30.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 470/48


Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen:

https://unece.org/status-1958-agreement-and-annexed-regulations

FN-regulativ nr. 163 — Ensartede tekniske forskrifter for godkendelse af køretøjsalarmsystemer og godkendelse af et køretøj for så vidt angår dets køretøjsalarmsystem [2021/2276]

Ikrafttrædelsesdato: 30. september 2021

Dette dokument tjener udelukkende som dokumentationsredskab. Den autentiske og juridisk bindende tekst er: ECE/TRANS/WP.29/2021/50.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Regulativ

1.

Anvendelsesområde

2.

Definitioner

3.

Ansøgning om godkendelse

4.

Godkendelse

Del I — Godkendelse af køretøjsalarmsystemer

5.

Generelle specifikationer

6.

Særlige specifikationer

7.

Driftsparametre og prøvningsbetingelser

8.

Instrukser

Del II — Godkendelse af et køretøj hvad angår dets alarmsystem

9.

Definitioner

10.

Generelle specifikationer

11.

Særlige specifikationer

12.

Prøvningsbetingelser

13.

Instrukser

14.

Ændring af køretøjstypen og udvidelse af godkendelsen

15.

Procedurer i forbindelse med produktionens overensstemmelse

16.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

17.

Endeligt ophør af produktionen

18.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvning, og på de typegodkendende myndigheder

Bilag

1

Oplysningsskema

2

Meddelelse

3

Udformning af godkendelsesmærker

4

Model for typeattest

5

Model for monteringsattest

6

Specifikationer for mekaniske kontakter med nøgle

7

Elektromagnetisk kompatibilitet

8

Prøvning af systemer til beskyttelse af passagerkabinen

1.   Anvendelsesområde

Dette regulativ finder anvendelse på:

1.1.

Godkendelse af

a)

køretøjsalarmsystemer, hvis monteret, hovedsageligt tiltænkt køretøjer af klasse M1 og N1 (1) med tilladt totalmasse ikke over 2 ton, og

b)

køretøjer af klasse M1 og køretøjer af klasse N1 med tilladt totalmasse ikke over 2 ton for så vidt angår monterede køretøjsalarmsystemer (2).

1.2.

På fabrikantens anmodning kan de kontraherende parter udstede godkendelser til køretøjer af andre klasser og til køretøjsalarmsystemer bestemt til montering på sådanne køretøjer.

1.3.

Dette regulativ finder ikke anvendelse på radiofrekvenser, uanset om de vedrører tyverisikring af køretøjet.

2.   Definitioner

2.1.

»komponent«: en anordning, som er underlagt kravene i dette regulativ, som er bestemt til at være en del af et køretøj, og som kan typegodkendes uafhængigt af køretøjet, hvis der i dette regulativ udtrykkeligt gives mulighed herfor

2.2.

»separat teknisk enhed«: en anordning, som er underlagt kravene i dette regulativ, som er bestemt til at være en del af et køretøj, og som kan typegodkendes uafhængigt af køretøjet, men kun til en eller flere nærmere bestemte køretøjstyper, hvis der i dette regulativ udtrykkelig gives mulighed herfor

2.3.

»fabrikant«: den person eller det organ, som er ansvarlig over den godkendende myndighed vedrørende alle aspekter af typegodkendelsesprocessen og vedrørende sikring af produktionens overensstemmelse Det kræves ikke, at den pågældende person eller organisation er direkte inddraget i alle stadier af produktionen af det køretøj eller system, eller den komponent eller separate tekniske enhed, som er genstand for godkendelsesprocessen

2.4.

»køretøjsalarmsystem« (vehicle alarm system — VAS): et system, som er bestemt til montering i en eller flere køretøjstyper og tjener til angivelse af indbrud i køretøjet; sådanne systemer kan give supplerende beskyttelse mod brug af køretøjet

2.5.

»sensor«: en anordning, som registrerer en ændring, der kan skyldes indbrud i eller manipulation af køretøjet

2.6.

»alarmsignalanordning«: en anordning, der angiver, at køretøjet har været udsat for indbrud eller manipulation

2.7.

»kontroludstyr« det udstyr, som er nødvendigt for at tilkoble, frakoble og teste køretøjsalarmsystemet og til at afgive signal om alarmtilstand til alarmsignalanordningerne

2.8.

»tilkoblet«: en tilstand, hvori køretøjsalarmsystemet kan afgive signal om alarmtilstand til alarmsignalanordningerne

2.9.

»frakoblet«: en tilstand, hvori et køretøjsalarmsystem ikke kan afgive signal om alarmtilstand til alarmsignalanordningerne

2.10.

»nøgle«: enhver anordning, der er konstrueret og produceret således, at den giver mulighed for betjening af et låsesystem, som er konstrueret og produceret således, at det kun kan betjenes ved hjælp af denne anordning

2.11.

»type køretøjsalarmsystem«: systemer, der ikke udviser forskelle på væsentlige punkter såsom:

a)

fabrikantens handelsnavn eller -mærke

b)

sensorens art

c)

alarmsignalanordningens art

d)

kontroludstyrets art.

2.12.

»godkendelse af et køretøjsalarmsystem« typegodkendelse af et køretøjsalarmsystem, hvad angår forskrifterne i punkt 5, 6 og 7 nedenfor.

2.13.

»startspærre«: en anordning, der er beregnet til at forhindre, at køretøjet kan fremdrives ved egen kraft

2.14.

»nødsignalanordning«: en anordning, der ved hjælp af en på køretøjet monteret alarm giver mulighed for at tilkalde hjælp i nødsituationer.

3.   Ansøgning om godkendelse

3.1.

Ansøgning om godkendelse af en type køretøj eller en type komponent i henhold til dette regulativ skal indgives af fabrikanten.

3.2.

Ansøgningen skal ledsages af et oplysningsskema udarbejdet i overensstemmelse med modellen i bilag 1, der giver en beskrivelse af de tekniske karakteristika for køretøjsalarmsystemet og af monteringsmåden for hver køretøjsfabrikat og -type, som køretøjsalarmsystemet er beregnet til montering i.

3.3.

Køretøj(er)/komponent(er), som er repræsentative for de(n) ansøgte type(r), skal indleveres til den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen.

4.   Godkendelse

4.1.

Hvis den type, der ansøges om godkendelse for i henhold til dette regulativ, opfylder kravene i de(n) relevante del(e) af regulativet, meddeles der godkendelse for den pågældende type.

4.2.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 00, svarende til regulativet i dets oprindelige form) angiver den serie ændringer, som omfatter den seneste væsentlige tekniske ændring af regulativet på tidspunktet for udstedelse af godkendelsen. Samme kontraherende part kan ikke tildele samme nummer til en anden type køretøj eller komponent, som er omhandlet i dette regulativ.

4.3.

Meddelelse om godkendelse eller udvidelse af godkendelse af en type i henhold til dette regulativ skal gives de kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 2 til dette regulativ.

4.4.

Ethvert køretøj og enhver komponent, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

4.4.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (3), og

4.4.2.

nummeret på dette regulativ fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for den cirkel, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.5.

Hvis en type er i overensstemmelse med en type, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede FN-regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 4.4.1 foreskrevne symbol ikke gentages; i så fald skal numrene på det regulativ, efter hvilket der er udstedt godkendelse i den stat, som har meddelt godkendelse i medfør af dette regulativ, være angivet i lodrette kolonner til højre for det i punkt 4.4.1 foreskrevne symbol.

4.6.

Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne slettes.

4.7.

For køretøjer skal godkendelsesmærket være påført i nærheden af eller på køretøjets fabrikationsplade.

4.8.

For komponenter, der er særskilt godkendt som alarmsystem, skal fabrikanten fastgøre godkendelsesmærket til anordningens hovedelement(er).

4.9.

I bilag 3 til dette regulativ gives eksempler på godkendelsesmærkets udformning.

4.10.

Som et alternativ til det i punkt 4.4 beskrevne godkendelsesmærke udstedes en typeattest for hvert køretøjsalarmsystem, der udbydes til salg.

4.10.1.

I tilfælde, hvor fabrikanten af køretøjsalarmsystemet leverer et umærket køretøjsalarmsystem, der er godkendt efter dette regulativ, til en køretøjsfabrikant med henblik på montering som originaludstyr på en køretøjsmodel eller en række køretøjsmodeller, skal fabrikanten af køretøjsalarmsystemet levere det nødvendige antal kopier af typeattesten til køretøjets fabrikant, således at denne kan få godkendt køretøjet efter dette regulativ.

4.10.2.

Består køretøjsalarmsystemet af særskilte komponenter, skal dets hovedkomponent(er) være påført et henvisningsmærke, og en fortegnelse over sådanne henvisningsmærker skal være indeholdt i typeattesten.

4.10.3.

En model af typeattesten findes i bilag 4 til dette regulativ.

Del I — Godkendelse af køretøjsalarmsystemer

5.   Generelle specifikationer

5.1.

Køretøjsalarmsystemet skal ved indbrud i eller manipulation af køretøjet afgive et alarmsignal. Alarmsignalet skal være akustisk; derudover kan det omfatte optiske alarmanordninger, radiobåren alarm eller en kombination af ovennævnte.

