Forslag til Raadets beslutning om et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for havforskning og -teknologi (1994-1998) (94/C 228/07) (Tekst af betydning for EOES) KOM(94) 68 endelig udg. - 94/0085(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 30. marts 1994)

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 130 I, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra foelgende betragtninger:

Raadet og Europa-Parlamentet har ved afgoerelse . . ./. . ./EF vedtaget et fjerde rammeprogram om Det Europaeiske Faellesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det foelgende benaevnt FTU) for perioden 1994-1998, som bl.a. fastsaetter, hvilke foranstaltninger der skal gennemfoeres inden for havforskning og -teknologi; naervaerende beslutning skal traeffes i lyset af den i praeamblen til ovennaevnte afgoerelse anfoerte begrundelse;

ifoelge traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal rammeprogrammet ivaerksaettes ved hjaelp af saerprogrammer, der udarbejdes inden for hver enkelt af de aktioner, som det bestaar af; i hvert saerprogram angives de naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, varigheden af dette og de midler, der skoennes noedvendige hertil;

naervaerende program gennemfoeres hovedsagelig ved hjaelp af foranstaltninger med omkostningsdeling, samordnede foranstaltninger og forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger (1);

i henhold til traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal der foretages et skoen over de finansielle midler, der er noedvendige til gennemfoerelsen af dette saerprogram; de endelige beloeb vedtages af budgetmyndigheden i overensstemmelse med den relative prioritering af det omraade, der er omfattet af naervaerende program, inden for den foerste foranstaltning i det fjerde rammeprogram;

i henhold til afgoerelse . . ./. . ./EF (det fjerde rammeprogram) skal det samlede maksimale beloeb til det fjerde rammeprogram tages op til fornyet overvejelse senest den 30. juni 1996 med henblik paa en forhoejelse; det beloeb der skoennes noedvendigt til gennemfoerelsen af dette program vil kunne forhoejes som foelge af denne revision;

dette program kan yde et vaesentligt bidrag til et fornyet opsving i vaeksten, oeget konkurrenceevne og stoerre beskaeftigelse i Unionen, som anfoert i hvidbogen om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse:

der er behov for stoerre viden om havmiljoeet og dets vekselvirkning med andre dele as biosfaeren, for at kunne forudsige aendringer og for at udbygge det teknologiske grundlag for den europaeiske industri inden for efterforskning, overvaagning og baeredygtig udnyttelse af havene, der har stor vaerdi for menneskeheden;

indholdet i det fjerde rammeprogram om Faellesskabets FTU-indsats er fastlagt i overensstemmelse med naerhedsprincippet; i naervaerende saerprogram fastlaegges indholdet af de aktiviteter, der i overensstemmelse med dette princip skal gennemfoeres inden for havforskning og -teknologi;

i henhold til afgoerelse . . ./. . ./EF (det fjerde rammeprogram) er Faellesskabets handling blandt andet begrundet, saafremt forskningen bidrager til oeget oekonomisk og social samhoerighed i Unionen og fremmer en global harmonisk udvikling heraf under fuld hensyntagen til den teknisk-videnskabelige kvalitet; dette program anses for at bidrage til gennemfoerelsen af disse maal;

dette program og gennemfoerelsen heraf bidrager til at styrke samvirket mellem de FTU-aktiviteter, der gennemfoeres inden for havforskning og -teknologi af forskningscentre, universiteter og virksomheder, herunder navnlig smaa og mellemstore virksomheder, der er etableret i medlemsstaterne, og mellem disse og Faellesskabets tilsvarende FTU-aktiviteter;

de regler for virksomheders, universiteters og forskningscentres (herunder FFC's) deltagelse og de regler for formidling af forskningsresultaterne, der er fastsat i de bestemmelser, der er omhandlet artikel 130 J, finder anvendelse paa dette saerprogram;

ved gennemfoerelsen af dette program kan internationalt samarbejde, ud over associeringen af lande omfattet af aftalen om Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade (EOES), endvidere, i overensstemmelse med artikel 130 M, vise sig hensigtsmaessig med andre tredjelande og internationale organisationer;

gennemfoerelse af dette program omfatter ogsaa formidling og udnyttelse af FTU-resultater, navnlig over for smaa og mellemstore virksomheder, herunder navnlig virksomheder, der ligger i de medlemsstater eller regioner, der deltager mindst i programmet, samt tilskyndelse til forskermobilitet og -uddannelse, som udvikles inden for dette program og i det omfang, der er noedvendigt af hensyn til en tilfredsstillende gennemfoerelse;

