Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen: http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

FN-regulativ nr. 149 — Ensartede forskrifter for godkendelse af vejbelysningsanordninger (lygter) og -systemer til motordrevne køretøjer [2021/1720]

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 3 til den oprindelige udgave af regulativet — Ikrafttrædelsesdato: 30. september 2021

Dette dokument er udelukkende et dokumentationsredskab. De autentiske og juridisk bindende tekster er:

—	ECE/TRANS/WP.29/2018/158/Rev.1

—	ECE/TRANS/WP.29/2019/82

—	ECE/TRANS/WP.29/2019/125

—	ECE/TRANS/WP.29/2020/33 og

—	ECE/TRANS/WP.29/2021/46

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGULATIV

Anvendelsesområde

Definitioner

Administrative bestemmelser

Generelle tekniske krav

Særlige tekniske krav

Overgangsbestemmelser

BILAG

Meddelelse

Mindstekrav for procedurer til kontrol af produktionens overensstemmelse

Mindstekrav til prøvetagning ved en inspektør

Sfærisk koordinatmålesystem og prøvningspunkter

Indstillingsprocedure, instrumentkontrol af »afskæringen« for asymmetrisk nærlys

Definition og skarphed af den vandrette afskæringslinje og indstillingsprocedure ved hjælp af denne afskæringslinje for symmetriske nærlyslygter og tågeforlygter

Prøvninger af den fotometriske ydelsesstabilitet for vejbelysningsanordninger i drift (undtagen kurvelyslygter)

Tillæg 1— Oversigt over driftsperioder i forbindelse med prøvning af fotometrisk ydelsesstabilitet

Tillæg 2 — Prøvningsblanding for tilsmudsede forlygter

Krav til vejbelysningsanordninger (undtagen kurvelyslygter) med lygteglas af plast — prøvning af lygteglas eller materialeprøver

Tillæg 1 — Prøvning af kronologisk rækkefølge ved materialet

Tillæg 2 — Metode til måling af lysspredning og -transmission

Tillæg 3 — Metode til sprøjteprøvning

Tillæg 4 — Prøvning af klæbebåndets vedhæftning

Krav til LED-moduler og vejbelysningsanordninger (undtagen kurvelyslygter), herunder LED-moduler og/eller LED-lyskilder

En overordnet illustration af hovednærlyset, bidragende lyskilder og relaterede lyskildemuligheder

Referencecentrum

Mærkning af spænding

Udformning af godkendelsesmærker

Beskrivelsesformularer

INDLEDNING

Med dette regulativ samles bestemmelserne i FN-regulativ nr. 19, 98, 112, 113, 119 og 123 i ét enkelt regulativ; dette er resultatet af WP.29's beslutning om at forenkle FN's lys- og lyssignalregulativer på baggrund af det oprindelige forslag fra Den Europæiske Union og Japan.

Formålet med dette regulativ er at øge klarheden, konsolidere og strømline de komplekse krav i FN-regulativerne nr. 19, 98, 112, 113, 119 og 123 og gøre klar til den fremtidige overgang til resultatbaserede krav ved at reducere antallet af regulativer gennem en redaktionel øvelse uden at ændre nogen af de detaljerede tekniske krav, der allerede er i kraft indtil datoen for dette regulativs ikrafttræden.

Selv om dette regulativ afviger fra den traditionelle tilgang med særskilte regulativer for hver anordning ved at samle alle vejbelysningsanordninger i et enkelt regulativ, indeholder dette forenklede regulativ alle bestemmelser og fungerer i overensstemmelse med den eksisterende struktur med ændringsserier med dertilhørende overgangsbestemmelser og supplementer. For hver enkelt anordning vil de overgangsbestemmelser, der er knyttet til en ny ændringsserie til dette regulativ, blive angivet. Dette omfatter også en liste over anordninger og de gældende ændringsindekser for ændringsserien.

Det forventes, at alle kontraherende parter i 1958-overenskomsten vedtager dette regulativ og afgiver en detaljeret forklaring, hvis de ikke er i stand til at godkende særlige anordninger. Disse afgørelser registreres i dokument ECE/TRANS/WP.29/343, hvor status for de tilknyttede regulativer og ændringer registreres.

For så vidt angår kravene til godkendelsesmærkning omfatter dette regulativ kravene til brug af den »entydige identifikator« og er betinget af adgang til FN's sikre internetdatabase (i overensstemmelse med skema 5 i overenskomsten af 1958 (1)), hvor alle typegodkendelsesdokumenter opbevares. Når den entydige identifikator anvendes, er der ikke krav om, at anordningerne skal forsynes med den konventionelle typegodkendelsesmærkning (E-mærke). Hvis det ikke er teknisk muligt at anvende den entydige identifikator (f.eks. hvis adgangen til FN's internetdatabase ikke kan sikres, eller FN's sikre internetdatabase ikke er operationel), skal der anvendes konventionelle typegodkendelsesmærker, indtil den entydige identifikator er aktiveret.

1. ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ finder anvendelse på følgende vejbelysningsanordninger:

forlygter, som afgiver fjernlys og/eller asymmetrisk nærlys, til køretøjer i klasse L, M, N og T

adaptive forlygtesystemer (AFS) til køretøjer i klasse M og N

forlygter, som afgiver fjernlys og/eller symmetrisk nærlys, til køretøjer i klasse L og T

tågeforlygter til køretøjer i klasse L3, L4, L5, L7, M, N og T

kurvelyslygter til køretøjer i klasse M, N og T.

2. DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1.

Alle de definitioner i den seneste ændringsserie til FN-regulativ nr. 48, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende regulativ eller i de relevante forskrifter i FN-regulativ nr. 53, 74 og 86 om montering.

2.2.

»vejbelysningsanordninger af forskellig type«: vejbelysningsanordninger, som afviger på væsentlige punkter såsom:

2.2.1.

fabriks- eller handelsbetegnelse:

a)	lygter med samme fabriks- eller handelsbetegnelse, som er fremstillet af forskellige fabrikanter, skal betragtes som af forskellig type

b)	lygter, der er fremstillet af samme fabrikant, og som kun adskiller sig ved fabriks- eller handelsbetegnelse, skal betragtes som af samme type

2.2.2.

egenskaberne af det optiske system

2.2.3.

hvorvidt de indeholder komponenter, som under funktion er i stand til at ændre de optiske virkninger ved refleksion, brydning, absorption og/eller deformation

2.2.4.

egnethed til højre- eller venstrekørsel eller til begge færdselsretninger

2.2.5.

for forlygter: den frembragte lysstråle (nærlys, fjernlys eller både nær- og fjernlys)

2.2.6.

for AFS: lygtefunktion/lygtefunktioner, modus/modi og klasser

2.2.7.

for AFS: egenskaber ved det signal/de signaler, der er specificeret for systemet

2.2.8.

den anvendte lyskilde og/eller den særlige identifikationskode for LED-modulet.

2.2.9.

Dog skal en anordning beregnet til montering i køretøjets venstre side og den tilsvarende anordning beregnet til montering i køretøjets højre side anses for at være af samme type.

3. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

3.1.

Ansøgning om godkendelse

3.1.1.

Ansøgning om godkendelse skal indgives af indehaveren af fabriks- eller varemærket eller af dennes bemyndigede repræsentant.

3.1.2.

Ansøgningen skal ledsages af følgende dokumenter (i tre eksemplarer) og prøver:

3.1.2.1.

tegninger, tilstrækkeligt detaljerede til at identificere lygtens type og, hvis det er relevant, lygtens kategori, med angivelse af:

a)	i hvilke(n) geometrisk(e) position(er) lygten (r) og/eller lygteenhederne kan monteres på køretøjet i forhold til jorden og køretøjets midterplan i længderetningen

den observationsakse, der skal fungere som referenceakse ved prøvningerne (vandret vinkel H = 0°, lodret vinkel V = 0°) eller, for lygteenheder, den observationsakse, der viser disse i lodret (aksial) sektion og i forreste højde, med de vigtigste detaljer om den optiske konstruktion, herunder referenceaksen/referenceakserne; og det punkt, der under disse prøvninger skal anvendes som referencecentrum,

c)	grænsen for den synlige overflade af funktionen/funktionerne

d)	tiltænkt position og anbringelse af godkendelsesmærket eller den entydige identifikator

e)	for LED-modul(er) endvidere den plads, som er afsat til de særlige identifikationskode(r) for modulet/modulerne

f)	lygten set forfra med detaljer om eventuel ribning af lygteglasset samt tværsnit og eventuelle optiske egenskaber af lygteglasset, hvis det er relevant.

3.1.3.

En kort teknisk beskrivelse, bl.a. med angivelse af:

a)	for lygter med udskiftelige lyskilder: den eller de foreskrevne kategorier af lyskilde(r); denne kategori/disse kategorier af lyskilder skal være en af dem, der er indeholdt i FN-regulativ nr. 37, 99 eller 128

b)	for lygter med udskiftelige lyskildemodul(er), den særlige identifikationskode for lyskildemodulet:

c)	en angivelse af mærke og type for eventuelle forsynings- og funktionsenheder, hvis disse er en del af en installationsenheder

d)	hvis anordningen (lygten) er udstyret med en indstillelig reflektor, lygtens monteringsposition(er), angivet i forhold til jorden og til køretøjets midterplan i længderetningen

3.1.3.1.

Hvis der er tale om en forlygte, specificeres:

a)	om forlygten er bestemt til at afgive både nærlys og fjernlys eller kun nærlys eller fjernlys

b)	såfremt forlygten er bestemt til at afgive nærlys, om den er bestemt for både venstre- og højrekørsel eller kun venstre- eller højrekørsel

c)	hvilken klasse, forlygten hører under

ved LED-moduler endvidere:

i)	en kortfattet teknisk specifikation af LED-modulet/modulerne

ii)	en tegning med dimensioner og de grundlæggende elektriske og fotometriske værdier samt den objektive lysstrøm og for hver LED-modul en erklæring om, hvorvidt dette er udskifteligt

iii)	ved elektronisk lyskilderegulering oplysninger om den elektriske brugerflade, som kræves til godkendelsesprøvning

3.1.3.2.

For AFS, specificeres:

a)	de lysfunktioner og lysmodi, som skal leveres af systemet (2)

b)	de lygteenheder, der bidrager til hver af disse (1), og signalerne (3) med angivelse af tekniske egenskaber, der er relevante for deres funktion

c)	de kategorier (1) af krav til kurvelysmodus, der i givet fald finder anvendelse

d)	eventuelle supplerende datasæt i bestemmelserne for nærlysklasse E i henhold til tabel 14 i punkt 5.3.2

e)	eventuelle bestemmelsessæt for nærlysklasse W i henhold til punkt 5.3.2

f)	de lygteenheder (2), der leverer eller bidrager til en eller flere afskæringer for nærlys

g)	indikationen/indikationerne (1) i henhold til bestemmelserne i punkt 5.3.5.1 med hensyn til punkt 6.22 i FN-regulativ nr. 48

h)	de lygteenheder, der er konstrueret med henblik på at levere minimalt nærlys i henhold til punkt 5.3.2.8.1.

i)	monterings- og betjeningskrav med henblik på prøvning

j)	eventuelle andre relevante oplysninger

ved LED-moduler endvidere:

i)	en kortfattet teknisk specifikation af LED-modulet/modulerne

ii)	en tegning med dimensioner og de grundlæggende elektriske og fotometriske værdier samt den objektive lysstrøm og for hver LED-modul en erklæring om, hvorvidt dette er udskifteligt

iii)	ved elektronisk lyskilderegulering oplysninger om den elektriske brugerflade, som kræves til godkendelsesprøvning

alle andre forlygte- eller forlygtesignalfunktioner, der leveres af lygter i grupper med, i kombination med eller gensidigt indbygget i lygteenhederne i det system, der ansøges om godkendelse til tilstrækkelige oplysninger til identificering af de pågældende lygter og angivelse af det regulativ/de regulativer, det/de skal godkendes (separat) i henhold til

3.1.3.3.

i tilfælde af adaptivt fjernlys: de lygteenheder (2), der leverer eller bidrager til den gradvise tilpasning af fjernlyset og sensorsystemet sammen med de tekniske egenskaber, der er relevante for deres funktion

3.1.3.3.1.

en beskrivelse af sikkerhedskonceptet som beskrevet i dokumentationen, der til den for godkendelsesprøvningen ansvarlige tekniske tjenestes tilfredshed:

a)	beskriver de foranstaltninger i systemets konstruktion, der skal sikre overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 4.11.2.1 og 5.3.2.5.4 og

b)	angiver instruktionerne for deres verifikation i henhold til punkt 5.3.2.6 og/eller

giver adgang til relevante dokumenter, der demonstrerer systemets funktionalitet med hensyn til pålidelighed og sikker betjening i henhold til de i punkt 3.1.3.3.1, litra a), specificerede foranstaltninger, f.eks. FMEA (»fejlårsags- og virkningsanalyse«), FTA (»fejltræsanalyse«) og enhver anden lignende proces af relevans for systemsikkerheden

3.1.3.4.

hvis ikke andet er specificeret, to komplette prøveeksemplarer, en beregnet til montering i venstre side af køretøjet og en beregnet til montering i højre side af køretøjet

3.1.3.5.

for alle lygter med udvendige lygteglas af plast, undtagen kurvelyslygter, prøver af det plastmateriale, som lygteglasset er fremstillet af (jf. bilag 8)

3.1.3.6.

for AFS-systemer, et sæt prøveeksemplarer af det system, der ansøges om godkendelse af, herunder monteringsanordninger, forsynings- og funktionsenheder og eventuelle signalgeneratorer

3.1.3.7.

for en type lygte, som kun afviger ved fabriks- eller handelsbetegnelse fra en type, der allerede er godkendt, er det imidlertid tilstrækkeligt, at ansøgningen ledsages af:

3.1.3.7.1.

en af lygtefabrikanten udfærdiget erklæring om, at den indleverede type (bortset fra handelsnavn eller mærke) er identisk med og er fremstillet af den samme fabrikant, som har fremstillet den allerede godkendte type, hvis godkendelsesnummer skal angives,

3.1.3.7.2.

to prøver med den nye fabriks- eller handelsbetegnelse eller tilsvarende dokumentation.

3.2.

Godkendelse

3.2.1.

Såfremt de anordninger, som er indleveret til godkendelse i henhold til punkt 3.1, opfylder kravene i dette regulativ, meddeles godkendelse.

3.2.2.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer, som skal være angivet på anordningen i overensstemmelse med kravene i punkt 3.3. Samme aftalepart må ikke tildele samme nummer til en anden type anordning, som omfattes af dette regulativ.

3.2.3.

Meddelelse om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller tilbagetrækning af godkendelse af en type anordning i henhold til dette regulativ sendes til de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1.

3.2.4.

Hvis der ansøges om godkendelse af et AFS, som ikke skal indgå som en del af godkendelsen af en køretøjstype i henhold til FN-regulativ nr. 48,

3.2.4.1.

skal ansøgeren forelægge tilstrækkelig dokumentation af systemets præstationer til, at det ved korrekt installering kan anses for værende i overensstemmelse med punkt 6.22. i FN-regulativ nr. 48, og

3.2.4.2.

systemet skal godkendes i henhold til FN-regulativ nr. 10.

