Udtalelse om:

- EF-initiativernes fremtid under strukturfondene,

- Faellesskabsinitiativ for byomraader (URBAN),

- EF-initiativ til modernisering af tekstil- og beklaedningsindustrien i Portugal (94/C 295/19)

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber besluttede den 15., 16. og 22. marts 1994 under henvisning til EF-Traktatens artikel 198 at anmode om Det oekonomiske og sociale Udvalgs udtalelse om EF-initiativernes fremtid under strukturfondene, Faellesskabsinitiativ for byomraader (URBAN), EF-initiativ til modernisering af tekstil- og beklaedningsindustrien i Portugal.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU`s Sektion for Regionaludvikling og Fysisk Planlaegning, som udpegede Campbell Christie til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 24. maj 1994.

Det oekonomiske og sociale Udvalg vedtog paa sin 316. plenarforsamling af 1. og 2. juni 1994, moedet den 2. juni 1994, enstemmigt foelgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. I september 1993 vedtog OESU en udtalelse (dok. OESU 771/93) om Kommissionens meddelelse, »EF-initiativernes fremtid under strukturfondene« [dok. KOM(93) 282 endelig udg.]. OESU udtrykte da sin fulde stoette til en viderefoerelse af begrebet EF-initiativer og bakkede Kommissionens forslag om en rationalisering op, dels ved at lade visse initiativer udgaa, dels ved at samle de resterende - samt evt. nye - under fem hovedtemaer, nemlig:

- samarbejde paa tvaers af graenserne, tvaernationalt og interregionalt samarbejde og net,

- udvikling af landdistrikterne,

- de fjerntliggende regioner,

- beskaeftigelse og udvikling af menneskelige ressourcer,

- forvaltning af den industrielle omstilling.

1.2. Som svar paa fremlagte forslag har Kommissionen besluttet at tilfoeje to initiativer:

- byomraader,

- fiskeri.

1.3. Endelig vil Kommissionen ivaerksaette et initiativ til gavn for de smaa og mellemstore virksomheder (SMV) under hovedtemaet »Forvaltning af den industrielle omstilling«.

1.4. Med denne initiativpakke laegger Kommissionen kursen midtvejs mellem kontinuitet og forandring. Mange af de foreslaaede initiativer er en viderefoerelse af eksisterende programmer. INTERREG koerer videre og inkorporerer REGEN-initiativet, der fortsaetter indtil de oprindeligt aftalte projekter er tilendebragt. LEADER-initiativet fortsaetter, og LEADER II vil faa tildelt vaesentligt flere midler end forgaengeren. Kommissionen vil ligeledes viderefoere EF-initiativer som RECHAR, RESIDER, KONVER og RETEX, der tager fat paa problemer i regioner, der er ramt af traditionelle industriers tilbagegang. Kommissionen udbygger hermed disse programmers bidrag til den industrielle omstilling i den foerste fase af EF-initiativerne.

1.5. OESU har tidligere givet udtryk for sin stoette til disse programmer og gentager den her.

1.6. Desuden vil EF-initiativerne fortsat beskaeftige sig med de komplicerede spoergsmaal om arbejdsmarked og industriel omstilling, som Den Europaeiske Union staar overfor. Saerlige initiativer under hovedtemaet »Beskaeftigelse« vil fortsat styrke de ugunstigt stillede gruppers stilling paa arbejdsmarkedet og i den forbindelse fokusere paa ungdomsledigheden og langtidsledigheden. Et nyt initiativ, ADAPT, skal fremme arbejdsstyrkens tilpasning til de strukturelle aendringer i industrien. Det vil blive knyttet til strukturfondenes nye maal nr. 4.

1.7. OESU bifalder Kommissionens bestraebelser paa at udforme initiativer, der er fornyende, og som tager fat paa komplekse og rodfaestede problemer i forbindelse med arbejdsmarkedet og erhvervslivets fleksibilitet. Saadanne politikker vil bidrage til en generel forbedring af konkurrencedygtigheden i Unionen. Paa et tidspunkt, hvor den officielt registrerede arbejdsloeshed i Den Europaeiske Union er paa 11,6 % svarende til mere end 19 millioner personer, er det helt paa sin plads, at der gennemfoeres nye faellesskabsinitiativer, der som deres primaere maal har bevarelsen eller oprettelsen af arbejdspladser. Som OESU tidligere har bemaerket, ligger faellesskabsinitiativernes styrke i at kunne reagere hurtigt paa problemerne, saa snart de opstaar, og i at kunne frembyde effektive mekanismer til ivaerksaettelse af passende politiske foranstaltninger. Det er saerdeles vigtigt, at disse initiativer fortsat bygger paa »bottom-up«-princippet ved at sikre inddragelse af alle beroerte parter, navnlig arbejdsmarkedets organisationer.