ved gennemfoerelsen af dette program er det noedvendigt at fastsaette foranstaltninger, som fremmer smaa og mellemstore virksomheders deltagelse, navnlig ved teknologistimulerende foranstaltninger;

grundforskningen inden for havforskning og -teknologi boer fremmes af hensyn til behovet for at forstaa de grundlaeggende processer, der bestemmer de globale aendringer og klimaet;

der boer foretages en vurdering af de oekonomiske og sociale virkninger samt de eventuelle teknologiske risici ved de aktiviteter, der gennemfoeres under dette program;

der boer for det foerste foretages en loebende og systematisk undersoegelse af, hvor langt gennemfoerelsen af dette program er naaet, saa det om noedvendigt kan tilpasses til den videnskabelige og teknologiske udvikling inden for dette omraade; der boer for det andet paa et passende tidspunkt foretages en uafhaengig evaluering af resultaterne fra programmet, saaledes at alle fornoedne data er til raadighed ved fastlaeggelsen af maalene for det femte rammeprogram; endelig boer der, naar programmet er afsluttet, foretages en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet, sammenholdt med de maal, der er fastsat i denne beslutning;

FFC kan deltage i indirekte foranstaltninger omfattet af dette program;

FFC bidrager via sit eget program for direkte foranstaltninger ogsaa til gennemfoerelsen af maalsaetningerne for Faellesskabets FTU inden for de omraader, der er omfattet af dette program;

Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) er blevet hoert -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for havsforskning og -teknologi som beskrevet i bilag I vedtages for en periode, som begynder den (datoen for vedtagelsen af dette program) og slutter den 31. december 1998.

Artikel 2

1. De midler, der skoennes noedvendige til programmets gennemfoerelse, beloeber sig til 228 mio. ECU, herunder 6,7 % til udgifter til personale og drift.

2. En vejledende fordeling af midlerne er anfoert i bilag II.

3. Det ovennaevnte beloeb, der skoennes noedvendigt til programmets gennemfoerelse, vil kunne forhoejes som foelge af og i overensstemmelse med den afgoerelse, der er naevnt i artikel 1, stk. 3, i afgoerelse . . ./. . ./EF (det fjerde rammeprogram).

4. Budgetmyndigheden bestemmer, hvilke bevillinger der afsaettes til hvert regnskabsaar, under hensyntagen til de videnskabelige og teknologiske prioriteter, der er fastsat i det fjerde rammeprogram.

Artikel 3

De naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, bortset fra dem, der er naevnt i artikel 5, er anfoert i bilag III.

Artikel 4

1. Kommissionen undersoeger loebende og systematisk, med passende bistand fra uafhaengige, eksterne eksperter, hvor langt gennemfoerelsen af dette program er naaet sammenholdt med de maal, der er anfoert i bilag I. Den vurderer navnlig, om maalene, prioriteringen og de finansielle midler stadig er afpasset efter situationens udvikling. Den forelaegger om noedvendigt forslag til tilpasning eller supplering af programmet paa grundlag af resultaterne af denne undersoegelse.

2. For at bidrage til den samlede evaluering af Faellesskabets indsats, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i afgoerelsen om det fjerde rammeprogram, lader Kommissionen paa et passende tidspunkt uafhaengige eksperter evaluere den indsats, der er gjort inden for omraader, der direkte er omfattet af dette program, og af forvaltningen heraf i de fem aar, der gaar forud for evalueringen.

3. Ved programmets udloeb lader Kommissionen uafhaengige eksperter foretage en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet sammenholdt med de maal, der er fastsat i bilag III til det fjerde rammeprogram og i bilag I til naervaerende beslutning. Den endelige evalueringsrapport forelaegges for Raadet, Europa-Parlamentet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg.

Artikel 5

1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram, som er i overensstemmelse med maalene i bilag I, og som i givet fald ajourfoeres. I dette program fastlaegges de videnskabelige og teknologiske maal, etaperne for programmets gennemfoerelse og den finansiering, der paaregnes til de enkelte former for foranstaltninger til programmets gennemfoerelse.

I arbejdsprogrammet kan der endvidere i givet fald fastsaettes naermere bestemmelser med henblik paa deltagelse i visse projekter inden for rammerne af EUREKA.

2. Kommissionen indkalder projektforslag paa grundlag af arbejdsprogrammet.

Artikel 6

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemfoerelsen af programmet.

2. Kommissionen bistaas i de i artikel 7, stk. 1, naevnte tilfaelde af et udvalg af raadgivende karakter, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

3. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster, i givet fald ved afstemning.