5.2.

Køretøjsalarmsystemet skal være konstrueret, produceret og monteret på en sådan måde, at køretøjet, når det er udstyret dermed, stadig opfylder de relevante tekniske krav, navnlig hvad angår elektromagnetisk kompatibilitet.

5.3.

Montering af et køretøjsalarmsystem i et køretøj må ikke kunne påvirke køretøjets præstationer (i ikke tilkoblet tilstand) eller funktionssikkerhed.

5.4.

Køretøjsalarmsystemet og dets komponenter må ikke kunne aktiveres utilsigtet, navnlig når motoren er i gang.

5.5.

Svigt af køretøjsalarmsystemet eller dettes strømforsyning må ikke kunne påvirke køretøjets funktionssikkerhed.

5.6.

Køretøjsalarmsystemet, dets komponenter og de dele, de kontrollerer, skal være konstrueret, produceret og monteret således, at de ikke kan sættes ud af funktion eller ødelægges hurtigt og upåfaldende, for eksempel ved brug af hjælpemidler, systemer eller værktøj, som er billigt, let at skjule og almindeligt udbredt.

5.7.

Den måde, hvorpå køretøjsalarmsystemet til- og frakobles, skal være udformet således, at den ikke ugyldiggør forskrifterne i dette regulativ. Elektriske tilslutninger til komponenter omfattet af del II af dette regulativ er tilladt.

5.8.

Systemet skal være arrangeret således, at kortslutning af en vilkårlig alarmsignalkreds ikke bevirker, at nogen af alarmsystemets funktioner sættes ud af kraft, bortset fra den kortsluttede kreds.

5.9.

Køretøjsalarmsystemer kan omfatte en startspærre, der skal opfylde kravene i FN-regulativ nr. 162 (Startspærrer) eller FN-regulativ nr. 116, supplement 7 til den oprindelige udgave, eller FN-regulativ nr. 97, supplement 8 til ændringsserie 01.

6.   Særlige specifikationer

6.1.   Beskyttelsens omfang

6.1.1.   Særlige krav

Køretøjsalarmsystemet skal i det mindste detektere og signalere oplukning af enhver af køretøjets døre samt motorhjelm og bagagerumsklap. Svigt eller afbrydelse af lyskilder, f.eks. kabinebelysning, må ikke kunne indvirke på kontrolsystemets funktion.

Yderligere sensorer, hvis formål er at informere om eller angive f.eks.:

a)

indbrud i køretøjet, f.eks. rumovervågning af kabinen, overvågning af ruder eller angivelse af brud på en vilkårlig glasflade, eller

b)

forsøg på tyveri af køretøjet, f.eks. hældningssensor,

er tilladt, når der tages hensyn til foranstaltninger til undgåelse af utilsigtet udløsning af alarmen (dvs. falsk alarm, jf. punkt 6.1.2 nedenfor).

Såfremt sådanne supplerende sensorer udløser et alarmsignal selv efter, at indbrud har fundet sted (f.eks. ved brud på en glasflade) eller under ydre påvirkning (f.eks. af vinden), må det af ovennævnte sensorer udvirkede alarmsignal ikke udløses flere end ti gange inden for samme aktiveringsperiode af køretøjsalarmsystemet.

I så fald skal aktiveringsperioden begrænses ved retmæssig frakobling af systemet gennem indgreb fra køretøjets bruger.

Visse typer supplerende sensorer, f.eks. sensorer til rumovervågning af kabinen (ultralyd eller infrarødt lys) eller hældningssensorer, kan forsætligt deaktiveres. I så fald skal det hver gang være nødvendigt med særskilte, overlagte skridt at tilkoble køretøjsalarmsystemet. Det må ikke være muligt at deaktivere sensorerne, når alarmsystemet er tilkoblet.

6.1.2.   Sikkerhed mod falsk alarm

6.1.2.1.

Ved passende foranstaltninger, f.eks.

a)

systemets mekaniske konstruktion og udformningen af det elektriske system i henhold til de særlige forhold, der gør sig gældende for motorkøretøjer

b)

valg og anvendelse af principper for betjening og kontrol af alarmsystemet og dets komponenter.

Det skal sikres, at køretøjsalarmsystemet, hverken når det er tilkoblet eller frakoblet, kan udløse falsk alarm fra det akustiske alarmsignal i tilfælde af:

a)

stødpåvirkning af køretøjet: prøve herfor er anvist i punkt 7.2.13

b)

elektromagnetisk kompatibilitet: prøve herfor er anvist i punkt 7.2.12

c)

nedsat batterispænding som følge af konstant afladning: prøve herfor er anvist i punkt 7.2.14

d)

falsk alarm udløst af kabinens rumovervågning: prøve herfor er anvist i punkt 7.2.15.

6.1.2.2.

Hvis ansøgeren, f.eks. med tekniske data, kan godtgøre, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod falsk alarm, kan den tekniske tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningen, afstå fra kravet om udførelse af en eller flere af ovennævnte prøvninger.

6.2.   Akustisk alarm

6.2.1.   Generelt

Alarmsignalet skal være let hørligt og genkendeligt og afvige tydeligt fra andre akustiske signaler, der bruges i vejtrafik.

Ud over den originalmonterede akustiske alarmsignalanordning kan der monteres en særskilt akustisk alarmsignalanordning i den del af køretøjet, der overvåges af køretøjsalarmsystemet; den skal være således beskyttet, at man ikke let og hurtigt kan skaffe sig adgang til den.

Anvendes en separat akustisk alarmsignalanordning svarende til punkt 6.2.3.1 nedenfor, kan det tillades, at køretøjsalarmsystemet desuden aktiverer den originalmonterede akustiske alarmsignalanordning, forudsat at manipulation af den originalmonterede akustiske alarmsignalanordning (der sædvanligvis er lettere tilgængeligt) er uden indvirkning på den supplerende akustiske alarmsignalanordning.

6.2.2.   Varighed af det akustiske alarmsignal

Minimum: 25 sek.

Maksimum: 30 sek.

Akustisk alarmsignal må først atter afgives, hvis der igen manipuleres med køretøjet, dvs. efter ovennævnte tidsrum. (Begrænsninger: Se punkt 6.1.1 og 6.1.2 ovenfor).

Ved frakobling af alarmsystemet skal alarmsignalet øjeblikkelig ophøre.

6.2.3.   Forskrifter for akustisk alarmsignal

6.2.3.1.

For signalanordninger med konstant tone (konstant lydspektrum), f.eks. horn, skal de akustiske data m.v. være i overensstemmelse med FN-regulativ nr. 28, del I.

Intermitterende alarmsignal (til-fra signal):

Udløsningsfrekvens (2 ± 1) Hz

On time = off time ± 10 %

6.2.3.2.

For akustisk signalanordning med frekvensmodulering: De akustiske data m.v. skal være i overensstemmelse med FN-regulativ nr. 28, del I, dog med lige stort gennemløb i begge retninger af en væsentlig del af ovennævnte frekvensområde (1 800 til 3 550 Hz).

Gennemløbsfrekvens (2 ± 1) Hz

6.2.3.3.

Lydstyrke

Lydkilden skal være:

a)

enten en akustisk alarmsignalanordning, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 28, del I,

b)

eller en anordning, som opfylder forskrifterne i FN-regulativ nr. 28, del I, punkt 6.1 og 6.2.

Anvendes anden lydkilde end den originalmonterede akustiske alarmsignalanordning, kan minimumlydstyrken dog nedsættes til 100 dB(A), målt ved de i FN-regulativ nr. 28, del I, fastsatte betingelser.

6.3.   Eventuel optisk alarmsignalanordning

6.3.1.   Generelt

Ved indbrud i eller manipulation af køretøjet skal anordningen udløse et optisk alarmsignal som foreskrevet i punkt 6.3.2 og 6.3.3 nedenfor.

6.3.2.   Varighed af det optiske alarmsignal

Det optiske alarmsignal skal have en varighed mellem 25 s og 5 min., efter at alarmen er udløst. Ved frakobling af alarmsystemet skal alarmsignalet øjeblikkelig ophøre.

6.3.3.   Det optiske alarmsignals art

Blinken af samtlige køretøjets retningsviserblinklygter og/eller dets kabinebelysning, herunder alle lygter i samme elektriske kreds.

Udløsningsfrekvens (2 ± 1) Hz

I forhold til det akustiske alarmsignal tillades også asynkrone signaler.

On time = off time ± 10 %

6.4.   Eventuel radioalarm (kaldeanlæg)

Køretøjsalarmsystemet kan omfatte en facilitet til udløsning af radiotransmitteret alarmsignal.

6.5.   Spærring af alarmsystemets tilkobling

6.5.1.

Når motoren er i gang, må alarmsystemet ikke kunne tilkobles, hvad enten det sker tilsigtet eller utilsigtet.

6.6.   Tilkobling og frakobling af køretøjsalarmsystemet

6.6.1.   Tilkobling

Alle hensigtsmæssige tilkoblingsmåder for køretøjsalarmsystemet er tilladt, forudsat at de ikke utilsigtet giver anledning til falsk alarm.

