Udtalelse om Kommissionens forslag til Raadets direktiv af 26. juni 1990 om aendring af Raadets direktiv 90/428/EOEF om samhandelen med enhovede dyr bestemt til konkurrencer og om fastsaettelse af betingelserne for deltagelse i disse konkurrencer (1) (94/C 195/15)

Raadet besluttede den 17. februar 1994 under henvisning til EF-Traktatens artikel 43 og 198 at anmode om Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennaevnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU's Sektion for Landbrug og Fiskeri, som udpegede Georges Proumens til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 7. april 1994.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog paa sin 315. plenarforsamling af 27. og 28. april 1994, moedet den 27. april 1994, enstemmigt foelgende udtalelse.

OESU godkender det foreliggende forslag med forbehold af bemaerkningerne i det foelgende.

1. Baggrund

1.1. Man skal foerst minde om hovedbestemmelserne i basisdirektiv 90/428/EOEF, som aendres med det foreliggende forslag.

1.2. Basisdirektivet, som var baseret paa Traktatens artikel 42 og 43, havde til hovedmaal at fremme udviklingen af produktionen og opdraetningen af enhovede dyr, og at muliggoere en retfaerdig fordeling af de procentdele, som opkraeves af gevinsterne og fortjenesten ved konkurrencer, ved at harmonisere disse bedst muligt.

1.3. Det fastsaettes i direktivet, at der ikke maa finde nogen forskelsbehandling sted, og at der gaelder foelgende tre grundlaeggende forpligtelser i forbindelse med konkurrencer:

- kriterier for indtegning til konkurrencer,

- bedoemmelse ved konkurrencer,

- de gevinster eller fortjenester, som konkurrencerne giver.

1.4. Imidlertid er der fastsat undtagelser vedroerende:

- konkurrencer udelukkende for enhovede dyr, som er registreret i en stambog,

- regionale konkurrencer med henblik paa udvaelgelse,

- historiske optrin og traditionelle arrangementer.

1.5. Medlemsstater, der oensker at goere brug af undtagelserne, skal dog paa forhaand underrette Kommissionen herom.

1.6. I henhold til dette direktiv 90/428/EOEF har medlemsstaterne ret til at tilbageholde en vis procentdel af gevinsten eller fortjenesten, dog hoejst 20 % fra 1993.

1.7. Midlerne fra konkurrencerne fordeles i den paagaeldende medlemsstat, efter at Kommissionen er orienteret om fordelingskriterierne.

2. Saerlige bemaerkninger om baggrunden

2.1. Det er vigtigt at erindre om, hvad der forstaas ved »konkurrence«: »enhver hestekonkurrence, navnlig vaeddeloeb, ridebanespringning, dressur, spandkoersel samt bedoemmelse af eksterioer og gangart.«

2.2. De undtagelser, som omtales i punkt 1.4 ovenfor, har hovedsageligt til formaal at tilskynde til udvikling af nationale racer.

2.3. Gevinster og fortjenester er de praemier, som tilfalder de forskellige vindere af konkurrencer, med undtagelse bl.a. af de beloeb, som beror paa vaeddeloebsbanernes totalisatorspil eller indtaegter.

2.4. De beloeb, som skal tilbageholdes i de samlede praemiebeloeb, maa ikke globalt og paa aarsbasis overstige 20 % fra 1993.

2.5. Der bestaar ingen pligt til at tilbageholde denne procentdel for hver enkelt konkurrence.

2.6. Af de samlede praemiebeloeb maa der saaledes kun tilbageholdes 20 %.

3. Generelle bemaerkninger til det foreliggende aendringsforslag

3.1. Paa basis af den nyvurdering, som i henhold til direktiv 90/428/EOEF skulle foretages inden 31. december 1992, opstaar der tre vaesentlige spoergsmaal, som dog ikke falder ind under Traktatens artikel 42 og 43, der er direktivets retsgrundlag.

3.2. Der er tale om foelgende spoergsmaal:

- beskatning af aktiviteter, der involverer heste,

- lovgivning om totalisatorsystemer,

- ophavsret til hestevaeddeloebsresultater (jf. punkt 4.2).

3.3. OESU mener, at disse tre spoergsmaal, herunder isaer beskatning og lovgivning om totalisatorsystemer, er elementer, som kan fordreje maalsaetningen om ikke-diskriminering af de beloeb, som skal fordeles.

3.4. Disse to omraader, og i saerdeleshed totalisatorsystemer, kan vaere en kilde til finansiering af nationale racer, navnlig via selskaber til udvikling af hesteracen, som visse totalisatorselskaber yder officielle, regelmaessige tilskud til.

3.5. Det er interessant at bemaerke, at de samlede totalisatorspilbeloeb i EU er paa ca. 15 milliarder ECU. Derimod er de samlede praemier kun paa 300 millioner ECU. Af disse 300 millioner ECU kan der tilbageholdes de 20 %, som omtales i aendringsforslaget til direktiv 90/428/EOEF.

3.6. Stillet over for disse vanskeligheder foreslaar Kommissionen blot

- at praecisere procentdelen af gevinsterne og udbyttet (hoejst 20 %),

- og at lade samme procentdel gaelde for konkurrencer, som omfattes af de omtalte undtagelser.

4. Bemaerkninger om naerhedsprincippet

4.1. OESU rejser det spoergsmaal, om bestemmelserne i dette direktiv og i den foreslaaede aendring ikke strider mod naerhedsprincippet.

4.2. Den enkelte medlemsstat kan nemlig, dersom den oensker det, tilbageholde en procentdel paa under 20 %, hvilken sats allerede er nedfaeldet i direktiv 90/428/EOEF og er blevet godkendt efter samraad med repraesentanter for de beroerte kredse og medlemsstaternes kompetente myndigheder.

4.3. Paa den anden side giver den foreslaaede aendring mulighed for at tilbageholde en stoerre procentdel for visse konkurrencekategorier efter forudgaaende anmodning til Kommissionen.

4.4. Det er konkurrencearrangoererne, der tilbageholder procentdelen af gevinsterne og udbyttet, men beloebene fordeles af medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til kriterier, de har meddelt Kommissionen; beloebene tilfalder avlere eller selskaber til opdraet og forbedring af racen i deres land.

5. Saerlige bemaerkninger

5.1. OESU henstiller, at terminologien goeres ensartet: ordet »tilbageholde« boer benyttes for at undgaa enhver tvivl (paa fransk benyttes »retenir« og »réserver«).

5.2. »Ophavsret til hestevaeddeloebsresultater« er et udtryk, som paa ingen maade er klart, hvilket der boer raades bod paa (i det mindste ved en forklaring i betragtningerne). Der er tale om, at totalisatorselskaber eller »bookmakere« i en medlemsstat foranstalter vaeddemaal eller tipning i forbindelse med konkurrencer, som afholdes i en anden medlemsstat, men uden at denne stat eller de organisationer, som er godkendt i denne stat, faar udbetalt de afgifter, der som regel opkraeves af vaeddemaal i denne medlemsstat.

5.3. OESU ser gerne, at Kommissionen praeciserer, at konkurrencer for racer, som er registreret i en stambog, skal vaere en national race, der hovedsagelig eller udelukkende opdraettes i den arrangerende medlemsstat.

5.4. Datoen 1. januar 1994 for den foreliggende aendrings ikrafttraedelse bliver Kommissionen naturligvis noedt til at udsaette.

Bryssel, den 27. april 1994.

Susanne TIEMANN

Formand for

Det oekonomiske og sociale Udvalg

(1) EFT nr. C 51 af 19. 2. 1994, s. 6.