4. Udtalelsen optages i moedeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

5. Kommissionen tager stoerst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 7

1. Proceduren i artikel 6, stk. 2, anvendes i forbindelse med:

- udarbejdelse og ajourfoering af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1

- evalueringen af FTU-projekter, som oenskes medfinansieret af Faellesskabet, samt fastsaettelse af det beloeb, der skoennes noedvendigt til denne finansiering, ved projekter hvor dette beloeb er paa over 0,35 mio. ECU

- de foranstaltninger, der skal traeffes for at evaluere programmet

- enhver aendring af den vejledende fordeling af midlerne, der er vist i bilag II, og som ikke har vaeret omfattet af en budgetafgoerelse.

2. Kommissionen underretter paa hvert moede i udvalget dette om gennemfoerelsen af programmet i sin helhed.

Artikel 8

Kommissionen er bemyndiget til at indlede forhandlinger, i overensstemmelse med artikel 228, stk. 1, for at slutte internationale aftaler med europaeiske tredjelande med henblik paa at knytte dem til hele eller en del af programmet.

Artikel 9

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

(1) Dok. KOM(93) 700 endelig udg.

BILAG I

HAVFORSKNING OG -TEKNOLOGI MAAL OG DET VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE INDHOLD

Indledning

FTU-saerprogrammet for havforskning og -teknologi (MAST-III) afspejler fuldt ud retningslinjerne i det fjerde rammeprogram, foelger rammeprogrammets udvaelgelseskriterier og indeholder en naermere praecisering af de videnskabelige og teknologiske maal.

Kapitel 3 (indledning og afsnit A og B) i bilag III til rammeprogrammet udgoer en integrerende del af dette saerprogram.

MAST III-programmet er en forlaengelse, uddybning og omlaegning af de aktiviteter, der blev gennemfoert under de to foerste MAST-programmer: pilotfasen 1989-1992 og MAST II-programmet 1991-1994. I den aktuelle periode indgaar det som led i en mere langsigtet strategi, som skal saette Europa i stand til at yde sit fulde bidrag til viden om og forvaltning af havene.

Programmet omfatter 4 indsatsomraader, 1. havforskning: selv om dette omraade generelt set omfatter alle have omkring EOES (inklusive Ishavet) er der lagt saerlig vaegt paa tvaerfaglig behandling af problemer, som er saeregne for de enkelte regionalhave og bestemte ekstreme havmiljoeer, 2. strategisk havforskning, som saerlig vedroerer kystomraaderne samt sociooekonomiske virkninger og risici; 3. havteknologi og 4. stoetteinitiativer.

Ved dette program gennemfoeres en raekke bestemmelser i Kommissionens arbejdsdokument (KOM(93) 459) og hvidbogen om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse (KOM(93) 700):

1. Programmet behandler navnlig en raekke prioriterede problemer, som paavirker Europa, saasom globale aendringer og beskyttelse af kystomraader. En snaever tilknytning til de tilsvarende aktiviteter under programmet for klima og miljoe og FFC-programmerne skal sikre det fornoedne samvirke, idet der laegges vaegt paa vekselvirkningerne mellem biosfaerens hovedopdelinger (luft, vand og hav).

2. I programmets afsnit om havteknologi indtager forskning rettet mod generiske teknologier en vigtig plads, og der tages hensyn til den gradvise fremkomst af nye behov, navnlig inden for observation og overvaagning af verdenshavene og kystvandene, som kan bidrage til et vaekstopsving i Europa. Der oenskes stoerre samvirke med EUREKA, herunder navnlig med paraplyprojektet EUROMAR.

3. Programmet vil gennem sine samordningsforanstaltninger og stoetteinitiativer bidrage til at oege det europaeiske forskersamfunds faellesskabsfoelelse og samhoerighed, at fremme integration af nationale aktiviteter i de aktiviteter, der gennemfoeres paa unionsplan og at fremme samordnet forvaltning af de infrastrukturer, som forskningen har behov for.

Programmets gennemfoeres i fornoedent omfang noeje samordnet med de oevrige foranstaltninger under rammeprogrammet: de programmer og aktiviteter, der er naevnt i ovenstaaende punkt 1, men ogsaa programmerne for landbrug og fiskeri, bioteknologi, ikkenuklear energi, maaling og proevning, maalrettet sociooekonomisk forskning, industri- og materialeteknologi, informationsteknologi og transport.

GENERELT MAAL

At fremme den forskningsviden og teknologiske udvikling, der er noedvendig for at forstaa, hvorledes havsystemerne virker i de enkelte havbassiner, som forberedelse paa en baeredygtig udnyttelse af verdenshavene, og for at finde ud af, hvilken betydning de spiller for de globale aendringer.

