Udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Raadet og Europa-Parlamentet om forbedring af skatteforholdene for smaa og mellemstore virksomheder (94/C 397/20)

Raadet for Den Europaeiske Union besluttede den 6. juni 1994 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennaevnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU's Sektion for Industri, Handel, Haandvaerk og Tjenesteydelser, som udpegede Eugène Muller til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 30. november 1994.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog paa sin 321. plenarforsamling, moedet den 21. december 1994, enstemmigt foelgende udtalelse.

1. Generelle bemaerkninger

1.1.

EU-baggrunden

1.1.1. Siden etableringen af det indre marked har EU-instanserne paa forskellig maade beskaeftiget sig med spoergsmaalet om SMV's rolle i Den Europaeiske Union. I hvidbogen fra sidst i 1993 understregedes disse virksomheders betydning for opfyldelsen af hvidbogens maalsaetninger.

OESU har i en raekke udtalelser erklaeret sig grundlaeggende enig i Kommissionens synspunkter, som Europa-Parlamentet har bakket op om, og som Raadet generelt har sanktioneret - hvis det da ikke er gaaet endnu videre. Samtidig har OESU peget paa en raekke omraader, hvor det er paakraevet med konkrete tiltag til fordel for SMV og haandvaerksvirksomheder.

Det er saaledes ikke nok at fremhaeve SMV's reelle og potentielle vaerdi og den rolle, som tillaegges dem i de faelles bestraebelser paa at saette gang i den oekonomiske og sociale styrkelse af Den Europaeiske Union. Man maa goere sig klart, at dette potentiale kun kan komme til fuld udfoldelse og nytte, hvis den meget brede vifte af SMV-sektorer faar et dynamisk loeft og de opbremsende faktorer ryddes af vejen i videst muligt omfang.

Hvis de forhaabninger, som for oejeblikket knyttes til SMV som »fundamentet for EU-oekonomien«, ikke skal resultere i skaebnesvangre skuffelser, er det derfor noedvendigt at omsaette ord til handling paa alle beslutningsniveauer, saa maal og konkrete midler kan afstemmes saa praecist, at disse virksomheders potentielle styrke kan udnyttes optimalt, baade paa oejeblikkelig og varig basis.

1.1.2. Den foreliggende meddelelse fra Kommissionen kan betragtes som et forsoeg paa at skride til konkret handling. Den tager udgangspunkt i det strategiske program for det indre marked og er, som det hedder, »baseret paa det faelles politiske maal, at det er i EU's interesse at stoette smaa og mellemstore virksomheder«.

Kommissionens indfaldsvinkel harmonerer i oevrigt med det princip, som den selv slog fast i sin »meddelelse til Raadet og Europa-Parlamentet i lyset af Ruding-udvalgets rapport om retningslinjer for selskabsbeskatningen under udbygningen af det indre marked« af 26. juni 1992 ().

1.1.3. Subsidiaritetsproblemet fortjener at blive taget op. Det er saaledes relevant at faa afklaret, om de retningslinjer og loesninger, Kommissionen foreslaar, kan anspore medlemsstaterne til inden for rammerne af deres nationale befoejelser at traeffe passende foranstaltninger med udgangspunkt i »de bedste praksisser«, eller om de paataenkte forbedringer i afgoerende grad er koblet til det indre markeds funktion, saaledes at det er berettiget eller ligefrem paakraevet at foretage mere eller mindre begraensede og mere eller mindre bindende indgreb i EU-regi.

Det skal i oevrigt paapeges, at eventuelle konkurrenceforvridninger, som kan forekomme i SMV's graenseoverskridende handel, kan skyldes mange forskellige faktorer, og det er derfor noedvendigt at vurdere dem ud fra alle synsvinkler, foer man konkluderer, at forskelle i medlemsstaternes direkte beskatning udgoer en saadan haemsko for det indre markeds funktion, at bindende indgreb fra EU's side er paakraevet. Kommissionen kunne foretage en evaluering af saadanne situationer.

1.1.4. Kommissionen foelger det princip, der blev fastslaaet i ovennaevnte meddelelse af 26. juni 1992, og understreger, at den »ikke paa nogen maade (agter) at harmonisere den rent nationale skattebehandling af smaa og mellemstore virksomheder«.

