Forslag til Raadets beslutning om et saerprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for transport (1994-1998) (94/C 228/12) (Tekst af betydning for EOES) KOM(94) 68 endelig udg. - 94/0090(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 30. marts 1994)

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR:

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 130 I, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra foelgende betragtninger:

Raadet og Europa-Parlamentet har ved afgoerelse . . ./. . ./EF vedtaget et fjerde rammeprogram om Det Europaeiske Faellesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det foelgende benaevnte FTU) for perioden 1994-1998, som bl.a. fastsaetter, hvilke foranstaltninger der skal gennemfoeres inden for transport; naervaerende beslutning skal traeffes i lyset af den i praeamblen til ovennaevnte afgoerelse anfoerte begrundelse;

ifoelge traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal rammeprogrammet ivaerksaettes ved hjaelp af saerprogrammer, der udarbejdes inden for hver enkelt af de aktioner, som det bestaar af; i hvert saerprogram angives de naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, varigheden af dette og de midler, der skoennes noedvendige hertil;

naervaerende program gennemfoeres hovedsagelig ved hjaelp af foranstaltninger med omkostningsdeling, samordnede foranstaltninger og forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger;

i henhold til traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal der foretages et skoen over de finansielle midler, der er noedvendige til gennemfoerelsen af dette saerprogram; de endelige beloeb vedtages af budgetmyndigheden i overensstemmelse med den relative prioritering af det omraade, der er omfattet af naervaerende program, inden for den foerste foranstaltning i det fjerde rammeprogram;

i henhold til afgoerelse . . ./. . ./EF (det fjerde rammeprogram) skal det samlede maksimale beloeb til det fjerde rammeprogram tages op til fornyet overvejelse senest den 30. juni 1996 med henblik paa en forhoejelse; det beloeb der skoennes noedvendigt til gennemfoerelsen af dette program vil kunne forhoejes som foelge af denne revision;

naervaerende program kan yde et vaesentligt bidrag til et vaekstopsving, til oeget konkurrenceevne og til jobskabelse i Faellesskabet, som anfoert i hvidbogen om »vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse« (2);

i Kommissionens meddelelse til Raadet om den faelles transportpolitiks fremtidige udvikling (3), praeciseres det, at hovedformaalet med forskningen i forbindelse med en europaeisk transportpolitik er at bidrage til udviklingen, integreringen og forvaltningen af et mere effektivt og sikrere transportsystem, der tager hensyn til miljoeet og livskvaliteten, med henblik paa at fremme en baeredygtig mobilitet for personer og varer;

der boer laegges vaegt paa en udvikling af de europaeiske transportnet, der fremmer adgangen til nettene og disses indbyrdes sammenkobling og interoperabilitet med henblik paa at etablere et aabent og konkurrencepraeget marked; forskningsaktiviteterne boer koncentreres om de betingelser, der er noedvendige for nettenes interoperabilitet og indbyrdes sammenkobling, navnlig med hensyn til intermodalitet og muligheder for adgang til nettene, og de skal endvidere fremme udformningen og forvaltningen af en miljoevenlig og omkostningseffektiv infrastruktur;

forskningsaktiviteterne i forbindelse med en faelles transportpolitik boer fokusere paa opstilling af transportmodeller og -scenarier paa europaeisk plan med det formaal at tilvejebringe stoerre viden om transportefterspoergslen og transportsystemernes virkninger i Europa;

med henblik paa at optimere de tvaereuropaeiske transportnet boer forskningsaktiviteterne bidrage til at forbedre de enkelte transportformers og -virksomheders resultater, til at lette samarbejdet mellem de forskellige transportformer, til at lette brugernes adgang til nettene samt til at stoette udviklingen af multimodal transport i byer og landdistrikter samt paa regionalt og europaeisk plan;

for at naa disse maal maa der udformes en europaeisk forskningspolitik paa transportomraadet, navnlig med henblik paa at udnytte synergivirkningen mellem de forskellige specifikke aktiviteter, der gennemfoeres af medlemsstaterne og Faellesskabet, og diverse internationale organisationers aktiviteter;

FTU-aktiviteterne boer foelge en systematisk og integreret fremgangsmaade, hvor der tages hensyn til de strategiske retninglinjer for den europaeiske transportpolitik og forskningsresultater fra andre emner under den foerste foranstaltning, saa at der kan findes specifikke loesninger for transportsektoren;

forskningen paa dette omraade skal hovedsagelig dreje sig om identificering af behov, der kraever nye teknologier, samt evaluering, integration og global validering af teknologiske innovationer

forskningen skal endvidere laegge saerlig vaegt paa ergonomi og menneskelige faktorer i den operationelle fase og paa at fastlaegge nye harmoniserede metoder til evaluering af de europaeiske transportsystemers globale virkning, bl.a. for at optimere de transeuropaeiske net;

der gennemfoeres flere samordnede aktioner inden for forskning paa transportomraadet som led i Det Europaeiske Samarbejde om Videnskabelig og Teknisk Forskning (COST); nogle af aktiviteterne i dette saerprogram kan vaere en opfoelgning eller et supplement til disse aktioner;

indholdet i det fjerde rammeprogram om Faellesskabets FTU-indsats er fastlagt i overensstemmelse med naerhedsprincippet; i naervaerende saerprogram fastlaegges indholdet af de aktiviteter, der i overensstemmelse med dette princip skal gennemfoeres inden for transport;

i henhold til afgoerelse . . ./. . ./EF (det fjerde rammeprogram) er Faellesskabets handling blandt andet begrundet, saafremt forskningen bidrager til oeget oekonomisk og social samhoerighed i Faellesskabet og fremmer en global harmonisk udvikling heraf under fuld hensyntagen til den teknisk-videnskabelige kvalitet; dette program anses for at bidrage til gennemfoerelsen af disse maal;

dette program og gennemfoerelsen heraf bidrager til at styrke samvirket mellem de FTU-aktiviteter, der gennemfoeres inden for transportomraadet af forskningscentre, universiteter og virksomheder, herunder navnlig smaa og mellemstore virksomheder, der er etableret i medlemsstaterne, og mellem disse og Faellesskabets tilsvarende FTU-aktiviteter;

der regler for virksomheders, universiteters og forskningscentres (herunder FFC's) deltagelse og de regler for formidling af forskningsresultaterne, der er fastsat i de bestemmelser, der er omhandlet artikel 130 J, finder anvendelse paa dette saerprogram;

ved gennemfoerelsen af dette program kan internationalt samarbejde, ud over associeringen af lande omfattet af aftalen om Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade (EOES), endvidere, i overensstemmelse med artikel 130 M, vise sig hensigtsmaessig med andre tredjelande og internationale organisationer;

gennemfoerelsen af dette program omfatter ogsaa formidling og udnyttelse af FTU-resultater, navnlig over for smaa og mellemstore virksomheder, herunder navnlig virksomheder, der ligger i de medlemsstater eller regioner, der deltager mindst i programmet, samt tilskyndelse til forskermobilitet og -uddannelse, som udvikles inden for dette program og i det omfang, det er noedvendigt af hensyn til en tilfredsstillende gennemfoerelse;

