Udtalelse om Faellesskabets indre marked - Beretning 1993 (94/C 393/04)

Kommissionen for Den Europaeiske Union besluttede den 16. marts 1994 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Faellesskabets indre marked - Beretning 1993.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU's Sektion for Industri, Handel, Haandvaerk og Tjenesteydelser, som udpegede Liam Connellan til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 31. august 1994.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog paa sin 318. plenarforsamling af 14.-15. september 1994, moedet den 14. september 1994, enstemmigt foelgende udtalelse.

RESUMÉ AF DE VIGTIGSTE HENSTILLINGER

1. Det OEkonomiske og Sociale Udvalg mener, at et velfungerende indre marked er afgoerende for det oekonomiske og sociale fremskridt i Den Europaeiske Union. Desuden boer toldprocedurerne i forbindelse med handelen med tredjelande effektiviseres, og der boer ske en passende overvaagning af, at handelen foregaar uhindret. De forventninger, der opstod i forbindelse med vedtagelsen af Den Europaeiske Faelles Akt, er endnu ikke blevet indfriet. Hoeringen og rundspoergen viser klart, at der fortsat er mange hindringer for den frie bevaegelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital. OESU anbefaler, at der vedtages et dynamisk program med henblik paa at fjerne samtlige resterende hindringer.

2. Der er behov for at sikre en rimelig balance mellem EU- og national regulering. Implementering af og kontrol med eksisterende regulering maa overvaages strengt. OESU gentager sin henstilling om, at forordninger er mere velegnede som instrumenter paa omraadet tekniske bestemmelser end direktiver.

3. OESU anbefaler, at der systematisk udarbejdes en europaeisk oversigt over handelshindringer i Den Europaeiske Union og EOES.

4. OESU gentager sin stoette til kravet om obligatorisk underretning i tilfaelde, hvor medlemsstater fraviger fra princippet om frie varebevaegelser inden for Unionens graenser.

5. Det OEkonomiske og Sociale Udvalg anbefaler, at der formidles letforstaaelige oplysninger om de forskellige oekonomiske og sociale interessers lovmaessige rettigheder.

6. OESU anbefaler Kommissionen, at den aarligt udsender en liste over alle indgaaede klager vedroerende utilfredsstillende funktion af det indre marked, at den kommenterer denne liste og angiver, hvilke foranstaltninger, den har truffet eller agter at foreslaa.

7. Efter denne indledende vurdering i tilknytning til Kommissionens foerste aarsberetning om det indre marked agter Det OEkonomiske og Sociale Udvalg at gennemfoere yderligere analyser af specifikke omraader det kommende aar.

8. OESU anbefaler en udvidelse af anvendelsesomraadet for direktiv 83/189/EOEF, at det ivaerksaettes mere intensivt, og at der gives hoejere prioritet til programmer om harmonisering af standarder.

9. OESU anbefaler stoerre harmonisering af miljoestandarder, endda paa et hoejere niveau for at sikre balance i og forenelighed mellem maalsaetningerne om forbedrede miljoekrav og det indre markeds funktion.

10. Det OEkonomiske og Sociale Udvalg anbefaler, at der, naar den endelige momsordning indfoeres i Unionen, traeffes foranstaltninger for at sikre maksimal klarhed, enkelhed og konsekvens, saaledes at alle hindringer for EU-intern handel fjernes.

11. OESU anbefaler ensartet skattemaessig behandling af rentebetalinger paa realkreditlaan samt af forsikringspraemier, hvad enten de hidroerer fra en anden medlemsstat, eller brugerens egen medlemsstat.

12. OESU anbefaler, at det foreslaaede direktiv om »udstationering af arbejdstagere« vedtages som et skridt henimod forebyggelse af konkurrenceforvridning i forbindelse med graenseoverskridende beskaeftigelse.

13. OESU anbefaler, at der udarbejdes et intensivt program til etablering af objektive, uddannelsesmaessige og erhvervsuddannelsesmaessige aekvivalenser, gaeldende alle »ikke-regulerede« fag.

14. OESU anbefaler, at der, hvor det er muligt, vedtages foranstaltninger til forebyggelse af bortfaldet af visse sociale ydelser og folkepensionsrettigheder, naar borgere flytter til en anden medlemsstat.

15. Det OEkonomiske og Sociale Udvalg anbefaler, at der vedtages en adfaerdskodeks for at fremme hurtigere graenseoverskridende betalinger og nedbringe de dertil knyttede omkostninger.

16. OESU anbefaler, at der hurtigt foretages en undersoegelse af procedurerne i forbindelse med offentlige indkoeb i medlemsstaterne med henblik paa at sikre, at virksomheder fra andre medlemsstater ikke paalaegges administrative krav, som reelt fungerer som handelshindringer.

1. Indledning

1.1. I en beslutning om programmet for det indre markeds indfoerelse i 1992 anbefalede Europa-Parlamentet Raadet, at Det OEkonomiske og Sociale Udvalg konstituerer sig som et Forum for det indre marked, der med regelmaessige mellemrum skal hoeres om udvikling og gennemfoerelse af en ny EF-handlingsplan, og som ligeledes regelmaessigt skal analysere og studere dennes virkemaade og konsekvenser for de virksomheder, forbrugere og oevrige grupper, der er repraesenteret i OESU.

1.2. Kommissionen stoettede denne anbefaling i sit arbejdsdokument om et strategisk program for det indre marked. Kommissionen anfoerte, at den i forbindelse med overvaagningen af det indre markeds funktion og vurderingen af effektiviteten af Faellesskabets regler var »rede til ... at henvende sig til Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, der bestaar af repraesentanter for samtlige disse kredse, og som derfor har den faglige indsigt og den politiske fornemmelse, som er noedvendige for saadanne vurderinger«.

1.3. I udtalelserne af 27. maj 1993 () og 22. september 1993 () gav OESU udtryk for, at det burde inddrages mere i processen til sikring af stoerre gennemsigtighed i forbindelse med gennemfoerelse af EF-retten. OESU anfoerte, at det agtede at afholde hoeringer, hvortil anerkendte interessegrupper, som repraesenterer forbrugerne og forskellige andre oekonomiske og samfundsmaessige kategorier i Unionen, ville blive indbudt for at redegoere for deres erfaringer med, hvorledes lovgivningen vedroerende det indre marked fungerer.

