Forslag til Raadets beslutning om et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for industri- og materialeteknologi (1994-1998) (94/C 228/04) (Tekst af betydning for EOES) KOM(94) 68 endelig udg. - 94/0082(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 30. marts 1994)

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra foelgende betragtninger:

Raadet og Europa-Parlamentet har ved afgoerelse . . ./. . ./EF vedtaget et fjerde rammeprogram om Det Europaeiske Faellesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det foelgende benaevnt FTU) for perioden 1994-1998, som bl.a. fastsaetter, hvilke foranstaltninger der skal gennemfoeres inden for industri- og materialeteknologi; naervaerende beslutning skal traeffes i lyset af den i praeamblen til ovennaevnte afgoerelse anfoerte begrundelse;

ifoelge traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal rammeprogrammet ivaerksaettes ved hjaelp af saerprogrammer, der udarbejdes inden for hver enkelt af de aktioner, som det bestaar af; i hvert saerprogram angives de naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, varigheden af dette og de midler, der skoennes noedvendige hertil;

naervaerende program gennemfoeres hovedsagelig ved hjaelp af foranstaltninger med omkostningsdeling, samordnede foranstaltninger, saerforanstaltninger og forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger;

i henhold til traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal der foretages et skoen over de finansielle midler, der er noedvendige til gennemfoerelsen af dette saerprogram; de endelige beloeb vedtages af budgetmyndigheden i overensstemmelse med den relative prioritering af det omraade, der er omfattet af naervaerende program, inden for den foerste foranstaltning i det fjerde rammeprogram;

i henhold til afgoerelse . . ./. . ./EF skal det samlede maksimale beloeb til det fjerde rammeprogram tages op til fornyet overvejelse senest den 30. juni 1996 med henblik paa en forhoejelse; det beloeb der skoennes noedvendigt til gennemfoerelsen af dette program vil kunne forhoejes som foelge af denne revision;

oeget FTU-samarbejde om industri- og materialeteknologi er noedvendigt af hensyn til videreudviklingen af teknologier til en baeredygtig udvikling af den europaeiske industri;

naervaerende program kan yde et vaesentligt bidrag til et vaekstopsving, til oeget konkurrenceevne og til jobskabelse i Faellesskabet, som anfoert i hvidbogen om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse (1);

i henhold til afgoerelse . . ./. . ./EF (det fjerde rammeprogram) er Faellesskabets handling blandt andet begrundet, saafremt forskningen bidrager til oeget oekonomisk og social samhoerighed i Faellesskabet og fremmer en global harmonisk udvikling heraf under fuld hensyntagen til den teknisk-videnskabelige kvalitet; dette program anses for at bidrage til gennemfoerelsen af disse maal;

indholdet i det fjerde rammeprogram om Faellesskabets FTU-indsats er fastlagt i overensstemmelse med naerhedsprincippet; i naervaerende saerprogram fastlaegges indholdet af de aktiviteter, der i overensstemmelse med dette princip skal gennemfoeres inden for industri- og materialeteknologi;

dette program og gennemfoerelsen heraf bidrager til at styrke samvirket mellem de FTU-aktiviteter, der gennemfoeres inden for industri- og materialeteknologi af forskningscentre, universiteter og virksomheder, herunder navnlig smaa og mellemstore virksomheder, der er etableret i medlemsstaterne, og mellem disse og Faellesskabets tilsvarende FTU-aktiviteter;

ved gennemfoerelsen af dette program er det noedvendigt at fastsaette foranstaltninger, som fremmer smaa og mellemstore virksomheders deltagelse, navnlig ved teknologistimulerende foranstaltninger;

der boer saerlig saettes ind paa koordinering mellem forskningsprojekter, der sigter mod samme strategiske maal; med oprettelse af tematiske net kan den synergistiske virkning mellem grundforskning og industriforskning foroeges, og der kan ske en koordinering med andre europaeiske initiativer og programmer, isaer EUREKA;

foranstaltninger i form af anvendt forskning inden for innovation af staalprodukter og -processer vil gradvis kunne indgaa i naervaerende saerprogram, eftersom EKSF-traktaten snart udloeber;

de regler for virksomheders, universiteters og forskningscentres (herunder FFC's) deltagelse og de regler for formidling af forskningsresultaterne, der er fastsat i de bestemmelser, der er omhandlet artikel 130 J, finder anvendelse paa dette saerprogram;

ved gennemfoerelsen af dette program kan internationalt samarbejde, ud over associeringen af lande omfattet af aftalen om Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade (EOES), endvidere, i overensstemmelse med artikel 130 M, vise sig hensigtsmaessig med andre tredjelande og internationale organisationer;

gennemfoerelsen af dette program omfatter ogsaa formidling og udnyttelse af FTU-resultater, navnlig over for smaa og mellemstore virksomheder, hovedsagelig i de medlemsstater eller regioner, der deltager mindst i programmet, samt aktiviteter til stimulering af forskermobilitet og -uddannelse, inden for dette program og i det for programmets gennemfoerelse fornoedne omfang;

der boer foretages en vurdering af de oekonomiske og sociale virkninger samt de eventuelle teknologiske risici ved de aktiviteter, der gennemfoeres under dette program;

der boer for det foerste foretages en loebende og systematisk undersoegelse af, hvor langt gennemfoerelsen af dette program er naaet, saa det om noedvendigt kan tilpasses til den videnskabelige og teknologiske udvikling inden for dette omraade; der boer for det andet paa et passende tidspunkt foretages en uafhaengig evaluering af resultaterne fra programmet, saaledes at alle fornoedne data er til raadighed ved fastlaeggelsen af maalene for det femte rammeprogram; endelig boer der, naar programmet er afsluttet, foretages en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet, sammenholdt med de maal, der er fastsat i denne beslutning;

FFC kan deltage i indirekte foranstaltninger omfattet af dette program;

FFC bidrager via sit eget program for direkte foranstaltninger ogsaa til gennemfoerelsen af maalsaetningerne for Faellesskabets FTU inden for de omraader, der er omfattet af dette program;

Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) er blevet hoert -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for industri- og materialeteknologi som beskrevet i bilag I vedtages for en periode, som begynder den (datoen for vedtagelsen af dette program) og slutter den 31. december 1998.

Artikel 2

1. De midler, der skoennes noedvendige til programmets gennemfoerelse, beloeber sig til 1 623 mio. ECU, herunder 5,08 % til udgifter til personale og drift.

2. En vejledende fordeling af midlerne er anfoert i bilag II.

3. Det ovennaevnte beloeb, der skoennes noedvendigt til programmets gennemfoerelse, vil kunne forhoejes som foelge af og i overensstemmelse med den afgoerelse, der er naevnt i artikel 1, stk. 3, i afgoerelse . . ./. . ./EF.

4. Budgetmyndigheden bestemmer, hvilke bevillinger der afsaettes til hvert regnskabsaar, under hensyntagen til de videnskabelige og teknologiske prioriteter, der er fastsat i det fjerde rammeprogram.

Artikel 3

De naermerne bestemmelser for programmets gennemfoerelse, bortset fra dem, der er naevnt i artikel 5, er anfoert i bilag III.

Artikel 4

1. Kommissionen undersoeger loebende og systematisk, med passende bistand fra uafhaengige, eksterne eksperter, hvor langt gennemfoerelsen af dette program er naaet sammenholdt med de maal, der er anfoert i bilag I. Den vurderer navnlig, om maalene, prioriteringen og de finansielle midler stadig er afpasset efter situationens udvikling. Den forelaegger om noedvendigt forslag til tilpasning eller supplering af programmet paa grundlag af resultaterne af denne undersoegelse.

2. For at bidrage til den samlede evaluering af Faellesskabets indsats, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i afgoerelsen om rammeprogrammet for forskning og uddannelse (1994-1998), lader Kommissionen paa et passende tidspunkt uafhaengige eksperter evaluere den indsats, der er gjort inden for det omraade, der direkte er omfattet af dette program, og af forvaltningen heraf i de fem aar, der gaar forud for evalueringen.