Med forbehold af de kommentarer, som i de foelgende punkter fremsaettes til forskellige emner i den foreliggende meddelelse, tilslutter OESU sig denne forsigtige fremgangsmaade paa Den Europaeiske Unions aktuelle udviklingstrin, og det udtrykker tilfredshed med dette initiativ i retning af at forbedre skatteforholdene for SMV.

Denne fremgangsmaade skulle goere det muligt at finde et tilfredsstillende kompromis mellem paa den ene side de ambitioese forventninger til EU og dens aktionsmidler til fordel for SMV, og paa den anden side de mere reserverede holdninger over for Unionens indblanding netop i SMV's skatteforhold.

1.1.5. OESU konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen med sine bestraebelser paa at faa fastlagt retningslinjer, som kan tilvejebringe rimeligere beskatningsforhold for SMV, foelger traaden op fra hvidbogen om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse.

I den forbindelse skal der henvises til hvidbogens kapitel om »Beskatning af arbejdskraften«, hvori der tales om de smaa og mellemstore virksomheder som »et saerligt tilfaelde«, idet man samtidig paapeger disse virksomheders store betydning for beskaeftigelsen og opregner en raekke tiltag paa det beskatningsmaessige omraade, som kunne vaere til gavn for SMV.

1.1.6. Der er saaledes leveret endnu et slaaende vidnesbyrd om den indbyrdes afhaengighed og de direkte og indirekte forbindelser mellem de forskellige politikomraader paa EU-plan og nationalt plan. OESU skal derfor ogsaa i denne udtalelse understrege noedvendigheden af maalrettede og konsekvente foranstaltninger, som paa effektiv og samordnet vis foelger op paa maalsaetningerne i »Integreret program til fordel for SMV og haandvaerksfagene« (KOM(94) 207 endelig udg.).

1.2.

Baggrunden i medlemsstaterne

1.2.1. Medlemsstaternes SMV-politikker er temmelig forskelligartede baade med hensyn til raekkevidde og indhold. Hvornaar og hvor hurtigt en lovgivning er blevet gennemfoert, afhaenger i hoej grad af, i hvilket omfang man har erkendt de problemer, der er knyttet til oprettelse, udvikling og overdragelse af virksomheder paa nationalt, regionalt og sektormaessigt plan. Afgoerende for udformningen af de generelle og specifikke offentlige tiltag til fordel for SMV er ligeledes de kriterier, som medlemsstaternes skiftende regeringer laegger til grund for deres overordnede oekonomi-, social-, finans- og budgetpolitik.

1.2.2. I denne sammenhaeng maa man understrege noedvendigheden af at etablere gremier, hvor erfaringer og »bedste praksisser« kan udveksles, og at oprette »hoeringsforumer« med deltagelse af de organer, som beskaeftiger sig med udviklingen af SMV; det er ogsaa paa denne baggrund, man gradvis boer kortlaegge, hvilke instrumenter og mekanismer der alt efter forholdene i den enkelte medlemsstat vil vaere mest velegnede for SMV; hvilke beskatningsmaessige og ikke-beskatningsmaessige foranstaltninger der boer traeffes, er et andet vigtigt spoergsmaal, som kan tages op i denne forbindelse, og det samme gaelder de kriterier, som boer laegges til grund, f.eks. foranstaltningernes oekonomiske effektivitet, rimelighedsprincippet, de sociale konsekvenser, administrativ enkelhed, budgetmaessige konsekvenser osv.

1.2.3. Hvor relevant det end ville vaere, kan alle disse spoergsmaal ikke tages op i denne udtalelse. OESU er imidlertid overbevist om, at problemet med SMV's skatteforhold boer behandles under den bredest mulige synsvinkel under hensyntagen til den aktuelle situation og de tendenser, der goer sig gaeldende i medlemsstaterne paa nationalt, regionalt og lokalt plan, naar det gaelder den samlede skattebyrde. Da OESU ikke er klar over, hvordan og i hvilken grad medlemsstaterne er blevet eller vil blive hoert om forslagene i den foreliggende meddelelse, er det i sin gode ret til at spoerge, om og i hvilket omfang disse forslag harmonerer med de praktiske handlemuligheder, medlemsstaterne har inden for rammerne af deres eksisterende SMV-politikker.