1.8. OESU goer imidlertid opmaerksom paa, at gennemfoerelsen af faellesskabsinitiativerne i sig selv kun vil vaere et begraenset bidrag til arbejdsloeshedsbekaempelsen i EU. Faellesskabsinitiativernes saerlige force ligger i at kunne bane vejen for fornyende og sonderende politikker, som der generelt kan drages laere af i EU. Det er derfor vigtigt, at klart vellykkede EF-initiativer udvaelges til at indgaa i en struktureret ramme af foranstaltninger og udvides, saa de straekker sig laengere end EF-initiativprogrammet. Det er de enkelte medlemslande, der har det endelige ansvar for tilvejebringelsen af de fornoedne midler til fremme af vellykkede programmer. OESU opfordrer til, at de beroerte aktoerer i medlemslandene, herunder de lokale arbejdsmarkedsparter, i samarbejde med Kommissionen fortsaetter med at overvaage faellesskabsinitiativerne og forlaenger de programmer, som bidrager til at reducere arbejdsloesheden.

1.9. EF-initiativer er kun et blandt mange EU-programmer, der har til formaal at forbedre konkurrenceevnen og fremme vaeksten og beskaeftigelsen. I koelvandet paa det europaeiske vaekstinitiativ, som blev lanceret af Det Europaeiske Raad i december 1992, blev der i loebet af 1993 fremsat en raekke foranstaltninger til fremme af beskaeftigelsen, vaeksten og konkurrenceevnen i EU. Hvidbogen, som blev forelagt i december 1993, foerer denne proces et godt stykke videre. Om de mange aktuelle foranstaltninger til fremme af beskaeftigelsen og konkurrenceevnen, heriblandt visse faellesskabsinitiativer, falder heldigt ud, vil til dels afhaenge af foranstaltningernes koordineringsgrad. OESU opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemslandene at overveje, hvilke foranstaltninger der er noedvendige for at sikre tilstraekkelig samordning.

2. Generelle bemaerkninger

2.1. Den finansielle ramme for EF-initiativerne er paa 13,45 milliarder ECU i perioden 1994-1999. Ifoelge fordelingsnoeglen vil 62 % af de samlede midler blive tildelt maal nr. 1-regioner. Beslutningen om at foeje yderligere to temaer til de allerede foreslaaede temaer - byudvikling og fiskeri - samt at lade faellesskabsinitiativerne omfatte SMV og den portugisiske tekstilindustri betyder, at de ikke-tildelte midler nu udgoer 1,6 milliarder ECU, lige under 12 % af det samlede beloeb. OESU anser dette for at vaere en utilstraekkelig reserve, som ligger langt under den oprindeligt foreslaaede reserve paa 25 %. Erfaringerne viser, at uforudsete chokpaavirkninger af bestemte noeglesektorer er et karakterisk traek ved moderne oekonomier, og inden for den foreslaaede finansielle ramme kan Kommissionen ikke stille meget op i saadanne situationer.

2.1.1. Selv om OESU mener, at den foreslaaede reserve er utilstraekkelig, er det vigtigt, at den disponible reserve, uanset stoerrelsen, ikke tildeles specifikke programmer paa nuvaerende tidspunkt, men forbliver til raadighed for Kommissionen i tilfaelde af uforudsete situationer.

2.2. Selv om OESU tilslutter sig argumenterne bag forslagene til de nye EF-initiativer, frygter det, at oprettelsen af nye programmer for nye omraader og udvidelsen af nogle af de eksisterende programmer kan reducere de i forvejen beskedne ressourcer, der er afsat til initiativerne, saaledes at det ikke laengere er muligt at naa op paa den kritiske finansielle masse, som er noedvendig for de forskellige foranstaltningers succes. Dette rejser endnu engang spoergsmaalet, om der er afsat tilstraekkelige finansielle midler til EF-initiativprogrammet som helhed.