3.2.4.3.

symboler til identifikation af den vejbelysningsfunktion, for hvilken der er meddelt typegodkendelse.

Tabel 1

Liste over symboler/kombinationer (fuldstændig liste findes i bilag 1 »Meddelelse«)

Lygte (funktion)	Symbol
Fjernlyslygte i klasse A	R
Nærlyslygte i klasse A (asymmetrisk)	C
Fjernlyslygte i klasse B	HR
Nærlyslygte i klasse B (asymmetrisk)	HC
Fjernlyslygte i klasse D (GDL)	DR
Nærlyslygte i klasse D (GDL-asymmetrisk)	DC
Adaptivt forlygtesystem (AFS): almindeligt nærlys	XC (4)
Adaptivt forlygtesystem (AFS): motorvejsnærlys	XCE (5)
Adaptivt forlygtesystem (AFS): nærlys til bykørsel	XCV (4)
Adaptivt forlygtesystem (AFS): nærlys til ugunstige vejrforhold	XCW (4)
Adaptivt forlygtesystem (AFS): fjernlys	XR (4)
Nærlyslygte i klasse AS (symmetrisk)	C-AS
Nærlyslygte i klasse BS (symmetrisk)	C-BS
Nærlyslygte i klasse CS (symmetrisk)	WC-CS
Nærlyslygte i klasse DS (symmetrisk)	WC-DS
Nærlyslygte i klasse ES (symmetrisk)	WC-ES
Fjernlyslygte i klasse BS	R-BS
Fjernlyslygte i klasse CS	WR-CS
Fjernlyslygte i klasse DS	WR-DS
Fjernlyslygte i klasse ES (GDL)	WR-ES
Tågeforlygte i klasse F3	F3
Kurvelyslygte	K

Minimumsværdien for »a« i bilag 13, del 1, skal være mindst 5 mm for tågeforlygter og kurvelyslygter og, for alle andre anordninger, mindst 5 mm for lygteglas af plast og mindst 8 mm for lygteglas af glas.

3.2.4.4.

De gældende ændringsindekser for hver anordning i ændringsserierne er som følger (jf. også punkt 6.1.1):

Tabel 2

Ændringsserie og ændringsindeks

Ændringsserie til regulativet	00
Funktion (lygte)	Ændringsindeks for den specifikke funktion (lygte)
Fjernlyslygte i klasse A	0
Nærlyslygte i klasse A (asymmetrisk)	0
Fjernlyslygte i klasse B	0
Nærlyslygte i klasse B (asymmetrisk)	0
Fjernlyslygte i klasse D (GDL)	0
Nærlyslygte i klasse D (GDL-asymmetrisk)	0
Adaptivt forlygtesystem (AFS): almindeligt nærlys	0
Adaptivt forlygtesystem (AFS): motorvejsnærlys	0
Adaptivt forlygtesystem (AFS): nærlys til bykørsel	0
Adaptivt forlygtesystem (AFS): nærlys til ugunstige vejrforhold	0
Adaptivt forlygtesystem (AFS): fjernlys	0
Nærlyslygte i klasse AS (symmetrisk)	0
Nærlyslygte i klasse BS (symmetrisk)	0
Nærlyslygte i klasse CS (symmetrisk)	0
Nærlyslygte i klasse DS (symmetrisk)	0
Nærlyslygte i klasse ES (symmetrisk)	0
Fjernlyslygte i klasse BS	0
Fjernlyslygte i klasse CS	0
Fjernlyslygte i klasse DS	0
Fjernlyslygte i klasse ES (GDL)	0
Tågeforlygte i klasse F3	0
Kurvelyslygte	0

3.3.

Godkendelsesmærke

3.3.1.

Almindelige krav

3.3.1.1.

Alle anordninger, som tilhører en godkendt type, skal omfatte et område af tilstrækkelig størrelse til den entydige identifikator, jf. 1958-overenskomsten, og andre mærker som defineret i punkt 3.3.2.6 eller, hvis dette ikke er teknisk muligt, godkendelsesmærket med tillægssymboler og andre mærkninger som defineret i punkt 3.3.2.

3.3.1.2.

Eksempler på udformning af godkendelsesmærker findes i bilag 13.

3.3.1.3.

Pladsen til den entydige identifikator eller godkendelsesmærket skal vises i de i punkt 3.1.2 omhandlede tegninger.

3.3.1.4.

Den entydige identifikator eller godkendelsesmærket med tillægssymboler skal være let læselige og må ikke kunne slettes. Det kan være anbragt på en indvendig eller udvendig del (gennemsigtig eller ej) af lygten, som ikke må kunne fjernes fra den gennemsigtige del af lygten, som udsender lyset. Under alle omstændigheder skal mærkningen være synlig, når lygten er monteret på køretøjet, eller når en bevægelig del som f.eks. kølerhjelmen, bagagerumsklappen eller en dør åbnes.

3.3.1.5.

For sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter kan der påføres en enkelt entydig identifikator eller et godkendelsesmærke, forudsat at alle sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter opfylder kravene i det pågældende regulativ, og at følgende krav desuden er opfyldt:

a)	Kravene i punkt 3.3.2 finder anvendelse.

b)	Ingen del af de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, som udsender lys, kan fjernes, uden at godkendelsesmærket samtidig fjernes.

Symbolerne for hver lygte, som foreskrevet i det enkelte regulativ, i henhold til hvilket der er meddelt godkendelse, skal være angivet:

i)	enten på den pågældende lysemitterende flade

ii)	eller i en gruppe, på en sådan måde, at hver af de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter tydeligt kan identificeres.

d)	Komponenterne i et enkelt godkendelsesmærke må ikke være mindre end den mindstestørrelse, som foreskrives for det mindste af de enkelte mærker i det relevante regulativ.

3.3.1.6.

For forskellige typer lygter, der opfylder kravene i flere regulativer, og som anvender samme ydre lygteglas med samme eller forskellig farve, kan der anvendes ét godkendelsesmærke, forudsat at:

a)	Symbolerne for hver lygte, som foreskrevet i det enkelte regulativ, i henhold til hvilket der er meddelt godkendelse, markeres i overensstemmelse med punkt 3.3.2.

b)	Lygtens hoveddel skal være forsynet med godkendelsesmærket for den eller de relevante funktioner.

c)	Komponenterne i et enkelt godkendelsesmærke må ikke være mindre end den mindstestørrelse, som foreskrives for det mindste af de enkelte mærker i det relevante regulativ.

3.3.1.7.

For lygter, der er sammenbygget med, kombineret med eller indbygget i andre lygter, hvis lygteglas også kan anvendes til andre typer lygter, finder bestemmelserne i punkt 3.3 anvendelse.

3.3.2.

Godkendelsesmærket skal bestå af:

3.3.2.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (6)

3.3.2.2.

det i punkt 3.2.2 foreskrevne godkendelsesnummer

3.3.2.3.

nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet »R« og de to cifre, som angiver den ændringsserie, som var i kraft på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen

3.3.2.4.

yderligere symboler for forlygter, AFS og tågeforlygter:

3.3.2.4.1.

for forlygter/AFS-installationsenheder, der kun opfylder kravene for venstrekørsel, en vandret pil, der for en iagttager med front mod forlygten peger mod højre, dvs. mod den side af vejen, hvor der køres

3.3.2.4.2.

for forlygter/AFS-installationsenheder, der er konstrueret til at opfylde kravene for begge færdselsretninger ved passende justering af den optiske enhed eller lyskilde eller LED-modul(er), en vandret pil med hoved i begge ender, altså en pil som peger både mod venstre og højre

3.3.2.4.3.

tågeforlygter i klasse F3 med asymmetrisk lysfordeling, som ikke må monteres vilkårligt på køretøjets højre eller venstre side, skal være forsynet med en pil, der peger mod køretøjets yderside

3.3.2.4.4.

for tågeforlygter, forlygter og AFS-installationsenheder med lygteglas af plast, skal bogstavgruppen »PL«, anbringes nær de symboler, der identificerer lygteenheden

3.3.2.4.5.

for forlygter/AFS-installationsenheder, der opfylder kravene til fjernlyset, en angivelse placeret nær cirklen, som omslutter bogstavet »E«, af den maksimale lysstyrke udtrykt ved et referencemærke (I'M) som defineret i punkt 5.1.3.6.

for sammenbyggede eller i hinanden indbyggede fjernlysforlygter/AFS-lygteenheder, angivelse af den maksimale lysstyrke af fjernlyset som helhed, udtrykt som ovenfor angivet

3.3.2.4.6.

for forlygter/AFS-installationsenheder, som er konstrueret således, at lyskilden/lyskilderne eller LED-modulerne, der frembringer hovednærlyset, ikke tænder samtidigt med nogen anden lysfunktion, i hvilken den er gensidigt indbygget, anføres i godkendelsesmærket en skråstreg (/) efter symbolet, som angiver den forlygte, der frembringer nærlyset

3.3.2.4.6.1.

dette krav finder ikke anvendelse på forlygter, der opfylder kravene for forlygter af klasse D, og som er konstrueret således, at nærlyset og fjernlyset leveres af samme gasudladningslyskilde

3.3.2.4.7.

For AFS, en streg over bogstavet/bogstaverne, som angiver, at AFS-funktionen leveres af flere end en installationsenheder på den pågældende side af systemet.

3.3.2.5.

Godkendelsesnummeret og symbolerne skal være placeret tæt ved cirklen og enten over eller under bogstavet »E« eller til højre eller til venstre for dette. Godkendelsesnummerets cifre skal være på samme side af bogstavet »E« og vende samme vej.

3.3.2.6.

Anden mærkning

Vejbelysningsfunktioner eller -systemer skal på uudslettelig og let læselig måde være forsynet med ansøgerens fabriks- eller handelsbetegnelse og følgende mærkning:

3.3.2.6.1.

For anordninger, der omfatter nærlys, som er konstrueret til at opfylde kravene til både højre- og venstrekørsel, mærkning, som angiver de to indstillinger af den optiske enhed på køretøjet eller lyskilden på reflektoren; disse mærker skal bestå af bogstaverne »R/D« for positionen svarende til højrekørsel og bogstaverne »L/G« for positionen svarende til venstrekørsel

3.3.2.6.2.

For lygter med udskiftelige lyskilder eller lyskildemoduler, en mærkning, der angiver:

a)	den eller de kategorier af lyskilder, der er foreskrevet for forlygter i klasse AS, BS, CS, DS, ES og kurvelyslygter og/eller

b)	den særlige identifikationskode for lyskildemodulet og/eller

c)	den nominelle spænding, det nominelle wattforbrug og den særlige identifikationskode for LED-moduler til forlygter, tågeforlygter og AFS.

3.3.2.6.3.

For lygter med lyskildemodul(er), en mærkning på lyskildemodulet, som angiver:

a)	ansøgerens fabriks- eller handelsbetegnelse

modulets særlige identifikationskode; denne særlige identifikationskode skal omfatte begyndelsesbogstaverne »MD« for »MODULE«, efterfulgt af godkendelsesmærkningen uden den i punkt 3.3.2.1 foreskrevne cirkel; denne identifikationskode skal være angivet i de i punkt 3.1.2 ovenfor omhandlede tegninger. Godkendelsesmærket behøver ikke være det samme som på den lygte, hvor modulet anvendes, men begge mærker skal være fra samme ansøger

c)	For kurvelyslygter, den nominelle spænding eller spændingsområdet. Hvis lyskildemodulet ikke kan udskiftes, er det ikke nødvendigt at markere det.

3.3.2.6.4.

For kurvelyslygter med:

a)	en elektronisk lyskilderegulering eller

b)	ikke-udskiftelige lyskilder og/eller

c)	lyskildemodul(er) mærkning af den nominelle spænding eller det nominelle spændingsområde.

3.3.2.6.5.

På en elektronisk lyskilderegulering:

3.3.2.6.5.1.

for forlygter, AFS-systemer og tågeforlygter:

Hvis en elektronisk lyskilderegulering, der ikke er en del af et LED-modul, anvendes til at drive et eller flere LED-moduler, skal det mærkes med dets særlige identifikationskode(r), nominel spænding (volt) og nominel effekt (watt).

3.3.2.6.5.2.

For kurvelyslygter:

En elektronisk lyskilderegulering, der er en del af lygten, men ikke indbygget i lygtehuset, skal være mærket med fabrikantens navn og dennes identifikationsnummer.

3.3.2.6.6.

For AFS, tågeforlygter og forlygter, undtagen klasse AS, BS, CS, DS og ES, der kun opfylder kravene i bilag 7, når de forsynes med en spænding på 12 V, skal der nær lyskildens/lyskildernes holdere være en mærkning bestående af tallet 24 overstreget med et skråt kryds (X).

3.3.2.6.7.

For forlygter med supplerende lygteenheder til køretøjer i klasse L og T:

3.3.2.6.7.1.

Forlygter, der frembringer hovednærlyset, skal være forsynet med den særlige identifikationskode for de supplerende lygteenheder, der er nævnt i punkt 3.3.2.6.7.2.2.

3.3.2.6.7.2.

Supplerende lygteenheder skal være forsynet med ansøgerens fabriks- eller handelsbetegnelse og følgende påskrifter:

3.3.2.6.7.2.1.

for lyskilde(r), deres kategori og/eller

for LED-modul(er), den nominelle spænding og det nominelle wattforbrug samt LED-modulernes særlige identifikationskode.

3.3.2.6.7.2.2.

de særlige identifikationskode(r) for de supplerende lygteenheder. Denne mærkning skal være let læselig og må ikke kunne fjernes.

Denne særlige identifikationskode skal bestå af begyndelsesbogstaverne »ALU« for »Additional Lighting Unit«, efterfulgt af godkendelsesmærket uden cirklen, og hvis der anvendes flere ikke-identiske supplerende lygteenheder, skal godkendelsesmærket følges af yderligere symboler eller tegn. Denne særlige identifikationskode skal være angivet på tegningerne. Godkendelsesmærket behøver ikke være det samme som på den lygte, hvor de(n) supplerende lygteenhed(er) anvendes, men begge mærker skal være fra samme ansøger.

3.3.3.

Godkendelsesmærket kan erstattes af den entydige identifikator, hvis denne foreligger. Den entydige identifikator skal følge det format, der er vist i nedenstående eksempel:

a ≥ 8 mm

Ovennævnte entydige indikator, der er angivet på lygten, viser, at den pågældende type er godkendt og at oplysninger om typegodkendelsen kan tilgås på FN's sikre internetdatabase ved anvendelse af 163210 for den entydige identifikator.

3.4.

Ændring af en vejbelysningsanordning og udvidelse af godkendelsen

3.4.1.

Enhver ændring af en lygtetype skal meddeles den typegodkendende myndighed, der har godkendt typen. Denne myndighed kan da enten:

3.4.1.1.

anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at lygten under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene eller

3.4.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for prøvningens udførelse.

3.4.2.

De kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, underrettes om, hvorvidt der er meddelt eller nægtet godkendelse, med angivelse af ændringen, efter proceduren i punkt 3.2.3.