1.3.1. OESU forpligtede sig ogsaa til med regelmaessige mellemrum at kommentere det indre markeds funktionsmaade for at sikre, at maalsaetningerne naas.

1.4. Den foerste aarsberetning om det indre marked fra marts 1994 giver OESU en foerste lejlighed til at fremsaette kommentarer til gennemfoerelsen af EF-retten vedroerende det indre marked og at indkredse, paa hvilke omraader, der har vaeret stoerst succes, og paa hvilke omraader der er flest mangler.

2. Generelle bemaerkninger

2.1. Der var i alle medlemsstaterne en markant stigning i den oekonomiske vaekst og i beskaeftigelsen i perioden 1986-1990, som falder sammen med vedtagelsen af Den Europaeiske Faelles Akt i 1987. I denne periode var den oekonomiske vaekst i EF hoejere end vaeksten i USA. Dette skyldtes muligvis samspillet mellem indbyrdes afhaengige faktorer, saasom intensiveringen af samhandelen inden for EF, den stoerre udnyttelse af stordriftsfordelene paa det stoerre marked og betydeligt hoejere investeringer i forventning om virkningerne af det indre marked.

2.2. Den kombinerede virkning af opbrud og usikkerhed i forbindelse med sammenbruddet af USSR og COMECON, de hurtigt oegede omkostninger ved den tyske genforening, krisen i forbindelse med Golf-krigen og konjunkturafmatningen i USA satte en stopper for denne kraftige vaeksttrend i 1992 og 1993 og foerte Unionen ud i en oekonomisk afmatning, som den foerst nu er ved at bevaege sig ud af. Det kan anfoeres, at forbedringen i det europaeiske erhvervslivs globale konkurrenceevne hidroerende fra udnyttelse af de oegede stordriftsfordele, som det indre markeds gennemfoerelse har muliggjort, vil goere det muligt for Unionens oekonomi hurtigere at komme sig efter virkningerne af disse chok, end det ellers ville have vaeret tilfaeldet. Kommissionen agter at gennemfoere sin foerste vurdering af de makrooekonomiske virkninger af det indre marked i 1996, hvor der forhaabentligt fremstaar et klart billede. Det er paa den baggrund, at Kommissionens foerste aarsrapport om det indre marked skal vurderes.

2.3. Den fuldstaendige gennemfoerelse af det indre marked vil forbedre Den Europaeiske Unions konkurrenceevne afgoerende, hvilket vil foere til oeget beskaeftigelse. Virkningerne paa levefoden forventes at vaere markante. Det er imidlertid klart, at der stadigvaek er lang vej igen foer maalet om det fuldstaendigt aabne enhedsmarked er naaet. Forventningerne i forbindelse med vedtagelsen af Den Europaeiske Faelles Akt i 1987 er endnu ikke blevet opfyldt. Der er fortsat mange hindringer for den frie bevaegelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital. Det maa ligeledes understreges, at gennemfoerelsen af det europaeiske enhedsmarked ikke kun er et spoergsmaal om at gennemfoere et begraenset og veldefineret lovgivningsprogram. Det oprindelige program maa udvides, og det maa til stadighed overvaages, at der ikke indfoeres nye hindringer. De transeuropaeiske net boer ligeledes videreudbygges og konkurrencepolitikken boer goeres mere effektiv. Desuden boer toldprocedurerne i forbindelse med handelen med tredjelande effektiviseres, og der boer ske en passende overvaagning af, at handelen foregaar uhindret.

2.4. AArsberetningen bestaar af to dele. Foerste del indeholder en beskrivelse af horisontale emner, f.eks. en status over medlemsstaternes omsaetning af EF-lovgivning til national lovgivning samt den maade, hvorpaa det strategiske program er blevet gennemfoert i medlemsstaterne. I anden del behandles situationen i 1993 for saa vidt angaar de fire friheder: varer, personer, kapital og tjenesteydelser, navnlig i relation til omraader som offentlige indkoeb, transport osv.

2.5. Ifoelge beretningen er 93 % af de 282 foranstaltninger i hvidbogen nu traadt i kraft. Medlemsstaterne har nu truffet ca. 87 % af det samlede antal gennemfoerelsesforanstaltninger, der kraeves i forbindelse med omsaetningen til national lovgivning. Imidlertid er kun halvdelen af foranstaltningerne omsat til national lovgivning i medlemsstaterne, idet én eller to medlemsstater ikke har truffet de fornoedne foranstaltninger (). De stoerste forsinkelser gaelder omraaderne offentlige indkoeb, selskabsret, intellektuel og industriel ejendomsret og forsikring.

2.6. Ifoelge beretningen fungerer det indre marked, men det kan og skal forbedres, hvis loefterne skal indfries. Ud over klager om fortsat identitetskontrol af personer anfoeres det, at det meste af den offentlige kritik gaar paa momsovergangsordningen.

2.7. Formaalet med denne udtalelse fra OESU er at give stof til henstillingerne i Kommissionens anden beretning, som skal udgives i november. Anden beretning vil i hoejere grad koncentrere sig om bestemte sektorer og emner og vil pege paa, hvilke specifikke sektorundersoegelser der boer foretages foer revisionen af det indre marked og revisionen af traktaten om Den Europaeiske Union i 1996.

2.8. Det er ligeledes vigtigt, at der ved fremtidige revisioner fuldt ud tages hoejde for behovet for at gennemfoere det indre marked i alle de lande, der deltager i det nye Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade oprettet den 1. januar 1994.

2.9. Der har tidligere vaeret gennemfoert mange undersoegelser af de forskellige aspekter af det indre markeds funktionsmaade. Hovedkonklusionerne af et udvalg af disse undersoegelser bringes nedenfor.

3. Succeser omtalt i tidligere undersoegelser

3.1. Der kan i tidligere rundspoerger () hentes mange eksempler paa, at det indre marked fungerer godt. Samhandelen inden for Europa er steget markant maalt i maengder. Vognmaend kan bevidne, at transittiden for trafik internt i Unionen er blevet kortere. Det er blevet lettere at handle med visse telekommunikationstjenester. Forskellige brancher har meldt om lavere omkostninger, fordi maerkningskravene er blevet harmoniseret. Omkostningerne i forbindelse med bankforretninger er blevet reduceret som foelge af skaerpet konkurrence paa baggrund af den frie etableringsret.

