Forslag til Raadets direktiv om haandhaevelse over for skibe, der anloeber EU's havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, forebyggelse af forurening samt leve- og arbejdsvilkaar om bord (94/C 107/06) (Tekst af betydning for EOES) KOM(94) 73 endelig udg. - 94/0068(SYN)

(Forelagt af Kommissionen den 16. maj 1994)

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 84, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

i samarbejde med Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra foelgende betragtninger:

Soeulykker og forurening af medlemsstaternes have og kyster, ikke mindst olieforurening fra skibe, giver EU anledning til alvorlig bekymring;

EU er ogsaa interesseret i, at leve- og arbejdsvilkaarene om bord paa skibe er lige saa gode som paa land;

EU-Raadet opfordrede paa sit moede den 25. januar 1993 i Bruxelles Kommissionen til at sikre en mere effektiv anvendelse og haandhaevelse af forsvarlige internationale standarder for sikkerhed til soes og beskyttelse af havmiljoeet og til at gennemfoere de nye foranstaltninger, naar de blev vedtaget;

EU-Raadet opfordrede paa sit moede den 8. juni 1993 i Luxembourg Kommissionen til hurtigst muligt at stille forslag til Raadet om specifikke foranstaltninger og formelle forslag til kriterier for skibstilsyn, herunder forslag til harmoniserede regler for tilbageholdelsespraksis, for offentliggoerelse af synsresultater og for muligheden for at udstede forbud mod anloeb af EU-havne;

sikkerheden, forureningsforebyggelsen og leve- og arbejdsvilkaarene om bord paa skibe kan forbedres betydeligt, hvis forekomsten i EU-farvande af skibe, der ikke lever op til standarderne, reduceres kraftigt, og de internationale konventioner, kodekser og resolutioner haandhaeves strengt:

kontrollen med, om skibe overholder vedtagne internationale standarder for sikkerhed, forureningsforebyggelse og leve- og arbejdsvilkaar om bord, boer hovedsagelig paahvile flagstaten, men stadig flere flagstater gennemfoerer og haandhaever ikke de internationale standarder paa forsvarlig vis; kontrollen med, om vedtagne internationale standarder for sikkerhed, forureningsforebyggelse og leve- og arbejdsvilkaar om bord er opfyldt, maa derfor ogsaa varetages af havnestaten;

indfoerelse af en harmoniseret fremgangsmaade for medlemsstaternes effektive haandhaevelse af internationale standarder for sikkerhed, forureningsforebyggelse og leve- og arbejdsvilkaar om bord over for skibe, der sejler i deres farvande, vil hindre konkurrenceforvridning;

vedtagelse af en EU-retlig lovramme for harmoniserede tilsynsprocedurer er afgoerende for, om det bliver muligt at sikre en ensartet gennemfoerelse af princippet om, at der skal goeres en forebyggende indsats for sikkerhed til soes og for miljoebeskyttelsen - forhold der er grundlaeggende for EU's transport- og miljoepolitik;

forurening af medlemsstaternes havomraader er ifoelge sagens natur graenseoverskridende; en analyse paa grundlag af subsidiaritetsprincippet viser, at midlerne til at goere en forebyggende indsats udvikles bedst paa EU-plan, eftersom medlemsstaterne ikke kan gribe hensigtsmaessigt og effektivt ind hver for sig;

lovrammen og de harmoniserede regler og kriterier for gennemfoerelse af havnestatskontrol fastlaegges bedst ved et raadsdirektiv;

der boer arbejdes videre paa grundlag af erfaringerne med aftalememorandummet om havnestatskontrol, som blev undertegnet i Paris den 26. januar 1982 (»Paris-memorandummet«);

de indgreb, som MARPOL-konventionen giver mulighed for, kan kun foretages, hvis der gennemfoeres havnestatskontrol i farvandene under medlemsstaternes jurisdiktion;

medlemsstaternes forpligtelse til at syne et antal fremmede enkeltskibe svarende til mindst 25 % af de skibe, der anloeb deres havne aaret forud, betyder i praksis, at omkring 80 % af de skibe, der opererer i et givet omraade paa et givet tidspunkt, har vaeret synet;

et saerligt synssystem boer gaelde for skibe, der benytter standarder for konstruktion, udstyr, bemanding og drift, som er mere vidtgaaende end dem, der kraeves i konventionerne; dermed tilskyndes rederne til at anlaegge saadanne hoeje standarder;

reglerne og procedurerne for havnestatssyn, herunder kriterier for tilbageholdelse af skibe, skal harmoniseres for at sikre et stabilt effektivitetsniveau i alle havne og dermed opnaa en kraftig reduktion i muligheden for at vaelge bestemte anloebshavne for at undslippe effektiv kontrol;

statistikker over ulykkesofre, tilbageholdelser og mangler, som er offentliggjort i Kommissionens meddelelse »En faelles politik for sikkerhed til soes« og i aarsrapporten om Paris-memorandummet, viser, at visse kategorier af skibe boer underkastes skaerpet kontrol; mangler, der har at goere med overholdelse af konventionerne, skal afhjaelpes, og skibe, hvis mangler ikke afhjaelpes, skal tilbageholdes, naar manglerne udgoer en aabenbar fare for sikkerhed, sundhed eller miljoe;