3.4.3.

Den typegodkendende myndighed, som udsteder udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender det regulativ, i henhold til hvilket, godkendelsen er meddelt, ved hjælp af en meddelelsesformular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

3.5.

Produktionens overensstemmelse

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i 1958-overenskomstens skema 1 (E/ECE/TRANS/505/Rev.3), idet der gælder følgende krav:

3.5.1.

Vejbelysningsanordninger, der godkendes i henhold til dette regulativ, skal være fremstillet, så de stemmer overens med den godkendte type og opfylder de i ovenstående punkt 4.16 og 5 anførte krav.

3.5.1.1.

De mindstekrav til procedurerne for kontrol af produktionens overensstemmelse, som er fastsat i bilag 2, skal overholdes.

3.5.1.2.

De mindstekrav til prøvetagning ved en inspektør, som er fastlagt i bilag 3, skal overholdes.

3.5.2.

Den godkendende myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Der foretages normalt en inspektion hvert andet år.

3.5.3.

For anordninger, der kun er i overensstemmelse med punkt 5.6 (kurvelyslygter), og for ikke-udskiftelige glødetrådslyskilder eller lyskildemodul(r) udstyret med ikke-udskiftelige glødetrådslyskilder, skal ansøgeren vedlægge typegodkendelsesdokumentationen en rapport (af lyskildefabrikanten angivet i typegodkendelsesdokumentationen), som kan godkendes af den myndighed, der er ansvarlig for typegodkendelse, og som påviser, at disse ikke-udskiftelige glødetrådslyskilder opfylder kravene i punkt 4.11 i IEC 60809, udgave 3.

3.5.4.

Vejbelysningsanordninger med tydelige mangler tages ikke i betragtning.

3.5.5.

Der ses bort fra referencemærket.

3.5.6.

Der ses bort fra målepunkterne i tabel 8, del B.

3.5.7.

Der ses bort fra målepunkterne 8-15 i tabel 35.

3.6.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

3.6.1.

En godkendelse, som er meddelt for en anordning i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis ovenstående krav ikke er opfyldt.

3.6.2.

Hvis en kontraherende part i overenskomsten, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular, som er i overensstemmelse med modellen i bilag 1.

3.7.

Endeligt ophør af produktionen

Hvis indehaveren af godkendelsen endeligt indstiller produktionen af en anordning, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har meddelt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse skal myndigheden underrette de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1.

3.8.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvning, og på de typegodkendende myndigheder

De kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender et FN-regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, eller den endelige ophør af produktionen, som er meddelt i andre stater, skal fremsendes.

4. GENERELLE TEKNISKE KRAV

Lygter, der indgives til godkendelse, skal være i overensstemmelse med kravene i punkt 4 og 5.

Kravene i afsnit 5 »Almindelige krav« og 6 »Individuelle krav« (og i de bilag, der henvises til i de nævnte afsnit) af FN-regulativ nr. 48, 53, 74 eller 86 og de ændringsserier hertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse af lygten, finder anvendelse på dette regulativ.

Kravene til hver lygte og den eller de køretøjsklasser, som lygten er beregnet til at blive monteret på, finder anvendelse, når det er muligt at kontrollere denne på det tidspunkt, hvor lygten typegodkendes.

4.1.

Lygterne skal være konstrueret og fremstillet således, at de ved normal brug og til trods for de rystelser, de derved kan blive udsat for, forbliver funktionssikre og bevarer de i dette regulativ påbudte egenskaber.

4.2.

Lygter skal være udført således, at de giver tilstrækkeligt lys uden at blænde, når de afgiver nærlys, og god belysningsstyrke, når de afgiver fjernlys. Kurvelys kan frembringes ved aktivering af en supplerende glødetrådslyskilde, en eller flere supplerende LED-lyskilder eller et eller flere supplerende LED-moduler, der indgår i en lygte, der frembringer nærlys.

4.3.

Lygter skal være udstyret med en anordning, som bevirker, at de kan justeres således på køretøjerne, at de opfylder de krav, som finder anvendelse på dem. For forlygter i klasse AS, BS, CS, DS og ES kan en sådan anordning give mulighed for vandret justering, forudsat at forlygterne er konstrueret således, at de kan opretholde en korrekt vandret indstilling, selv efter justering for lodret indstilling. Dog behøver en sådan anordning ikke være monteret på lygteenheder, hvor reflektor og lygteglas ikke kan skilles fra hinanden, forudsat at anvendelse af sådanne lygteenheder begrænses til køretøjer, på hvilke justering af forlygten kan finde sted på anden måde.

4.4.

Når en lygte, der frembringer hovednærlys, og en lygte, der frembringer fjernlys, hver har sine egne lyskilder eller sine egne LED-moduler, skal justeringsanordningen give mulighed for justering af hovednærlyset og fjernlyset hver for sig.

Disse krav finder dog ikke anvendelse på enheder, hvis reflektorer er udelelige.

4.5.

Lyskilder

4.5.1.

Begrænsninger vedrørende lyskilder

4.5.1.1.

Lygten må kun være udstyret med lyskilder, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 37, 99 og/eller 128, forudsat at der ikke er fastsat nogen anvendelsesbegrænsninger i FN-regulativ nr. 37 og de ændringsserier hertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, eller i FN-regulativ nr. 99 og de ændringsserier hertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, eller i FN-regulativ nr. 128 og de ændringsserier dertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, og/eller med LED-moduler og/eller lyskildemoduler og/eller ikke-udskiftelige lyskilder (kun for kurvelyslygter).

4.5.1.2.

Tågeforlygter må, uanset om lyskilderne kan udskiftes eller ej, kun være udstyret med en eller flere lyskilder, der er godkendt i henhold til:

a)	FN-regulativ nr. 37 eller

b)	FN-regulativ nr. 99 eller

c)	FN-regulativ nr. 128

og/eller et eller flere LED-moduler, hvor kravene i bilag 9 finder anvendelse. Opfyldelsen af disse krav skal efterprøves.

4.5.1.3.

Forlygter i klasse D må kun være udstyret med:

4.5.1.3.1.

For hovednærlyset, én gasudladningslyskilde. Der tillades højst to supplerende lyskilder til nærlyset som følger:

a)	En yderligere glødetrådslyskilde, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 37, en eller flere yderligere LED-lyskilder, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 128, eller et eller flere supplerende LED-moduler, kan anvendes inden i nærlyslygten for at bidrage til kurvelys.

Én supplerende glødetrådslyskilde, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 37, en eller flere yderligere LED-lyskilder, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 128 og/eller et eller flere LED-moduler inden i nærlyslygten, kan anvendes til at frembringe infrarød stråling. Den/de må kun aktivers samtidigt med gasudladningslyskilden. Hvis gasudladningslyskilden svigter, skal denne supplerende glødetrådslyskilde, LED-lyskilde(r) og/eller LED-modul(er) slukkes automatisk.

Hvis en supplerende lyskilde med glødetråd eller med LED-lyskilde eller LED-modul svigter, skal forlygten fortsat opfylde kravene til nærlyset.

4.5.1.3.2.

For fjernlys, en eller flere glødetrådslyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 37, én eller flere gasudladningslyskilder, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 99, en eller flere LED-lyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 128 og/eller LED-modul(er). Anvendes flere end én lyskilde til frembringelse af fjernlyset, skal disse lyskilder benyttes samtidigt.

Det er også muligt, at en del af fjernlyset, der frembringes af en af disse lyskilder, anvendes udelukkende til korte signaler (overhalingsblink) som angivet af ansøgeren. Dette skal angives i den relevante tegning, og meddelelsesformularen skal indeholde en bemærkning herom.

4.5.1.4.

Forlygter i klasse A og B må kun være udstyret med:

4.5.1.4.1.

For hovednærlys, en eller flere glødetrådslyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 37, én eller LED-lyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 128 eller et eller flere LED-modul(er). Der tillades supplerende lyskilder til nærlyset som følger:

a)	Én yderligere glødetrådslyskilde, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 37, en eller flere yderligere LED-lyskilder, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 128, eller et eller flere supplerende LED-moduler, kan anvendes inden i nærlyslygten for at bidrage til kurvelys.

Én supplerende glødetrådslyskilde, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 37, en eller flere yderligere LED-lyskilder, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 128 og/eller et eller flere LED-moduler inden i nærlyslygten, kan anvendes til at frembringe infrarød stråling. Den/de må kun aktiveres samtidigt med hovednærlyset. Hvis hovedlyskilden svigter, skal denne/disse supplerende lyskilde(r) og/eller LED-modul(er) slukkes automatisk.

Hvis en supplerende glødetrådslyskilde eller en eller flere supplerende LED-lyskilder eller et eller flere supplerende LED-moduler svigter, skal forlygten fortsat opfylde kravene til nærlyset.

4.5.1.4.2.

For fjernlys, uanset hvilken type lyskilde (LED-moduler, glødetråd eller LED-lyskilde(r)), der anvendes til frembringelse af hovednærlyset, en eller flere glødetrådslyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 37, en eller flere LED-lyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 128, eller et eller flere LED-moduler.

4.5.1.5.

Forlygter i klasse AS, BS, CS og DS må kun være udstyret med:

4.5.1.5.1.

For hovednærlys, en eller to glødetrådslyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 37, en eller flere LED-lyskilder, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 128, og/eller et eller flere LED-moduler. Hvis der anvendes supplerende lyskilder og/eller supplerende lygteenheder til kurvelys, må der kun anvendes glødetrådslyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 37, LED-lyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 128, og/eller LED-moduler.

4.5.1.5.2.

4.5.1.6.

Forlygter i klasse ES må kun være udstyret med:

4.5.1.6.1.

For hovednærlys, en gasudladningslyskilde, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 99, en eller flere LED-lyskilder, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 128, eller et eller flere LED-moduler. Hvis der anvendes supplerende lyskilder og/eller supplerende lygteenheder til kurvelys, må der kun anvendes glødetrådslyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 37, LED-lyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 128, og/eller LED-moduler.

4.5.1.6.2.

For fjernlys, uanset lyskildetype (LED-modul(er) eller gasudladningslyskilde(r) eller LED-lyskilde(r)), der anvendes til frembringelse af hovednærlyset, en eller flere gasudladningslyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 99, en eller flere LED-lyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 128, eller et eller flere LED-moduler.

4.5.1.7.

Kurvelyslygter må udelukkende udstyres med én af nedenstående eller en kombination heraf:

a)	glødetrådslyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 37

b)	LED-lyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 128

c)	LED-modul(er)

d)	lyskildemodul(er)

e)	ikke-udskiftelige lyskilde.

4.5.1.8.

AFS i klasse C, E, V, W, R må kun være udstyret med én eller en kombination af:

a)	glødetrådslyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 37

b)	gasudladningslyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 99

c)	LED-lyskilder, der er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 128

d)	LED-modul(er).

Nærlyset af klasse C må dog udelukkende udstyres med udskiftelige lyskilder eller udskiftelige eller ikke-udskiftelige LED-moduler.

4.5.2.

Generelle krav til lyskilder

4.5.2.1.

Hvis nogle kategorier eller typer af lyskilder er begrænset til brug i lygter på køretøjer i anvendelse, der oprindeligt er udstyret med sådanne lygter, skal ansøgeren om typegodkendelse af lygten erklære, at lygten kun er beregnet til montering på disse køretøjer. Dette skal noteres i meddelelsesformularen.

4.5.2.2.

I tilfælde af udskiftelige lyskilder:

a)	Lygten skal være konstrueret således, at lyskilden/lyskilderne kun kan placeres i den korrekte position.

b)	Lyskildens fatning skal opfylde kravene i IEC-publikation 60061. Databladet vedrørende fatningen for den anvendte kategori lyskilde finder anvendelse.

4.5.2.3.

En eventuel elektronisk lyskilderegulering, skal anses for at være en del af lygten. De kan udgøre en del af LED-modulet/modulerne.

4.5.2.4.

Forlygten i klasse D og/eller klasse ES og dens forkoblingssystem eller lyskilderegulering må ikke frembringe udstrålede forstyrrelser eller ledningsforstyrrelser, der kan medføre, at køretøjets andre elektriske/elektroniske systemer ikke fungerer efter hensigten (7).

4.5.2.5.

Tågeforlygte, som er konstrueret til konstant drift med et tillægssystem til regulering af lysstyrken, eller som er gensidigt indbygget med en anden funktion, som bruger en fælles lyskilde, og som er konstrueret til konstant drift med et tillægssystem til regulering af lysstyrken, er tilladt.

4.5.2.6.

Undtagen for adaptive forlygtesystemer og kurvelyslygter skal det, hvis der er tale om en lygte med en eller flere lyskilder eller LED-moduler, der frembringer hovednærlyset eller lyset til tågeforlygterne, og som har en samlet objektiv lysstrøm på over 2 000 lumen, angives i meddelelsesformularen i bilag 1.

Hvis der er tale om et adaptivt forlygtesystem, der indeholder lyskilder og/eller LED-moduler, der frembringer standardnærlyset, og hvis lygteenheder har en samlet objektiv lysstrøm, som anført i punkt 9.3.2.3 i meddelelsesformularen, på over 2 000 lumen pr. side, skal dette angives i meddelelsesformularen i bilag 1.

Den samlede objektive lysstrøm fra LED-moduler måles som beskrevet i punkt 5 i bilag 9.

4.5.2.7.

Et LED-modul:

a)	må kun kunne fjernes fra anordningen ved anvendelse af værktøj, medmindre det i meddelelsesformularen er angivet, at LED-modulet er ikke-udskifteligt og

b)	skal være konstrueret således, at det, uanset om der anvendes værktøj, ikke er mekanisk udskifteligt med nogen udskiftelig godkendt lyskilde.

4.5.3.

Generelle krav til lyskilder

4.5.3.1.

For kurvelyslygter udstyret med lyskildemodul(er) skal lyskildemodulet (-modulerne) være konstrueret således:

a)	Hvert lyskildemodul må kun kunne monteres i den angivne, korrekte position og må kun kunne fjernes ved brug af værktøj.

b)	Hvis der anvendes mere end ét lyskildemodul i lygtehuset for anordningen, må der i det samme lygtehus ikke kunne byttes om på lyskildemoduler med forskellige egenskaber.

c)	Der må ikke kunne manipuleres med lyskildemodulet/-modulerne.

d)	Lyskildemoduler skal være konstrueret således, at det, uanset om der anvendes værktøj, ikke er mekanisk udskifteligt med nogen udskiftelig godkendt lyskilde.

4.5.3.2.

Forlygter, AFS og tågeforlygte udstyret med LED-lyskilde(r) og/eller LED-modul(er):

4.5.3.2.1.

En eventuel elektronisk lyskilderegulering, der er forbundet med LED-modulet/modulernes drift, anses for at udgøre en del af forlygten. De kan udgøre en del af LED-modulet/modulerne.

4.5.3.2.2.

Forlygten og selve LED-modulerne skal være i overensstemmelse med de relevante krav i bilag 9 til dette regulativ. Overensstemmelse med kravene skal efterprøves.

4.5.3.2.3.