ved gennemfoerelsen af dette program er det noedvendigt at fastsaette foranstaltninger, som fremmer smaa og mellemstore virksomheders deltagelse, navnlig ved teknologistimulerende foranstaltninger;

der boer foretages en vurdering af de oekonomiske og sociale virkninger samt de eventuelle teknologiske risici ved de aktiviteter, der gennemfoeres under dette program;

der boer for det foerste foretages en loebende og systematisk, undersoegelse af, hvor langt gennemfoerelsen af dette program er naaet, saa det om noedvendigt kan tilpasses til den videnskabelige og teknologiske udvikling inden for dette omraade; der boer for det andet paa et passende tidspunkt foretages en uafhaengig evaluering af resultaterne fra programmet, saaledes at alle fornoedne data er til raadighed ved fastlaeggelsen af maalene for det femte rammeprogram; endelig boer der, naar programmet er afsluttet, foretages en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet, sammenholdet med de maal, der er fastsat i denne beslutning;

FFC kan deltage i indirekte foranstaltninger omfattet af dette program;

Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) er blevet hoert -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Et saerprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for transport som beskrevet i bilag I vedtages for en periode, som begynder den . . . og slutter den 31. december 1998.

Artikel 2

1. De midler, der skoennes noedvendige til programmets gennemfoerelse, beloeber sig til 240 mio. ECU, herunder 8,5 % til udgifter til personale og drift.

2. En vejledende fordeling af midlerne er anfoert i bilag II.

3. Det ovennaevnte beloeb, der skoennes noedvendigt til programmets gennemfoerelse, vil kunne forhoejes som foelge af og i overensstemmelse med den afgoerelse, der er naevnt i artikel 1, stk. 3, i afgoerelse . . ./. . ./EF (det fjerde rammeprogram).

4. Budgetmyndigheden bestemmer, hvilke bevillinger der fastsaettes til hvert regnskabsaar, under hensyntagen til de videnskabelige og teknologiske prioriteter, der er fastsat i det fjerde rammeprogram.

Artikel 3

De naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, bortset fra dem, der er naevnt i artikel 5, er anfoert i bilag III.

Artikel 4

1. Kommissionen undersoeger loebende og systematisk, med passende bistand fra uafhaengige, eksterne eksperter, hvor langt gennemfoerelsen af dette program er naaet sammenholdt med de maal, der er anfoert i bilag I. Den vurderer navnlig, om maalene, prioriteringen og de finansielle midler stadig er afpasset efter situationens udvikling. Den forelaegger om noedvendigt forslag til tilpasning eller supplering af programmet paa grundlag af resultaterne af denne undersoegelse.

2. For at bidrage til den samlede evaluering af Faellesskabets indsats, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i afgoerelsen om det fjerde rammeprogram, lader Kommissionen paa et passende tidspunkt uafhaengige eksperter evaluere den indsats, der er gjort inden for det omraade, der direkte er omfattet af dette program, og af forvaltningen heraf i de fem aar, der gaar forud for evalueringen.

3. Ved programmets udloeb lader Kommissionen uafhaengige eksperter foretage en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet sammenholdt med de maal, der er fastsat i bilag III til det fjerde rammeprogram og i bilag I til naervaerende beslutning. Den endelige evalueringsrapport forelaegges for Raadet, Europa-Parlamentet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg.

Artikel 5

1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram, som er i overensstemmelse med maalene i bilag I, og som i givet fald ajourfoeres. I dette program fastlaegges de videnskabelige og teknologiske maal, etaperne for programmets gennemfoerelse og den finansiering, der paaregnes til de enkelte former for foranstaltninger til programmets gennemfoerelse.

I arbejdsprogrammet kan der endvidere fastsaettes bestemmelser om deltagelse i bestemte aktiviteter under EUREKA.

2. Kommissionen indkalder projektforslag paa grundlag af arbejdsprogrammet.

Artikel 6

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemfoerelsen af programmet.

2. Kommissionen bistaas i de i artikel 7 , stk. 1, naevnte tilfaelde af et udvalg af raadgivende karakter, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i moedeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

Kommissionen tager stoerst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 7

1. Proceduren i artikel 6, stk. 2, anvendes i forbindelse med:

- udarbejdelse og ajourfoering af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1

- evalueringen af FTU-projekter, som oenskes finansieret af Faellesskabet, og fastsaettelse af det beloeb, der skoennes noedvendigt til Faellesskabets bidrag til de enkelte projekter, saafremt dette beloeb er paa over 0,4 mio. ECU

- de foranstaltninger, der skal traeffes for at evaluere programmet

- enhver aendring af den vejledende fordeling af midlerne, der er vist i bilag II, som ikke er omfattet af en budgetafgoerelse.

2. Kommissionen underretter paa hvert moede i udvalget dette om gennemfoerelsen af programmet i sin helhed.

Artikel 8

Kommissionen bemyndiges til i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 1, at indlede forhandlinger om indgaaelse af internationale aftaler med europaeiske tredjelande med henblik paa at knytte dem til hele eller en del af programmet.

Artikel 9

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

(1) EFT nr. C 230 af 16. 8. 1993.

(2) KOM(93) 700 endelig udg. af 5. 12. 1993.

(3) KOM(92) 494 endelig udg. af 2. 12. 1992.

BILAG I

MAAL OG DET VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE INDHOLD

Dette saerprogram afspejler fuldt ud retningslinjerne i det fjerde rammeprogram, foelger rammeprogrammets udvaelgelseskriterier og indeholder en naermere praecisering af de videnskabelige og teknologiske maal.

Punkt 6 under foerste foranstaltning i bilag III til rammeprogrammet udgoer en integrerende del af dette saerprogram.

GENERELLE BETRAGTNINGER

a) Formuleringen og gennemfoerelsen af den faelles transportpolitik kraever et maalrettet forskningsprogram, hvis resultater kan bidrage til opbygning af et effektivt og rentabelt person- og godstransportnet, der ogsaa er acceptabelt ud fra et miljoe-, samfunds- og energiforbrugssynspunkt.

Forskningen skal forbedre de enkelte transportformers effektivitet, fremme deres integration i det europaeiske net og underbygge faellesskabsinitiativer paa transportomraadet paa baade nationalt og europaeisk plan.

I 1991 tegnede transportydelser - herunder transport for egen regning og privat transport - sig i den europaeiske oekonomi for 6,5 mio. arbejdspladser og 7 til 8 % af BNI, og industrien for transportmateriel beskaeftigede 2,6 mio. personer.