det kan ske, at synshavnen ikke har de fornoedne faciliteter, saa den kompetente myndighed maa give skibet tilladelse til at sejle videre til et passende reparationsvaerft i EU, forudsat at betingelserne for en saadan rejse overholdes; skibe, der ikke foelger paalaeggene, vil fortsat udgoere en sikkerheds-, sundheds- eller miljoemaessig trussel og vil nyde forretningsmaessige fordele af ikke at blive forbedret i overensstemmelse med konventionernes bestemmelser; de boer derfor naegtes adgang til alle havne i EU;

uforudselige forhold kan betyde, at et skib, der har faaet forbud mod at anloebe havne i EU, bliver en stoerre trussel mod sikkerhed, sundhed eller miljoe ud for en medlemsstats kyst; under saadanne omstaendigheder kan det blive noedvendigt at give et saadant skib tilladelse til at anloebe en bestemt havn, paa den betingelse at alle forholdsregler traeffes for, at skibet kan komme sikkert i havn, og forudsat at der er stillet passende oekonomisk sikkerhed;

synene maa gennemfoeres af skibsinspektoerer, som er embedsmaend med dybtgaaende viden og erfaring, fordi konventionernes krav til skibes konstruktion, udstyr og bemanding er overordentlig komplicerede, fordi skibsinspektoerernes beslutninger kan faa meget alvorlige foelger, og fordi det maa sikres, at skibsinspektoererne traeffer beslutninger paa et helt upartisk grundlag;

lodser om bord paa skibe, der er paa gennemfart i farvande under en medlemsstats jurisdiktion, kan give nyttige oplysninger om mangler, der kan vaere til fare for sejladsen, ved saadanne skibe og besaetninger;

medlemsstaternes kompetente myndigheder maa samarbejde indbyrdes og, inden for hver medlemsstat, med havnemyndighederne og andre relevante myndigheder, som har viden om skibe, der har anloebet en havn, om at sikre en effektiv opfoelgning over for skibe, der har faaet tilladelse til at sejle videre med mindre alvorlige mangler;

informationssystemet SIRENAC E, som er oprettet i medfoer af Paris-memorandummet, indeholder store maengder supplerende oplysninger, som er noedvendige for anvendelsen af dette direktiv;

offentliggoerelse af oplysninger om redere, som ikke overholder de internationale standarder for sikkerhed, sundhed og beskyttelse af havmiljoeet, kan vaere et effektivt middel til at afholde afskibere fra at benytte saadanne skibe og en tilskyndelse til rederne om at bringe forholdene i orden af sig selv;

havnestaten maa baere udgifterne ved det foerste syn, men alle yderligere udgifter, som skyldes mangler ved skibe eller besaetninger, og som foerer til tilbageholdelse, boer kunne opkraeves hos rederen eller operatoeren;

i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv vil det vaere hensigtsmaessigt at benytte det udvalg, der er nedsat ved artikel 12 i Raadets direktiv 93/75/EOEF af 13. september 1993 om mindstekrav til skibe, som er paa vej til eller fra Faellesskabets soehavne med farligt eller forurenende godst (1), til at bistaa Kommissionen ved aendringer af medlemsstaternes tilsynsbefoejelser paa grundlag af de indhoestede erfaringer og under hensyntagen til udviklingen i forbindelse med Paris-memorandummet samt ved tilpasning af bilagene, saadan som det kan blive noedvendigt paa grundlag af aendringer i konventioner, protokoller, kodekser, resolutioner fra relevante internationale organisationer og paa grundlag af aendringer i Paris-memorandummet -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

(Formaal)

Formaalet med dette direktiv er at bidrage til en kraftig nedskaering af sejladsen i EU's farvande med skibe, der ikke lever op til internationale standarder; dette skal ske ved:

1) at soerge for bedre overholdelse af international lovgivning og EU-lovgivning om sikkerhed til soes, om beskyttelse af havmiljoeet og om leve- og arbejdsforhold om bord paa skibe, der opererer i EU-farvande, uanset hvilket flag de foerer

2) at opstille faelles kriterier for grundig kontrol med skibe i havnestaten og at harmonisere fremgangsmaaderne for syn og tilbageholdelse under behoerig hensyntagen til de forpligtelser, som medlemsstaternes soefartsmyndigheder har paataget sig inden for rammerne af Paris-memorandummet.

Artikel 2

(Definitioner)

I dette direktiv og dets bilag gaelder foelgende definitioner:

- »konventioner«: den internationale konvention af 1966 om lastelinjer, den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv paa soeen, den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe med tilhoerende protokol af 1978, den internationale konvention af 1978 om uddannelse af soefarende, om soenaering og om vagthold, konventionen af 1972 om internationale soevejsregler, den internationale konvention af 1969 om maaling af skibe og konventionen af 1976 om minimumsnormer i handelsskibe (ILO nr. 147), samt protokoller og aendringer til disse konventioner og tilhoerende kodekser af bindende karakter, som er gaeldende paa tidspunktet for vedtagelsen af dette direktiv

- »Paris-memorandum«: det aftalememorandum om havnestatskontrol, der blev undertegnet i Paris den 26. januar 1982, som aendret paa datoen for dette direktivs vedtagelse

- »skib«: ethvert soegaaende fartoej, for hvilket en eller flere af konventionerne gaelder, og som foerer et andet flag end havnestatens

