Udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (95/C 210/06)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 30. marts 1994 under henvisning til EF-traktatens artikel 8 B, stk. 1, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse om det ovennævnte emne.

Regionsudvalget vedtog på sin 4. plenarforsamling den 27.-28. september 1994, med et flertal af stemmer for og 1 stemme hverken for eller imod, følgende udtalelse med Seán O'Neachtain som ordfører.

1. Indledning

1.1. Regionsudvalget udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har forelagt et grundigt og afbalanceret direktiv, som søger at råde bod på situationen i nogle medlemsstater, hvor ikke-statsborgere hidtil ikke har haft ret til at stemme eller stille op ved kommunale valg. Artikel 8 B, stk. 1, i EU-traktaten fastslår, at unionsborgere har valgret og er valgbare ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor de bor.

Regionsudvalget glæder sig over at få lejlighed til at udtale sig om forslaget, men beklager, at traktaten i det foreliggende tilfælde ikke udtrykkeligt fastsætter, at det skal høres. Det er klart, at unionsborgernes valgret og valgbarhed ved kommunale valg er et centralt spørgsmål for Regionsudvalget med den karakter og sammensætning, det har. Traktatens artikel 8, stk. 1, indfører unionsborgerskabet, og artikel 8, stk. 2, bestemmer, at unionsborgerne er underkastet de pligter, der er indeholdt i traktaten. Regionsudvalget er den institution, der er tættest på Unionens borgere, og det er derfor klart utilfredsstillende, at traktaten ikke bestemmer, at det skal høres om dette spørgsmål og for den sags skyld om alle andre forslag til lovgivning, specielt dem, der fremsættes i henhold til traktatens artikel N, ifølge hvilken der i 1996 skal foretages en gennemgang af de bestemmelser i traktaten, for hvilke der er fastsat bestemmelse om revision. Regionsudvalget opfordrer derfor Kommissionen til at tage det emnefelt, hvorom det skal høres, op til overvejelse med henblik på inden udgangen af 1994 at forelægge Rådet et forslag om at udvide det.

1.2. Den nævnte artikel er et resultat af mange års politisk debat, som nu er kulmineret i dette direktiv, som fastlægger detaljerede regler, hvorefter unionsborgere, der bor i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, kan stemme og stille op ved lokale valg i denne medlemsstat.

1.3. Uden at krænke princippet om ikke-diskriminering mellem unionsborgere er man i direktivet meget omhyggelig med ikke at søge at gennemføre generelle ændringer i lovgivningen vedrørende lokale valg i medlemsstaterne. Det kommer klart til udtryk, at målet er at erstatte kravet om statsborgerskab med kravet om unionsborgerskab. Denne fundamentale ret, som berører ca. fem millioner borgere i medlemsstaterne, er et vigtigt skridt i unionsborgerskabets udvikling, og både ånd og bogstav i forslaget må hilses velkommen.

1.4. Efterhånden som Den Europæiske Union tager form, og begrebet »unionsborgerskab« med dets udfordringer trænger igennem, er det vigtigt at overvinde »det demokratiske underskud« og bringe Unionen tættere på den enkelte borger. Det foreslåede direktiv udgør et væsentligt skridt i den retning. Vedtages det, kan det medvirke til at bevise over for mange borgere, der følte sig fremmedgjorte i forhold til »Maastricht-processen«, at Unionen samtidig med, at den respekterer de kulturelle forskelle og den tanke- og traditionsmæssige pluralisme, der er forankret i traktaten, kan samle sine borgere om grundlæggende demokratiske værdier, som er fælles for alle, og som er uløseligt knyttede til borgerlige og politiske rettigheder og pligter. Direktivet kan bidrage til, at disse fælles demokratiske værdier kommer konkret til udtryk på lokalt, regionalt, nationalt og overnationalt plan.

1.5. I samme ånd, og som en videreførelse af det allerede foreslåede direktiv, bør EU også tage fat på de borgerlige rettigheder og pligter, som tilkommer tredjelandes borgere, der lovligt bor i EU.

2. Særlige bemærkninger

2.1. Artikel 2, stk. 2

I direktivets artikel 2, stk. 2, indføjes følgende sætning:

»Som kommunale valg betragtes også almindelige, direkte afstemninger, der finder sted i de primære lokale forvaltningsområder.«

2.2. Artikel 5, stk. 3

For at modvirke diskrimination ville det være ønskeligt at sikre, at valgbarhed til hvervet som formand for eller medlem af en primær lokal myndigheds udøvende organ uden hensyn til nationalitet tillægges alle unionsborgere, som bor i en anden medlemsstat end deres egen, men Regionsudvalget anerkender, at en medlemsstat i visse tilfælde, f.eks. hvor disse hverv medfører udførelse af opgaver overdraget fra staten, kan forbeholde deres egne statsborgere dem.

Regionsudvalget opfordrer dog medlemsstaterne til at begrænse sådanne indskrænkninger mest muligt og henstiller til de medlemsstater, der vælger en sådan løsning, at de betragter den som en overgangsforanstaltning og holder sig for øje, at endemålet er, at alle unionsborgere, som bor på deres territorium, får denne ret.