Efterspoergslen efter transport er vokset drastisk - med 70 % siden 1970 - og vokser fortsat. Det har medfoert stigende overbelastning, ineffektivitet og mangel paa sikkerhed. De deraf foelgende omkostninger for den europaeiske oekonomi anslaas til ca. 50 mia. ECU pr. aar for vejtransporten og for lufttransporten til 4 mia. ECU i dag og 10 mia. ECU i aar 2000. Transporten er den naeststoerste forbruger af ikkevedvarende energi, og i modsaetning til, hvad der gaelder for industrien og husholdningerne, vokser dens forbrug fortsat.

Transportforskningens resultater faar dermed direkte indflydelse paa oekonomien og livskvaliteten i Faellesskabet. Ud over de direkte virkninger for transportmiddelindustrien vil de bidrage til hele den europaeiske industrisektors udvikling og effektivitet

b) Det generelle maal for forskningen i dette saerprogram er at naa frem til standard- eller lovgivningsforberedende konklusioner, der goer det muligt at overfoere nye generiske teknologier til transportsektoren, samt at lette realiseringen af Den Europaeiske Union gennem etablering af et effektivt transportsystem.

Forskningen skal tilvejebringe grundlaget for de noedvendige teknisk-politiske beslutninger og give en vurdering af, hvilke virkninger de forskellige loesningsmuligheder vil kunne faa.

Dette forudsaetter baggrundsviden om mobiliteten, som kan danne udgangspunkt for en analyse af mobilitetens mulige udvikling. Dette kraever ligeledes i visse tilfaelde, at der udfoeres forsoeg for i praksis at efterproeve resultaterne af de staerkt teknologisk praegede undersoegelser, der er foretaget paa tidligere trin, og resultaterne fra andre saerprogrammer. Metoderne til fastlaeggelse af forsoegsplanerne indgaar som en integrerende del i denne forskningsforanstaltning. De skal bruges til at fastslaa, om indfoerelse af nye teknologier er samfundsoekonomisk hensigtsmaessig, og at fastlaegge, hvilke tekniske tilpasninger der eventuelt er noedvendige.

Der vil blive benyttet to typer forskning:

- strategisk forskning i transportsystemets globale funktion

- specifik forskning med henblik paa optimering af de enkelte transportformer.

Forskningen skal omfatte baade passager- og godstransport. Der skal saettes saerlig fokus paa, hvordan styringen af henholdsvis passager- og godstransporten afhaenger af hinanden.

Inden for begge forskningstyper skal der tages hoejde for:

- generelle politiske aspekter: konkurrenceevne, sikkerhed, energi og miljoe

- de forskellige geografiske niveauer: europaeisk, nationalt, regionalt og bymaessigt.

c) Udnyttelsen af de muligheder, der ligger i de nye teknologier, den oekonomiske udvikling og forbedringen af livskvaliteten, giver nu grundlag for fjernelse af hindringerne mellem de forskellige transportformer - og mellem transporten og informations- og kommunikationssystemerne - og indfoerelse af en integreret faelles strategi.

Arbejdet maa saaledes rettes mod tilvejebringelse af elementerne i to prioriterede strategier: én for etablering af et tvaereuropaeisk multimodalt net, og én for optimering af transportnettene.

Den foerste prioritet skal tjene til at give industrien og de relevante myndigheder egnede beslutningsvaerktoejer - baseret paa en bedre viden om og forstaaelse af trafikstroemmene (udvikling af hensigtsmaessige prognosemodeller for den europaeiske transport) og deres indbyrdes samspil og afhaengighed - til vurdering af transportefterspoergslen, udvikling af scenarier for effektive transportnet, vurdering af virkningerne af aendringer i efterspoergslen og fordelingen paa transportformer og den institutionelle, oekonomiske, sociale, miljoemaessige og energimaessige effekt heraf, med udgangspunkt i statistiske oplysninger, der goer det muligt at fastslaa behovene og begraensningerne, saa der kan opstilles retningslinjer for en fremtidig indsats.

Disse vaerktoejer skal give de politiske instanser mulighed for at udstikke rammerne for langsigtede offentlige og private investeringr i infrastruktur og indfoerelse af nye styrings- og kommunikationsteknologier i transportsektoren.

Den anden prioritet skal tjene til at sikre dels udvikling af kompatible systemer til styring af transportformerne, hvilket er absolut noedvendigt af hensyn til nettenes interoperabilitet og indbyrdes sammenkobling og adgangen til dem, dels forbedring af transportsystemernes kapacitet, sikkerhed, paalidelighed og kvalitet.

Forskningen vil blive udfoert paa sammenhaengende og koordineret vis, og der vil blive taget hensyn til aktiviteterne under emnerne »industriteknologi«, »telematik«, »miljoe« og »energi«, naar de bidrager til realisering af maalene for den faelles transportpolitik. Arbejdet vedroerende de generiske teknologier sorterer i realiteten under hvert af den foerste foranstaltnings tilsvarende emner. Derfor kommer demonstrationsaktiviteterne til at handle om integrering og systematisk validering af resultaterne heraf med henblik paa virkeliggoerelse af den faelles transportpolitiks maalsaetninger.

Der forventes konkrete resultater paa kort og mellemlang sigt, saa der kan gaas frem efter et modulmoenster og gradvis udformes transportsystemer under behoerig koordinering med EUREKA.

Der vil blive taget saerlige skridt (»teknologisk stimulation«) til at tilskynde smaa og mellemstore virksomheder til og goere det lette for dem at deltage i programmet, idet man her vil bygge paa erfaringerne med CRAFT-foranstaltninger og gennemfoerlighedspraemier.

Der vil til enhver tid (som led i en aaben og loebende forslagsindkaldelse) kunne fremlaegges forslagsskitser (»outline proposal«), og de udvalgte forslagsstillere vil faa en gennemfoerlighedspraemie til partnersoegning og udarbejdelse af et detaljeret forslag. Efter vurderingen af det detaljerede forslag traeffes der afgoerelse om, hvorvidt selve forskningsprojektet skal finansieres.

A. STRATEGISK FORSKNING FOR ET TVAEREUROPAEISK MULTIMODALT TRANSPORTNET

Formaalet med denne forskning er at naa frem til et mere effektivt europaeisk transportsystem, der kan betragtes som et globalt system bestaaende af komponenter for de forskellige transportformer. Forskningen fordeler sig paa fem omraader.

Viden om mobiliteten: Viden om mobiliteten (for saavel passagerer som gods) og om dens mulige udvikling er en forudsaetning for at kunne forbedre den europaeiske transportpolitik.

Det skal naermere undersoeges, hvorledes der kan etableres en europaeisk database, der saa vidt muligt er kompatibel med eksisterende nationale, regionale eller lokale databaser. Her skal foerst og fremmest ses paa, hvordan eksisterende baser kan sammenlaegges, og i anden omgang paa, om man til dette formaal kan udnytte »biprodukter« fra eksisterende systemer eller systemer under udvikling, hvis hovedformaal er et andet (f.eks. central reservation, trafikinformation, telebetaling af bompenge, logistik og mobiltelefoner). Maalet er at opnaa tilstraekkelig viden herom saa billigt som muligt og uden, at der gribes ind i privatlivets fred; man skal i den forbindelse tilstraebe en sammenkobling med mere detaljerede databaser paa lavere geografiske niveauer. Der skal saettes saerlig fokus paa trafikstroemmene ind i og ud af Faellesskabet.