1.3.

SMV-baggrunden

1.3.1. Som paapeget i pkt. 1.1.1 ovenfor maa SMV's potentiale snarest muligt udnyttes, hvis man oensker en maerkbar forbedring i vaeksten, konkurrenceevnen og beskaeftigelsen. Det er paakraevet med en gennemgribende revision af SMV-politikken, som afspejler disse virksomheders eksistens- og udviklingsvilkaar. Samtidig skal virksomhederne goeres bevidste om denne kraftige indsats fra EU's og medlemsstaternes side, og den skal ikke blot opfattes som et haabets budskab, men frem for alt som en konkret invitation til virksomhederne til at bidrage optimalt til den fremtidige udvikling som ligevaerdige parter.

1.3.2. For at faa frigjort de potentielle kraefter maa EU og medlemsstaterne tage hoejde for bestemte karakteristiske traek ved SMV, hvoraf mindst to boer naevnes:

- den store spredning i stoerrelse og aktivitetsomraader,

- noedvendigheden af at involvere SMV's stoetteorganer i gennemfoerelsen af integrerede og samordnede programmer og tiltag.

1.4. Foranstaltningerne med henblik paa at forbedre SMV's skatteforhold maa ivaerksaettes paa de tre ovennaevnte niveauer; derved kommer man lettest til klarhed over de involverede problemer, herunder de problemer, som mere eller mindre direkte har relevans for de oekonomiske og sociale interessegrupper i almindelighed.

2. Aktionsomraader som er naevnt i meddelelsen

2.1. Spoergsmaalet om at lette SMV's skattebyrde for at sikre disse virksomheder bedre udviklingsmuligheder i EU skal anskues i lyset af SMV-sektorens overordnede finansieringsproblemer. Kommissionen boer tilskyndes til sammen med medlemsstaterne og SMV's organisationer at behandle det yderst vigtige spoergsmaal om finansieringen af SMV, og i den forbindelse boer Kommissionen foelge konsekvent op paa de ideer, som den bl.a. har lanceret i sin meddelelse om smaa og mellemstore virksomheders finansieringsproblemer (KOM(93) 528 endelig udg. af 10. november 1993), med henblik paa at finde frem til de bedst mulige loesninger, naar det gaelder finansieringsomkostninger, adgang til finansieringskilder, laan osv. ().

I denne forbindelse er det relevant at faa afklaret, om de forskellige finansieringsmuligheder samt de mekanismer og programmer, som er omtalt i naevnte meddelelse, har foelgevirkninger paa beskatningsomraadet. I bekraeftende fald boer de ogsaa vurderes med henblik paa forbedringen af skatteforholdene.

2.2. Samtidig maa man stille det spoergsmaal, hvorfor Kommissionen i den foreliggende meddelelse har valgt kun at behandle fire bestemte aspekter (selvfinansiering; den skattemaessige behandling af venture-kapital; faste etablingssteder for smaa og mellemstore virksomheder; overdragelse af virksomheder). Disse aspekter er langt fra uden interesse, men ved foerste oejekast kan de alligevel forekomme temmelig tilfaeldige og uden den helt store betydning for den samlede SMV-sektor i medlemsstaterne.

Dette aspekt maa ikke overses, idet dynamik og innovation jo forudsaetter en integreret politik og samordnede udviklingsprogrammer.

2.3.

Selvfinansiering

2.3.1. Spoergsmaalet om SMV's interne eller eksterne finansiering frembyder en mangfoldighed af aspekter. OESU har ved flere lejligheder beroert problemet i sine udtalelser. Selvfinansieringsmulighederne bestemmes hovedsagelig af de gaeldende beskatningsregler og det opnaaede nettooverskud, men tilvejebringelsen af kapital til selvfinansiering kan lettes paa forskellige maader. I denne forbindelse understreger OESU noedvendigheden af at lempe beskatningen af overskud, som reinvesteres i SMV. De beskatningsregler, en saadan kapital er underkastet som led i medlemsstaternes gaeldende skattesystemer, skal have en neutral virkning.

