Forslag til Raadets beslutning om et saerprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for ikkenuklear energi »Teknologi til renere og effektiv produktion og anvendelse af energi« (1994-1998) (94/C 228/11) (Tekst af betydning for EOES) KOM(94) 68 endelig udg. - 94/0089(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 30. marts 1994)

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 130 I, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra foelgende betragtninger:

Raadet og Europa-Parlamentet har ved afgoerelse . . ./. . ./EF vedtaget et fjerde rammeprogram om Det Europaeiske Faellesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det foelgende benaevnt FTU) for perioden 1994-1998, som bl.a. fastsaetter, hvilke foranstaltninger der skal gennemfoeres inden for ikkenuklear energi; naervaerende beslutning skal traeffes i lyset af den i praeamblen til ovennaevnte afgoerelse anfoerte begrundelse;

ifoelge traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal rammeprogrammet ivaerksaettes ved hjaelp af saerprogrammer, der udarbejdes inden for hver enkelt af de aktioner, som det bestaar af; i hvert saerprogram angives de naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, varigheden af dette og de midler, der skoennes noedvendige hertil;

naervaerende program gennemfoeres hovedsagelig ved hjaelp af foranstaltninger med omkostningsdeling, samordnede foranstaltninger, forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger;

i henhold til traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal der foretages et skoen over de finansielle midler, der er noedvendige til gennemfoerelsen af dette saerprogram; de endelige beloeb vedtages af budgetmyndigheden i overensstemmelse med den relative prioritering af det omraade, der er omfattet af naervaerende program, inden for den foerste foranstaltning i det fjerde rammeprogram;

i henhold til afgoerelse . . ./. . ./EF (det fjerde rammeprogram) skal det samlede maksimale beloeb til det fjerde rammeprogram tages op til fornyet overvejelse senest den 30. juni 1996 med henblik paa en forhoejelse; det beloeb, der skoennes noedvendigt til gennemfoerelsen af dette program, vil kunne forhoejes som foelge af denne revision;

programmet for fremme af energiteknologi, som ogsaa omfatter demonstration af energiteknologi, og som Kommissionen gennemfoerer i overensstemmelse med forordning (EOEF) nr. 2008/90 (1), udloeber den 31. december 1994, og disse demonstrationsaktiviteter boer viderefoeres ogsaa efter denne dato;

maalet for Faellesskabets indsats inden for ikkenuklear energi boer bestaa i at udvikle og demonstrere effektiv, renere og sikrere teknologi, som indebaerer forenelighed mellem produktion og anvendelse af energi, ligevaegten i biosfaeren og den oekonomiske udvikling i dens forskellige aspekter (konkurrenceevne, oekonomisk og social samhoerighed);

beskaeftigelsessituationen i Faellesskabet og den europaeiske industris konkurrenceevne kan forbedres betydeligt ved at udvikle og i hoejere grad anvende effektive energiteknologier;

ifoelge Raadets resolution af 16. september 1986 er et af de horisontale maal for Faellesskabets energipolitik at fremme teknologiinnovationer konstant og med en rimelig spredning og at formidle resultaterne paa passende maade i hele Faellesskabet; trods den nuvaerende energisituation boer der ikke ske nogen afbrydelse i indsatsen for at sprede den europaeiske energiforsyning og at oege energieffektiviteten; FTU bidrager til gennemfoerelsen af disse maal samt til bedre miljoebeskyttelse over for energiteknologiens virkninger;

i Faellesskabets handlingsprogrammer paa miljoeomraadet fra 1973, 1977, 1983 og 1987 understregedes det, at det er vigtigt at begraense og forebygge luftforureningen; klimaaendringerne er et af de vigtigste emner i Faellesskabets program for politik og handling i forbindelse med miljoeet og baeredygtig udvikling fra 1993, og i dette program laegges der vaegt paa behovet for at handle i de beroerte erhvervsgrene for at begraense emissionerne af CO2 og andre drivhusgasser;

Det Europaeiske Raad insisterede paa dets moede i Dublin i juni 1990 paa saa hurtigt som muligt at faa vedtaget maal og strategier for begraensningen af emissioner af drivhusgasser;

den FTU, der tager sigte paa at udnytte regionernes eget energipotentiale, navnlig i de mindre udviklede regioner, bidrager til at styrke den oekonomiske og sociale samhoerighed i Faellesskabet, et maal der ifoelge traktatens artikel 130 B skal tages hensyn til ved gennemfoerelsen af Faellesskabets politikker og af det indre marked;

dette program kan yde et vaesentligt bidrag til et fornyet opsving i vaeksten, oeget konkurrenceevne og stoerre beskaeftigelse i Faellesskabet, som anfoert i hvidbogen »vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse« (2);

indholdet i det fjerde rammeprogram om Faellesskabets FTU-indsats er fastlagt i overensstemmelse med naerhedsprincippet; i naervaerende saerprogram fastlaegges indholdet af de aktiviteter, der i overensstemmelse med dette princip skal gennemfoeres inden for ikke-nuklear energi;

i henhold til afgoerelse . . ./. . ./EF (det fjerde rammeprogram) er Faellesskabets handling blandt andet begrundet, saafremt forskningen bidrager til oeget oekonomisk og social samhoerighed i Faellesskabet og fremmer en global harmonisk udvikling heraf under fuld hensyntagen til den teknisk-videnskabelige kvalitet; dette program anses for at bidrage til gennemfoerelsen af disse maal;

dette program og gennemfoerelsen heraf bidrager til at styrke samvirket mellem de FTU-aktiviteter, der gennemfoeres inden for ikkenuklear energi af forskningscentre, universiteter og virksomheder, herunder navnlig smaa og mellemstore virksomheder, der er etableret i medlemsstaterne, og mellem disse og Faellesskabets tilsvarende FTU-aktiviteter;

de regler for virksomheders, universiteters og forskningscentres, herunder FFC's, deltagelse og de regler for formidling af forskningsresultaterne, der er fastsat i de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 130 J, finder anvendelse paa dette saerprogram;

ved gennemfoerelsen af dette program kan internationalt samarbejde, ud over associeringen af lande omfattet af aftalen om Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade (EOES), endvidere, i overensstemmelse med artikel 130 M, vise sig hensigtsmaessigt med andre tredjelande og internationale organisationer;

gennemfoerelsen af dette program omfatter ogsaa formidling og udnyttelse af FTU-resultater, navnlig over for smaa og mellemstore virksomheder, herunder navnlig virksomheder, der ligger i de medlemsstater eller regioner, der deltager mindst i programmet, samt tilskyndelse til forskermobilitet og -uddannelse, som udvikles inden for dette program og i det omfang, det er noedvendigt af hensyn til en tilfredsstillende gennemfoerelse;

ved gennemfoerelsen af dette program er det noedvendigt at fastsaette foranstaltninger, som fremmer smaa og mellemstore virksomheders deltagelse, navnlig ved teknologistimulerende foranstaltninger;

grundforskningen inden for ikkenuklear energi boer fremmes paa grund af den saerlig lange tid, der i forbindelse med energiteknologi gaar fra overgangen fra opdagelsen og karakteriseringen af en proces eller et produkt til fasen med den tekniske anvendelse og markedsfoeringen, hvortil kommer den tid samfundet og de oekonomiske beslutningstagere skal have til at acceptere processen eller produktet;

som anfoert i det fjerde rammeprogram er det noedvendigt at opnaa samvirke mellem forskning, teknologisk udvikling og demonstration, og med henblik herpaa at styrke integrationen af disse to faser i FTU inden for samme FTU-strategi for Faellesskabet paa energiomraadet;

ved en effektiv energipolitik inden for ikkenuklear energi boer der tages hensyn til de forskellige regionale dimensioner, og den boer gennemfoeres samordnet med de af Faellesskabets politiske instrumenter, der kan forventes at paavirke energiscenen, saasom strukturfondene, det internationale samarbejde (herunder EUREKA) eller forskrifter og fiskale bestemmelser;

der boer i egnede tilfaelde ydes finansiel stoette til demonstrationsprojekter vedroerende avanceret teknologi paa energiomraadet;

FFC kan deltage i indirekte foranstaltninger omfattet af dette program;

FFC bidrager via sit eget program for direkte foranstaltninger ogsaa til gennemfoerelsen af maalsaetningerne for Faellesskabets FTU inden for de omraader, der er omfattet af dette program;

der boer foretages en vurdering af de oekonomiske og sociale virkninger samt de eventuelle teknologiske risici ved de aktiviteter, der gennemfoeres under dette program;

der boer for det foerste foretages en loebende og systematisk undersoegelse af, hvor langt gennemfoerelsen af dette program er naaet, saa det om noedvendigt kan tilpasses til den videnskabelige og teknologiske udvikling inden for dette omraade; der boer for det andet paa et passende tidspunkt foretages en uafhaengig evaluering af resultaterne fra programmet, saaledes at alle fornoedne data er til raadighed ved fastlaeggelsen af maalene for det femte rammeprogramm; endelig boer der, naar programmet er afsluttet, foretages en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet, sammenholdt med de maal, der er fastsat i denne beslutning;

Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) er blevet hoert -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Et saerprogram for ikkenuklear energi som beskrevet i bilag I vedtages for en periode, som begynder den (datoen for vedtagelsen af dette program) og slutter den 31. december 1998.

Det omfatter dels forskning og teknologisk udvikling og dels demonstration.

Artikel 2

1. De midler, der skoennes noedvendige til programmets gennemfoerelse, beloeber sig til 967 mio. ECU, herunder 5,3 % til udgifter til personale og drift.

2. En vejledende fordeling af midlerne er anfoert i bilag II.

3. Det ovennaevnte beloeb, der skoennes noedvendigt til programmets gennemfoerelse, vil kunne forhoejes som foelge af og i overensstemmelse med den afgoerelse, der er naevnt i artikel 1, stk. 3, i afgoerelse . . ./. . ./EF (det fjerde rammeprogram).