3. Ved programmets udloeb lader Kommissionen uafhaengige eksperter foretage en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet sammenholdt med de maal, der er fastsat i bilag III til det fjerde rammeprogram og i bilag I til naervaerende beslutning. Den endelige evalueringsrapport forelaegges for Raadet, Europa-Parlamentet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg.

Artikel 5

1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram, som er i overensstemmelse med maalene i bilag I, og som i givet fald ajourfoeres. I dette program fastlaegges de videnskabelige og teknologiske maal, etaperne for programmets gennemfoerelse og den finansiering, der paaregnes til de enkelte former for foranstaltninger til programmets gennemfoerelse. I arbejdsprogrammet kan der endvidere fastsaettes bestemmelser om deltagelse i bestemte aktiviteter under EUREKA.

2. Kommissionen indkalder projektforslag paa grundlag af arbejdsprogrammet.

Artikel 6

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemfoerelsen af programmet.

2. Kommissionen bistaas i de i artikel 7, stk. 1, naevnte tilfaelde af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse. Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Har Raadet ved udloebet af en frist paa en maaned regnet fra forslagets forelaeggelse for Raadet ikke truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 7

1. Proceduren i artikel 6, stk. 2, anvendes i forbindelse med:

- udarbejdelse og ajourfoering af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1

- evalueringen af FTU-projekter, som oenskes finansieret af Faellesskabet, og fastsaettelse af det beloeb, der skoennes noedvendigt til Faellesskabets bidrag til de enkelte projekter, saafremt dette beloeb er paa over 1 mio. ECU

- de foranstaltninger, der skal traeffes for at evaluere programmet

- enhver aendring af den vejledende fordeling af midlerne, der er vist i bilag II, som ikke er omfattet af en budgetafgoerelse.

2. Kommissionen underretter paa hvert moede i udvalget dette om gennemfoerelsen af programmet i sin helhed.

Artikel 8

Kommissionen bemyndiges til i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 1, at indlede forhandlinger om indgaaelse af internationale aftaler med europaeiske tredjelande med henblik paa at knytte dem til hele eller en del af programmet.

Artikel 9

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

(1) KOM(93) 700 endelig udg., 5. december 1993.

BILAG I

MAAL OG DET VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE INDHOLD

Dette saerprogram afspejler fuldt ud retningslinjerne i det fjerde rammeprogram, foelger rammeprogrammets udvaelgelseskriterier og indeholder en naermere praecisering af de videnskabelige og teknologiske maal.

Punkt 2, omraade A, B og C, under foerste foranstaltning i bilag III til rammeprogrammet udgoer en integrerende del af dette saerprogram.

MAAL

Som foelge af markedernes stadig mere verdensomspaendende karakter, den skaerpede internationale konkurrence fra nye industrielle kraftcentre, stigende omkostninger til udvikling af ny teknologi og kortere levetid for produkterne maa den europaeiske industri styrke sit samarbejde for at kunne beherske en tilstraekkelig bred vifte af teknologier og faa forrentet sin FTU-indsats. Derudover drejer samfundsmaessige aendringer udviklingen i en ny retning, hvor der laegges stoerre vaegt paa livskvalitet og mere rationel udnyttelse af menneskelige og naturlige ressourcer; det kraever en betydelig ekstraindsats inden for F& U, saa der kan udvikles den teknologi, der kraeves til at udforme mere miljoevenlige produkter og tilrettelaegge produktionssystemer, hvor der tages hensyn til menneskelige faktorer og benyttes renere teknologi. Paa denne baggrund kan EF-programmerne virke som katalysator ved at stimulere mellem- og langsigtet F& U og stoette medlemsstaternes og virksomhedernes egne tiltag.

Som anfoert i hvidbogen om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse er en styrkelse af industriens konkurrenceevne et af de mest effektive midler til at fastholde og fremme beskaeftigelsen, hvilket er et af de mest akutte problemer, der skal loeses, for at den nye generation kan sikres arbejde.

Teknologisk forskning kan spille en vigtig rolle ved at stimulere fornyelse af produkter, processer og virksomhedernes organisation og ved at stoette og stimulere nye tiltag i erhvervslivet. Derved vil produktionen i de traditionelle sektorer efterhaanden glide over til andre sektorer, hvor de europaeiske virksomheders evne til eksport endnu er begraenset. En indsats inden for industriel forskning paa EF-plan er til saerlig nytte, naar F& U-aktiviteten bedst udfolder sig paa grundlag af tvaerfagligt graenseoverskridende samarbejde omkring generiske teknologier, der saaledes hurtigt kan vinde udbredelse i alle medlemsstater og industrisektorer.

For at goere EF's indsats mere effektiv og virkningsfuld er der tilstraebt stoerre koncentrering for saa vidt angaar maalene, det videnskabelige og tekniske indhold, gennemfoerelsen af programmet og styringen af de udvalgte forskningsprojekter:

a) maalene; programmet omfatter mange sektorer og er aabent for forskellige former for industriel aktivitet men koncentreres om foelgende tre maal:

- paa kort sigt skal der gives hoejeste prioritet til forskning, der kan foere til tilpasning af eksisterende teknologi eller udvikling af ny industriteknologi, som oeger konkurrenceevne i de sektorer, hvor det teknologiske niveau er lavest; de smaa virksomheder inden for disse sektorer udgoer en stor del af det europaeiske erhvervsliv og staar for broderparten af beskaeftigelsen

- paa mellemlangt sigt skal forskningsindsatsen koncentreres om de industrier, som i forvejen udvikler ny teknologi og frembringer nyskabelser. Hensigten er, at de menneskelige ressourcer skal udnyttes endnu bedre samtidig med, at produktionens skadevirkninger for miljoeet mindskes

- paa langt sigt skal forskningsindsatsen koncentreres om ny fremstillingsteknologi og teknologi til produktudformning, saa der kan skabes nye industrier og markeder inden for rammerne af en baeredygtig udvikling

b) indholdet; forskningsindsatsen bliver koncentreret om de teknologier, den europaeiske industri har brug for, og som har tilknytning til kritiske faser i produktionssystemerne og produkternes kvalitet:

- fremstillingsteknologi til fremtidens industri: der gives prioritet til forbedring af produktionssystemer, hvilket giver utallige muligheder for teknologiske nyskabelser og det stoerste potentiale for varige konkurrencemaessige fordele. Under skyldig hensyntagen til mennesket og miljoeet og inden for rammerne af en baeredygtig vaekst skal forskningsindsatsen omfatte ny procestekniske metoder, nye fremstillingsteknikker, nye systemer til styring, diagnosticering, vedligehold og kvalitetssikring, miniaturisering af komponenter i industrisystemer og nyfremkomne teknologier, saasom nanoteknologi, samt integration af ny teknologi, herunder eksisterende informations- og kommunikationsteknologi (1), ude i fabrikken, under hensyn til nye modeller for tilrettelaegning af produktionen. Der skal ofres saerlig opmaerksomhed paa virksomhedernes organisation, integrering af teknologier, der fremmer sociale aspekter, arbejdstagernes sundhed og sikkerhed (arbejsmiljoe) samt oekologiske aspekter (renere teknologi og rationel udnyttelse af ressourcerne) under hensyn til deres virkninger for oekonomi og erhvervsliv

- teknologier til produktinnovation gennem forskning i nye teknikker til produktudformning og -udvikling, herunder strukturer inden for rationel udnyttelse at ressourcerne, som kan nedbringe fremstillingsomkostningerne og produkternes miljoevirkninger og forbedre produkternes kvalitet, paalidelighed og sikkerhed. Forskningen skal soege at forbedre traditionelle og avancerede materialers funktionelle egenskaber til brug i nye og bedre produkter gennem nye design-, konstruktions- og produktionsforberedelsesteknikker, og samtidig tilstraebe anvendelse af ny teknologi til genanvendelse af industriprodukter, naar deres levetid er forbi. Der skal ofres saerlig opmaerksomhed paa teknik vedroerende hoejtydende materialer, molekylaer teknik og isaer supramolekylaer kemi. Princippet om optimering af materialekredsloebet, saaledes at anvendelse af skadelige materialer undgaas, skal vaere et integrerende element mellem de forskellige forskningsforanstaltninger

