Udtalelse om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Raadets direktiv om tovbaneanlaeg til offentlig persontransport () (94/C 388/06)

Raadet for Den Europaeiske Union besluttede den 17. februar 1994 under henvisning til EF-traktatens artikel 57, stk. 2, og 100 A at anmode om Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennaevnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU`s Sektion for Industri, Handel, Haandvaerk og Tjenesteydelser, som udpegede Michael Mobbs til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 8. juni 1994.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog paa sin 317. plenarforsamling af 6. juli 1994 enstemmigt foelgende udtalelse.

1. Baggrund

1.1. Maskindirektivet 89/392/EOEF () omhandler blandt andet visse typer elevatorer til transport af handicappede samt anordninger til brug ved trapper. De fleste typer af loefteapparater, herunder de, der er omtalt i dette forslag om tovbaneanlaeg, er ikke medtaget.

1.2. Under debatten om harmonisering af alle andre loefteapparater skulle tovbaneanlaeg oprindeligt have vaeret behandlet i forslaget vedroerende andre elevatorer. Men det viste sig umuligt paa grund af de mange forskellige anvendelsesformer.

1.3. Derfor udelukker artikel 1, stk. 3, i maskindirektivet 89/392/EOEF - aendret ved direktiverne 91/368/EOEF () og 93/44/EOEF () - nu udtrykkeligt:

- »tovinstallationer, herunder svaevebaner, til offentlig eller ikke-offentlig personbefordring«.

1.4. Status over lovgivningerne om lifte til persontransport, som nu er opdelt i kategorier:

- Vedtaget af Raadet: til industriel brug - direktiv 89/392/EOEF med aendringer (retsgrundlag: artikel 100 A i traktaten).

- Under behandling i Raadet: forslag til direktiv KOM(92) 35 endelig udg. om elevatorer (retsgrundlag: artikel 100 A i traktaten).

- Det foreliggende forslag til direktiv om tovbaneanlaeg KOM(93) 646 endelig udg. (retsgrundlag: artiklerne 57 stk. 2, 66 og 100 A i traktaten).

Retsgrundlaget er angivet ovenfor for at demonstrere, at forskellige artikler er involveret.

2. Kommissionens forslag

2.1. Dette forslag til direktiv omhandler sikkerhed og sundhed, miljoemaessige aspekter, forbrugerbeskyttelse, tekniske standarder for de maskiner og det udstyr, driften heraf samt evaluerings- og redningsinstruktioner. Det gaelder saaledes den totale installering af tovbaneanlaeg fra planlaegning over indkoeb og/eller fremstilling af komponenter, installation, drift og vedligeholdelse. Forslaget foelger den gaeldende praksis i de fleste medlemsstater, hvor der opereres med godkendelse fra de eksisterende nationale tilsynsmyndigheder.

2.2. Medlemsstaternes gaeldende regelsaet, som daekker baade komponenter og anlaeg, er for det meste meget detaljerede og indbyrdes uforenelige, fordi de er baseret paa den nationale industris saerlige teknologi og lokal praksis og knowhow. Naesten alle anlaeg er unikke. Selv om anlaegget kan vaere baseret paa et standarddesign, hvori indgaar standardkomponenter, er det alligevel specielt udformet, konstrueret samt installeret paa hver enkelt lokalitet. Derved forringes producenternes muligheder for frit at saelge deres udstyr og tilbyde deres serviceydelser i hele Den Europaeiske Union. Dette kan mindske konkurrencemulighederne og begraense den frie bevaegelighed for varer og tjenesteydelser i Den Europaeiske Union.

2.3. Medlemsstaterne har efter forhandlinger i Raadet bragt tovbaneanlaeg ind under direktiv 90/531/EOEF () om offentlige indkoeb, som afloeses af direktiv 93/38/EOEF (), der traeder i kraft den 1. juli 1994 og for foerste gang omfatter alle tjenesteydelser. Tovbaneanlaeg kontrolleres omhyggeligt af offentlige instanser i medlemsstaterne, uanset om anlaeggene er offentligt eller privat ejede.

2.4. For at opnaa gennemsigtighed og en virkelig aabning af markedet er det noedvendigt at tage saerlige initiativer, idet man tager hoejde for foelgende:

- Gensidig anerkendelse er kun mulig, hvis hver enkelt medlemsstat accepterer retsforskrifterne i de andre medlemsstater. Dette er hverken teknisk eller politisk muligt.

