Forslag til Raadets beslutning om et saerprogram for forskning og uddannelse inden for nuklear sikkerhed (1994-1998) (94/C 113/05) (Tekst af betydning for EOES) KOM(94) 70 endelig udg. - 94/0072(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 30. marts 1994)

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Atomenergifaellesskab, saerlig artikel 7,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, fremsat efter hoering af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, og ud fra foelgende betragtninger:

Raadet har ved afgoerelse . . ./. . ./Euratom vedtaget et rammeprogram om Faellesskabets indsats inden for forskning og uddannelse for perioden 1994-1998, som bl.a. fastsaetter, hvilke foranstaltninger der skal gennemfoeres inden for nuklear sikkerhed; naervaerende beslutning skal, i det omfang det er hensigtsmaessigt, traeffes i lyset af den i praeamblen til ovennaevnte afgoerelse anfoerte begrundelse;

ifoelge artikel 2 i afgoerelse . . ./. . ./Euratom skal rammeprogrammet, for saa vidt angaar de foranstaltninger, der henhoerer under Euratom-traktaten, ivaerksaettes ved hjaelp af saerprogrammer, der vedtages i overensstemmelse med traktatens artikel 7; i hvert saerprogram angives de naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, varigheden af dette og de midler, der skoennes noedvendige hertil;

naervaerende program gennemfoeres hovedsagelig ved hjaelp af foranstaltninger med omkostningsdeling og samordnede foranstaltninger;

indholdet i rammeprogrammet om Faellesskabets indsats inden for forskning og uddannelse er fastlagt i overensstemmelse med naerhedsprincippet; i naervaerende saerprogram fastlaegges indholdet af de aktiviteter, der i overensstemmelse med dette princip skal gennemfoeres inden for nuklear sikkerhed;

som fastsat i bilag III til afgoerelse . . ./. . ./Euratom skal Faellesskabet gennemfoere et program for nuklear sikkerhed med det formaal at opnaa stoerre viden om nuklear sikkerhed og at fremme et omfattende samarbejde mellem medlemsstaterne inden for dette omraade;

grundforskningen inden for nuklear sikkerhed boer fremmes af hensyn til udviklingen af nye ideer;

dette program og gennemfoerelsen heraf bidrager til at styrke samvirket mellem Faellesskabets forsknings- og uddannelsesaktiviteter og de aktiviteter, der gennemfoeres inden for nuklear sikkerhed af forskningscentre, universiteter og virksomheder, herunder navnlig smaa og mellemstore virksomheder, der er etableret i medlemsstaterne;

ifoelge ovennaevnte afgoerelse skal Faellesskabets forskningsindsats bl.a. styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for den europaeiske industri og fremme udviklingen af dens internationale konkurrenceevne samtidig med, at der opretholdes saa hoejt et sikkerhedsniveau som muligt;

ved gennemfoerelsen af dette program (1994-1998) kan internationalt samarbejde endvidere, i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 101, vise sig hensigtsmaessig med andre tredjelande og internationale organisationer;

gennemfoerelsen af dette program omfatter ogsaa formidling og udnyttelse af forskningsresultater samt tilskyndelse til forskermobilitet og -uddannelse, som udvikles inden for dette program og i det omfang, det er noedvendigt af hensyn til en tilfredsstillende gennemfoerelse;

der boer for det foerste foretages en loebende og systematisk undersoegelse af, hvor langt gennemfoerelsen af dette program er naaet, saa det om noedvendigt kan tilpasses til den videnskabelige og teknologiske udvikling inden for dette omraade; der boer for det andet paa et passende tidspunkt foretages en uafhaengig evaluering af resultaterne fra programmet, saaledes at alle fornoedne data er til raadighed ved fastlaeggelsen af maalene for det femte rammeprogram for Det Europaeiske Atomenergifaellesskabs indsats inden for forskning og uddannelse; endelig boer der, naar programmet er afsluttet, foretages en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet, sammenholdt med de maal, der er fastsat i denne beslutning;

FFC kan deltage i indirekte foranstaltninger omfattet af dette program;

FFC bidrager via sit eget program for direkte foranstaltninger ogsaa til gennemfoerelsen af maalsaetningerne for Faellesskabets forskning og uddannelse inden for det omraade, der er omfattet af dette program -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Et saerprogram for Det Europaeiske Atomenergifaellesskabs indsats inden for forskning og uddannelse i nuklear sikkerhed som beskrevet i bilag I vedtages for en periode, som begynder den (datoen for vedtagelsen af dette program) og slutter den 31. december 1998.

Artikel 2

1. De midler, der skoennes noedvendige til programmets gennemfoerelse, beloeber sig til 160 mio. ECU, herunder 17,2 % til udgifter til personale og drift.

2. En vejledende fordeling af midlerne er anfoert i bilag II.

3. Det ovennaevnte beloeb, der skoennes noedvendigt til programmets gennemfoerelse, vil kunne forhoejes som foelge af og i overensstemmelse med den afgoerelse, der er naevnt i artikel 1, stk. 3, i afgoerelse . . ./. . ./EF (rammeprogram 1994-1998).

4. Budgetmyndigheden bestemmer, hvilke bevillinger der afsaettes til hvert regnskabsaar, under hensyntagen til de videnskabelige og teknologiske prioriteter, der er fastsat i rammeprogrammet for Det Europaeiske Atomenergifaellesskabs indsats inden for forskning og uddannelse (1994-1998).

Artikel 3

De naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, bortset fra dem, der er naevnt i artikel 5, er anfoert i bilag I, kapitel 3, og bilag III.

