Udtalelse om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Raadets beslutning om indfoerelse af en ordning for gensidig information om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevaegelser inden for Faellesskabet (1) (94/C 195/03)

Raadet for Den Europaeiske Union besluttede den 18. januar 1994 under henvisning til EF-Traktatens artikel 100 A at anmode om Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennaevnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU's Sektion for Industri, Handel, Haandvaerk og Tjenesteydelser, som udpegede Liam Connellan til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 15. april 1994.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog paa sin 315. plenarforsamling af 27. og 28. april 1994, moedet den 27. april 1994, enstemmigt foelgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. I sin resolution om den praktiske gennemfoerelse af det indre marked (2) gav Raadet tilsagn om at samarbejde med alle faellesskabsinstitutionerne og medlemslandene om at faa det indre marked til at fungere og skride hurtigt ind, hvis der opstod nye hindringer, som kunne bringe markedets enhed i fare. Det opfordrede ogsaa Kommissionen til at fremlaegge forslag til, hvordan man i praksis kan sikre en harmonisk forvaltning af enhedsmarkedet.

1.2. Dette forslag, som ligger i forlaengelse af Kommissionens meddelelse om forvaltning af den gensidige anerkendelse af nationale regler efter 1992, tager specifikt sigte paa at indfoere en enkel informationsordning med deltagelse af medlemsstaterne og Kommissionen, som vil saette EU i stand til paa en aaben og pragmatisk maade at forvalte den gensidige anerkendelse af de nationale lovbestemmelser, der ikke er blevet harmoniseret paa EU-plan.

1.3. OESU har taget hensyn til sin udtalelse af 27. maj 1993 (3) om Kommissionens meddelelse om det indre markeds funktion efter 1992 - opfoelgning af Sutherland-rapporten - og til sin udtalelse af 22. september 1993 (4) om Kommissionens arbejdsdokument om et strategisk program for det indre marked.

1.4. OESU anser det for overordentlig vigtigt, at der sikres aabenhed omkring det indre markeds funktion, og bifalder dette yderligere skridt til sikring af stoerst mulig konsekvens i gennemfoerelsen af bestemmelserne.

2. Generelle bemaerkninger

2.1. Dette er foerste gang Faellesskabet faar lejlighed til at behandle oplaeg til ny enhedsmarkedslovgivning efter retningslinjerne i Sutherland-rapporten, der gaar ud paa, at alle lovforslag boer undersoeges ud fra foelgende fem kriterier: behov, effektivitet, proportionalitet, konsekvens og kommunikation.

2.2. Medlemslandene kan under henvisning til EF-Traktatens artikel 36 eller til bestemte af Domstolen fastlagte omstaendigheder i forbindelse med EF-Traktatens artikel 30 fravige princippet om frie varebevaegelser. I henhold til artikel 36 kan medlemslande indfoere restriktioner vedroerende importen af varer fra andre medlemslande, hvis det sker under hensyn til den offentlige saedelighed, den offentlige orden eller sikkerhed, beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkaeologisk vaerdi, eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret. Hvad angaar Traktatens artikel 30, accepterer Domstolen i henhold til sin retspraksis, at foelgende hensyn til almenvellet kan give grundlag for fastsaettelse af ufravigelige krav: forbrugerbeskyttelse, forbedring af arbejdsvilkaarene, rimelige salgsbetingelser, effektiv skatte- og afgiftskontrol og miljoebeskyttelse. Saadanne forbud maa imidlertid ikke vaere en metode til vilkaarlig diskrimination eller tilsloerede handelsrestriktioner over for andre medlemslande. Hertil kommer, at de skal vaere noedvendige, d.v.s. relevante (der skal vaere aarsagssammenhaeng mellem den vedtagne foranstaltning og det tilsigtede maal), og der maa ikke vaere noget alternativ, som ville betyde faerre begraensninger i de frie varebevaegelser. Endelig maa saadanne foranstaltninger staa i et rimeligt forhold til forbuddets maal eller praktiske virkninger.

2.3. Behov

Medlemslandene har hidtil haft mulighed for i overensstemmelse med de i 2.2 naevnte kriterier at indfoere nationale bestemmelser eller at bibeholde gaeldende retsbestemmelser, ogsaa naar disse kunne foere til en begraensning af de frie varebevaegelser. De har imidlertid ikke nogen pligt til formelt at underrette de oevrige medlemslande om saadanne foranstaltninger. De oevrige medlemslande har klart et behov for at kende grundlaget for begraensningen af den frie varebevaegelighed, f.eks. ovennaevnte aarsager.

2.4. Effektivitet

I forslaget anbefales det, at medlemslande, som oensker at fravige princippet om frie varebevaegelser, skal have pligt til at underrette alle andre medlemslande og Kommissionen om de trufne foranstaltninger. OESU mener, at denne ordning vil saette fokus paa hindringerne for det indre marked og opfylde det oenskede effektivitetskriterium.