3.2. Frie varebevaegelser:

- Tidsbesparelser ved graenseovergangene har foert til op til 48 timers () kortere leveringstid i forbindelse med levering af varer til andre medlemsstater. Eftersom varer nu kan passere graenserne hele doegnet rundt, er de nu ikke laengere haemmet af toldstedets aabningstid.

- 52 % af de europaeiske virksomhedsledere, som deltog i en rundspoerge foretaget i februar 1994 () anfoerte den lettere adgang til at markedsfoere varer paa tvaers af landegraenserne i EF som en betydelig fordel ved det indre marked.

- Der er sket betydelige omkostningsbesparelser som foelge af afskaffelsen af tolddokumenter og graensekontrol (). 52 % af de i februar 1994 adspurgte europaeiske virksomhedsledere anfoerte, at de havde lavere omkostninger som foelge af mindre bureaukrati, graensekontrol osv. og fremhaevede dette som et stor fordel ved af det indre marked ().

- OEgede stordriftsfordele som foelge af oeget eksport. Stoerre spredning paa leverandoerer og kunder ().

- 73 % af de i februar 1994 adspurgte europaeiske virksomhedsledere fandt, at adgangen for deltagere fra andre EF-lande til at afgive tilbud i forbindelse med offentlige kontrakter enten var et meget vigtigt, eller ret vigtigt omraade af EF's politik ().

- 88 % af de i februar 1994 adspurgte europaeiske virksomhedsledere fandt, at de forenklede momsprocedurer enten er et meget vigtigt eller ret vigtigt omraade af EF's politik ().

3.3. Fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsretten:

- Lavere omkostninger i forbindelse med transport, forsikring og banktransaktioner inden for EU ().

- 29 % af de i februar 1994 adspurgte europaeiske virksomhedsledere anfoerte, at det var blevet lettere at konkurrere paa verdensmarkedet via europaeiske fusioner og joint ventures, og saa dette som en maerkbar fordel ved det indre marked ().

- 23 % af de i februar 1994 adspurgte europaeiske virksomhedsledere anfoerte lettere overfoersel af forskning og udvikling i EF som en markant fordel ved det indre marked ().

- 86 % af de europaeiske virksomhedsledere fandt betingelserne for fysisk transport af varer enten et meget vigtigt eller et temmelig vigtigt omraade for EF's politik ().

3.4. Frie kapitalbevaegelser:

- Direktiv 88/361/EOEF liberaliserer fuldstaendigt alle former for kapitalbevaegelser mellem valutaindlaendinge i medlemsstaterne. Direktivet er gennemfoert i alle medlemsstater. Kun én medlemsstat fik tilladelse til at laegge begraensninger paa visse kortfristede kapitaltransaktioner indtil 30. juni 1994, med henblik paa at gennemfoere et oekonomisk stabiliseringsprogram.

- Ifoelge undersoegelser er det nu lettere at investere i selskaber i andre medlemsstater.

3.5. Det hedder i Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse () om forbrugeren og det indre marked, at »fjernelsen af hindringerne for fri bevaegelighed for personer, varer og kapital samt skabelsen af et stort marked, giver i sig selv forbrugerne mange fordele. De vil generelt og principielt kunne opnaa fordele af en oeget konkurrence, naar der paa markedet bliver et stoerre udbud af varer fra alle kroge af Europa og lavere priser som foelge af denne konkurrence«.

4. Mangler anfoert i tidligere undersoegelser

4.1. Der er allerede henvist til mange undersoegelser, som paaviser forskellige mangler. Nedenstaaende er et resumé af hovedkonklusionerne af visse af disse undersoegelser.

4.1.1. I 1990 blev der foretaget en undersoegelse i én af medlemsstaterne () af den gensidige anerkendelse af nationale standarder, jf. EF-traktatens artikel 100 B. Undersoegelsen giver mange hundrede eksempler paa hindringer for handelen paa et indre marked paa grund af manglende gensidig anerkendelse.

4.1.2. I 1993 viste en undersoegelse af 700 selskaber i én medlemsstat (), at naesten halvdelen af alle virksomheder i fremstillingsindustrien stoedte paa tekniske handelshindringer i EF, primaert paa grund af mangelen paa gensidig anerkendelse af nationale standarder.

4.1.3. Der er for tiden en 1994-undersoegelse under udarbejdelse i en anden medlemsstat (). Ligesom i maj 1994 er de indledende konklusioner, at den gensidige anerkendelse af tekniske standarder i Den Europaeiske Union stadig ikke fungerer tilfredsstillende. Virksomhederne er tvunget til at certificere deres produkter endnu en gang for hvert enkelt marked. Hindringerne er stoerst i sektoren for elektroniske og elektriske artikler.

4.1.4. I begyndelsen af 1994 udsendte Europa-Kommissionen en pressemeddelelse med oplysninger om ca. 80 virksomheder, som har vaeret i kontakt med EF-raadgivningskontorerne og deres erfaringer med det indre marked. Svarene gaar dog ikke udelukkende paa spoergsmaal, der direkte foelger af programmet for det indre marked.

4.1.4.1. Medens de virksomheder, der deltog i undersoegelsen, generelt opfatter besparelserne i tid og penge som foelge af afskaffelsen af graensekontrollen og de lavere transportomkostninger som positive, klager de virksomheder, der melder om negative aspekter, mest over mangelen paa standarder i Den Europaeiske Union, den manglende gensidige anerkendelse af nationale standarder, typegodkendelser osv. samt omkostningerne i forbindelse med internationale betalinger. Omlaegningen til det nye momssystem og indberetninger af informationer i Intrastat-regi har vaeret en bekostelig affaere for mange virksomheder.

4.1.5. Eurochambres (handels- og industrikamrene i EF) udgav i april 1994 en rapport om ikke-toldmaessige handelshindringer i den Europaeiske Union, som indtil videre omfatter 2 000 virksomheder i fem medlemsstater. Generelt opfatter virksomhederne den nye momsordning som en forbedring, men mange har haft overgangsproblemer. Intrastat-indberetningen opfattes som en byrde. Problemer med refusion af moms og dette, at der gaelder forskellige ordninger for fiskale repraesentanter, kritiseres, men generelt mener de europaeiske virksomheder, at det er blevet lettere at handle efter ophaevelsen af graensekontrollen.