Forskningsomraade I: Havforskning

Maal

At undersoege de grundlaeggende processer, der er afgoerende for dynamikken i systemerne i havene og oceanerne omkring Europa, for at opnaa bedre forstaaelse af havmiljoeet og for bedre at kunne forudsige aendringer.

1. Forskning i havsystemerne

Maal

At undersoege de fysiske, kemiske, biologiske og geologiske processer samt deres vekselvirkninger i det enkelte bassin. Der laegges saerlig vaegt paa videnskabelige problemer, som goer sig gaeldende paa europaeisk plan.

Forskningsopgaver

1. Cirkulation og udveksling af vandmasser: vandmassernes opstaaen og bevaegelser, ogsaa under overfladen, over kontinentalsoklen og i de dybe bassiner i den oestlige del af Nordatlanten, i dets randhave mod nord og i Middelhavet; aendringer i disse vandmassers fysiske, geokemiske og biologiske egenskaber under deres bevaegelser og deres blanding.

2. Pelagiske og bentiske oekosystemer i randhavene og havbassinerne: deres levende samfunds struktur og funktioner; energi- og stofkredsloeb gennem forskellige foedekaeder, biodiversitet som funktion af biotiske og abiotiske faktorer.

3. Biogeokemiske processer og stroemme paa tvaers af graensefladen mellem luft og havvand: forbindelse mellem processer i vandet og i luften, bestemmelse af stoerrelsen paa stroemmene af organiske stoffer, naeringssalte, gasser og metaller, som udveksles mellem luften og havvandet.

4. Stroemmene af varme og af organiske og mineralske stoffer paa tvaers af graensefladen mellem vand og sedimenter: deres indflydelse paa havenes dynamik, energibalancen, sedimenternes diagenese og de bentiske og pelagiske oekosystemer.

5. Sedimentationsprocesser i dybhavet og paa kontinentalsoklen: transport og deponering over forskellige tidsskalaer.

2. Ekstreme havmiljoeer

Maal

At forstaa, hvorledes oekosystemer i ekstreme havmiljoeer fungerer, og at finde ud, hvilken rolle de spiller i det globale miljoe, ved at undersoege de (fysiske, kemiske, biologiske og geologiske) processer, der er karakteristiske for disse miljoeer.

Forskningsopgaver

1. De store havdybder i Nordatlanten og i Middelhavet:

tvaerfaglige undersoegelser af den nederste del af vandsoejlen, af graensefladen mellem vand og havbund og af det, der ligger under denne graenseflade: kvantificering og langsigtede undersoegelser af de rumlige og tidsmaessige udsving i processer og biologiske, kemiske og biogeokemiske stroemme (inklusive hydrotermale forhold); geologiske og geofysiske processer ved aktive pladegraenser.

2. De have, der er daekket med havis paa den nordlige halvkugle:

Havisens fysiske dynamik; dybvandsdannelse; arktisk cirkulation i stor maalestok, hvirvelstroemme og processer paa den arktiske kontinentplade; biologisk dynamik i systemer, som omfatter havis, deres rolle i de arktiske foedekaeder, havorganismers livskredsloebsstrategier i polarhavene; biogeokemiske processer i vertikal overfoersel, virkningerne fra variationer i landisens udstraekning paa bentiske samfund; sedimentation i isdaekkede regioner, geologisk registrering af variationer over lange tidsrum i den isdaekkede overflade.

3. Tilbageslags- og opskylningszonen:

undersoegelse af sublittoral- og littoraloekosystemers forbindelser med dominerende fysiske faktorer; organismernes morfologiske, fysiologiske og ontogenetiske tilpasninger; vekselvirkninger mellem biologiske faktorer og fysiske/kemiske/sedimentologiske faktorer, som har indflydelse paa dannelsen, stabiliseringen og aendringerne af kystlinjen.

3. Forskning vedroerende regionalhavene

Maal

Gennemfoerelse, i stor maalestok og med et faelles maal, af tvaerfaglige undersoegelser af forskellige processer, for at forstaa, hvorledes de europaeiske indhave eller saerlige zoner i det nordoestlige Atlanterhav fungerer.

Forskningsopgaver

1. Middelhavet:

forskning i fysiske, geokemiske og biologiske processer med henblik paa at undersoege middelhavsoekosystemets udvikling; udvekslinger mellem kontinentalskraenten og det aabne hav samt gennem passager og straeder; bidrag fra forskelliger kilder (luften, floder, opvaeldninger) til organiske og mineralske stoffer, transport i vandsoejlen, sedimentologiske registreringer; det fysisk-kemiske miljoes indflydelse paa biologiske og mikrobiologiske processer.

