A4-0122/94

Beslutning om hvidbogen om europaeisk social- og arbejdsmarkedspolitik - En vej frem for Unionen

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens hvidbog om europaeisk social- og arbejdsmarkedspolitik - En vej frem for Unionen (KOM(94)0333 - C4- 0087/94,

- der henviser til sine beslutninger af 10. marts 1994 om konsekvenserne for socialpolitikken af virkeliggoerelsen af Den OEkonomiske og Monetaere Union og om beskaeftigelsen i Europa ((EFT C 091 af 28.03.1994, s. 230 og 224.)),

- der henviser til faellesskabspagten om arbejdstagernes grundlaeggende arbejdsmarkedsmaessige og sociale rettigheder (KOM(89)0568),

- der henviser til groenbogen om europaeisk socialpolitik (KOM(93)0551 - C3-0490/93),

- der henviser til betaenkning fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskaeftigelse og udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder (A4-0122/94),

A. der henviser til, at det indre markeds dynamik noedvendiggoer etablering af et aegte socialt integreret Europa,

B. der henviser til, at et saadant socialt integreret Europa boer vaere baseret paa de faelles vaerdier, som »den europaeiske sociale model« bygger paa, og som boer bevares, navnlig for saa vidt angaar den grundlaeggende ret til social beskyttelse,

C. der henviser til, at den oekonomiske og sociale samhoerighed, der som anfoert i EF-traktatens artikel 2 er en af Den Europaeiske Unions vigtige opgaver, bringes i fare af arbejdsloesheden, og at jobskabelse boer vaere Den Europaeiske Unions hoejeste prioritet,

D. der henviser til, at de nationale ordningers forskellighed og kompleksitet (social lovgivning og social beskyttelse) berettiger til en faellesskabsaktion, hvis vaerdi netop beror paa, at den er faelles og giver mulighed for at opnaa et mindstemaal af beskyttelse i Unionen og samordne de naevnte nationale ordninger,

E. der accepterer, at subsidiaritetsprincippet boer give mulighed for at fremme socialpolitikken,

F. der henviser til, at processen henimod Den OEkonomiske og Monetaere Union boer ledsages af en solidarisk proces til fremme af social konvergens, der sigter mod forbedring af niveauet for social beskyttelse og mod at undgaa eventuelle negative sociale virkninger,

G. der henviser til, at det ofte er kvinder, som udgoer de grupper, der er saerligt beroert af fattigdom, arbejdsloeshed og lave loenninger,

H. der henviser til, at loesningen paa problemet med social udstoedelse og marginalisering af de mest saarbare sociale grupper, herunder de hjemloese baade i by- og landomraader, er et faenomen, der beroerer alle Den Europaeiske Unions oekonomier, og selv om det primaere ansvar ligger hos de nationale og lokale myndigheder, er det ikke desto mindre vigtigt, at der soeges en loesning paa dette vaesentlige problem inden for rammerne af alle Unionens politikker, navnlig gennem det naeste program til bekaempelse af social udstoedelse og fremme af solidariteten,

Overordnede principper for Unionens socialpolitik

1. mener, at arbejdsloesheden er det alvorligste problem i EU, og at prioriterede maalsaetninger er kampen for beskaeftigelse, opfyldelsen af faellesskabsmaalsaetningen om, at enhver borger i EU, som oensker at arbejde, ogsaa skal skaffes arbejde, samt hermed de offentlige myndigheders opfyldelse af deres pligt til at tilvejebringe de forhold, der kan skabe arbejde; minder om behovet for stoerre fleksibilitet i socialpolitikken paa nationalt og europaeisk plan for bedre at kunne reagere paa de nye udfordringer paa arbejdsmarkedet, men advarer mod de camouflerede forsoeg paa under daekke af beskaeftigelsesfremme at nedbryde den sociale model;

2. mener, det er noedvendigt at tilstraebe enighed paa unionsniveau om begrebet konkurrenceevne og om minimumsnormer for social fremgang; begreberne social fremgang, oekonomisk velstand, konkurrenceevne og forbedret produktivitet kan ikke vaere modsatrettede; Den Europaeiske Union boer foroege konkurrenceevnen, samtidig med at velfaerdsstaten bevares;