2.3. OESU beklager, at Kommissionen til dato ikke har kunnet fremlaegge evalueringsresultaterne vedroerende foerste fase af EF-initiativerne. Da mange initiativer er af sonderende og fornyende karakter, er det vigtigt at der foreligger evalueringer, naar der er behov for det. Efter OESU`s opfattelse boer Kommissionen i EF-initiativernes naeste fase loebende vurdere initiativernes virkning. Med henblik herpaa foreslaar OESU, at der fastsaettes specifikke maal for hvert EF-initiativ, hvor dette er praktisk muligt, og at disse maal bruges som et af kriterierne for paa lang sigt at maale virkningen af det paagaeldende EF-initiativ.

Hvis et EF-initiativ paa basis af en evaluering viser sig ikke at opfylde de fastsatte maal, boer der foretages en passende aendring af det, eller, hvis dette ikke er muligt, boer det standses.

2.4. Kommissionen har gjort fremskridt med hensyn til at rationalisere EF-initiativprogrammet ved at samle specifikke programmer under hovedtemaer. Skoent forslagene vil medfoere en stigning og ikke et fald i antallet af EF-initiativer i naeste fase, vil disse nu vaere rettet mod specifikke maal. Dette vil ikke kun oege programmernes effektivitet, men ogsaa lette overvaagningen og evalueringen.

2.4.1. OESU frygter, at Kommissionens forslag bringer EF-initiativernes enestaaende bidrag til fremme af samhoerigheden i fare ved at udvide bestemte initiativers geografiske raekkevidde, saa de ogsaa daekker omraader, der ikke normalt er berettigede til stoette fra strukturfondene.

2.5. OESU har understreget betydningen af at inddrage arbejdsmarkedets parter i gennemfoerelsen af EF-initiativerne i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningerne om strukturpolitikkerne. Paa trods heraf bliver arbejdsmarkedets parter som hovedregel ikke inddraget i processen. OESU opfordrer Kommissionen til at fremsaette specifikke forslag, som vil sikre arbejdsmarkedsparternes deltagelse, for eksempel ved at yde dem teknisk bistand. Det er sandsynligt, at omkostningerne ved ikke at inddrage arbejdsmarkedsparterne vil vokse, efterhaanden som EF-initiativerne i stigende grad fokuserer paa beskaeftigelsen og konkurrenceevnen.

2.6. OESU er bekymret over, at der efter afslutningen af hoeringen om de nuvaerende forslag om EF-initiativer er for lidt tid til raadighed til udarbejdelse og godkendelse af forslag, til at de foerste forpligtelser kan indgaas i 1994.

2.7. OESU anbefaler herudover, at der inden for rammerne af strukturfondene sker en forenkling og effektivisering af procedurerne vedroerende EF-initiativerne.

3. Saerlige bemaerkninger

3.1. INTERREG II kombinerer INTERREG I med REGEN-programmet. I henhold til de aendrede forordninger er alle interne og eksterne landfaste graenser stoetteberettigede. OESU gentager, at eftersom det er EF-initiativernes primaere maal at fremme oekonomisk og social samhoerighed, boer stoetten under INTERREG II foerst og fremmest rettes mod omraader, der normalt er stoetteberettigede under strukturfondene. De nye forslag indebaerer en risiko for, at midlerne vil blive spredt for meget til at kunne have den oenskede virkning i de stoetteberettigede omraader.

3.1.1. OESU har anbefalet, at INTERREG-programmet ogsaa omfatter interregionalt og tvaernationalt samarbejde uden for graenseomraaderne, og er skuffet over, at Kommissionen ikke har taget denne anbefaling til efterretning. Der er betydelige fordele forbundet med tvaernationalt arbejde, navnlig mellem regioner med beslaegtede produktionsstrukturer, herunder samarbejde med regioner i nabolande uden for EU (f.eks. central- og oesteuropaeiske lande samt middelhavslande). OESU mener ikke, at de nuvaerende bestemmelser giver tilstraekkelige muligheder for tvaernationalt samarbejde i det omfang, det er noedvendigt, eller mellem de regioner, der har mest at vinde herved. OESU anbefaler, at aktioner vedroerende tvaernationalt samarbejde overfoeres til INTERREG.