2. OEstersoeen:

kvantificering af nutidens stof- og energistroemme med henblik paa bedre forstaaelse af globale aendringers indvirkning paa OEstersoeen; evaluering af indikatorer for tidligere og nutidige, naturlige og menneskeskabte aendringer i OEstersoeens oekosystem, for at opnaa en balanceret og baeredygtig udnyttelse af det samlede system; indfoerelse af strategier og vaerktoejer til integreret (videnskabelig, teknisk og sociooekonomisk) forvaltning af kystomraaderne. Denne forskning gennemfoeres i naert samarbejde med programmet for miljoe og klima.

3. Regionen De Kanariske OEer og Azorerne samt Alboranhavet:

analyse og simulering af udvekslinger mellem Nordatlanten og Middelhavet, af energi, vand, partikelformige og oploeste stoffer samt organismer; forskningen vedroerende Gibraltarstraedet og de tilgraensende have koncentreres om analyse og stimulering af stroemme, samt deres klimatiske, geokemiske og biologiske virkninger.

4. Det nordoestlige Altanterhavs kontinentalskraent:

bestemmelse af de vigtigste processer, der er afgoerende for vand- og partikelstroemme paa kontinentalsoklen i forskellige geomorfologiske konfigurationer; undersoegelse af vandmasser, stroemme, produktivitet, biogas, sedimentation og transport af sedimenter; bestemmelse af processernes reaktion paa globale klimaaendringer og stigende havniveau og vice versa.

Forskningsomraade II: Strategisk havforskning

Maal

At undersoege systemernes dynamik med henblik paa at anvende resultaterne paa forvaltningen af havmiljoeet som en ressource betragtet. Sociooekonomiske faktorers indvirkning paa havmiljoeet skal undersoeges i samordning med programmet for miljoe og klima.

1. Forskning vedroerende kystvandene og kontinentalsoklen

Maal

At forstaa de komplekse vekselvirkninger mellem fysiske, biologiske og kemiske processer i havene over kontinentalsoklen og i kystmiljoeet; at oege mulighederne for at forudsige udviklingen i kystomraaderne paa mellemlang og lang sigt, saa der bliver mulighed for en baeredygtig udnyttelse af kontinentalsoklen og af kystmiljoeet.

Forskningsopgaver

1. Kysternes fysiske processer og morfodynamik:

Processerne og deres vekselvirkninger paa kontinentalsoklen og i kystomraaderne, herunder navnlig i forhold til sedimenttransport (af stoerre eller mindre sammenhaengskraft) og morfodynamikken. Dynamikken i flodmundinger, tidevandszoner og marskomraader som kystbeskyttende miljoeer. Udvikling af integrerede modeller til forudsigelse af kystudviklingen paa mellemlang og lang sigt; gennemfoerelse af forsoeg i stor maalestok til stoette for opstilling og evaluering af modeller.

2. Struktur og dynamik i kontinentalsoklens og kystvandenes oekosystemer:

vekselvirkninger mellem kontinentalsoklen og kystzonens forskellige omraader (den neritiske (kystnaere) zone, flodmundingerne, tidevandszonerne, lagunerne og marskomraaderne); den relative betydning som autoktone og alloktone stofkilder har i forskellige kystnaere oekosystemer; organiske stoffers oprindelse, omdannelse og skaebne i kystvandene; den rolle, som kysternes biogeokemiske kredsloeb spiller for globale aendringer; integreret procesmodelberegning, som vil kunne tilvejebringe nyttige redskaber for forvaltningen af kontinentalsoklens ressourcer (den forskning, der er beskrevet i dette afsnit, vil blive samordnet med aktiviteterne under IGBP/LOICZ-programmet og aktiviteterne under programmet for miljoe og klima).

3. Metoder til overvaagning af, prognoser for og forvaltning af kontinentalsoklen og kystomraaderne:

metoder, som goer det muligt at indfoere systemer til forudsigelse og overvaagning af havvandets fysiske eller andre egenskaber; metoder til integrering af delsystemer, evaluering af informationsstroemme og evaluering af de foreliggende forvaltningsmuligheder.

2. Kystteknik

Maal

At tilvejebringe det teknisk-videnskabelige grundlag for nye former for kystvaern og hermed forberede udarbejdelsen af regler for kystvaern.