2.3. Artikel 7, stk. 1

Hvordan man optages på valglisten varierer fra medlemsstat til medlemsstat. I de medlemsstater, hvor optagelse på valglisten sker på myndighedernes foranledning uden anmodning, kan det ved første øjekast forekomme diskriminerende, at der indføres en særlig ordning, som indebærer, at unionsborgere, som ikke er statsborgere, formelt skal give udtryk for deres ønske om at blive optaget på valglisten. Men Regionsudvalget erkender, at kravet om, at man afgiver en erklæring om, at man ønsker at stemme, har til formål at beskytte ikke-statsborgeres ret til at undlade at stemme, hvis de ønsker det. Kravet om, at man udtrykkeligt skal afgive erklæring om at ønske at stemme, beskytter dermed en unionsborgers ret til at undlade at afgive stemme, hvis det er hans ønske, i det tilfælde hvor han bor i en medlemsstat, hvor der er stemmepligt, og hvor optagelse på valglisten sker automatisk.

Men da automatisk registrering kombineret med stemmepligt ikke forekommer overalt i EU, og da der ikke findes ordninger i øvrigt, som indebærer, at en EU-borger, der bor i en anden medlemsstat end sin egen, kan komme i den situation, at han tvinges til at afgive stemme mod sin vilje, henstiller Regionsudvalget, at kravet om udtrykkeligt at afgive erklæring om at ønske at stemme kun kommer til at gælde i de medlemsstater, som praktiserer ovennævnte ordning. I de medlemsstater, som ikke praktiserer en sådan ordning, kan de eksisterende regler for registrering og afstemning bevares uændrede.

Regionsudvalget henstiller endvidere, at det i de medlemsstater, hvor en udtrykkelig erklæring om at ønske at stemme er nødvendig, overlades til medlemsstaten at bestemme erklæringens beskaffenhed og form.

2.4. Artikel 8

2.4.1. Artikel 8, stk. 1

Regionsudvalget henstiller, at udtrykket »medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger« ændres til »medlemsstaterne vedtager de nødvendige lovbestemmelser«. Hermed skal det sikres, at de i artikel 3 omhandlede vælgere har en klar lovbestemmelse at henvise til, når de anmoder om at blive optaget på valglisten i tilstrækkelig god tid inden valget.

2.4.2. Artikel 8, stk. 2

Det bør overlades til medlemsstaterne at afgøre, om ikke-statsborgere skal fremlægge en formel erklæring med oplysning om deres nationalitet og adresse i bopælslandet, når de udtrykker ønske om at gøre brug af deres stemmeret. Hvis en medlemsstat i forvejen på anden måde, f.eks. ved krav om lokal registrering af bopæl, til egen tilfredshed har fastslået en ikke-statsborgers nationalitet og adresse, bør en sådan ordning respekteres og betragtes som fyldestgørende i forhold til direktivets krav.

2.5. Artikel 9

2.5.1. Artikel 9, stk. 1

Af hensyn til tekstens klarhed og overensstemmelsen mellem de forskellige sproglige versioner henstiller Regionsudvalget, at »dichiazazione di« i den italienske og »déclaration de« i den franske udgave slettes.

2.5.2. Artikel 9, stk. 2

Tilsvarende henstiller Udvalget, at »en outre« i den franske og »inoltre« i den italienske udgave slettes.

2.6. Artikel 10, stk. 1

For det tilfældes skyld, at en EU-borgers anmodning om at blive optaget på valglisten eller kandidatlisten i opholdslandet afslås, bør der være tilstrækkelig tid til, at beslutningen kan påklages. Regionsudvalget henstiller derfor, at artikel 10, stk. 1, ændres som følger:

»Bopælslandet underretter i god tid de pågældende om, hvorvidt anmodningen om optagelse på valglisten eller kandidatlisten er imødekommet.«

2.7. Artikel 12

Regionsudvalget erkender, at det i medfør af traktatens artikel 8 B, stk. 1, er muligt at opnå undtagelser fra direktivets bestemmelser, men finder, at sådanne undtagelser i overensstemmelse med princippet om ikke-diskriminering principielt bør betragtes som midlertidige og tages op til revision senere. Regionsudvalget understreger videre, at undtagelser i henhold til artikel 8 B, stk. 1, bør defineres så snævert som muligt både med hensyn til indhold og varighed.

I den forbindelse udtrykker Regionsudvalget tilfredshed med den rapport, der omtales i artikel 12, stk. 3, men bemærker, at rapporten også bør forelægges Regionsudvalget.

Da koncentrationen af udenlandske unionsborgere i regionerne i de forskellige medlemsstater varierer, udtrykker Regionsudvalget forståelse for, at nogle eventuelt vil hævde, at undtagelser i henhold til artikel 12, stk. 1, snarere bør drøftes på lokalt end på nationalt plan. Regionsudvalget må imidlertid erkende, at en sådan ordning ikke alene ville være administrativt uigennemførlig, men også kunne opfattes som stridende mod ånden i og principperne bag unionsborgerbegrebet.

2.8. For at sikre, at alle medlemsstater og regioner kan få gavn af direktivet, og for at fjerne usikkerhed om dets anvendelsesområde, foreslår Regionsudvalget, at der i bilaget under Tyskland sidst i andet led foretages følgende tilføjelse:

»Stadtgemeinde Bremen in der Freien Hansestadt Bremen.«

Bruxelles, den 28. september 1994.

Jacques BLANC

Formand for

Regionsudvalget