4.1.5.1. Virksomhederne klager over, at nogle medlemsstater naegter at anerkende nationale standarder og tests. De meget forskelligartede procedurer i forbindelse med typegodkendelse og certificering og det lille antal anerkendte laboratorier, der kan udstede europaeiske typegodkendelser, kritiseres. Virksomhederne foeler et behov for mere information om gensidig anerkendelse af standarder samt om deres rettigheder paa dette omraade.

4.1.6. USA's internationale handelskommission udgav sin 6. opfoelgningsrapport om det indre marked i januar 1994. Rapporten koncentrerer sig udelukkende om medlemsstaternes gennemfoerelse af indre markeds-regler, men fortolker det indre marked noget bredere end Europa-Kommissionen, idet omkring 600 retsakter er medtaget i undersoegelsen, herunder ledsageforanstaltninger paa det energipolitiske omraade, inden for sociallovgivningen osv. Rapporten naevner den vedvarende konjunkturafmatning, valutauroen og vanskelighederne med ratifikationen af Maastricht-traktaten som aarsager til usikkerhed og indirekte forsinkelser med gennemfoerelsen af det indre marked.

4.1.7. I Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse () om forbrugeren og det indre marked, hedder det bl.a.: »Man kan naevne en raekke eksempler, hvor forbrugerens virkelighed ikke svarer til de officielle erklaeringer. Tanken om et europaeisk omraade uden graenser kan vanskeligt forenes med importbegraensninger for rejsende, nationale kvoter for visse produkter saasom biler, barrierer for service efter salg og garantiydelser ved visse graenseoverskridende koeb eller f.eks. de vanskeligheder, forbrugerne stoeder paa, naar de oensker at foretage graenseoverskridende banktransaktioner«.

5. Resultaterne af OESU's hoering og rundspoerge - Resterende hindringer for gennemfoerelsen af det indre marked

Paa trods af den beviselige succes med oprettelsen af det europaeiske enhedsmarked er der fortsat en raekke hindringer som skal overvindes. Disse fremgik af svarene, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg modtog paa 200 udsendte spoergeskemaer, og af de mundtlige vidnesbyrd fra over 40 af de medvirkende repraesentanter for nationale og europaeiske interessegrupper paa den endagshoering, OESU holdt den 30. juni 1994. I alt blev der naevnt 62 vaesentlige hindringer: 32 vedroerende frie varebevaegelser, 15 vedroerende den frie udveksling af tjenesteydelser og etableringsretten, 13 vedroerende personers fri bevaegelighed og 2 vedroerende frie kapitalbevaegelser. Nedenfor gives et sammendrag af de hovedemner, som blev droeftet paa hoeringen, og som repraesenterer de adspurgtes syn paa problemstillingerne.

5.1.

Frie varebevaegelser

5.1.1.

Standarder

- Princippet om gensidig anerkendelse af standarder efterleves ikke i tilstraekkeligt omfang paa en raekke omraader. Dette foerer til, at der fortsat er tekniske handelshindringer, f.eks. i forbindelse med tilsaetningsstoffer i levnedsmidler, naeringsvaerdiangivelser, pesticidrester i frugt, elektrisk og elektronisk udstyr, vejeudstyr og motorkoeretoejers vaegt og dimensioner.

- Den langsommelige etablering af EU-standarder inden for rammerne af direktiverne efter »den nye metode«, f.eks. om byggematerialer, kritiseres. Der er udbredt kritik af mangelen paa standardiseringsmandater til den europaeiske standardiseringsorganisation (CEN).

- Den europaeiske produktsikkerhedsmaerkning fortolkes forskelligt i medlemsstaterne og affoeder forskellige eller supplerende nationale krav.

- Forskellige proevningskrav i en raekke medlemsstater goer yderligere proevning af importerede varer noedvendig skoent disse produkter allerede er testet i oprindelsesmedlemsstaten.

- Der er vanskeligheder paa grund af de nationale myndigheders manglende anerkendelse af overensstemmelsescertifikater for industriprodukter. Virksomhederne opkaster spoergsmaalet om visse medlemsstaters testlaboratoriers kompetence.

- Der er en generel tendens til »miljoenationalisme«, hvorved anvendelsen af nationale miljoebestemmelser fungerer som ikke-toldmaessige handelshindringer, f.eks. inden for den kemiske industri og emballering.

- Den maade, hvorpaa det europaeiske miljoemaerke haandhaeves, opfattes af nogle som en teknisk handelshindring. Nogle producenter saetter spoergsmaalstegn ved objektiviteten i miljoekravene.

- Nogle medlemsstater kraever yderligere informationer paa maerkningen. Der opstaar »maerkningsinflation«, i og med at EU's miljoemaerke kan eksistere s. om s. med de nationale maerkningskrav.

- Der blev udtrykt bekymring over den uensartede anvendelse af miljoeafgifter og emballageaffaldslovgivningen i Den Europaeiske Union. Forbud mod sekundaer emballage i indpakninger er en alvorlig handelshindring for ikke-lokale virksomheder.

- Lovgivningen vedroerende transport af affald, herunder giftigt affald, i EU er ikke harmoniseret. For tiden er nogle medlemsstater affaldspladser for andre.

- Manglende harmonisering af lovgivningen vedroerende anvendelse og udsaetning af bioteknologiske produkter udgoer en hindring for de frie varebevaegelser.

- En af medlemsstaterne goer ikke anvendelse af Den Europaeiske Unions lovgivning om tilsaetningsstoffer i levnedsmidler.

- Nogle medlemsstater praktiserer strengere sundhedskrav, f.eks. angaaende pesticidniveauer i babymad.

- Varierende forbrugerbeskyttelsesstandarder hindrer de frie varebevaegelser. Der er f.eks. forskellige juridiske traditioner i Nord- og Sydeuropa. En fabrikanterklaering er tilstraekkelig i Nordeuropa, hvorimod der kraeves certificering af hvert enkelt produkt i Sydeuropa.

5.1.2.

Offentlige indkoeb

- Komplekse, bureaukratiske krav i visse medlemsstater virker i praksis som handelshindringer inden for byggeindustrien.