- transportmiddelteknologi: til stoette for virkeliggoerelsen af det indre marked og forskellige EF-politikker, bl.a. anlaeg af tvaereuropaeiske net, kraeves der udvikling af nye transportmidler, der er prismaessigt konkurrencedygtige, hurtigere, sikrere, komfortable og miljoevenlige, hvilket igen kraever en betydelig forskningsindsats paa faellesskabsplan til supplering af forskningen inden for de foernaevnte omraader, med henblik paa integration og anvendelse af ny teknologi inden for konstruktion og fremstilling, modellering og simulering, vedligehold samt avancerede materialer og miljoe. Der skal ofres saerlig opmaerksomhed paa flyteknisk forskning, saa kontinuiteten i de igangvaerende foranstaltninger bevares og der opnaas en synergistisk virkning med de oevrige transportsektorer

c) gennemfoerelse af programmet; forskningsaktiviteterne er opdelt paa foelgende tre handlingslinjer:

- aktiviteter af industriel karakter, som er rettet mod maal af strategisk betydning for den europaeiske industris fremtid, og som tilgodeser brugernes behov

- aktiviteter i og til fordel for smaa og mellemstore virksomheder, dvs. foranstaltninger til teknologisk stimulering, som bygger paa erfaringerne fra CRAFT-foranstaltningerne, og gennemfoerlighedspraemier, som skal tilskynde de smaa og mellemstore virksomheder, isaer i mindre gunstigt stillede regioner, til at deltage og goere det lettere for dem

- aktiviteter, der er noedvendige for udvikling og formidling af viden, og som koncentreres omkring generiske teknologier og grupperes efter temaomraade.

Hovedvaegten laegges paa projekter af tydeligt tvaerfagligt og multisektorielt tilsnit, saaledes at den viden og teknologi, der bliver til og benyttes i hoejteknologisektorerne, paa den bedste maade bliver overfoert til og videreudviklet i de basisindustrier, som yder et stoerre bidrag til bruttofaktorindkomsten eller er omfattet af en industripolitik. Forskningsaktiviteterne skal foregaa omkring konsortier af leverandoerer, fabrikanter, slutbrugere, universiteter og forskningscentre. For saa vidt angaar de teknologier, hvor der allerede goeres en indsats baade paa nationalt og europaeisk plan, vil videnformidling blive stimuleret gennem oprettelse af koordinationsnetvaerk. Da EKSF-traktaten snart udloeber, vil ogsaa forskningsaktiviteter vedroerende nye staalprodukter og -processer gradvis kunne indgaa i programmet, saa staalsektorer, der befinder sig i en yderst kritisk situation, faar hjaelp. Endelig skal FFC gennemfoere supplerende foranstaltninger inden for de omraader, hvor det har kompetence, specielt indenfor omraade 2.1 »Materialeteknik« og 2.4. »Teknologi til genanvendelse af produkter, naar deres levetid er forbi«, som beskrevet senere (2).

d) styring af de udvalgte projekter; indsatsen vil blive vaesentligt koncentreret gennem vertikal koordinering inden for bestemte industrisektoren og netvaerksstrukturer, hvor samtlige projekter inden for et bestemt emne koordineres. I betragtning af, at den konkurrencemaessige fordel opnaas allerede i grundforskningsfasen, vil der i samtlige fremstillingsled, inklusive designfasen, blive sat ind paa at koordinere forskningsprojekterne omkring nogle faelles industrielle maal, hvorved der bliver mulighed for integration af teknologier og overfoersel af viden og styrkelse af samarbejdet mellem leverandoerer, fabrikanter og brugere og mellem industrisektorerne indbyrdes. Derved bliver der tillige stoerre synergi mellem deltagerne og bedre koordinering med komplementaere EF-programmer (f.eks. informationsteknologi, telematik, energi, miljoe og transport) og andre initiativer paa europaeisk plan; her taenkes isaer paa det mere markedsnaere EUREKA-initiativ, med hvilket der skal udveksles information mellem projekter og afholdes faelles konferencer.

VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK INDHOLD

Omraade 1: Fremstillingsteknologi til fremtidens industri

1. Baggrund

Den Europaeiske Unions indsats skal ifoelge hvidbogen om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse koncentreres omkring de teknologiske omraader og anvendelser, der har virkninger inden for en lang raekke industriaktiviteter, og som understoetter en baeredygtig oekonomisk udvikling, rationel udnyttelse af naturressourcerne og optimal udnyttelse af de menneskelige ressourcer. Emnet beroerer hele den forarbejdende industri og alle processer. Maalet er at udvikle og anvende generiske industrielle metoder og teknologier til udvikling, konstruktion, ingenioerteknik, organisation, produktion og opretholdelse af hoej kvaliktet og hoej vaerditilvaekst, saaledes at den europaeiske industri kan holde sig paa forkant med den teknologiske udvikling og forberede fremtidens fabrik. Integrering af ny avanceret teknologi i produktionssystemerne, herunder infrastruktur og anlaeg, vil medvirke til at forbedre industriens konkurrenceevne og skabe ny beskaeftigelse, idet den vil give lavere omkostninger, stoerre paalidelighed og sikkerhed og hurtigere markedsfoering af produktet. Den vil ligeledes bidrage til at forbedre miljoeet og hoejne sundhed og sikkerhed paa arbejdspladsen.

2. Aktivitetsforslag

Forskningsaktiviteterne tager sigte paa udvikling og integrering af de mest avancerede vaerktoejer inden for konstruktion og ingenioerteknik. Disse generiske teknologier skal anvendes i produktionssystemerne, saaledes at der opfyldes behov inden for netvaerk mellem virksomheder og for optimering af industrianlaeg, forholdet mellem omkostninger og effektivitet, produktkvalitet og forvaltning af de menneskelige ressourcer. Hovedmaalet er oeget konkurrenceevne gennem hoejere produktivitet, stoerre fleksibilitet og bedre kvalitet; gennem forskningen skal man soege at finde en passende balance, naar der er mulighed for at vaelge mellem fuldstaendig automatisering og simpel anvendelse af menneskelig arbejdskraft. Hovedvaegten skal laegges paa integrering af intelligente teknikker og computerteknikker; de seneste fremskridt inden for prototyping; anvendelse af kognitiv teknik og mikrosystemteknologi; udvikling af nye indfaldsvinkler til produktionens tilrettelaegning; menneske-maskine-produktionssystem-graensefladerne; og teknologier til de kritiske punkter i produktionssystemer, bl.a. i forbindelse med »renere«, fleksibel og trimmet produktion. Begrebet renere produktion kraever effektiv og dermed mere rentabel udnyttelse af energi- og raavareressourcer. Det indebaerer, at forskningsindsatsen rettes mod formindskelse eller fjernelse af forureningen ved kilden og delvis eller fuldstaendig nedbringelse af den forurening, der slippes ud i naturen.

Omraade 1.1. Integrering af ny teknologi i produktionssystemerne

Behovet for hurtig og stadig tilpasning af produktionen til aendringer i efterspoergslen forudsaetter fleksible produktionssystemer og -strukturer, hvori der er integreret ny teknologi.

De staerkeste drivkraefter bag fremskridt er integrering af nye produktionsteknologier og informations- og styringssystemer og stigende miljoebevidsthed i virksomhederne. Derudover er anvendelse af computerstoettede fabrikationsteknologier (CAD/CAM) og tendensen henimod mikrosystemer og integrering af dem i produkterne ved at aendre paa gaengs praksis inden for industrien. Endelig skal der samtidig tages hensyn til optimering af udbytte og kvalitet, indvirkningen paa miljoe og beskaeftigelse samt uddannelse og arbejdsmiljoe; de tekniske udfordringer i denne forbindelse skal tages op og behandles inden for foelgende forskningsemner:

- generisk indfaldsvinkel, hvor alle den nye teknologis muligheder, herunder computerstoettet teknologi (CIME), styringssystemer, mekatronik og mikrosystemer tages i brug og integreres optimalt i produktionssystemerne, f.eks. inden for vaerktoejsmaskine- eller byggesektoren

- forskning i ny fabrikationsteknologi (bearbejdning, samling og mikrofremstilling), som i hoejere grad opfylder den forarbejdende industris behov for paalidelighed og fleksibilitet, og som kan bruges til konstruktion, vedligeholdelse og mere effektiv genanvendelse af industrisystemer og -anlaeg

- forskning med sigte paa produktionssystemer af hoej kvalitet, som er baseret paa hurtig identifikation, opsamling og transmission af data fra fremstillingsprocessen eller anvendelsen af maskiner og anlaeg; dataene kan enten beskrive produktions- eller serviceparametre eller udgoere referencevaerdier til loebende forbedring af industriprocesserne.