- »syn«: et besoeg om bord paa et skib for at kontrollere baade gyldigheden af de relevante certifikater og andre dokumenter og skibets tilstand, udstyr og besaetning

- »mere detaljeret syn«: et syn, hvor skibet, dets udstyr og besaetning som helhed eller i givet fald delvis underkastes et grundigt syn under de omstaendigheder, der er anfoert i artikel 6, stk. 3, for saa vidt angaar skibets konstruktion, udstyr, bemanding og overholdelse af driftsprocedurer om bord

- »skaerpet kontrol«: et grundigt syn i de tilfaelde, der er anfoert i artikel 7

- »saerlig synsplan«: en plan for tilsyn af begraenset omfang og med lav hyppighed, jf. artikel 5, stk. 4

- »tilbageholdelse«: et officielt forbud mod, at et skib sejler videre eller en operation fortsaettes, idet forbuddet er begrundet med konstaterede mangler, som enkeltvis eller tilsammen goer skibet usoedygtigt eller goer det farligt at fortsaette operationen, uanset hvor laenge skibet skal blive i havnen

- »skibsinspektoer«: en embedsmand, der er behoerigt bemyndiget af medlemsstatens kompetente myndighed.

Artikel 3

(Anvendelsesomraade)

1. Dette direktiv gaelder for ethvert skib og dets besaetning, som anloeber en soehavn i en medlemsstat eller sejler i farvande under dens jurisdiktion.

2. For skibe paa under 500 tons bruttotonnage anvender medlemsstaterne de konventionskrav, som gaelder for disse skibe, og i den udstraekning en konventions krav ikke gaelder for dem, traeffer de de foranstaltninger, som maatte vaere noedvendige for at sikre, at disse skibe ikke udgoer nogen aabenbar fare for sikkerhed, sundhed eller miljoe. I deres anvendelse af dette stykke lader medlemsstaterne sig lede af Paris-memorandummets bilag 1.

3. Ved syn af et skib, hvis flagstat ikke er part i en konvention, soerger medlemsstaterne for, at dette skib og dets besaetning ikke behandles mere fordelagtigt end et skib, hvis flagstat er part i konventionen.

4. Direktivet gaelder ikke for fiskerfartoejer, krigsskibe, krigsflaaders hjaelpefartoejer, primitivt byggede traeskibe, statsskibe, der anvendes til ikke-forretningsmaessige formaal, og lystbaade, der ikke benyttes til handel.

Artikel 4

(Tilsynsorgan)

Medlemsstaterne opretter og opretholder egnede nationale soefartsadministrationer, i det foelgende benaevnt »kompetente myndigheder«, som skal varetage tilsynet med skibe i deres havne og i farvandene under deres jurisdiktion. Medlemsstaterne skal ivaerksaette de foranstaltninger, der er noedvendige for at sikre, at deres kompetente myndigheder udfoerer deres pligter som fastlagt i dette direktiv.

Artikel 5

(Tilsynsforpligtelser)

1. Hver medlemsstats kompetente myndighed gennemfoerer et samlet aarligt antal syn, der svarer til mindst 25 % af det antal enkeltskibe, der anloeb deres havne i det foregaaende kalenderaar.

2. Ved udvaelgelse af, hvilke skibe der skal synes, bygger den kompetente myndighed paa listen i bilag I.

3. Medlemmstaterne afholder sig fra at syne skibe, der er blevet synet af en anden medlemsstat i de sidste seks maaneder, hvis et saadant skib ikke er omfattet af bilag I, hvis en medlemsstat ikke efter et forudgaaende syn har indberettet mangler, og hvis der ikke er aabenbart grundlag for at foretage et syn.

4. Efter fremgangsmaaden i artikel 19 vil Kommissionen fastlaegge bestemmelserne for de forskellige kategorier af skibe og de betingelser, hvorunder medlemsstaterne skal anvende den saerlige synsplan for disse kategorier af skibe. Den saerlige synsplan anvendes ikke, hvor der er aabenbart grundlag for syn, som anfoert i artikel 6, stk. 3.

Artikel 6

(Tilsynsprocedure)

1. Den kompetente myndighed sikrer, at et syn omfatter mindst foelgende:

a) kontrol af de certifikater og dokumenter, der er anfoert i bilag II, i det omfang det er relevant

b) verifikation af besaetningens evne til at opfylde kravene i artiklerne 7 og 9 i direktivet om minimumsuddannelsesniveauet for soefartserhverv (2)

c) verifikation af, at besaetningsmedlemmerne er klar over deres pligter, som anfoert i moenstringsrullen. Paa passagerskibe omfatter denne verifikation ogsaa restaurationspersonalet

d) et overordnet indtryk af fartoejet, herunder maskinrum og beboelse, inklusive hygiejneforhold

e) kontrol af, at skibet har en medicinkiste, og at det tilhoerende certifikat er gyldigt.

2. Hvis skibsinspektoeren finder det hensigtsmaesigt, kan han ogsaa undersoege andre certifikater og dokumenter, der skal medfoeres om bord ifoelge konventionerne, selv om de ikke er anfoert i bilag II.

3. Hvis det i stk. 1 og 2 omhandlede syn viser, at der er aabenbart grundlag for at antage, at skibets besaetning eller den tilstand, som skibet eller dets udstyr befinder sig i, ikke i alt vaesentligt opfylder de relevante krav i en konvention, foretages der et mere detaljeret syn, som omfatter en yderligere kontrol med, om driftsmaessige krav om bord er overholdt.

