1.

Denne resolution bygger på resolutionen om EU-strategien for unge 2019-2027 (1), resolutionen om retningslinjer for forvaltningen af EU’s ungdomsdialog (2), konklusionerne om fremme af demokratisk bevidsthed og demokratisk engagement blandt unge i Europa (3), konklusionerne om styrkelse af flerniveaustyringen i forbindelse med fremme af unges deltagelse i beslutningsprocesser (4) og resultaterne af de tidligere cyklusser i EU’s ungdomsdialog.

2.

Resolutionen om EU-strategien for unge 2019-2027 fastlægger overordnede mål, vejledende principper og et grundlag for yderligere samarbejde på ungdomsområdet på EU-plan. I resolutionen opfordres der til i større grad at inddrage unge i dialogen med beslutningstagerne og øge deltagelsen blandt unge med forskellig baggrund og fra forskellige sociale grupper.

3.

EU’s ungdomsdialog er en deltagelsesmekanisme for unge i EU. Den fungerer som et forum for løbende fælles overvejelser og høring om prioriteter, gennemførelse og opfølgning af samarbejdet på ungdomsområdet (5) mellem beslutningstagere, unge og deres repræsentative organisationer og muliggør et løbende partnerskab i styringen af disse processer på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan.

4.

Medlemsstaterne opfordres til at gøre det muligt for unge at deltage i alle faser af gennemførelsen af EU’s ungdomsdialog ved at inddrage ungdomssektoren og, hvis det er relevant, ved at give det respektive nationale ungdomsråd (6) en ledende rolle i den nationale arbejdsgruppe og i den europæiske styringsgruppe (ESG).

5.

Resultaterne af ottende cyklus i EU’s ungdomsdialog er baseret på cyklussens tre EU-ungdomskonferencer, på feedback fra nationale og europæiske kvalitative høringer og arrangementer fra dialogfasen, på de kvantitative resultater af den centrale undersøgelse fra EU’s ungdomsdialog og på resultaterne af konsekvensfasen på nationalt og europæisk plan og bidrager til integrering og gennemførelse på flere niveauer og på tværs af sektorer af ungdomsmål nr. 9 »Rum og deltagelse for alle«. Cyklussen blev koordineret på europæisk plan af den europæiske styringsgruppe.

6.

Formålet med dette dokument er at sikre, at de relevante interessenter inden for national og europæisk ungdomspolitik anerkender og følger op på resultaterne af ottende cyklus i EU’s ungdomsdialog, og sørge for kvalitet og kontinuitet i gennemførelsen af EU’s ungdomsdialogproces og resultaterne herfra;

7.

Ottende cyklus i EU’s ungdomsdialog under det tyske, portugisiske og slovenske formandskab i perioden fra den 1. juli 2020 til den 31. december 2021 med den fælles titel »Europe for YOUth — YOUth for Europe: Rum for demokrati og deltagelse« bygger på de europæiske ungdomsmål, nemlig ungdomsmål nr. 9 »Rum og deltagelse for alle« i EU-strategien for unge 2019-2027.

8.

Resolutionen om EU-strategien for unge 2019-2027 opfordrer til større inddragelse af unge i EU’s ungdomsdialog, men kræver tilstrækkelig kapacitet, navnlig finansielle og menneskelige ressourcer, til at nå ud til og kommunikere til og med alle unge på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan.

9.

Bidraget fra de nationale arbejdsgrupper er vigtigt for at lede EU’s ungdomsdialogprocesser på nationalt og herunder regionalt og lokalt plan, navnlig med henblik på at nå ud til forskellige grupper af unge og koble forskellige nationale, regionale og lokale interessenter til processen.

10.

Bidraget fra de internationale ikkestatslige ungdomsorganisationer er vigtigt med henblik på at tilføre den politiske dialog en række perspektiver fra hele Europa og sikre input af høj kvalitet om den tværnationale dimension af EU’s ungdomsdialogproces.

11.