For forlygter i klasse A, B, D og AFS skal den samlede objektive lysstrøm for alle LED-lyskilder og/eller LED-moduler, der frembringer hovednærlyset, og målt som beskrevet i punkt 5 i bilag 9 (kun LED-moduler) være lig med eller større end 1 000 lumen.

4.5.3.2.4.

For forlygter i klasse AS, BS, CS og DS skal den samlede objektive lysstrøm for alle LED-lyskilder og/eller LED-moduler, der frembringer hovednærlyset, og målt som beskrevet i punkt 5 i bilag 9 (kun LED-moduler), ligge inden for følgende grænser:

Tabel 3

»Klasse AS, BS, CS og DS — minimums- og maksimumsgrænser for nærlysets lysstrøm«

	Forlygter, klasse E	Forlygter, klasse BS	Forlygter, klasse CS	Forlygter, klasse DS
Nærlys, minimum	150 lumen	350 lumen	500 lumen	1 000 lumen
Nærlys, maksimum	900 lumen	1 000 lumen	2 000 lumen	2 000 lumen

4.5.3.2.5.

For forlygter i klasse ES skal den samlede objektive lysstrøm for alle LED-lyskilder og/eller LED-moduler, der frembringer hovednærlyset, og målt som beskrevet i punkt 5 i bilag 9, ligge inden for følgende grænser:

Tabel 4

»Klasse ES — minimumsgrænse for nærlysets lysstrøm«

	Forlygter, klasse ES
Nærlys, minimum	2 000 lumen

4.5.3.2.6.

Hvis der er tale om et udskifteligt LED-modul, skal det godtgøres over for den tekniske tjeneste, hvordan man fjerner og udskifter LED-modulet som beskrevet i punkt 1.4.1 i bilag 9.

4.5.3.2.7.

FN-regulativ nr. 48 fastsætter, at LED-moduler kan indeholde holdere til andre lyskilder.

4.5.3.3.

For forlygter i klasse AS, BS, CS og DS må referencelysstrømmen ved 13,2 V for hver glødetrådslyskilde for hovednærlyset ikke overstige 900 lm for klasse AS og BS og 2 000 lm for klasse CS og DS.

4.6.

Lygteprøvning

Afhængigt af den anvendte lyskild gælder følgende betingelser:

4.6.1.

For så vidt angår udskiftelige glødetrådslyskilder:

4.6.1.1.

Hvis der er tale om glødetrådslyskilder, der drives direkte med spænding leveret af køretøjets strømsystem:

Lygten kontrolleres med farveløse standardglødetrådslyskilder (étalon) som foreskrevet i FN-regulativ nr. 37.

Under prøvningen af lygten skal strømforsyningen af glødetrådslyskilden, bortset fra for kurvelyslygter, reguleres således, at der opnås en referencelysstrøm ved 13,2 V som angivet i det pågældende datablad i regulativ nr. 37.

Under prøvningen af kurvelyslygter, skal strømforsyningen til glødetrådslyskilderne reguleres således, at der opnås en referencelysstrøm ved 13,2 V eller 13,5 V som angivet i det pågældende datablad af regulativ nr. 37.

Hvis der anvendes en glødetrådslyskilde i kategori H9 eller H9B som hovednærlys, kan ansøgeren dog vælge en referencelysstrøm ved 12,2 V eller 13,2 V som angivet i det relevante datablad i FN-regulativ nr. 37, og i punkt 9 i meddelelsesformularen i bilag 1 angives, hvilken spænding der er valgt for typegodkendelse.

4.6.1.2.

For at beskytte standardglødetrådslyskilden (étalon) under fotometriske målinger er det tilladt at udføre målingerne ved en lysstrøm, der afviger fra referencelysstrømmen ved 13,2 V. Hvis den tekniske tjeneste vælger at gennemføre målingerne på denne måde, korrigeres lysstyrken ved at gange den målte værdi med den individuelle faktor F lamp for standardglødetrådslyskilden (étalon), så man kan kontrollere overensstemmelse med de fotometriske krav, hvor:

F lamp = Φ reference / Φ test

Φ reference er referencelysstrømmen ved 13,2 V som angivet i det relevante datablad i regulativ nr. 37

Φ test er den faktiske lysstrøm, der er anvendt til målingen.

Denne procedure er dog ikke tilladt, hvis der vælges den referencelysstrøm ved 12,2 V, som er angivet i det relevante datablad for kategori H9 eller H9B

4.6.2.

Hvis der er tale om en gasudladningslyskilde:

Der anvendes en standardlyskilde, jf. specifikationerne i FN-regulativ nr. 99, som er blevet ældet i løbet af mindst 15 cyklusser efter forskrifterne i punkt 4 i bilag 4 i FN-regulativ nr. 99.

Under prøvningen af lygten reguleres spændingen ved forkoblingens klemmer eller ved lyskildens klemmer, hvis forkoblingen er integreret i lyskilden, til 13,2 V ved et 12 V-system eller til køretøjets spænding i overensstemmelse med ansøgerens angivelser med en tolerance på ± 0,1 V.

Gasudladningslyskildens objektive lysstrøm fra gasudladningslyskilden kan afvige fra den i FN-regulativ nr. 99 angivne. Hvis dette er tilfældet, skal de målte lysstyrkeværdier korrigeres tilsvarende.

4.6.3.

For så vidt angår udskiftelige LED-lyskilder:

Lygten kontrolleres med en standardlyskilde som foreskrevet i FN-regulativ nr. 128.

Under prøvningen af lygten skal spændingen til lyskilden/lyskilderne reguleres således, at den fastholdes på 13,2 V eller 13,5 V (dette kan valgfrit gøres for kurvelyslygter alene) for et 12 V-system eller 28 V for et 24 V-system eller for køretøjets spænding som angivet af ansøgeren med en tolerance på ± 0,1 V.

De frembragte lysstyrkeværdier korrigeres. Korrektionsfaktoren er forholdet mellem den objektive lysstrøm og den lysstrømsværdi, der er målt ved den anvendte spænding. Hvis der er tale om mere end én LED-lyskilde, anvendes gennemsnitsværdien af korrektionsfaktorerne, idet hver enkelt korrektionsfaktor ikke må afvige mere end 5 % fra denne gennemsnitsværdi.

4.6.4.

For så vidt angår LED-moduler:

Alle målinger på lygter, der er udstyret med LED-modul(er), foretages ved 6,3 V, 13,2 V, 28,0 V, medmindre andet er angivet i nærværende regulativ. LED-moduler, der drives af en elektronisk lyskilderegulering, måles med indgangsspænding som angivet af ansøgeren eller med en forsynings- og funktionsenhed, som erstatter denne styringsanordning ved den fotometriske prøvning.

4.6.5.

Kun for ikke-udskiftelige lyskilder, hvis dette er tilladt i henhold til kravene i punkt 4:

Alle målinger på lygter udstyret med ikke-udskiftelig lyskilde skal foretages ved 6,3 V eller 6,75 V (dette kan valgfrit gøres for kurvelyslygter alene), 13,2 V eller 13,5 V (dette kan valgfrit gøres for kurvelyslygter alene) eller 28,0 V eller ved anden køretøjsspænding som angivet af ansøgeren. Prøvningslaboratoriet kan fra ansøgeren rekvirere den særlige strømforsyning, som er nødvendig til lyskilderne. Prøvespændingerne påføres ved lygtens indgangsklemmer.

4.6.6.

Hvis der er tale om en lygte, der anvender en lyskilderegulering, som er en del af lygten, tilføres den spænding, der er angivet af ansøgeren, ved lygtens indgangsklemme.

4.6.7.

Hvis der er tale om en lyskilderegulering, som ikke er en del af lygten, tilføres den spænding, der er angivet af ansøgeren, ved den pågældende lyskilderegulerings indgangsklemmer. Ansøgeren skal til prøvningslaboratoriet levere den særlige lyskilderegulering, der er nødvendig for forsyning af lyskilden og de relevante funktioner. Angivelse af eventuel lyskilderegulering og/eller den spænding, der tilføres, herunder relevante tolerancer, noteres i meddelelsesformularen i bilag 1.

4.6.8.

For forlygter eller AFS udstyret med forskellige typer lyskilder: den del af lygten, der er udstyret med

a)	udskiftelige glødetrådslyskilder, prøves i henhold til punkt 4.6.1

b)	gasudladningslyskilde, prøves i henhold til punkt 4.6.2

c)	udskiftelige LED-lyskilder, prøves i henhold til punkt 4.6.3

d)	LED-moduler, prøves i henhold til punkt 4.6.4

og tilføjes derefter til de foregående resultat, der blev opnået gennem de prøvede lyskilder.

4.7.

Prøvning af lystransmitterende plastdele (undtagen kurvelyslygter og forlygter i klasse AS).

4.7.1.

Hvis lygtens ydre lygteglas er af plast, foretages prøvning efter forskrifterne i bilag 8.

4.7.2.

UV-bestandigheden af lystransmitterende plastdele, som er placeret inden i tågeforlygten, prøves efter forskrifterne i punkt 3.4 i bilag 8.

4.7.2.1.

Prøvningen i punkt 4.7.2 er ikke påkrævet, hvis der anvendes lyskildetyper med lav UV-stråling som specificeret enten i det relevante FN-regulativ eller i bilag 9, eller hvis de relevante dele af lygten afskærmes mod UV-stråling, f.eks. med glasfiltre.

4.8.

Såfremt det er relevant prøves afskæringens skarphed og linearitet efter forskrifterne i henholdsvis bilag 5 eller 6.

4.9.

Med undtagelse af kurvelyslygte, udføres supplerende prøvning efter forskrifterne i bilag 7, således at det sikres, at den fotometriske ydelse ikke ændres for meget under brug.

4.10.

Lygter med asymmetrisk afskæringslinje, som er konstrueret således, at de opfylder forskrifterne for både højre- og venstrekørsel, kan tilpasses en given køreside enten ved passende grundindstilling i monteret stand på køretøjet eller ved valgfri indstilling foretaget af brugeren. En sådan grundindstilling eller valgfri indstilling kan for eksempel bestå i, at den optiske enhed fastgøres i en given vinkel på køretøjet, eller at lyskilden, der frembringer hovednærlyset, fastgøres i en given vinkel i forhold til den optiske enhed.

I alle tilfælde må der kun være mulighed for to nøje afgrænsede indstillinger, en for højre- og en for venstrekørsel, og konstruktionen skal forhindre utilsigtet ændring af indstillingen fra den ene færdselsretning til den anden eller indstilling i en mellemposition.

Når der findes to forskellige indstillingsmuligheder for lyskilden/lyskilderne, der frembringer hovednærlyset, skal de komponenter, som fastholder lyskilden til reflektoren, være således konstrueret og udført, at lyskilden i hver af de to indstillinger vil blive fastholdt i stilling med den nøjagtighed, som foreskrives for forlygter konstrueret til kun én færdselsretning.

Overensstemmelsen med forskrifterne i dette punkt efterprøves ved visuel inspektion og, om nødvendigt, ved en prøvemontering.

4.11.

Prøvning af mekaniske eller elektromekaniske konstruktioner

4.11.1.

På forlygter eller et system, som er konstrueret til skiftevis at afgive fjernlys og nærlys, eller fjernlys og/eller nærlys konstrueret til at blive kurvelys, skal eventuelle mekaniske, elektromekaniske eller andre anordninger, som er indbygget i forlygten og lygteenheder til disse formål, være konstrueret således, at:

4.11.1.1.

anordningen er så robust, at den kan klare 50 000 betjeninger under normale anvendelsesforhold. For at kontrollere overensstemmelse med dette krav kan den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for godkendelsesprøvningerne:

a)	kræve, at ansøgeren leverer det udstyr, der er nødvendigt for at udføre prøvningen

b)	dispensere fra prøvningen, hvis den forlygte, der indleveres af ansøgeren, er ledsaget af en prøvningsrapport udstedt af en teknisk tjeneste, der er ansvarlig for godkendelsesprøvninger af forlygter af samme konstruktion (enhed), som bekræfter overensstemmelsen med dette krav

4.11.2.

Forlygter i klasse A, B og D:

4.11.2.1.

Lysstyrken over linjen H-H må i tilfælde af svigt ikke overstige værdierne for nærlys i henhold til punkt 5.2; desuden skal der med forlygter, der er konstrueret til at frembringe nær- og/eller fjernlys, der bliver til kurvelys, være en mindste lysstyrke på 2 500 candela i prøvningspunkt 25 V (VV-linje, 1,72D).

4.11.2.2.

Der skal altid opnås enten hovednærlys eller fjernlys, uden at der er risiko for, at mekanismen standser mellem de to positioner.

4.11.3.

Forlygter i klasse AS, BS, CS, DS og ES:

4.11.3.1.

Undtagen for supplerende lyskilder og supplerende lygteenheder, der anvendes til at frembringe kurvelys, skal det i tilfælde af svigt være muligt automatisk at opnå et nærlys eller en tilstand med hensyn til de fotometriske betingelser, som giver værdier på højst 1 200 cd i zone 1 og mindst 2 400 cd ved 0,86 D-V ved hjælp af f.eks. afbrydelse, neddæmpning, nedadretning og/eller funktionel substitution.

4.11.3.2.

Undtagen for supplerende lyskilde(r) og lygteenheder, der anvendes til at frembringe kurvelys, skal der altid kunne opnås nærlys eller fjernlys uden risiko for, at mekanismen standser mellem de to positioner.

4.11.4.

AFS:

4.11.4.1.

der med undtagelse af adaptivt fjernlys altid vil blive skiftet til enten nærlys eller fjernlys, uden at der er risiko for, at mekanismen standser mellem de to positioner; hvis dette ikke er muligt, skal den resulterende tilstand være dækket af de i punkt 4.11.4.2 beskrevne forskrifter.

4.11.4.2.

I tilfælde af svigt skal de være muligt automatisk at opnå nærlys eller en tilstand, der med hensyn til fotometriske egenskaber ikke overstiger 1 300 cd i zone III b som defineret i punkt 5.3 og med mindst 3 400 cd i et punkt i »Imax-segmentet«, ved f.eks. afbrydelse, neddæmpning, nedadretning og/eller funktionel substitution.

Ved udførelse af prøvninger til kontrol af overensstemmelse med disse krav skal den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af godkendelsesprøvningerne, henholde sig til de anvisninger, der er leveret af ansøgeren

4.11.5.

brugeren ikke med normalt værktøj kan ændre de bevægelige deles form eller position eller påvirke skiftemekanismen.

4.12.

Belysningskonfiguration af lygter med asymmetrisk afskæringslinje alene ved forskellige færdselsforhold

4.12.1.

For lygter, som er konstrueret til at opfylde kravene for kun én færdselsretning (højre- eller venstrekørsel), skal der træffes egnede foranstaltninger til at undgå gener for trafikanter i stater, hvor færdselsretningen er modsat færdselsretningen i den stat, som lygten er godkendt til (8). Sådanne foranstaltninger kan være:

a)	delvis tildækning af det ydre lygteglasområde

b)	bevægelse af lysstrålen nedad. Vandret bevægelse er tilladt

c)	enhver anden foranstaltning til fjernelse eller reduktion af strålens asymmetriske del.