Bilag III indeholder en ikke-udtoemmende liste over forhold, der kan vaere »aabenbart grundlag« for et mere detaljeret syn, som omhandlet i denne artikel.

4. I det omfang de ikke strider mod dette direktiv, skal der ogsaa tages hensyn til de relevante procedurer og retningslinjer for kontrol med skibe som anfoert i bilag IV.

Artikel 7

(Skaerpet kontrol med visse skibe)

1. Ud over det tilsyn, der er anfoert i artikel 6, paaser medlemsstaterne, at der foeres skaerpet kontrol med de kategorier af skibe, der er anfoert i bilag V.

2. Skaerpet kontrol udfoeres efter retningslinjerne i bilag V.

3. De i stk. 1 naevnte skibe underkastes ikke skaerpet kontrol af nogen af medlemsstaternes kompetente myndigheder to gange i loebet af en periode paa tolv maaneder.

Artikel 8

(Synsrapport til skibsfoereren)

Saa snart et syn, et mere detaljeret syn eller en skaerpet kontrol er faerdiggjort, overdrager skibsinspektoeren skibsfoereren et dokument i den form, der er anfoert i bilag III til Paris-memorandummet; heri anfoeres synsresultaterne og inspektoerens eventuelle beslutninger samt de afhjaelpningsforanstaltninger, som skibsfoereren eller rederen skal faa foretaget.

Artikel 9

(Afhjaelpning og tilbageholdelse)

1. Naar det syn, der er omhandlet i artikel 6 og 7, bekraefter eller afsloerer mangler i forhold til relevante krav i en konvention, traeffes der passende foranstaltninger for at sikre, at manglerne afhjaelpes i overensstemmelse med den paagaeldende konventions bestemmelser.

2. Naar manglerne udgoer en aabenbar fare for sikkerhed, sundhed eller miljoe, sikrer den kompetente myndighed i den medlemsstat, i hvis havn skibet synes, at skibet tilbageholdes, eller at den operation, som manglerne vedroerer, forbydes. Restriktionerne ophaeves ikke, foer faren er afvaerget, eller foer myndighederne fastslaar, at skibet - eventuelt paa bestemte betingelser, som anses for noedvendige - kan staa til soes, eller at operationen kan genoptages, uden at der er risiko for passagerers eller besaetningsmedlemmers sikkerhed eller sundhed, uden at der er risiko for andre skibe, og uden at skibet eller operationen udgoer nogen uforholdsmaessig trussel om skade for havmiljoeet.

3. Bilag VI indeholder en ikke-udtoemmende liste over mangler, som - enkeltvis eller tilsammen - berettiger, at et skib tilbageholdes.

4. Hvis de i artikel 6 og 7 omhandlede syn giver anledning til nogen form for indgreb, handler den skibsinspektoer, der udfoerer synet, i overensstemmelse med den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv paa soeen, protokollen fra 1978, kapitel I, reglement 19, litra d) til f).

Artikel 10

(Opfoelgning af syn og tilbageholdelse)

1. Naar de i artikel 9, stk. 2, omhandlede mangler ikke kan afhjaelpes i synshavnen, kan den kompetente myndighed i den paagaeldende medlemsstat tillade, at skibet sejler videre til et reparationsvaerft i EU efter skibsfoererens valg paa betingelser, der fastlaegges af den paagaeldende medlemsstats kompetente myndighed. Betingelserne skal sikre, at skibet kan sejle videre paa den anfoerte maade, uden risiko for passagerers eller besaetningsmedlemmers sikkerhed eller sundhed, uden risiko for andre skibe, og uden at skibet udgoer nogen uforholdsmaessig trussel om skade for havmiljoeet.

2. Under de omstaendigheder, der er anfoert i stk. 1, sender den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor synshavnen er beliggende, underretning til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor reparationsvaerftet er beliggende, til de parter, der er henvist til i artikel 9, stk. 4, og til alle andre relevante myndigheder.

3. Underretningen af de parter, der er naevnt i stk. 2, foretages i overensstemmelse med Paris-memorandummets bilag II.

Den kompetente myndighed, der modtager en saadan underretning, orienterer den underrettende myndighed om, hvilke foranstaltninger der er truffet.

4. Hvis et skib som omhandlet i stk. 1:

- staar til soes uden at overholde de betingelser, der er fastlagt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor synshavnen er beliggende, eller

- staar til soes og naegter at overholde de gaeldende konventionskrav ved ikke at anloebe det angivne reparationsvaerft

soerger medlemsstaterne for, at skibet faar anloebsforbud i alle EU's havne, indtil rederen har dokumenteret over for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor skibets mangler blev konstateret, at skibet fuldt ud opfylder alle gaeldende konventionskrav.

5. Under de omstaendigheder, der er anfoert i stk. 4, skal den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor skibets mangler blev konstateret, omgaaende alarmere de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater.

Uanset bestemmelserne i stk. 4 kan der i tilfaelde af force majeure gives anloebstilladelse til en bestemt havn, paa betingelse af at skibets reder eller skibsfoerer har truffet forsvarlige foranstaltninger, som tilfredsstiller den kompetente myndighed i den paagaeldende medlemsstat og indebaerer, at skibet kan anloebe havnen i sikkerhed, og forudsat at der er stillet passende oekonomisk sikkerhed.