Et særligt træk ved ottende cyklus var betoningen af deltagelsens kvalitet og den fremherskende brug af digitale værktøjer i forbindelse med sundhedskrisen. Ottende cyklus i EU’s ungdomsdialogproces blev afviklet under covid-19-pandemien, hvor de fleste EU-lande havde indført foranstaltninger til social distancering med deraf følgende begrænsede muligheder for at afholde fysiske møder. Som følge af pandemien blev alle tre EU-ungdomskonferencer afholdt virtuelt i tæt samarbejde med de respektive nationale ungdomsråd.

12.

Det tyske formandskab fokuserede på demokratisk bevidsthed og demokratisk deltagelse blandt unge i Europa under sloganet »Unge og Demokrati«. Som grundlag for høringer og arrangementer på nationalt og europæisk plan blev der foreslået en række kvalitative spørgsmål til de nationale arbejdsgrupper i medlemsstaterne og til de internationale ikkestatslige ungdomsorganisationer med fokus på de syv mål i ungdomsmål nr. 9, »Rum og deltagelse for alle«.

13.

Det portugisiske formandskab fokuserede på at styrke flerniveaustyringen ved at fremme unges deltagelse i beslutningsprocesser og lagde særlig vægt på unges deltagelse gennem digital innovation. Der blev også lagt vægt på ungdomsrettighedsbaserede tilgange til ungdomspolitik, hvilket var emnet for den orienterende debat på ungdomsministrenes samling i Rådet den 17. maj 2021. Da det portugisiske formandskab faldt sammen med overgangen fra dialogfasen til gennemførelsesfasen, blev der udviklet en værktøjskasse med konkrete foranstaltninger til gennemførelse af ungdomsmål nr. 9 under hensyntagen til rapporterne om kvalitative høringer og arrangementer og drøftelserne mellem de portugisiske delegerede på EU-ungdomskonferencen. Desuden blev der afholdt en 48-timers »Solve the Gap Hackathon« med det resultat, at der blev skabt et onlineværktøj til fremme af unges deltagelse i demokratiske processer. Værktøjet vil have en fremtrædende plads på Den Europæiske Ungdomsportal.

14.

Det slovenske formandskab undersøgte borgerforas betydning for unges deltagelse, og hvordan de kan beskyttes. Det så også på de kvantitative resultater af den centrale undersøgelse fra EU’s ungdomsdialog og resultaterne af den række af vejledende spørgsmål, der blev forelagt under det portugisiske formandskab, og brugte dem til at se på god praksis for gennemførelsen af ungdomsmål nr. 9 og målene heri og omdannelse af disse praktiske fremgangsmåder til ungdomsaktioner. Hindringerne for deres gennemførelse og vejen frem er blevet kortlagt;

15.

Hver af EU’s ungdomsdialogs cyklusser bygger på tidligere cyklusser, på EU’s ungdomskonferencer og på EU-Rådets formandskabers arbejde på ungdomsområdet. Den understreger en enig formandskabstrios rolle og betydning med hensyn til at nå målene for hver af EU’s ungdomsdialogs cyklusser og bidrage til at opfylde de mål, der er fastsat i ungdomsmålene, ved at forbinde flere på hinanden følgende cyklusser.

16.

De nationale arbejdsgrupper anvendte forskellige metoder, f.eks. deltagerorienterede aktiviteter og deltagerbaserede visuelle metoder, rundbordsarrangementer og onlinearrangementer inden for ungdomsdialogen. De internationale ikkestatslige ungdomsorganisationer støttede rundbordsarrangementerne med deltagelse af politiske beslutningstagere og unge på europæisk plan.

17.

Den europæiske styringsgruppe foreslog, at den centrale undersøgelse fra EU’s ungdomsdialog kunne anvendes til at se på andre segmenter inden for ungdomsdeltagelse med henblik på at inddrage en så bred vifte af synspunkter som muligt og som et middel til at tilskynde nationale arbejdsgrupper og internationale ikkestatslige ungdomsorganisationer til i større grad at fokusere på kvalitative og mere meningsfulde formater for deltagelse i dialogprocessen og dermed tilføre høringerne merværdi på EU-plan.

18.

Meningsfuldt samarbejde og meningsfuld samskabelse mellem de tre involverede EU-formandskaber og deres respektive nationale ungdomsråd, Det Europæiske Ungdomsforum og Europa-Kommissionen var nogle af de centrale principper for gennemførelsen af ottende cyklus i EU’s ungdomsdialog.