- Det er svaert at faa en kontrakt, medmindre virksomheden er etableret i det paagaeldende land.

- I forbindelse med bygge- og anlaegskontrakter kraever nogle medlemsstater sammen med indgivelsen af licitationsdokumenterne en status, som hoejest maa vaere 6 maaneder gammel.

- Beloebsgraenserne for publicering af licitationer i EF-Tidende er ofte for hoeje til, at SMV kan deltage.

- Der klages over for korte frister mellem publiceringen og fristen for afgivelse af bud.

- SMV har vanskeligheder med at faa adgang til licitationer i andre medlemsstater paa grund af meget strenge praekvalifikationskrav.

- Oversaettelsesproblemer goer det meget ofte umuligt for SMV at deltage i offentlige licitationer i andre medlemsstater inden for fristen.

5.1.3.

Beskatning

- Opkraevning af moms i bestemmelseslandet i stedet for i kildelandet foraarsager forvridninger i samhandelen paa grund af andre regler for lokalt producerede produkter. Der opnaas bedre likviditet i forbindelse med importerede varer.

- Momsovergangsordningen fungerer ikke tilfredsstillende. Omkostningerne er hoejere og de administrative byrder stoerre end hidtil. Der er frygt for, at ogsaa den endelige ordning vil vise sig at vaere for kompleks.

- Medlemsstaternes forskellige momsregler skaber betydelige vanskeligheder. Etablering af europaeiske distributionscentre hindres af for store byrder i forbindelse med momsadministration.

- Der er bekymring over den lange tid, det i visse medlemsstater tager at opnaa de informationer til fastlaeggelse af momsoverfoerslerne mellem medlemsstaterne samt at opnaa unionsinterne handelsstatistikker. I én medlemsstat blev det anfoert, at kun 50 % af opgoerelserne er modtaget fra virksomhederne i foerste kvartal af 1994 for produkter, som blev leveret i november 1993.

- Da det i visse medlemsstater er en forudsaetning for at faa ordrer, at virksomheden er momsregistreret, er det noedvendigt enten at have et lokalt kontor eller at have opnaaet en kontrakt. Det strenge krav om fiskal repraesentation er navnlig en hindring for SMV.

- Mange SMV haevder, at de ikke kan arbejde i andre medlemsstater, fordi der er forskelle mellem, hvordan medlemsstaterne anvender det sjette momsdirektiv.

- Landbrugere i én medlemsstat med hoeje momsbetalingstaerskler koeber betydelige maengder af raa- og hjaelpestoffer i andre medlemsstater. Der er stor forskel i indkoebsprisen paa grund af stor forskel mellem momssatserne i nabomedlemsstater, hvilket foerer til store tab for leverandoerer i den paagaeldende medlemsstat.

- De fortsatte og betydelige variationer i priserne eksklusiv moms for motorkoeretoejer er en haemsko for personlig import af koeretoejer i nogle medlemsstater, fordi forhandlere og/eller producenter laegger hindringer herfor.

- Der er store udsving i produktionsomkostningerne i forbindelse med produkter, hvor energi repraesenterer en stor andel af omkostningerne, f.eks. klor, krystalglas. Dette skyldes forskelle i punktafgiftssatserne paa de braendstoffer, der medgaar i produktionsprocessen.

- Der er store forskelle i beskatningen af biobraendsler i nabomedlemsstater.

5.2.

Fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsret

5.2.1.

Finansielle tjenesteydelser

- Det blev anfoert, at det er noedvendigt med lovgivning til regulering af finansielle tjenesteydelser som realkredit. Der blev naevnt et eksempel, hvor en person optog et realkreditlaan i et institut i en anden medlemsstat, uden det var muligt for ham at fradrage betalte renter paa selvangivelsen, hvilket ville have vaeret muligt, hvis realkreditlaanet havde vaeret optaget i hans eget land. Dermed hindrer beskatningsreglerne i visse medlemsstater i praksis graenseoverskridende transaktioner.

- Skoent markedet for forsikringsydelser blev aabnet den 1. juli 1994, er der forskelle mellem de afgifter, der laegges paa forsikringspolicer i de forskellige medlemsstater. Afgiftssatserne svinger fra 0 % til 30 %, og dermed opstaar der konkurrenceforvridning.

- Et forsikringsselskab i én medlemsstat naegtede at acceptere et erstatningskrav i forbindelse med automobiludstyr af en standard, der accepteres i begge de beroerte medlemsstater, fordi det var monteret i en anden medlemsstat. Det OEkonomiske og Sociale Udvalg har afgivet udtalelse om dette emne ().

- Forskelle i kildebeskatningen af renter forvrider samhandelen mellem medlemsstaterne, herunder ogsaa overfoerslerne mellem moderselskaber og datterselskaber ().

- Banker i nogle EOES-lande rapporterede om vanskeligheder i forbindelse med etablering af afdelinger i nogle EU-lande paa grund af hindringer i national lovgivning.

5.2.2.

Transport

- Forskelle i statsstoette til luftfartsselskaber.

- Stoejemissionsgraenser for fly varierer i praksis betydeligt mellem medlemsstaterne og foerer til, at der nedlaegges forbud mod staerkt stoejende fly i visse medlemsstater.

- Visse medlemsstater opererer med andre stoerrelser paller til haandtering af luftfragt end de oevrige.

- Der er forskelsbehandling mellem selskaber, som har gennemfoert EU's transporthygiejnekrav, og andre, som ikke har paa grund af manglende haandhaevelse af lovgivningen.

- Forskelligt akseltryk i forskellige lande i forbindelse med landevejstransport foraarsager problemer for den internationale godstrafik.

- Nogle passagerer, som har ret til nedsatte billetpriser i forbindelse med jernbanetransport, skal koebe billetterne separat i hver enkelt medlemsstat, hvilket goer det umuligt at rejse graenseoverskridende uden afbrydelse.

5.2.3.

Underleverancer

Konkurrenceforvridning i byggeindustrien, som specielt rammer smaa og mellemstore virksomheder, i tilfaelde hvor der beskaeftiges midlertidig, graenseoverskridende arbejdskraft, som ikke overholder vaertslandets lovgivning med hensyn til leve- og arbejdsvilkaar.

5.2.4.