- Frivillig standardisering kan kun anvendes paa komponenter og daekker saaledes ikke anlaeg. Det er i oevrigt heller ikke muligt, da medlemsstaternes regelsaet som tidligere naevnt er indbyrdes uforenelige.

Denne utilfredsstillende situation kan kun loeses via et initiativ paa faellesskabsplan.

2.5. Kommissionens forslag til direktiv er, hvad komponenterne angaar, baseret paa principperne i den nye metode vedroerende teknisk harmonisering og standarder, (Raadets resolution af 7. maj 1985) (). Kommissionens forslag daekker ogsaa installation, drift og vedligeholdelse. Forslaget opregner de grundlaeggende krav, som hele anlaegget og dets drift skal opfylde. Det beskriver ikke detaljeret, hvordan kravene skal opfyldes, men angiver kun de endemaal der skal naas. Endvidere henstiller forslaget til de nationale myndigheder at vaere sig deres ansvar bevidst med hensyn til godkendelse og drift af tovbaneanlaeg.

2.6. Nationale myndigheder i alle medlemsstaterne har vaeret inddraget i det forberedende arbejde med Kommissionens forslag om tovbaneanlaeg, blandt andet hvad angaar grundlaeggende krav, harmoniserede standarder, sikkerhedsforskrifter, kontrolinstanser og bemyndigede organer.

2.7. Som det er tilfaeldet med de eksisterende nationale regelsaet, skal de ansvarlige myndigheder udfoere kontrolfunktioner paa to niveauer:

- komponenter, der kan udgoere en sikkerhedsrisiko,

- komplette anlaeg for isaer at sikre brugernes sikkerhed og hensynet til miljoeet.

3. Generelle bemaerkninger

3.1. OESU hilser Kommissionens forslag velkommen og forstaar paa repraesentanter for industri og brugere, at disse i store traek ligeledes indtager en positiv holdning. OESU stoetter isaer Kommissionen i dens erklaerede maal om at sikre, at alle medlemsstaters aktiviteter er koordinerede, samt at der organiseres en effektiv overvaagning i hele Den Europaeiske Union for at opnaa og bevare et hoejt sikkerhedsniveau og paa den maade mindske risikoen for fremtidige uheld.

3.2. Resultatet af Kommissionens forslag skulle gerne foere til en bredere funderet og konkurrencedygtig industri, som er bedre rustet til at konkurrere paa verdensmarkedet. Det er vigtigt, da det europaeiske marked for nye anlaeg ikke er ret stort og tilmed i aftagende. De fleste, der producerer til verdensmarkedet, er fra Europa, saa derfor maa ethvert forsoeg paa at forbedre afsaetningsmulighederne foretages varsomt og med de fornoedne hensyn.

3.3. Det er vaerd at laegge maerke til det retsgrundlag, Kommissionen anfoerer.

- Artiklerne 57, stk. 2, og 66 i traktaten hjemler for tovbaneproducenternes ret til at operere frit i hele Den Europaeiske Union med hensyn til planlaegning, design, installering og vedligeholdelse af udstyr.

- Artikel 100 A i traktaten udgoer retsgrundlaget for den frie bevaegelighed for varer og tjenesteydelser.

3.4. Man kunne tro, at dette forslag kun gaelder for de medlemsstater, der har skiomraader, men beskrivelsen af udstyr daekker ogsaa anlaeg til persontransport paa en lang raekke andre lokaliteter. Endvidere er forslaget af interesse for medlemsstater med industrier, der producerer enkeltkomponenter.

3.5. Det er vigtigt at skelne mellem anlaeg til transport af personer, som er daekket af dette forslag til direktiv, og anlaeg anvendt til underholdning - normalt i forlystelsesparker og lignende - som ikke daekkes af forslaget.

3.6. OESU mener, at:

3.6.1. Der er svagheder i nogle af oversaettelserne. Kommissionen boer dobbeltchecke for sammenhaeng og klarhed i alle oversaettelser.

3.6.2. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne maa sikre, at de generelle betingelser og vaesentlige krav opfyldes af baade producenter, operatoerer og af alle andre involverede parter.