4.12.2.

Efter anvendelse af foranstaltningerne i punkt 4.12.1 skal følgende krav til lygtens lysstyrke være opfyldt, når justeringen er uforandret i forhold til justeringen til den oprindelige færdselsretning.

4.12.2.1.

Nærlys beregnet til højrekørsel og tilpasset venstrekørsel:

ved 0,86 D-1,72 L mindst 2 500 cd

ved 0,57 U-3,43 R højst 880 cd.

4.12.2.2.

Nærlys beregnet til venstrekørsel og tilpasset højrekørsel:

ved 0,86 D-1,72 R mindst 2 500 cd

ved 0,57 U-3,43 L højst 880 cd.

4.13.

Hvis relevant skal lygten være fremstillet således, at der i tilfælde af svigt ved en lyskilde og/eller et LED-modul forefindes et fejlsignal for at opfylde de relevante bestemmelser i FN-regulativ nr. 48.

4.14.

De komponenter, hvor der fastgøres udskiftelige lyskilder, skal være således udformet, at lyskilderne er nemme at sætte i og selv i mørke kun kan anbringes i korrekt position.

4.15.

For fotometriske justerings- og målebetingelser henvises til bilag 4.

4.15.1.

For lygter med udskiftelige lyskilder anses lygten for acceptabel, hvis den opfylder kravene i punkt 5 med mindst én standardlyskilde (étalon), som kan indleveres sammen med lygten.

4.16.

Farve på det afgivne lys:

Det afgivne lys skal for alle lygter være hvidt. For tågeforlygter kan farven af det afgivne lys dog være selektivt gult, hvis ansøgeren anmoder herom.

For kurvelyslygter skal farven af det lys, der udsendes inden for området af det lysfordelingsgitter, der er defineret i bilag 4, figur A4-XII, være hvidt. Uden for dette område må der ikke kunne observeres nogen skarp farvevariation.

4.16.1.

De kolorimetriske egenskaber for lygter med LED-moduler måles i overensstemmelse med punkt 4.3.2 i bilag 9.

4.17.

For forlygter eller AFS med justerbar reflektor finder forskrifterne i punkt 5.1-5.4 anvendelse for hver monteringsposition angivet i henhold til punkt 3.1.3. Til efterprøvning anvendes følgende metode:

4.17.1.

Hver anvendt position afsættes på prøvningsvinkelmåleren i henhold til en linje mellem centrum af lyskilden og punkt HV på indstillingsskærmen. Den/det justerbare reflektor/system eller dele heraf stilles derefter i en position, som bevirker, at lysmønstret på skærmen svarer til de relevante indstillingsforskrifter.

4.17.2.

Når reflektoren/systemet eller en dele heraf indledningsvis fastgøres i henhold til punkt 4.17.1, skal anordningen eller dele af denne opfylde de pågældende fotometriske forskrifter i punkt 5.1-5.4.

4.17.3.

Yderligere prøvninger foretages efter at reflektoren/systemet eller dele heraf er flyttet lodret ± 2 grader eller mindst til den maksimale position, såfremt den er mindre end 2 grader fra den indledende position, ved hjælp af forlygternes/systemets justeranordning eller dele heraf. Efter at forlygten/systemet eller dele heraf er flyttet (f.eks. ved hjælp af goniometer) i tilsvarende modsat retning, skal lysafgivelsen i følgende retninger kontrolleres og være inden for de foreskrevne grænser:

nærlys:	for forlygter, punkterne B 50 L og 75 R (henholdsvis B 50 R og 75 L)
	for AFS, punkterne B 50 L og 75 R eller 50 R, hvis det er relevant
	for klasse AS, BS, CS, DS og ES, punkterne HV og 0,86 D-V
fjernlys:	IM og punkt HV (procentdel af IM).

4.17.4.

Har ansøgeren angivet flere end én monteringsposition, gentages proceduren i punkt 4.17.1 til 4.17.3 for alle de øvrige positioner.

4.17.5.

Har ansøgeren ikke søgt om nogen speciel monteringsposition, indstilles forlygten/systemet eller dele heraf efter målene i punkt 5.1-5.4 med den relevante justeringsanordning i midterstilling. Den videre prøvning efter punkt 4.17.3 finder sted med reflektoren/systemet eller dele heraf anbragt i yderstillingerne (i stedet for ±2 °) ved hjælp af den/de relevante justeranordning(er).

5. SÆRLIGE TEKNISKE KRAV

5.1.

Teknisk krav vedrørende fjernlys i klasse A, B, D (GDL), BS, CS, DS eller ES (GDL) (symbol »R«, »HR«, »DR«, »XR«, »R-BS«, »WR-CS«, »WR-DS« eller »WR-ES«)

5.1.1.

For vejbelysningsanordninger, som er bestemt til at afgive både fjernlys og nærlys, skal måling af fjernlysets lysstyrke finde sted ved samme indstilling som ved måling i henhold til punkt 5.2-5.4.

Vejbelysningsanordninger, som alene afgiver fjernlys, skal være justeret således, at området med størst lysstyrke er centreret omkring skæringspunktet af linjerne H-H og V-V; sådanne anordninger behøver alene at opfylde de i punkt 5.1.3 omhandlede forskrifter.

Ved anordninger, hvor der anvendes flere end én lyskilde til frembringelse af fjernlyset, benyttes disse lyskilder samtidigt for at bestemme lysstyrkens maksimale værdi (IM).

5.1.2.

Uanset, hvilken type lyskilde der anvendes til frembringelse af hovednærlyset, er det tilladt at anvende flere lyskilder til hvert enkelt fjernlys.

5.1.3.

Krav til fordeling af fjernlysets lysstyrke:

5.1.3.1.

Som angivet i figur A4-II skal fjernlysets lysstyrkefordeling opfylde følgende krav:

Tabel 5

Krav til fjernlysets lysstyrke

		Forlygte klasse A	Forlygte klasse B	Forlygte klasse D
Prøvningspunkt	Vinkelkoordinater — Grader	Foreskrevet lysstyrke cd	Foreskrevet lysstyrke cd	Foreskrevet lysstyrke cd
		Min.	Min.	Min.
IM		27 000	40 500	43 800
H-5L	0,0; 5,0 L	3 400	5 100	6 250
H-2,5L	0,0; 2,5 L	13 500	20 300	25 000
H-2,5R	0,0; 2,5 R	13 500	20 300	25 000
H-5R	0,0; 5,0 R	3 400	5 100	6 250

5.1.3.2.

Som angivet i figur A4-III skal fordelingen af lysstyrken for et primært fjernlys opfylde følgende krav:

Tabel 6

Lysstyrkefordeling for et primært fjernlys

Prøvningspunkt, nummer	Prøvningspunkt vinkelkoordinater i grader (*1)	Påkrævet lysstyrke [cd]
		Klasse BS		Klasse CS		Klasse DS, ES
		MIN.	MAKS.	MIN.	MAKS.	MIN.	MAKS.
1	H-V	16 000	–	20 000	–	30 000	---
2	H-2,5°R og 2,5°L	9 000	–	10 000	–	20 000	---
3	H-5°R og 5°L	2 500	–	3 500	–	5 000	---
4	H-9°R og 9°L	–	–	2 000	–	3 400	---
5	H-12°R og 12°L	–	–	600	–	1 000	---
6	2°U-V	–	–	1 000	–	1 700	---
	MIN. lysstyrke af det maksimale (IM )	20 000	–	25 000	–	40 000	–
	MAKS. lysstyrke af det maksimale (IM)	–	215 000	–	215 000	–	215 000

5.1.3.3.

Som angivet i figur A4-IV skal fordelingen af lysstyrken for et sekundært fjernlys opfylde følgende krav:

Tabel 7

Lysstyrkefordeling for et sekundært fjernlys

Prøvningspunkt, nummer	Prøvningspunkt vinkelkoordinater i grader (*2)	Påkrævet lysstyrke [cd]
		Klasse BS		Klasse CS		Klasse DS, ES
		MIN.	MAKS.	MIN.	MAKS.	MIN.	MAKS.
1	H-V	16 000	–	20 000	–	30 000	–
2	H-2,5°R og 2,5°L	9 000	–	10 000	–	20 000	–
3	H-5°R og 5°L	2 500	–	3 500	–	5 000	–
6	2°U-V	–	–	1 000	–	1 700	–
	MIN. lysstyrke af det maksimale (IM )	20 000	–	25 000	–	40 000	–
	MAKS. lysstyrke af det maksimale (IM)	–	215 000	–	215 000	–	215 000

5.1.3.4.

Undtagen for klasserne BS, CS, DS og ES skal skæringspunktet (HV) af linjerne h-h og v-v ligge inden for isocandelakurven svarende til 80 % af den maksimale lysstyrke (Imax)

5.1.3.5.

Den maksimale værdi (IM) må under ingen omstændigheder være over 215 000 cd.

5.1.3.6.

Referencemærket (I'M) for denne maksimale lysstyrke fås af forholdet:

I′M = IM /4 300

Denne værdi afrundes til værdien 5 – 7,5 – 10 – 12,5 – 17,5 – 20 – 25 – 27,5 – 30 – 37,5 – 40 – 45– 50.

5.1.3.7.

Fire sekunder efter tænding af fjernlys af klasse D eller ES, udstyret med gasudladningslyskilde, hvor forkoblingen ikke er integreret med lyskilden, og som ikke har været i drift i 30 minutter eller mere, skal der mindst opnås 37 500 cd i punktet HV for en forlygte, der kun frembringer fjernlys.

Strømforsyningen skal være tilstrækkelig til at sikre den foreskrevne stigning i højstrømsimpulsen.

5.2.

Tekniske krav til forlygter med hensyn til frembringelse af nærlys af klasse A, B og D (GDL) (symboler »C«, »HC« og »DC«)

5.2.1.

Forlygten skal være indstillet i henhold til bilag 5, punkt 1.2.

Hvis den lodrette justering imidlertid ikke kan foretages gentagne gange til den påkrævede position inden for de tilladte tolerancer, anvendes instrumentmetoden i bilag 5, punkt 2, til prøvning af overensstemmelse med afskæringslinjens påkrævede mindstekvalitet og til at foretage den lodrette justering af lysbundtet.

5.2.1.1.

Når forlygten er således indstillet, skal den,

i)	hvis der ansøges om godkendelse udelukkende til afgivelse af nærlys (9), opfylde forskrifterne i punkt 5.2.2.

ii)	hvis den er beregnet til at afgive både nærlys og fjernlys, opfylde forskrifterne i punkt 5.2.2 og 5.1.

5.2.1.2.

Når en således indstillet forlygte ikke opfylder forskrifterne i punkt 5.2.2 og 5.1, kan dens indstilling ændres efter forskrifterne i bilag 5, punkt 1.2.3.

5.2.2.

Nærlyset skal opfylde lysstyrken i de prøvningspunkter, der er omhandlet i tabel 8 og i figur A4-V eller A4-VI.

Nærlyslygter med gasudladningslyskilder skal først opfylde disse lysstyrker efter mere end 10 minutters tænding.

5.2.2.1.

Fire sekunder efter tænding af nærlys af klasse D, udstyret med gasudladningslyskilde, hvor forkoblingen ikke er integreret med lyskilden, og som ikke har været i drift i 30 minutter eller mere, skal der mindst opnås 6 250 cd i punktet ved punktet 50V for forlygter, der kun frembringer fjernlys eller skiftende nærlys- og fjernlysfunktioner.

Strømforsyningen skal være tilstrækkelig til at sikre den foreskrevne stigning i højstrømsimpulsen.

Tabel 8

Nærlysstrålens lysstyrker (alle lysstyrker udtrykt i cd)

Forlygter til RH-kørsel (***), nærlys af						Klasse A		Klasse B		Klasse D
		Se lysbundt i bilag 4				Figur A4-V		Figur A4-V		Figur A4-VI
			Position/grader(*)
			vandret		lodret
Del A	Nr.	Element	ved/fra	til	ved	min.	maks.	min.	maks.	min.	maks.
	1	B50L	3,43 L		0,57 U		350		350		350
	2	BR	2,50 R		1,00 U		1 750		1 750
	3	Zone III (se del C)					625		625		625
	4	50R	1,72 R		0,86 D	5 100		10 100		12 500
	5	75R	1,15 R		0,57 D	5 100		10 100		12 500
	6	50 V	V		0,86 D			5 100		7 500
	7	50L	3,43 L		0,86 D	3 550	13 200 (*)	6 800	13 200 (*)		18 480
	8	75L	3,43 L		0,57 D		10 600		10 600
	9	25L1	3,43 L		1,72 D						18 800
	10	25L2	9,00 L		1,72 D	1 250		1 700		2 500
	11	25R1	9,00 R		1,72 D	1 250		1 700		2 500
	12	25L3	15,0 L		1,72 D					1 250
	13	25R2	15,0 R		1,72 D					1 250
	14	15L	20,0 L		2,86 D					625
	15	15R	20,0 R		2,86 D					625
		Segment I A til B	5,15 L	5,15 R	0,86 D					3 750
		C-D	2,50 R		1,00 U						1 750
		Segment III og derunder	9,37 L	8,50 R	4,29 D						12 500
		Zone IV	5,15 L til 5,15 R — 0,86 D til 1,72 D			1 700		2 500
		Zone I	9,00 L til 9,00 R — 1,72 D til 4,00 D				17 600		< 2I(**)
		Imax R	Lodret over 1,72D, til højre for linjen V-V.								43 800
		Imax L	til venstre for linjen V-V.								31 300

Forlygter til RH-kørsel(***)
Del B	Prøvningspunkt	Vinkelkoordinater — grader	Påkrævet lysstyrke i cd
	B1	4,00 U — 8,00 L	Punkt B1 + B2 + B3 190 min.
	B2	4,00 U — 0
	B3	4,00 U — 8,00 R
	B4	2,00 U — 4,00 L	Punkt B4 + B5 + B6 375 min.
	B5	2,00 U — 0
	B6	2,00 U — 4,00 R
	B7	0 — 8,00 L	65 min.
	B8	0 — 4,00 L	125 min.

Zone III (inden for følgende koordinater angivet i grader)
Del C	8,00 L	8,00 L	8,00 R	8,00 R	6,00 R	1,50 R	V-V	4,00 L
Del C	1,00 U	4,00 U	4,00 U	2,00 U	1,50 U	1,50 U	H-H	H-H

Bemærkninger:

I tabel 8, del A, B og C:

Bogstavet L angiver, at punktet befinder sig til venstre for VV-linjen.

Bogstavet R angiver, at punktet befinder sig til højre for VV-linjen.

Bogstavet U angiver, at punktet befinder sig over HH-linjen.

Bogstavet D angiver, at punktet eller segmentet befinder sig under HH-linjen.

(*)	Hvis der er tale om en forlygte, hvor LED-moduler frembringer nærlys sammen med en elektronisk lyskilderegulering, må den målte værdi ikke overstige 18 500 cd.

(**)	Faktisk målt værdi ved henholdsvis punkt 50R/50L.

(***)

Ved venstrekørsel erstattes bogstavet R af L og omvendt.

5.2.3.