Artikel 4

1. Kommissionen undersoeger loebende og systematisk, med passende bistand fra uafhaengige, eksterne eksperter, hvor langt gennemfoerelsen af dette program er naaet sammenholdt med de maal, der er anfoert i bilag I. Den vurderer navnlig, om maalene, prioriteringen og de finansielle midler stadig er afpasset efter situationens udvikling. Den forelaegger om noedvendigt forslag til tilpassing eller supplering af programmet paa grundlag af resultaterne af denne undersoegelse.

2. Ved programmets udloeb lader Kommissionen uafhaengige eksperter foretage en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet sammenholdt med de maal, der er fastsat i bilag III til rammeprogrammet for forskning og uddannelse (1994-1998) og i bilag I til naervaerende beslutning. Den endelige evalueringsrapport forelaegges for Raadet, Europa-Parlamentet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg.

Artikel 5

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemfoerelsen af programmet.

2. Ved gennemfoerelsen af programmet bistaas Kommissionen af det raadgivende udvalg for programmet for »nuklear sikkerhed«, der er nedsat ved Raadets afgoerelse af . . . . . .

Artikel 6

Kommissionen bemyndiges til i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 101, stk. 2, at indlede forhandlinger om internationale aftaler med europaeiske tredjelande og internationale organisationer i Europa med henblik paa at knytte dem til hele eller en del af programmet.

Artikel 7

Denne belutning er rettet til medlemsstaterne.

BILAG I

MAAL OG DET VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE INDHOLD

Dette saerprogram afspejler fuldt ud retningslinjerne i rammeprogrammet for Det Europaeiske Atomenergifaellesskab, foelger rammeprogrammets udvaelgelseskriterier og indeholder en naermere praecisering af de videnskabelige og teknologiske maal.

Punkt 1 i bilag III til rammeprogrammet udgoer en integrerende del af dette saerprogram.

1. BAGGRUND

Skoent kerneenergien er betydeligt udviklet i EF ligesom i resten af den vestlige verden - herom vidner det saerdeles hoeje sikkerhedsniveau i nukleare anlaeg - er den ikke generelt accepteret overalt i samfundet. Formaalet med EF-indsatsen er at tilskynde til samarbejde, som skal fremskaffe stoerre viden inden for bestemte omraader og foere til en ny global og dynamisk tilgang til nuklear sikkerhed i bredeste forstand. Faelles prioritering skulle medvirke til at naerme alle afvigende synspunkter til hinanden og skabe stoerre forstaaelse for, at der inden for kerneenergi ligesom andre hoejt udviklede teknologier er mulighed for yderligere udvikling. Det er muligt at finde nye tekniske loesninger paa de problemer, der i dag goer denne energiform uacceptabel for nogle. Det giver sig selv, at nye teknologier ikke noedvendigvis vil blive taget i brug, blot fordi de findes. Vi kan heller ikke tillade os ud fra vor nuvaerende viden at doemme om fremtidige generationers brug af dem.

En global og dynamisk tilgang til kerneenergien indebaerer, at vi maa oege vor viden om den samlede risiko, der er forbundet hermed, og saette tal paa den. Det skal goeres under hensyn til hele braendselskredsloebet, enhver form for udsaettelse for ioniserende straaling - og ikke kun fra brug af kerneenergi men ogsaa fra medicinske anvendelser og naturlig radioaktivitet - normale forhold og uheldssituationer, arven fra fortiden, dvs. fra anvendelse af kerneenergi andre steder (f.eks. i SNG, Samfundet af Uafhaengige Stater), samt de teknologiske udviklingsmuligheder, ligesom paa andre hoejteknologiomraader.

De forskellige aktiviteter til stoette for denne tilgang fastlaegges og styres inden for ét program. Derfor er de med vilje ikke som i det foregaaende rammeprogram opdelt i saerskilte grupper af foranstaltninger men alligevel samlet omkring nogle hovedaktiviteter i forbindelse med kerneenergi i bredeste forstand. Det hoeje tekniske udviklingsniveau, der er naaet inden for flere omraader af braendselskredsloebet, kraever en ny prioritering, idet aspekter, der vedroerer mennesker og miljoe, skal i hoejsaedet. Der bliver ivaerksat en raekke samordnede foranstaltninger, der skal sikre behoerig informationsudveksling og dataindsamling. Som naevnt under de forskillige foreslaaede aktiviteter, er FFC taet forbundet med disse (1).

2. FORESLAAEDE AKTIVITETER

Udforskning af nye koncepter

De foreslaaede aktiviteter er et eksempel paa en anden indfaldsvinkel, der soeger at goere kerneenergien mere acceptabel gennem et integreret initiativ, der omfatter tre af de mest omdiskuterede aspekter, nemlig

- reaktorsikkerheden, isaer i tilfaelde af alvorlige uheld

- forvaltning af langlivede radioaktive isotoper (herunder plutonium)

- faren for misbrug af fissilt materiale.

Aktiviteterne skal udfoeres i naert samarbejde med myndigheder, industri og forskerkredse.

Det foreslaas at foelge to hovedlinjer; for det foerste skal andre indfaldsvinkler til sikkerheden ved reaktorer og braendselskredsloebet tages under overvejelse med det formaal at finde frem til og undersoege lovende konstruktionsrelaterede loesninger; for det andet skal braendselskredsloebet udforskes for nye muligheder, bl.a. med hensyn til separations- og transmutationsprocesser.