6.6.2.   Frakobling

Frakobling af køretøjsalarmsystemet skal opnås ved hjælp af en af følgende anordninger eller en kombination heraf. Andre anordninger med tilsvarende præstationer er tilladt.

6.6.2.1.

En mekanisk nøgle (som opfylder kravene i bilag 6 til dette regulativ), som kan kobles til et i køretøjet monteret centrallåsesystem, der omfatter mindst 1 000 variationer og betjenes udefra.

6.6.2.2.

Elektriske og elektroniske anordninger, f.eks. systemer med fjernbetjening, skal have mindst 50 000 kombinationer, og skal have rullende kode og/eller kræve en gennemsøgningstid på mindst ti dage, f.eks. højst 5 000 kombinationer pr. 24 timer ved mindst 50 000 kombinationer.

6.6.2.3.

En mekanisk nøgle eller elektrisk/elektronisk anordning, som er placeret i den beskyttede passagerkabine og virker med tidsforsinkelse ved ind- og udstigning.

6.7.   Forsinkelse ved udstigning fra køretøjet

Er anordningen for tilkobling af køretøjsalarmsystemet monteret i det beskyttede område, skal systemet bevirke en forsinkelse ved udstigning. Denne forsinkelse skal kunne indstilles til mellem 15 sekunder og 45 sekunder, efter at kontakten er aktiveret. Forsinkelsesperioden kan være regulerbar, så den kan tilpasses den enkelte brugers behov.

6.8.   Forsinkelse ved indstigning

Er anordningen for frakobling af køretøjsalarmsystemet monteret i det beskyttede område, skal systemet bevirke en forsinkelse på mindst 5 sekunder og højst 15 sekunder, før de akustiske og optiske alarmsignaler udløses. Forsinkelsesperioden kan være regulerbar, så den kan tilpasses den enkelte brugers behov.

6.9.   Statusindikator

6.9.1.

Til angivelse af køretøjsalarmsystemets tilstand (tilkoblet/frakoblet, indstillingsperiode, alarm aktiveret) tillades optisk angivelse i og uden for passagerkabinen. Optiske signaler eller anvendelse af lygter og lyssignalanordninger uden for passagerkabinen skal opfylde kravene i FN-regulativ nr. 48.

6.9.2.

Angiver anordningen kortvarige »dynamiske« processer, f.eks. overgang fra »tilkoblet« til »frakoblet« og omvendt, skal sådan angivelse ske ad optisk vej i overensstemmelse med punkt 6.9.1. En sådan optisk angivelse kan endvidere bestå i samtidig funktion af retningsviserblink og/eller kabinebelysningens lampe(r), dog må angivelsen med brug af retningsviserblinklygterne ikke vare over tre sekunder.

6.10.   Energiforsyning

Strømforsyningen til køretøjsalarmsystemet skal enten være køretøjets batteri eller et genopladeligt batteri. Hvis alarmen leveres med et ekstra genopladeligt eller ikke genopladeligt batteri, kan dette anvendes. Disse batterier må ikke på nogen måde levere energi til de øvrige dele af køretøjets elektriske system.

6.11.   Specifikationer for ikke påbudte funktioner

6.11.1.   Selvtest, automatisk fejlmelding

Når køretøjsalarmsystemet tilkobles, kan unormale situationer, f.eks. åbne døre m.v., registreres af en selvtest-funktion (plausibilitetskontrol), og denne situation kan angives.

6.11.2.   Nødsignalanordning

Det tillades, at systemet giver mulighed for afgivelse af et optisk og/eller akustisk og/eller radiobåret nødsignal uafhængigt af køretøjsalarmsystemets tilstand (tilkoblet eller frakoblet) og/eller funktion. Sådant signal skal udløses indefra i køretøjet og må ikke påvirke køretøjsalarmsystemets tilstand (tilkoblet eller frakoblet). Endvidere skal brugeren af køretøjet have mulighed for at afbryde nødsignalanordningen. Hvis der er tale om et akustisk alarmsignal, må der ikke være nogen begrænsning af signalafgivelsens varighed for hver aktivering. Et udløst nødsignal må ikke spærre for start af motoren eller standse den, hvis den er i gang.

7.   Driftsparametre og prøvningsbetingelser

7.1.   Driftsparametre

Alle køretøjsalarmsystemets komponenter skal fungere uden svigt under følgende betingelser:

7.1.1.   Klimatiske betingelser

Der fastlægges to kategorier, svarende til følgende temperaturintervaller:

a)

– 40 °C til + 85 °C for dele til montering i passagerkabine eller bagagerum

b)

– 40 °C til + 125 °C for dele til montering i motorrummet, medmindre andet er angivet.

7.1.2.   Beskyttelse af systemet

Systemets dele skal være beskyttet i henhold til nedenstående angivelser, der henviser til IEC-publikation 60529:1989:

a)

IP 40 for dele, der skal monteres i passagerkabinen

b)

IP 42 for dele, der skal monteres i passagerkabinen på åbne køretøjer, køretøjer af cabriolet-type eller køretøjer med aftageligt tag, såfremt installationen er placeret, så den kræver bedre beskyttelse end IP 40

c)

IP 54 for alle øvrige dele.

Fabrikanten af køretøjsalarmsystemet skal i monteringsanvisningen angive, hvilke indskrænkninger der måtte gælde for placeringen af nogen del af anlægget, hvad angår udsættelse for støv, vand og temperatur.

7.1.3.   Vejrbestandighed

7 dage i henhold til IEC-publikation 60068-2-30:1980.

7.1.4.   Elektriske egenskaber

Nominel driftsspænding: 12 V

Driftsområde: fra 9 V til 15 V i det i punkt 7.1.1 angivne temperaturområde

Tilladt periode med overspænding ved 23 °C:

U = 18 V, højst 1 h

U = 24 V, højst 1 min.

7.2.   Prøvningsbetingelser

7.2.1.   Funktionsprøvning

Hvis nogle af prøvningerne i punkt 7.2.3, 7.2.4, 7.2.5, 7.2.6 og 7.2.8.4, der kræves forud for funktionsprøvningen, foretages i serie på et enkelt køretøjsalarmsystem, må funktionsprøvningen kun foretages én gang efter afslutning af de valgte prøvninger frem for efter hver af disse. Køretøjsfabrikanter og -leverandører skal kun garantere tilfredsstillende resultater for ikke-akkumulerede procedurer.

7.2.1.1.

Køretøjsalarmsystemets overensstemmelse med følgende forskrifter kontrolleres:

alarmens varighed i henhold til punkt 6.2.2 og 6.3.2

frekvens af til-fra rytme i henhold til punkt 6.3.3 og henholdsvis 6.2.3.1 eller 6.2.3.2

antal alarmcykler (i givet fald) i henhold til punkt 6.1.1

kontrol af spærringen af alarmsystemets tilkobling i henhold til punkt 6.5.

7.2.1.2.

Standardbetingelser for prøvning

Spænding U = (12 ± 0,2) V

Temperatur T = (23 ± 5) °C

7.2.2.   Bestandighed mod temperatur- og spændingsændringer

Overensstemmelse med de i punkt 7.2.1.1 angivne specifikationer kontrolleres også under følgende betingelser:

7.2.2.1.

Prøvningstemperatur

:

T (– 40 ± 2) °C

Prøvningsspænding

:

U = (9 ± 0,2) V

Opbevaringstid

:

4 timer

7.2.2.2.

For dele til montering i passagerkabine eller bagagerum:

Prøvningstemperatur

:

T = (+ 85 ± 2) °C

Prøvningsspænding

:

U = (15 ± 0,2) V

Opbevaringstid

:

4 timer

7.2.2.3.

For dele til montering i motorrummet, medmindre andet er angivet:

Prøvningstemperatur

:

T = (+ 125 ± 2) °C

Prøvningsspænding

:

U = (15 ± 0,2) V

Opbevaringstid

:

4 timer

7.2.2.4.

Køretøjsalarmsystemet udsættes i både tilkoblet og frakoblet tilstand for en overspænding på 18 V ± 0,2 V i 1 time.

7.2.2.5.

Køretøjsalarmsystemet udsættes i både tilkoblet og frakoblet tilstand for en overspænding på 24 V ± 0,2 V i 1 minut.

7.2.3.   Funktionssikkerhed efter udførelse af prøvning for tæthed mod fremmedlegemer og vand

Efter udførelse af prøvning for tæthed mod indtrængen af fremmedlegemer og vand i henhold til IEC-publikation 60529:1989 ved de i punkt 7.1.2 foreskrevne beskyttelsesgrader gentages funktionsprøvningen i punkt 7.2.1.

Efter aftale med den tekniske tjeneste kan der undtages for dette krav i følgende tilfælde:

a)

Typegodkendelse af et køretøjsalarmsystem, som skal godkendes som en separat teknisk enhed.