3.1.2. OESU bifalder udvidelsen af stoetteberettigede foranstaltninger inden for INTERREG II-initiativet - uddannelse, sundhed, medieservice, sprogkurser, fysisk planlaegning i graenseomraader og foranstaltninger, der supplerer de transeuropaeiske net, saaledes at de kan udnyttes mere effektivt af graenseregionerne. Dette vil i hvert enkelt tilfaelde oege potentialet for en holdbar oekonomisk udvikling. Dette gaelder isaer, hvis der paa partnerskabsbasis sikres deltagelse af alle lokale og regionale aktoerer (den offentlige sektor, den private sektor og arbejdsmarkedets parter) i udarbejdelsen og gennemfoerelsen af politikker og opfoelgende evalueringer.

3.1.3. OESU beklager Kommissionens staerkere fremhaevelse af, at interne maritime graenseomraader kun i undtagelsestilfaelde er stoetteberettigede under INTERREG, men bifalder beslutningen om at goere to nye interne maritime graenseomraader stoetteberettigede. Hvor et nyt internt maritimt graenseomraade udvaelges specielt til at modtage stoette under INTERREG, maa der imidlertid efter OESU`s opfattelse tages passende skridt til at sikre, at denne stoette ikke udhuler den relative konkurrenceevne i en tilstoedende EU-region, som er berettiget til stoette fra strukturfondene under maal nr. 1, men som er udelukket fra INTERREG-programmet. Herudover anbefaler OESU, at Kommissionen i tilfaelde, hvor interne maritime graenseomraader har opnaaet stoetteberettigelse under INTERREG, saa vidt muligt sikrer, at INTERREG-ydelserne fordeles jaevnt ud over hele det paagaeldende omraade.

3.1.4. OESU bifalder Kommissionens forslag om, at yderligere to eksterne maritime graenseomraader bliver omfattet af INTERREG II. Der gives imidlertid ingen forklaring paa, hvilke stoetteberettigelseskriterier der skal anvendes i saadanne tilfaelde. Kommissionen boer forklare, hvorfor andre graenseomraader saasom Sicilien-Tunesien ikke er udvalgt.

3.1.5. OESU er enig i, at det boer overvejes, om ikke det ville vaere mere hensigtsmaessigt at udmaale INTERREG-stoetten paa NUTS II-niveau. Under alle omstaendigheder gaar OESU ind for, at der i INTERREG II-programmet bevares en vis fleksibilitet, saaledes at der kan gives stoette til omraader, der ikke er graenseregioner, hvor dette er noedvendigt for at sikre graenseomraaderne gavn af programmet.

3.1.6. OESU noterer sig, at INTERREG II indeholder bestemmelser om fuldfoerelsen af de energinet, som blev paabegyndt under REGEN-programmet, men at der ikke er nogen bestemmelser om, at der skal paabegyndes nye projekter af denne art under INTERREG II. OESU har ikke fundet oplysninger, der kan forklare, hvorfor forslaget skulle bringe REGEN-initiativet til afslutning.

3.2. LEADER I-programmet efterfoelges af LEADER II, hvortil der er tildelt bevillinger paa 1,4 milliarder ECU. Heraf vil 900 millioner ECU blive tildelt maal nr. 1-regioner. OESU tilslutter sig fortsaettelsen af dette program. Landdistrikter i EU vil blive stillet over for store udfordringer i fremtiden, og deres velstand vil for en stor del afhaenge af deres evne til at sprede deres aktiviteter til utraditionelle omraader.

LEADER-programmets store styrke har vaeret dets fleksibilitet og fremhaevelse af »bottom-up«-princippet. Det er af afgoerende betydning, at disse elementer styrkes under LEADER II. Med henblik paa at fremme inddragelsen af grupper fra lokalsamfundene opfordrer OESU til stoerre fleksibilitet med hensyn til de administrative bidrag, der afkraeves saadanne grupper.

3.2.1. OESU tilslutter sig fuldt ud Kommissionens standpunkt, der gaar ud paa, at en stoerre del af ansvaret for de oekonomiske udviklingsstrategier i landdistrikterne maa overfoeres til lokale organer, da det kun er disse, som har den fornoedne information om lokale forhold. Det bifalder derfor de foreslaaede aendringer af ivaerksaettelsesprocedurerne, som i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og paa basis af et decentralt partnerskab med deltagelse af alle beroerte parter i lokalomraaderne tildeler lokale aktoerer en stoerre rolle i forbindelse med programudarbejdelsen og -ivaerksaettelsen.