I sideretningen må ikke være afvigelser, som forringer synligheden i nogen af zonerne I, III og IV.

5.2.4.

Forlygter, som er konstrueret til at opfylde kravene for både højre- og venstrekørsel, skal ved hver af de to indstillinger af den optiske enhed, lyskilde- eller LED-modulet, der frembringer hovednærlyset, opfylde ovenstående forskrifter for den pågældende færdselsretning.

5.2.5.

Forskrifterne i punkt 5.2.2 finder også anvendelse på forlygter konstrueret til at frembringe kurvelys og/eller omfatte den supplerende lyskilde eller LED-modul(er) omhandlet i punkt 5.2.6.2. Hvis der er tale om en forlygte konstrueret til at frembringe kurvelys, kan dets indstilling ændres, forudsat at stråleaksen ikke forskydes lodret med mere end 0,2°.

5.2.5.1.

Hvis kurvelys frembringes:

5.2.5.1.1.

ved at dreje nærlyset eller flytte knækket i afskæringens albue vandret, skal målingerne foretages, efter at hele forlygteenheden igen er blevet indstillet vandret, f.eks. ved brug af et goniometer

5.2.5.1.2.

ved at bevæge en eller flere af forlygtens optiske dele uden at bevæge knækket i afskæringens albue vandret, skal målingerne foretages med disse dele i deres yderste driftsposition

5.2.5.1.3.

ved hjælp af supplerende lyskilde- eller et eller flere LED-moduler uden at bevæge knækket i afskæringens albue vandret, skal målingerne foretages med denne lyskilde eller dette/disse LED-moduler aktiveret.

5.2.6.

Kun én glødetrådslyskilde, én gasudladningslyskilde, en eller flere LED-lyskilder eller et eller flere LED-moduler er tilladt for hovednærlyset. Supplerende lyskilder eller LED-moduler tillades kun på følgende betingelser:

5.2.6.1.

Én yderligere glødetrådslyskilde, jf. FN-regulativ nr. 37, en eller flere yderligere LED-lyskilder, jf. FN-regulativ nr. 128, eller et eller flere supplerende LED-moduler, kan anvendes inden i nærlyslygten for at bidrage til kurvelys.

5.2.6.2.

Én supplerende glødetrådslyskilde, jf. FN-regulativ nr. 37, en eller flere yderligere LED-lyskilder, jf. FN-regulativ nr. 128 og/eller et eller flere LED-moduler inden i nærlyslygten, kan anvendes til at frembringe infrarød stråling. Den/det/de må kun aktiveres samtidigt med hovedlyskilden eller hoved-LED-modulerne. Hvis hovedlyskilden eller (et af) hoved-LED-modulerne svigter, skal denne supplerende lyskilde og/eller LED-modulet (-modulerne) slukkes automatisk.

5.2.6.3.

Hvis en supplerende glødetrådslyskilde eller en eller flere supplerende LED-lyskilder eller et eller flere supplerende LED-moduler svigter, skal forlygten fortsat opfylde kravene til nærlyset.

5.3.

Teknisk krav til adaptive forlygtesystemer (AFS) (symbolerne »XC«, »XCE«, »XCV«, »XCW« og »XR«)

5.3.1.

Almindelige krav

5.3.1.1.

Hvert system skal levere nærlys af klasse C i henhold til punkt 5.3.2.4 og et eller flere fjernlys af andre klasser; det kan omfatte en eller flere yderligere modi inden for hver nærlysklasse og forlygtefunktionerne i henhold til punkt 5.3.3 og/eller 3.1.3.2.l.

5.3.1.2.

Systemet skal sørge for automatiske tilpasninger, således at der opnås god vejbelysning uden ulemper for føreren eller andre trafikanter.

5.3.1.3.

Systemet anses for acceptabelt, hvis det opfylder de relevante fotometriske forskrifter i punkt 5.3.2 og 5.3.3.

5.3.1.4.

De fotometriske målinger udføres i henhold til ansøgerens beskrivelse.

5.3.1.4.1.

I neutraltilstand

5.3.1.4.2.

Ved V-signal, W-signal, E-signal, T-signal, alt efter hvad der er relevant

5.3.1.4.3.

I relevante tilfælde ved andre signaler og kombinationer heraf i henhold til ansøgerens specifikationer.

5.3.1.4.4.

Hvis der er tale om en forlygte, som er udstyret med en gasudladningslyskilde, hvor forkoblingen ikke er integreret med lyskilden, fire sekunder efter tænding af en forlygte, som ikke har været i drift i 30 minutter eller mere:

5.3.1.4.4.1.

skal der være opnået mindst 37 500 cd i punkt HV for et system, der kun afgiver fjernlys

5.3.1.4.4.2.

Der skal være opnået mindst 3 100 cd i punkt 50 V, når nærlyset af klasse C er aktiveret, for systemer, der kun afgiver nærlys eller skiftende nærlys- og fjernlysfunktioner som beskrevet i punkt 4.11.1 og 4.11.4.

5.3.1.4.4.3.

I begge tilfælde skal strømforsyningen være tilstrækkelig til at sikre den påkrævede stigning i højstrømsimpulsen.

5.3.2.

Krav vedrørende nærlys

Systemet skal forud for de efterfølgende prøvningsprocedurer sættes i neutraltilstand, således at det udsender nærlys af klasse C.

5.3.2.1.

For hver side af systemet (dvs. af køretøjet) skal nærlyset i neutraltilstand fra mindst en lygteenhed levere en afskæring som defineret i bilag 5 eller

5.3.2.1.1.

systemet skal være udstyret med andre midler, f.eks. optiske løsninger eller midlertidige hjælpelysbundter, der muliggør en præcis og korrekt indstilling.

5.3.2.1.2.

Bilag 5 gælder ikke for køresideskiftefunktionen som beskrevet i punkt 4.12.

5.3.2.2.

Systemet eller en eller flere dele heraf skal være indstillet i henhold til kravene i punkt 1, bilag 5, således at afskæringspositionen overholder kravene i tabel 10.

5.3.2.3.

Når det er således indstillet, skal systemet eller en eller flere dele heraf,

a)	såfremt der kun søges godkendelse for afgivelsen af nærlys, opfylde kravene i de relevante punkter nedenfor

b)	såfremt det er beregnet til at levere supplerende lys eller lyssignalfunktioner i henhold til anvendelsesområdet for dette regulativ, desuden opfylde kravene i de relevante punkter nedenfor, hvis det ikke kan justeres selvstændigt.

5.3.2.4.

Når systemet leverer en specifik nærlysmodus, skal det opfylde kravene i de respektive sektioner (C, V, E, W) af del A i tabel 9 (fotometriske værdier), og tabel 10 (Imax-positioner og afskæringspositioner) samt punkt 1 (afskæringskrav) i bilag 5 til dette regulativ.

5.3.2.5.

Et lysbundt kan sættes i en kurvelysmodus, hvis:

5.3.2.5.1.

systemet opfylder de respektive krav i del B i tabel 9 (fotometriske værdier) og punkt B i tabel 10 (bestemmelser vedrørende afskæring), når der måles efter proceduren angivet i punkt 5.3.4, efter kategori (kategori 1 eller kategori 2) for den kurvelysmodus, der ansøges om godkendelse for.

5.3.2.5.2.

Når T-signalet svarer til køretøjets mindste venderadius til venstre (eller højre), skal summen af de lysstyrkeværdier, der leveres af alle bidragsydere i systemets højre eller venstre side mindst være 2 500 cd på et eller flere punkter i den zone, der på den ene led strækker sig fra linjen H-H til 2 grader under H-H og på den anden led fra 10 grader til 45 grader til venstre (eller til højre).

5.3.2.5.3.

Hvis der ansøges om godkendelse for en kategori 1-kurvelysmodus, begrænses anvendelsen af systemet til køretøjer, der er konstrueret således, at den vandrette position for »knækket« på »afskæringen« i systemet er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i punkt 6.22.7.4.5, litra i), i FN-regulativ nr. 48.

5.3.2.5.4.

Hvis der ansøges om godkendelse for en kategori 1-kurvelysmodus, skal systemet være konstrueret således, at det ved svigt, der omfatter vandret bevægelse af lyset, er muligt automatisk at opnå enten fotometriske betingelser svarende til punkt 5.3.2.4 eller en tilstand, der med hensyn til fotometriske betingelser har værdier på mindst 1 300 cd i zone IIIb som defineret i tabel 11 og på mindst 3 400 cd i et punkt i »Imax-segmentet«.

Dette er imidlertid ikke påkrævet, hvis værdien 880 cd under ingen omstændigheder overskrides for positioner i forhold til systemets referenceakse på 5 grader til venstre og 0,3 grader over H-H og over 5 grader til venstre og 0,57 grader over.

5.3.2.6.

Systemet skal kontrolleres på grundlag af fabrikantens anvisninger i sikkerhedskonceptet i henhold til punkt 3.1.3.3.1.

5.3.2.7.

Et system eller en eller flere dele heraf, som er konstrueret til at opfylde kravene for både højre- og venstrekørsel, skal ved hver af de to indstillinger i henhold til punkt 4.10 opfylde forskrifterne for den pågældende færdselsretning.

5.3.2.8.

Systemet skal være konstrueret således, at:

5.3.2.8.1.

enhver nærlysmodus leverer mindst 2 500 cd i punktet 50 V fra hver af systemets sider.

Modus/modi for nærlys af klasse V er undtaget fra dette krav

5.3.2.8.2.

andre modi:

Når der er tale om signaler i henhold til punkt 5.3.1.4.3, skal kravene i punkt 5.3.2 være opfyldt.

Tabel 9

Fotometriske krav til nærlys sammenholdt med figur A4-VII

Del A

Kravene er udtrykt i cd			Position/grader			Nærlys
Kravene er udtrykt i cd			vandret		lodret	Klasse C		Klasse V		Klasse E		Klasse W
	Nr.	Element	Ved/fra	til	ved	min.	maks.	min.	maks.	min.	maks.	min.	maks.
Del A	1	B 50 L	L 3,43	-	U 0,57	50(4)	350	50	350	50	625(7)	50	625
	3	BR	R 2,50	-	U 1,00	50(4)	1 750	50	880	50	1 750	50	2 650
	4	BRR-segment	R 8,00	R 20	U 0,57	50(4)	3 550	-	880	-	3 550	-	5 300
	5	BLL-segment	L 8,00	L 20	U 0,57	50(4)	625	-	880	-	880	-	880
	6	P	L 7,00	-	H	63	-	-	-	-	-	63	-
	7	Zone III	Som foreskrevet i tabel 11			-	625	-	625	-	880	-	880
	8a	S 50+S 50 LL+S 50 RR(5)	-	-	U 4,00	190(6)	-	-	-	190(6)	-	190(6)	-
	9 a	S 100+S 100 LL+S 100 RR(5)	-	-	U 2,00	375(6)	-	-	-	375(6)	-	375(6)	-
	10	50 R	R 1,72	-	D 0,86	-	-	5 100	-	-	-	-
	11	75 R	R 1,15	-	D 0,57	10 100	-	-	-	15 200	-	20 300	-
	12	50 V	V	-	D 0,86	5 100	-	5 100	-	10 100	-	10 100	-
	13	50 L	L 3,43	-	D 0,86	3 550	13 200 (8)	3 550	13 200 (8)	6 800	-	6 800	26 400 (8)
	14	25 LL	L 16,00	-	D 1,72	1 180	-	845	-	1 180	-	3 400	-
	15	25 RR	R 11,00	-	D 1,72	1 180	-	845	-	1 180	-	3 400	-
	16	Segment 20 og herunder	L 3,50	V	D 2,00	-	-	-	-	-	-	-	17 600 (2)
	17	Segment 10 og herunder	L 4,50	R 2,00	D 4,00	-	12 300 (1)	-	12 300 (1)	-	12 300 (1)	-	7 100 (2)
	18	Imax (3)	-	-	-	16 900	44 100	8 400	44 100	16 900	79 300 (7)	29 530	70 500 (2)

Del B (kurvelysmodus): Tabel 9 anvendes, men linje nr. 1, 7, 13 og 18 erstattes af nedenfor anførte.

Del B

B50L

L 3,43

U 0,57

50(4)

530

790

Zone III

Som foreskrevet i tabel 11

880

50 L

L 3,43

D 0,86

1 700

3 400

Imax

10 100

44 100

5 100

44 100

10 100

79 300 (7)

20 300

70 500 (2)

Bemærkninger:

I tabel 9, del A, og B:

(1)	Maks. 15 900 cd, hvis systemet er konstrueret til også at levere nærlys af klasse W.

(2)	Desuden anvendes forskrifterne i tabel 12.

(3)	Positionskrav i henhold til bestemmelserne i tabel 10 (»Imax-segment«).

(4)	Hver systemsides bidrag (for segment BLL og BRR: af mindst ét punkt) målt i henhold til bestemmelserne i bilag 4 må ikke være mindre end 50 cd.

(5)	Positionskrav i henhold til bestemmelserne i tabel 13.

(6)	Et par positionslygter, som er indbygget i systemet eller som skal installeres sammen med systemet, kan aktiveres i henhold til ansøgerens anvisninger.

(7)	Desuden anvendes forskrifterne i tabel 14.

(8)

Maksimalværdier kan multipliceres med 1,4, hvis det ifølge fabrikantens beskrivelse er garanteret, at denne værdi ikke vil blive overskredet under brug, enten ved hjælp af systemet eller, hvis systemets anvendelse er begrænset til køretøjer, ved hjælp af en tilsvarende stabilisering/begrænsning af tilførslen til systemet som angivet i meddelelsesformularen.

Tabel 10

Nærlyselementer, vinkelposition eller hældning i grader, andre forskrifter

Betegnelse for del af lysbundtet, krav

Nærlys af klasse C

Nærlys af klasse V

Nærlys af klasse E

Nærlys af klasse W

Vandr.

Lodr.

Vandr.

Lodr.

Vandr.

Lodr.

Vandr.

Lodr.

Vinkelposition/hældning i grader for segment Imax

Den maksimale lysstyrke i »Imax-segmentet« som angivet i denne tabel skal ligge inden for de grænser, der er anført i tabel 9, nr. 18.

0,5L til 3R

0,3D til 1,72 D

0,5L til 3R

0,1D til 1,72D

0,5L til 3R

0,3D til 1,72 D

»Afskæringen« og dele af denne skal:

a)	opfylde forskrifterne i punkt 1 i bilag 5 og

b)	være placeret med den »vandrette del«

ved V = 0,57 D

ikke over 0,57 D, ikke under 1,3 D

ikke over 0,23 D(1)

ikke under 0,57 D

ikke over 0,23 D, ikke under 0,57 D

Bemærkning til tabel 10:

(1)	Desuden anvendes forskrifterne i tabel 9.