Forskningsopgaver

1. Udformning af kunstige kystvaern og vedligeholdelse af naturlige vaern:

hydrodynamiske processer, som paavirker kystanlaeggenes dynamiske adfaerd og deres stabilitet, herunder navnlig de tredimensionale virkninger, og numeriske simuleringsmodeller. Morfologiske aendringer naer kystvaernstrukturer.

2. Videreudvikling af nye rumbaserede teknikker og oeget anvendelse af satellitbilleder til maaling, overvaagning og analyse af kystprocesser (forskningen skal samordnes med programmet for miljoe og klima).

3. Evaluering af risici og virkninger

Maal

At identificere, anslaa og forudsige risici og negative virkninger, som kan faa indflydelse paa havmiljoeet, som foelge af: a) anvendelse af eksisterende eller fremtidig havteknologi, indfoerelse af teknikker og instrumenter til forskningen og overvaagningen, b) anvendelsen af metoder til udnyttelse og forvaltning af verdenshavene. Dette omfatter ikke risici og virkninger som foelge af erhvervsvirksomhed saasom fiskeri, udvinding af kulbrinter eller mineraler og transport.

Forskningsopgaver

1. Risici og virkninger forbundet med bygning af kystanlaeg samt udnyttelsen og forvaltningen af kystvande.

2. Risici og virkninger forbundet med udnyttelsen og forvaltningen af havbunden.

3. Risici og virkninger for havmiljoeet forbundet med udnyttelsen af kystens ressourcer.

4. Risici og virkninger for livet i havet forbundet med indfoerelsen af eksisterende eller fremtidige teknologier til havobservation.

5. Risici og virkninger forbundet med anvendelsen af »intrusive« metoder til forskning i havmiljoeet.

6. Sociooekonomiske virkninger af de risici og virkninger, der er naevnt ovenfor i punkt 1 til 5.

Forskningsomraade III: Havteknologi

Maal

At fremme forskningen i generiske teknologier og i avancerede systemer (platforme og instrumenter) for at opnaa bedre eller nye midler til observation, overvaagning og forvaltning af havmiljoeet, samt til at udnytte ressourcerne. Der skal laegges saerlig vaegt paa at fremme den europaeiske industris konkurrenceevne og ved gennemfoerelsen af forskningen soerges der for at beskytte miljoeet.

1. Generiske teknologier

Maal

At stille fremtidens generiske teknologier til raadighed for forskerkredse og andre brugere af havmiljoeet ved at skabe nye teknologier, ved at forbedre de eksisterende teknologier eller ved at tilpasse teknologier, der anvendes inden for andre sektorer, til havmiljoeet.

Forskningsopgaver

1. Ikkedestruktive teknologier:

forskning i ikkedestruktive teknologier til oceanografiske observationer (biologiske samfund, oceanernes tredimensionale struktur), herunder modelberegning og analyse af lydsignaler.

2. Kommunikation og orientering under havoverfladen:

videreudvikling af meget noejagtige systemer til positionering, navigation og kommunikation til brug ved forskning, overvaagning og rekognoscering i stor maalestok. Arbejdet begraenses til systemer, hvor den vandrette raekkevidde er meget stoerre end havdybden.

3. undervandsvisionssystemer:

videreudvikling af avancerede billed- og visionssystemer til kemisk, biologisk, geologisk og geofysisk forskning.

4. udnyttelse af andre biologiske havressourcer end fiskeri- og akvakulturressourcer:

Udvikling af metoder til identifikation og dyrkning af havorganismer, som kan producere bioaktive stoffer; ekstraktion, rensning, strukturmaessig karakterisering og analyse af bioaktive bestanddele; evaluering af mulighederne for at bruge disse stoffer inden for oekologisk grundforskning, havteknik, levnedsmiddelteknologi og medicinsk forskning.

2. Avancerede systemer

Maal

At udforme og faerdigudvikle avancerede systemer og delsystemer til maaling af oceanografiske parametre og af havbundens karakteristika, til proeveudtagning og til indfoerelse af egnede teknologier til stoette for udforskning, overvaagning og udnyttelse af havomraadet. Anvendelse af disse avancerede systemer skal goere det muligt at foelge havmiljoeets forandringer gennem de forskellige aarstider og over lange tidsrum, baade paa regionalt og globalt plan.

Forskningsopgaver

1. Ubeboede platforme til dybhavet og Ishavet:

faerdigudvikling af anordninger og delsystemer til anvendelse paa ubeboede platforme i dybhavet og Ishavet: fjernstyrede koeretoejer og autonome koeretoejer, bentiske maalemoduler, bentiske laboratorier, boejer; dette punkt i programmet omfatter forskning i avancerede materialer, energikilder, fremdriftssystemer samt forskning i systemer til forvaltning af ekspeditioner og systemer til ladning og losning om bord paa havforskningsfartoejer.