Denne database skal skabe klarhed over, paa hvilke straekninger og for hvilke trafiktyper der kan overvejes en anden transportform, og danne udgangspunkt for en prognosemodel for trafikstroemmene paa europaeisk plan.

Nogle af Faellesskabets regioner og straekninger har akutte overmaetningsproblemer, som er langt stoerre end gennemsnittets. Ved at behandle dette problem paa europaeisk plan via en faelles transportpolitik skulle det eksisterende net kunne udnyttes bedre, set under ét. Et stoerre antal indfalds- og udfaldsporte for person- og godstrafikken er en loesning, som boer undersoeges naermere: en optimering uden for EF's graenser kan taenkes at lette en optimering inden for EF ved at goere de interne straekninger kortere. I den forbindelse skal der ofres saerlig opmaerksomhed paa konsekvenserne af, at EF i hoejere grad aabnes mod OEsteuropa. Tidligere forskning i den aktuelle situation eller udviklingen paa mellemlang sigt skal suppleres med forskning, der foerer til opstilling af langsigtede fremtidsscenarier.

Udvikling af intermodaliteten: Udvikling af intermodaliteten og komplementariteten mellem de forskellige transportformer er en metode, der generelt betrages som lovende til at forbedre det europaeiske transportsystem. Forskningen skal gaa ud paa at undersoege, paa hvilket omraade de enkelte transportformer er mest effektive, og fastlaegge, hvilke teknologiske og organisationsmaessige betingelser der skal vaere opfyldt for at udnytte komplementariteten. OEnsket om at udvikle intermodaliteten og komplementariteten hviler paa en - ofte implicit - konstatering af, at transportformernes respektive effektivitet varierer efter, hvor de benyttes, og hvilke stroemme det drejer sig om. Forskningen skal dokumentere denne konstatering og finde frem til metoder, hvormed de enkelte transportformer udnyttes bedst muligt. Forskningen skal bidrage til at udforme en europaeisk transportpolitik, der er forenelig med maalet om en baeredygtig udvikling.

Transportsystemets oekonomi: Transportsystemet har ifoelge sin natur til formaal at muliggoere andre aktiviteter (produktion, forbrug, fritidsaktiviteter osv.), men er ikke noget maal i sig selv. Imidlertid vejer denne serviceydelse tungere og tungere i de private husholdningers budget og i samfundsoekonomien som helhed. Denne tendens maa bremses og helst vendes. Her skal der foerst og fremmest laegges vaegt paa to aspekter: nye infrastrukturer og finansiering af systemet.

Valget af nye infrastrukturer har alvorlige budgetmaessige konsekvenser og varige virkninger for fordelingen af transportstroemmene paa de forskellige transportformer. Der er tale om en naesten uigenkaldelig beslutning, som man skal vaere helt sikker paa er den rigtige.

Systemet skal finansieres til saa lave omkostninger som muligt, og byrden maa fordeles paa alle dem, der drager fordel af det, saavel direkte som indirekte, saaledes at de enkeltes valg foerer i retning af et globalt optimum.

Systemets organisation og interoperabilitet: Gennemfoerelsen af transportpolitikken kan gennem den deraf foelgende teknologiske udvikling og institutionelle aendringer foere til, at der saettes spoergsmaalstegn ved organisationsformerne. De eksisterende organisationsformer boer soeges forbedret under overholdelse af naerhedsprincippet og princippet om fri konkurrence.

Det maa tilstraebes, at de forskellige nationale systemer kan fungere sammen, saa der sikres kontinuitet i de transportydelser, der tilbydes brugerne paa det samlede europaeiske net. Forskningen skal gaa ud paa at fastlaegge de noedvendige betingelser for denne interoperabilitet, specielt ved at klarlaegge, paa hvilke omraader standardisering er uundvaerlig.

Indfoerelse af nye teknologier og etablering af et stort europaeisk marked vil medfoere aendringer af erhvervsfaglig art. Det er derfor vigtigt, at der sideloebende med udviklingen i strukturerne traeffes foranstaltninger paa det uddannelsesmaessige plan. Der boer tilstraebes en vis konvergens i arbejdsvilkaar og uddannelser, hvis man oensker, at nettene skal kunne fungere tilfredsstillende sammen.

Fremtidsforskning: Ud over den forskning, der skal foere til stoerre viden om det europaeiske transportnet og optimering af det paa kort og mellemlang sigt, er det noedvendigt at se laengere ud i fremtiden.

Blandt de vaesentligste maal er stadig integrering og anvendelse af nye generiske teknologier paa transportomraadet, herunder strategier for anvendelse af de globale satellitbaserede positioneringssystemer, der udvikles under telematik-saerprogrammet, som kan forbedre transportnettenes effektivitet og sikkerhed. Via den videnskabelige og tekniske forskning skal man soege at afdaekke, hvilke teknologier der er de mest lovende med hensyn til virkeliggoerelsen af den europaeiske transportpolitiks generelle maal.

Med stoerre viden om det europaeiske transportsystem og den sandsynlige udvikling heri vil man kunne finde ud af, hvor systemet fungerer daarligst. Der skal fastlaegges nogle forskningsemner, hvormed disse problemer kan loeses, bl.a. etablering af oekonomiske og politiske instrumenter.

Det vil her dreje sig om baade udviklingen af nye teknologier og om udviklingen paa det institutionelle, organisatoriske og sociooekonomiske omraade.

Formaalet med arbejdet er specielt at maksimere systemernes synergi og kompatibilitet for at sikre transportformernes interoperabilitet og indbyrdes sammenkobling og deres integration i det transeuropaeiske transportnet. Det vil isaer dreje sig om at naa frem til en indgaaende viden om og et overordnet syn paa dette europaeiske transportsystem, dets bestanddele og den indbyrdes forbindelse og afhaengighed mellem de forskellige komponenter. Selv om de nationale initiativer kan bidrage til virkeliggoerelse af disse maal, er og bliver den forskning, Faellesskabet staar for efter subsidiaritetsprincippet, en noedvendighed, da Faellesskabet maa:

- samordne og styrke forskningen for at opretholde den teknologiske udvikling og imoedegaa konkurrencen fra Amerika og Asien

- styre udviklingen af den internationale trafik, hvilket kraever en strategi og initiativer paa faellesskabsplan

- underbygge den faelles transportpolitiks initiativer med resultaterne af den faelles forskning.

Forskningsresultaterne skal bidrage til en samlet viden om det europaeiske transportsystem og give det noedvendige grundlag for opbygningen af et transeuropaeisk mulitmodalt net i kraft af samfundsoekonomisk og teknologisk forskning under saerlig hensyntagen til det samfundsmaessige udbytte (welfare economics), de eksterne omkostninger og de oekonomiske instrumenter, saaledes at der kan afstikkes retningslinjer for udviklingen af den faelles transportpolitik.