3. bekraefter sit engagement til fordel for den europaeiske sociale model, der er baseret paa den sociale markedsoekonomi; er imidlertid af den opfattelse, at der paa europaeisk plan boer fastlaegges faelles normer med henblik paa at forhindre illoyal konkurrence paa det sociale omraade;

4. mener, at en grundlaeggende sociallovgivning, der gaelder og haandhaeves i hele Faellesskabet, er et egnet instrument til gradvis at oprette en social union samtidig med OEMU'en;

Instrumenter, der kan inddrages

5. mener paa baggrund af en vis tendens til afregulering, at lovgivning under alle omstaendigheder er og bliver det vigtigste instrument til forankring af de sociale rettigheder i gaeldende ret, selv om der paa hensigtsmaessig maade kan gennemfoeres en vis forenkling og ajourfoering med inddragelse af arbejdsmarkedets parter;

6. stoetter Kommissionen i dens bestraebelser paa at udnytte alle de muligheder, der er indeholdt i aftalen om socialpolitikken, for sammen med arbejdsmarkedets parter at opnaa fremskridt i Unionens socialpolitik; manglende aftaler i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter kan ikke forhindre, at man gaar videre ad lovgivningens vej;

7. mener, at alle medlemsstater boer acceptere de opnaaede faellesskabsresultater paa det sociale omraade;

8. opfordrer desuden Kommissionen til at styrke kontrollen med gennemfoerelsen i national ret og den konkrete anvendelse af gaeldende faellesskabsret paa det sociale omraade gennem:

- stoerre opmaerksomhed over for borgernes klager

- hurtigere anvendelse af overtraedelsesproceduren

- anvendelse af den i EF-traktatens artikel 171 fastsatte fremgangsmaade

- tilsyn med gennemfoerelsen i nationalret gennem etablering af samarbejde med de nationale arbejdstilsynsorganer og ved at inddrage saerorganerne, f.eks. Arbejdsmiljoeagenturet i Bilbao og Det Europaeiske Institut til forbedring af Leve- og Arbejdsvilkaar i Dublin og CEDEFOP;

mener, at Kommissionen boer raade over det noedvendige personale til at gennemfoere denne maalsaetning;

9. mener, at revisionen af Unionstraktaten i 1996 og de forudseelige foelger af Den OEkonomiske og Monetaere Union ved udgangen af dette aarti er tilstraekkelig grund til at give Unionen en aegte social dimension ved at indarbejde de grundlaeggende sociale rettigheder, som er fastsat i pagten af 1989, i traktaten (navnlig princippet om ikke- forskelsbehandling), ved at inkorporere aftalen om socialpolitikken i traktaten og ved at udvide Unionens befoejelser paa dette omraade og indfoere kvalificeret flertalsafstemning samt proceduren med faelles beslutningstagning paa de omraader, der er relevante for socialpolitikken;

10. glaeder sig i den forbindelse over Kommissionens loefte om i loebet af 1995 i samarbejde med Europa-Parlamentet at arrangere en faelles hoering med henblik paa en vurdering af opnaaede resultater, problemer og perspektiver efter vedtagelsen af socialpagten;

11. konstaterer, at de prioriterede omraader i hvidbogen om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse (KOM(93)0700 - C3-0509/93), saerligt dem, der blev vedtaget paa Det Europaeiske Raads moede i Bruxelles i december 1993, stadig har gyldighed, og beklager, at de samlede planlagte investeringer hertil stadig venter paa bevilling af tilstraekkelige budgetmidler, idet det navnlig henviser til Det Europaeiske Raads afgoerelser paa topmoederne i Edinburgh og Essen om at stille midler til raadighed samt oprette en europaeisk investeringsfond til finansiering af de transeuropaeiske net;

12. opfordrer Kommissionen til at beskaeftige sig med sammenhaengen mellem familiepolitikkerne og de sociale sikringsordninger og de problemer, der skyldes den stigende andel af aeldre i befolkningen;