3.2.2. Kriterierne for stoetteberettigelse under LEADER II er i det store og hele korrekte - erhvervelse af kompetence til at ivaerksaette integrerede lokale udviklingsstrategier; oeget vaegt paa generelt innovative foranstaltninger, der kan tjene som modeller og vaere hensigtsmaessige i andre regioner; foranstaltninger, der indebaerer tvaernationalt samarbejde; foranstaltninger, der fremmer indkoeringen af nettene mellem landdistrikter i hele EU.

3.3. REGIS-programmet, som har til formaal at fremme den oekonomiske udvikling i EU`s mest perifere regioner - de franske oversoeiske departementer, De Kanariske OEer, Azorerne og Madeira - vil fortsaette. REGIS II-midlerne er paa 600 millioner ECU. OESU tilslutter sig fortsaettelsen af dette initiativ. OESU noterer sig, at raekkevidden af REGIS II er oeget. Dette indebaerer, at aktionerne under Poseidom, Poseican, Poseima, der er berettigede til stoette fra strukturfondene, kan fortsaettes, og at aktioner finansieret under andre initiativer saasom Stride, Telematique og Prisma kan samles under REGIS. Dette skulle medfoere en mere effektiv afvikling af programmerne.

3.3.1. Skoent OESU ikke betvivler REGIS-programmets berettigelse og de saerlige behov i de nuvaerende stoetteberettigede omraader, beklager det, at definitionen af meget perifer beliggenhed ikke er revideret med henblik paa at give de meget fjerntliggende omraader i EU paa det europaeiske fastland status som stoetteberettigede. Perifer beliggenhed har baade en vigtig oekonomisk og geografisk dimension, og mange af de fjerntliggende omraader paa det europaeiske fastland er lige saa oekonomisk handicappede som de regioner i EU`s yderste periferi, der i oejeblikket er berettigede til stoette fra REGIS-programmet.

3.4. De faellesskabsinitiativer, som er rettet mod beskaeftigelse og udvikling af menneskelige ressourcer, videreudvikles inden for tre aktionsomraader, hvoraf to er en revision af eksisterende initiativer og ét er et nyt program. OESU har altid stoettet udviklingen af en integreret og mere maalrettet fremgangsmaade over for specifikke arbejdsmarkedsproblemer - fremme af fleksibilitet, beskaeftigelse til daarligt stillede grupper, investering i menneskelig kapital - og hilser derfor Kommissionens forslag velkommen. Forslaget om ivaerksaettelse af et initiativ, som specielt tager sigte paa ungdomsarbejdsloesheden, YOUTHSTART, er saerlig velkomment.

3.4.1. OESU tilslutter sig forslaget om at udvide NOW- og HORIZON-programmerne. De socialt udstoedte og daarligt stillede gruppers problemer er stadig akutte. EF-initiativerne tilbyder en saerdeles velegnet metode til behandling af disse problemer, forudsat at der tages hensyn til resocialiserings- og integrationsforanstaltninger. OESU maa pointere, at udvidelsen af NOW- og HORIZON-programmerne paa ingen maade maa forringe den stoette, som de beroerte grupper ogsaa modtager i henhold til Socialfondens bredere bestemmelser. OESU forventer, at velfaerdsorganisationer og -institutioner inddrages i udviklingen og ivaerksaettelsen af disse programmer.

3.4.2. Kommissionen fremhaever fire karakteristika ved initiativet om beskaeftigelse og udvikling af menneskelige ressourcer: tvaernationalitet, innovation, »bottom-up«-princippet og styrkelse af EU-politikker og -programmer. OESU er enig i, at disse kendetegn boer fremhaeves. EF-initiativet boer navnlig vaere adskilt fra nationale jobskabelsesordninger i de tolv medlemslande og boer saa vidt muligt fortsaette med at finde nye loesninger og fremgangsmaader, som er til gavn for hele EU. Det er endnu en gang vaerd at understrege, at faellesskabsinitiativer kun kan udnyttes fuldt ud, hvis de kompetente nationale myndigheder er villige til at udvide og finansiere vellykkede initiativer.