19.

At sætte unge og ungdomsorganisationer i centrum for udformningen, planlægningen, gennemførelsen, overvågningen, evalueringen og opfølgningen af cyklussen og alle aktiviteterne deri, f.eks. ved at sikre, at formandskabets nationale ungdomsråd har ret til at være medformand for den europæiske styringsgruppe, var et centralt aspekt i den vellykkede ottende cyklus i EU’s ungdomsdialog.

20.

En yderligere anerkendelse af de internationale ikkestatslige ungdomsorganisationers inddragelse i og bidrag til EU’s ungdomsdialogproces er vigtig, så dialogen sikres en stærk europæisk dimension. Der bør sørges for bæredygtig, strukturel og tilstrækkelig finansiering og politisk støtte på europæisk og nationalt plan, så både de nationale arbejdsgrupper og de internationale ikkestatslige ungdomsorganisationer kan udføre deres aktiviteter inden for rammerne af EU’s officielle ungdomsdialogproces.

21.

EU’s ungdomskonferencer er en meningsfuld del af ungdomsdialogprocessen, som skaber sikre rum, hvor deltagerne har den nødvendige viden til og de nødvendige muligheder for at bidrage, og bør samle beslutningstagerne, så de kan deltage i dialogen på en meningsfuld måde, udveksle synspunkter med unge på lige fod, i fællesskab skabe konferencernes resultater og, når det er muligt, integrere resultaterne i deres politiske beslutningstagning og derved sikre en meningsfuld ungdomsdeltagelsesproces.

22.

Det er vigtigt at tilrettelægge alle arrangementer i forbindelse med EU’s ungdomsdialog på den mest bæredygtige måde og under hensyntagen til de miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner af bæredygtighed, hvis processen skal blive mere meningsfuld for såvel de unge som beslutningstagerne.

23.

Fokus på gennemførelsen af ungdomsmål nr. 9 for at omsætte målene heri til ungdomsaktioner har tilført en vigtig ny dimension til EU’s ungdomsdialogproces ved at skabe de ændringer, der er nødvendige for at forbedre unges tilværelse i Europa, og som kan vedtages i fremtidige EU-ungdomsdialogcyklusser som en god og inspirerende praksis;

24.

Unge er nutiden og fremtiden for et bæredygtigt, socialt, klimaneutralt, velstående og demokratisk Europa, der er rustet til den digitale tidsalder. Deres deltagelse er afgørende for at forme dagens og fremtidens Europa, sikre, at alle dets borgere kan udfolde deres personlighed og trives, og sætte dem i stand til at engagere sig som aktive og ansvarlige medborgere.

25.

Covid-19-pandemien og de ekstraordinære foranstaltninger, der er truffet for at imødegå pandemien, har haft en alvorlig indvirkning på unges deltagelse og på unges civile rum, som i stigende grad er blevet reduceret og som kunne beskyttes proaktivt. Covid-19-pandemien har også klart vist betydningen af yderligere at undersøge og udvikle nye former for deltagelse og aktivt medborgerskab, navnlig i forbindelse med unges digitale deltagelse, samtidig med at de eksisterende digitale kløfter og grænserne for digital deltagelse anerkendes og imødegås (7);

26.

Unges aktive deltagelse i de nationale og europæiske kvalitative høringer, der gennemføres af nationale arbejdsgrupper og internationale ikkestatslige ungdomsorganisationer, og deres aktive engagement i den centrale undersøgelse fra EU’s ungdomsdialog, der er iværksat af den europæiske styringsgruppe, samt deres aktive deltagelse i gennemførelsesfasen. I høringerne og gennemførelsesfasen indgik en varieret og innovativ anvendelse af mindre undersøgelser, fokusgrupper, store ungdomsdialogarrangementer, workshopper, deltagerorienterede aktiviteter, deltagerbaserede visuelle metoder, rundbordsdiskussioner og digitale ungdomsdialogarrangementer.

27.