Denne viden omfatter udforskning af nye teknologiske muligheder for indsamling og behandling af data vedroerende transporten i Europa, beherskelse af teknikker til opstilling af modeller og scenarier for transportbehovene i byer og paa regionalt og internationalt plan samt faelles metoder til vurdering af teknologiske nyskabelser eller nye transportkoncepter i forbindelse med den oekonomiske effektivitet, sikkerheden og miljoeet. Den skal ogsaa omfatte fastlaeggelse af faelles kriterier til vurdering af de enkelte transportformers muligheder for at bidrage effektivt til det transeuropaeiske transportnet og fastlaeggelse af parametre for validering og gennemfoerelsesstrategi samt oekonomiske instrumenter.

Arbejdet skal specielt give mulighed for at vurdere transportstroemmene (art og stoerrelse) og udforme faelles metoder til vurdering af de nye teknologiers bidrag og de voksende begraensninger, der foelger af hensynet til miljoeet, sikkerheden og en rationel energiudnyttelse, samt de oekonomiske instrumenters virkninger. Der maa samtidig fastlaegges udviklingsstrategier og forsoegsprogrammer (pilotprojekter) med udgangspunkt i den bestaaende infrastruktur og de teknologiske nyskabelsers bidrag.

Dette informationssystem vil blive yderligere udviklet - takket vaere de nye teknologier (f.eks. EDI) - for at lette og fremskynde dataindsamlingen, forbedre oplysningernes kvalitet og paalidelighed og lette adgangen for brugerne. I statistisk henseende vil der ogsaa kunne drages fordel af fremskridtene inden for rumrepraesentations- og modelsystemerne (geografiske informationssystemer), der vil muliggoere en bedre fortolkning af dataene ved sammenholdelse med topografiske oplysninger.

Der vil blive lagt vaegt paa at sikre sammenhaeng mellem de forskellige aktiviteter under den foerste foranstaltnings sjette emne og mellem disse aktiviteter og det fjerde rammeprograms oevrige transportrelevante forskning, saa dette arbejde som helhed kan bidrage til formulering af retningslinjer for den faelles transportpolitiks initiativer.

B. OPTIMERING AF NETTENE

Parallelt med den forskning, der tager sigte paa en samlet optimering af det europaeiske transportsystem maa der goeres en vaesentlig forskningsindsats med henblik paa en intern optimering inden for hver af transportformerne (luft-, jernbane-, vej-, by-, flod- og soetransport). Disse specifikke optimeringer boer naturligvis vaere forenelige med den globale optimering, der er det vaesentlige maal. Er der modstrid mellem sektoroptimering og global optimering, maa dette problem soeges loest paa hensigtsmaessig maade.

Denne forskning skal omfatte omraader, der er faelles for samtlige transportformer, men som yderligere skal uddybes i overensstemmelse med de enkelte transportformers saerlige traek.

Jernbanetransport

Arbejdet skal foerst og fremmest rettes mod fjernelse af hindringerne for de nationale jernbanesystemers kompatibilitet og foelgelig mod tekniske og oekonomiske loesninger, der kan sikre jernbanenettets interoperabilitet, specielt som undersystem og led i et europaeisk intermodalt system.

For det foerste er et af de prioriterede spoergsmaal fortsat kompatibiliteten mellem systemerne til kontrol af togtrafikken og dermed viderefoerelse af det arbejde, der er indledt under EURET-programmet. Formaalet med denne forskning er at udvikle et europaeisk system til styring af jernbanetrafikken, herunder dets vigtigste funktionsspecifikationer, idet der bl.a. bygges paa resultaterne af forskningen inden for generiske teknologier under andre programmer. Den udfoeres i samarbejde med jernbanerne og industrien og skal udmunde i en faelles arkitektur for det europaeiske trafikstyringssystem, hvorefter der skal gennemfoeres pilotprojekter til validering af teknologien paa grundlag af konkrete anvendelser.

Det forestaaende arbejde omfatter bl.a. faerdigudvikling af systemets specifikationer og undersoegelse af de ergonomiske aspekter og menneskelige faktorer, informationsudvekslingen og udstyrets udformning. Det vil saaledes ogsaa dreje sig om graensefladerne mellem sammenhoerende systemer, dvs. kommunikation, styring og information til publikum og andre servicegrene. I betragtning af denne faelles arkitekturs betydning for udviklingen af de europaeiske jernbanenet, og isaer hoejhastighedsnettene, maa forskningsresultaterne tillige valideres i forbindelse med sikkerhedskriterier opstillet paa faellesskabsplan.

For det andet drejer det sig ogsaa om jernbanernes sikkerhed i og med, at driften af dem hviler paa princippet om udstyrets og systemernes iboende sikkerhed. For at realisere de nye funktioner maa der anvendes hardware- og softwarekomponenter, hvis fejlfrekvens ikke paa forhaand er kendt og heller ikke noedvendigvis begraenset. Intet system er derfor helt sikkert, og der bestaar altid en risiko for svigt, uanset hvor lille den maatte vaere. Disse risici boer kvantificeres, saa der kan anvendes harmoniserede kriterier i hele Faellesskabet, og beslutningerne om investeringer i sikkerhedsudstyr kan traeffes ud fra den mervaerdi, der opnaas. Forskningsarbejdet vil om muligt bygge paa teknikker, der er udviklet til andre industrier, og tilpasning af dem til jernbanernes specielle forhold eller om noedvendigt udvikling af nye koncepter.

En jernbanestraeknings kapacitet begraenses af, at der maa vaere en saadan afstand mellem togene, at de hver isaer med sikkerhed kan standse paa det frie sporafsnit foran dem. Med de nuvaerende sikkerhedssystemer bliver den frie straekning ofte laengere end noedvendigt, hvilket skyldes manglende kendskab til togenes bremseevne, kommunikationssystemerne og de tilladte og brugte punktafstande. I omraader med stor trafiktaethed er det noedvendigt at oege passagerkapaciteten, hvilket vil indebaere anvendelse af nyskabelser udviklet under andre programmer og nye teknikker og sikkerhedssystemer. Der er derfor ogsaa behov for forskningsarbejde til forbedring af sikkerhedssystemernes ydeevne og paalidelighed.

For det tredje, hvad mere specielt angaar jernbanenettenes indbyrdes sammenkobling og interoperabilitet, maa forskningen koncentreres om fjernelse af de hindringer for togenes koersel, isaer ved graenserne, der foelger af de nationale nets teknologi og specifikationer, og der er brug for nye loesninger til overvindelse af dem. Denne forskning skal paa grundlag af resultaterne af andre EF-forskningsaktiviteter foere til udarbejdelse af specifikationer for interoperabilitet og de noedvendige normer af bindende karakter som forudset i de igangvaerende faellesskabsprojekter vedroerende transeuropaeiske net for hoejhastighedstog og traditionelle tog og dertil knyttede undersystemer (infrastruktur, stroemforsyning osv.)