3.6.3. Kommissionens brug af ordene »nuvaerende« eller »anerkendte« efterfulgt af »den tekniske viden« kan skabe forvirring. OESU vil gerne se en mere konsekvent brug af disse ord, isaer fordi »den tekniske viden« ikke er et klart defineret begreb.

4. Saerlige bemaerkninger

4.1.

Artikel 1

For at stemme overens med beskrivelsesformen i stk. 3, litra a) til d), boer stk. 3, litra e), lyde som foelger:

»Skilifte, hvor personen, der staar paa sine ski, bevaeges opad«.

4.2.

Artikel 10

For at sikre, at det virkelig kun drejer sig om »anlaeg ... (der) helt eller delvist udviser nye konstruktions- eller udfoerelsesmaessige egenskaber« boer der herefter tilfoejes foelgende: »og som indebaerer en reel nyskabelse paa et eller flere vigtige punkter«. Hvis dette ikke praeciseres, kan der let opstaa endeloese diskussioner og/eller stridigheder om, hvad der menes med »helt eller delvis nye«.

4.3.

Artikel 14

Saa vidt OESU forstaar Kommissionen, gaelder artiklen kun for dele af anlaeg, som har vaeret underkastet stoerre reparationer eller aendringer. Kommissionen boer goere dette helt klart, idet ifoelge Bilag II stort set enhver enkeltdel af anlaegget falder ind under de noedvendige krav. Endvidere boer Kommissionen give en klar definition af ordet »stoerre« (som brugt i denne artikel).

Hvis hensigten med artiklen ikke er krystalklar, og hvis den kan opfattes saadan, at direktivet gaelder hele anlaegget, opstaar der en uacceptabel risiko for, at ellers oenskelige reparationer ikke vil blive udfoert af tovbaneoperatoererne.

4.4.

Artikel 18

Kommissionen har mundtligt erklaeret, at man paa grund af den kraftigt vaekst i antallet af udvalg har planer om at nedsaette et nyt og udvidet raadgivende udvalg, der skal vaere ansvarlig for al »styret« transport, d.v.s. tog, metro/undergrundsbaner, tovbaner m.m.

4.5.

Artikel 20 og 21

Kommissionen har forklaret, at formuleringen juridisk set er ny, og at meningen er at undgaa et misbrug fra de medlemsstater, der ikke oejeblikkeligt gennemfoerer vedtaget lovgivning.

4.5.1. Der kan opstaa problemer omkring igangvaerende arbejde (anlaeg, der er planlagt, men endnu ikke taget i brug), og OESU mener, at her er brug for en praecisering. Der kan for nogle anlaegs vedkommende gaa mange aar fra arbejdets paabegyndelse til dets afslutning. Kommissionen har meddelt OESU, at et direktiv af denne karakter normalt ikke gaelder med tilbagevirkende kraft. Kommissionen forventer dog, at nye anlaeg kontrolleres, specielt med henblik paa at sikre, at de opfylder de vaesentlige krav, isaer af sikkerhedsmaessig art. Hvad man herefter vil foretage sig, vil afhaenge af det konkrete tilfaelde. OESU anmoder Kommissionen om endnu en gang at se noeje paa disse specifikke problemer og paase, at der findes frem til egnede loesninger.

4.5.2. OESU mener, at Kommissionen boer formulere kravene i disse artikler helt tydeligt, saa man undgaar enhver form for uklarhed og mulig fejlfortolkning.

4.6.

Bilag II

4.6.1.

Punkt 2.6

Eftersom overskriften paa dette punkt er »Anlaeggets integritet«, mener OESU, at der i punkt 2.6.1 boer bruges mere praecise formuleringer end »en tilstraekkelig margen« og »overordentlig usandsynligt«.

4.6.2.

Punkt 4.2

Kravene til »betjeningsudstyr« boer ikke vaere lempeligere end kravene til udstyr eller komponenter under punkt 2.6.1.

Bryssel, den 6. juli 1994.

Susanne TIEMANN

Formand for

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. C 70 af 8. 3. 1994, s. 8.

() EFT nr. L 183 af 29. 6. 1989.

() EFT nr. L 198 af 22. 7. 1991.

() EFT nr. L 175 af 19. 7. 1993.

() EFT nr. C 139 af 5. 6. 1989.

() EFT nr. L 199 af 9. 8. 1993.

() EFT nr. C 136 af 4. 6. 1985.