Tabel 11

Nærlyszoner III, afgrænsning ved vinkelpositioner

Vinkelposition i grader	Hjørnepunkt nr.	1	2	3	4	5	6	7	8
Zone III a for nærlys af klasse C eller klasse V	vandret	8 L	8 L	8 R	8 R	6 R	1,5 R	V-V	4 L
Zone III a for nærlys af klasse C eller klasse V	lodret	1 U	4 U	4 U	2 U	1,5 U	1,5 U	H-H	H-H
Zone III b for nærlys af klasse W eller klasse E	vandret	8 L	8 L	8 R	8 R	6 R	1,5 R	0,5 L	4 L
Zone III b for nærlys af klasse W eller klasse E	lodret	1 U	4 U	4 U	2 U	1,5 U	1,5 U	0,34 U	0,34 U

Tabel 12

Supplerende bestemmelser for nærlys af klasse W udtrykt i cd

Definitioner og krav vedrørende segmenterne E, F1, F2 og F3 (ikke vist i tabel 9 og figur A4-VII i bilag 4).

Der tillades højst 175 cd: a) i et E-segment, der strækker sig fra 20 grader L til 20 grader R ved 10 grader U og b) i de tre lodrette segmenter F1, F2 og F3 ved de vandrette positioner 10 grader L, 10 grader V og R, hver fra 10 grader U til 60 grader U.

Alternative/supplerende kravsæt for Imax, segment 20 og segment 10:

Tabel 9, Del A eller B, anvendes, men maksimalkravene i linje nr. 16, 17 og 18 erstattes af nedenfor anførte.

Hvis et nærlys af klasse W i henhold til ansøgerens specifikationer i henhold til punkt 3.1.3.2, litra e), er konstrueret til i segment 20 og herunder at levere ikke over 8 800 cd og i segment 10 og herunder ikke mere end 3 550 cd, må den konstruktivt fastsatte Imax-værdi for dette nærlys ikke overstige 88 100 cd.

Tabel 13

Krav vedrørende målepunkternes øverste del og vinkelposition

Angivelse af punkt	S 50 LL	S 50	S 50 RR	S 100 LL	S 100	S 100 RR
Vinkelposition i grader	4 U / 8 L	4 U / V-V	4 U / 8 R	2 U / 4 L	2 U / V-V	2 U / 4 R

Tabel 14

Supplerende bestemmelser for nærlys af klasse E

Tabel 9, del A eller B, og tabel 10 finder anvendelse, idet linje 9 og 18 i tabel 1 og punkt B i tabel 10 erstattes af nedenfor anførte.
Betegnelse	Linje 1 i tabel 9, del A eller B	Nr. 18 i tabel 9, del A eller B	Punkt B i tabel 10
Datasæt	EB 50 L i cd	Imax i cd	Position i grader for den vandrette del af afskæringen
	maks.	maks.	ikke over
E1	530	70 500	0,34 D
E2	440	61 700	0,45 D
E3	350	52 900	0,57 D

Tabel 15

Krav vedrørende tilpasningen af fjernlyset i henhold til punkt 5.3.3.7

Del A	Prøvningspunkt	Position/grd.		Maks. intensitet (*4)
	Prøvningspunkt	Vandret	Lodret	(cd)
	Linje 1 Venstre Modkørende køretøj ved 50 m i tilfælde af højrekørsel	4,8°L til 2°L	0,57° op	625
	Linje 1 Højre Modkørende køretøj ved 50 m i tilfælde af venstrekørsel	2°R til 4,8°R	0,57° op	625
	Linje 2 Venstre Modkørende køretøj ved 100 m i tilfælde af højrekørsel	2,4°L til 1°L	0,3° op	1 750
	Linje 2 Højre Modkørende køretøj ved 100 m i tilfælde af venstrekørsel	1°R til 2,4°R	0,3° op	1 750
	Linje 3 Venstre Modkørende køretøj ved 200 m i tilfælde af højrekørsel	1,2°L til 0,5°L	0,15° op	5 450
	Linje 3 Højre Modkørende køretøj ved 200 m i tilfælde af venstrekørsel	0,5°R til 1,2°R	0,15° op	5 450
	Linje 4 Forankørende køretøj ved 50 m i tilfælde af højrekørsel	1,7°L til 1,0°R	0,3° op	1 850
		>1,0° R til 1,7°R		2 500
	Linje 4 Forankørende køretøj ved 50 m i tilfælde af venstrekørsel	1,7°R til 1,0°L		1 850
		>1,0° L til 1,7°L		2 500
	Linje 5 Forankørende køretøj ved 100 m i tilfælde af højrekørsel	0,9° L til 0,5°R	0,15° op	5 300
		>0,5°R til 0,9°R		7 000
	Linje 5 Forankørende køretøj ved 100 m i tilfælde af venstrekørsel	0,9° R til 0,5°L		5 300
		>0,5°L til 0,9°L		7 000
	Linje 6 Forankørende køretøj ved 200 m i tilfælde af venstre- og højrekørsel	0,45°L til 0,45°R	0,1° op	16 000
Del B	Prøvningspunkt	Position/grader (*3)		Min. intensitet (*4)
	Prøvningspunkt	Vandret	Lodret	(cd)
	50R	1,72 R	D 0,86	5 100
	50V	V	D 0,86	5 100
	50L	3,43 L	D 0,86	2 550
	25LL	16 L	D 1,72	1 180
	25RR	11 R	D 1,72	1 180

5.3.3.

Krav vedrørende fjernlys

Systemet skal forud for de efterfølgende prøvningsprocedurer sættes i neutraltilstand.

5.3.3.1.

Systemets lygteenheder skal være justeret efter fabrikantens anvisninger, således at området med maksimal belysningsstyrke er centreret om skæringspunktet (HV) mellem linjerne H-H og V-V.

5.3.3.1.1.

Alle lygteenheder, der ikke kan indstilles selvstændigt, eller som blev indstillet i forbindelse med målinger foretaget i henhold til punkt 5.3.2, prøves i uændret position.

5.3.3.2.

Ved måling efter bestemmelserne i punkt 5.1 skal lysstyrken opfylde forskrifterne for klasse B i tabel 5 og punkt 5.1.3.4.

5.3.3.3.

Den af AFS afgivne belysning eller en del af denne kan automatisk flyttes lateralt (eller modificeres med henblik på tilsvarende virkning) under forudsætning af, at:

5.3.3.3.1.

Systemet opfylder de i punkt 5.1.3.1 klasse B og 5.1.3.4 fastsatte krav, idet hver lygteenhed måles efter den relevante procedure i punkt 5.3.4.

5.3.3.4.

Systemet skal være konstrueret således, at:

5.3.3.4.1.

Lygteenheden/lygteenhederne på højre og venstre side leverer mindst 16 200 cd ved punktet HV.

5.3.3.5.

Hvis de specificerede krav til lysbundtet ikke er opfyldt, er det tilladt at ændre dets indstilling med 0,5 grader i op- eller nedadgående retning og/eller 1 grad til venstre eller til højre i forhold til den oprindelige indstilling. I den ændrede stilling skal alle fotometriske forskrifter være opfyldt. Disse bestemmelser gælder ikke for lygteenheder i henhold til punkt 5.3.3.1.1.

5.3.3.6.

Ved tilpasning af fjernlysfunktionen skal systemet udelukkende opfylde kravene indeholdt i ovenstående punkter, hvis den er i maksimal aktiveringstilstand.

5.3.3.7.

Under tilpasningen skal fjernlysfunktionen opfylde kravene gældende for alle tilfælde af højre- og venstrekørsel som anført i del A i tabel 15. Kravene skal kontrolleres under typegodkendelsen ved hjælp af en signalgenerator, som stilles til rådighed af ansøgeren. Signalgeneratoren skal gengive de signaler, der leveres af køretøjet, og sikre tilpasningen af fjernlyset og navnlig afspejle indstillingerne, således at den fotometriske overensstemmelse kan verificeres.

5.3.3.7.1.

Hvis fjernlysfunktionen opfylder kravene i del A i tabel 15 som anført i linje 1 til 3 for modkørende og forankørende køretøjer (symmetrisk lys), skal de relevante oplysninger anføres i meddelelsesformularen i bilag 1.

5.3.3.7.2.

Kan kravene som indeholdt i punkt 5.3.3.7 opfyldes udelukkende for højre- eller venstrekørsel, skal de relevante oplysninger gives i meddelelsesformularen i bilag 1.

5.3.4.

Målebetingelser med hensyn til kurvelysmodi

5.3.4.1.

For systemer eller dele heraf, som leverer kurvelysmodus, gælder kravene i punkt 5.3.2 (nærlys) og/eller 5.3.3 (fjernlys) for alle tilstande i køretøjets venderadius. Ved kontrol af nærlys og fjernlys skal følgende procedure anvendes:

5.3.4.1.1.

Systemet skal prøves i neutraltilstand (ligeud) og i de tilstande, der svarer til den mindste venderadius for køretøjet i begge retninger, om nødvendigt ved anvendelse af signalgenerator.

5.3.4.1.1.1.

Overensstemmelsen med kravene i punkt 5.3.2.5.2 og 5.3.2.5.4 i dette regulativ kontrolleres for både kategori 1- og kategori 2-kurvelysmodus uden ændring af den vandrette indstilling.

5.3.4.1.1.2.

Overensstemmelsen med forskrifterne i punkt 5.3.2.5.1 og punkt 5.3.3 i dette regulativ — uanset hvilke af disse bestemmelser der gælder — kontrolleres:

a)	tilfælde af kategori 2-kurvelysmodus: uden yderligere ændring af den vandrette indstilling

b)	tilfælde af kategori 1-kurvelysmodus: efter ændring af den vandrette indstilling for den relevante installationsenhed (f.eks. ved hjælp af goniometer) til den tilsvarende modsatte retning.

5.3.4.1.2.

Ved prøvning af kategori 1- og kategori 2-kurvelysmodi i forbindelse med andre venderadiusser for køretøjet end de i punkt 5.3.4.1.1 specificerede skal det kontrolleres, at lysfordelingen er ensartet, og at der ikke optræder unødig blænding. Hvis dette ikke kan bekræftes, kontrolleres overensstemmelsen med kravene i tabel 9.

5.3.5.

Andre bestemmelser

5.3.5.1.

På en formular svarende til modellen i bilag 1 skal det anføres, hvilke lygteenheder der leverer en »afskæring«, hvis projicering som defineret i bilag 5 befinder sig i en zone, der strækker sig fra 6 grader venstre til 4 grader højre og i opadgående retning fra en vandret linje med positionen 0,8 grader ned.

5.3.5.2.

På en formular svarende til modellen i bilag 1 skal det anføres, hvilke eventuelle modi i nærlysklasse E der er i overensstemmelse med et af datasættene i tabel 14.

5.3.6.

Fotometriske krav til produktionens overensstemmelse

5.3.6.1.

Generelt

De generelle krav til overensstemmelsesprøvning af produktionen er fastsat i bilag 2 og 3. Desuden finder de specifikke prøvninger, der er beskrevet i forhold til de fotometriske forskrifter for adaptive forlygtesystemer (AFS), anvendelse som beskrevet nedenfor.

Kravene finder kun anvendelse på hele systemet og gælder for halvdelen af summen af de respektive måleværdier fra alle de af systemets lygteenheder, der leverer denne lygtefunktion eller modus, eller for måleværdierne fra alle de lygteenheder, der er omfattet af de respektive forskrifter.

Som alternativ til genindstillingsproceduren beskrevet i punkt 1.2.3 i bilag 2 skal lysstyrkekravet i kolonne A, B eller C i tabel 17-32 anses for opfyldt for en given observationsretning, når dette krav er opfyldt i en retning, der højst afviger en fjerdedel grad fra observationsretningen.

5.3.6.2.

Fotometriske krav til nærlys

Tabel 16

Beslutningstabel

	»Flere modi« — tilstand (*) hvis der findes mere end én modus i den relevante klasse, skal kun den funktionsmåde, der repræsenterer den værste tilstand, prøves i ikke-kurvelysmodus i overensstemmelse med kravene i den tilsvarende tabel nedenfor	»Kurvelysmodi« — tilstand Hvis systemet anvender de samme funktionelle enheder til at opnå kurvelysmodi i mere end én klasse:
		Ja	Nr.
Klasse C	Tabel 17(*)
Kategori 1 kurvelysmodus	→	(**) kurvelysmodiene prøves kun i den klasse, der repræsenterer den dårligste tilstand.	Tabel 18
Kategori 2 kurvelysmodus		Prøvningskategori 2 kurvelysmodus i henhold til tabel 19
Klasse V Ikke-kurvelysmodus	Tabel 20(*)
Klasse V Kategori 1 kurvelysmodus	→	se (**)	Tabel 21
Klasse V Kategori 2 kurvelysmodus			Tabel 22
Klasse W Ikke-kurvelysmodus	Tabel 23(*)
Klasse W Kategori 1 kurvelysmodus	→	se (**)	Tabel 24
Klasse W Kategori 2 kurvelysmodus			Tabel 25
Klasse E	Hvis der findes mere end én modus i klasse E, skal kun modus klasse E, som vedrører den højeste afskæringsposition, prøves i ikke-kurvelysmodus i henhold til tabel 26 i tabel 29.	Det er ikke nødvendigt at foretage yderligere prøvning af kategori 1 og/eller kategori 2

5.3.6.3.

Fotometriske krav til fjernlys

5.3.6.3.1.

Fjernlys — neutraltilstand

Hvis der er mere end én fjernlysmodus, prøves kun den modus, der svarer til neutraltilstand, for produktionsoverensstemmelse i henhold til tabel 30.

5.3.6.3.1.1.

Fjernlys — kurvelysmodus — hvis relevant:

Hvis systemet anvender de samme funktionelle enheder til at opnå kurvelysmodus i mere end én klasse, er det ikke nødvendigt at foretage yderligere prøvning af kurvelysmodus i kategori 1 og/eller kategori 2.

I modsat fald prøves systemet i overensstemmelse med tabel 31.

5.3.6.3.2.

Adaptivt fjernlys — hvis relevant:

Under tilpasningen skal fjernlysfunktionen opfylde kravene gældende for alle tilfælde af højre- og venstrekørsel som anført i del A i tabel 32.

Hvis systemet anvender de samme funktionelle enheder til tilpasning af fjernlyset, skal kun linje 1 og linje 4 i tabel 32 måles.

Hvis nærlyset, som opfylder forskrifterne i punkt 5.3.6.2, aktiveres kontinuerligt i forbindelse med tilpasningen af fjernlyset, finder de fotometriske forskrifter i del B i tabel 32 ikke anvendelse.

Tabel 17

Klasse C — Neutraltilstand — Systemkrav

Klasse C — ikke-kurvelysmodus

Position/grd.

Kolonne A

Kolonne B

Kolonne C

Kravene er udtrykt i cd

vandret

lodret

0% CoP

20 % CoP

30 % CoP

Nr.

Element

ved/

fra

til

ved

min.

maks.

min.

maks.

min.

maks.