Omraade 1.2. Udvikling af teknologi til renere produktion

I et fuldstaendig integreret produktionssystem afhaenger slutproduktets samlede kvalitet i stigende grad af fremskridt inden for materialelaere, processtyring og viden om de faenomener, der indgaar i processerne. Det er derfor noedvendigt at oege den noedvendige viden om tilrettelaeggelse og styring af mere og mere komplekse processer og i saerdeleshed tilrettelaeggelse og anvendelse af nye »renere« teknikker. Som eksempel kan fremdrages den kemiske industri, der med en aarlig omsaetning paa ca. 200 mia. ECU er en af de sektorer i Europa, der har den stoerste indtjening. Alligevel, og selv om den er foerende paa verdensplan, er den hele tiden under pres, og den har behov for grundlaeggende FTU, bl.a. til udvikling af mere miljoevenlige processer. De prioriterede forskningsomraader kan beskriver saaledes:

- bedre tilrettelaegning og styring af stadig mere komplekse industriprocesser under hensyntagen til udviklingen inden for kunstig intelligens og anvendelse af styringsstrategier, hvilket kan foere til stoerre produktivitet og sikkerhed og mindre behov for affaldsforvaltning

- forskning i helt nye teknikker inden for kemiteknik, biokemi og bioteknologi, som anvendt inden for industriprocesser kan foere til produktivitets- og effektivitetsforbedringer som foelge af stoerre viden om de grundlaeggende faenomener, samtidig med at der tages hensyn til forureningsforebyggelse, genanvendelse og processernes sikkerhed.

Omraade 1.3. Rationel udnyttelse af raamaterialer

Rationel udnyttelse af raamaterialer skal ses i global sammenhaeng, hvor der sigtes efter at sikre ressourceforsyningerne samtidig med, at der tages hensyn til miljoeet. Da denne sektor rummer gode beskaeftigelsesmuligheder, vil hovedvaegten blive lagt paa teknologi, der kan fastholde eller oege beskaeftigelsen under forsvarlige sikkerheds- og sundhedsforhold og hensyntagen til det globale system. Forebyggelse af forurening samtidig med, at produktiviteten forbedres og ressourcerne allokeres mere effektivt, er ogsaa vigtige parametre for industrien. Man vil isaer forsoege at goere fremskridt med teknikker, der undgaar »problemaffald« eller genbruger affald. De prioriterede forskningsomraader modsvarer en global opfattelse af industrisystemerne, hvor hele materialecyklusen optimeres, lige fra raastof til faerdigvare:

- nye teknologier til sikring af varige raastofforsyninger, bl.a. inden for minedrift og efterforskning

- forskning i nye processer og teknikker til behandling af malm og til produktion af metaller og industrimineraler med det formaal at nedbringe produktionsomkostningerne og afhjaelpe sikkerheds-, miljoe- og energiproblemer

- tvaerfaglige tiltag i tilknytningen til produktion, udnyttelse og brug af raastoffer, saaledes at anvendelse af restprodukter som udgangsmaterialer i produktionsprocesserne kan blive rentabel.

Omraade 1.4. Produktionssystemer paalidelighed

I Faellesskabet er nogle af industriens hovedmaal at garantere, at fabrikker, byggepladser, miner, offshoreanlaeg osv. er sikre, og at soerge for arbejdstagernes og deres familiers sikkerhed og sundhed. Derfor maa der i den teknologiske forskning laegges vaegt paa nye metoder til diagnosticering af potentiel farlige svigt og stadig kontrol af anlaeg, bygningsvaerker, infrastruktur og maskiner. Der maa ligeledes soerges for midler til effektivt vedligehold og muligheder for at gribe ind i rette tid, saa graden af raadighed over anlaeggene bliver hoej, hvilket indvirker direkte paa virksomhedernes oekonomi. Foelgende forskningsopgaver prioriteres hoejt:

- forskning i levetidskontrol af produktionsanlaeg og -systemer med tilknytning til sikkerheds- og paalidelighedskrav og baseret paa analyse af fejlmaader og optimering af teknikker til kontrol, overvaagning, diagnosticering, vedligehold og reparation

- forskning i nye in situkontrolsystemer, der er baseret paa indbygning af intelligente materialer, foelere, aktuatorer og mikrosystemer og anvendelse af avanceret teknologi, f.eks. visionssystemer eller eksisterende informations- og kommunikationsteknologi, til overvaagning og diagnosticering i store anlaeg og til produktionsovervaagning i »rene fabrikker«

- forskning og udvikling med henblik paa anvendelse af integrerede systemer og ekspertsystemer til styring og overvaagning af industrianlaeg og -processer, bl.a. gennem integrering af teknologisk viden, forbedring af ydeevne og paalidelighed og effektiv integrering af beslutningsstoettesystemer.

Omraade 1.5. Den menneskelige faktor i produktionssystemer

Forbedring af virksomhedernes organisation og graensefladen mellem menneske og maskine og mellem menneske og fabrik er en af industriens stoerste udfordringer. Ved processtyring er der mange situationer, hvor brugen af et system begraenses af, i hvilken grad operatoeren har tillid til den meddelelse, det giver ham. Denne tingenes tilstand kan ikke aendres blot ved at oege systemernes automatiseringsgrad, men der maa skabes systemer, som operatoeren kan forstaa og let kan uddannes i brugen af. Der er ligeledes tale om at flytte mennesker fra repetitivt og farligt arbejde over til mere loedige opgaver. Der skal goeres en betydelig indsats for at finde en automatiseringsgrad og -form, som passer til arbejdskraftens forskellige faerdigheder, og som garanterer, at operatoeren paa alle niveauer er klar over, at det er ham, der styrer maskinen og ikke omvendt. Der skal med en hoej total kvalitet for oeje tages hensyn til nye indfaldsvinkler til de menneskelige og organisationsmaessige aspekter af produktionssystemerne og arbejdet og soeges nye loesninger. Der er tale om foelgende forskningsemner:

- forbedring af produktionssystemers kvalitet gennem forskning i ergonomi, produktionsteknologier og tilrettelaegning af arbejdet, under saerlig hensyntagen til kulturelle faktorer, operatoerens kompetence og eventuelle saerlige krav til det paagaeldende arbejde

- forbedring af arbejdsvilkaarene, sikkerheds- og sundhedsforholdene samt graensefladen mellem menneske og maskine og mellem menneske og fabrik gennem harmonisering af kodekser for god praksis for virksomhedsorganisation og optimal anvendelse af avanceret fabrikations-, produktions- og bygningsteknologi

- forskning i planlaegningsmetoder og logistiske metoder og integrering af dem i industrivirksomheder generelt og deres miljoe.

Omraade 2: Teknologi for produktinnovation

1. Baggrund

Den europaeiske industris konkurrenceevne afhaenger af dens evne til at fremstille nye produkter med hoejere vaerditilvaekst, som modsvarer de stigende kvalitetskrav paa markedet. Dette maal kan naas ved at udvikle nye konstruktionsmetoder, der bygger paa hele produktets livscyklus og indebaerer brug af faerre og mindre komplekse materialer, lavere produktionsomkostninger og kortere produktionstid og foerer til renere produkter med hoejere kvalitet og paalidelighed, under hensyntagen til miljoeet og en baeredygtig udvikling. Materialeforskningen kan vaere med til at finde nye loesninger, hvor nogle allerede eksisterende teknologier er optimeret, goere avancerede materialer mindre komplekse og nedbringe skadevoldende forurening og produktionsomkostningerne gennem genvinding og genanvendelse af brugte materialer, f.eks. komponenter med hoej vaerditilvaekst.