2.1. Konstruktiv sikkerhed

Industrien forbedrer til stadighed reaktorsikkerheden paa grundlag af erfaringer med reaktorer i drift og nye forskningsresultater, men derudover skal den undersoege nye sikkerhedskoncepter, isaer systemer med saakaldt passiv eller indbygget sikkerhed, som kan taenkes at blive taget i brug i fremtidige reaktorer. Der er i programmet planlagt teoretisk forskning og enkelte eksperimenter til evaluering af disse koncepters gennemfoerlighed og betydning for sikkerheden som helhed. Forskningen er af generisk art og ikke knyttet til et bestemt reaktorkoncept. Resultaterne skal indgaa i grundlaget for valg af, hvad der bedst svarer til de fremtidige udviklingstendenser i EF og resten af verden.

Strategier for nedbringelse af det brugte braendsels indhold af langlivede radioaktive isotoper gennem aendring af braendslets sammensaetning vil kunne indgaa i en global analyse af braendselskredsloebet, som ogsaa skulle omfatte aspekter vedroerende sikkerhedskontrol.

Undersoegelser af avancerede strategier for braendselskredsloebet kraever stoette i form af eksperimentel forskning og vil blive gennemfoert i samraad med FFC.

2.2. Separation og transmutation

Der skal undersoeges metoder til at nedbringe maengden af langlivede isotoper (halveringstid over 30 aar) i radioaktivt affald, selv om slutdeponering af nukleart affald i underjordiske depoter ikke kan undgaas. Med udgangspunkt i den nuvaerende teknologi vil dette maal kunne realiseres ved meget selektiv oparbejdning af det brugte braendsel (separation) og gentagen bestraaling af isotoperne i affaldet i specielle hurtige reaktorer eller andre bestraalingsanlaeg (transmutation). Undersoegelser af, om separations/transmutationsplanerne kan gennemfoeres, og hvilke potentielle fordele de har i omkostnings-, sundheds-, sikkerheds- og miljoehenseende, skal fortsaettes samtidig med, at det foerste tekniske udviklingsarbejde paabegyndes.

Noget af arbejdet inden for dette omraade skal gennemfoeres i samraad med FFC.

Reaktorsikkerhed

Da viden om alvorlige uheld er meget vigtig for at forhindre eventuelt udslip af radioaktivt materiale under et saadant uheld, bliver hovedemnerne for forskningen faenomener og mekanismer for saadanne uheld.

Desuden skal forskellige foranstaltninger til afboedning af foelgerne af alvorlige uheld studeres.

2.3. Alvorlige uheld

Der skal forskes i de forskellige relevante faenomener, f.eks. oedelaeggelsesfaenomener i kernen og udslip af fissionsprodukter og disses opfoersel. De vigtigste data til dette formaal skal komme fra PHEBUS-projektet »Fissionsprodukter«, som CEA (Cadarache) og FFC (Ispra) tidligere har gennemfoert i faellesskab. Vekselvirkninger mellem smeltet braendsel og koelemiddel og mellem smeltet kerne og beton samt dannelse og forbraending af hydrogen er vigtigst i forbindelse med primaerkredsloebets og indeslutningens integritet.

FFC/Ispra's FARO-anlaeg vil fortsat producere forsoegsresultater, der kan benyttes til studier af vekselvirkninger mellem smeltet braendsel og de omgivende materialer.

Med henblik paa vurdering af sikkerhedsmargener skal man undersoege mekanismer for, hvordan uheld udvikler sig, og studere, hvordan indeslutningssystemer og materialer i de sikkerhedsrelaterede komponenter opfoerer sig under alvorlige uheld.

De foreslaaede aktiviteter omfatter teoretiske og eksperimentelle studier, udvikling og validering af beregningskoder samt benchmark-arbejde. Der paaregnes faelles udnyttelse af eksisterende og eventuelle nye store forsoegsanlaeg.

Afslutning af braendselskredsloebet

Et af hovedformaalene med denne foranstaltning bliver at integrere EF's og medlemsstaternes indsats for at tilvejebringe det tekniske grundlag for en ensartet opfattelse af de videnskabelige spoergsmaal i forbindelse med deponering af langlivet radioaktivt affald, dvs. brugt braendsel og forglasset hoejaktivt affald. De strategiske spoergsmaal er, hvilken tidshorisont der skal betragtes ved analyse af deponeringskoncepeter, om der skal vaere mulighed for adgang til det deponerede materiale, samt sikkerhedskontrol vedroerende det brugte braendsel.

Det bemaerkes, at medlemsstater, der ikke har noget kerneenergiprogram, ogsaa kan have behov for at deponere radioaktivt affald, f.eks. fra forskningsreaktorer.

2.4. Sikkerhedsaspekter ved deponering i undergrunden

EF's analyse af sikkerheden paa langt sigt ved deponering af hoejaktivt affald i undergrunden PAGIS (Performance Assessment of Geological Isolation Systems) konkluderede, at der under forudsaetning af en normal naturlig udvikling kan opnaas tilstraekkelig beskyttelse ved deponering af affald, selv i titusinder af aar efter deponeringen, hvis der vaelges en egnet lokalitet. De grundlaeggende spoergsmaal, der skal opnaas enighed om, i hvert fald paa EF-plan, er foelgende:

- Noejagtigheden af forudsigelser af, hvordan miljoeet og menneskets aktiviteter vil udvikle sig i naerheden af et depot, bliver mindre, jo laengere der projiceres ud i fremtiden. Dette boer afspejle sig i en fast langtidshorisont, som saetter en graense for, hvor lang en periode sikkerhedsanalyserne af deponeringskoncepter skal omfatte.

- Mulighederne for adgang til det deponerede materiale og foelgerne deraf for sikkerheden skal evalueres sammen med omkostningerne og begraensninger i denne forbindelse, saa det kan fastslaas, om dette er mere fordelagtigt end det nuvaerende koncept med forseglede og aflukkede depoter, hvor udtagning af affaldet er vanskelig.