2. Maale- og proevetagningsudstyr:

faerdigudvikling af sonder, maaleinstrumenter og proevetagningsvaerktoejer med henblik paa langvarig brug i aggressive miljoeer, baade i vandsoejlen og paa havbunden. Der tages hensyn til behovene for instrumenter til det kommende GOOS (1) og til andre store internationale forskningsprogrammer samt til behovene for stoette til udforskning eller udnyttelse af dybhavet. Der laegges endvidere saerlig vaegt paa tilpasning til havmiljoeet af sonder, som anvendes inden for andre omraader.

3. Biosensorer:

forskning i biosensorer til brug i hav- eller brakvand, som blandt andet skal goere det muligt at paavise naturlige og syntetiske organiske betanddele og at foelge deres nedbrydningsprocesser.

Forskningsomraade IV: Stoetteinitiativer

Maal

Bedre samordning, samarbejde og udveksling af informationer mellem europaeiske forskere; stoette til nationale og internationale programmers vellykkede gennemfoerelse og tilskyndelse til rationel udnyttelse af forskningsinfrastrukturer samt overfoersel af ekspertise og viden.

Emner

1. Avanceret uddannelse (stipendier, kurser).

2. Normer for uddannelse og arbejde inden for visse saerlige havforskningsomraader: dykkerkurser for forskere, teknikerkurser.

3. Samordning af modelberegning, udveksling og kvalitetskontrol af oceanografiske data til forskningen og visse operationelle applikationer; lancering af europaeiske initiativer inden for modelberegning af havsystemer, til informations- og dataudveksling, om kvalitetskontrol. Stoette til specialiserede centre, nationale organer og virksomheder (navnlig smaa og mellemstore virksomheder), saa de kan deltage paa en samordnet maade.

4. Samordnet anvendelse af tungt forsoegsmateriel og stort informationsudstyr paa regionalt og europaeisk plan.

5. Udformning af systemer og bestanddele til tungt forsoegs- og driftsmateriel.

6. Kalibreringsteknik og normer gaeldende for marineinstrumenter og for observationsmetoder.

(1) Global Ocean Observing System.

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

NAERMERE BESTEMMELSER OM PROGRAMMETS GENNEMFOERELSE

1. Betingelserne for Faellesskabets finansielle bidrag er fastsat i bilag IV til afgoerelsen om det fjerde rammeprogram.

Reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i programmet samt reglerne for formidling af forskningsresultaterne er fastsat i de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 130 J. Ved gennemfoerelsen af dette program begraenses deltagelsen i programmet i henhold til artikel 2, stk. 2, i Raadets beslutning vedroerende regler for deltagelse i programmet til internationale organisationer beliggende i Europa og til de juridiske personer, der er naevnt i artikel 2, stk. 2, litra c), i naevnte raadsbeslutning. Internationale laboratorier beliggende i Europa kan undtagelsesvis finansieres paa samme grundlag som Faellesskabets organisationer.

Ved gennemfoerelsen af dette program gaelder foelgende saerlige bestemmelser:

- generelt skal forslagene omfatte en evaluering af de farer, som den foreslaaede forskning og teknologiske udvikling kan indebaere for havmiljoeet

- for at fremme det internationale samarbejde, der er noedvendigt inden for oceanografi og store internationale miljoeprogrammer kan stoetteinitiativerne og ledsageforanstaltningerne, med undtagelse af avanceret uddannelse, gennemfoeres i samarbejde med tredjelande.

2. Programmet gennemfoeres ved hjaelp af:

2.1. Faellesskabets finansielle bidrag til FTU-aktiviteter, som gennemfoeres af tredjeparter eller af FFC's institutter i samarbejde med tredjeparter:

a) foranstaltninger med omkostningsdeling, som omfatter foelgende foranstaltninger:

- FTU-projekter, som gennemfoeres af virksomheder, forskningscentre og universiteter, herunder konsortier, som i forbindelser med integrerede foranstaltninger samler dem omkring et faelles emne

- teknologistimulerende foranstaltninger, som skal tilskynde til og lette smaa og mellemstore virksomheders deltagelse ved hjaelp af en praemie, der daekker en FTU-foranstaltnings forundersoegelsesfase inklusive soegen efter partnere, og gennem forskningssamarbejde. Denne praemie ydes efter udvaelgelsen af forslag, som kan forelaegges naar som helst