De aktiviteter og foranstaltninger, der foreslås og gennemføres af de nationale aktionsgrupper og internationale ikkestatslige ungdomsorganisationer under omstændigheder, der vanskeliggøres af pandemien, som led i processen med at gøre ungdomsmål nr. 9 til ungdomsaktioner.

28.

Et vellykket samarbejde og et ligeværdigt partnerskab inden for den europæiske styringsgruppe gennem hele cyklussen, der bygger på henstillingerne fra de foregående cyklusser i EU’s ungdomsdialog til gennemførelse af den europæiske ungdomsdialog på flere niveauer og på tværs af sektorer;

29.

overveje resultaterne af ottende cyklus af EU’s ungdomsdialog, herunder henstillingerne fra unge i bilag I, i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af fremtidig ungdomspolitik i synergi med alle politikker, der berører de unge, og undersøge, hvordan de europæiske ungdomsmål og målene heri i øvrigt kan gennemføres,

30.

styrke og forbedre EU’s ungdomsdialogproces ved at overveje og eventuelt anvende bedste praksis fra ottende cyklus af EU’s ungdomsdialog og de principper, der styrede dens vellykkede gennemførelse, navnlig ved at sætte de unge og ungdomsorganisationerne i centrum for processen og sikre, at EU’s ungdomsdialog er en ungdomsledet proces, hvor de unge og beslutningstagerne fører en konstruktiv løsningsorienteret dialog med reel effekt. De nationale ungdomsråd bør derfor, hvor det er relevant, fortsat være de ledende interessenter i de nationale arbejdsgrupper og modtage den nødvendige politiske og finansielle støtte til at udfylde denne rolle,

31.

anerkende og prioritere de nationale arbejdsgruppers rolle, deres uundværlige engagement i processen og deres betydning med hensyn til opsøgende arbejde og forskellige perspektiver,

32.

prioritere og synliggøre EU’s ungdomsdialog i arrangementer på nationalt plan og EU-plan og fremme unges deltagelse i beslutningsprocesserne på alle niveauer og støtte og styrke samarbejdet mellem forskellige interessenter, navnlig den europæiske styringsgruppe, de nationale arbejdsgrupper, Det Europæiske Ungdomsforum, de nationale ungdomsråd, internationale ikkestatslige ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter,

33.

yde den nødvendige støtte, herunder tilstrækkelige finansielle ressourcer, og de ungdomsvenlige deltagelsesværktøjer, der er nødvendige for at nå ud til og kommunikere til og med flere unge med vidt forskellig baggrund og fra vidt forskellige sociale grupper på alle niveauer med henblik på at nå de ambitiøse mål, der er fastsat for EU’s ungdomsdialog i EU-strategien for unge 2019-2027,

34.

sikre en mere bæredygtig og strategisk tilgang til kommunikation og opsøgende arbejde i forbindelse med EU’s ungdomsdialog ved at gennemføre en overordnet intern og ekstern kommunikationsstrategi på europæisk plan og yderligere støtte de nationale arbejdsgrupper, hvor det er relevant, med henblik på at forbedre deres egen kommunikation fra EU-ungdomsdialogen, som er skabt sammen med ungdomsorganisationerne i overensstemmelse med den europæiske kommunikationsstrategi, der er oprettet under ungdomsorganisationernes fælles ledelse, herunder et fælles logo for EU’s ungdomsdialog, der markerer alle foranstaltninger i EU-ungdomsdialogen på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan.

35.

Europa-Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre styrkelsen af en langsigtet institutionel hukommelse og kontinuitet i arbejdet mellem EU’s ungdomsdialogcyklusser. Der tilrettelægges regelmæssige udvekslinger og koordinering, som styres af de unge og med tilstrækkelig støtte, mellem formandskabstrioen, det sidste formandskab fra den foregående trio, det første formandskab fra den næste trio, Kommissionen og Det Europæiske Ungdomsforum. Den europæiske styringsgruppes dokumentation bør offentliggøres på Den Europæiske Ungdomsportal,

36.

løbende give feedback til de unge og ungdomsorganisationer, der er involveret i alle faser af EU’s ungdomsdialogproces, for at sikre meningsfuld dialog og unges deltagelse på alle niveauer;