- En faelles indfaldsvinkel til utilsigtet indtraengen, hvilket rummer en raekke scenarier, er oenskelig af hensyn til etablering af sikkerhedsforanstaltninger og garanti for effektivitet for endnu laengere tidsrum.

En faelles holdning til disse spoergsmaal vil vaere et centralt element i en europaeisk filosofi for deponering af radioaktivt affald.

EF's handlingsplan for radioaktivt affald skulle medvirke staerkt til, at der opnaas enighed mellem medlemsstaterne i disse spoergsmaal, og at de tilskyndes til at deltage i forskning herom.

2.5. Underjordiske laboratorier for deponering af affald

Der kraeves underjordiske laboratorier til relevant forskning i de centrale problemer ved deponering i undergrunden. Som i de tidligere programmer boer forsoeg med og forskning i deponering af affald i de underjordiske laboratorier i Asse (Tyskland) og Mol (Belgien) fortsaettes. Andre nye laboratorier kan taenkes at indgaa i Faellesskabets aktiviteter. Saadanne anlaeg skal give forskere fra alle medlemsstaterne rige muligheder for at gennemfoere forskningsprojekter under repraesentative forhold. Under projekterne skal der fremskaffes kvantitative og kvalitative oplysninger til karakterisering af potentielle deponeringssteder, udformning af optimale deponeringskoncepter og evaluering af, hvor effektiv beskyttelse de forskellige deponeringsstrategier yder paa laengere sigt.

Der skal forskes i geologiske og kunstige barrierer, udvikles saerlige brydnings- og affaldsdeponeringsteknikker og foretages radiologiske undersoegelser i underjordiske laboratorier og dertil knyttede forskningsanlaeg, hvilket vil medvirke til at vise, at underjordisk deponering er mulig og sikker.

2.6. Stoetteforskning

Evaluering af affaldsdeponeringsplaner kraever yderligere forskning i og modellering af naturlige og kunstige beskyttelsesbarrierers opfoersel, transport af radioaktivitet fra affaldsbeholderne i depotet via geosfaeren til biosfaeren samt verifikation og validering af langtidsprognosemodeller for depoternes geologiske miljoe. Ogsaa analoger i naturen og geofysiske prognoser giver nyttige oplysninger om deponeringssystemernes udvikling.

Der planlaegges udvikling af effektivt styrede avancerede processer til minimering af affaldets volumen med henblik paa indfoerelse af sikre og effektive standardprocedurer.

Endnu et F& U-emne bliver at tilvejebringe videnskabelige data til stoette for EF's politikker inden for standarder for nuklear sikkerhed og udvikle paalidelige metoder til gennemfoerelse af disse politikker.

Aktiviteter til at forbedre sikkerhedskulturen inden for kerneenergi og skabe stoerre tillid til sikkerheden boer omfatte teknisk anvendelse af principperne for radiologisk optimering og yderligere udvikling af en kvalitetssikringsmetodologi i faellesskab med EF's laboratorienetvaerk.

Bestraalingens virkninger for mennesket og miljoeet

Ifoelge Euratom-traktaten skal EF »indfoere ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed og overvaage deres anvendelse« og undersoege »straalings skadelige virkning paa levende vaesener«. Selv om de nuvaerende normer for beskyttelse mod straaling og de videnskabelige oplysninger, de bygger paa, er af hoej kvalitet, er det stadig vigtigt at reducere den resterende usikkerhed, der er om den kvantitative vurdering af risikoen ved bestraaling som foelge af brug af ioniserende straaling i energiproduktionen, industrien og medicinen og ved udsaettelse for naturlig straaling. Det gaelder for alle de faser af reaktorbraendselskredsloebet, hvor der kan vaere mulighed for udsaettelse for straaling, foelgerne af ulykker med nukleart materiale, begraensning af eventuelle virkninger for sundheden, afboedning af virkningerne for miljoeet og udvikling af metoder til forvaltning af noedsituationer. Bredden i de paagaeldende emner og de mange bagvedliggende discipliner kraever en reel tvaerfaglig tilgang til straalingsbeskyttelsesforskningen og massiv deltagelse af universitetsforskningen.

De nedenfor opregnede prioriterede aktiviteter haenger noeje sammen med det valideringsarbejde, der stilles forslag om inden for arven fra fortiden, som foerst og fremmest omhandler Tjernobyl-ulykkens foelger for sundhed og miljoe, andre bestraalingsulykker og den tidligere ukontrollerede udledning af radioaktivt materiale i SNG.

2.7. Viden om bestraalingens virkningsmekanismer

Man maa kende mekanismerne for straalingens virkning, hvis man paa grundlag af eksperimentelt bestemte virkninger skal kunne forudsige med en vis sikkerhed, hvilken virkning meget smaa doser vil have. Viderefoerelse af undersoegelser af straalingsfremkaldte aendringer af arveanlaeggene og af virkningerne af bestraaling in utero vil bidrage til et mere indgaaende kendskab til farerne. Der kan tilvejebringes stoerre viden om mekanismerne paa celleniveau ved at tage de mest moderne molekylaer- og cellebiologiske teknikker i brug, undersoege, hvordan mutationer og kromosomafvigelser opstaar, og hvilken rolle DNA-reparation spiller, og kombinere dette arbejde med de nyeste modeller for, hvordan straalingsenergien afsaettes i cellerne. Deraf kan der udledes globale biofysiske modeller for, hvordan straaling indvirker paa cellerne. Ved at udstraekke denne viden til de processer, hvorved bestraaling fremkalder kraeft, kan man drage nytte af ny viden inden for onkogenese og igangvaerende undersoegelser af de tidlige faenomener paa molekyle- og celleniveau, der optraeder ved straalingsinduceret kraeft. Udvikling af modeller af, hvilken proces der foerer til, at straaling fremkalder kraeft, paa grundlag af korrekte biologiske principper vil give mere noejagtige skoen over risikoen ved bestraaling.