4. Budgetmyndigheden bestemmer, hvilke bevillinger der afsaettes til hvert regnskabsaar, under hensyntagen til de videnskabelige og teknologiske prioriteter, der er fastsat i det fjerde rammeprogram.

Artikel 3

De naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, bortset fra dem, der er naevnt i artikel 5, er anfoert i bilag III.

Artikel 4

1. Kommissionen undersoeger loebende og systematisk, med passende bistand fra uafhaengige, eksterne eksperter, hvor langt gennemfoerelsen af dette program er naaet sammenholdt med de maal, der er anfoert i bilag I. Den vurderer navnlig, om maalene, prioriteringen og de finansielle midler stadig er afpasset efter situationens udvikling. Den forelaegger om noedvendigt forslag til tilpasning eller supplering af programmet paa grundlag af resultaterne af denne undersoegelse.

2. For at bidrage til den samlede evaluering af Faellesskabets indsats, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i afgoerelsen om det fjerde rammeprogram, lader Kommissionen paa et passende tidspunkt uafhaengige eksperter evaluere den indsats, der er gjort inden for de omraader, der direkte er omfattet af dette program, og af forvaltningen heraf i de fem aar, der gaar forud for evalueringen.

3. Ved programmets udloeb lader Kommissionen uafhaengige eksperter foretage en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet, sammenholdt med de maal, der er fastsat i bilag III til det fjerde rammeprogram og i bilag I til naervaerende beslutning. Den endelige evalueringsrapport forelaegges for Raadet, Europa-Parlamentet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg.

Artikel 5

1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram, som er i overensstemmelse med maalene i bilag I for hvert af programmets to dele: dels forskning og udvikling og dels demonstration. Dette program ajourfoeres om noedvendigt. I programmet fastlaegges de videnskabelige og teknologiske maal, etaperne for programmets gennemfoerelse og den finansiering, der paaregnes til de enkelte former for foranstaltninger til programmets gennemfoerelse.

I arbejdsprogrammet kan der endvidere fastsaettes bestemmelser om deltagelse i bestemte aktiviteter under EUREKA.

2. Kommissionen indkalder projektforslag paa grundlag af arbejdsprogrammet.

Artikel 6

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemfoerelsen af programmet.

2. Kommissionen bistaas i de i artikel 7, stk. 1, naevnte tilfaelde, for saa vidt angaar programmets F& U-del, af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i moedeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

Kommissionen tager stoerst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

3. For saa vidt angaar programmets demonstrationsdel bistaas Kommissionen af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager foranstaltninger, der straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overenstemmelse med den af udvalget afgivne udtalelse, underrettes Raadet dog straks af Kommissionen om disse foranstaltninger.

I saa fald gaelder foelgende:

Kommissionen kan udsaette gennemfoerelsen af de foranstaltninger, den har truffet afgoerelse om, i et tidsrum paa hoejst en maaned regnet fra datoen for denne underretning.

Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe en anden afgoerelse inden for det tidsrum, der er naevnt i ovenstaaende afsnit.

Artikel 7

1. Proceduren i artikel 6, stk. 2, anvendes i forbindelse med:

- udarbejdelse og ajourfoering af det F& U-arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1

- evalueringen af F& U-projekter, der oenskes finansieret af Faellesskabet, og fastsaettelse af det beloeb, der skoennes noedvendigt til denne finansiering, ved projekter, hvor dette beloeb er paa over 0,5 mio. ECU

- de foranstaltninger, der skal traeffes for at evaluere F& U-programmet

- enhver aendring af den vejledende fordeling af midlerne, der er vist i bilag II, for F& U, som ikke er omfattet af en budgetafgoerelse.

2. Proceduren i artikel 6, stk. 3, anvendes i forbindelse med:

- udarbejdelse og ajourfoering af det arbejdsprogram for demonstration (herunder formidlingsarbejde), der er omhandlet i artikel 5, stk. 1

- udvaelgelse af demonstrationsprojekter, der oenskes finansieret af Faellesskabet, og fastsaettelse af det beloeb, der skoennes noedvendigt til denne finansiering, ved projekter, hvor dette beloeb er paa over 0,5 mio ECU

- de foranstaltninger, der skal traeffes for at evaluere programmet

- enhver aendring af den vejledende fordeling af midlerne, der er vist i bilag II, for demonstration, som ikke er omfattet af en budgetafgoerelse.

3. Kommissionen underretter paa hvert moede i udvalget dette om gennemfoerelsen af programmet i sin helhed.

For at opnaa samvirke mellem forsknings- og udviklingsaktiviteterne paa den ene side og demonstrationsaktiviteterne paa den anden side moedes de to udvalg, der er omhandlet i henholdsvis stk. 2 og 3 i artikel 6, som faelles udvalg paa Kommissionens initiativ mindst en gang om aaret for at droefte strategi og maal og for, at programmet kan gennemfoeres paa en sammenhaengende maade.

Artikel 8

Kommissionen bemyndiges til i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 1, at indlede forhandlinger om indgaaelse af internationale aftaler med europaeiske tredjelande med henblik paa at knytte dem til hele eller en del af programmet.

Artikel 9

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

(1) EFT nr. L 185 af 17. 7. 1990.

(2) KOM(93) 700 endelig udg. af 5. december 1993.

BILAG I

MAAL OG DET VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE INDHOLD

Dette saerprogram afspejler fuldt ud retningslinjerne i det fjerde rammeprogram, foelger rammeprogrammets udvaelgelseskriterier og indeholder en naermere praecisering af de videnskabelige og teknologiske maal. Punkt 5 i bilag III til rammeprogrammet udgoer en integrerende del af dette saerprogram.

BAGGRUND

Det foreslaaede FTU-program paa energiomraadet bygger paa foelgende centrale betragtninger:

I moderne oekonomi er der en enestaaende og kompleks vekselvirkning mellem anvendelse af energi, produktion af energi, handel med energi og de teknologier, der er forbundet med disse aspekter. Denne vekselvirkning er afgoerende for oekonomisk vaekst, livskvalitet og miljoe. Energiforsyningssikkerhed i ordets bredeste forstand, det vil sige paalidelige energiforsyninger paa acceptable betingelser og med rimelige omkostninger, er hermed blevet et hovedanliggende, som maa vaere den vigtigste begrundelse for stoette til en FTU-indsats i europaeisk maalestok.

Den stigende vilje til at tage hensyn til miljoeet ved produktion og anvendelse af energi (bidrag til drivhuseffekten, emission af forurenende gasser og andre skadelige stoffer, sikkerhed, stoej) og befolkningens accept er i dag blevet den vigtigste drivende kraft bag aendringer.

Selv om teknologi er vigtig, skal der mere til. En effektiv FTU-politik maa bygge paa hele det kredsloeb, der omfatter forskning, udvikling, demonstration, videnformidling, markedsfoering af teknologien og de oekonomiske beslutningstageres holdning. I denne politik skal de forskellige regionale dimensioner (lokale emissioner, graenseoverskridende forurening, global forurening) integreres, og den skal samordnes med andre EF-politiske instrumenter, der kan faa indflydelse paa energiscenen, saasom energipolitikken, transportpolitikken, landbrugspolitikken, strukturfondene, det internationale samarbejde (herunder EUREKA) og de fiskale foranstaltninger.

Som understreget i hvidbogen »Vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse«, boer forskning og teknologisk udvikling ogsaa prioritere de retningslinjer, der fremmer jobskabelse, navnlig ved at styrke den europaeiske industris konkurrenceevne, som er et vaesentligt grundlag for beskaeftigelsen.

En faelles FTU-aktion paa energiomraadet, som er udformet med dette for oeje, vil kunne blive en vigtig drivende kraft for den oekonomiske udvikling i almindelighed. Der er faktisk en stigende forstaaelse for, at oekonomisk udvikling ikke blot er et spoergsmaal om virksomheder eller erhvervsgrene, men i hoejere grad en helhed af globale projekter, som involverer samfundet i sin helhed.

At sikre at alle faar en baeredygtig energiforsyning i harmoni med miljoeet og samfundets funktionsdygtighed er et af disse globale projekter, som maa privilegeres, hvis man vil undgaa konflikter.

Faellesskabets FTU-indsats tager sigte paa foelgende saerlige aktionslinjer:

- bedre energiomdannelse og energiudnyttelse

- indfoerelse af vedvarende energi i det europaeiske energisystem

- nuklear sikkerhed

- fortsaettelse af forskningen i fusionsenergi, som mulighed paa lang sigt.

Hvad demonstrationsfasen angaar, skelnes der i den foerste aktionslinje udtrykkeligt mellem omraaderne for rationel energiudnyttelse og omraaderne for omdannelse og produktion af fossil energi.

Dette programforslag vedroerer de to foerste aktionslinjer, sammen med et saerligt forskningsarbejde til stoette for Faellesskabets indsats paa de tilknyttede energi-miljoe-oekonomiomraader. Der skal foretages strategiske analyser af disse omraaders problemer paa mellemlang og lang sigt, navnlig ud fra en teknologisk og samfundsoekonomisk synsvinkel. I disse analyser skal der tages hensyn til de saerlige energi- og miljoeforhold, der goer sig gaeldende i Faellesskabets lande og regioner, men ogsaa i andre dele af verden (herunder navnlig udviklingslandene og Centraleuropa).

De to andre aktionslinjer, nuklear sikkerhed og fusionsenergi, er omfattet af saerskilte saerprogrammer.

FORESLAAEDE FTU-AKTIVITETER

Der opstilles en faellesskabsstrategi for FTU paa energiomraadet med henblik paa indbyrdes integration og sammenhaeng i aktiviteterne i hele FTU-programmet for energi. De foreslaaede FTU-aktiviteter gennemfoeres i to saerskilte faser, nemlig forsknings- og udviklingsfasen og demonstrationsfasen. De forelaegges i det foelgende efter denne opbygning. En aktivitet til stoette for strategien skal supplere disse to faser.