I sådanne tilfælde skal fabrikanten af køretøjsalarmsystemet:

i)

i oplysningsskemaets punkt 4.5 (bilag 1) angive, at kravet i dette punkt ikke fandt anvendelse på køretøjsalarmsystemet (i henhold til punkt 7 i dette regulativ), og

ii)

i oplysningsskemaets punkt 4.1 angive en liste over køretøjer, som køretøjsalarmsystemet er beregnet til at blive monteret på, samt de relevante monteringsbetingelser i punkt 4.2.

b)

Typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår et alarmsystem

I dette tilfælde skal køretøjsfabrikanten i oplysningsskemaets punkt 4.5 (bilag 1) angive, at kravet i dette punkt ikke gælder for alarmsystemet som følge af arten af monteringsvilkårene, og køretøjsfabrikanten skal bevise dette ved at fremlægge relevante dokumenter.

c)

Typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår montering af et køretøjsalarmsystem, der er typegodkendt som separat teknisk enhed.

I dette tilfælde skal køretøjsfabrikanten i oplysningsskemaets punkt 4.5 (bilag 1) angive, at kravet i dette punkt ikke gælder for montering af køretøjsalarmsystemet, hvis de relevante monteringsvilkår herfor er opfyldt.

Dette krav finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor de oplysninger, der kræves i punkt 4.5 i bilag 2, allerede er afgivet med henblik på godkendelse af den separate tekniske enhed.

7.2.4.   Funktionssikkerhed efter udførelse af prøvning for kondensvand

Efter udførelse af fugtbestandighedsprøven i henhold til IEC-publikation 60068-2-30:1980 gentages funktionsprøvningerne som foreskrevet i punkt 7.2.1.

7.2.5.   Prøvning for sikring mod polvending

Køretøjsalarmsystemet og dets komponenter skal uden at blive beskadiget kunne udsættes for omvendt polaritet med en spænding på indtil 13 V i 2 min. Efter denne prøve gentages funktionsprøverne i henhold til punkt 7.2.1, om nødvendigt efter udskiftning af sikringer.

7.2.6.   Prøvning for kortslutningssikring

Alle køretøjsalarmsystemets elektriske forbindelser skal være sikret mod kortslutning gennem stelforbindelse ved en spænding på højst 13 V og/eller skal være forsynet med sikring. Efter denne prøvning gentages funktionsprøvningerne i henhold til punkt 7.2.1, om nødvendigt efter udskiftning af sikringer.

7.2.7.   Energiforbrug i tilkoblet tilstand

Energiforbruget i tilkoblet tilstand under de i punkt 7.2.1.2 angivne betingelser må ikke overstige 20 mA i gennemsnit for det samlede alarmsystem, herunder statusindikator.

Efter aftale med den tekniske tjeneste kan der undtages for dette krav i følgende tilfælde:

a)

Typegodkendelse af et køretøjsalarmsystem, som skal godkendes som en separat teknisk enhed.

I sådanne tilfælde skal fabrikanten af køretøjsalarmsystemet:

i)

i oplysningsskemaets punkt 4.5 (bilag 1) angive, at kravet i dette punkt ikke fandt anvendelse på køretøjsalarmsystemet (i henhold til punkt 7 i dette regulativ),

ii)

i oplysningsskemaets punkt 4.1 angive en liste over køretøjer, som køretøjsalarmsystemet er beregnet til at blive monteret på, samt de relevante monteringsbetingelser i punkt 4.2, og

iii)

godtgøre, at kravene til energiforbrug ikke overskrides ved fremsendelse af relevant dokumentation.

b)

Typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår et alarmsystem

I dette tilfælde skal køretøjsfabrikanten i oplysningsskemaets punkt 4.3.1.1 (bilag 2) angive, at kravet i dette punkt ikke gælder for alarmsystemet som følge af arten af monteringsvilkårene, og køretøjsfabrikanten skal bevise dette ved at fremlægge relevante dokumenter.

c)

Typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår montering af et køretøjsalarmsystem, der er typegodkendt som separat teknisk enhed.

I dette tilfælde skal køretøjsfabrikanten i oplysningsskemaets punkt 4.3.1.1 (bilag 2) angive, at kravet i dette punkt ikke gælder for montering af køretøjsalarmsystemet, hvis de relevante monteringsvilkår herfor er opfyldt.

Dette krav finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor de oplysninger, der kræves i punkt 4.3.1.1 i bilag 2, allerede er afgivet med henblik på godkendelse af den separate tekniske enhed.

7.2.8.   Funktionssikkerhed efter vibrationsprøvning

7.2.8.1.

Til denne prøvning inddeles komponenterne i to grupper:

Gruppe 1

:

komponenter, der normalt er monteret på køretøjet.

Gruppe 2

:

komponenter beregnet til anbringelse på motoren.

7.2.8.2.

Komponenterne/køretøjsalarmsystemet underkastes en sinusformet vibration med følgende specifikationer:

7.2.8.2.1.

For gruppe 1

Frekvensen varieres fra 10 Hz til 500 Hz med maksimal amplitude ± 5 mm og maksimal acceleration 3 g (0-top).

7.2.8.2.2.

For gruppe 2

Frekvensen varieres fra 20 Hz til 300 Hz med maksimal amplitude ± 2 mm og maksimal acceleration 15 g (0-top).

7.2.8.2.3.

For både gruppe 1 og gruppe 2

Frekvensen varieres med 1 oktav/min.

der udføres 10 prøvningscyklusser, og prøvningen udføres i hver af de tre aksers retning.

Ved lave frekvenser påføres vibrationerne med konstant maksimal amplitude, ved høje frekvenser med konstant maksimal acceleration.

7.2.8.3.

Under prøvningen skal køretøjsalarmsystemet være elektrisk tilsluttet, idet kablet understøttes fra en afstand af 200 mm.

7.2.8.4.

Efter udførelse af vibrationsprøvningen gentages funktionsprøvningen som foreskrevet i punkt 7.2.1.

7.2.9.   Holdbarhedsprøvning

Under de i punkt 7.2.1.2 angivne prøvningsbetingelser udløses 300 komplette alarmcyklusser (akustiske og/eller optiske) med en hviletid for den akustiske enhed på 5 min.

7.2.10.   Prøvninger for udvendig nøglekontakt (monteret uden på køretøjet)

Følgende prøvninger udføres kun, hvis det ikke er låsecylinderen i den originalmonterede dørlås, der anvendes.

7.2.10.1.

Nøglekontakten skal være konstrueret og fremstillet således, at den forbliver fuldt funktionel ved en slitagegrad hidrørende fra 2 500 ganges låsning i hver retning, efterfulgt af mindst 96 timers udsættelse for salttåge i henhold til IEC 68-2-11-1981 prøvning for korrosionsbestandighed.

7.2.11.   Prøvning af systemer til beskyttelse af passagerkabinen

Alarmen skal udløses, når en lodretstillet plade på 0,2 × 0,15 m føres 0,3 m (målt fra pladens midte) ind i passagerkabinen gennem en åbentstående rude i en fordør, fremad og parallelt med vejoverfladen med en hastighed på 0,4 m/s og i en vinkel på 45o med køretøjets langsgående midterplan. (Jf. tegninger i bilag 8 til dette regulativ).

7.2.12.   Elektromagnetisk kompatibilitet

Køretøjsalarmsystemet skal underkastes de i bilag 7 beskrevne prøvninger.

I dette tilfælde anses et køretøjsalarmsystem, som opfylder alle kravene i funktionsprøvningerne i bilag 7, for ikke at udløse falsk alarmsignal for så vidt angår kravene i punkt 6.1.2.1.

Med hensyn til overensstemmelsen med den funktionelle tilstand i den enkelte prøvning anses et køretøjsalarmsystem, som er beregnet til at udløse alarm i tilkoblet tilstand ved nogle af prøvningsbetingelserne i bilag 7, og som udløser alarm under prøvningerne, for at fungere efter hensigten og således for at bestå funktionstilstandsprøvningerne. I sådanne tilfælde skal fabrikanten af køretøjsalarmsystemet bevise dette ved at forelægge relevante dokumenter.

7.2.13.   Sikkerhed mod falsk alarm udløst af stødpåvirkning af køretøjet

Det kontrolleres, at der ikke udløses falsk alarm ved et stød på indtil 4,5 joule udøvet af et halvkugleformet legeme, der har en diameter på 165 mm og en Shore A hårdhed på 70 ± 10 og anslår med den krumme overflade mod et vilkårligt punkt på køretøjets karrosseri eller glasoverflader.

7.2.14.   Sikkerhed mod falsk alarm udløst af spændingsfald

Det kontrolleres, at der ikke udløses falsk alarm ved et langsomt fald i hovedbatteriets spænding med en konstant afladning på 0,5 V i timen ned til 3 V.

Prøvningsbetingelser: Se punkt 7.2.1.2 ovenfor.

7.2.15.   Prøvning for sikkerhed mod falsk alarm udløst af overvågningen af passagerkabinen

De i punkt 6.1.1 ovenfor omhandlede systemer til beskyttelse af kabinen prøves sammen med et køretøj under standardbetingelser (punkt 7.2.1.2).

Systemet, der er monteret i henhold til fabrikantens anvisninger, underkastes 5 gange med 0,5 s mellemrum den i punkt 7.2.13 ovenfor beskrevne prøvning; dette må ikke udløse alarm.