Artikel 11

(Skibsinspektoerernes faglige kvalifikationer)

1. Tilsynet udfoeres udelukkende af skibsinspektoerer, som opfylder de kvalifikationskriterier, der er anfoert i bilag VII.

2. Skibsinspektoerer, der udfoerer havnestatskontrol, maa ikke have nogen direkte forretningsmaessig interesse i de havne eller skibe, hvor der udfoeres syn i medfoer af dette direktiv.

Artikel 12

(Indberetninger fra lodser og havnemyndigheder)

1. Lodser paa skibe, der er paa vej til eller fra kajplads, paa vej mod en havn i en medlemsstat eller under gennemsejling af et farvand under en medlemsstats jurisdiktion, underretter omgaaende havne- eller kyststatens kompetente myndighed, naar de bliver opmaerksomme paa, at skibet har mangler, som kan vaere til fare for sikkerheden under skibets sejlads eller for besaetningens eller passagerernes sikkerhed.

2. Hvis havnemyndigheder under udoevelsen af deres normale opgaver bliver opmaerksomme paa, at et skib i havnen har mangler, som kan vaere til fare for sikkerheden under skibets drift eller for besaetningens eller passagerers sikkerhed, underretter de omgaaende den kompetente myndighed i den paagaeldende havnestat.

Artikel 13

(Samarbejde)

1. Hver medlemsstat traeffer de fornoedne foranstaltninger til at etablere at samarbejde mellem den kompetente myndighed, der er oprettet i medfoer af artikel 4, og medlemsstatens havnemyndigheder og andre relevante myndigheder, saaledes at den kompetente myndighed kan faa alle relevante oplysninger om skibe, der anloeber dens havne.

2. Hver medlemsstat traeffer foranstaltninger til udveksling af oplysninger og samarbejde mellem deres kompetente myndighed og alle andre medlemsstaters kompetente myndigheder, og medlemsstaterne opretholder de etablerede forbindelser mellem deres kompetente myndigheder i Kommissionen og informationssystemet SIRENAC E, som er etableret i Saint-Malo, Frankrig.

3. De oplysninger, der skal udveksles i medfoer af stk. 2, er dels dem, der er naermere fastlagt i bilag 4 til Paris-memorandummet, dels dem, der er noedvendige for at opfylde dette direktivs artikel 14.

Artikel 14

(Offentliggoerelse af tilbageholdelser)

Hver kompetent myndighed offentliggoer kvartalsvis, hvor mange tilbageholdelser den paagaeldende myndighed har foretaget i de forloebne tre maaneder. Offentliggoerelsen omfatter hvert skibs navn, IMO-nummer, flagstat, reder og klassifikationsselskab, uanset om dette har udstedt de lovpligtige certifikater paa flagstatens vegne, samt i givet fald enhver anden part, som har udstedt certifikater til skibet i overensstemmelse med konventionerne paa flagstaten vegne.

Artikel 15

(Gebyr for reinspektion)

1. Ejeren eller operatoeren af et skib, som er blevet synet i medfoer af dette direktiv, afkraeves et gebyr, hvis synet har afsloeret mangler, som har givet grundlag for tilbageholdelse. Det samlede gebyr i henhold til denne artikel skal daekke, men maa ikke overstige de samlede omkostninger i enhver normal regnskabsperiode ved syn, der foretages, efter at der er udstedt en officiel tilbageholdelsesordre.

2. Alle omkostninger ved syn, som den kompetente myndighed i en medlemsstat foretager i medfoer af artikel 10, stk. 4, opkraeves hos skibets reder eller operatoer.

Artikel 16

(Oplysninger om gennemfoerelsen)

1. Medlemsstaterne sender aarligt Kommissionen og sekretariatet for Paris-memorandummet foelgende oplysninger:

- hvor mange skibsinspektoerer, der arbejder paa deres vegne. For myndigheder, hvor skibsinspektoererne kun er deltidsbekaeftiget med havnestatstilsyn, omregnes tallene til det tilsvarende antal heltidsbeskaeftigede

- hvor mange enkeltskibe, der anloeb deres havn i det foregaaende kalenderaar.

2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger fremsendes senest tre maaneder, efter at dette direktiv er traadt i kraft, og derefter en gang hvert kalenderaar, senest den 1. april.

Artikel 17

(Raadgivende udvalg)

Kommissionen bistaas efter proceduren i artikel 19 af det udvalg, der er nedsat i medfoer af artikel 12 i Raadets direktiv 93/75/EOEF (3).

Artikel 18

(AEndringsprocedure)

Efter proceduren i artikel 19 kan Kommissionen:

a) aendre medlemsstaternes tilsynsforpligtelser, som er anfoert i artikel 5, paa grundlag af erfaringerne fra direktivets anvendelse og under hensyntagen til, hvordan Paris-memorandummet udvikler sig

b) aendre bilagene for at tage hensyn til aendringer i konventionerne og i protokoller, kodekser og resolutioner fra relevante internationale organisationer samt i Paris-memorandummet.

Artikel 19

(Udvalgsprocedure)

1. Kommissionens repraesentant forelaegger det i artikel 17 omhandlede udvalg et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes.

2. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster, i givet fald ved afstemning.

3. Udtalelsen optages i moedeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

4. Kommissionen tager stoerst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 20

(Gennemfoerelse)

1. Medlemsstaterne vedtager de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1996 og underretter Kommissionen herom.

2. Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 21

Dette direktiv traeder i kraft paa den tyvende dag, efter at det er offentliggjort.

Artikel 22

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

(1) EFT nr. L 247 af 5. 10. 1993, s. 19.

(2) Raadet naaede til politisk enighed om dette direktiv den 29. november 1993, men gennemfoerelsen af samarbejdsprocedurerne afventes stadig.

(3) EFT nr. L 247 af 5. 10. 1993, s. 19. (Direktiv om mindstekrav til skibe, som er paa vej til eller fra Faellesskabets soehavne med farligt eller forurenende gods).

BILAG I

Liste over hvilke skibe, der foerst og fremmest skal synes, jf. artikel 5, stk. 2

1. Skibe, der anloeber en havn i en medlemsstat for foerste gang. Ved anvendelsen af dette kriterium skal medlemsstaterne ogsaa tage hensyn til syn, der er foretaget af parterne i Paris-memorandummet. Foreligger de noedvendige oplysninger for at varetage denne forpligtelse ikke, bygger medlemsstaterne paa de data, der foreligger i SIRENAC E, og syner de skibe, der ikke er blevet registreret i SIRENAC E's database siden ibrugtagningen af denne database den 1. januar 1993.

2. Skibe, hvis flagstat er opfoert i den rullende treaarsoversigt over overgennemsnitlige tilbageholdelser og forsinkelser, som offentliggoeres i aarsrapporten for Paris-memorandummet.

3. Skibe, der har faaet tilladelse til at forlade en havn i en medlemsstat paa betingelse af, at noterede mangler afhjaelpes inden en fastlagt frist, naar denne frist er udloebet.

4. Skibe, om hvilke lodser eller havnemyndigheder har indberettet mangler, som kan vaere til fare for sikkerheden under skibets sejlads, jf. Raadets direktiv 93/75/EOEF af 13. september 1993 (1) og artikel 12 i naervaerende direktiv.

5. Skibe, for hvilke de lovpligtige certifikater om skibets konstruktion og udstyr, udstedt i overensstemmelse med konventionerne, og klassifikationscertificaterne er udstedt af en organisation, der ikke er en anerkendt organisation i henhold til Raadets direktiv om faelles regler og standarder for organisationer, der udfoerer undersoegelser og syn af skibe (2).

6. Skibe, der ikke har overholdt forpligtelserne i henhold til direktiv 93/75/EOEF (3).

7. Skibe, der tilhoerer en kategori, i hvilken der foretages skaerpet kontrol, jf. artikel 7.

8. Skibe, for hvilke klassen er blevet suspenderet af sikkerhedsgrunde inden for de foregaaende seks maaneder.

(1) EFT nr. L 247 af 5. 10. 1993, s. 19 (Direktiv om mindstekrav til skibe, som er paa vj til eller fra Faellesskabets soehavne med farligt eller forurenende gods).

(2) Forslag til direktiv om faelles regler og standarder for organisationer, der udfoerer undersoegelser og syn af skibe.

BILAG II

Liste over certifikater og dokumenter, som i relevant omfang skal kontrolleres under syningen, jf. artikel 6, stk. 1

1. Internationalt maalebrev (1969).

2. Sikkerhedscertifikat for passagerskibe

- Konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe

- Udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe

- Radiotelegrafisikkerhedscertifikat for lastskibe

- Radiotelefonisikkerhedscertifikat for lastskibe

-Radiosikkerhedscertifikat for lastskibe

- Undtagelsescertifikat.

3. Internationalt egnethedscertifikat for transport af flydende gasser i bulk

- Egnethedscertifikat for transport af flydende gasser i bulk.

4. Internationalt egnethedscertifikat for transport af farlige kemikalier i bulk

- Egnethedscertifikat for transport af farlige kemikalier i bulk.

5. Internationlt certifikat vedroerende forebyggelse af olieforurening.

6. Internationalt forureningsforebyggelsescertifikat for transport af giftige flydende stoffer i bulk.

7. Internationalt lastelinjecertifikat (1966)

- Internationalt undtagelses-lastelijnjecertifikat.

8. Oliejournal, del I og II.

9. Ladningsjournal.

10. Dokument vedroerende skibets minimumsbemanding (Minimum Safe Manning Document)

- Soenaeringsbeviser.

11. Laegeattester, jf. ILO-konvention nr. 73 om laegeundersoegelse af soefarende.

12. Stabilitetsoplysninger.

13. Kopi af overensstemmelsesattestering og certifikat udstedt i overensstemmelse med the International Management Code for the Safe Operation of Ships and for Pollution Prevention (IMO-resolution A.741 (18) - »ISM-koden«).

14. Certifikater vedroerende skibets skrogstyrke og maskineri udstedt af det paagaeldende klassifikationsselskab (forlanges kun, hvis skibet er klassificeret hos et klassifikationsselskab).

BILAG III

(Ikke-udtoemmende liste)

I det foelgende anfoeres eksempler paa forhold, der kan vaere »aabenbart grundlag« for et mere detaljeret syn, jf. artikel 6, skt. 3.