2.8. Vurdering af risikoen ved bestraaling

Vurdering af risikoen afhaenger af en noejagtig maaling af bestraalingens omfang, som igen afhaenger af noejagtig bestemmelse af den modtagne interne og eksterne dosis. Hertil kraeves forskning i overfoersel af radioaktivt materiale til mennesket fra miljoeet og i indtagne radioaktive isotopers aldersafhaengige metabolisme og biokinetik. Der skal udfoeres specifikt arbejde paa undersoegelse af mere foelsomme og raffinerede instrumenter til maaling af ekstern og intern bestraaling og paa udvidelse og anvendelse af risikoanalysemodeller paa virkningerne af udledning af radioaktivt materiale og nukleare ulykker for sundhed og miljoe. Epidemiologiske undersoegelser af udsatte befolkningsgrupper, hvor der tages hensyn til straalingsbiologiske mekanismer, skulle foere til risikoskoen, hvor straalingsdosis omsaettes til sandsynlighed for virkninger for sundheden.

2.9. Nedbringelse af eksponeringsniveauet

Der skal udvikles kriterier, metoder og strategier for effektiv nedbringelse af eksponeringen for ioniserende straaling, uanset straalingskilden (naturlig, medicin, industri), med henblik paa yderligere at mindske eller helt fjerne virkningerne for sundheden. Denne aktivitet omfatter overvaagning af eksponeringen, teknikker til genopretning af miljoeet, herunder retablering af lokaliteter, behandling af foelgerne for sundheden, herunder akutte straalingsskader, risikoforvaltning i normale situationer og uheldssituationer samt implementering af en optimal straalingsbeskyttelsesfilosofi (ALARA - As Low As Reasonably Achievable), hvor der tages sociale og oekonomiske hensyn. Disse principper vil blive anvendt paa praktiske problemer saasom udvikling af kriterier for genanvendelse af materialer fra nedlukning af nukleare anlaeg, erhvervsmaessig udsaettelse i forbindelse med affaldsforvaltning, nedlukning og genopretning af miljoeet samt optimeringsstrategier og -teknikker inden for medicinsk radiodiagnostik.

Arven fra fortiden

Situationen i Central- og OEsteuropa og i Samfundet af Uafhaengige Stater, SNG, indebaerer nogle forpligtelser inden for nuklear sikkerhed, som det internationale samfund maa vaere med til at opfylde, og ikke kun af altruistiske grunde. Rent bortset fra de humanitaere hensyn har EF interesse i og pligt til fortsat at baere ansvaret for at skabe sikre forhold i de omkringliggende lande. Tjernobyl-ulykken har mindet om, at radioaktivt materiale, der slipper ud ved et uheld, ikke holder sig inden for nationale graenser.

Tjernobyl-ulykken og andre nukleare ulykker samt ukontrolleret udledning af radioaktivt materiale i SNG har medfoert miljoeforurening og bragt sundheden i fare. Der er her en enestaaende mulighed for at saette samarbejdsprojekter i gang, herunder omfattende uddannelse og udstationering af personale.

Formaalet med denne del af saerprogrammet er at oprette en operationel gruppe, der kan laegge langsigtede strategier for afboedning, foelge de stadig skiftende omstaendigheder og igangsaette maalrettede forskningsprojekter som anfoert i det foelgende samt oprette katalytisk virkende forbindelser og den fornoedne koordinering mellem F& U-programmet og programmerne for teknisk bistand. Samarbejdet med SNG, der blev indledt i 1991, har vundet bred tilslutning i SNG og boer viderefoeres. Rammeprogrammet stoetter i et vist omfang EF-partnerne, men SNG-partnerne maa have stoette fra andre af EF's programmer for teknisk bistand.

2.10. Foelgerne af Tjernobyl-ulykken og andre straalingsulykker

Miljoeforskningen i de mest kontaminerede land- og vandomraader kommer til at omfatter analyse af eksponeringsveje samt evaluering og validering af databaser inden for radiooekologi. Under dette arbejde skal der laegges saerlig vaegt paa anvendelse af resultaterne af radiooekologiske undersoegelser til praediktive evalueringer og udvikling af bedre styringssystemer for noedplaner; hensigten er ikke blot at fastlaegge retgningslinjer, der mindsker foelgerne af et uheld, men ogsaa at skabe rammer for effektiv respons ved fremtidige uheld. Retningslinjerne vedroerer specielt foelgerne for miljoeet og anvendelse af modforanstaltninger i staerkt kontaminerede omraader, fastlaeggelse af kriterier for, hvordan der skal gribes ind, procedurer for affaldsforvaltning og genopretning af miljoeet.

Undersoegelser af sundhedsmaessige virkninger bliver koncentreret om udvikling af metoder til biologisk og retrospektiv dosimetri, naert knyttet til epidemiologiske undersoegelser af kraeftforekomst hos de mest udsatte befolkningsgrupper. En undersoegelse af de strategier, der er benyttet ved behandling af staerkt eksponerede ulykkesofre, har til formaal at fastlaegge bedre behandlingsprotokoller under anvendelse af nyudviklede metoder. Iagttagelse af oeget hyppighed af kraeft i skjoldbruskkirtelen hos boern i Hviderusland og Ukraine kraever systematisk forskning, der tilvejebringer vigtige oplysninger om straalingsinduceret kraeft i skjoldbruskkirtelen og giver et indtryk af sundhedsproblemets omfang i fremtiden. Sideloebende skal behandlingen af patienter med kraeft i skjoldbruskkirtlen optimeres gennem udvikling af terapiprotokoller.