2.3.2. I meddelelsen understreges det problem, at virksomhedernes overskud beskattes forskelligt, idet fysiske personer (enkeltmandsvirksomheder og personselskaber) indkomstbeskattes, mens kapitalselskaber er underkastet selskabsbeskatning, og at virksomhederne i oevrigt behandles forskelligt alt efter deres juridiske form. Meddelelsen laegger op til, at man skal fjerne enhver konkurrenceforvridning mellem virksomheder, som henhoerer under ét og samme beskatningssystem.

2.3.3. En raekke medlemsstater har allerede taget skridt til at begraense skaevhederne i overskudsbeskatningen og dermed anvist vejen for de oevrige medlemsstater. Kommissionen stoetter sig i oevrigt til disse eksempler for at illustrere de mulige retningslinjer i henstillingen af 25. maj 1994 (), der er vedfoejet som bilag til meddelelsen af samme dato.

2.3.4. Af henstillingens begrundelse og bilag fremgaar det, at Kommissionen er gaaet grundigt til vaerks. Her behandles problemet nemlig i detaljer, hvorimod man kunne mistaenke Kommissionen for at have grebet sagen temmelig overfladisk an, hvis man noejedes med at laese meddelelsen.

OESU maa imidlertid stille det spoergsmaal, om man i tilstraekkelig grad har raadfoert sig med medlemsstaterne om de praktiske muligheder for at foere henstillingerne ud i livet. OESU skal derfor anmode Kommissionen om at soerge for, at de oplysninger, medlemsstaterne skal indgive inden den 31. juli 1995 om de vigtigste trufne foranstaltninger, ligeledes kommer til at omfatte en redegoerelse for, hvorfor medlemsstaterne i givet fald ikke har kunnet foelge Kommissionens henstillinger.

2.3.5. OESU underkender bestemt ikke, at der kan goeres meget for at undgaa skaevheder i beskatningen af reinvesteret overskud, bl.a. ved at opstille forskellige valgmuligheder og/eller indfoere ensartede skattesatser for kapitalselskaber og andre selskaber, men skal alligevel pege paa de komplicerede problemer, som er forbundet med at fastslaa det reinvesterede overskud, samt de dertil knyttede administrative vanskeligheder, specielt naar det drejer sig om mindre enkeltmandsvirksomheder og personselskaber. Bestraebelserne paa at lette skattebyrden for disse virksomheder maa ikke resultere i, at de paalaegges andre byrder uden garanti for, at det nye system rent faktisk indebaerer reelle fordele for dem.

De konkrete erfaringer med bestemte skattesystemer goer en saadan advarsel berettiget. Det siger sig selv, at man i forsoeget paa at lette skattebyrden for personselskaber ikke maa ende med at forringe vilkaarene for kapitalselskaber.

I den forbindelse oensker OESU at henlede Kommissionens opmaerksomhed paa, at der i henstillingen af 25. maj 1994 ikke tales om muligheden for, at den juridiske form aendres fra kapitalselskab til personselskab. Denne mangel maa der raades bod paa, saa meget des mere som der i meddelelsen om »Overdragelse af virksomheder« af 23. juli 1994 opereres med muligheden for at aendre den juridiske form i begge retninger.

2.3.6. Kommissionen burde derfor overveje tanken om, at der paa nationalt plan saettes loft over skattesatserne for industrielle og kommercielle indkomster, uden at der skeles til virksomhedernes juridiske form. Ogsaa andre loesninger kunne komme paa tale, hvor der tages hensyn til de specifikke forskelle af teknisk eller politisk karakter mellem de nationale systemer; saaledes kunne man f.eks. indfoere beskatningsregler svarende til dem, der gaelder for kapitalinvesteringer.