1. Der foreligger en indberetning eller underretning fra en anden medlemsstat.

2. Der foreligger en indberetning eller klage fra skibsfoereren, et besaetningsmedlem eller enhver person eller organisation, der har en legitim interesse i, at skibet drives paa sikkerhedsmaessigt forsvarlig vis, i leve- og arbejdsvilkaarene om bord eller i forebyggelse af forurening, medmindre den paagaeldende medlemsstat anser rapporten eller klagen for aabenbart ubegrundet.

3. Skibet har vaeret indblandet i en kollision paa vej til havnen.

4. Oliejournal er ikke foert korrekt.

5. Skibet er blevet anklaget for udslip af skadelige stoffer.

6. Der er opdaget fejl ved gennemgangen af certifikater og anden dokumentation, jf. artikel 6, stk. 1, litra a).

7. Der er tegn paa, at besaetningsmedlemmerne ikke kan kommunikere mundtligt, jf. artikel 6, stk. 1, litra b).

8. Der er tegn paa, at laste- eller andre operationer ikke udfoeres sikkerhedsmaessigt forsvarligt eller i overensstemmelse med IMO's retningslinjer, f. eks. hvis oxygenindholdet i inertgastilfoerslen til lasttankene er over det foreskrevne maksimum.

9. Skibsfoereren paa et olietankskib undlader at forelaegge udskriften fra systemet til overvaagning og kontrol af olieudtoemning for den sidste ballastrejse.

10. Der foreligger ikke en ajourfoert moenstringsrulle, eller besaetningsmedlemmer mangler viden om deres opgaver under brand eller evakuering.

11. Skibsinspektoerens faglige skoen tilsiger et detaljeret syn af visse omraader af skibet, dets udstyr eller besaetning.

BILAG IV

Procedurer og retningslinjer for kontrol af skibe, jf. artikel 6, stk. 4

1. Procedures for the Control of Ships (IMO-resolution A.466 (XII) om procedurer for skibskontrol) med aendringer.

2. Principles of Safe Manning (IMO-resolution A.481 (XII) om principper for sikker bemanding) med bilag: Indholdet af bilag 1: Minimum Safe Manning Document (dokumentet om skibets minimumsbemanding); og bilag 2: Guidelines for the Application of Principles of Safe Manning (retningslinjer for anvendelse af principperne for sikker bemanding).

3. Procedures for the Control of Ships and Discharges (IMO resolution A.542 (13) om procedurer for kontrol med skibe og udtoemninger) i henhold til bilag I til MARPOL 73/78.

4. Procedures for the Control of Ships and Discharges (IMO resolution MEPC.26 (23) om procedurer for kontrol af skibe og udtoemninger) i henhold til bilag II til MARPOL 73/78.

5. Procedures for the Control of Operational Requirements Related to the Safety of Ships and Pollution Prevention (IMO-resolution A.742 (18) om procedurer for kontrol af driftskrav af betydning for skibes sikkerhed og forebyggelse af forurening).

6. Bestemmelserne i International Maritime Dangerous Goods Code (den internationale kodeks for soetransport af farligt gods).

7. Procedurerne i Paris-memorandummets bilag 1.

8. ILO-publikationen »Inspection of Labour Conditions on Board Ship: Guidelines for Procedure« (procedurevejledning om syning af arbejdsforhold paa skibe).

BILAG V

Kategorier af skibe, der underkastes skaerpet kontrol, jf. artikel 7, stk. 1

1. Olietankskibe, der er fem aar eller mindre fra at skulle udfases i henhold til MARPOL 73/78, bilag I, regel 13G.

2. Massegodsskibe, der er over tolv aar gamle.

3. Passagerskibe.

Retningslinjer for skaerpet kontrol med visse kategorier af skibe, jf. artikel 7, stk. 2

Skaerpet kontrol skal omfatte nedenstaaende forhold, i det omfang de er relevante. Skibsinspektoererne skal vaere opmaerksomme paa, at sikkerheden under udfoerelsen af visse operationer om bord paa skibet, f.eks. lasteoperationer, kan blive sat paa spil, hvis proever, der direkte paavirker en operation, kraeves udfoert, medens operationen foregaar.

A. SKIBE GENERELT (kategori 1, 2 og 3):

- stroemafbrydelse og igangsaetning af noedgenerator

- syn af noedbelysning

- funktionsproevning af noedbrandpumpe med to brandslanger forbundet til hovedbrandledningen

- funktionsproevning af laensepumper

- lukning af vandtaette doere

- affiring af en soevaerts redningsbaad

- proevning af fjernstyret noedstop for f.eks. kedler, ventilations- og braendstofpumper

- proevning af styremaskine, herunder hjaelpeudstyr

- syn af noedstroemkilde til radioanlaeg

- syn og saa vidt muligt proevning af maskinrumsseparator.

B. OLIETANKSKIBE

For olietankskibe skal skaerpet kontrol foruden forholdene under punkt A omfatte foelgende forhold:

- fast installeret skumslukningssystem paa daekket

- brandbekaempelsesudstyr generelt

- syn af brandspjaeld til maskinrum, pumperum og beboelse

- kontrol af tryk og oxygenindhold for inertgas

- kontrol af, at eventuel spuling med raaolie sker i overensstemmelse med manualen for raaoliespuling.