Integrerede transportkaeder

Med virkeliggoerelsen af det indre marked, EF's kommende udvidelse og de central- og oesteuropaeiske landes overgang til markedsoekonomi vil der uundgaaeligt komme en staerk vaekst i den internationale godstransport. Generelt ventes trafikken fordoblet i loebet af tyve aar. En saadan udvikling i efterspoergslen goer det bydende noedvendigt, at de offentlige myndigheder saetter ind paa at faa udbudsstrukturen aendret radikalt, da hovedparten af vaeksten i trafikken ellers vil blive opsuget af den nu dominerende transportform: vejtransporten.

Der er en bred erkendelse af, at vejtransporten medfoerer store eksterne omkostninger. Dens betydelige gener i form af luftforurening, stoej, manglende sikkerhed og overbelastning af vejnettet vaeltes nu over paa samfundet.

Her kommer multimodal transport ind som en lovende loesning. Udviklingen af den multimodale transport vil bidrage til formindskele af vejtrafikken og forbedring af miljoekvaliteten.

Arbejdet skal baseres paa den hidtige forskning paa det teknologiske, oekonomiske, sociale og miljoemaessige felt og tage sigte paa at undersoege omkostningerne og fordelene ved trafikkens omlaegning fra én transportform til en anden med udgangspunkt i en vurdering af de faktiske muligheder for omlaegninger (f.eks. short sea shipping). De vil isaer dreje sig om fire prioriteter:

- forbedring af graensefladerne mellem transportformerne, herunder omladningscentre, for at sikre en hurtig og paalidelig omladning af godset eller transportmateriellet under hensyntagen til de oekonomiske, tekniske og logistiske aspekter og ligeledes de smaa og mellemstore virksomheders adgang til multimodal transport

- multimodalt transportmateriel, herunder specielt materiel til intermodal transport; dette arbejde vil ogsaa omfatte lasteenheder (unit loads) tilpasset baade industriens behov og de infrastrukturmaessige begraensninger

- bestaaende og planlagte infrastrukturer og deres modale interoperabilitet, bl.a. med henblik paa at sikre, at yderomraader og isolerede omraader i Faellesskabet tilkobles

- logistik, for hele den multimodale transportkaede, med saerligt henblik paa styring og anvendelse af integrerede telematiksystemer (informatik og kommunikation).

Luftransport

Arbejdet vil foerst og fremmest dreje sig om styring af lufttrafikken (ATM) inden for en samlet europaeisk strategi udviklet i naert samarbejde med Eurocontrol og medlemsstaterne. Med udgangspunkt i det hidtige arbejde vedroerende arten af den samlede luftrafikstyring tager arbejdet sigte paa at vurdere og afproeve integrationen af de operationelle og teknologiske elementer i det fremtidige lufttrafikstyringssystem (operationelt fra 2006), der skal goere det muligt med lavere omkostninger at oege sikkerheden for en fordoblet kapacitet. Denne forskning vil bl.a. bidrage til udformning af den europaeiske anvendelse af arbejdet inden for rammerne af ICAO (CNS/ATM).

Det vil specielt dreje sig om inden for rammerne af dette strategiske tiltag at udarbejde et samlet ATM-koncept omfattende integration af lufthavnsstyringssystemerne i kraft af hensigtsmaessig modelopstilling og simulation, og at naa frem til fastlaeggelse af en funktionel arkitektur paa hoejt plan, hvor det praeciseres, hvilke betingelser systemet skal opfylde.

Dette arbejde vil ogsaa bygge paa resultaterne af forskningen inden for generiske teknologier under andre programmer og indkredse de noedvendige applikationsteknologier til udvikling af et teknologisk, driftsmaessigt og organisationsmaessigt effektivt system.

Den operationelle integration vil tillige omfatte den menneskelige indgribens rolle, automatisering af planlaegnings- og kontrolfunktionerne, anvendelse af et eksperimentelt aereonautisk telekommunikationsnet (ATN - Aeronautical Telecommunication Network) og udnyttelse, om fornoedent med tilpasning, af nyskabelser udviklet som led i andre foranstaltninger. Integrationen af disse elementer vil i foerste omgang blive afproevet med »proevebaenke« for at kvantificere den forbedring, der opnaas i trafikstyringssystemet med hensyn til kapacitet og sikkerhed. For at fremme integrationen og valideringen vil der blive udarbejdet en valideringsplan, og der vil blive fastlagt en metodologi for hele processen. Der vil blive udviklet og foretaget validering af hensigtsmaessige certificeringsmetoder for saadanne styringssystemrr (ATM), der er meget foelsomme (failure critical).

Arbejdet vil desuden dreje sig om lufttransportens sikkerhed, bl.a. med det formaal at fremme og supplere arbejdet inden for Joint Aviation Authorities og de nationale luftfartsorganer.

Hvad angaar certificering og kontrol af luftdygtigheden, vil arbejdet bl.a. tage sigte paa at opstille modeller for og vurdere de luftdygtighedsfaktorer og operationelle faktorer, der har indflydelse paa sikkerheden, at indkredse loesninger med henblik paa forbedring af sikkerheden og at underbygge fremtidige foranstaltninger inden for standardisering og fastlaeggelse af regler og forskrifter.

Paa det strategiske plan vil formaalet med forskningsarbejdet bl.a. vaere at opstille modeller for visse kritiske faktorers indflydelse, saasom kriterier for passagerernes overlevelse og ydre risici (isdannelse, sammenstoed med jorden, elektromagnetisk integritet, motorens indsugning af fremmedlegemer osv.) og kriterier for flyets paalidelighed og sikkerhed (luftdygtighedsnormer . . .), i forbindelse med stoej, emissioner osv.

Hvad specielt angaar overlevelse, kontrol af luftdygtigheden og operationer under flyvningen, skal arbejdet bygge videre paa resultaterne om konstruktion af luftfartoejer fra programmet for industriteknologi, og det skal omfatte gennemfoerlighedsundersoegelser og samfundsoekonomisk vurdering af teknologier til forbedring af beskyttelsen mod brand og kollisioner, evakuering af passagererne, maskinens integritet og paalideligheden af teknikkerne til paavisning af revner, certificeringsmetoder, den menneskelige faktor under langvarige flyvninger og i intensive arbejdsperioder og kriterier for start og landing paa baner, hvor betingelserne vanskeliggoeres af de atmosfaeriske forhold.

Bytransport

Bytransporten frembyder tre typer problemer: energiudnyttelse, transportsystemernes effektivet og miljoebeskyttelse.

De tekniske svar paa disse problemer er ikke noedvendigvis ens, men skal tilsammen bidrage til at loese de tre problemer. Der maa derfor sikres sammenhaeng mellem foranstaltningerne paa omraaderne telematik, energi og transport.