Der skal som led i programmet udvikles saerlige foranstaltninger til fastlaeggelse, gennemfoerelse og styring af en global FTU-strategi paa energiomraadet til stoette for de teknologiske aktioner. Dette kraever gennemfoerelse af sociooekonomisk forskning i forbindelse med anvendelsen af energi samt udvikling og anvendelse af nye modeller til opstilling af sammenhaengende scenarier for den energimaessige udvikling paa mellemlang og lang sigt. Via disse initiativer kan der opnaas stoerre viden om vekselvirkningerne mellem energi, miljoe og oekonomisk udvikling og en bedre analyse af de virkninger, som FTU-strategien paa energiomraadet kan faa. Projekterne under disse forskningsaktioner skal udformes ensartet for EU-landene, saa de direkte kan sammenlignes paa internationalt plan. Deres anvendelsesomraader vedroerer endvidere ikke blot EU-landene, men ogsaa udviklingslandene, OEsteuropa og SNG (med de fornoedne tilpasninger).

Ekspertnet opretholdes eller oprettes i alle EU-landene, og der knyttes naere forbindelser med internationale organisationer og tredjelande for at opnaa ensartede metoder. Ud over disse foranstaltninger omfatter supplerende stoette- og ledsageforanstaltninger bl.a.:

- undersoegelser af de oekonomiske beslutningstageres holdninger for bedre at forstaa, hvilke faktorer der er afgoerende for, om et stort antal omkostningsbesparende energiteknologiers indtraengning paa markedet fremmes eller bremses; markedsanalyser og teknologiske undersoegelser for at styre indtraengningen paa det energiteknologiske marked skal supplere disse undersoegelser

- teknologivurdering i den mere generelle forbindelse med politiske eller oekonomiske instrumenter, som tager sigte paa at fremme deres udbredelse paa markedet; i denne forbindelse skal et skoen over samfundets fordele og ulemper ved udviklingen af forskellige energiformer (eventuel indfoert i et »groent rengskab« paa europaeisk plan) goere det muligt at udforme saadanne instrumenter paa en bedre maade; den konkrete udvikling af FTU-politiske instrumenter, som kan oeve indflydelse paa, hvorledes energianvendelsen og energiforsyningen udvikler sig, herunder offentlighedens accept af den nye energiteknologi, der maatte blive udviklet.

Paa FTU-omraadet skal indsatsen endvidere fremme videnformidling og teknologioverfoersel samt industrisamarbejdet med tredjelandene.

Herudover vil der inden for disse kompetenceomraader blive gennemfoert supplerende aktioner af FFC, isaer med henblik paa punkt 1.7: Energibesparelser i industrien og i bygninger, punkt 2.2: Solcelleenergi og punkt 2.3: Bygninger, som naevnt nedenfor (1).

FTU-aktiviteterne skal saaledes omfatte saavel forsknings- og udviklingsprojekter som demonstrationsprojekter og videnformidling. Det arbejde, der skal gennemfoeres under den ene eller den anden projektform, vil naturligvis variere efter flere kriterier, hvor vaegten i oevrigt kan vaere forskellig alt efter, om man ser det fra F& U-siden eller fra demonstrationssiden.

Forsknings- og udviklingsarbejdet vil saaledes saerdeles selektivt begunstige projekter, som paa europaeisk plan vil kunne spille en stor katalysator-rolle paa de omraader, der anses for at vaere strategisk vigtige for energiforsyningssikkerhed med miljoeet som vigtigste drivkraft.

Demonstrationsaktionerne, som er mere markedsnaere, bliver mere forskelligartede: de udgoer en forlaengelse af ikke blot Faellesskabets men ogsaa medlemsstaternes private eller offentlige FTU-indsats; de gaar endvidere ud paa en mere direkte stoette til de forskellige energipolitiske aspekter (navnlig forsyningssikkerhed); de fastlaegges saaledes, at al FTU i vaesentlig grad bidrager til at styrke den europaeiske industris konkurrenceevne (herunder smaa og mellemstore virksomheder) og til oekonomisk og social samhoerighed, blandt andet paa tvaers af udviklingen af lokale og regionale ressourcer.

Forskellige teknologier (isaer forbraending, gassifikation, lagring) har en interessant generisk karakter, som er anvendelig inden for saavel fossil energi som inden for vedvarende energi. Det er derfor afgoerende at sikre en faelles udvikling af disse teknologier, som vil blive anvendt for alle energikilder og -sektorer.

Dette vil fremme etableringen af pilot- eller demonstrations-installationer af faelles interesse (f.eks. en kaede af avanceret gassifikation, anvendelig saavel for forbraendning af solid fossil energi som for biomasse og vil ligeledes hjaelpe introduktionen af vedvarende energi i energiforsyningssystemet.

Denne faelles udviklingsaktion vil tillade at sikre en effektiv mobilitet af alle ressourcerne i programmet, i henhold til den fordelige af midlerne, som er angivet i bilag II (60 % for vedvarende energi, 40 % for de andre FTU-aktiviteter).

A. FORSKNING OG UDVIKLING

1. Bedre energiomdannelse og -udnyttelse

Verdens energiforbrug er i overvejende grad baseret paa fossilt braendsel, og dette vil sandsynligvis fortsat gaelde langt ind i fremtiden. Verdens kulreserver er saaledes tilstraekkelige til flere hundrede aar. Naturgas traenger efterhaanden frem paa markedet, men transporten heraf over laengere straekninger (Nordafrika, Nordsoeen, Sibirien) i gasform udgoer en alvorlig hindring for anvendelsen. Et af de mest kritiske problemer ved anvendelsen af fossilt braendsel er emissionerne af CO2 og andre forurenende stoffer.

Faellesskabsaktionen boer derfor foerst og fremmest viderefoere og stimulere den indsats, der goeres for at reducere de forurenende emissioner og effektivisere energiomdannelse og energiudnyttelse.

De F& U-aktiviteter, der er beskrevet i dette kapitel, vedroerer forbedring af kul- og kulbrintebaserede energiomdannelsessystemer, udvikling af nye energisystemer, energibesparelser i forbrugssektorerne, energilagring og mere effektiv efterforskning efter og udnyttelse af Faellesskabets egne kulbrinteressourcer.

Til supplering af disse specifikke F& U-aktiviteter vil der blive fulgt en integreret metode med henblik paa anvendelse af renere og effektiv teknologi inden for sektorer som byggeri, industri og transport. Transport er den sektor, hvor energiefterspoergslen er steget kraftigst, og energi/transportsystemet kraever derfor saerlig opmaerksomhed. Det paataenkes i denne forbindelse at medtage et integreret projekt om bytransport.

1.1. Renere kulteknologi

Det vigtigste formaal er at opnaa renere kulfyrede kraftvaerker ved at reducere emissionerne af CO2 og andre drivhusgasser samt af varm luft til atmosfaeren, at opnaa en bedre neutralisering af faste reststoffer, at nedbringe forbruget af kul til en lige saa stor elproduktion via oeget virkningsgrad eller delvis substitution af kul med braendsel, som ikke afgiver CO2 (biomasse og affald), med acceptable omkostninger.

Arbejdet vedroerer processer, som skal kunne traenge ind paa markedet paa kort, mellemlang og lang sigt. Valgmulighederne paa kort sigt bestaar i at forbedre de traditionelle kraftvaerker til virkningsgrader paa over 40 % og reduktion af alle forurenende emissioner, selv med kul/biomasse/affalds-systemerne. Valgmulighederne paa mellemlang sigt har forbindelse med integreret forgasning i kombineret turbinedrift (IGCC) med en virkningsgrad paa over 45 % og yderligere reduktion af forurenende stoffer. Valgmulighederne paa lang sigt gemmer sig i udviklingen af den naeste generation af IGCC (virkningsgrad paa over 50 %).

I dette program forstaas ved kul alle former for »fast braendsel« i tilknytning til kul. Ved »fast braendsel« forstaas stenkul, brunkul, toerv, orimulsion (emulsion af bitumen i vand) og de oevrige tunge braendler, der produceres ved raffinering af olie. Disse forbindelser kan anvendes alene eller blandet med by-, industri- eller landbrugsaffald eller biomasse, forudsat at de emissioner, der udledes, forbliver paa samme niveau, og den vaesentligste del af energien produceres ved fast braendsel. Programmet omfatter endvidere processer, hvor der soeges opnaaet synergi mellem fast braendsel og naturgas.

Forsknings- og udviklingsprojekterne vedroerer:

- udvikling af integreret forgasning i kombineret turbinedrift og avancerede atmosfaeriske og tryksatte forbraendningsprocesser (overkritisk dampdrift eller kombineret gas- og dampturbinedrift) med henblik paa stoerre virkningsgrad og en yderligere reduktion af forurenende stoffer (ved kilden eller i roeggassen), herunder rensning af roeggassen og nye driftsformer

- udvikling af processer til kombineret forgasning (eller forbraending) af kul og biomasse eller by-, industri- eller landbrugsaffald, som forventes at kunne begraense CO2-emissionerne med 10 til 20 %, (denne foranstaltning gennemfoeres i naer forbindelse med foranstaltningerne i punkt 2.5); streng kontrol med alle emissioner og affaldsprodukter. Udvikling og evaluering af metoder til opfangning og oplagring af CO² viderefoeres hovedsagelig i samarbejde med Det Internationale Energiagenturs (IEA) program om drivhuseffekten

- forskning i integrering af hoejtemperaturmaterialer i avancerede systemer (frem for en forskning i selve materialerne)

- integrering af braendselsceller, hvor der anvendes gas fra fast braendsel i kombineret drift (under anvendelse af eksisterende braendelsceller, idet F& U er omfattet af punkt 1.3).

F& U gennemfoeres i form af integrerede projekter og maalrettede projekter. Et vigtigt maal er at oprette et europaeisk ekspertisenet, som kan sikre en effektiv anvendelse og udnyttelse af de bedste tilgaengelige kulteknologier. Under programmets afvikling vil der blive ivaerksat samarbejdsforanstaltninger, saerlig med OEsteuropa og Kina.