Energi

- Monopoler inden for el-forsyning og/eller el-distribution og den manglende adgang for tredjemand til transmissionsnettet hindrer konkurrencen.

- Forskelsbehandlingen mellem offentlige og private forsyningsvirksomheder i energisektoren i forhold til konkurrence fra tredjelande opfattes som en kilde til konkurrenceforvridninger i det indre marked.

5.2.5.

Telekommunikation

- Der blev udtrykt bekymring over, at der fortsat ikke er tilladelse til frit at levere taletelefoni i Den Europaeiske Union.

5.3.

Fri bevaegelighed for personer

- Den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser gaelder i praksis kun de »regulerede« fag. Der findes ingen gensidig anerkendelse inden for ikke-regulerede fag, hvilket ofte betyder fornyet uddannelse. Definitionen af lovregulerede og ikke-lovregulerede erhverv er ikke den samme i alle medlemsstater.

- Medlemsstaternes lovgivning forbeholder retten til at yde juridisk bistand til medlemmer af den paagaeldende stats advokatstand.

- En borger fra en anden medlemsstat, som har betalt samme socialsikringsbidrag som bosiddende, har ofte ikke ret til de samme ydelser som en borger i den paagaeldende medlemsstat. I nogle tilfaelde kan borgere fortabe visse rettigheder, hvis de bor i en anden end deres egen medlemsstat.

- Pensionister, som flytter til en anden medlemsstat, mister ofte retten til supplerende statslige ydelser.

- Der er ingen gensidig anerkendelse af pensionsbidrag for tjenestemaend, som oensker at arbejde i en anden medlemsstats offentlige tjeneste.

- Laerlinge, som tager til en anden medlemsstat paa et ubetalt uddannelsesophold, kan kun faa 3 maaneders opholdstilladelse, idet de hverken rubriceres som uddannelsessoegende eller beskaeftigede.

- Naar arbejdsledige rejser fra deres egen medlemsstat til en anden medlemsstat, f.eks. for at deltage i et sprogkursus, kan de ikke haeve arbejdsloeshedsunderstoettelse i nogen af medlemsstaterne.

- Sprogbarrierer hindrer den frie bevaegelighed for personer.

- Borgere fra tredjelande finder det naesten umuligt at erhverve et uddannelsesbevis i en anden EU-medlemsstat end den, hvor de er bosiddende.

- Ved passage af graensen til nogle medlemsstater stoppes bilister og udspoerges om formaalet med deres rejse.

- Tresporede motorveje mellem medlemsstaterne indsnaevres ofte til enkeltsporede veje ved graensen, hvilket virker hindrende for graensependlere.

- I en medlemsstat skal der fremvises eksportdokumenter for bilen, naar den passerer denne medlemsstats graense.

- EU-borgere og borgere fra EOES behandles forskelligt i EU-lufthavne.

5.4.

Frie kapitalbevaegelser

- Graenseoverskridende betalinger findes for tidskraevende og for dyre og omkostningerne uigennemskuelige. OESU har afgivet en udtalelse om dette emne ().

- Der klages over, at der ikke findes nogen faelles valuta.

6. Resumé af hovedpunkterne i Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs hoering og rundspoerge

6.1. Den foerste OESU-analyse af det indre markeds funktion er foretaget i et konstruktivt, kritisk perspektiv, og der er indkredset en lang raekke fortsat uloeste problemer. Nedenfor foelger hovedpunkterne i OESU's vurdering.

6.2.

Regulering og subsidiaritet

6.2.1. Deltagerne understregede behovet for gennemsigtighed og konsekvens i Den Europaeiske Unions lovgivning. Der blev ofte givet udtryk for bekymring over uensartethed i EU's lovgivning og haandhaevelsen heraf inden for folkesundhed og dyresundhed, produktsikkerhed, forbrugerbeskyttelse, standarder og testmetoder, beskatning og miljoebeskyttelse - med konkurrenceforvridninger paa det indre marked til foelge.

6.2.2. Det blev f.eks. understreget, at der er forskellige juridiske traditioner for forbrugerbeskyttelse i Nord- og Sydeuropa. I Nordeuropa er fabrikantens overensstemmelseserklaering tilstraekkelig, hvorimod der i Sydeuropa kraeves certificering for hvert enkelt produkt. Harmonisering paa EOES-niveau ses som den eneste reelle loesning.

6.2.3. Det er bemaerkelsesvaerdigt, at der ikke blev givet udtryk for bekymring over EU-institutionernes overregulering. Tvaertimod var opfattelsen, at subsidiaritetsbegrebet ofte gik for meget i retning af en decentraliseret regulering, som foerer nye handelshindringer mellem medlemsstaterne med sig.

6.3.

Standarder og proevning

6.3.1. Mange virksomheder og organisationer meldte om vanskeligheder med at opnaa gensidig anerkendelse af medlemsstatens produkt-, proevnings- og certificeringskrav. Skoent lovgivningen for Den Europaeiske Unions indre marked i princippet skulle daekke de fleste sundhedsog sikkerhedskrav, viser det sig, at medlemsstaterne ofte stiller yderligere krav.

6.3.2. Det er svaert at faa informationer om nationale standarder. Der er fortsat mange forskelle i godkendelsesmetoderne samt i omfanget og varigheden af saadanne godkendelser.

6.3.3. Gennemfoerelsen af direktiv 83/189/EOEF har vaeret hovedinstrumentet til forebyggelse af handelshindringer paa omraadet tekniske standarder. Direktivets anvendelsesomraade opfattes imidlertid som vaerende for snaevert. Der har vaeret vanskeligheder med nationale myndigheders manglende anerkendelse af overensstemmelsescertifikater for industriprodukter. Der saettes spoergsmaalstegn ved kompetencen i visse medlemsstaters testlaboratorier.

6.4.

Miljoe

6.4.1. Dette problem blev rejst naesten automatisk. Det er opfattelsen, at miljoelovgivningen skaber en lang raekke handelshindringer. Et betydeligt antal adspurgte udtrykte bekymring over tendensen henimod en ny form for protektionisme med baggrund i miljoekrav og over anvendelsen af subsidiaritetsprincippet paa miljoeomraadet - to forhold de saa som en vaesentlig trussel mod det indre marked.