Arbejdet skal foere frem til loesninger, der kan goere bytrafiksystemerne mere attraktive og effektive og oege deres kapacitet, rationalisere trafikstyringen og transportefterspoergslen, saa levevilkaarene i byerne forbedres, og bidrage til oprettelse af et virkeligt transportnet for borgerne. Forskningen vil isaer dreje sig om:

- oekologisk trafikstyring

- styring af sikkerheden, inklusive for »bloede« trafikanter

- optimering af udnyttelsen af vejnettet

- foranstaltninger og betingelser, der kan fremme brugen af offentlige transportmidler frem for private

- indretning af steder, hvor der skiftes mellem lokaltrafik og fjerntrafik, for at forbedre adgangen til byerne.

Forskningen skal ogsaa omfatte undersoegelse af dels finansierings- og takstfastsaettelsessystemerne for bytrafikken, isaer den offentlige transport, som forelaaet i hvidbogen om den faelles transportpolitik, dels de eksterne omkostninger i forbindelse med de forskellige transportformer i byomraader (offentlig/privat, kompetenceniveau). Der vil blive lagt saerlig vaegt paa undersoegelse af virkningerne af de forskellige systemer for finansiering af den offentlige transport.

Nu, hvor det indre marked er ved at vaere paa plads, overvejer alle medlemsstaterne nye organisationsformer og finansieringsmaader for bytransportsystemerne. Det indebaerer anvendelse af nye teknologier, herunder brug af telematikredskaber, nye energiformer, nye transportmidler, trafikregulering, bompenge, rejseplanlaegnig og styring af parkeringen. Det drejer sig her om at integrere disse elementer under hensyntagen til de saerlige forhold i byomraaderne og at foretage en samlet vurdering af denne integration ved hjaelp af pilotprojekter.

De fleste storbyomraader kommer til at indfoere en raekke af saadanne foranstaltninger, men man ved endnu ikke ret meget om deres komplekse indbyrdes paavirkninger i forskellige kombinationer og deres samspil med regionalsystemerne. Det vil vaere taenkeligt at indfoere de forskellige foranstaltninger enkeltvis i byer, der er udvalgt til forskningsformaal, med sigte paa validering og gradvis ivaerksaettelse.

En validering af fremgangsmaaderne ved simulation og feltforsoeg er i realiteten noedvendig for at vurdere de miljoemaessige og samfundsoekonomiske virkninger og ligeledes de nye teknologiers bidrag og de organisatoriske aspekter (industri- eller telematikfornyelser, regler og forskrifter eller nyorganisering af transporten), der skal foere frem til en baeredygtig mobilitet.

Soetransport

Formaalet med forskningen er at oege soetransporens effektivet og forbedre sikkerheden og miljoebeskyttelsen i kraft af faelles loesninger paa de store problemer af strategisk og teknologisk art og udvikling af operationelle systemer, der omfatter de nye generiske teknologier, de organisatoriske faktorer og de menneskelige ressourcer.

Arbejdet vil for det foerste bl.a. vedroere vurdering af og opstilling af modeller for soetransportudbuddet og -efterspoergslen og godsstroemmene paa saavel verdensplan som europaeisk plan. Der er isaer grund til at undersoege den korte soetransports (short sea shipping) rolle i forbindelse med logistikkaeden og behovene for harmonisering af procedurer. Dette skal ogsaa omfatte udvikling og vurdering af soe/indre vandvejstransportsystemerne og analyse af konkurrencen mellem operatoererne (i og uden for Faellesskabet) inden for samtlige funktioner (til lands og til vands), ledelsesstrukturerne, kaeden af menneskelige ressourcer og servicekvaliteten (total kvalitetskontrol),

For det andet skal der foretages en vurdering (bl.a. ved simulationer) af bidragene fra nye teknologier, bl.a. dem, der udvikles under telematikprogrammet, til forbedring af styringen af soetrafikken. Isaer skal informationsudvekslingen mellem havnene og havnesamfundene forbedre godsstroemmene, sikkerheden og havnenes graensefladerolle. Det er tillige formaalstjenligt at undersoege og udvikle nye teknikker for samtlige operationer (skibe og havne), og der boer her specielt tages hensyn til problemet vedroerende standardisering af lasteenheder.

Der boer ogsaa foretages en analyse af mulighederne for at accelerere soetransportens ydelser ved indfoerelse af nye teknologier, herunder nye hurtige transportsystemer for gods og passagerer, og en undersoegelse af disses virkninger for de faglige kvalifikationer og infrastrukturkapaciteten. Dette skal udmunde i definition af en ny generation af mere ydedygtige driftssystemer og skibe, der kan give mere effektive, sikre og miljoevenlige operationer (f.eks. hoejere hastighed, reduktion af emissioner og energiforbrug); der vil isaer vaere grund til at undersoege, hvilke konstruktions- og designkrav der skal stilles til skibene som foelge af sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med transport af farligt gods. Det forudses ogsaa at undersoege brugen af alternative og mere miljoevenlige energikilder og behandlingen af affald fra skibene og i havnene.

For det tredje skal der foretages en vurdering af de faktorer, der har indflydelse paa soetransportens sikkerhed. Der vil blive udviklet metoder til simulation af trafikscenarier. Anvendelsen af integrerede telematikredskaber vil blive vurderet. De menneskelige faktorers virkninger for sikkerheden vil blive undersoegt i fuld udstraekning (f.eks. drift af skibene, kontrol og styring af trafikken og operationerne paa landjorden). Der forudses udviklet faelles kriterier for fastlaeggelse af besaetningernes uddannelsesniveau og en faelles metodologi for uddannelse og certificering og parallelt hermed procedurer for samtlige operationer (til lands og paa skibet), kommunikation og trafikstyring.

Arbejdet vil ogsaa omfatte en mere specifik forskning, bl.a. vedroerende:

- en faelles metodologi for indsamling og analyse af information om uheldsaarsager og midler og redskaber til afhjaelpning/forebyggelse

- faerdigudvikling af en operationel loesning for et elektronisk soekortsystem paa europaeisk plan

- harmonisering af faelles procedurer paa europaeisk plan til lettelse af godsstroemmene

- en faelles fremgangsmaade for vurdering af forurenings- og aflejringsproblemerne i havnene og loesning af dem.

Indre vandveje

Arbejdet vil vedroere anvendelse af nye generiske teknologier i relation til organisation og menneskelige ressourcer inden for denne transportform.

Det vil omfatte undersoegelse af indre vandvejs-transportens rolle i den samlede kaede og fastlaeggelse af kriterier for vurdering af scenarier, der fuldt ud kan afspejle denne transportforms betydning og potentiale og isaer hindringerne for, at efterspoergslen efter godstransport rettes mod eller overfoeres til den.