1.2. Forbraending

Der indfoeres en generisk forskningsaktion paa forbraendingsomraadet med henblik paa at opnaa maerkbare fremskridt for effektiviteten i forbraendingsprocesser og begraensningen af emissionerne herfra. En saadan forskning har baade karakter af generisk forskning og af grundforskning, som det fremgaar af foelgende emner: basisforskning i aarsagerne til forureningens opstaaen, modelberegninger af forbraendingsprocesser og -systemer, videreudvikling af diagnoseudstyr, forbedring af roeggasbehandlingssystemer osv.

De generiske emner, der skal daekkes, omfatter bilmotorer, herunder anvendelse af alternative braendstoffer, gasturbiner, forbraending og forgasning af kul og biomasse, braendere til stationaere anvendelsesformaal i bygninger og i industrien.

Aktionen gennemfoeres i samarbejde med de vigtigste europaeiske fabrikanter, olieselskaber og brugere for at sikre teknologioverfoerslen mellem forskermiljoeet og brugerne. Der tages ogsaa hensyn til EPEFE-programmet (European Programme: Engines, Fuels, Emissions) - som er naevnt i punkt 1.5 - og som Faellesskabet deltager i i samarbejde med de europaeiske olie- og automobilsammenslutninger.

1.3. Braendselsceller

Arbejdet med braendselsceller (FC eller Fuel Cells) skal koncentreres omkring fuldstaendige systemer og installering af prototyper til forskellige anvendelsesformaal (elproduktion, kombineret kraft-varmeproduktion, drivkraft i biler, skibe og tog). De to foelgende emner skal behandles:

- stationaere anvendelsesformaal (navnlig kombineret kraft-varmeproduktion i bygninger og i industrien): udvikling af fast oxid systemer (SOFC) paa 200-400 kW og flydende karbonat braendselsceller med det maal at naa op paa en virkningsgrad paa 55 til 60 %, en berammet omkostning paa 1 500 ECU/kW og en begraensning af NOx-emissionerne med en faktor 10 til 100 for henholdsvis gasturbiner og dieselmotorer. Til kombineret kraft-varmeproduktion i bygninger udvikles der systemer baseret paa SPFC. Braendselscelle-teknologi baseret paa fosforsyre, fast polymer og flydende karbonat med henblik paa aabne markedet for stationaere anvendelsesformaal omfattes af pilotforanstaltninger i forbindelse med demonstrationsprojekter

- (elektrisk) drivkraft i landevejskoeretoejer: udvikling af braendselscelle-systemer af den faste polymer-type (SPFC). Maalet er paa lang sigt at naa frem til en virkningsgrad paa 45-50 %, en omkostning paa 100-200 ECU/kW og en begraensning af emissionerne med en faktor 100 til 1 000 i forhold til traditionelle systemer. En saadan udvikling haenger noeje sammen med F& U-indsatsen i forbindelse med produktion af energiformer som hydrogen eller methanol. Landevejstransport (navnlig busser, hvor der allerede vil kunne demonstreres en omkostningsbesparelse) og kombineret kraft-varmeproduktion i bygninger eller i industrien omfattes af pilotforanstaltninger i forbindelse med demonstrationsprojekter.

Der regnes endvidere med stoette til udvikling af renere og mere effektive processer til omdannelse af naturgas, methanol og svaere olier (reforming) eller kul (forgasning) til brint. Noegleproblemerne bliver integrering i braendselsceller, optimering af energivirkningsgraden og forurenende emissioner for saa vidt angaar det samlede system og fjernelse af de resterende forurenende stoffer ved hjaelp af forskellige udskillelsesmetoder. Udvidelse af forskningen i braendselsceller til ogsaa at omfatte elektrolyseceller skal foere til en renere og billig produktion af brint (en elektrolysecelle er det modsatte af en braendselscelle, og grundforskningsaspekterne ligner hinanden meget). SOFC-teknologien vil kunne foere til hoejtemperaturs elektrolyseceller, som producerer elektricitet med en besparelse paa 30 til 40 % sammenlignet med traditionelle elektrolyseceller. Det planlagte arbejde paa en vaesentlig reduktion af omkostningerne ved SPFC vil i sig selv kunne foere til opnaaelse af meget billigere elektrolyseceller af den faste polymertype.

1.4. Energilagring

Der er behov for energilagring inden for flere omraader, som f.eks. transport, lastudjaevning, vedvarende energi, elektronisk udstyr osv. Programmet vil blive koncentreret omkring elektrokemisk lagring, navnlig til transportformaal (som stoette til de aktiviteter, der er beskrevet i kapitel 1.6). Der vil blive lagt saerlig vaegt paa de mest lovende batteriteknologier, som batterier paa basis af lithiumpolymerer eller metallisk nikkelhydrid til erstatning af NiCd-batterier, som indeholder giftige stoffer. Muligheden for at standardisere procedurerne for afproevning af batterier vil blive undersoegt i et net af bil- og batterifabrikanter. Andre former for oplagring vil blive undersoegt, saasom svinghjulslager, superkondensator og varmelager.

1.5. Kulbrinter og nye braendstoffer til transportformaal

Paa dette omraade vil der blive lagt saerlig vaegt paa udviklingen af renere braendstoffer til transportformaal ved at effektivisere reformuleringsprocessen. Arbejdet vil blive koncentreret omkring katalytisk omdannelse af naturgas til flydende braendstof (og tilsaetningsstoffer til braendstoffer) med stoerre mervaerdi, og som let kan transporteres. I denne sammenhaeng skal der ses paa de spoergsmaal, der har forbindelse med den samlede sociooekonomiske virkning og med sikkerheden i forbindelse med anvendelsen af alternative braendstoffer, saasom methan.

I betragtning af det stigende behov for lette produkter, og det deraf foelgende fald i efterspoergslen efter svaere olier, fortsaettes F& U-indsatsen i forbindelse med katalytisk omdannelse af de svaere oliefraktioner. Mulighederne for at anvendte alternative braendstoffer, herunder brint og brintblandinger vil ogsaa blive undersoegt. Der arbejdes videre paa en bedre forstaaelse af forholdene mellem braendstoffets kvalitet, motorteknologi og emission af forurenende stoffer i forbindelse med EPEFE-projektet (European Programme: Engines, Fuels, Emissions), som allerede er naevnt i afsnit 1.2.

1.6. Energioptimering i forbindelse med bytransport

I afsnit 1.2 og 1.5 behandles en liste over emner og aktioner paa transportomraadet. Disse aktiviteter og nogle af dem, der henhoerer under andre afsnit, skal integreres i en sammenhaengende aktion vedroerende bytransport i snaevert samarbejde med de integrationsaktiviteter, der gennemfoeres i saerprogrammet for forskning med henblik paa en europaeisk transportpolitik. Denne aktion skal bidrage til at finde tekniske loesninger paa specifikke bytransportproblemer og yde stoette til overvejelser og analyser med henblik paa afgoerelser, som skal traeffes i denne sektor i forbindelse med »baeredygtig mobilitet« under optimale vilkaar for saa vidt angaar energieffektivitet, miljoe og social velfaerd.

Forskningen og udviklingen vedroerer integration af systemer til energilagring, omdannelse, transmission og styring i koeretoejer. Det omfatter systemer til kemisk og kinetisk oplagring af elektricitet, energiomdannere saasom forbraendingsmotorer, som koerer paa flere forskellige braendstoffer, braendselsceller og andre hybride systemer.

Set ud fra et energisynspunkt er det, for at opnaa vaesentlige fremskridt inden for disse forskningsomraader, af afgoerende betydning at se paa en lang raekke generiske teknologier, saasom modelberegning og simulering af forbraendingen, datamatstoettede energistyringssystemer, udvikling af alternative batteriteknologier, bedre transmissionssystemer, regenerativ bremsning og modeller for energiforbrug og lokal luftforurening.

Optimering af den eksisterende kapacitet kraever ogsaa udnyttelse af resultater, som er opnaaet inden for anvendelse af edb til trafikkontrol og trafikstyring og inden for transportinformationssystemer. Resultaterne fra forundersoegelser skal goere det muligt at finde frem til anvendelsesomraader, hvor de forskellige fremdriftssystemer bedst kan indbygges, at afproeve forskellige konstruktionsmuligheder, at fastlaegge, hvilken forskningsstrategi der skal foelges, og at fastlaegge demonstrationsprojekter i fuld maalestok i tilknytning til aktiviteterne i demonstrationsfasen.

Det er ogsaa vigtigt at udbrede de teknologier, der har bevist deres vaerdi paa bestemte steder i Faellesskabet, til hele det europaeiske marked.

1.7. Energibesparelser i industrien og i bygninger

Metoder til energibesparelser i forbrugersektorerne »industri og bygninger« er ikke begraenset til teknologi, men afhaenger ogsaa af en raekke hindringer og fordrejninger af social, oekonomisk eller juridisk art eller af forbrugernes adfaerd, som der kraeves stoerre indsigt i. Den teknologiske forskning, der er omhandlet i det nedenstaaende, skal derfor ledsages af sociooekonomisk forskning, som omfattes af foranstaltningen til stoette for FTU-strategien paa energiomraadet, men som kan have form af integrerede projekter i ordets bredeste forstand, det vil sige omfattende konkrete forsoeg med oekonomiske instrumenter ledsaget af indfoerelsen af ny teknologi.

Inden for industrisektoren skal F& U-indsatsen koncentreres om en begraenset raekke generiske teknologier, som er af afgoerende betydning for energi, miljoe og i visse tilfaelde vand, for eksempel integration af processer og faerdigudvikling af nye processer, varmevekslere (tilstopning osv.), adskillelsesprocesser, saasom membraner, ekstraktion, krystallisering, adsorption, stationaer forbraending (se afsnit 1.2), processer som integrerer solenergi. Projekter om mere effektiv udnyttelse af elektricitet skal ogsaa overvejes. De teknikker, der anvendes i landbruget, skal undersoeges ud fra en energieffektivitets- og forureningssynsvinkel. Industrien vil blive kraftigt opfordret til at deltage.