2.5. Proportionalitet

I forslaget anbefales det, at oplysningerne gives i skemaform og paa et enkelt ark papir. OESU mener ikke, at dette udgoer nogen urimelig byrde for medlemslandene. Det opfylder derfor proportionalitetskriteriet.

2.6. Konsekvens

Kommissionens og medlemslandenes raadighed over oplysninger i skemaform vil (i) goere det lettere at sammenligne nationale love, der fraviger princippet om fri bevaegelighed for varer og produkter, og (ii) bidrage til en mere konsekvent gennemfoerelseskontrol, som ikke ville have vaeret mulig uden disse bestemmelser. (sic)

2.7. Kommunikation

Selv om det ikke udtrykkeligt staar anfoert i beslutningsforslaget, gaar man ud fra, at der i Kommissionens aarlige rapport om det indre markeds funktion vil blive givet oplysninger om antallet og arten af anmeldelser.

For at sikre at det indre marked kan fungere effektivt, boer saadanne oplysninger efter OESU's opfattelse meddeles med kortere mellemrum.

2.8. Sammendrag

OESU mener, at forslagets gennemfoerelse isaer vil gavne smaa og mellemstore virksomheder (SMV), som maaske ellers ikke vil vaere klar over aarsagerne til og begrundelsen for at begraense deres varers adgang til et andet medlemsland. OESU konstaterer, at kommercielle tjenesteydelser ikke er daekket af beslutningsforslaget, og anbefaler, at et tilsvarende forslag udarbejdes for saadanne tjenesteydelser.

3. Saerlige bemaerkninger

3.1. Behov

3.1.1. Siden virkeliggoerelsen af det indre marked den 31. december 1992 er graensekontrollen fjernet, og der har vaeret et stigende behov for samordning af politikkerne inden for alle omraader, hvor der er tale om gensidig anerkendelse.

3.1.2. Dette gaelder isaer tilfaelde, hvor underretning ikke allerede har fundet sted i henhold til Raadets direktiv 83/189/EOEF (1) (udkast til tekniske forskrifter) eller i henhold til Raadets beslutning 89/45/EOEF (nedlaeggelse af et generelt forbud mod et bestemt produkt af sikkerheds- og sundhedshensyn). Mange produkter, f.eks. komponenter anvendt i industrien, er ikke omfattet af disse to instrumenter.

3.1.3. Den foreslaaede informationsordning vil oege forbrugernes, arbejdstagernes og virksomhedsledernes tillid til Faellesskabets lovgivningsproces.

3.2. Effektivitet

3.2.1. Artikel 1 bestemmer, at et medlemsland har pligt til at informere Kommissionen og de andre medlemslande, hvis det beslutter at begraense bestemte produkters adgang til markedet, nedlaegge forbud mod dem eller traekke dem tilbage fra markedet.

3.2.2. OESU vil gerne sikre sig, at der ikke kan opstaa tvivl om fortolkningen af ordene »varer« og »produkter«. Begge termer er brugt i denne artikel. Udtrykket »produkter« kan fortolkes saadan, at det omfatter visse tjenesteydelser. Paa den anden side sondres der i en kendelse fra Domstolen for nylig mellem varer og de betingelser, hvorunder de saelges, f.eks. finhedsmaerker og videresalg med tab. Domstolens kendelse gik ud paa, at bestemte salgsforhold ikke er daekket af artikel 30. Det er derfor vigtigt, at det af artiklen tydeligt fremgaar, hvad der forstaas ved »varer« og »produkter«. Hermed vaere ikke udelukket, at Domstolen kan aendre sin retspraksis.

Det er desuden vigtigt, at det tydeligt anfoeres, hvad beslutningsforslaget daekker. Hindringer for frie varebevaegelser, som ikke af Domstolen anses for at falde ind under artikel 30, boer tages i betragtning.

3.2.3. Det er muligt, at medlemslandene ikke giver underretning om enhver begraensning af de frie varebevaegelser. Alle enkeltpersoner og grupper har ret til at goere Kommissionen opmaerksom paa markedsrestriktioner. Det er vigtigt, at Kommissionen forsynes med omfattende oplysninger om de faktiske forhold.

OESU mener, at individuelle erhvervsdrivende og forbrugere eller disses sammenslutninger boer tilskyndes til at indgive oplysninger til Kommissionen, hvis de mener, at der er medlemslande, som overtraeder princippet om frie varebevaegelser enten gennem lovgivningsmaessig eller forvaltningsmaessig praksis.

Euro-Info-centrene har ligesom OESU en rolle at spille paa dette omraade.

3.2.4. Herudover foreslaar OESU at inddrage nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevaegelser inden for EU, i hoeringerne om det indre markeds funktion, som beskrevet i dets udtalelse af 22. september 1993 (1).

3.3. Proportionalitet

3.3.1. Ifoelge artikel 4 skal underretningen omfatte:

- en kopi af den af den kompetente myndighed trufne afgoerelse, og

- et bilag med oplysninger praesenteret i skemaform

og fremsendes senest 30 dage efter, at afgoerelsen er truffet af vedkommende medlemsstat.