Tilstedeværelse af en person, der berører køretøjet eller bevæger sig rundt om det (vinduerne skal være lukket) må ikke udløse falsk alarm.

8.   Instrukser

Hvert køretøjsalarmsystem skal være ledsaget af:

8.1.

Monteringsanvisninger:

8.1.1.

Fortegnelse over de køretøjer og køretøjsmodeller, som systemet er beregnet til. Denne fortegnelse kan være specifikt affattet eller generel, f.eks. »alle personbiler med benzinmotor og 12 V el-system med negativ steltilslutning«.

8.1.2.

Fremgangsmåde ved montering, illustreret med fotografier og/eller meget tydelige tegninger.

8.1.3.

I tilfælde af køretøjsalarmsystemer, der omfatter en startspærre, yderligere anvisninger om overholdelse af kravene i FN-regulativ nr. 162 (Startspærrer) eller FN-regulativ nr. 116, supplement 7 til den oprindelige udgave, eller FN-regulativ nr. 97, supplement 8 til ændringsserie 01.

8.2.

En blank monteringsattest, i bilag 5 findes et eksempel herpå.

8.3.

En generel erklæring vedrørende køretøjsalarmsystemet, der henleder køberens opmærksomhed på følgende:

a)

at køretøjsalarmsystemet skal monteres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger

b)

Det anbefales, at lade monteringen udføre af fagfolk (og at egnede monteringsværksteder kan anvises ved henvendelse til fabrikanten af køretøjsalarmsystemet)

c)

at den med køretøjsalarmsystemet følgende monteringsattest skal udfyldes af montøren.

8.4.

Brugsanvisning

8.5.

Vedligeholdelsesanvisning

8.6.

en generel advarsel om det farlige ved at foretage ændringer af eller tilføjelser til systemet; sådanne ændringer eller tilføjelser vil i givet fald ugyldiggøre monteringsattesten omhandlet i punkt 8.2.

8.7.

Angivelse af placeringen af det i dette regulativs punkt 4.4 omhandlede internationale godkendelsesmærke og/eller den i dette regulativs punkt 4.10 omhandlede internationale typeattest.

Del II — Godkendelse af et køretøj hvad angår dets alarmsystem

Når et køretøjsalarmsystem, der er godkendt i henhold til del I i dette regulativ eller FN-regulativ nr. 116, supplement 7 til den oprindelige udgave, eller FN-regulativ nr. 97, supplement 8 til ændringsserie 01, er monteret i et køretøj, der søges godkendt i henhold til del II i dette regulativ, kræves ikke gentagelse af de prøvninger, som køretøjsalarmsystemet har bestået med henblik på godkendelse efter del I af dette regulativ.

9.   Definitioner

I dette regulativs del II forstås ved:

9.1.

»alarmsystem(er)«: en samling komponenter, der er monteret som originaludstyr i en køretøjstype og er beregnet til at angive indbrud i eller manipulation af køretøjet; sådanne systemer kan give supplerende beskyttelse mod brug af køretøjet

9.2.

»køretøjstype, hvad angår alarmsystem«: køretøjer, der ikke udviser forskelle på væsentlige punkter såsom:

a)

fabrikantens handelsnavn eller -mærke

b)

de af køretøjets egenskaber, der har væsentlig betydning for det originalmonterede alarmsystems ydelse

c)

alarmsystemets eller køretøjsalarmsystemets type og konstruktion.

9.3.

»godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype hvad angår kravene i punkt 10, 11 og 12 nedenfor.

9.4.

Andre definitioner, som vedrører del II, er givet i punkt 2 i dette regulativ.

10.   Generelle specifikationer

10.1.

Originalmonterede alarmsystemer skal være således konstrueret og udført, at de ved indbrud i eller manipulation af køretøjet afgiver et alarmsignal, og de kan omfatte en startspærre.

Alarmsignalet skal være akustisk; derudover kan det omfatte optiske alarmanordninger, radiobåren alarm eller en kombination af ovennævnte.

10.2.

Køretøjer, der er udstyret med alarmsystemer, skal opfylde de relevante tekniske krav, navnlig hvad angår elektromagnetisk kompatibilitet.

10.3.

Alarmsystemet og dets komponenter må ikke kunne aktiveres utilsigtet, navnlig når motoren er i gang.

10.4.

Svigt af alarmsystemet eller dettes strømforsyning må ikke kunne påvirke køretøjets funktionssikkerhed.

10.5.

Alarmsystemet, dets komponenter og de dele, de kontrollerer, skal være monteret således, at de ikke kan sættes ud af funktion eller ødelægges hurtigt og upåfaldende, for eksempel ved brug af hjælpemidler, systemer eller værktøj, som er billigt, let at skjule og almindeligt udbredt.

10.6.

Systemet skal være arrangeret således, at kortslutning af en vilkårlig alarmsignalkreds ikke bevirker, at nogen af alarmsystemets funktioner sættes ud af kraft, bortset fra den kortsluttede kreds.

11.   Særlige specifikationer

11.1.   Beskyttelsens omfang

11.1.1.   Særlige krav

Alarmsystemet skal i det mindste detektere og signalere oplukning af enhver af køretøjets døre samt motorhjelm og bagagerumsklap. Svigt eller afbrydelse af lyskilder, f.eks. kabinebelysning, må ikke kunne indvirke på kontrolsystemets funktion.

Montering af yderligere sensorer, hvis formål er at informere om eller angive f.eks.

a)

indbrud i køretøjet, f.eks. rumovervågning af kabinen, overvågning af ruder eller angivelse af brud på en vilkårlig glasflade, eller

b)

forsøg på tyveri af køretøjet, f.eks. hældningssensor,

er tilladt, når der tages hensyn til foranstaltninger til undgåelse af utilsigtet udløsning af alarmen (dvs. falsk alarm, jf. punkt 11.1.2 nedenfor).

Såfremt sådanne supplerende sensorer udløser et alarmsignal selv efter, at indbrud har fundet sted (f.eks. ved brud på en glasflade) eller under ydre påvirkning (f.eks. af vinden), må det af ovennævnte sensorer udvirkede alarmsignal ikke udløses flere end ti gange inden for samme aktiveringsperiode af alarmsystemet.

I så fald skal aktiveringsperioden begrænses ved retmæssig frakobling af systemet gennem indgreb fra køretøjets bruger.

Visse typer supplerende sensorer, f.eks. sensorer til rumovervågning af kabinen (ultralyd eller infrarødt lys) eller hældningssensorer, kan forsætligt deaktiveres. I så fald skal det hver gang være nødvendigt med særskilte, overlagte skridt at tilkoble alarmsystemet. Det må ikke være muligt at deaktivere sensorerne, når alarmsystemet er tilkoblet.

11.1.2.   Sikkerhed mod falsk alarm

11.1.2.1.

Det skal sikres, at alarmsystemet, hverken når det er tilkoblet eller frakoblet, kan udløse falsk alarm fra det akustiske alarmsignal i tilfælde af:

a)

stødpåvirkning af køretøjet: prøve herfor er anvist i punkt 7.2.13

b)

elektromagnetisk kompatibilitet: prøve herfor er anvist i punkt 7.2.12

c)

nedsat batterispænding som følge af konstant afladning: prøve herfor er anvist i punkt 7.2.14

d)

falsk alarm udløst af kabinens rumovervågning: prøve herfor er anvist i punkt 7.2.15.

11.1.2.2.

Hvis ansøgeren, f.eks. med tekniske data, kan godtgøre, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod falsk alarm, kan den tekniske tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningen, afstå fra kravet om udførelse af en eller flere af ovennævnte prøvninger.

11.2.   Akustisk alarm

11.2.1.   Generelt

Alarmsignalet skal være let hørligt og genkendeligt og afvige tydeligt fra andre akustiske signaler, der bruges i vejtrafik.

Ud over den originalmonterede akustiske alarmsignalanordning kan der monteres en særskilt akustisk alarmsignalanordning i den del af køretøjet, der overvåges af alarmsystemet; den skal være således beskyttet, at man ikke let og hurtigt kan skaffe sig adgang til den.

Anvendes en separat akustisk alarmsignalanordning svarende til punkt 11.2.3.1 nedenfor, kan det tillades, at alarmsystemet desuden aktiverer den originalmonterede akustiske alarmsignalanordning, forudsat at manipulation af den originalmonterede akustiske alarmsignalanordning (der sædvanligvis er lettere tilgængeligt) er uden indvirkning på den supplerende akustiske alarmsignalanordning.

11.2.2.   Varighed af det akustiske alarmsignal

Minimum: 25 sek.

Maksimum: 30 sek.

Akustisk alarmsignal må først atter afgives, hvis der igen manipuleres med køretøjet, dvs. efter ovennævnte tidsrum. (Begrænsninger: Se punkt 11.1.1 og 11.1.2 ovenfor).

Ved frakobling af alarmsystemet skal alarmsignalet øjeblikkelig ophøre.

11.2.3.   Forskrifter for akustisk alarmsignal

11.2.3.1.

For signalanordninger med konstant tone (konstant lydspektrum), f.eks. horn, skal de akustiske data m.v. være i overensstemmelse med FN-regulativ nr. 28, del I.