I bygningssektoren anvendes der foerst og fremmest systemrelaterede tiltag, som skal gennemfoeres i naert samarbejde med arbejdet vedroerende vedvarende energi i bygninger, som er beskrevet i afsnit 2.3. Hvad F& U angaar tager disse tiltag sigte paa rationel og oekonomisk udnyttelse af braendsel og elektricitet. De omfatter forskning i intelligente huse, varmepumpesystemer osv. Der paaregnes ligeledes standardforberedende arbejde.

FTU-indsatsen skal ogsaa goere det muligt at udvikle integrerede energisystemer til industri-, bygnings- og landbrugssektorerne, navnlig kombineret kraft/varmeproduktion (herunder smaa kombinerede kraft/varmeanlaeg paa under 10 kW) og andre systemer (anlaeg, som omfatter turbiner, braendselsceller, dieselmotorer, varmepumper, batterier, osv.).

Der vil blive lagt saerlig vaegt paa effektiviteten i integrerede systemer til slutbrug af elektricitet saavel i industrien som i bygninger, herunder bedre ydeevne ved transport, distribution og oplagring af energi. F& U-projekterne vil navnlig omfatte integrerede projekter, hvor der skal anvendes avancerede teknologier, medens de mest traditionelle teknologier vil blive omfattet af demonstrationsfasen. Der foretages ogsaa en analyse af tekniske og andre hindringer for decentraliseret energiproduktion.

Foranstaltningerne vil kunne tilpasses med henblik paa deres anvendelse i udviklingslandene, landene i OEst- og Centraleuropa og SNG. Der skal endvidere tages hensyn til resultaterne fra andre FTU-programmer.

1.8. Kulbrinteefterforskning og -produktion

F& U-aktionerne tager sigte paa problemerne paa mellemlang og lang sigt med hensyn til bedre udnyttelse af olie- og gasfelter og til at udvikle den europaeiske industris teknologiske grundlag.

Forskningen koncentreres om:

- udvikling af effektive teknologier, som foerer til bedre karakterisering og forvaltning af reservoirerne og en mere noejagtig prognose for produktionen fra reservoirerne

- analyse af sedimentbassiner og anvendelse af tredimensionale modeller til opnaaelse af en bedre beskrivelse af dannelsen af bassinerne og deres geohistoriske udvikling

- identificering af dybtliggende, smaa eller mere komplekse strukturer under anvendelse af avancerede geokemiske og geofysiske prospekteringsmetoder.

Det er endvidere hensigten at foelge aktionen op med et integreret geovidenskabeligt forskningstiltag. Dette tiltag skal ikke blot levere de oplysninger, der er absolut noedvendige for efterforskningen efter kulbrinter, men skal ogsaa give mulighed for en betydelig forbedring af det videnskabelige videngrundlag, som er nyttigt for andre forskningsprogrammer, som geotermi i toerre bjergarter, oplagring af radioaktivt affald, raastoffer eller udnyttelse af havets ressourcer.

2. Vedvarende energi

Mulighederne for anvendelse af vedvarende energi, i nye og moderne former, som gaar laengere end til den klassiske udnyttelse af vandkraft og braende, er langt fra udnyttet fuldt ud, paa grund af manglende udviklingsarbejde. Disse rene og lokale energikilder anses imidlertid for at vaere saerdeles velegnede til at bekaempe drivhuseffekten og bidrage til energiforsyningssikkerheden paa langt sigt. Som kilder til teknologisk innovation vil de kunne skabe nye industriaktiviteter og beskaeftigelse for arbejdskraft paa alle uddannelsesniveauer, herunder navnlig i Europas mindre gunstigt stillede omraader. Da de er saa decentraliserede, staar de endvidere borgerne naermere. I forbindelse med det internationale samarbejde har vedvarende energi en vigtig rolle at spille for at undgaa, at den tredje verden, som er paa vej til at blive den stoerste forbruger af energi, ikke ogsaa bliver den stoerste forurener. I betragtning af dualismen mellem livskvalitet og samfundskonsekvenser skal disse energiformer bidrage til at goere fremtidens oegede energiforbrug baeredygtigt, hvilket er grundlaget for enhver oekonomisk vaekst, som tager hensyn til miljoeet.

Aktiviteterne i dette kapitel vil blive gennemfoert med taet tilknytning til temaet i kapitlet vedroerende »Bedre energiomdannelse og -udnyttelse« (isaer forbraending, lagring, braendselsceller, energioekonomi i bygninger), som repraesenterer en direkte interesse for at naa de tekniske og oekonomiske maal vedroerende introduktionen og udnyttelsen af vedvarende energi.

Dette program vedroerer en ny dimension i vedvarende energi, som skal bane vejen for en betydelig indfoerelse af disse nye energikilder i det europaeiske energisystem. Med dette formaal vil der blive ivaerksat en passende strategi for at koncentrere indsatsen omkring ambitioese men realistiske maalsaetninger paa kort og mellemlang sigt.

Under denne aktionslinje laegges der saerlig vaegt paa F& U, da de paagaeldende teknologiers nuvaerende stade, bortset fra disse saerlige tilfaelde, endnu ligger langt fra markedsvilkaarene. F& U-aktiviteterne stiler mod de prioriterede videnskabelige, teknologiske og industrielle maal. Der vil blive knyttet en saerlig forbindelse med de ikke-teknologiske instrumenter, som dem der vedroerer juridiske og administrative hindringer.

Der vil faktisk blive lagt oeget vaegt paa analyse af de fornoedne instrumenter til indfoerelse af vedvarende energi i samfundet; sociooekonomisk forskning, planlaegning og uddannelse kommer til at indgaa i en saadan analyse (i forbindelse med foranstaltningen til stoette for FTU-strategien paa energiomraadet).

Den finansielle indsats skal koncentreres om foelgende prioriterede omraader:

2.1. Udvikling af teknologisk integration af vedvarende energi

Dette nye initiativ gaar ud paa at lette integrationen af vedvarende energi ud fra et teknologisk synspunkt, samtidig med at der tages hensyn til sociale og oekonomiske aspekter.

Vedvarende energi er i meget forskellige former af betydning for faelles aktiviteter i alle samfundsgrene. Der skal goeres en tvaerfaglig indsats blandt de forskellige beroerte erhverv, forskere, industridrivende og fremtidige brugere, for at vedvarende energi kan udbredes saa hurtigt og bredt som muligt. Der skal laegges saerlig vaegt paa integration af vedvarende energi i de fremtidige energisystemer, i landbrugsdistrikter og i store integrerede projekter, saasom udvikling af elproduktion paa basis af vedvarende energi. Vedvarende energikilders virkninger for landbrug, industri og distributionsnet skal undersoeges grundigt i de regioner og byer, hvor de udvikles. Virkningerne for samfundet og andre dimensioner skal analyseres. Udviklingskontrakter og saerlige, sektorbestemte handlingsprogrammer skal tilrettelaegges ved hjaelp af net, hvoraf flere igen samles i det »store net for udvikling af vedvarende energi«. Det skal blandt andet omfatte tematiske delnet, de vigtigste europaeiske elselskaber, kendte arkitekter og bygningsingenioerer, videncentre, pilotbyer, regioner og byer.

Integrationen i den tredje verden og i OEsteuropa kraever endvidere en saerlig indsats for at tilpasse teknologierne hertil, forberede teknologioverfoersel og stoette den europaeiske industri paa de kommende eksportmarkeder.

2.2. Solcelleenergi

Der laegges saerlig vaegt paa en vertikal fremgangsmaade »i tre etager«, som for det foerste bestaar i fortsaettelse af forskningen i solceller af krystallinsk Si eller som tynde film i en samlet indsats fra industrien og universiteternes og de hoejere laereanstalters forskningslaboratorier.

For det andet saettes der ind med fremskyndet industrialisering af celler og moduler. Det drejer sig om et nyt initiativ i faellesskabsprogrammet til stoette for industriens, herunder navnlig smaa og mellemstore virksomheders, FTU med hensyn til praekonkurrencemaessig udvikling af teknik, smidige industriprocesser og meget stor kapacitet.

For det trejde vil udviklingen af pilotsolcellesystemer blive fortsat og fremskyndet med henblik paa at begraense omkostningerne og oege udstyrets ydeevne og paalidelighed. Proevning og maaling af nye solcellemoduler og -systemer fortsaettes af FFC med henblik paa deltagelse i udarbejdelsen af europaeiske standarder og udarbejdelse af anbefalinger til brug for fabrikanter og brugere. Der skal gennemfoeres supplerende foranstaltninger af FFC i naert samarbejde med de nationale laboratorier.

2.3. Bygninger

Den bedst egnede fremgangsmaade i denne sektor er ogsaa vertikal og drejer sig, for saa vidt angaar F& U, for det foerste om at viderefoere indsatsen i forbindelse med komponenter og procedurer til integrering af aktiv og passiv solenergi samt naturlig og anden belysning. Forskningen bliver af standardforberedende karakter og rettet mod standardiseringsmuligheder.

For det andet fortsaettes indsatsen i forbindelse med udviklingen af forsoegsbygninger, hvor de vaesentligste kriterier er resultater paa de energimaessige, aestetiske og arkitektoniske omraader. Et nyt element i denne sammenhaeng bliver udviklingen af det bioklimatiske habitat og energirenovering af eksisterende bygninger.

Endelig skal der udvikles en moderne byplanlaegning i harmoni med de saerlige behov for saa vidt angaar energi, arkitektur og samfundsindretning i en ny integration af arbejde, liv og fritid i bymiljoeet. Denne udvikling skal munde ud i fremme af nye rene forsoegsbykvarterer med minimale emissioner. Dette sidste aktivitetsniveau skal gennemfoeres i form af samordning med net bestaaende af byer, regioner, byplanlaeggere, solenergieksperter og arkitekter.