13. henviser endvidere til sit krav om, at der i internationale handelsaftaler indarbejdes social- og miljoeklausuler, og afventer derfor konkrete forslag til gennemfoerelse af de vedtagne retningslinjer for det nye 10-aarige referencesystem i international handel;

Beskaeftigelse

14. gentager, at det er noedvendigt med en effektiv oekonomi og et effektivt samfund, en baeredygtig oekonomisk vaekst, hvor der tages hensyn til miljoekrav, og som ledsages af finansielle foranstaltninger, der er i samklang med realoekonomien, dynamiske strukturaendringer, et fleksibelt og bedre fungerende arbejdsmarked ledsaget af aktioner til fremme af faglig uddannelse og et tilbud om aktive og effektive offentlige tjenesteydelser paa beskaeftigelsesomraadet, uden at den noedvendige fleksibilitet svaekker grundlaget for den sociale beskyttelse;

15. bemaerker, at det for at bekaempe langtidsledigheden er paakraevet med vidtgaaende aktioner fra arbejdsformidlingskontorernes side med respekt for personlig motivation, uddannelse, omskoling, arbejdserfaring og formidling; henviser i denne forbindelse til Delors' hvidbog, hvori det paapeges, at en budgetforoegelse fra 0,17% af BNP til 0,5% af BNP til offentlig arbejdsformidling over en treaarig periode vil medfoere et fald i arbejdsloesheden paa 100.000 i det foerste aar, 400.000 i det andet aar og 1 mio i det tredje aar; erindrer om, at denne budgetforoegelse ikke skulle foere til nogen generel foroegelse af de nationale budgetter; understreger noedvendigheden af et mellemstatsligt samarbejde paa dette omraade; opfordrer Kommissionen til at foere en fortloebende dialog med Raadet om dette spoergsmaal;

16. tilskynder Kommissionen til at fortsaette sine bestraebelser paa

- at udvikle EURES-netvaerket og opfordrer under henvisning til den vigtige rolle, arbejdsmarkedets parter spiller, Kommissionen til at styrke samarbejdet med disse og goer opmaerksom paa graenseomraadernes pilotfunktion

- at udbrede dette netvaerk til de lokale arbejdsmarkeder og i snaevert samarbejde med de ansvarlige for disse

- at udarbejde et program over sociale ledsageforanstaltninger (sproguddannelse, etablerings- eller omstillingsstoette) til fordel for arbejdstagere, der benytter sig af den frie bevaegelighed;

17. betoner noedvendigheden af

- investeringer i ren teknologi

- direkte stoette i form af risiko- og startkapital til oekologiske produktionsvirksomheder og lokale initiativer, som indgaar i den sociale oekonomi

- stoette til smaa og mellemstore virksomheder og til smaa haandvaerksvirksomheder med indfoerelse af skattelettelser eller anden form for stoette af oekonomisk eller administrativ art

- stoette til positive og fornyende forsoeg inden for jobskabelse og fremme af unges og kvinders igangsaetterinitiativer (NOW-programmet)

- stoette til beskaeftigelsen i servicesektoren, til faellesskabsinitiativerne og til programmerne til fremme af lokaludvikling;

18. anmoder Kommissionen om at optage de operationelle forslag, der er indeholdt i dets beslutning af 8. juli 1992 om det europaeiske arbejdsmarked efter 1992 ((EFT C 241 af 21.09.1992, s. 51.)) og af 10. marts 1994 om hvidbogen om beskaeftigelse, vaekst og konkurrenceevne i det kommende sociale handlingsprogram;

19. noterer sig betydningen af den selvstaendige sektor i EU; opfordrer Kommissionen og Raadet til at vaere mere opmaerksomme paa, at denne sektor skattepolitisk og med hensyn til social sikring behoever mere stoette, end den for oejeblikket nyder;

Faglig uddannelse

20. mener, at deltagelse i uddannelse og videreuddannelse er en grundlaeggende rettighed for alle, og at det er et positivt element i bekaempelsen af arbejdsloesheden, og tillaegger det derfor stor betydning, at der paa europaeisk niveau gennemfoeres saerlige finansielle foranstaltninger inden for skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse;

mener, at Kommissionens forslag om at lade arbejdsmarkedets parter forhandle en kollektiv europaeisk aftale om videreuddannelse er vigtig, og er desuden af den opfattelse, at arbejdsmarkedets parter boer indbydes til at deltage i forhandlinger paa europaeisk niveau, i det mindste inden for visse omraader, om de naermere vilkaar for anerkendelse af eksamensbeviser; opfordrer Kommissionen til at sikre fuldstaendig gennemfoerelse af de gaeldende bestemmelser for anerkendelse af eksamensbeviser;