3.3.2. OESU bifalder denne pragmatiske fremgangsmaade, ifoelge hvilken der kun kraeves vaesentlige oplysninger. Erfaringerne med underretning om udkast til tekniske forskrifter i henhold til direktiv 83/189/EOEF viser, at der aarligt foretages mellem 300 og 400 underretninger. Da beslutningsforslaget kraever underretning om undtagelser fra et harmoniseret system i henhold til Traktatens artikel 36, kan det forventes, at antallet af underretninger i dette tilfaelde vil ligge noget lavere.

3.3.3. Selv om proportionalitetsprincippet maa respekteres, boer det ikke kunne tjene som paaskud for overtraedelse af det overordnede princip om frie varebevaegelser.

I tilfaelde, hvor medlemslande ikke gennemfoerer de enkle procedurer, som er foreslaaet i denne beslutning, boer det derfor goeres klart, at sagerne vil blive indbragt for Domstolen.

3.4. Konsekvens

3.4.1. Hovedformaalet med informationsordningen er at sikre, at princippet om gensidig anerkendelse med nogle faa undtagelser efterfoelges over alt i EU. I tilfaelde af undtagelser vil det vaere op til medlemslandene at acceptere situationen og loese tvistigheder paa bilateralt grundlag; ellers maa faellesskabsinstitutionerne intervenere. Det anbefales, at der paa EU-plan fastlaegges en maeglingsprocedure.

3.4.2. Maalet boer vaere at finde praktiske loesninger og loese uoverensstemmelser saa hurtigt som muligt. Det er vigtigt, at Kommissionen indfoerer klare, enkle, hurtige og effektive procedurer til behandling af aktioner, som kraever maegling mellem medlemslandene.

3.4.3. Kommissionens befoejelser paa dette omraade er i overensstemmelse med dens rolle som Traktatens vogter, jf. artikel 155. Hvor det er noedvendigt, kan Kommissionen derfor med udgangspunkt i EF-Domstolens retspraksis advare medlemslande om risikoen for indbringelse for Domstolen i henhold til artikel 169.

3.5. Kommunikation

3.5.1. Ifoelge artikel 6 er medlemslandene og Kommissionen ikke forpligtede til at give oplysninger, som ifoelge deres natur er forretningshemmeligheder, medmindre de tjener til at beskytte borgernes sundhed og sikkerhed.

3.5.2. I henhold til artikel 8 skal Kommissionen senest to aar efter beslutningen forelaegge en rapport. OESU gaar ud fra, at denne rapport vil omfatte en generel vurdering af beslutningens gennemfoerelse.

3.5.3. OESU konstaterer, at artikel 8 indeholder en bestemmelse, som gaar ud paa, at Kommissionen senest to aar efter meddelelsen om beslutningen forelaegger Raadet og Parlamentet en rapport om, hvordan ordningen har fungeret, og foreslaar de aendringer, den maatte finde hensigtsmaessige. OESU insisterer paa at blive inddraget i denne proces.

3.5.4. I forbindelse med sin aarlige beretning om det indre marked skal Kommissionen ogsaa forelaegge en rapport om nationale foranstaltninger, som medlemslandene i henhold til beslutningen har pligt til at informere om. En saadan rapport boer omfatte en analyse af hindringerne for frie varebevaegelser. OESU anbefaler ogsaa, at efterfoelgende aarlige beretninger omfatter en kumulativ liste over samtlige foranstaltninger, som der er givet underretning om. I denne sammenhaeng er det vigtigt, at en meddelt fravigelse fjernes fra listen, naar den ikke laengere er gaeldende.

3.5.5. OESU anbefaler, at Kommissionen eller medlemslandene med kortere mellemrum, f.eks. kvartalsvis, udgiver en rapport om alle foranstaltninger, hvorom der er givet underretning i henhold til beslutningen. Det er yderst vigtigt, at erhvervsdrivende og forbrugere hurtigst muligt faar adgang til saadanne betydningsfulde kommercielle oplysninger.

4. Konklusion

OESU er meget tilfreds med forslaget, og mener, at det udfylder et betydeligt hul ved at sikre, at det indre marked virkeliggoeres paa en konsekvent og gennemskuelig maade. Med forbehold af ovenstaaende bemaerkninger mener det, at informationsordningen opfylder de grundlaeggende krav med hensyn til behov, effektivitet, proportionalitet, konsekvens og kommunikation.

Bryssel, den 27. april 1994.

Susanne TIEMANN

Formand for

Det oekonomiske og sociale Udvalg

(1) EFT nr. C 18 af 21. 1. 1994, s. 13.

(2) EFT nr. C 334 af 18. 12. 1992.

(3) EFT nr. C 201 af 26. 7. 1993.

(4) EFT nr. C 304 af 10. 11. 1993.

(5) EFT nr. L 109 af 26. 4. 1983.

(6) EFT nr. C 304 af 10. 11. 1993, punkt 5.2.2.