C. MASSEGODSSKIBE

For massegodsskibe skal skaerpet kontrol foruden forholdene under punkt A omfatte foelgende forhold:

- eventuel korrosion i daekmaskineriets fundering

- eventuel deformation af korrosion i lugedaeksler

- eventuelle revner i skanseklaedningsknae

- eventuelle revner eller lokal korrosion i tvaerskodder

- adgang til lastrum.

D. PASSAGERSKIBE

For passagerskibe skal skaerpet kontrol foruden forholdene under punkt A omfatte foelgende forhold:

- proevning af branddetektions- og brandalarmsystem

- proevning af branddoeres evne til at lukke taet

- proevning af hoejttalersystem

- brandoevelse, hvor - som et minimum - alle saet brandmandsudstyr demonstreres og en del af restaurationspersonalet deltager

- paavisning af, at noeglepersoner i besaetningen er bekendt med havarikontrolplanen.

Da visse passagerskibe, f.eks. faerger, kun er i havn i meget korte perioder, og fordi forsinkelse af et saadant skib kan faa alvorlige foelger, kan skibsinspektoererne blive noedt til at udelade visse af proeverne, medmindre deres faglige bedoemmelse af skibets tilstand, dets udstyr eller besaetningsforhold goer det berettiget at forsinke det.

BILAG VI

I det foelgende anfoeres en raekke eksempler paa mangler af en art, som berettiger tilbageholdelse af et skib, jf. artikel 9, stk. 3. Listen er ikke udtoemmende; skibsinspektoeren maa udoeve et fagligt skoen for at afgoere, om et skib skal tilbageholdes paa grundlag af synsresultaterne.

1. Der foreligger ikke gyldige certifikater, som kraeves i konventionerne. For skibe, hvis flagstat ikke er part i den paagaeldende konvention, kan skibsinspektoeren acceptere en overensstemmelsesattest eller et certifikat, der ikke bygger paa konventionen, hvis det er udstedt af en kompetent organisation.

2. Omraader af betydelig stoerrelse er beskadiget eller korroderet, eller der er grubedannelse i plader og tilhoerende afstivning i daek og skrog i en grad, der paavirker soedygtigheden og modstandsevnen mod lokale belastninger. Korrekt udfoerte foreloebige reparationer kan accepteres med henblik paa videre sejlads til en havn, hvor der kan foretages permanente reparationer.

3. Der foreligger ikke tilstraekkelig og paalidelig information i en godkendt form, som goer det muligt for skibsfoereren hurtigt og enkelt at tilrettelaegge lastning og ballastning af skibet paa en saadan maade, at der opretholdes en forsvarlig stabilitetsmargen i alle faser og under forskellige sejladsforhold, og saa det undgaas, at der fremkaldes uacceptable belastninger i skibskontruktionen.

4. Noedgeneratoren er ude af funktionsdygtig stand.

5. Stoerre dele af noedbelysningen er ude af funktionsdygtig stand, f.eks. ved redningsudstyr.

6. Hoved- eller noedbrandpumpe er ude af funktionsdygtig stand.

7. Foreskrevet radioudstyr til noed- og sikkerhedskommunikation er ikke til stede eller er ude af funktionsdygtig stand.

8. Besaetningsmedlemmernes antal, sammensaetning eller soenaeringsbeviser er ikke i overensstemmelse med dokumentet om minimumsbemanding, og besaetningen ikke i stand til at overholde vagtprocedurerne i den internationale konvention om uddannelse af soefarende, om soenaering og om vagthold fra 1978.

9. Udstyret til olie/vand-separation, systemet til overvaagning og kontrol af olieudtoemning eller 15 ppm-alarmanordningerne mangler, er alvorligt forringede eller er ude af funktionsdygtig stand. Afsejling til en reparationshavn kan tillades, hvis driftsbetingelser, der fastsaettes af skibsinspektoeren, overholdes.

10. Lugemekanismer og karme er vaesentligt beskadiget med forringelse af skrogets vejrtaethed til foelge.

BILAG VII

Minimumskvalifikationer for skibsinspektoerer, jf. artikel 11, stk. 1

1. Skibsinspektoerer skal vaere bemyndiget af medlemsstatens kompetente myndighed til at udfoere flagstatskontrol.

2. Skibsinspektoerer skal have mindst to aars erfaring som flagstatsinspektoerer.

3. Skibsinspektoerer skal vaere bemyndiget til at tilbageholde skibe i overensstemmelse med gaeldende national lovgivning.

4. Skibsinspektoerer skal vaere i besiddelse af:

a) bevis som skibsfoerer, jf. STCW, Reg II/2, eller

b) bevis som maskinchef, jf. STCW, Reg. III/2, eller

c) bevis som radioofficer, jf. STCW, Reg. IV/1, eller

d) eksamensbevis som skibsingenioer, maskiningenioer eller ingenioer med speciale inden for soefartsomraadet og have arbejdet som saadan i mindst fem aar.

5. Skibsinspektoerer med de uddannelser, der er anfoert under punkt 4, litra a) til c), skal i mindst to aar have tjent som henholdsvis overstyrmand, foerste maskinmester (i nogle medlemsstater kaldes denne stilling for »anden maskinmester« - »Second Engineer«) eller radioofficer.

6. Skibsinspektoerer skal beherske engelsk mundtligt og skriftligt.