21. Stoetter Kommissionen i dens bestraebelser paa at fremme laerlingeuddannelsesordningerne med henblik paa integration i det erhvervsaktive liv; finder forslaget om at opstille maal, der skal naas gradvis frem til aar 2000, og hvormed man kan komme analfabetismen til livs og loese problemerne omkring mangelen paa grundlaeggende faerdigheder hos de unge, der forlader skolen, vaesentligt; foreslaar, at Kommissionen udarbejder et graenseoverskridende program for stoette til smaa og mellemstore virksomheder;

Lovgivning

22. finder det presserende at loese op for blokeringen af alle de lovgivningsforslag, som Raadet endnu ikke havde vedtaget den 1. januar 1995; mener at de forslag, der ikke kan vedtages af alle femten lande, boer vedtages i henhold til protokol nr. 14, medmindre de omhandler grundlaeggende rettigheder;

23. advarer Kommissionen mod fristelsen til at lade sig stille tilfreds med et direktiv (gaeldende for 14 medlemsstater) udelukkende om foraeldreorlov, og opfordrer den til fasthed i dens bestraebelser paa at foreslaa et rammedirektiv, der skal omhandle hele problemkomplekset vedroerende et afbalanceret forhold mellem familieliv og arbejdsliv;

24. opfordrer Kommissionen til at fremsaette forslag, der skal sikre alle lige muligheder paa arbejdsmarkedet uafhaengig af alder, race, koen, handicap eller tro;

25. mener, at Kommissionen boer undersoege muligheden for at foreslaa et rammedirektiv om de forskellige loesningsmodeller for frivillig deltagelse i deltidsarbejde, et direktiv om individuelle afskedigelser, et direktiv om beskyttelse af personlige oplysninger om arbejdstagerne og et direktiv om retten til hoering og information i virksomheder med mere end 50 arbejdstagere, samt at den boer fortsaette med at udbygge politikken for sikkerhed og sundhed paa arbejdspladsen og for forebyggelse af arbejdsulykker; opfordrer Kommissionen til at forelaegge et fjerde aktionsprogram for sikkerhed og sundhed paa arbejdspladsen;

26. anmoder om, at der snarest muligt udarbejdes en ny forordning for graensearbejdere, der navnlig skal indeholde bestemmelser om social beskyttelse og beskatning;

27. understreger, at nye direktivforslag om de forskellige former for atypiske arbejdsforhold boer indeholde bestemmelser om social sikring og afloenning svarende til dem, der findes i forbindelse med andre former for beskaeftigelse;

Lige muligheder for kvinder og maend

28. opfordrer Kommissionen til at sikre maend og kvinder lige muligheder for adgang til alle Den Europaeiske Unions uddannelsesprogrammer og at udarbejde foranstaltninger for at opmuntre kvinder til at erhverve sig faglig kunnen eller forbedre deres kvalifikationer, navnlig inden for utraditionelle arbejdsomraader;

29. konstaterer, at adgangen til beskaeftigelse ogsaa er afhaengig af hensigtsmaessige bestemmelser om infrastrukturer og pasningsmuligheder for boern og andre personer, som der bestaar forsoergerpligt overfor; opfordrer derfor Kommissionen til at erstatte den eksisterende henstilling fra 1992 med en mere bindende retsakt og udvide dens anvendelsesomraade samt til snarest at udarbejde en rapport om gennemfoerelsen af den eksisterende henstilling paa omraadet;

30. betoner noedvendigheden af, at det tredje handlingsprogram evalueres grundigt for at forbedre sammenhaengen mellem de forskellige foranstaltninger og allerede nu forberede det fjerde program;