- finansiel stoette til infrastrukturer eller anlaeg, som er absolut noedvendige for at kunne gennemfoere en samordnet foranstaltning (stoerre samordning)

b) samordnede foranstaltninger, der bestaar i samordning, navnlig via samordningsnet, af FTU-projekter, som allerede finansieres af offentlige myndigheder eller private organer. Samordnede foranstaltninger kan ogsaa anvendes til den fornoedne samordning af driften af tematiske net, som gennem FTU-projekter under foranstaltninger med omkostningsdeling (jf. punkt 2.1, litra a), foerste led) samler fabrikanter, brugere, universiteter og forskningscentre omkring samme teknologiske eller industrielle maal

c) saerforanstaltninger, saasom standardiseringsfremmende foranstaltninger og foranstaltninger til indfoerelse af vaerktoejer til generelle anvendelsesformaal i forskningscentre, universiteter og virksomheder. Faellesskabets bidrag er paa indtil 100 % af omkostningerne ved foranstaltningen.

Med henblik paa at koncentrere Faellesskabets forskningsindsats og at goere den mere sigtbar i forbindelse med den verdensomspaendende forskning i globale aendringer skal de planlagte forskningsforanstaltninger inden for dette omraade gennemfoeres som led i nettet ENRICH (1). Den hermed ivaerksatte foranstaltning laegges saaledes til rette, at forskningsindsatsen bidrager til gennemfoerelsen af maalene for verdensprogrammerne IGBP (2), WCRP (3) og HDP (4) og visse aspekter ved udviklingen af GOOS (5).

Programmet gennemfoeres i snaevert samarbejde med FFC's tilsvarende aktiviteter og i samarbejde med foelgende af Faellesskabets forskningsprogrammer: landbrug og fiskeri, ikkenuklear energi, miljoe og klima, maaling og proevning, industri- og materialeteknologi samt informationsteknologi. Der skal endvidere indledes et passende samarbejde med andre internationale organisationer som IOC (6), ICES (7), ICSEM (8), samt med de tilsvarende aktiviteter under EUREKA-programmet (EUROMAR) og NATO's (9) forskningscentre.

2.2. Forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger, som omfatter foelgende foranstaltninger:

- undersoegelser til stoette for dette program og til forberedelse af eventuelle fremtidige foranstaltninger

- konferencer, seminarer, workshops og andre videnskabelige eller tekniske sammenkomster, herunder sektorbestemte eller tvaerfaglige koordineringsmoeder

- brug af ekstern ekspertviden, herunder adgang til videnskabelige databaser

- videnskabelige publikationer, herunder formidling, fremme og nyttiggoerelse af resultater (samordnet med de aktiviteter, der gennemfoeres under den tredje foranstaltning)

- undersoegelser til evaluering af de sociooekonomiske konsekvenser samt de eventuelle teknologiske risici, der er forbundet med samtlige projekter under dette program

- uddannelse i forbindelse med den forskning, der er omfattet af programmet

- uafhaengig evaluering (inklusive undersoegelser) af forvaltningen af og resultaterne fra aktiviteterne under programmet

- samordning og stoette til infrastrukturer og til tungt materiel

- stoette til driften af decentraliserede oplysnings- og bistandsnet til fordel for smaa og mellemstore virksomheder i samarbejde med FTU-vurderingsaktionen under Euromanagement.

Aktiviteterne med henblik paa formidling og udnyttelse af resultaterne fra dette program supplerer de aktiviteter, der gennemfoeres under den tredje foranstaltning, og skal gennemfoeres noeje samordnet med disse. Deltagerne i FTU-projekterne udgoer saerligt velegnede net til formidling og udnyttelse af resultaterne. Arbejdet understoettes af publikationer, konferencer, resultatformidling, undersoegelser af teknisk-oekonomiske muligheder osv. For at opnaa den bedst mulige udnyttelse skal der tages hensyn til alle faktorer, som kan fremme en senere udnyttelse af resultaterne allerede fra starten og under hele opfoelgningen af FTU-projekterne.

Disse gennemfoerelsesbestemmelser for forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger gaelder navnlig for omraade IV i programmet.

(1) European Network for Research in Global Change.

(2) International Geosphere-Biosphere Programme.

(3) World Climate Research Programme.

(4) Human Dimensions of Global Environmental Change Programme.

(5) Global Ocean Observing System.

(6) UNESCO's Mellemstatslige Oceanografiske Kommission.

(7) Det Internationale Havundersoegelsesraad.

(8) International Commission for the Scientific Exploration of the Mediteranean.

(9) Den Nordatlantiske Traktats Organisation.