Aktionerne skal gennemfoeres paa en sammenhaengende maade, og saaledes at de supplerer de aktiviteter i forbindelse med rationel energiudnyttelse i bygninger, der er naevnt i afsnit 1.7.

2.4. Vindenergi

Aktiviteterne integreres vertikalt som foelger: for det foerste udvikles nye materialer og komponenter, navnlig vingeblade af avancerede kompositmaterialer. Dernaest indledes der, efter afviklingen af det nuvaerende program om udvikling af vindkraft, et program for udvikling af en ny generation af kraftigere vindenergianlaeg med en effekt paa mellem 1 og 2 MW under anvendelse af nye ultralette vingeblade og andre nye komponenter. Turbiner, som er meget fornyende og af meget lille maalestok, kan ogsaa komme i betragtning.

Endelig gaar programmet ud paa at fremme alternative placeringer af vindmoelleparker, herunder navnlig offshore, under vanskelige terraenforhold og i omraader med forholdsvis lave vindhastigheder.

2.5. Biomasse

Denne sektor er saerlig vigtig for FTU-aktiviteterne og deres forbindelser med miljoe og regionaludvikling samt udvikling af landdistrikter. En integreret behandling af biomasse og bioenergi er noedvendig, hvis der skal vaere sammenhaeng og konsekvens i Faellesskabets F& U-indsats i forbindelse med hele bioenergikaeden, baade hvad de tekniske og andre dimensioner angaar (herunder for eksempel akspekter vedroerende energibalancen, forholdet mellem omkostninger og effektivitet, indflydelse paa den offentlige politik osv.): kombineret produktion og behandling af landbrugsraastoffer, anvendelse og omdannelse af disse raastoffer til energiformaal.

Dette strategiske tiltag skal koordineres med AIR- og TEPE-programmerne. Programmet for agro-industriel forskning koncentreres om produktionen af raastoffer, logistik og behandling, medens energiprogrammet koncentreres om arbejde i forbindelse med omdannelse og anvendelse af fast biomasse, herunder navnlig udnyttelse af nye hurtigtvoksende traesorter eller af affald, hvilket skal tjene som grundlag for en ny aktivitet vedroerende termisk omdannelse til flydende, gasformig og fast braendsel eller direkte til varme. By-, landbrugs-, skovbrugs- og industriaffald skal behandles sammen med de aktiviteter, der er beskrevet i punkt 1.1.

Der skal endvidere udvikles pilotprojekter, bl.a. for decentraliseret elproduktion under anvendelse af motorer og turbiner med stoerre ydeevne.

Indsatsen vedroerende produktion af traeolier og omdannelse heraf til produkter til braendselsmarkedet skal fortsaettes.

2.6. Geotermisk energi

Den forskning og udvikling, der stadig skal behandles paa det geotermiske omraade, og som fortjener fortsat stoette paa europaeisk plan, vedroerer toerre, varme bjergarter. Inden for dette emne bestaar aktionen i at stoette et enkelt europaeisk pilotprojekt, som skal danne grundlag for en demonstrationsprototype paa et senere stade. Aktiviteterne i forbindelse med traditionel geotermisk energi henhoerer under demonstrationsfasen.

2.7. Andre muligheder

Der arbejdes videre med en raekke samordnede foranstaltninger om forskellige former for vedvarende energikilder, som befinder sig paa forskellige udviklingstrin. Det drejer sig om boelgeenergi, tidevandsenergi, smaa vandkraftvaerker, termodynamisk solenergi, ren produktion og anvendelse af brint samt andre energikilder. Der skal ogsaa taenkes paa de teknologier, der skal anvendes i forbindelse med vedvarende energi, herunder navnlig anlaeg til lagring af elektrisk energi eller varmeenergi.

B. DEMONSTRATION (herunder formidling og udnyttelse af resultater)

Demonstrationsaktiviteterne, som ogsaa omfatter formidling og udnyttelse af resultater, er koncentreret omkring tre aktionslinjer: rationel energiudnyttelse, vedvarende energikilder og fossilt braendsel.

1. Rationel energiudnyttelse

Rationel energiudnyttelse omfatter foranstaltninger vedroerende energieffektivitet i energisektorens efterspoergselsafdeling. Begraensning af energiforbruget og stimulering af nye effektive og renere teknologiers indtraengning paa markedet er af afgoerende betydning med hensyn til at formindske afhaengigheden af forsyninger af energiprodukter fra tredjelande og at afboede paa den belastning af miljoeet, som brugen af energien medfoerer.

Ud over specifikke demonstrationsaktiviteter vil der blive fulgt en integreret metode med hensyn til anvendelse af renere og effektive teknologier i saadanne sektorer som bygninger, industri og transport. Transport er den sektor, hvor energiefterspoergslen stiger mest, og derfor vil energitransportsystemet blive genstand for saerlig opmaerksomhed.

Faellesskabets aktiviteter vil omfatte foelgende fire omraader:

- energieffektivitet i bygninger

- energieffektivitet i industrien

- energiindustri, elektricitet og varme

- transport og bymaessig infrastruktur.

1.1. Energieffektivitet i bygninger

Maalet er en vaesentlig formindskelse baade af energiforbrug og af emissioner af CO2 og andre luftforurenende stoffer i nye store bygninger i boligsektoren, erhvervssektoren eller den offentlige sektor ved hjaelp af tekniske og oekonomiske forbedringer og effektive forvaltnings- og styresystemer.

Aktiviteterne vil omfatte lavenergibygninger, bedre materialer og komponenter, integreret belastningsforvaltning af varme-, koele- og elforbrug og bedre elektriske apparater og varme-, ventilations- og klimaanlaeg med effektiv integrering af vedvarende energisystemer, hvor dette er muligt.

Aktiviteterne vil ogsaa omfatte modernisering af store kommercielle eller offentlige bygninger og boligblokke. Der vil blive lagt saerlig vaegt paa standardiserede og modulopbyggede komponenter og ofret saerlig opmaerksomhed paa bygningsintegrerede systemer.

1.2. Energieffektivitet i industrien

Maalet et at reducere det specifikke energiforbrug pr. produktionsenhed eller at oege produktiviteten ved uaendret energiforbrug for at styrke den europaeiske industris konkurrenceevne eller udvikle nye produkter.

Foranstaltningerne vil omfatte demonstration af innovative teknologier, som kan forbedre eller erstatte de anvendte fremstillingsprocesser, saaledes at der kan opnaas en vaesentlig formindskelse af produkternes energiforbrug samt en bedre udnyttelse af residual- eller spildvarme, og at et oeget energiforbrug kan bremses eller undgaas som foelge af gennemfoerelsen af miljoebeskyttelse.

1.3. Energiindustri, elektricitet og varme

Maalet et at effektivisere omdannelsen af primaerenergi til varme og/eller elektricitet samt transporten og distributionen af nyttig energi.

Aktiviteterne vil omfatte demonstration af nye produktionssystemer, mere energieffektive metoder til forvaltning af net til transport, distribution og oplagring af energi og forbedring af kondensationsbaserede systemer.

1.4. Transport og bymaessig infrastruktur

Maalet er en vaesentlig forbedring af den samlede energieffektivitet i offentlige transportsystemer, en mere sammenhaengende transportforvaltning og oeget opmaerksomhed mod offentlig transport.

Foranstaltningerne vil omfatte metoder til forvaltning og styring af trafikken, herunder avancerede informationssystemer for brugerne, forbedrede intermodale omstigningsmuligheder, effektive flaader af offentlige transportmidler i byomraader og supplerende foranstaltninger, der kan fremme en omlaegning fra privat til offentlig transport. Aktiviteterne vil ogsaa omfatte energieffektivitetsforbedringer i nye former for fremdriftssystemer til koeretoejer, som koerer paa alternative eller traditionelle braendstoffer.

2. Vedvarende energi

Mulighederne for anvendelse af vedvarende energi, i nye og moderne former, som gaar laengere end til den klassiske udnyttelse af vandkraft og braende, er langt fra udnyttet fuldt ud, paa grund af manglende udviklingsarbejde.

Disse rene og lokale energikilder anses imidlertid for at vaere saerdeles velegnede til at bekaempe drivhuseffekten og bidrage til energiforsyningssikkerheden paa lang sigt. Som kilder til teknologisk innovation vil de kunne skabe nye industriaktiviteter og beskaeftigelse for arbejdskraft paa alle uddannelsesniveauer, herunder navnlig i Europas mindre gunstigt stillede omraader. Da de er saa decentraliserede, staar de endvidere borgerne naermere. I forbindelse med det internationale samarbejde har vedvarende energi en vigtig rolle at spille for at undgaa, at den tredje verden, som er paa vej til at blive den stoerste forbruger af energi, ikke ogsaa bliver den stoerste forurener. I betragtning af dualismen mellem livskvalitet og samfundskonsekvenser, skal disse energiformer bidrage til at goere fremtidens oegede energiforbrug baeredygtigt, hvilket er grundlaget for enhver oekonomisk vaekst, som tager hensyn til miljoeet.

Dette program vedroerer en ny dimension i vedvarende energi, som skal bane vejen for en betydelig indfoerelse af disse nye energikilder i det europaeiske energisystem. Med dette formaal vil der blive ivaerksat en passende strategi for at koncentrere indsatsen omkring ambitioese men realistiske maalsaetninger paa kort og mellemlang sigt.

Integration med den tredje verden og med OEsteuropa vil ligeledes kraeve en saerlig indsats for at tilpasse teknologierne, forberede teknologioverfoersel og stoette den europaeiske industri paa de kommende eksportmarkeder.

Under denne aktionslinje laegges der saerlig vaegt paa maalrettede demonstrationsprojekter med henblik paa at naa vaesentlige energimaal paa kort og mellemlang sigt.

Demonstrationsaktiviteterne inden for vedvarende energi vil omfatte alle vedvarende energikilder, hvor det er relevant i tilknytning til andre faellesskabsaktiviteter, for at stimulere markedet og for at naa de fastsatte energimaal.