2.3.7. Med henblik paa at forbedre SMV's finansieringsmuligheder og stimulere dem til oeget selvfinansiering boer medlemsstaterne holde hinanden orienterede om problemet med den dobbelte indkomstbeskatning, som bestaar i, at der sker en slags kumulation af de fiskale byrder, fordi der foerst sker en proportional beskatning af virksomhedens overskud og dernaest en progressiv indkomstbeskatning af det udbetalte overskud. Den dobbelte formuebeskatning har krav paa tilsvarende opmaerksomhed. I den forbindelse opfordrer OESU Kommissionen til at fortsaette de igangvaerende bestraebelser paa at finde konkrete loesninger paa problemerne med dobbeltbeskatning.

2.4.

Beskatningen af venture-kapital

2.4.1. Ved behandlingen af denne del af Kommissionens meddelelse boer man indledningsvis overveje, hvor relevant venture-kapital er for SMV som helhed. Der skal i den forbindelse henvises til OESU's udtalelse om »Kommissionens meddelelse om smaa og mellemstore virksomheders finansielle problemer« af 6. juli 1994 ().

Paa den ene side maa man goere sig klart, at langt de fleste smaa og mellemstore virksomheder i EU har faerre end ti ansatte; dette forringer paa ingen maade deres evne til at skabe job, men giver dog anledning til at saette spoergsmaalstegn ved, om venture-kapital virkelig er en egnet finansieringsform for SMV, deres aktivitetsfelt og -bredde taget i betragtning, specielt naar det drejer sig om virksomheder, som ikke har status af kapitalselskaber.

Paa den anden side maa man tage hoejde for SMV's saerlige innovations- og ekspansionskapacitet, specielt inden for omraader, hvor udsigterne til oejeblikkelig rentabilitet er beskedne. I dette tilfaelde er det vigtigt, at SMV har adgang til passende finansiering via venture-kapital. Spoergsmaalet om gennemsigtighed er saaledes af vaesentlig betydning, naar det gaelder venture-kapital, og set i sammenhaeng med graenseoverskridende aktiviteter kunne det vaere paa sin plads med en henstilling.

2.4.2. OESU kan saaledes tilslutte sig tanken om at gaa videre med forsoegene paa at finde den bedst mulige funktionsform for venture-selskaber, idet man medtaenker det graenseoverskridende aspekt og lader sig inspirere af de franske og britiske skattesystemer, saaledes som de er beskrevet i meddelelsen.

2.5.

Faste etableringssteder for smaa og mellemstore virksomheder

2.5.1. Problemet med den »administrative kompleksitet« paa det fiskale omraade raekker langt videre end til de administrative og skattemaessige byrder, der er forbundet med at operere paa tvaers af graenserne. Det skal i oevrigt understreges, at langt de fleste SMV'er er og vil vaere begraenset til et lokalt og regionalt aktivitetsomraade; undtaget herfra er kun de SMV'er, som er etableret i en graenseregion og udvider deres aktionsfelt til et eller flere nabolande som foelge af EU-integrationen.

2.5.2. I sin analyse af konsekvenserne af formaliteter og skattebyrder for virksomheder, som opererer paa tvaers af graenserne, laegger Kommissionen med rette hovedvaegten paa problemet med faste etableringssteder, hvis forskellige aspekter - herunder den skattemaessige behandling - boer belyses naermere.

2.5.3. Udtrykket »fast etableringssted« benyttes ofte i de bilaterale konventioner, som har til formaal at undgaa dobbelt indkomst- og formuebeskatning. Det betegner her et permanent hjemsted, hvor firmaet helt eller delvis driver sin virksomhed.

Ifoelge OECD's standardkonvention er en bygge- eller monteringsplads, der eksisterer i mere end tolv maaneder, at betragte som et fast etableringssted og som saadan underkastet beskatning i det land, hvori den er beliggende. I nogle bilaterale konventioner opereres der med et kortere tidsrum.

2.5.4. Specielt inden for byggebranchen udoever mange SMV'er i graenseomraader deres aktiviteter paa begge sider af graensen (som i teorien er afskaffet) uden »fast etableringssted«, idet de bibeholder deres administrative saede i hjemlandet, hvor de fortsat er skattepligtige af virksomhedens overskud.

2.5.5. Hvis problemet med faste etableringssteder skal vurderes med henblik paa en udvidelse af SMV's aktiviteter til andre medlemsstater, boer de forskellige etableringsformer tages op til naermere behandling.