Set fra denne synsvinkel er aktivitetssektorerne inden for materialer og dertil knyttet teknologi centrale for den europaeiske industri. Saaledes vil verdensmarkedet alene for avancerede materialer vaere paa 200 mia. ECU i aar 2000. For Europa gaelder det om at vaere med fremme paa dette strategiske omraade, for det foerste ved at forbedre de processer, der saedvanligvis anvendes i de virksomheder, der fremstiller eller forarbejder materialer (metalfremstilling og forarbejdning, byggeri, tekstil, mv.), for det andet ved at soerge for, at anvendelse af de mest avancerede materialer er oekonomisk fordelagtig, baade i traditionelle industrigrene og i hoejteknologiske sektorer, og for det tredje ved at bidrage til det samlede systems konkurrencedygtighed og balance.

2. Aktivitetsforslag

Forskningsaktiviteterne skal ud fra en indfaldsvinkel, hvor produkternes samlede levetid tages i betragtning, tilvejebringe de midler, som bedst og i videst muligt omfang sikrer ressourcebesparelser, tilfredsstiller brugernes behov, foerer til fremstilling af kvalitetsprodukter til rimelig pris, er miljoemaessigt forsvarlige og tilgodeser de mest traengendes behov. Der skal gives foerste prioritet til forskningsemner vedroerende konstruktion og fremstilling af produkter, der er baseret paa bedre eller avancerede komponenter og materialer (isaer intelligente materialer), ikkeforurenende behandlingsprocesser og paa laengere sigt metoder, som i kraft af deres nyskabende karakter giver forventning om, at de hurtigt kan tages i praktisk anvendelse og dermed styrke den europaeiske industris teknologiske forspring, bl.a. i forbindelse med fastlaeggelse af, hvad der bliver fremtidens produkter. Som eksempel kan naevnes molekyleteknik og bioprocessing, som ikke fandtes for ti aar siden, men som kommer til at spille en vigtig rolle i de kommende 10 aar. Forskningen skal ligeledes omhandle fremstillingsmetoder, som kan forbedre traditionelle materialers egenskaber, saaledes at der opstaar en ny generation af produkter. I programmet skal der ligeledes goeres god plads til affaldsbehandling og genbrug af produkter afhaengigt af deres livscyklus, og der skal indgaa projekter vedroerende produkternes kvalitet, brugervenlighed og paalidelighed.

Omraade 2.1. Materialeteknik

Avancerede materialer benyttes i industrivarer, og deres egenskaber er ofte kritiske for disse mere og mere komplekse systemer, f.eks. motorer, elektronik, mekatronik og medicinsk udstyr. Deres opfoersel i hele produktets levetid skal tages i betragtning. Ofte saetter udviklingen inden for karakterisering af materialer en graense for, hvor hurtigt oekonomiens noeglesektorer kan udvikle sig. Det gaelder isaer inden for de hoejteknologiske sektorer men ogsaa i basisindustrier saasom kemisk industri, byggeri og maskinindustri. Det er grunden til, at FTU inden for materialekonstruktion, f.eks. molekylaer teknik, og mere eksperimentelle omraader er afgoerende for industriens trivsel i fremtiden. Markedskrav tvinger imidlertid ogsaa virksomhederne til at begraense brugen af for »eksotiske« materialer og i stedet satse paa forskning i forbedring af traditionelle materialer og kendte avancerede materialer. Forskning og udvikling skal foregaa paa foelgende omraader:

- innovation og integreret tilgang til teknikker til materialeforarbejdning og -behandling, herunder traditionelle materialer (f.eks. »Near Net Shape«-produktion, pulvermetallurgi og overfladebearbejdning), med henblik paa at forbedre materialeegenskaber, procesudbytter og produktkvalitet

- funktionelle og »intelligente« materialer til fremstilling af bedre produkter til brug inden for mange sektorer, bl.a. elektromotorer, aktuatorer, foelere og andre elektriske og mekaniske komponenter, herunder supraledende materialer

- tvaerfaglig forskning i materialer med henblik paa oekonomisk fordelagtig anvendelse af naturlige materialer i industriprodukter, bortskaffelse af eventuelle skadelige produkter, mulighed for genanvendelse af materialer samt forudsigelse af, hvordan materialernes strukturelle og funktionelle egenskaber paavirkes af genanvendelse flere gange

- forskning i syntese af hoejtydende materialer og kemiske produkter, f.eks. under anvendelse af computerstoettede teknikker til at opnaa bestemte egenskaber, saaledes at deres belastning af miljoe og sundhed goeres mindst mulig; det kan give sig udtryk i f.eks. bionedbrydelighed og muligheder for genanvendelse

- stoette til udvikling af fremtidens produkter og materialer, bl.a. via molekylaer teknik og supramolekylaer kemi; forskningen skal desuden rettes mod bioteknologiske materialer til industriprodukter og -processer, idet den koordineres med saerprogrammerne for forskning inden for bioteknologi og agroindustri.

Omraade 2.2. Nye metoder til konstruktion og fremstilling af produkter

Industriens konkurrenceevne skal sikres gennem optimal integrering af de nye teknologier og bedre synergi med de »intellektuelle« aktiviteter (f.eks. tjenesteydelser, ingenioerteknik og uddannelse). Maalet er i saerdeleshed at forkorte tidsrummet mellem udvikling og markedsfoering af et nyt produkt eller en ny proces. At vaere konkurrencedygtig paa markedet er i stadig stigende grad et spoergsmaal om tid. Det kraever, at ingenioererne paa én gang beskaeftiger sig med konstruktion, produktionsplanlaegning og markedsfoering. I forskningen i optimal ydeevne skal der dog ogsaa tages hensyn til hele produktets eller processens livscyklus, saaledes at alle problemer i denne forbindelse bliver loest. Op til 75 % af omkostningerne i hele levetiden og halvdelen af paalideligheds- og kvalitetsproblemerne kan henfoeres til denne kritiske konstruktionsfase. Konstruktion af produkter med meget hoej vaerditilvaekst og fremtidens produkter kraever forskning vedroerende foelgende:

- forskning i og anvendelse og integrering af nye udviklings- og konstruktionsmetodologier og ingenioertekniske metodologier, herunder anvendelse af den seneste udvikling inden for kognitiv teknik, computerstoettede metoder (CAD) og prototyping, under hensyntagen til planlaegning og gennemfoerelse af produktionssystemernes og hele livscyklusens kritiske faser

- forskning i analysemetoder og modeller inden for forarbejdning af produkter (f.eks. stoerkning) og produkters opfoersel (f.eks. deformation, vibration . . .)

- stoette til produktinnovation gennem oeget brug af en tvaerfaglig indfaldsvinkel, hvilket kraever integreret forskning i materialer, konstruktions- og fremstillingsmetoder, virkningerne heraf paa beskaeftigelsen og arbejdsmiljoeet, kvalitetskontrol og genanvendelse af produkter, saa man opnaar et gunstigere forhold mellem omkostninger og effektivitet og en reduceret samfundsmaessig og miljoemaessig belastning.

Omraade 2.3. Materialers og produkters paalidelighed og kvalitet

Forskning i bedre egenskaber med hensyn til paalidelighed, sikkerhed, og oekonomi er ikke uden forbindelse med det stigende behov for bedre kendskab til materialers, komponenters og produkters opfoersel. Dette emne, der tidligere har vaeret studeret indgaaende, er stadig hoejaktuelt paa grund af dets oekonomiske, samfundsmaessige og miljoemaessige betydning. Forskningen, der hovedsagelig skal bestaa i koordinerende aktiviteter, bliver om foelgende emner:

- studier, hvor modellering af mikro- og makrostruktur kombineres, hvormed paavisning af mikrofejl forbedres, og som medfoerer forbedring af materialers paalidelighed og sikkerhed og stoerre kendskab til faenomener i denne forbindelse

- tvaerfaglig angrebsvinkel med henblik paa styring af industriprodukters, -konstruktioners og -komponenters nedbrydning (korrosion, udmattelse, mv.) paa basis af modeller af deres faktiske opfoersel og bedre kendskab til relationerne mellem de indgaaende materialers egenskaber

- udvikling af nye maader, hvorpaa produkters og materialers kvalitet kan garanteres.