Intermitterende alarmsignal (til-fra signal):

Udløsningsfrekvens (2 ± 1) Hz

On time = off time ± 10 %

11.2.3.2.

For akustisk signalanordning med frekvensmodulering: De akustiske data m.v. skal være i overensstemmelse med FN-regulativ nr. 28, del I, dog med lige stort gennemløb i begge retninger af en væsentlig del af ovennævnte frekvensområde (1 800 til 3 550 Hz).

Gennemløbsfrekvens (2 ± 1) Hz

11.2.3.3.

Lydstyrke

Lydkilden skal være:

a)

enten en akustisk alarmsignalanordning, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 28, del I,

b)

eller en anordning, som opfylder forskrifterne i FN-regulativ nr. 28, del I, punkt 6.1 og 6.2.

Anvendes anden lydkilde end den originalmonterede akustiske alarmsignalanordning, kan minimumlydstyrken dog nedsættes til 100 dB(A), målt ved de i FN-regulativ nr. 28, del I, fastsatte betingelser.

11.3.   Eventuel optisk alarmsignalanordning

11.3.1.   Generelt

Ved indbrud i eller manipulation af køretøjet skal anordningen udløse et optisk alarmsignal som foreskrevet i punkt 11.3.2 og 11.3.3 nedenfor.

11.3.2.   Varighed af det optiske alarmsignal

Det optiske alarmsignal skal have en varighed mellem 25 s og 5 min., efter at alarmen er udløst. Ved frakobling af alarmsystemet skal alarmsignalet øjeblikkelig ophøre.

11.3.3.   Det optiske alarmsignals art

Blinken af samtlige køretøjets retningsviserblinklygter og/eller dets kabinebelysning, herunder alle lygter i samme elektriske kreds.

Udløsningsfrekvens (2 ± 1) Hz

I forhold til det akustiske alarmsignal tillades også asynkrone signaler.

On time = off time ± 10 %

11.4.   Eventuel radioalarm (kaldeanlæg)

Køretøjsalarmsystemet kan omfatte en facilitet til udløsning af radiotransmitteret alarmsignal.

11.5.   Spærring af alarmsystemets tilkobling

11.5.1.

Når motoren er i gang, må alarmsystemet ikke kunne tilkobles, hvad enten det sker tilsigtet eller utilsigtet.

11.6.   Tilkobling og frakobling af alarmsystemet

11.6.1.

Tilkobling

Alle hensigtsmæssige tilkoblingsmåder for alarmsystemet er tilladt, forudsat at de ikke utilsigtet giver anledning til falsk alarm.

11.6.2.

Frakobling

Frakobling af alarmsystemet skal opnås ved hjælp af en af følgende anordninger eller en kombination heraf. Andre anordninger med tilsvarende præstationer er tilladt.

11.6.2.1.

En mekanisk nøgle (som opfylder kravene i bilag 6 til dette regulativ), som kan kobles til et i køretøjet monteret centrallåsesystem, der omfatter mindst 1 000 variationer og betjenes udefra.

11.6.2.2.

Elektriske og elektroniske anordninger, f.eks. systemer med fjernbetjening, skal have mindst 50 000 kombinationer, og skal have rullende kode og/eller kræve en gennemsøgningstid på mindst ti dage, f.eks. højst 5 000 kombinationer pr. 24 timer ved mindst 50 000 kombinationer.

11.6.2.3.

En mekanisk nøgle eller elektrisk/elektronisk anordning, som er placeret i den beskyttede passagerkabine og virker med tidsforsinkelse ved ind- og udstigning.

11.7.   Forsinkelse ved udstigning fra køretøjet

Er anordningen for tilkobling af alarmsystemet monteret i det beskyttede område, skal systemet bevirke en forsinkelse ved udstigning. Denne forsinkelse skal kunne indstilles til mellem 15 sekunder og 45 sekunder, efter at kontakten er aktiveret. Forsinkelsesperioden kan være regulerbar, så den kan tilpasses den enkelte brugers behov.

11.8.   Forsinkelse ved indstigning

Er anordningen for frakobling af alarmsystemet monteret i det beskyttede område, skal systemet bevirke en forsinkelse på mindst 5 sekunder og højst 15 sekunder, før de akustiske og optiske alarmsignaler udløses. Forsinkelsesperioden kan være regulerbar, så den kan tilpasses den enkelte brugers behov.

11.9.   Statusindikator

11.9.1.

Til angivelse af alarmsystemets tilstand (tilkoblet/frakoblet, indstillingsperiode, alarm aktiveret) tillades optisk angivelse i og uden for passagerkabinen. Optiske signaler eller anvendelse af lygter og lyssignalanordninger uden for passagerkabinen skal opfylde kravene i FN-regulativ nr. 48.

11.9.2.

Angiver anordningen kortvarige »dynamiske« processer, f.eks. overgang fra »tilkoblet« til »frakoblet« og omvendt, skal sådan angivelse ske ad optisk vej i overensstemmelse med punkt 11.9.1. En sådan optisk angivelse kan endvidere bestå i samtidig funktion af retningsviserblink og/eller kabinebelysningens lampe(r), dog må angivelsen med brug af retningsviserblinklygterne ikke vare over tre sekunder.

11.10.   Energiforsyning

Strømforsyningen til alarmsystemet skal enten være køretøjets batteri eller et genopladeligt batteri. Hvis alarmen leveres med et ekstra genopladeligt eller ikke genopladeligt batteri, kan dette anvendes. Disse batterier må ikke på nogen måde levere energi til de øvrige dele af køretøjets elektriske system.

11.11.   Specifikationer for ikke påbudte funktioner

11.11.1.   Selvtest, automatisk fejlmelding

Når alarmsystemet tilkobles, kan unormale situationer, f.eks. åbne døre m.v., registreres af en selvtest-funktion (plausibilitetskontrol), og denne situation kan angives.

11.11.2.   Nødsignalanordning

Det tillades, at systemet giver mulighed for afgivelse af et optisk og/eller akustisk og/eller radiobåret nødsignal uafhængigt af alarmsystemets tilstand (tilkoblet eller frakoblet) og/eller funktion. Sådant signal skal udløses indefra i køretøjet og må ikke påvirke alarmsystemets tilstand (tilkoblet eller frakoblet). Endvidere skal brugeren af køretøjet have mulighed for at afbryde nødsignalanordningen. Hvis der er tale om et akustisk alarmsignal, må der ikke være nogen begrænsning af signalafgivelsens varighed for hver aktivering. Et udløst nødsignal må ikke spærre for start af motoren eller standse den, hvis den er i gang.

12.   Prøvningsbetingelser

Alle komponenter i køretøjsalarmsystemer og alarmsystemer skal prøves efter fremgangsmåden i punkt 7.

Dette krav gælder ikke:

12.1.

komponenter, som er monteret og prøvet som del af køretøjet, uanset om dette er forsynet med køretøjsalarmsystem/alarmsystem (f.eks. lygter), eller

12.2.

komponenter, der tidligere er prøvet som del af køretøjet, og for hvilke dokumentation er fremlagt.

12.3.

komponenter, der ikke er indbygget i køretøjet, f.eks. nøgler.

13.   Instrukser

Hvert køretøj skal ledsages af:

13.1.

Brugsanvisning.

13.2.

Vedligeholdelsesanvisning.

13.3.

en generel advarsel om det farlige ved at foretage ændringer af eller tilføjelser til systemet.

14.   Ændring af køretøjstypen og udvidelse af godkendelsen

14.1.

Hvis der på en køretøjs- eller komponenttype foretages ændringer, skal ændringerne anmeldes til den typegodkendende myndighed, som har godkendt køretøjs- eller komponenttypen. Den pågældende typegodkendende myndighed kan da enten:

a)

efter høring af fabrikanten beslutte, at der skal meddeles en ny typegodkendelse, eller

b)

anvende proceduren i punkt 14.1.1 (revision) nedenfor og, hvis relevant, proceduren i punkt 14.1.2 (udvidelse) nedenfor.

14.1.1.

Revision

Når oplysningerne i oplysningsskemaerne er ændret, og den typegodkendende myndighed mener, at de foretagne ændringer næppe vil have mærkbare ugunstige virkninger, og at køretøjsalarmsystemet under alle omstændigheder stadig opfylder kravene, betegnes ændringen som en »revision«.

I sådanne tilfælde udsteder den typegodkendende myndighed de reviderede rettelsesblade til oplysningsskemaerne, idet hvert enkelt rettelsesblad mærkes tydeligt med ændringens art og datoen for den nye udstedelse. En samlet, ajourført version af oplysningsskemaerne ledsaget af en nøjagtig beskrivelse af ændringens art anses for at opfylde dette krav.

14.1.2.

Ændringen betegnes som en »udvidelse«, hvis der ud over ændringen af de oplysninger, der er registreret i oplysningsskemaerne,

a)

kræves yderligere inspektioner eller prøvninger, eller

b)

er foretaget ændringer i meddelelsesformularen (bortset fra bilagene), eller

c)

anmodes om godkendelse af en senere ændringsserie efter dens ikrafttræden.

14.2.