Hvis etableringen har form af et datterselskab eller en filial, er der tale om saa praecise juridiske begreber, at spoergsmaalene i tilknytning til SMV's aktiviteter - herunder ogsaa hvilken beskatningsordning der skal benyttes - ikke skulle give anledning til problemer.

Anderledes forholder det sig utvivlsomt, naar der skal tages udgangspunkt i begrebet fast etableringssted, fordi virksomhederne kan blive stillet forskelligt, naar det gaelder beskatningsordningen, mulighederne for at nyde godt af de eventuelle skatte- og andre fordele, som er indroemmet virksomheder etableret i »vaertslandet«, den sociale sikringsordning osv.

OESU er af den opfattelse, at man boer gaa langsomt til vaerks paa dette omraade og foretage en grundig analyse af de faktiske forhold i saavel medlemsstaternes graenseregioner som deres mere centrale omraader.

2.6.

Overdragelse af virksomheder

2.6.1. Problemerne med overdragelse af virksomheder udgoer utvivlsomt et af de omraader, hvor det haster meget med at faa igangsat samordnede aktioner i medlemsstaterne og i EU.

Disse problemer raekker naturligvis videre end til det beskatningsmaessige aspekt, og selv dette konkrete aspekt har flere facetter end dem, der kort omtales i den foreliggende meddelelse, hvor stort set kun spoergsmaalet om arve- og gaveafgifter beroeres.

2.6.2. Det skal dog pointeres, at der netop er blevet raadet bod paa denne ret snaevre tilgang med en meddelelse af nyere dato, nemlig »Kommissionens meddelelse om overdragelse af virksomheder. Aktioner til gavn for SMV« af 23. juli 1994 (94/C 204/01).

2.6.3. Desvaerre er OESU endnu ikke blevet hoert om denne meddelelse, som er resultatet af en hoeringsrunde paabegyndt i starten af 1993. Hvad maalsaetningen angaar, overlapper den fuldstaendig den meddelelse, som er genstand for denne udtalelse, idet den tilsigter foelgende:

- »at nedsaette byrderne for SMV og bidrage til at skabe et juridisk og fiskalt miljoe, der letter overdragelsen, med det formaal at beskytte virksomhedssystemet og sikre beskaeftigelsen,

- at eliminere den eksisterende ulighed mellem SMV og store virksomheder, idet SMV i reglen har et langt mere begraenset antal ejere, og da doedsfald blandt disse kan have saerdeles alvorlige finansielle konsekvenser for virksomhedens viderefoerelse.«

2.6.4. OESU skal afholde sig fra at foretage en detaljeret indholdsanalyse af denne nye meddelelse, men er dog af den opfattelse, at det er noedvendigt at understrege bestemte aspekter, som er af en vis betydning for forbedringen af SMV's skatteforhold, og som OESU maa vaere saerlig opmaerksom paa i sit fremtidige arbejde.

2.6.5. Den vifte af tiltag, der kan bidrage til at opfylde de naevnte maalsaetninger, falder i fire hovedkategorier med i alt en halv snes aktionsomraader. En raekke aspekter heraf er af saerlig relevans for virksomhedernes skatteforhold og boer derfor indgaa i overvejelserne paa dette omraade. Eksempelvis kan foelgende aspekter naevnes:

2.6.5.1. en hensigtsmaessig forberedelse af overdragelsen gennem:

- foranstaltninger vedroerende retten til at aendre den juridiske form,

- foranstaltninger vedroerende de struktur- og driftsformer inden for aktieselskabets rammer, som er bedst tilpasset smaa og mellemstore virksomheders behov,

- foranstaltninger vedroerende fiskal neutralitet i forbindelse med den mest hensigtsmaessige forberedelse af overdragelsen,

2.6.5.2. skatteforhold ved overdragelse til tredjemand, hvor der goer sig en raekke faktorer gaeldende, som ikke er naevnt i den foreliggende meddelelse af 25. maj 1994, i tilknytning til bl.a. salg af virksomheden, beskatning af overskud ved salg og overdragelse af virksomheden til de ansatte,

2.6.5.3. foranstaltninger, som kan bidrage til en vellykket familieoverdragelse, og hvor der maa laegges stor vaegt paa spoergsmaalene om arve- og gaveafgifter, som har maerkbar indvirkning paa forskellige omraader af national ret og grundlaeggende principper i skattelovgivningen. Her goer sig bl.a. ogsaa problemet med international dobbeltbeskatning gaeldende.