Omraade 2.4. Teknologi til genanvendelse af produkter, naar deres levetid er forbi

Hidtil har den teknologiske udvikling ofte haft negative foelger for miljoeet, baade under bearbejdning af materialer, under fremstilling og ved bortskaffelse af udtjente produkter. Imidlertid kan der i overensstemmelse med samfundets krav om en baeredygtig udvikling udvikles materialer, metoder og produkter, som baade tilfredsstiller oekonomiske krav og miljoekrav. Videnskab og teknologi giver i dag mulighed for allerede ved udformningen af produkterne at tage hensyn til deres samlede levetid og genanvendelse af materialerne herefter. Dertil behoeves der forskning i konstruktion af nye produkter og materialer, der kan genanvendes igen og igen, og udvikling af nye produkter, hvis levetid er forlaenget, f.eks. ved reparation eller hel eller delvis genanvendelse. Foelgende forskningsarbejde skal have hoejeste prioritet:

- stoette til forskning i ny teknologi og konstruktionsmetoder, der muliggoer genanvendelse eller reparation af produkterne, i saerdeleshed ved forenkling af montering og demontering, og reduktion af maengden af forskellige materialer og brug af faerre komponenter i produktet

- nye teknikker til genvinding og genanvendelse af materialer fra udtjente produkter og fastlaeggelse af metoder for kvalitetssikring, dvs. for opfyldelse af normer eller specifikationer for genanvendelse

- styrkelse af forskningen i sikre og rentable konstruktions-, reparations- og demonteringsteknikker, som tillader hel eller delvis genanvendelse af komponenter fra industrisystemer, konstruktioner og produkter.

Omraade 3: Transportmiddelteknologi

1. Baggrund

Den europaeiske integration og den nuvaerende oekonomisk tendens skaber et stadig stoerre behov for fleksible og effektive transportsystemer. De forskellige transportformers udvikling er utvivlsomt med til at skabe oekonomisk vaekst i de fleste europaeiske regioner og lande, isaer de yderst beliggende, men samtidig oeges de miljoe- og trafikproblemer, vi kender i dag. De forskellige transportformers indvirkning paa miljoeet er en begraensende faktor for denne sektors vaekst. Samfundet vil kun acceptere fremtidige transportformer, hvis der kan tilbydes mellem- og langsigtede loesninger paa saadanne problemer som energiforbrug og lokal og global forurening. Rationel brug af de forskellige transportformer er i forening med EF's industripolitik, transportpolitik, miljoepolitik og energipolitik et vigtigt element til at opnaa forbedringer med hensyn til kapacitet, energiforbrug, omkostningseffektivitet, komfort, kvalitet, sikkerhed, maengder, hastighed og miljoe. Det gaelder isaer for Europas flyindustri, bilindustri, jernbaner og skibsfart.

2. Aktivitetsforslag

Hovedmaalet er at styrke den europaeiske transportsektors videnskabelige og teknologiske grundlag. Der skal gennemfoeres en taet koordinering med de to foregaaende omraader og de oevrige saerprogrammer, f.eks. telematik, energi og transport. For fly-, bil- og jernbanesektoren samt skibsbygning skal der gives prioritet til forskningsopgaver inden for udvikling og konstruktion, avancerede materialer og fremstilling og vedligehold af avancerede transportmidler med det formaal at forbedre deres oekonomi, kapacitet, kvalitet og miljoevirkninger og faa dem hurtigere paa markedet. Der vil blive lagt saerlig vaegt paa forskning inden for flyteknik for at tilgodese denne sektors behov og give den mulighed for at eftervise, at den er i stand til at overfoere avanceret generisk teknologi til andre transportsektorer. Tidligere ivaerksatte foranstaltninger vil alt efter deres karakter blive viderefoert under de mest passende saerprogrammer under det fjerde rammeprogram.

Om det enkelte transportmiddel er konkurrencedygtigt kommer an paa, om det er muligt at fremstille dette til en konkurrencedygtig pris og tilbyde de rejsende sikkerhed, adgang og komfort under optimale forhold med hensyn til hastighed, raekkevidde, paalidelighed og effektivitet. Fremtidens koeretoejer skal desuden opfylde de nye krav, som oprettelse af tvaereuropaeiske net ifoelge hvidbogen stiller. Med henblik herpaa skal der ivaerksaettes forskning og udvikling inden for foelgende omraader.

Omraade 3.1. Udvikling og konstruktion af transportmidler og integrering af systemer

Dygtighed inden for konstruktion er et af industriens vigtigste midler til forbedring af sin konkurrenceevne og rentabilitet. Konstruktion af transportmidler er en saerlig udfordring, dels da transportmidlerne skal kunne opfylde en lang raekke funktioner, dels som foelge af effektiv integration af komplekse systemer i og uden for transportmidlerne og vekselvirkninger mellem dem. Forskningen skal derfor have til formaal at soerge for, at tvaerfaglige modelleringsteknikker kan eksistere side om side med analyse- og simuleringsvaerktoejer i et integreret transportmiddeludviklings- og konstruktionsmiljoe, hvor der goeres brug af den sidste nye teknologi, hoejtydende beregningsfaciliteter og multimediekommunikation. Forskningen skal finde sted paa foelgende omraader:

- udvikling af udviklings- og konstruktionsvaerktoejer og stoettesystemer, der skal anvendes til at fastlaegge konfiguration og udformning af transportmidler, udstyr, delsystemer og graenseflader, og hvori der hurtigt og let kan tages hensyn til brugerbehov og produktionsspecifikationer

- udvikling af en metodologi til at samle knowhow inden for materialer, sikkerhed, standarder, miljoebeskyttelse, fremstilling og vedligehold, saa transportmidlet globalt set bliver udformet optimalt

- udvikling af tvaerfaglige analysevaerktoejer og optimeringsvaerktoejer, der skal fungere som beslutningsstoette lige fra foerste ideskitse til den endelige prototypvalidering. Vaerktoejerne skal bl.a. daekke modellering, fremstillingsmetoder, og livscyklus omkostningsvurdering

- anvendelse af prototypingteknikker saasom virtuel virkelighed og stereolitografi til konstruktionsvalidering, udstyrsfunktionssimulering og optimal udnyttelse af transportmidler

- forskning i avancerede materialer, herunder staal og nonferrometaller, kompositmaterialer og kombinerede materialer, isaer til anvendelse ved hoej temperatur

- forskning i lette strukturer, herunder kompositstrukturer, til nedbringelse af transportmidlets vaegt og vaegten af specifikke delsystemer saasom undervogn, styretoej, transmission og hjaelpeudstyr.

Omraade 3.2. Fremstilling af transportmidler

Der er betydelige variationer i transportmiddelproduktionen med hensyn til tempo, maengder og fremstillingsnoejagtighed. Det er af stigende betydning for konkurrencen at kunne reagere hurtigt paa bestillinger af individuelt kundetilpassede transportmidler, hvilket taler for mere fleksibel og mere modulorienteret fremstilling og montering. Efterspoergslen efter lettere, hurtigere, mere effektive og billigere transportmidler tilskynder til anvendelse af andre materialer, f.eks. kompositter, til bygningen og stiller nye udfordringer til produktionsvolumen og fleksibilitet paa samlebaandene. Forskningen paa dette omraade skal derfor omhandle foelgende:

- udvikling af modulaere, fleksible og omstilbare fremstillingssystemer til produktion af komponenter og dele af homogene eller heterogene materialer, herunder kompositter og avancerede materialer

- udvikling af produktions- og forarbejdningsteknikker for avancerede materialer til brug bestemte steder i transportmidlet, f.eks. udstyr til energilagring og -omsaetning, herunder akkumulatorer og braendstofbeholdere, hjaelpeudstyr og poroese paneler til hybrid laminar stroemning

- udvikling og validering af mere effektive og mere oekonomiske metoder til kvalitetsstyring og proevning af store og komplekse strukturkomponenter.