2.11. Samarbejdsnetvaerk

Inden for straalingsbeskyttelse blev der i slutningen af 1991 igangsat et samarbejde med institutter i Hviderusland, Den Russiske Foederation og Ukraine, som involverer ca. 100 europaeiske institutter og 100 institutter i SNG, og som har foert til oprettelse af et centrallaboratorium i Ukraine. Et saadant samarbejdsnet vil styrke programmet for forskningssamarbejde mellem EF og SNG inden for hele omraadet for sikkerhed ved nuklear fission. Det kan desuden benyttes som platform for koordinering af de mange internationale og bilaterale initiativer paa omraadet.

Tilsvarende net i Central- og OEsteuropa inden for affaldsforvaltning og retablering vil hjaelpe landene dér til at finde sikre loesninger paa deres specifikke problemer. Endvidere vil informationsnet give adgang til nyttige oplysninger om russiske erfaringer med forvaltning af affald. Samarbejdet inden for reaktorsikkerhed kommer til at omhandle problemer, der er typiske for russiske reaktorkonstruktioner, og forskning, der har relevans for fremtidige anlaeg. Gradvis optagelse af oesteuropaeiske lande i EF's programmer om nuklear sikkerhed skal ses som et effektivt middel til udvikling af en vidtspaendende sikkerhedskultur.

3. GENNEMFOERELSE AF PROGRAMMET

3.1. Samordnede foranstaltninger og foranstaltninger med omkostningsdeling

Under programmet gennemfoeres F& U-arbejdet ved hjaelp af foranstaltninger med omkostningsdeling og samordnede foranstaltninger. EF yder stoette til aktiviteter med omkostningsdeling, idet stoettens stoerrelse afhaenger af den oekonomiske og tekniske risiko og det paagaeldende forskningsomraade. Der vil vaere saerlig interesse for store integrerede projekter, som fastlaegges i samraad med de vigtigste samarbejdspartnere. Derefter tilknyttes der andre samarbejdspartnere efter en udbudsrunde. Aktiviteter med omkostningsdeling suppleres med samordnede foranstaltninger paa de omraader, hvor EF-programmet blot udnytter fordelene ved koordinering af medlemsstaternes og deres erhvervslivs indsats inden for et givet omraade.

3.2. Formidling og udnyttelse af resultater

Der opnaas hurtig og effektiv resultatformidling ved direkte udveksling af statusrapporter mellem medlemmerne af et netvaerk, specialistmoeder og tvaerfaglige konferencer samt systematisk offentliggoerelse af aarsrapporter, slutrapporter og referater fra videnskabelige seminarer.

Desuden bliver F& U-resultaterne fra hvert netvaerk samlet i en database paa edb, saa de videnskabelige og tekniske oplysninger bliver let tilgaengelige.

Oplysning af offentligheden om aktiviteterne under programmet og dets resultater boer indgaa som et vigtigt element.

3.3. Uddannelse og mobilitet

Gennem saadanne aktiviteter som »Europaeisk efteruddannelse inden for straalingsbeskyttelse« (ERPET: European Radiation Protection Education and Training) og Eurokurser, der afholdes i faellesskab med FFC/Ispra, skal der skabes uddannelses- og mobilitetsmuligheder for det videnskabelige og tekniske personale. Forskermobilitet skal fremmes gennem udstationering til store F& U-projekter og stipendier.

3.4. Internationalt samarbejde

Gennem naert samarbejde med nationale og internationale organisationer inden for nuklear sikkerhed, affaldsforvaltning og straalingsbeskyttelse kan EF medvirke til at forbedre den nukleare sikkerhed og beskyttelsen af mennesker og miljoe mod virkningerne af ioniserende straaling paa verdensplan. EF's virksomhed vil yderligere integrere de enkelte medlemsstaters indsats for forbedring af den europaeiske nukleare industris konkurrenceevne og tilvejebringe data af betydning for EF's lovgivningsaktiviteter.

Der er allerede etableret samarbejde om og integration af forskning inden for nuklear sikkerhed og kontrolforanstaltninger med en raekke tredjelande, herunder USA, Canada, Japan og flere EFTA-lande. Dette samarbejde vil i forening med samarbejde med landene i Central- og OEsteuropa (PECO), og isaer Samfundet af Uafhaengige Stater (SNG), foere til harmonisering af de forskellige landes tilgang til udvikling af sikkerhedsnormer paa laengere sigt. Der er ligeledes etableret naer kontakt til Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), OECD's Kerneenergiagentur (OECD/NEA), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og forskellige internationale ikke-statslige organisationer saasom Den Internationale Kommission for Straalebeskyttelse (ICRP), Den Internationale Kommission for Straalingsenheder og -Maalinger (ICRU) og Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO). Dette internationale samarbejde er det vigtigste middel til at opnaa global konsensus i de grundlaeggende spoergsmaal inden for nuklear sikkerhed og straalingsbeskyttelse.

Et saerlig omfattende og naert samarbejde med forskningsinstitutter og universiteter i SNG om foelgerne af Tjernobyl-ulykken vil medvirke til at validere resultaterne af grundforskning inden for andre foranstaltninger. For at kunne knytte teori og den virkelige kontamineringssituation sammen er det af stoerste betydning, at der fremskaffes oplysninger om kontamineringen af miljoeet og udsaettelsen af befolkningen for straaling.