Arbejdet skal isaer goere det muligt at overfoere resultaterne af forskningen i generiske teknologier til denne transportform ud fra costbenefit-, sikkerheds- og miljoevirkningskriterier, bl.a. med sigte paa forbedring af samtlige operationer paa skibene og i havnene. Det vil ligeledes vaere formaalstjenligt at undersoege udviklingen i prammenes konstruktion og karakteristika i forhold til hastighedsforoegelser og nedbringelse af emissioner og energiforbrug. Der skal endvidere foretages undersoegelser af de menneskelige faktorer i forbindelse med sikkerheden paa skibene og landinfrastrukturen, herunder specielt betingelserne for certificering, uddannelse og brug af telematikredskaber. Arbejdet vil desuden dreje sig som navigationsforhold, hydrodynamik paa lav dybde, infrastrukturer, havne, trafikstyring, organisation og informationsstroemme vedroerende gods.

Vejtransport

Forskningen skal bidrage til dels at oege vejtransportens effektivitet og de eksisterende infrastrukturers kapacitet, dels at rationalisere antallet af rejser.

Der er paa isoleret vis udviklet mange teknologier, og der skal nu foretages en samlet vurdering af deres bidrag til en baeredygtig mobilitet. Det skal ske ved hjaelp af opstilling af modeller, simulation og feltforsoeg (herunder pilotprojekter).

Arbejdet skal foere til identificering af egnede anvendelser af teknologierne og analyse af deres vekselvirkninger og samfundsoekonomiske effekt.

Forskningen skal ogsaa bidrage til en faelles politik for faerdselssikkerhed i kraft af standardforberedende undersoegelser og undersoegelser af lovgivning.

Den skal specielt bl.a. vedroere integration af infrastruktur, koeretoej, menneske og telematikredskaber med det sigte at forbedre trakifafviklingen og sikkerheden.

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

NAERMERE BESTEMMELSER OM PROGRAMMETS GENNEMFOERELSE

1. Betingelserne for Faellesskabets finansielle bidrag er fastsat i bilag IV til afgoerelsen om det fjerde rammeprogram.

Reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i programmet samt reglerne for formidling af forskningsresultaterne er fastsat i de bestemmelser, der er omhandlet i traktatens artikel 130 J.

Ved gennemfoerelsen af dette programm gaelder dog foelgende saerlige/afvigende bestemmelser:

1.1. foelgende kan deltage i programmet med finansiel stoette fra Faellesskabet:

a) alle juridiske personer, der er etableret i, eller som regelmaessigt gennemfoerer FTU i:

- Faellesskabet

- et tredjeland, der er helt eller delvist knyttet til gennemfoerelsen af programmet i henhold til en aftale mellem Faellesskabet og det paagaeldende tredjeland

b) Det Faelles Forskningscenter

1.2. foelgende kan deltage i programmet uden finansiel stoette fra Faellesskabet, forudsat at deres deltagelse er af interesse for Faellesskabet:

a) juridiske personer, der er etableret i et land, som har indgaaet en aftale med Faellesskabet om videnskabeligt og teknisk samarbejde, der vedroerer aktiviteter under programmet, forudsat at deres deltagelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i den paagaeldende aftale

b) juridiske peroner, der er etableret i et europaeisk land

c) internationale forskningsorganisationer.

1.3. i behoerigt begrundede tilfaelde kan deltagelse fra internationale organisationer beliggende i Europa finansieres paa samme grundlag som deltagelse fra Faellesskabets egne organisationer.

2. Programmet gennemfoeres ved hjaelp af:

2.1. Faellesskabets finansielle bidrag til FTU-aktiviteter, som gennemfoeres af tredjeparter eller af FFC's institutter i samarbejde med tredjeparter:

a) foranstaltninger med omkostningsdeling, som omfatter foelgende foranstaltninger:

- FTU-projekter, som gennemfoeres af virksomheder, forskningscentre og universiteter, herunder konsortier, som i forbindelser med integrerede foranstaltninger samler dem omkring et faelles emne

- teknologistimulerende foranstaltninger, som skal tilskynde til og lette smaa og mellemstore virksomheders deltagelse ved hjaelp af en praemie, der daekker en FTU-foranstaltnings forundersoegelsesfase, herunder partnernes forskning, og gennem forskningssamarbejde. Denne praemie ydes efter udvaelgelsen af forslag, som kan forelaegges naar som helst

- finansiel stoette til infrastrukturer eller anlaeg, som er absolut noedvendige for at kunne gennemfoere en samordnet foranstaltning (stoerre samordning)

b) Samordnede foranstaltninger, der bestaar i samordning, navnlig via samordningsnet, af FTU-projekter, som allerede finansieres af offentlige myndigheder eller private organer. Samordnede foranstaltninger kan ogsaa anvendes til den fornoedne samordning af driften af tematiske net, som gennem FTU-projekter under foranstaltninger med omkostningsdeling (jf. punkt 2.1, litra a), foerste led, samler fabrikanter, brugere, universiteter og forskningscentre omkring samme teknologiske eller industrielle maal

c) Saerforanstaltninger, saasom standardiseringsfremmende foranstaltninger og foranstaltninger til indfoerelse af vaerktoejer til generelle anvendelsesformaal i forskningscentre, universiteter og virksomheder. Faellesskabets bidrag er paa indtil 100 % af omkostningere ved foranstaltningen.

2.2. Forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger, som omfatter foelgende foranstaltninger.

- undersoegelser til stoette for dette program og til forberedelse af eventuelle fremtidige foranstaltninger

- konferencer, seminarer, workshops og andre videnskabelige eller tekniske sammenkomster, herunder sektorbestemte eller tvaerfaglige koordineringsmoeder

- brug af ekstern ekspertviden, herunder adgang til videnskabelige databaser

- videnskabelige publikationer, herunder formidling, fremme og nyttiggoerelse af resultater (samordnet med de aktiviteter, der gennemfoeres under den tredje foranstaltning)

- undersoegelser til evaluering af de sociooekonomiske konsekvenser samt de eventuelle teknologiske risici, der er forbundet med samtlige projekter under dette program. Der skal sikres taet samarbejde med samfundsoekonomiske konsekvensundersoegelser og programmet for maalrettet sociooekonomisk forskning, saa resultaterne af disse undersoegelser kan udnyttes senere

- uddannelse i forbindelse med den forskning, der er omfattet af programmet

- uafhaengig evaluering (inklusive undersoegelser) af forvaltningen af og resultaterne fra aktiviteterne under programmet

- foranstaltninger til stoette for driften af oplysningsnet og decentraliseret bistand til smaa og mellemstore virksomheder i samarbejde med FTU-vurderingsaktionen under Euromanagement.

Aktiviteterne med henblik paa formidling og udnyttelse af resultaterne fra dette program supplerer de aktiviteter, der gennemfoeres under den tredje foranstaltning, og skal gennemfoeres noeje samordnet med disse. Deltagerne i FTU-projekterne udgoer saerligt velegnede net til formidling og udnyttelse af restultaterne. Arbejdet understoettes af publikationer, konferencer, resultatformidling, undersoegelser af teknisk-oekonomiske muligheder osv. For at opnaa den bedst mulige udnyttelse skal der tages hensyn til alle faktorer, som kan fremme en senere udnyttelse af resultaterne allerede fra starten og under hele opfoelgningen af FTU-projekterne.