Godkendelse eller nægtelse af godkendelse skal sammen med detaljer om ændringen meddeles de kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ i henhold til fremgangsmåden beskrevet i punkt 4.3. Desuden skal det til meddelelsesformularen vedlagte indeks over oplysningsskemaer og prøvningsrapporter ændres i overensstemmelse hermed, således at datoen for den seneste ændring eller udvidelse fremgår.

14.3.

Den typegodkendende myndighed, som meddeler udvidelse af godkendelsen, påfører et fortløbende nummer på hver meddelelsesformular, som udfærdiges vedrørende en sådan udvidelse.

15.   Procedurer i forbindelse med produktionens overensstemmelse

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i overenskomstens fortegnelse 1 (E/ECE/TRANS/505/Rev.3), idet der gælder følgende krav:

15.1.

Køretøjer/komponenter, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder kravene i de(n) pågældende del(e) af dette regulativ.

15.2.

For hver type køretøj eller komponent skal de prøvninger, som foreskrives i de(n) pågældende del(e) af dette regulativ, udføres stikprøvevis på statistisk kontrolleret grundlag i overensstemmelse med en af de rutinemæssige kvalitetssikringsprocedurer.

15.3.

Den myndighed, der har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på hvert produktionsanlæg. Den normale hyppighed af sådan efterprøvning er én gang hvert andet år.

16.   Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

16.1.

Den godkendelse, som er meddelt for en type køretøj/komponent i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis kravene i punkt 15 ikke er opfyldt.

16.2.

Hvis en kontraherende part i overenskomsten, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular, som er i overensstemmelse med modellen i bilag 2.

17.   Endeligt ophør af produktionen

Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændig indstiller produktionen af en type køretøj/komponent, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har meddelt godkendelsen, herom. Efter modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige kontraherende parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 2.

18.   Navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvninger, og på de typegodkendende myndigheder

De kontraherende parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvninger, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse skal sendes.


(1)  Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.6. https://unece.org/transport/standards/transport/vehicle-regulations-wp29/resolutions.

(2)  Angår kun køretøjer med et 12 volt-elsystem.

(3)  Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev. 6 — https://unece.org/transport/standards/transport/vehicle-regulations-wp29/resolutions.


BILAG 1A

Oplysningsskema

(Største format: A4 (210 mm × 297 mm))

I overensstemmelse med punkt 11 i dette regulativ om systemtypegodkendelse af en køretøjstype hvad angår et alarmsystem

1.   Generelt

1.1.

Fabrikat (fabrikantens handelsbetegnelse):…

1.2.

Type:…

1.3.

Typeidentifikationsmærke, hvis markeret på anordningen:…

1.3.1.

Mærkets anbringelsessted:…

1.4.

Fabrikantens navn og adresse:…

1.5.

ECE-godkendelsesmærkets anbringelsessted:…

1.6.

Adresse(r) på samlefabrik(ker):…

2.   Køretøjets almindelige specifikationer

2.1.

Fotografier og/eller tegninger af et repræsentativt køretøj:

2.2.

Styring: venstre/højre (det ikke gældende overstreges)

3.   Diverse

3.1.

Eventuelt typegodkendelsesnummer:

3.1.1.

En detaljeret beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til, hvorledes alarmsystemet er monteret, illustreret ved hjælp af fotografier og/eller tegninger (hvis alarmsystemet er typegodkendt som en separat teknisk enhed, kan der henvises til beskrivelsen i punkt 4.2 i alarmsystemfabrikantens oplysningsskema).

3.2.

For endnu ikke godkendte alarmsystemer

3.2.1.

Detaljeret beskrivelse af alarmsystemet og af de dele af køretøjet, der er forbundet med det monterede alarmsystem:

3.2.2.

Fortegnelse over alarmsystemets hovedkomponenter:

BILAG 1B

Oplysningsskema

(Største format: A4 (210 mm × 297 mm))

i henhold til punkt 6 i dette regulativ for så vidt angår ECE-typegodkendelse af et alarmsystem som komponent eller separat teknisk enhed

1.   Generelt

1.1.

Fabrikat (fabrikantens handelsbetegnelse):…

1.2.

Type:…

1.3.

Typeidentifikationsmærke, hvis markeret på anordningen (1):…

1.3.1.

Mærkets anbringelsessted:…

1.4.

Fabrikantens navn og adresse:…

1.5.

ECE-godkendelsesmærkets anbringelsessted:…

1.6.

Adresse(r) på samlefabrik(ker):…

2.   Beskrivelse af anordningen

2.1.

Detaljeret beskrivelse af alarmsystemet og af de dele af køretøjet, der er forbundet med det monterede alarmsystem:…

2.1.1.

Fortegnelse over alarmsystemets hovedkomponenter:…

2.1.2.

Foranstaltninger mod falsk alarm:…

2.2.

Beskyttelse, som ydes af anordningen:…

2.3.

Måden, hvorpå anordningen tilkobles/frakobles:…

2.4.

Antal eventuelle virksomme udskiftelige koder:…

2.5.

Fortegnelse over anordningens hovedkomponenter og disses eventuelle henvisningsmærker:…

3.   Tegninger

3.1.

Tegninger af anordningens hovedkomponenter (på tegningerne skal den påtænkte placering af FN-typegodkendelsesmærket eller i givet fald referencemærke være angivet):…

4.   Instrukser

4.1.

Fortegnelse over køretøjer, som anordningen er beregnet til montering på:…

4.2.

Beskrivelse af monteringsmåde, illustreret med fotografier og/eller tegninger:…

4.3.

Brugsanvisning:…

4.4.

Eventuelle vedligeholdelsesanvisninger:…

4.5.

Liste over de punkter i dette regulativ, som ikke finder anvendelse som følge af monteringsbetingelserne for et køretøjsalarmsystem, der skal monteres på angivne steder i angivne køretøjer.

(1)  Hvis typeidentifikationsmærkerne består af tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer komponenter eller separate tekniske enheder, der er omfattet af dette oplysningsskema, skal disse tegn i følgedokumenterne markeres med symbolet »?« (f.eks. ABC??123??).


BILAG 2A

Meddelelse

(Største format: A4 (210 × 297 mm))

Image 1
 (1)

Udstedt af

:

Myndighedens navn:

……

……

……

Vedrørende (2)

:

meddelelse af godkendelse

udvidelse af godkendelse

nægtelse af godkendelse

inddragelse af godkendelse

endeligt ophør af produktionen

af en køretøjstype hvad angår dens køretøjsalarmsystem i henhold til FN-regulativ nr. 163

Godkendelse nr.: … Udvidelse nr.:…

1.

Varemærke:…

2.

Type og handelsbetegnelse(r):…

3.

Fabrikantens navn og adresse:…

4.

Navn og adresse på fabrikantens eventuelle repræsentant:…

4.1.

Fotografier og/eller tegninger af et repræsentativt køretøj:…

4.2.

Styring: venstre/højre (2)

4.3.

Alarmsystem:…

4.3.1.

Eventuelt typegodkendelsesnummer:…

4.3.1.1.

En detaljeret beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til, hvorledes køretøjsalarmsystemet er monteret, illustreret ved hjælp af fotografier og/eller tegninger (hvis køretøjsalarmsystemet er typegodkendt som en separat teknisk enhed, kan der henvises til beskrivelsen i punkt 4.2 i køretøjsalarmsystemfabrikantens oplysningsskema).

4.3.2.

For endnu ikke godkendte alarmsystemer

4.3.2.1.

Detaljeret beskrivelse af alarmsystemet og af de dele af køretøjet, der er forbundet med det monterede alarmsystem:…

4.3.2.2.

Fortegnelse over alarmsystemets hovedkomponenter:…

5.

Kort beskrivelse af køretøjet:…

6.

Dato for indlevering af køretøjet til godkendelse:…

7.

Teknisk tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningerne:…

8.

Dato på rapport udstedt af denne tjeneste:…

9.

Nummer på rapport udstedt af denne tjeneste:…

10.

Godkendelse meddelt/nægtet/udvidet/inddraget (2):

11.

Sted:…

12.

Dato:…

13.

Underskrift:…

14.

Der er som bilag vedlagt følgende dokumenter, hvorpå er angivet ovenstående godkendelsesnummer:…

15.

Bemærkninger:…

(1)  Kendingsnummer for det land, hvor godkendelsen er meddelt/udvidet/nægtet/inddraget (se godkendelsesforskrifter i regulativet).

(2)  Det ikke gældende overstreges.


BILAG 2B

Meddelelse

(Største format: A4 (210 × 297 mm))

Image 2
 (1)

Udstedt af

:

Myndighedens navn:

……

……

……

Vedrørende (2)

:

meddelelse af godkendelse

udvidelse af godkendelse

nægtelse af godkendelse

inddragelse af godkendelse

endeligt ophør af produktionen

af en type komponent eller separat teknisk enhed som alarmsystem i henhold til regulativ nr. 163

Godkendelse nr.: … Udvidelse nr.:…

1.

Varemærke:…

2.

Type og handelsbetegnelse(r):…

3.

Fabrikantens navn og adresse:…

3.1.

Navn og adresse på fabrikantens eventuelle repræsentant:…

3.2.