(1) I bilag IV findes en mere detaljeret beskrivelse af de forskningsaktiviteter, der er definerede i et saerskilt forslag til raadsbeslutning, med henblik paa at sikre deres gennemsigtighed med de tilsvarende indirekte.

BILAG II

VEJLEDENDE FORDELING AF MIDLERNE

>TABELPOSITION>

Opdelingen paa forskellige omraader udelukker ikke, at projekter kan hoere ind under flere omraader.

BILAG III

NAERMERE BESTEMMELSER OM PROGRAMMETS GENNEMFOERELSE

1. Betingelserne for Faellesskabets finansielle bidrag er fastsat i bilag IV til afgoerelsen om rammeprogrammet for Det Europaeiske Atomenergifaellesskabs indsats inden for forskning og uddannelse (1994-1998).

Reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i programmet samt reglerne for formidling af forskningsresultaterne er fastsat i de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 4 i Euratom-traktaten.

Ved gennemfoerelsen af dette program gaelder dog foelgende saerlige/afvigende bestemmelser:

- Ud over de officielle organisationer, som er naevnt i artikel 2, stk. 2, i Raadets beslutning, der er vedtaget i henhold til artikel 7 i Euratom-traktaten, om betingelserne for deltagelse, kan nationale organisationer i andre lande, som er involveret i standardisering eller harmonisering af maalemetoder, deltage i programmet paa samme vilkaar som de oevrige organisationer, der er omtalt i naevnte artikel.

- I behoerigt begrundede tilfaelde kan deltagelse fra internationale organisationer beliggende i Europa finansieres paa samme grundlag som deltagelse fra Faellesskabets egne organisationer.

2. Programmet gennemfoeres ved hjaelp af:

2.1. Faellesskabets finansielle bidrag til forsknings- og uddannelsesaktiviteter, som gennemfoeres af tredjeparter eller af FFC's institutter i samarbejde med tredjeparter:

a) Foranstaltninger med omkostningsdeling, som omfatter foelgende foranstaltninger:

- Forsknings- og uddannelsesprojekter, som gennemfoeres af virksomheder, forskningscentre og universiteter, herunder konsortier, som i forbindelse med integrerede foranstaltninger samler dem omkring et faelles emne.

- Finansiel stoette til infrastrukturer eller anlaeg, som er absolut noedvendige for at kunne gennemfoere en samordnet foranstaltning (stoerre samordning).

b) Samordnede foranstaltninger, der bestaar i samordning, navnlig via samordningsnet, af forsknings- og uddannelsesprojekter, som allerede finansieres af offentlige myndigheder eller private organer. Samordnede foranstaltninger kan ogsaa anvendes til den fornoedne samordning af driften af tematiske net, som gennem forsknings- og uddannelsesprojekter under foranstaltninger med omkostningsdeling samler fabrikanter, brugere, universiteter og forskningscentre omkring samme teknologiske eller industrielle maal (jf. punkt 2.1, litra a), foerste led).

c) Saerforanstaltninger, saasom standardiseringsfremmende foranstaltninger og foranstaltninger til indfoerelse af vaerktoejer til generelle anvendelsesformaal i forskningscentre, universiteter og virksomheder. Faellesskabets bidrag er paa indtil 100 % af omkostningerne ved foranstaltningen.

2.2. Forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger, som omfatter foelgende foranstaltninger:

- undersoegelser til stoette for dette program og til forberedelse af eventuelle fremtidige foranstaltninger

- konferencer, seminarer, workshops og andre videnskabelige eller tekniske sammenkomster, herunder sektorbestemte eller tvaerfaglige koordineringsmoeder

- brug af ekstern ekspertviden, herunder adgang til videnskabelige data

- videnskabelige publikationer, herunder formidling, fremme og nyttiggoerelse af resultater

- undersoegelser til evaluering af de sociooekonomiske konsekvenser samt de eventuelle teknologiske risici, der er forbundet med samtlige projekter under dette program

- uddannelse i forbindelse med den forskning, der er omfattet af programmet

- uafhaengig evaluering (inklusive undersoegelser) af forvaltningen af og resultaterne fra aktiviteterne under programmet.

BILAG IV

BESKRIVELSE AF DET FAELLES FORSKNINGSCENTERS (FFC'S) FORSKNINGSAKTIVITETER SVARENDE TIL EMNERNE OMFATTET AF DETTE SAERPROGRAM OG GENSTAND FOR FORSLAG TIL RAADETS BESLUTNING OM FFC'S PROGRAM (KOM(94) 70 endelig udg. - 94/0074(CNS))

FFC's bidrag vil finde sted paa foelgende omraader:

- reaktorsikkerhed

- sikkerhed i forbindelse med braendselskredsloebet

- sikkerhedskontrol og forvaltning af fissile materialer.

Reaktorsikkerhed

Aktiviteterne vil hovedsageligt dreje sig om foelgende elementer:

- Bidrag til forebyggelse af uheld: udarbejdelse af ikke-destruktive analyseteknikker med henblik paa en forbedring og forfinelse af kontrolprocedurerne, udvikling af kvalifikationsmetodologier med henblik paa at lette harmoniseringen af disse.

- Probabilistiske sikkerhedsundersoegelser: FFC vil bidrage til en forbedring af metodologierne og opnaaelse af enighed om deres ivaerksaettelse inden for rammerne af sikkerhedsundersoegelserne.

- Gennemfoerelse via europaeiske net af undersoegelser af aldringsmekanismer for komposanter, svaekkelsesmekanismer, evaluering af strukturers integritet og af inspektionsmuligheder.