Omraade 3.3. Teknologi til forbedring af transportmidlers effektivitet

Transportmidlers nyttevirkning og omkostningseffektivitet er afgoerende elementer for et effektivt transportsystem og for de forskellige leverandoerers konkurrenceevne. Forskningen skal omhandle foelgende:

- udvikling af teknikker til konstruktion og produktion af hoejeffektive fremdrivningssystemer med faa miljoevirkninger og lavt vedligeholdsbehov

- udvikling af modellerings- og forsoegsteknikker, der kan oege kendskabet til komplekse stroemningsfaenomener inden for aerodynamik, aerotermodynamik og hydrodynamik, og hvor der tages hoejde for saadanne aspekter som styring af laminar stroemning, chokboelgers udbredelse og vekselvirkninger mellem struktur og fluidum

- udvikling af teknikker til optimering af former og profiler, saa transportmidlernes fremdrivningsmodstand reduceres og deres stabilitet og dynamiske egenskaber forbedres

- hoejt integrerede avancerede styringssystemer med hoejintegritets-informationsbehandling til optimal koeretoejsdrift under anvendelse af eksisterende informations- og kommunikationsteknologi

- udvikling af metoder og vaerktoej til integrering af motor/transmission med sigte paa at opnaa optimal fremdrivningseffektivitet.

Omraade 3.4. Miljoeteknologi

I takt med det stigende transportudbud maa der med effektivitetsmaessige og oekonomiske kriterier foelge krav om mindre virkninger for miljoeet. Forskningen paa dette omraade beroerer ogsaa brugernes behov for komfort og effektivitet med saerlig vaegt paa, hvad der kan goere transportmidlerne mere acceptable for brugerne. Blandt forskningsemnerne er foelgende:

- nedbringelse af emissionens omfang, saaledes at skadevirkningerne for atmosfaeren bliver ekstremt lave eller nul, gennem anvendelse af koncepter baseret paa variabel cyklus og konstruktion af avancerede forbraendingskamre

- udvikling af miljoeovervaagningsteknikker til in situ paavisning af funktionsanomalier, der kan foere til oeget forurening

- identifikation af stoejkilder og analyse af stoejs udbredelse samt aktiv og passiv bekaempelse af stoej og vibrationer

- udvikling af teknologi til forbedring af transportmidlers dynamik, komfort og ergonomi, herunder affjedringssystemer, saeder og bagagerum

- udvikling af nyt lettere udstyr til forbedring af komforten for passagererne, herunder klimaanlaeg og tryksaetning af kabinen.

Omraade 3.5. Teknologi til forbedring af transportmidlernes sikkerhed

Maalet med forskningen er at medvirke til at opnaa en signifikant forbedring af sikkerheden ved transport fra en struktureret indfaldsvinkel, hvori indgaar de forskellige elementer af transportsystemet, f.eks. transportmidler, menneskelige aspekter og infrastrukturanlaeg. Der bliver bl.a. tale om en raekke analyser af sikkerhed og brugsopstillingsteknikker, kognitiv forskning samt strategier for reparation og vedligehold af koeretoejer, herunder forskellige tilgange til operationel og menneskelig styring, som afsloerer, hvilke faktorer der er bestemmende for sikkerhed og ydeevne. Forskningen skal omfatte udvikling af foelgende:

- struktureret tilgang til vurdering af risikoen ved brug af transportmidler og dertil hoerende driftssystemer, hvilket skal foere til udvikling af digitale hjaelpevaerktoejer inder for overvaagning og sikkerhed

- teknikker inden for passiv og aktiv sikkerhed med sigte paa forbedring af saadanne aspekter som kollisions- og brandmodstandsdygtighed og overlevelsesmulighederne for foerer og passagerer

- metoder og vaerktoejer til paavisning og afhjaelpning af menneskelige fjel, herunder dataindsamling og udvikling af et fejlscenario, som kan indgaa i en analyse af faktorer og metoder til evaluering af faktorernes vaegt

- inspektions-, vedligeholds- og reparationsstrategier og -teknikker for kritiske systemer og komponenter, hvilke bl.a. skal foere til bedre udformning af produkter, herunder store strukturer

- udvikling af simulatorer til uddannelse af operatoerer med reproduktion af deres adfaerd, hvori der indgaar elektromagnetiske komponenter, som ogsaa er integreret i styresystemernes edb-programmer.

Omraade 3.6. Teknologi til transportmiddeldrift

Transportmidlernes styresystemer og de operationelle systemer, som transportmidlers drift foregaar inden for, er af stor betydning for transportsystemernes effektivitet. Forskningen paa dette omraade skal omhandle foelgende:

- avanceret udformning af kontrol- og styresystemer og -udstyr i transportmidlerne under hensyn til behovet for integrering af dem i navigations- og kommunikationssystemer som f.eks. dem, der udvikles under telematikprogrammet

- udvikling af integrerede intermodale haandteringssystemer, der goere det let at foretage omladning og at foelge ladningerne

- avancerede teknikker og metoder til forebyggende vedligehold og tidstro slitagekontrol, herunder avancerede teknikker til ikkedestruktiv kontrol og intelligente strukturkoncepter.

* * *

I forbindelse med udvikling af ovennaevnte teknologier vil der blive taget hoejde for de forskellige transportsektorers behov:

Inden for flysektoren kommer forskningen til at dreje sig om frontlinjeteknologi, bl.a. inden for miljoebeskyttelse, dvs. bekaempelse af baade stoej og emissionen af forurenende stoffer, og udvikling af konstruktioner, der kan reducere det samlede energiforbrug. Aktiviteterne tager sigte paa at forbedre sikkerheden, foroege lufttransportkapaciteten og lette produktion, drift og vedligehold af kommende flygenerationer (hvilket supplerer aktiviteterne under telematikprogrammet og forskningsprogrammet vedroerende transportpolitik).

Inden for automobilsektoren bliver hovedvaegten lagt paa effektiv og fleksibel fremstillingsteknologi og teknologi, der er noedvendig for at udvikle intelligente, renere og sikre koeretoejer, under hensyntagen til aktiviteter under andre saerprogrammer.

Aktiviteterne inden for jernbanesektoren bliver isaer koncentreret om teknikker, der fremmer intermodalitet og interoperabilitet, og hoejhastighedstogs og bybaners effektivitet (el-traktionsudstyr, kontrol- og styringssystemer i det koerende materiel samt bremsesystemer).

Indsatsen inden for skibsbygning bliver bl.a. koncentreret om udvikling af en ny generation af fartoejer med automatiserede og integrerede specifikke funktioner (intermodalitet, interoperabilitet og graenseflade til havneinfrastruktur).

(1) Forskningsprogrammet for industriteknologi bygger paa informationsteknologi og andre generiske teknologier, som kan foere til innovation og konkrete anvendelser i fremstillingsindustrien. Programmet frembringer til gengaeld data, viden og ekspertise for forskningsprogrammet for informations- og kommunikationsteknologi, der har til formaal at udvikle ny informations- og kommunikationsteknologi til avancerede konstruktions- og fabrikationssystemer. De to programmer bliver gjort komplementaere gennem naert samarbejde og specifikke indbyrdes beroeringsflader.

(2) I bilag IV findes en mere detailleret beskrivelse af de forskningsaktiviteter, der er definerede i et saerskilt forslag til raadsbeslutning, med henblik paa at sikre deres gennemsigtighed med de tilsvarende indirekte.

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

NAERMERE BESTEMMELSER OM PROGRAMMETS GENNEMFOERELSE

1. Betingelserne for Faellesskabets finansielle bidrag er fastsat i bilag IV til afgoerelsen om det fjerde rammeprogram.

Reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i programmet samt reglerne for formidling af forskningsresultaterne er fastsat i de bestemmelser, der er omhandlet i traktatens artikel 130 J.