31. afviser Kommissionens oenske om at begraense sig til en meddelelse om omvendt bevisbyrde og gentager sit krav om et direktiv;

32. anmoder paa ny Kommissionen om snarest muligt at forelaegge det et udkast til direktiv om ligebehandling af maend og kvinder paa det skattemaessige omraade;

33. opfordrer Kommissionen til at indfoere adfaerdskodekser om lige loen for lige arbejde, erhvervsuddannelse og afskaffelse af »vertikal adskillelse«;

34. tager til efterretning, at Kommissionen agter at aendre direktivet om ligebehandlingsprincippet med hensyn til social sikring; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de betydelige forskelle mellem maend og kvinder, for saa vidt angaar den faglige karriere;

Organisationsfrihed og arbejdsmarkedsparternes rolle

35. understreger, at arbejdsmarkedets parters aktion, kollektiv regulering af arbejdsmarkedet og fredelig bilaeggelse af arbejdsmarkedskonflikter udgoer en integrerende del af den europaeiske social- og samfundsmodel og som saadan vil spille en afgoerende rolle med hensyn til beskyttelse og fremme af parternes interesser samt opnaaelse af oekonomisk udvikling og sociale fremskridt; mener derfor, at organisationsfriheden og de kollektive overenskomstforhandlinger boer sikres paa alle niveauer, og at de offentlige myndigheder maa afholde sig fra repressive indgreb;

Socialpolitik og social beskyttelse - Et aktivt samfund for alle

36. finder det presserende noedvendigt med en noeje bestemmelse af begrebet unionsborgerskab med henblik paa en effektiv udoevelse af retten til fri bevaegelighed og opholds- og bopaelsretten; paa dette omraade boer faellesskabslovgivningen ajourfoeres med alt, hvad dette indebaerer paa socialsikringsomraadet;

37. stoetter Kommissionen i dens oenske om at foreslaa en handlingsplan om afskaffelse af analfabetisme og i dens bestraebelser paa at faa vedtaget et fjerde program mod social udstoedelse som led i en samlet politik til bekaempelse af fattigdom og til forsvar af menneskerettighederne, hvor der tages hensyn til kvindernes saerlige situation; mener imidlertid, at Kommissionen boer gaa laengere i bekaempelsen af social udstoedelse, navnlig ved at tage fat paa boligproblemet, og understreger noedvendigheden af at fremme integrationen af handicappede og at traeffe omfattende foranstaltninger med henblik paa at forbyde diskrimination mod saadanne mennesker, og erindrer under henvisning til noedvendigheden af solidaritet mellem generationerne om dets beslutning om foranstaltninger til fordel for aeldre ((EFT C 077 af 14.03.1994, s. 24.)) og gaar ind for, at der findes loesningsmodeller for, hvordan de aeldres bidrag kan udnyttes;

38. udtrykker endnu en gang sin bekymring over narkotiske stoffers fortsatte trussel mod samfundet samt over misbruget af kemiske stoffer eller produkter, herunder oploesningsmidler, og de deraf foelgende afhaengighedsproblemer og konsekvenser, navnlig for unge, som alle kan tilskrives tidens stoerste sociale svoeber saa som udstoedelse, arbejdsloeshed og kriminalitet baade i by- og landomraader, og kraever intensiverede faellesskabsforanstaltninger, initiativer og pilotprojekter, der ikke alene omfatter forebyggelse, udveksling af oplysninger og samarbejde mellem medlemsstaterne og de ikke-statslige organisationer, men ogsaa kontinuerlig uddannelse af ansatte inden for sundhedsvaesen og skolevaesen lige fra grundniveau og opefter;

39. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om paa baggrund af dens meddelelse af 23. februar 1994 om indvandrer- og asylpolitikken (KOM(94) 0023 - C3-0107/94) at udarbejde de noedvendige konkrete forslag til sikring af, at statsborgere fra tredjelande, der faar den samme behandling som Unionens borgere;

40. opfordrer Kommissionen til at forelaegge et direktiv med foranstaltninger til skaerpelse af de i medlemsstaterne gaeldende retlige instrumenter til bekaempelse af racisme og fremmedhad;

41. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Raadet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget samt til arbejdsmarkedets parter og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.