2.6.6. OESU udtrykker tilfredshed med dette arbejds- og ideoplaeg paa et omraade, som er af vaesentlig betydning for SMV som helhed og for de oekonomiske strukturer i EU, i medlemsstaterne og i regionerne, men skal dog alligevel understrege, at det er vigtigt at stimulere ivaerksaettere med hensigtsmaessige tiltag paa beskatningsomraadet. Problemet med SMV's overdragelse og viderefoerelse kan saaledes kun finde en effektiv og dynamisk loesning, hvis der til de eksisterende og levedygtige SMV'er kan findes ivaerksaettere, som er interesserede i at drive en virksomhed. Denne proces kan stimuleres paa mange forskellige maader. En del af loesningen kan bestaa i skattefordele. OESU henstiller derfor, at dette spoergsmaal tages separat op i de overvejelser, meddelelsen laegger op til.

3. Forslag til andre foranstaltninger

3.1. Som naevnt ovenfor har Kommissionen indtil nu kun fremlagt retningslinjer af summarisk karakter, og OESU vil gerne tilfoeje en raekke forslag paa beskatningsomraadet med henblik paa at faa vurderet deres berettigelse og konkrete gennemfoerlighed i EU og i medlemsstaterne.

3.2. En saadan vurdering skal naturligvis finde sted under hensyntagen saavel til medlemsstaternes overordnede fiskale og ikke-fiskale erhvervspolitik som til de generelle principper og grundlaeggende retningslinjer, som bestemmer medlemsstaternes politik paa det fiskale, oekonomiske og social- og arbejdsmarkedsmaessige omraade.

3.3. OESU er klar over, at den foreliggende meddelelse og den dertil knyttede henstilling udgoer et foerste skridt i retning af at opfylde den tilstraebte maalsaetning. OESU er ogsaa klar over, at medlemsstaterne raader over en mere eller mindre omfattende vifte af mekanismer, programmer og tiltag, som skal fremme etableringen og udviklingen af SMV i forskellige sektorer. Generelt kan disse foranstaltninger opdeles i foelgende tre kategorier:

a)

mindskelse af byrderne og de finansielle og administrative hindringer,

b)

fremme af etablering af nye virksomheder, overtagelse af eksisterende virksomheder samt opstart af aktiviteter paa et solidt grundlag,

c)

fremme af SMV's udvikling gennem tilvejebringelse af gunstige rammevilkaar paa f.eks. det finansielle, oekonomiske, sociale og teknologiske omraade.

3.4. Det skal medgaas, at den foreliggende meddelelse kun paa faa punkter kan henfoeres direkte til de ovennaevnte kategorier. OESU finder det derfor ogsaa nyttigt at udvide viften af mulige tiltag paa det beskatningsmaessige omraade.

Vel vidende, at EU's kompetence og interventionsmidler er begraensede, naar det drejer sig om den direkte beskatning, som denne gennemgang begraenser sig til, vil OESU alligevel anmode Kommissionen om at igangsaette overvejelser, analyser og hoeringer vedroerende omraader eller aspekter som f.eks.:

3.4.1. Ordninger med skattegodtgoerelser i forbindelse med opstart og overtagelse af en virksomhed, eventuelt i form af hel eller delvis fritagelse for beskatning af virksomhedens overskud i en foerste fase, men hvor skattefritagelsen eventuelt kan betinges af visse forudsaetninger med hensyn til faglige kvalifikationer eller jobskabelse.

3.4.2. De naermere betingelser for skattefradrag for indskud i SMV, som foretages af smaa og mellemstore private investorer [den potentielle investorkreds for SMV, jf. OESU's udtalelse om »Kommissionens meddelelse om smaa og mellemstore virksomheders finansielle problemer« ()], samt mulighederne for skattemaessige hensaettelser, som kan tilskynde flere finansielle investorer til at investere i SMV.