3.4.3. Da dette er et integreret program, maa der goeres ihaerdige anstrengelser for at sikre koordinering mellem de beroerte afdelinger i Kommissionen og mellem Kommissionen og de 12 medlemslande. OESU tilslutter sig derfor forslaget om, at tilsynet med aktionerne varetages af et enkelt overvaagningsudvalg i hvert medlemsland. Herudover boer Kommissionen give detaljerede oplysninger om mekanismer, som kan lette den oenskede idéspredning og erfaringsoverfoersel.

3.5. Et vigtigt traek ved Kommissionens forslag er indfoerelsen af et saet integrerede foranstaltninger vedroerende industriel omstilling. OESU bifalder prioriteringen af dette generelle maal.

3.5.1. Ivaerksaettelsen af et initiativ (ADAPT), som har til formaal at hjaelpe arbejdstagere og virksomheder til at tilpasse sig de aendrede konkurrencevilkaar, er saerlig vigtig paa dette tidspunkt, hvilket ogsaa fremgaar af strukturfondenes nye maal nr. 4. Hertil kommer, at EF-initiativer er et passende redskab til udvikling af nye loesninger, og OESU understreger, at arbejdsmarkedsparternes fulde medvirken er af central betydning for initiativets succes. Tilpasning til industrielle forandringer med henblik paa at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne kraever arbejdsmarkedsparternes samt uafhaengige eksperters aktive deltagelse. Der boer derfor findes metoder, som kan lette arbejdsmarkedsparternes deltagelse i udformningen og ivaerksaettelsen af de enkelte programmer under ADAPT-initiativet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

3.5.2. OESU bifalder udvidelsen af RECHAR, RESIDER, RETEX og KONVER. Disse initiativer er specifikt rettet mod regioner, der er direkte beroert af industrielle forandringer. OESU konstaterer, at disse initiativer skal revideres i 1997. Det anbefaler, at forholdene i de beroerte industrier fortsat overvaages noeje, da en raekke faktorer, f.eks. GATT-aftalen, kan foere til endnu en tilpasningsperiode, der vil straekke sig ud over dette tidspunkt.

3.5.3. Forslaget om at ivaerksaette et saerligt initiativ til fremme af SMV`s udvikling er et forsoeg paa at samle en raekke aktionsomraader fra tidligere initiativer. OESU gaar ind for dette forslag, som er i overensstemmelse med dets bemaerkninger i tidligere udtalelser. OESU konstaterer, at stoetten vil vaere koncentreret paa SMV i maal nr. 1-regioner (80 % af den samlede stoette), og at en bred vifte af foranstaltninger vil vaere stoetteberettigede under dette initiativ. OESU bifalder fleksibiliteten i fremgangsmaaden. Foranstaltningerne daekker imidlertid saa stort et omraade, at det vil vaere uhyre vanskeligt at bedoemme levedygtigheden af de forslag, der praesenteres, og at vurdere effektiviteten af SMV-initiativet som helhed.

3.5.3.1. OESU anerkender, at hovedmaalet med Kommissionens initiativ for SMV er at yde hjaelp til etablerede virksomheder, saaledes at de kan forbedre deres konkurrenceevne paa det internationale marked. OESU tilslutter sig dette generelle maal. SMV modtager imidlertid ogsaa forskellige former for bistand gennem andre af Kommissionens politikker, navnlig DG XXIII`s politikker. Ogsaa her er det noedvendigt, at de paagaeldende programmer samordnes, og som hoejtprioriteret maal i EF-initiativernes naeste fase boer der udarbejdes metoder til sikring heraf.

3.6. OESU tilslutter sig Kommissionens forslag om ivaerksaettelse af et EF-initiativ, som er rettet mod problemerne i byomraader. Det er disse omraader, der har de alvorligste problemer med arbejdsloeshed, social udstoedelse og fattigdom, og som derfor har det mest akutte behov for innovative aktioner. Hertil kommer, at stoetteaktioner i bykvarterer giver rige muligheder for innovative foranstaltninger af tvaernational karakter. OESU opfordrer imidlertid endnu en gang til, at disse aktioner koordineres med eksisterende faellesskabsforanstaltninger og nationale tiltag for at opnaa den optimale effekt.