I den hensigt vil aktiviteterne i dette kapitel blive gennemfoert med taet tilknytning til temaet i kapitlerne vedroerende »Rationel energiudnyttelse« og »Fossilt braendsel« (isaer forforbraending, produktion af elektricitet og varme, lagring, braendselsceller, energioekonomi i bygninger), som repraesenterer en direkte interesse for at naa de tekniske og oekonomiske maal vedroerende introduktionen og udnyttelsen af vedvarende energi.

Den finansielle stoette koncentreres omkring foelgende prioriterede indsatsomraader:

- energi fra biomasse og affald

- solenergi

- vindenergi

- vandkraft

- geotermisk energi.

2.1. Energi fra biomasse og affald

Maalet bliver at begraense skadelige emissioner og omkostningerne ved elproduktion, fremme den bredere anvendelse af kendt teknologi, forbedre anvendelsen og integreringen heraf, oege deres konkurrenceevne og reducere omkostninger herved.

Demonstrationsaktiviteterne koncentreres om energiproduktion paa basis af fast biomasse som braendsel, produktion, substitution og/eller energibesparelser fra by-, industri-, landbrugs-, dyre- og skovbrugsaffald og begraensning af omkostningerne ved tilvejebringelse af energi produceret paa basis af biomasse.

2.2. Solenergi

2.2.1. Solceller

Aktiviteterne vil navnlig omfatte storstilet markedsfoering af afsidesliggende isolerede anvendelser af solceller og nettilsluttede solcellesystemer og vil ogsaa omfatte elvaerker og andre vigtige aktoerer.

2.2.2. Varmeformaal

Aktiviteterne vil omfatte produktion af store maengder varmt vand (eller andre vaesker) til opvarmnings- og/eller koeleformaal og produktion af store maengder varm luft til ventilation eller toerreformaal.

2.3. Vindkraft

Aktiviteterne koncentreres om demonstration af teknologier, som forbedrer virkningsgrad, effektivitet og paalidelighed, og som medfoerer omkostningsbesparelser. Den maksimale udnyttelse af vindpotentialet vil blive opnaaet ved stoerst mulig anvendelse af mellemstore vindturbiner, offshore vindmoelleparker, saerligt udformede maskiner til lavt vindpotentiale, ny anvendelse i individuelle anlaeg eller i vindmoelleparker af store maskiner (> 1 MW).

2.4. Vandkraft

Aktiviteterne vil omfatte udformning og koncentration, materialer eller metoder til drift og styring af ny teknologi. Industriinitiativer med henblik paa at producere paalideligt og konkurrencedygtigt standardudstyr af hoej kvalitet og paa at perfektionere enkle, paalidelige og billige teknikker eller teknologier vil ogsaa blive fremmet, herunder navnlig dem, der er afpasset efter markederne og behovene i lande, hvis udvikling sakker bagud. Retablering eller modernisering af forladte anlaegsomraader eller omraader, der naermer sig slutningen af deres tekniske eller administrative liv, ved hjaelp af hoejtydende avancerede teknologier vil ogsaa vaere omfattet.

2.5. Geotermisk energi

Aktiviteterne vil omfatte boreteknik, broendtopudstyr, korrosion, aflejring af udfaeldede stoffer, automatisering og systemer til saltvandsbehandling, udnyttelse af geotermiske felter med paaviste ressourcer og udvikling af geotermiske anvendelsesformaal for landbrug og akvakultur.

3. Fossil energi

Verdens energiforbrug er i overvejende grad baseret paa fossilt braendsel.

I landene i Den Europaeiske Union udgoer forbruget af fossil energi, dvs. kul, olie og naturgas,saaledes i dag omkring 82 % af det samlede energiforbrug. Denne del vil uvaegerligt stige regelmaessigt i loebet af de kommende tiaar, dog med visse variationer mellem de forskellige energikilder.

Naturgas vil for eksempel efterhaanden traenge yderligere frem paa det europaeiske marked, selv om transporten heraf over laengere straekninger (fra Afrika, Nordsoeen, Sibirien) i flydende form (LNG) eller gasform indebaerer en raekke tekniske og oekonomiske problemer.

Oliens andel vil derimod kun stige lidt, omend konstant, i loebet af de kommende aar. Denne stigning vil navnlig goere sig gaeldende i transportsektoren. Bidraget fra kul, hvor reserverne paa verdensplan er tilstraekkelige til flere hundrede aar, vil holde sig i aarenes loeb, trods de miljoeproblemer, der er forbundet med anvendelsen heraf.

Et af de mest kritiske problemer ved fossilt braendsel er emissionerne af CO2 og andre forurenende stoffer. Faellesskabsaktionen med henblik paa demonstration af nye teknologiers tekniske og oekonomiske levedygtighed boer derfor foerst og fremmest foere til, at de forurenende emissioner begraenses, og at omdannelsen og udnyttelsen af fossil energi effektiviseres.

3.1. Fast braendsel

Ved »fast braendsel« forstaas stenkul, brunkul, toerv, orimulsion (emulsion af bitumen i vand) og de oevrige tunge braendsler, der produceres ved raffinering af olie. Disse forbindelser kan anvendes alene eller blandet med by- og industriaffald eller biomasse, forudsat at de emissioner, der udledes, forbliver paa samme niveau, og den vaesentligste del af energien produceres ved fast braendsel.

Maalet er at begraense emissionerne fra anvendelsen af fast braendsel, herunder navnlig svovloxid, nitrogenoxid og CO2 ved at oege virkningsgraden og forbedre forgasningsprocesserne samt at bortskaffe by-, industri- eller andet affald ved at braende det sammen med kul.

Demonstrations-, formidlings- og nyttiggoerelsesaktiviteterne vedroerer foerst og fremmest el- og varmeproduktion ved hjaelp af fast braendsel, udnyttelse af biprodukter og produktion af raastoffer. Det soeges efter synergi med naturgas.

3.1.1. El- og varmeproduktion

Aktiviteterne inden for dette omraade omfatter forbraending i atmosfaerisk cirkulerende fluidiseret leje, forbraending i stationaer eller cirkulerende tryksat fluidiseret leje, de foerste foranstaltninger til bekaempelse af emissioner og roeggasbehandling. Integreret forgasning i kombineret turbinedrift (IGCC) og »Topping Cycle« behandling af gas ved hoeje temperaturer og braendselsceller, som anvender gas fra fast braendsel, skal ogaa finansieres under denne aktivitet.

3.1.2. Udnyttelse af biprodukter

Aktiviteterne paa dette omraade omfatter udnyttelse, behandling og foraedling af gasformigt, flydende og fast affald, som er produceret under anvendelse af fast braendsel.

3.1.3. Produktion af raastoffer

Aktiviteterne inden for dette omraade koncentreres om likvefaktion af fast braendsel, navnlig med henblik paa synergi mellem denne teknik og olieraffinaderierne og de nye pyrolyseprocesser.

3.2. Kulbrinter

Maalet for indsatsen paa dette omraade er at oege industriens evne til at imoedekomme behovet paa kort og lang sigt med hensyn til at stille effektive teknologier til raadighed og til at gennemfoere dem i olie- og gassektorerne. Der vil blive lagt saerlig vaegt paa markederne i landene i OEst- og Centraleuropa og i SNG.

Demonstration, formidling og optimering af aktiviteterne er saerlig vigtig paa dette omraade af hensyn til indtraengningen paa markedet af ny teknologi fra en industrisektor, som er af stor strategisk betydning for Faellesskabets oekonomi, industriens konkurrenceevne og energiproduktionen.

Disse foranstaltninger bliver navnlig til gavn for de selskaber, der beskaeftiger sig med olie og gas, og som udvikler fornyende og effektive teknologier med henblik paa bedre efterforskning efter samt produktion og udnyttelse af kulbrinter.

Aktiviteterne tager sigte paa trinene baade foer og efter udvindingen:

- aktiviteterne paa trinnet foer udvindingen vedroerer foroegelse af efterforskningskapaciteten, ny teknologi til udnyttelse af marginale felter, sikkerhed og miljoebeskyttelse. De omfatter saavel efterforskningen som produktionen og tager sigte paa at begraense omkostningerne. Der skal ofres saerlig opmaerksomhed paa Nordsoeen og paa andre reservoirer, hvor de oekonomiske betingelser er vanskelige

- aktiviteterne paa trinnet foer udvindingen vedroerer anvendelsen af naturgas, for eksemple omdannelse af gas og anvendelsen heraf i transportsektoren eller bedre industriprocesser.

3.3. Braendselsceller

Maalet er at skabe de rigtige forudsaetninger, for at brugerne kan faa den fornoedne tillid til indfoerelsen af braendselsceller paa markedet for el- og varmeproduktion samt paa transportomraadet. Foranstaltningerne koncentreres omkring demonstration af braendselsceller med fosforsyre, fast polymer og flydende karbonat. Der oenskes navnlig at opnaa fremskridt inden for anlaegsbalance og teknologioverfoersel.

GENNEMFOERELSE AF PROGRAMMET

Programmet skal gennemfoeres ved hjaelp af foranstaltninger med omkostningsdeling, samordnede foranstaltninger, saerforanstaltninger, forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger og foranstaltninger til formidling og udnyttelse af resultaterne, som fastsat i bilag III til beslutningen om programmet.

Foranstaltningerne med omkostningsdeling faar finansiel stoette fra EF med satser, der varierer alt efter projekts art, blandt andet efter den oekonomiske og tekniske risiko, der er forbundet med projektet, efter det beroerte omraade og efter, hvor markedsnaert projektet er. I absolutte tal skal projekterne vaere af en saadan dimension, at der er mulighed for en vaesentlig innovation og betydelige teknologiske gennembrud i betragtning af koncentrationen af indsatsen. Nogle projekter vil om noedvendigt kunne samles under ét for at opnaa bedre samvirke mellem ressourcerne og de resultater, der kan opnaas. Der skal blandt andet tages saerligt hensyn til integrerede projekter, som tager fat paa samfundsmaessige, oekonomiske eller rent tekniske problemer med en tvaerfaglig indfaldsvinkel, og/eller som behandler problemer, som omfatter hele kaeden fra forskning via demonstration til udbredelse paa markedet. Der skal gennemfoeres integrerede projekter paa omraader som integreret anvendelse af vedvarende energi, forbraending og bytransport.