6.4.2. Der er et stigende antal produktrelaterede nationale love, forordninger eller frivillige aftaler paa miljoeomraadet. Mange virksomheder er bekymrede over »maerkningsinflationen«, idet EU's miljoemaerke kan eksistere side om side med nationale maerkningsordninger.

6.4.3. Forbud mod sekundaer emballage og krav om genbrug af emballage opfattes som faktorer, der vanskeliggoer handelen for ikke-lokale virksomheder, som skal transportere produkterne over stoerre afstande. OESU skal her henvise til sin nylige udtalelse () om forslaget til direktiv om emballage og emballageaffald.

6.4.4. Hovedproblemet er, at der eksisterer en lang raekke forskelligartede miljoekrav til produkter i Den Europaeiske Union. Der er et presserende behov for harmonisering, endda paa et hoejere niveau, saaledes at man sikrer harmoni og komplementaritet mellem maalsaetningerne om hoejere miljoestandarder og virkeliggoerelsen af det indre marked ().

6.5.

Momsafgifter og forbrugsafgifter

6.5.1. Der er stor bekymring over de vanskeligheder, opkraevningen af moms paa bestemmelsesstedet medfoerer. Dette skyldes to forhold.

6.5.1.1. For det foerste foerer denne ordning til forvridninger i samhandelen, idet der opnaas en bedre likviditet ved koeb af produkter importeret fra andre medlemsstater. Denne forvridning skaerpes i tilfaelde, hvor der er stor forskel mellem momssatserne i nabomedlemsstater, eller naar store kvanta af produkter kan indkoebes legalt uden angivelse af betalt moms.

6.5.1.2. Det andet problem er de meget komplekse administrative procedurer. I nogle tilfaelde, f.eks. naar der kraeves fiskal repraesentation, hvilket indebaerer tunge og bekostelige procedurer i medlemsstaterne, bliver omkostningerne alt for hoeje for SMV. Kontrollen i forbindelse med momsovergangsordningen har generelt foert til, at der er blevet lagt stoerre byrder over paa erhvervslivet.

6.5.2. Et andet forhold, der vaekker bekymring, er, at momsovergangsordningen, der jo indebaerer momspaaligning paa bestemmelsesstedet, samtidig med at graensekontrollen ophaeves, foerer til oeget svig og ogsaa til fald i momsprovenuet i visse medlemsstater med oegede budgetunderskud til foelge.

6.5.3. Desuden skaber forskellige momsbestemmelser i de forskellige medlemsstater betydelige vanskeligheder. Virksomheder, som oensker at drive europaeiske distributionscentre, kan ikke goere det uden betydelige administrative byrder. Der er en lang raekke vanskeligheder i forbindelse med overdragelse af lagre, forskellige definitioner af kontraktarbejde og fjernsalg. Det viser sig, at alt undtagen de mest simple bilaterale transaktioner er blevet administrativt komplicerede.

6.5.4. Forvridninger i samhandelen opstaar ogsaa som foelge af uensartede punktafgifter paa industrielle raa- og hjaelpestoffer i nabomedlemsstater. Dette gaelder isaer i forbindelse med braendsler og kemiske stoffer, der anvendes i produktionsprocessen.

6.6.

Andre emner

6.6.1.

Offentlige indkoeb

Komplekse, bureaukratiske krav i visse medlemsstater fungerer i praksis som handelshindringer i byggeindustrien, hvad enten det drejer sig om offentlige licitationer, reparationsarbejder eller etablering af virksomheder. Det haevdes, at det er vanskeligt at opnaa en kontrakt, med mindre den virksomhed, der afgiver bud, er etableret lokalt.

6.6.2.

Fri bevaegelighed for personer

Kritikken gaar isaer paa den manglende anerkendelse af kvalifikationsbeviser inden for »ikke-regulerede« fag, bortfaldet af visse borgeres sociale ydelser og pensionsrettigheder, naar de bor i en anden medlemsstat, samt mangelen paa gensidig anerkendelse af pensionsindbetalinger for tjenestemaend, der oensker at tage arbejde i en anden medlemsstat.

7. Konklusioner

7.1. Af hensyn til den oekonomiske og sociale udvikling inden for Den Europaeiske Union er det afgoerende vigtigt, at det indre marked fungerer fuldt ud efter hensigten! De forventninger, der blev stillet da Den Europaeiske Faelles Akt blev vedtaget, er endnu ikke blevet indfriet. Det er vigtigt, at der vedtages et dynamisk program for fjernelse af de resterende hindringer.

7.2. Der er behov for en passende balance mellem EU- og national regulering. Implementeringen af og kontrollen med den eksisterende regulering maa overvaages strengt. Svarene paa hoeringen og rundspoergen har paapeget behovet for stoerre harmonisering af lovgivningen.

7.2.1. Det OEkonomiske og Sociale Udvalg gentager sin henstilling i udtalelsen om det strategiske program for det indre marked (), at forordninger egner sig bedre end direktiver paa omraadet tekniske bestemmelser i snaever forstand.

7.3. Direktiv 83/189/EOEF har vaeret det vigtigste instrument til forebyggelse af handelshindringer paa omraadet tekniske standarder. Dette direktiv gaelder imidlertid kun for forslag om nationale tekniske krav, som indfoeres efter direktivets ikrafttraeden. Selv om direktivets anvendelsesomraade blev udvidet efter dets indfoerelse, er en yderligere udvidelse noedvendig. Det er ligeledes paakraevet med en mere intensiv gennemfoerelse og en hoejere prioritering af harmoniseringsprogrammerne.

7.4. Der findes for tiden ingen formel EU-mekanisme til systematisk overvaagning af handelshindringer. Det OEkonomiske og Sociale Udvalg mener, at det er noedvendigt at udarbejde en systematisk oversigt over handelshindringerne i alle landene i Den Europaeiske Union og EOES for at fastslaa det fulde omfang af de nuvaerende problemer. En saadan oversigt ville goere det muligt at udforme et samlet arbejdsprogram med henblik paa at eliminere de resterende handelshindringer.

7.5. Hidtil har medlemsstaterne ikke vaeret forpligtet til at underrette Kommissionen, naar de ikke anerkender aekvivalensen af andre medlemsstaters nationale regler. Kommissionen har imidlertid foreslaaet en ny procedure for informationsudveksling om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevaegelser inden for EF. Det OEkonomiske og Sociale Udvalg har fuldt ud tilsluttet sig dette forslag med forbehold af visse aendringer anbefalet med henblik paa at forbedre de operationelle procedurer ().