Ved gennemfoerelsen af dette program gaelder dog foelgende saerlige/afvigende bestemmelser:

1.1. foelgende kan deltage i programmet med finansiel stoette fra Faellesskabet:

a) alle juridiske personer, der er etableret i, eller som regelmaessigt gennemfoerer FTU i:

- Faellesskabet

- et tredjeland, der er helt eller delvist knyttet til gennemfoerelsen af programmet i henhold til en aftale mellem Faellesskabet og det paagaeldende tredjeland

b) Det Faelles Forskningscenter

1.2. foelgende kan deltage i programmet uden finansiel stoette fra Faellesskabet, forudsat at deres deltagelse er af interesse for Faellesskabet:

a) juridiske personer, der er etableret i et land, som har indgaaet en aftale med Faellesskabet om videnskabeligt og teknisk samarbejde, der vedroerer aktiviteter under programmet, forudsat at deres deltagelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i den paagaeldende aftale

b) juridiske personer, der er etableret i et europaeisk land

c) internationale forskningsorganisationer

1.3. i behoerigt begrundede tilfaelde kan deltagelse fra internationale organisationer beliggende i Europa finansieres paa samme grundlag som deltagelse fra Faellesskabets egne organisationer.

2. Programmet gennemfoeres ved hjaelp af indirekte foranstaltninger, hvor Faellesskabet medfinansierer FTU-aktiviteter, som gennemfoeres af tredjeparter eller af FFC's institutter i samarbejde med tredjeparter:

2.1. Foranstaltninger med omkostningsdeling, som omfatter foelgende foranstaltninger:

- industrielle FTU-projekter, som gennemfoeres af virksomheder, forskningscentre og universiteter, herunder konsortier, som i forbindelse med integrerede foranstaltninger samler dem omkring et faelles maal

- projekter vedroerende grundforskning inden for tematiske net, der skal oprettes omkring generiske teknologier af strategisk betydning for den europaeiske industri, med deltagelse fra virksomheder, forskningscentre og universiteter

- teknologistimulerende foranstaltninger, som skal tilskynde til og lette smaa og mellemstore virksomheders deltagelse, dels ved hjaelp af en praemie, der daekker en FTU-foranstaltnings forundersoegelsesfase, herunder soegning efter partnere dels gennem forskningssamarbejde. Denne praemie ydes efter udvaelgelsen af forslag, som kan forelaegges naar som helst.

2.2. Samordnende foranstaltninger, der bestaar i samling, navnlig via samordningsnet, af FTU-projekter, som allerede finansieres af offentlige myndigheder eller private organer. Medlemsstaterne hjaelper Kommissionen med at finde frem til de laboratorier eller institutter, der skal tilknyttes foranstaltningerne, saa de vigtigste aktiviteter kommer med i denne samordningsindsats.

Samordnende foranstaltninger kan under dette program ogsaa anvendes som forundersoegelse af gennemfoerligheden og til fastlaeggelse af indholdet i forskningsforanstaltninger med omkostningsdeling.

2.3. Saerforanstaltninger, som tager sigte paa indfoerelse af vaerktoejer til generelle anvendelsesformaal i forskningscentre, universiteter og virksomheder samt foranstaltninger til stoette for Faellesskabets politik. Disse foranstaltninger tjener bl.a. til at faa netvaerkssamarbejde mellem industrivirksomheder, fabrikanter, brugere, universiteter og forskningscentre til at fungere; disse netvaerk har hver deres teknologiske eller industrielle maal, og hensigten med dem er at lette integrering og overfoersel af viden, ogsaa i de mindst gunstigt stillede regioner, og sikre bedre hensyntagen til markedsbehovene. Foranstaltningerne kan bestaa i medfinansiering af informations- eller personaleudveksling, specifik uddannelse, konferencer, workshops eller seminarer samt eventuel finansiering af koordinering og samordning af forskningsprojekter, ikke blot under saerprogrammet men ogsaa under andre europaeiske programmer eller initiativer (f.eks. EUREKA) eller nationale programmer.

2.4. Forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger, som omfatter foelgende foranstaltninger:

Ledsageforanstaltninger har til formaal at goere programmet mere effektivt ved at goere det lettere tilgaengeligt og mangedoble dets virkninger. Foranstaltningerne kommer til at gaelde under hele programforloebet og bliver gennemfoert i taet samarbejde med de supplerende aktiviteter under det tredje rammeprogram for forskning og udvikling. Der bliver gjort en saerlig indsats for at integrere teknikker og udveksle viden mellem projekter og sektorer indbyrdes og med andre europaeiske initiativer, saasom EUREKA og ESA. For at sikre optimal udnyttelse skal der straks fra begyndelsen og under hele opfoelgningen af FTU-projekterne tages hensyn til faktorer, der kan fremme senere udnyttelse af resultaterne. Der bliver tale om foelgende:

- undersoegelser til stoette for dette program og til forberedelse af eventuelle fremtidige foranstaltninger

- stoette til udveksling af oplysninger, konferencer, seminarer, workshops og andre videnskabelige eller tekniske sammenkomster, herunder sektorbestemte eller tvaerfaglige koordineringsmoeder,

- brug af ekstern ekspertviden, herunder adgang til videnskabelige data

- undersoegelser til evaluering af de sociooekonomiske konsekvenser samt de eventuelle teknologiske risici, der er forbundet med samtlige projekter under dette program, i tilknytning til saerprogrammet for maalrettet sociooekonomisk forskning

- udannelse i forbindelse med den forskning, der er omfattet af programmet

- uafhaengig evaluering (inklusive undersoegelser) af forvaltningen af og resultaterne fra aktiviteterne under programmet

- formidling af forskningsresultater og stoette til deres udnyttelse

- foranstaltninger til stoette for driften af oplysningsnet og decentraliseret bistand til smaa og mellemstore virksomheder, samordnet med Euromanagementforanstaltningen vedroerende FTU-audit

- stipendier og tilskud, som letter teknologioverfoerslen til industrien i forbindelse med loebende forskningskontrakter.

BILAG IV

BESKRIVELSE AF DET FAELLES FORSKNINGSCENTERS (FFC'S) FORSKNINGSAKTIVITETER SVARENDE TIL EMNERNE OMFATTET AF DETTE SAERPROGRAM OG GENSTAND FOR FORSLAG TIL RAADETS BESLUTNING OM FFC'S PROGRAM (KOM(94) 68 ENDELIG UDG. - 94/0095 (CNS))

FFC's bidrag inden for denne sektor tager sigte paa en forbedring af europaeisk industris konkurrenceevne gennemfoert i snaever samordning med de tilsvarende handlingsprogrammer med omkostningsdeling. Det vil blive koncentreret om standardforberedende forskning, som bortset fra visse undtagelser vil blive gennemfoert inden for rammerne af det net af europaeiske forskningsorganer, som har interesse og kompetence i denne type forskning, og i samarbejde med standardiseringsorganer, navnlig Den Europaeiske Standardiseringsorganisation (CEN). Dette vil sikre, at der lige fra starten tages hensyn til industriens globale behov.

Materialeforskningen vil hovedsagelig vaere rettet mod de nedenfor anfoerte sektorer, som frembyder en standardforberedende dimension og et vigtigt potentiale for saa vidt angaar udbredelsesteknologier, ved at laegge hovedvaegten paa renere teknologier:

- keramik, metaller og kompositmaterialer: procesudvikling, undersoegelse af overflader og samlinger, forbedring af de teknologiske egenskaber, karakterisering og demonstration

- teknikker til karakterisering og aendring af overflader; ionimplantation og laserstraaler, beskyttelsesbeklaedning, ikkedestruktive evalueringsmetoder

- standardforberedende forskning, som kan foere til standarder for materialers egnethed til genbrug, herunder udviklingen af en database for genanvendelige materialer (oekologiske karakteristika og anslaaet levetid).

Disse arbejder tager sigte paa snaevert samarbejde med de paagaeldende nationale laboratorier at opnaa den noedvendige videnskabelige viden til en industriel anvendelse af disse materialer og at forsyne standardiseringsorganisationerne med den noedvendige viden med henblik paa en standardisering.