3.6.1. Efter OESU`s opfattelse maa man vaere opmaerksom paa risikoen for, at stoette til byomraader kan faa folk til at flytte ind til bycentrene, hvilket vil oege problemerne. Hertil kommer, at politikkerne med henblik paa stoerre oekonomisk og social samhoerighed boer rettes mod regioner snarere end byer og byomraader. OESU anerkender, at der er gode grunde til at yde stoette til byomraader under strukturfondene, men stoetten boer hovedsageligt rettes mod byomraader i regioner under maal nr. 1 og 2, og boer kun ydes, hvor den paaviseligt fremmer samhoerigheden.

3.7. OESU anerkender, at fiskerisektoren befinder sig i en dyb krise, som bliver stadig alvorligere, og at regioner, hvis oekonomi er afhaengig af fiskeri, vil blive ramt af denne krise. OESU hilser PESCA-initiativet velkomment, men mener ikke, at der er tilstraekkelige midler til raadighed til at imoedekomme de problemer, som de paagaeldende regioner vil komme til at staa over for. Det er vigtigt, at PESCA-initiativet kortlaegger, hvilke foranstaltninger der kan hjaelpe disse regioner, men baade Kommissionen og de nationale myndigheder maa oege de ressourcer, der er til raadighed til de paagaeldende foranstaltninger i overensstemmelse med den tilpasning, der maa foregaa inden for rammerne af Den Faelles Fiskeripolitik.

3.8. OESU anerkender betydningen af at indfoere et EF-initiativ til modernisering af tekstil- og beklaedningsindustrien i Portugal og stoetter forslaget herom. Det er saerlig interessant, at maalsaetningen er at modernisere en eksisterende industri samtidig med at fremme diversificering til andre oekonomiske aktiviteter. De erfaringer, der hoestes i Portugal, kan maaske anvendes mere generelt paa andre sektorer med henblik paa ogsaa at fremme disses modernisering. OESU anser det for vigtigt, at de foreslaaede retningslinjer for dette initiativ anvendes stringent.

3.8.1. OESU noterer sig, at virksomhederne som betingelse for at modtage stoette under dette initiativ maa bevise, at de overholder den nationale arbejdsretlige lovgivning. OESU foreslaar, at denne betingelse ogsaa skal gaelde for nationale aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Hermed vil erhvervs- og interesseorganisationernes inddragelse i initiativets ivaerksaettelse vaere sikret.

3.9. OESU gentager det krav, som det flere gange har fremsat, nemlig at der indfoeres et EF-initiativ for bjergomraader. Af aarsager, som allerede er naevnt i OESU`s tidligere udtalelser (1) er disse omraaders problemer anderledes end landdistrikternes.

3.10. OESU stoetter forslaget om, at EF-initiativer, hvor det er hensigtsmaessigt, boer kunne forvaltes inden for faellesskabsstoetterammerne, men anerkender, at der vil vaere tilfaelde, hvor det ikke er hensigtsmaessigt. Hermed sikres programmernes forenelighed med andre aspekter af strukturpolitikkerne. Det er imidlertid saerlig vigtigt at sikre, at EF-initiativernes overvejende innovative karakter bevares. OESU opfordrer Kommissionen til med jaevne mellemrum at vurdere, i hvor hoej grad de forskellige initiativer bidrager til det erklaerede maal. Dette kan foregaa i form af periodiske rapporter inden for hver af de syv hovedtemaer, hvorunder initiativerne er samlet. Skoent der er bred enighed om, at mange af initiativerne i den foregaaende fase bidrog betydeligt til de erklaerede maal, vanskeliggjorde manglen paa praecise evalueringer ikke blot vurderingen af initiativerne, men styrkede ogsaa modstanderne af begrebet EF-initiativer.

Bryssel, den 2. juni 1994.

Susanne TIEMANN

Formand for

Det OEkonomiske og sociale Udvalg

(1) »En udviklingspolitik for bjergomraaderne«, EFT nr. C 175 af 4. 7. 1988.

»Revision af strukturfondsforordningerne«, EFT nr. C 201 af 26. 7. 1993.

»EF-initiativernes fremtid under strukturfondene«, EFT nr. C 304 af 10. 11. 1993.

»Strukturfondsreformen«, EFT nr. C 175 af 4. 7. 1988.