7.6. Der opstaar forskelle i miljoekravene til produkter i Den Europaeiske Union. Der er behov for en rimelig balance mellem hoejere miljoekrav og gennemfoerelsen af det indre marked. Det OEkonomiske og Sociale Udvalg anbefaler oeget harmonisering af miljoestandarder, endda paa et hoejere niveau, saaledes at man sikrer balance og forenelighed mellem maalsaetninger om forbedrede miljoekrav og det indre markeds funktion.

7.7. Den meget komplicerede momsovergangsordning, de forskellige administrative procedurer i medlemsstaterne, det utilstraekkelige administrative samarbejde mellem medlemsstater og de store afvigelser mellem medlemsstaternes momssatser hindrer de frie varebevaegelser i Den Europaeiske Union og medvirker ogsaa til alvorlige budgetproblemer i nogle medlemsstater.

7.7.1. OESU anbefaler, at der traeffes foranstaltninger for at sikre maksimal klarhed, enkelhed og konsekvens, naar den endelige momsordning indfoeres, saaledes at alle hindringer for EU-intern handel fjernes.

7.8. Der mangler informationer om de forskellige oekonomiske og sociale interessers rettigheder paa det indre marked. Det ville vaere nyttigt med grundlaeggende viden om, hvornaar en hindring er lovlig og hvornaar den er ulovlig.

7.8.1. OESU anbefaler, at der i et let forstaaeligt sprog formidles information om lovfaestede rettigheder.

7.9. Der er betydelige forskelle i den skattemaessige behandling af visse finansielle tjenesteydelser hidroerende fra en anden medlemsstat.

7.9.1. OESU anbefaler, at enkeltpersoner, som har realkreditlaan i en anden medlemsstat, skal have samme skattefradrag for betalte renter, som hvis de havde optaget laanet i deres egen medlemsstat. Paa lignende vis skal beskatning af forsikringspraemier opkraeves til den sats, der gaelder i den forsikredes eget land.

7.10. Mangelen paa gensidig anerkendelse af kvalifikationsbeviser inden for »ikke-regulerede« fag, hindrer den frie bevaegelighed for personer.

7.10.1. OESU anbefaler Kommissionen at udforme et intensivt program, saaledes at der fastsaettes objektive uddannelsesmaessige og erhvervsuddannelsesmaessige aekvivalenser for alle de »ikke-regulerede« fag.

7.11. Graenseoverskridende betalinger tager for lang tid, er for dyre, og omkostningerne er ikke gennemskuelige.

7.11.1. I sin udtalelse om »Graenseoverskridende betalinger« () anbefalede OESU en adfaerdskodeks for de involverede poster med henblik paa at oege betalingshastigheden, nedbringe omkostningerne og forbedre gennemsigtigheden.

7.12. Komplicerede bureaukratiske krav i forbindelse med offentlige indkoeb i visse medlemsstater fungerer som handelshindringer.

7.12.1. OESU anbefaler, at Kommissionen hurtigt foretager en undersoegelse for at sikre, at virksomheder fra en anden medlemsstat ikke paalaegges administrative krav, som reelt fungerer som handelshindringer.

7.13. Det ville bidrage til forebyggelse af konkurrenceforvridning i forbindelse med midlertidig, graenseoverskridende beskaeftigelse, hvis Kommissionens forslag til direktiv om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser () blev accepteret af Raadet.

7.14. Bortfaldet af visse borgeres sociale ydelser og pensionsrettigheder, naar de bor i en anden medlemsstat, hindrer den frie bevaegelighed for personer.

7.14.1. OESU anbefaler, at Kommissionen foreslaar foranstaltninger til, hvor det er muligt - at fjerne disse skaevheder.

7.15. OESU anbefaler Kommissionen, at den aarligt udsender en liste over alle indgaaede klager vedroerende det indre markeds manglende funktionsdygtighed, kommenterer denne liste og angiver, hvilke forholdsregler, den har taget eller agter at tage.

7.16. Efter denne indledende vurdering i tilknytning til den foerste aarsberetning om det indre marked agter OESU at gennemfoere yderligere analyser af specifikke omraader, inden Kommissionen udgiver sin beretning naeste aar.

7.17. OESU mener, at et velfungerende indre marked er afgoerende for det oekonomiske og sociale fremskridt i EU. Selv om meget er naaet, er der fortsat meget tilbage at goere. OESU haaber, at de foranstaltninger, der foreslaas i denne vurdering, vil foere til, at de omtalte hindringer fjernes samt til oprettelsen af et mere retfaerdigt og gennemskueligt indre marked.

Bruxelles, den 14. september 1994.

Susanne TIEMANN

Formand for

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. C 201 af 26. 7. 1993.

() EFT nr. C 304 af 10. 11. 1993.

() B: 89 %, DK: 94 %, GR: 75 %, E: 81 %, F: 84 %, IRL: 80 %, I: 89 %, L: 83 %, NL: 82 %, P: 84 %, UK: 90 (EU-Kommissionensdata).

() Resultaterne af rundspoerger skal naturligvis fortolkes med varsomhed.

() Euro Info Centers oversigt 1994.

() European Directors Publ. Financial Times, februar 1994.

() EFT nr. C 339 af 31. 12. 1991, s. 16.

() Dansk Industri.

() Dansk industriministerium.

() Spansk arbejdsgiverforening.

() CES 689/94 fin. af 7. 7. 1994 (ECO/190 »Forslag til rapport om opsparingen«).

() CES 854/94 fin. af 6. 7. 1994, endnu ikke offentliggjort i EFT.

() EFT nr. C 129 af 10. 5. 1993, s. 18.

() EFT nr. C 332 af 31. 12. 1990, s. 107.

() EFT nr. C 304 af 10. 11. 1993, s. 10.

() EFT nr. C 195 af 18. 7. 1994.

() CES 854/94 af 6. 7. 1994, endnu ikke offentliggjort i EFT.

() EFT nr. C 225 af 30. 8. 1991, s. 6 og EFT nr. C 49 af 24. 2. 1992, s. 41.