3.4.3. Den forskelsbehandling i beskatningsmaessig henseende, som i denne forbindelse kan goere sig gaeldende mellem private og institutionelle investorer og mellem boersnoterede og ikke-boersnoterede selskaber.

3.4.4. Den mulighed, som staar aaben for enkeltmandsselskaber med begraenset ansvar - oprettet i visse medlemsstater paa grundlag af et EF-initiativ - for at vaelge mellem at lade sig indkomstbeskatte som fysiske personer eller som kapitalselskaber, boer udstraekkes til samtlige medlemsstater.

3.4.5. SMV's mulighed for efter et naermere fastlagt system at hensaette saerlige reserver til finansiering af materielle og immaterielle investeringer.

3.4.6. Muligheden for i den skattepligtige indkomst at fradrage udgifter til forbedring af management-kvalifikationer og til konsulentbistand i virksomhedens startfase.

3.4.7. Saerlige afskrivningsregler, som kan afhaelpe SMV's eventuelle handicap i forhold til stoerre virksomheder.

3.4.8. De beskatningsregler, som medlemsstaterne benytter i forbindelse med visse nationale og EU-aktions- og stoetteprogrammer til fordel for SMV.

3.4.9. Visse skattenedslag eller -fritagelser til fordel for medhjaelpende aegtefaeller i smaa og mellemstore virksomheder.

3.4.10. De forskellige aspekter, som er beskrevet i ovennaevnte meddelelse af 23. juli 1994 om »Overdragelse af virksomheder«.

4. OESU og hoeringsproceduren

4.1. Som konklusion godkender OESU de initiativer, Kommissionen har taget for at forbedre SMV's rammevilkaar. OESU udtrykker haab om, at disse bestraebelser vil vinde positiv genklang i de kredse, hvor principperne og maalsaetningerne i det integrerede program til fordel for SMV og haandvaerksfagene skal opfanges og konkretiseres.

4.2. Et af de grundlaeggende aspekter i denne komplicerede problemstilling er spoergsmaalet om retsgrundlaget for de relevante instrumenter og tiltag, som Kommissionen boer fastlaegge i takt med, at retningslinjerne paa de forskellige omraader - in casu skatteforholdene - bliver afstukket saa praecist, at de kan foeres konkret ud i livet.

4.3. Naar noget saa vigtigt som den sammenhaengende udvikling i EU staar paa spil, maa OESU give stoerst mulig opbakning til Kommissionen og de aktoerer i samfunds- og erhvervslivet, som beroeres af disse SMV-initiativer.

I den forbindelse skal det endnu engang understreges, at OESU i kraft af sin sammensaetning skal fungere som forum for samraad og debat med henblik paa at varetage sin opgave som hoeringsorgan. Hver gang Kommissionen paataenker at igangsaette en af disse meget brede hoeringer vedroerende et aktionsprogram, hvor det i den indledende fase drejer sig om at faa fastlagt realistiske maalsaetninger og grundprincipper, vil det derfor i mere end én forstand kunne vise sig nyttigt at indhente kommentarer fra samfunds- og erhvervslivets organisationer via OESU, bl.a. saaledes at vigtige ideer kan komme klarere frem, og problemerne udsondres i en fart. Uden at gribe ind i den normale hoeringsprocedure kunne denne fremgangsmaade, udmoentet efter naermere regler, blive aktuel for bestemte handlingsprogrammers eller grundlaeggende retningslinjers vedkommende. Det yderligere arbejde og de hoeringer, som paataenkes i forbindelse med den foreliggende meddelelse, ville vaere velegnede for en saadan tilgang.

Bruxelles, den 21. december 1994.

Carlos FERRER

Formand for

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg

() SEK(92) 1118 endelig udg.

() Jf. OESU's udtalelse om »Kommissionens meddelelse om smaa og mellemstore virksomheders finansielle problemer« af 6. juli 1994 (CES 850/94).

() EFT nr. L 177 af 9. 7. 1994.

() CES 850/94.

() CES 850/94 af 6. 7. 1994.