Disse projekter skal suppleres med samordnede foranstaltninger inden for bestemte sektorer, hvor en enkel samordning paa EF-plan af medlemsstaternes og den beroerte industris indsats vil kunne goere disse foranstaltninger mere effektive. Der gennemfoeres teknologistimulerende foranstaltninger, som bygger videre paa erfaringerne fra CRAFT-aktioner og gennemfoerlighedspraemier, for at tilskynde smaa og mellemstore virksomheder til at deltage i programmet.

Samarbejdsaktiviteterne for de forskellige teknologiske omraader fastlaegges i givet fald baade paa internationalt plan (for eksempel Det Internationale Energiagentur eller De Forenede Nationer) og paa nationalt og regionalt plan (f. eks. Central- og OEsteuropa, Middelhavsomraadet eller udviklingslandene) i forbindelse med Faellesskabets oevrige beroerte politikker.

TEKSTEN FORTSAETTES UNDER DOKNUM: 594PC0068(11).1

I et oenske om samhoerighed og for at begunstige samvirket mellem FTU og markedet fortsaettes der med en udbygget formidlingsaktion. En saadan aktion tager sigte paa stoerre udbredelse af oplysningerne om de teknologiske resultater fra FTU og paa at fremme udbredelsen af disse teknologier paa markedet. Der undersoeges, hvilke instrumenter, der vil kunne fremme udbredelsen af teknologierne paa markedet, for at tage disse teknologier i brug. Under denne aktion vil der blive set saerligt positivt paa anvendelsen af OPET-net (Organisations for the Promotion of Energy Technologies), som ikke blot er etableret i EF, men ogsaa i OEstlandene og SNG eller i udviklingslandene. Andre instrumenter vil kunne afproeves og ivaerksaettes paa baggrund af deres effektivitet. Der skal skabes muligheder for forskeruddannelse og -mobilitet i loebet af programmet ved hjaelp af finansielle tilskud og planer for udstationering af forskere til de vigtigste FTU-projekter.

(1) En mere detaljeret beskrivelse af disse forskningsaktiviteter fra FFC, som er beskrevet i en separat afgoerelse fra Raadet, er ogsaa anfoert til orientering i bilag IV, for at sikre gennemskueligheden med hensyn til de tilsvarende direkte aktioner.

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

NAERMERE BESTEMMELSER OM PROGRAMMETS GENNEMFOERELSE

1. Betingelserne for Faellesskabets finansielle bidrag er fastsat i bilag IV til afgoerelsen om det fjerde rammeprogram.

Reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i programmet samt reglerne for formidling af forskningsresultaterne er fastsat i de bestemmelser, der er omhandlet i traktatens artikel 130 J.

Ved gennemfoerelsen af dette program gaelder dog foelgende saerlige/afvigende bestemmelser:

1.1. foelgende kan deltage i programmet med finansiel stoette fra Faellesskabet:

a) alle juridiske personer, der er etableret i, eller som regelmaessigt gennemfoerer FTU i:

- Faellesskabet

- et tredjeland, der er helt eller delvis knyttet til gennemfoerelsen af programmet i henhold til en aftale mellem Faellesskabet og det paagaeldende tredjeland

b) Det Faelles Forskningscenter

1.2. Foelgende kan deltage i programmet uden finansiel stoette fra Faellesskabet, forudsat at deres deltagelse er af interesse for Faellesskabet:

a) juridiske personer, der er etableret i et land, som har indgaaet en aftale med Faellesskabet om videnskabeligt og teknisk samarbejde, der vedroerer aktiviteter under programmet, forudsat at deres deltagelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i den paagaeldende aftale

b) juridiske personer, der er etableret i et europaeisk land

c) internationale forskningsorganisationer

1.3. i behoerigt begrundede tilfaelde kan deltagelse fra internationale organisationer beliggende i Europa finansieres paa samme grundlag som deltagelse fra Faellesskabets egne organisationer.

2. Programmet gennemfoeres ved hjaelp af:

2.1. Faellesskabets finansielle bidrag til FTU-aktiviteter, som gennemfoeres af tredjeparter eller af FFC's institutter i samarbejde med tredjeparter:

a) foranstaltninger med omkostningsdeling, som omfatter foelgende foranstaltninger:

- FTU-projekter, som gennemfoeres af virksomheder, forskningscentre og universiteter, herunder konsortier, som i forbindelse med integrerede foranstaltninger samler dem omkring et faelles emne

- demonstrationsprojekter, som samfinansieres med andre kilder fra den offentlige og/eller private sektor og med normalt mindst en operatoer, der garanterer den eventuelle fortsaettelse af driften, vil kunne modtage finansiel stoette fra Faellesskabet, som gradvis bliver mindre, efterhaanden som demonstrationen bliver mere markedsnaer, med hoejst 40 % af projektets stoetteberettigede omkostninger (normalt 25 %)

- teknologistimulerende foranstaltninger, som skal tilskynde til og lette smaa og mellemstore virksomheders deltagelse ved hjaelp af en praemie, der daekker en FTU-foranstaltnings forundersoegelsesfase, herunder partnerskabsforskning, og gennem forskningssamarbejde. Denne praemie ydes efter udvaelgelsen af forslag, som kan forelaegges naar som helst

- finansiel stoette til infrastrukturer eller anlaeg, som er absolut noedvendige for at kunne gennemfoere en samordnet foranstaltning (stoerre samordning)

b) samordnede foranstaltninger, der bestaar i samordning, navnlig via samordningsnet, af FTU-projekter, som allerede finansieres af offentlige myndigheder eller private organer. Samordnede foranstaltninger kan ogsaa anvendes til den fornoedne samordning af driften af tematiske net, som gennem FTU-projekter under foranstaltninger med omkostningsdeling (jf. punkt 2.1, litra a), foerste led) samler fabrikanter, brugere, universiteter og forskningscentre omkring samme teknologiske eller industrielle maal

c) Saerforanstaltninger, saasom standardiseringsfremmende foranstaltninger og foranstaltninger til indfoerelse af vaerktoejer til generelle anvendelsesformaal i forskningscentre, universiteter og virksomheder. Faellesskabets bidrag er paa indtil 100 % af omkostningerne ved foranstaltningen.

2.2. Forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger, som omfatter foelgende foranstaltninger:

- undersoegelser til stoette for dette program og til forberedelse af eventuelle fremtidige foranstaltninger

- konferencer, seminarer, workshops og andre videnskabelige eller tekniske sammenkomster, herunder sektorbestemte eller tvaerfaglige koordineringsmoeder

- brug af ekstern ekspertviden, herunder adgang til videnskabelige databaser

- videnskabelige publikationer, herunder formidling, fremme og nyttiggoerelse af resultater (samordnet med de aktiviteter, der gennemfoeres under den tredje foranstaltning)

- undersoegelser til evaluering af de sociooekonomiske konsekvenser samt de eventuelle teknologiske risici, der er forbundet med samtlige projekter under dette program

- uddannelse i forbindelse med den forskning, der er omfattet af programmet, bortset fra stipendier

- uafhaengig evaluering (inklusive undersoegelser) af forvaltningen af og resultaterne fra aktiviteterne under programmet

- deltagelse i aktiviteter, som gennemfoeres i forbindelse med aftaler med internationale organisationer paa energiomraadet (Det Internationale Energiagentur, De Forenede Nationer osv.)

- stoette til driften af decentraliserede oplysnings- og bistandsnet til fordel for smaa og mellemstore virksomhder i samarbejde med FTU-vurderingsaktionen under Euromanagement.

Aktiviteterne med henblik paa formidling og udnyttelse af resultaterne fra dette program supplerer de aktiviteter, der gennemfoeres under den tredje foranstaltning, og skal gennemfoeres noeje samordnet med disse. Deltagerne i FTU-projekterne udgoer saerligt velegnede net til formidling og udnyttelse af resultaterne. Arbejdet understoettes af publikationer, konferencer, resultatformidling, undersoegelser af teknisk-oekonomiske muligheder osv. For at opnaa den bedst mulige udnyttelse skal der tages hensyn til alle faktorer, som kan fremme en senere udnyttelse af resultaterne allerede fra starten og under hele opfoelgningen af FTU-projekterne.

BILAG IV

BESKRIVELSE AF DET FAELLES FORSKNINGSCENTERS (FFC'S) FORSKNINGSAKTIVITETER SVARENDE TIL EMNERNE OMFATTET AF DETTE SAERPROGRAM OG GENSTAND FOR FORSLAG TIL RAADETS BESLUTNING OM FFC'S PROGRAM (KOM(94) 68 ENDELIG UDG. - 94/0095(CNS)

FFC vil bidrage til udviklingen af teknologier til en renere og mere effektiv energiudnyttelse via en standardforberedende forskning og ved at laegge vaegt paa de miljoemaessige aspekter inden for foelgende omraader og i snaever samordning med de tilsvarende handlingsprogrammer med omkostningsdeling:

- solenergi: aktiviteterne vil omfatte afproevning af komponenter og undersoegelser af udformning og kontrol af systemer med en betydelig kapacitet. Denne forskning vil stoette sig paa udnyttelsen af anlaegget ESTI (European Solar Testing Installation) under FFC samt paa et net af partnere i medlemsstaterne. Det grundlaeggende videnskabelige arbejde vedroerende energibesparelse vil blive fortsat

- materialer til renere teknologier: denne forskning vil dreje sig om udvikling af materialer til renere teknologier saasom katalysatorer med lang levetid til emissionskontrol, nanoporoese keramiske membraner til avancerede keramiske filtre, keramiske legeringer og kompositmaterialer til anvendelse ved hoej temperatur (turbiner og varmevekslere).