Adresse(r) på samlefabrik(ker):…

4.

Alarmsystem:…

4.1.

Typeidentifikationsmærke, hvis markeret på anordningen:

4.1.1

Mærkets anbringelsessted:

4.2.

Beskrivelse af alarmsystemet:

4.2.1.

Detaljeret beskrivelse af alarmsystemet og af de dele af køretøjet, der er forbundet med det monterede alarmsystem:…

4.2.2.

Fortegnelse over alarmsystemets hovedkomponenter:…

4.2.3.

Fortegnelse over køretøjer, som alarmen er beregnet til montering på:…

4.2.4.

Køretøjstyper, på hvilke alarmsystemet er prøvet:…

5.

Teknisk tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningerne:…

6.

Dato på rapport udstedt af denne tjeneste:…

7.

Nummer på rapport udstedt af denne tjeneste:…

8.

Godkendelse meddelt/nægtet/udvidet/inddraget (2):

9.

Sted:…

10.

Dato:…

11.

Underskrift:…

12.

Der er som bilag vedlagt følgende dokumenter, hvorpå er angivet ovenstående godkendelsesnummer:…

13.

Bemærkninger:…

(1)  Kendingsnummer for det land, hvor godkendelsen er meddelt/udvidet/nægtet/inddraget (se godkendelsesforskrifter i regulativet).

(2)  Det ikke gældende overstreges.


BILAG 3

Udformning af godkendelsesmærker

(se punkt 4.4 til 4.4.2 i dette regulativ)

Image 3

a = 8 mm min.

Ovennævnte godkendelsesmærke, der er påmonteret et køretøj, viser, at den pågældende køretøjstype er godkendt i Belgien (E 6) i henhold til FN-regulativ nr. 163 med godkendelsesnummer 00185. De første to cifre (00) i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt i henhold til kravene i FN-regulativ nr. 163 i dettes oprindelige version.


BILAG 4

Model for typeattest

Undertegnede…

(efternavn og fornavn)

attesterer herved, at det nedennævnte køretøjsalarmsystem:

Fabrikat:…

Type:…

er fuldstændig overensstemmende med den type, som er godkendt

i…

den…

(godkendelsessted)

(dato)

som beskrevet i meddelelsesformularen med godkendelsesnummer…

Identifikation af hovedkomponent(er):

Komponent: … ……Mærkning:

 

Udfærdiget i:…

den:…

Fabrikantens fulde adresse samt stempel:…

Underskrift: … (stilling angives)


BILAG 5

Model for monteringsattest

Undertegnede… der er faguddannet montør, attesterer herved, at monteringen af nedenstående køretøjsalarmsystem er udført af mig i overensstemmelse med de monteringsanvisninger, der er givet af systemets fabrikant.

Beskrivelse af køretøjet

Fabrikat:…

Type:…

Serienummer:…

Registreringsnummer:…

Beskrivelse af køretøjsalarmsystemet

Fabrikat:…

Type:…

Godkendelsesnr.:…

Udfærdiget i: …den:…

Montørens fulde adresse samt stempel:…

Underskrift: (stilling angives)


BILAG 6

Specifikationer for mekaniske kontakter med nøgle

1.   

Kontaktens låsecylinder må ikke rage mere end 1 mm ud fra huset, og den udragende del skal være konisk.

2.   

Samlingen mellem låsecylinderens kerne og cylinderens hus skal kunne modstå en trækkraft på 600 N og et drejningsmoment på 25 Nm.

3.   

Kontakten skal være forsynet med cylinder-udboringsspærre.

4.   

Nøglens profil skal have mindst 1 000 virksomme permutationer.

5.   

Kontakten må ikke kunne betjenes med en nøgle, der kun afviger med en enkelt permutation fra den til låsen hørende nøgle.

6.   

På udvendige kontakter skal nøglehullet være forsynet med afdækning eller anden beskyttelse mod indtrængen af snavs og vand.


BILAG 7

Elektromagnetisk kompatibilitet

1.   

Immunitet over for ledningsbårne forstyrrelser

Prøvningerne skal udføres i henhold til de tekniske forskrifter og overgangsbestemmelserne i FN-regulativ nr. 10, ændringsserie 06, og i henhold til prøvningsmetoderne beskrevet i bilag 10 for elektriske/elektroniske enheder.

Køretøjsalarmsystemet/alarmsystemet prøves i frakoblet tilstand og i tilkoblet tilstand.

2.   

Immunitet mod udstrålet højfrekvent støj

Prøvning af immuniteten af et køretøjsalarmsystem/alarmsystem i et køretøj kan udføres i henhold til de tekniske forskrifter og overgangsbestemmelserne i regulativ nr. 10, ændringsserie 06, og i henhold til prøvningsmetoderne beskrevet i bilag 6 for køretøjer eller bilag 9 for elektriske/elektroniske enheder.

Køretøjsalarmsystemet/alarmsystemet prøves med funktionsbetingelser og afvisningskriterier som defineret i tabel 1.

Tabel 1

Funktionsbetingelser og afvisningskriterier for køretøjsalarmsystemet/alarmsystemet

Prøvningstype

Funktionsbetingelser for køretøjsalarmsystemet/ alarmsystemet

Afvisningskriterier

Køretøjsprøvning

Køretøjsalarmsystem/alarmsystem i frakoblet tilstand

Nøgle ON eller køretøj ved 50 km/h (1)

Uventet aktivering af køretøjsalarmsystem/alarmsystem

Køretøjsalarmsystem/alarmsystem i tilkoblet tilstand

Nøgle OFF

Uventet deaktivering af køretøjsalarmsystem/alarmsystem

Køretøjsalarmsystem/alarmsystem i tilkoblet tilstand

Køretøj i ladetilstand (hvis relevant)

Uventet deaktivering af køretøjsalarmsystem/alarmsystem

Prøvning af elektrisk/elektronisk enhed

Køretøjsalarmsystem/alarmsystem i frakoblet tilstand

Uventet aktivering af køretøjsalarmsystem/alarmsystem

Køretøjsalarmsystem/alarmsystem i tilkoblet tilstand

Uventet deaktivering af køretøjsalarmsystem/alarmsystem

3.   

Elektrisk støj fra elektrostatiske udladninger

Immunitet mod elektrisk støj prøves i overensstemmelse med ISO 10605:2008/AMD 1:2014 ved anvendelse af prøvningskravene i tabel 2.

Prøvninger af elektrostatiske udladninger udføres enten på køretøjet eller på en elektrisk/elektronisk enhed.

Tabel 2

Niveauer for prøvning af elektrostatiske udladninger

Udladningstype

Udladningspunkter

Køretøjsalarmsystemets/alarmsystemets tilstand

Udladningsnet

Prøvningsniveau

Afvisningskriterier

Luftudladning

Punkter, der kun er lette at få adgang til fra køretøjets inderside

Køretøjsalarmsystem/alarmsystem i frakoblet tilstand

(hvis prøvningen udføres på køretøjet, skal køretøjet være i nøgle ON eller køretøj ved 50 km/h eller motor i tomgang)

330 pF, 2 kΩ

± 6 kV

Uventet aktivering af køretøjsalarmsystem/alarmsystem

Punkter, der kun er lette at berøre fra køretøjets inderside

Køretøjsalarmsystem/alarmsystem i tilkoblet tilstand

(hvis prøvningen udføres på køretøjet, skal køretøjet være låst og nøgle OFF)

150 pF, 2 kΩ

± 15 kV

Uventet deaktivering af køretøjsalarmsystem/alarmsystem uden reaktivering inden for 1 s efter hver udladning

Kontaktudladning

Punkter, der kun er lette at få adgang til fra køretøjets inderside

Køretøjsalarmsystem/alarmsystem i frakoblet tilstand

(hvis prøvningen udføres på køretøjet, skal køretøjet være i nøgle ON eller køretøj ved 50 km/h eller motor i tomgang)

330 pF, 2 kΩ

± 4 kV

Uventet aktivering af køretøjsalarmsystem/alarmsystem

Punkter, der kun er lette at berøre fra køretøjets inderside

Køretøjsalarmsystem/alarmsystem i tilkoblet tilstand

(hvis prøvningen udføres på køretøjet, skal køretøjet være låst og nøgle OFF)

150 pF, 2 kΩ

± 8 kV

Uventet deaktivering af køretøjsalarmsystem/alarmsystem uden reaktivering inden for 1 s efter hver udladning

Hver prøvning udføres med 3 udledninger med mindst 5 sekunder mellem hver udladning.

4.   

Udstrålede emissioner

Prøvningerne skal udføres i henhold til de tekniske forskrifter og overgangsbestemmelserne i FN-regulativ nr. 10, ændringsserie 06, og i henhold til prøvningsmetoderne beskrevet i bilag 4 og 5 for køretøjer eller bilag 7 og 8 for elektriske/elektroniske enheder.

Køretøjsalarmsystemet/alarmsystemet skal være i tilkoblet tilstand.


(1)  Denne prøvning kan være omfattet af FN-regulativ nr. 10, 50 km/h-tilstand


BILAG 8

Prøvning af systemer til beskyttelse af passagerkabinen

Punkt 7.2.11.

Image 4