- Undersoegelser af alvorlige uheld: disse undersoegelser vil dels blive gennemfoert via undersoegelser af faenomener i og uden for reaktorbeholderen under erfaringerne med svaekkelsen af reaktorkernen ved anvendelse af reelle materialer og som funktion af den faktiske temperatur; saadanne operationer vil blive gennemfoert i lille og stor maalestok ved FFC og i oevrigt ved at bidrage til undersoegelsen af frigoerelsen af fissionsprodukter og overfoerelsesfaenomener takket vaere en deltagelse i tolkningen af resultaterne af forsoeg med simulering af frigivelser ved uheld foretaget af andre laboratorier, navnlig CEA, Frankrig (undersoegelser af »kilden«) og ved FFC at gennemfoere forsoeg med resuspension af aerosoler. De vil blive gennemfoert samordnet med de aktiviteter paa dette omraade, der er planlagt som indirekte foranstaltninger.

Disse arbejder vil fortsat vaere maalet for en omfattende samarbejdsindsats inden for rammerne at et net af europaeiske eller ikke-europaeiske partnere. De tager navnlig sigte paa udarbejdelsen af faelles beregningsvaerktoejer til industrien og til sikkerhedsmyndighederne.

Disse arbejder vil i vid udstraekning appellere til FFC's evne til at skabe et netvaerk af samarbejde mellem de paagaeldende europaeiske deltagere og saaledes deltage i ivaerksaettelsen af den faellesskabspolitik, der er fastsat i traktaten.

Sikkerhed i forbindelse med braendselskredsloebet

De undersoegelser, der gennemfoeres ved FFC, har som hovedformaal at mindske de miljoemaessige virkninger af anvendelsen af kernenergi via forskning af braendselskredsloebet, som skal goere det muligt at optimere forvaltningen heraf i hele cyklusforloebet. De vil blive samordnet med de aktiviteter paa dette omraade, der er planlagt som indirekte foranstaltninger.

Dette forskningsarbejde tager sigte paa at opnaa et bedre kendskab til actinider og til plutoniumkredsloebet samt paa at udarbejde en optimal strategi til forvaltning af affald, navnlig ved at mindske produktionen af hoejaktivt affald mest muligt. Der vil blive taget hensyn til udviklingen i reaktorudformningen.

I oevrigt tager arbejdet sigte paa at stoette medlemsstaternes nuvaerende strategi, som er koncentreret om deponering af radioaktivt affald i dybtliggende geologiske lag, og udforske forvaltningsstrategier, som vil kunne goere det muligt at mindske affaldsmaengderne fra braendselskredsloebet i fremtidige anlaeg. Forskningen vil blive gennemfoert i snaevert samarbejde med nationale laboratorier.

Aktiviteterne vil navnlig blive koncentreret om foelgende:

- undersoegelser af sikkerheden ved adfaerden hos nukleart braendsel (UO2 og blandet oxid)

- grundlaeggende fysisk-kemiske analyser og analyser af actinider i fast form

- undersoegelse af nukleare aerosoler

- minimering af sekundaere actinider og andre radionuklider med lang levetid, som fremkommer i forbindelse med det nukleare braendselskredsloeb

- teknologi i forbindelse med braendsel indeholdende plutonium

- karakterisering af bestraalet braendsel med henblik paa bortskaffelse

- radionuklider til medicinsk anvendelse.

Sikkerhedskontrol og forvaltning af fissile materialer

Den forskning, der gennemfoeres ved FFC, tager sigte paa inden for de noedvendige frister at opnaa resultater eller nye teknikker, hvis ivaerksaettelse er noedvendig for at sikre overholdelsen af de i traktaten fastsatte forpligtelser med hensyn til sikkerhedskontrol og forpligtelserne i medfoer af ikke-spredningsaftalen.

Der vil navnlig skulle udarbejdes teknikker, som goer det muligt at tage nye udfordringer op i forbindelse med udviklingen af braendselskredsloebet og styrkelsen af kontrolforanstaltningerne.

Disse aktiviteter tager sigte paa at udvikle og forbedre de forskellige teknikker, saasom:

- ikke-destruktive teknikker, som anvender gamma- og neutronstraaler til at analysere affald, affald fra fabrikation og bestraalet braendsel

- maalinger af materialers volumen og vaegt i store beholdere i fabrikker til fremstilling af braendsel og i oparbejdningsanlaeg

- forseglingsteknikker og nye maerkningssystemer for genstande indeholdende nukleare materialer og for beholdere

- overvaagningssystemer, som anvender lagring og behandling af billeder i digital form til automatisk overvaagning og undersoegelse og til forbedring af registreringerne paa lang sigt, uden tilstedevaerelse af inspektoerer.

Der vil blive gjort en saerlig forskningsindsats med henblik paa udformning af integrerede multisensorsystemer, som kan fungere uden inspektoerers tilstedevaerelse og under anvendelse af en mobil robotteknologi. Saadanne systemer vil anvende intelligente programmeller til udarbejdelse af data og for at foere regnskab med materialerne.

Disse aktiviteter vil navnlig goere brug af forsoegsinstallationerne PERLA (Performance and Training Laboratory), TAME (Tank Measurement) og LASCO (Surveillance and Containment) under FFC, som kan tilbyde forsoegsbetingelser, der er repraesentative for de virkelige forhold i anlaegget.

Endelig vil FFC's aktiviteter paa omraadet sikkerhedskontrol ligeledes indgaa i et europaeisk samarbejde, som illustreres af nettet ESARDA (Europen Safeguards Research and Development Association), og i et internationalt samarbejde med De Forenede Stater, Canada, Japan og Rusland.