B50L

3,43

0,57

350

520

605

2,5

1 750

2 100

2 275

Punkt BRR

0,57

3 550

4 260

4 615

Punkt BLL

0,57

625

880

1 005

Linje III

625

880

1 005

S50+S50LL+S50RR(3)

190(2)

1 875

95(2)

2 250

45(2)

2 440

9 a

S100+S100LL+S100RR(3)

375(2)

1 875

185(2)

2 250

90(2)

2 440

50 R

1,72

0,86

44 100

52 920

57 330

75 R

1,15

0,57

10 100

44 100

8 080

52 920

7 070

57 330

50 V

0,86

5 100

44 100

4 080

52 920

3 570

57 330

50 L

3,43

0,86

3 550

13 200 (4)

2 840

15 840 (4)

2 485

17 160 (4)

25 LL

1,72

1 180

44 100

944

52 920

826

57 330

25 RR

1,72

1 180

44 100

944

52 920

826

57 330

Linje 10

4,5

2,0

12 300 (1)

14 760 (1)

15 990 (1)

Bemærkninger til tabel 17:

(1)	Multipliceres med 1,3, hvis systemet er konstrueret til også at levere nærlys af klasse W.

(2)	Et par positionslygter, som er indbygget i systemet eller som skal installeres sammen med systemet, kan aktiveres i henhold til ansøgerens anvisninger.

(3)	Positionskrav i henhold til bestemmelserne i figur A4-VII.

(4)

Maksimalværdien kan multipliceres med 1,4, hvis det ifølge fabrikantens beskrivelse er garanteret, at denne værdi ikke vil blive overskredet under brug, enten ved hjælp af systemet eller, hvis systemets anvendelse er begrænset til køretøjer, ved hjælp af en tilsvarende stabilisering/begrænsning af tilførslen til systemet som angivet i meddelelsesformularen.

Tabel 18

Klasse C — Kurvelys — Kategori 1 — Systemkrav

Klasse C — Kurvelys — Kat. 1

Position/grd.

Kolonne A

Kolonne B

Kolonne C

Kravene er udtrykt i cd

vandret

lodret

0% CoP

20 % CoP

30 % CoP

Nr.

Element

ved/

fra

til

ved

min.

maks.

min.

maks.

min.

maks.

B50L

3,43

0,57

530

700

785

2,5

1 750

2 100

2 275

Punkt BRR

0,57

3 550

4 260

4 615

Punkt BLL

0,57

625

880

1 005

Linje III

880

1 135

1 260

50 R

1,72

0,86

44 100

52 920

57 330

75 R

1,15

0,57

10 100

44 100

8 080

52 920

7 070

57 330

50 V

0,86

5 100

44 100

4 080

52 920

3 570

57 330

50 L

3,43

0,86

1 700

13 200 (1)

2 840

15 840 (1)

2 485

17 160 (1)

Bemærkning til tabel 18:

(1)

Tabel 19

Klasse C — Kurvelys — Kategori 2 — Systemkrav

Klasse C — Kurvelys — Kat. 2		Position/grd.						Kolonne A		Kolonne B		Kolonne C
Kravene er udtrykt i cd		vandret				lodret		0% CoP		20 % CoP		30 % CoP
Nr.	Element	ved/	fra	til		ved		min.	maks.	min.	maks.	min.	maks.
1	B50L	L	3,43			U	0,57		530		700		785
3	BR	R	2,5			U	1		1 750		2 100		2 275
4	Linje BRR	R	8	R	20	U	0,57		3 550		4 260		4 615
5	Linje BLL	L	8	L	20	U	0,57		625		880		1 005
7	Linje III	L	4	V	V	H			880		1 135		1 260

Tabel 20

Klasse V — Ikke-kurvelysmodus — Systemkrav

Klasse V — ikke-kurvelysmodus

Position/grd.

Kolonne A

Kolonne B

Kolonne C

Kravene er udtrykt i cd

vandret

lodret

0% CoP

20 % CoP

30 % CoP

Nr.

Element

ved/

fra

til

ved

min.

maks.

min.

maks.

min.

maks.

B50L

3,43

0,57

350

520

605

2,5

880

1 135

1 260

Punkt BRR

0,57

880

1 135

1 260

Punkt BLL

0,57

880

1 135

1 260

Linje III

625

880

1 005

50 R

1,72

0,86

5 100

44 100

4 080

52 920

3 570

57 330

50 L

3,43

0,86

3 550

13 200 (1)

2 840

15 840 (1)

2 485

17 160 (1)

Bemærkning til tabel 20:

(1)

Tabel 21

Klasse V — Kurvelys — Kategori 1 — Systemkrav

Klasse V — Kurvelys — Kat. 1

Position/grd.

Kolonne A

Kolonne B

Kolonne C

Kravene er udtrykt i cd

vandret

lodret

0% CoP

20 % CoP

30 % CoP

Nr.

Element

ved/

fra

til

ved

min.

maks.

min.

maks.

min.

maks.

B50L

3,43

0,57

530

700

785

2,5

880

1 135

1 260

Punkt BRR

0,57

880

1 135

1 260

Punkt BLL

0,57

880

1 135

1 260

Linje III

880

1 135

1 260

50 R

1,72

0,86

5 100

44 100

4 080

52 920

3 570

57 330

50 L

3,43

0,86

1 700

13 200 (1)

2 840

15 840 (1)

2 485

17 160 (1)

Bemærkning til tabel 21:

(1)

Tabel 22

Klasse V — Kurvelys — Kategori 2 — Systemkrav

Klasse V — Kurvelys — Kat. 2		Position/grd.						Kolonne A		Kolonne B		Kolonne C
Kravene er udtrykt i cd		vandret				lodret		0% CoP		20 % CoP		30 % CoP
Nr.	Element	ved/	fra	til		ved		min.	maks.	min.	maks.	min.	maks.
1	B50L	L	3,43			U	0,57		530		700		785
3	BR	R	2,5			U	1		880		1 135		1 260
4	Linje BRR	R	8	R	20	U	0,57		880		1 135		1 260
5	Linje BLL	L	8	L	20	U	0,57		880		1 135		1 260
7	Linje III	L	4	V	V	H			880		1 135		1 260

Tabel 23

Klasse W — Ikke-kurvelysmodus — Systemkrav

Klasse W — ikke-kurvelysmodus

Position/grd.

Kolonne A

Kolonne B

Kolonne C

Kravene er udtrykt i cd

vandret

lodret

0% CoP

20 % CoP

30 % CoP

Nr.

Element

ved/

fra

til

ved

min.

maks.

min.

maks.

min.

maks.

B50L

3,43

0,57

625

880

1 005

2,5

2 650

3 180

3 445

Punkt BRR

0,57

5 300

6 360

6 890

Punkt BLL

0,57

880

1 135

1 260

Linje III b

0,5

0,34

880

1 135

1 260

75 R

1,15

0,57

20 300

70 500 (1)

16 240

84 600 (1)

14 210

91 650 (1)

50 L

3,43

0,86

6 800

26 400 (2)

5 440

31 680 (2)

4 760

34 320 (2)

25 LL

1,72

3 400

70 500 (1)

2 720

84 600 (1)

2 380

91 650 (1)

25 RR

1,72

3 400

70 500 (1)

2 720

84 600 (1)

2 380

91 650 (1)

Segment 20

3,5

17 600 (1)

21 120 (1)

22 880 (1)

Segment 10

4,5

2,0

12 300 (1)

14 760 (1)

15 990 (1)

Linje E

175

260

300

Bemærkninger til tabel 23:

(1)

Hvis nærlyset af klasse W ifølge ansøgerens specifikation i henhold til punkt 3.1.3.2, litra e), i dette regulativ er konstrueret til i segment 20 og derunder at frembringe højst 8 800 cd (10 560 cd svarer til 20 % produktionsoverensstemmelse (CoP), 11 440 svarer til 30 % af CoP), og i segment 10 og derunder højst 3 550 cd (4 260 cd svarer til 20 % CoP og 4 615 cd svarer til 30 % CoP), må den konstruktivt bestemte værdi af Imax for dette lys ikke overstige 88 100 cd (105 720 cd svarer til 20 % CoP og 114 530 cd svarer til 30 % af CoP).

(2)

Tabel 24

Klasse W — Kurvelys — Kategori 1 — Systemkrav

Klasse W — Kurvelys — Kat. 1

Position/grd.

Kolonne A

Kolonne B

Kolonne C

Kravene er udtrykt i cd

vandret

lodret

0% CoP

20 % CoP

30 % CoP

Nr.

Element

ved/

fra

til

ved

min.

maks.

min.

maks.

min.

maks.

B50L

3,43

0,57

790

960

1 045

2,5

2 650

3 180

3 445

Punkt BRR

0,57

5 300

6 360

6 890

Punkt BLL

0,57

880

1 135

1 260

Linje III b

0,5

0,34

880

1 135

1 260

75 R

1,15

0,57

20 300

70 500 (1)

16 240

84 600 (1)

14 210

91 650 (1)

50 L

3,43

0,86

3 400

13 200 (2)

2 720

15 840 (2)

2 380

17 160 (2)

Bemærkninger til tabel 24:

(1)

(2)

Tabel 25

Klasse W — Kurvelys — Kategori 2 — Systemkrav

Klasse W — Kurvelys — Kat. 2		Position/grd.						Kolonne A		Kolonne B		Kolonne C
Kravene er udtrykt i cd		vandret				lodret		0% CoP		20 % CoP		30 % CoP
Nr.	Element	ved/	fra	til		ved		min.	maks.	min.	maks.	min.	maks.
1	B50L	L	3,43			U	0,57		790		960		1 045
3	BR	R	2,5			U	1		2 650		3 180		3 445
4	Linje BRR	R	8	R	20	U	0,57		5 300		6 360		6 890
5	Linje BLL	L	8	L	20	U	0,57		880		1 135		1 260
7	Linje III b	L	4	L	0,5	U	0,34		880		1 135		1 260

Tabel 26

Klasse E — ikke-kurvelysmodus

Position/grd.

Kolonne A

Kolonne B

Kolonne C

Kravene er udtrykt i cd

vandret

lodret

0% CoP

20 % CoP

30 % CoP

Nr.

Element

ved/

fra

til

ved

min.

maks.

min.

maks.

min.

maks.

B50L

3,43

0,57

625

880

1 005

2,5

1 750

2 100

2 275

Punkt BRR

0,57

3 550

2 100

2 275

Punkt BLL

0,57

880

1 135

1 260

Linje III b

0,5

0,34

880

1 135

1 260

75 R

1,15

0,57

15 200

79 300

12 160

95 160

10 640

103 090

50 V

0,86

10 100

79 300

8 080

95 160

7 070

103 090

50 L

3,43

0,86

6 800

79 300 (1)

5 440

95 160 (1)

4 760

103 090 (1)

Bemærkning til tabel 26:

(1)

Tabel 27

Klasse E1 — ikke-kurvelysmodus

Position/grader

Kolonne A

Kolonne B

Kolonne C

Kravene er udtrykt i cd

vandret

lodret

0% CoP

20 % CoP

30 % CoP

Nr.

Element

ved/

fra

til

ved

min.

maks.

min.

maks.

min.

maks.

B50L

3,43

0,57

530

700

785

2,5

1 750

2 100

2 275

Punkt BRR

0,57

3 550

2 100

2 275

Punkt BLL

0,57

880

1 135

1 260

Linje III b

0,5

0,34

880

1 135

1 260

75 R

1,15

0,57

15 200

70 500

12 160

84 600

10 640

91 650

50 V

0,86

10 100

70 500

8 080

84 600

7 070

91 650

50 L

3,43

0,86

6 800

70 500 (1)

5 440

84 600 (1)

4 760

91 650 (1)

Bemærkning til tabel 27:

(1)

Tabel 28

Klasse E2 — ikke-kurvelysmodus

Position/grader

Kolonne A

Kolonne B

Kolonne C

Kravene er udtrykt i cd

vandret

lodret

0% CoP

20 % CoP

30 % CoP

Nr.

Element

ved/

fra

til

ved

min.

maks.

min.

maks.

min.

maks.

B50L

3,43

0,57

440

610

695

2,5

1 750

2 100

2 275

Punkt BRR

0,57

3 550

2 100

2 275

Punkt BLL

0,57

880

1 135

1 260

Linje III b

0,5

0,34

880

1 135

1 260

75 R

1,15

0,57

15 200

61 700

12 160

74 040

10 640

80 210

50 V

0,86

10 100

61 700

8 080

74 040

7 070

80 210

50 L

3,43

0,86

6 800

61 700 (1)

5 440

74 040 (1)

4 760

80 210 (1)

Bemærkning til tabel 28:

(1)

Tabel 29

Klasse E3 — ikke-kurvelysmodus

Position/grader

Kolonne A

Kolonne B

Kolonne C

Kravene er udtrykt i cd

vandret

lodret

0% CoP

20 % CoP

30 % CoP

Nr.

Element

ved/

fra

til

ved

min.

maks.

min.

maks.

min.

maks.

B50L

3,43

0,57

350

520

605

2,5

1 750

2 100

2 275

Punkt BRR

0,57

3 550

2 100

2 275

Punkt BLL

0,57

880

1 135

1 260

Linje III b

0,5

0,34

880

1 135

1 260

75 R

1,15

0,57

15 200

52 900

12 160

63 480

10 640

68 770

50 V

0,86

10 100

52 900

8 080

63 480

7 070

68 770

50 L

3,43

0,86

6 800

52 900 (1)

5 440

63 480 (1)

4 760

68 770 (1)

Bemærkning til tabel 29:

(1)

Tabel 30

Klasse R — Fjernlys — Neutraltilstand — Systemkrav

		Kolonne A		Kolonne B		Kolonne C
Fjernlys, prøvningspunkt ligeud	Vinkelkoordinater (grader)	Påkrævet lysstyrke (cd) 0 % CoP		Påkrævet lysstyrke (cd) 20 % CoP		Påkrævet lysstyrke (cd) 30 % CoP
		Min.	Maks.	Min.	Maks.	Min.	Maks.
HV	H,V	32 400	215 000	26 000	258 000	23 000	279 500
H-5L	0,0, 5,0 L	5 100	215 000	4 080	258 000	3 570	279 500
H-2,5L	0,0, 2,5 L	20 300	215 000	16 240	258 000	14 210	279 500
H-2,5R	0,0, 2,5 R	20 300	215 000	16 240	258 000	14 210	279 500
H-5R	0,0, 5,0 R	5 100	215 000	4 080	258 000	3 570	279 500

Tabel 31

Klasse R — Fjernlys med kurvelys — Systemkrav

		Kolonne A		Kolonne B		Kolonne C
Prøvningspunkt for fjernlys med kurvelys	Vinkelkoordinater (grader)	Foreskrevet lysstyrke (cd) 0 % CoP		Foreskrevet lysstyrke (cd) 20 % CoP		Foreskrevet lysstyrke (cd) 30 % CoP
		Min.	Maks.	Min.	Maks.	Min.	Maks.
HV	H,V	32 400	215 000	26 000	258 000	23 000	279 500
H-5L	0,0, 5,0 L	5 100	215 000	4 080	258 000	3 570	279 500
H-2,5L	0,0, 2,5 L	20 300	215 000	16 240	258 000	14 210	279 500
H-2,5R	0,0, 2,5 R	20 300	215 000	16 240	258 000	14 210	279 500
H-5R	0,0, 5,0 R	5 100	215 000	4 080	258 000	3 570	279 500

Tabel 32

Klasse R — Adaptivt fjernlys — CoP-værdier

Del A	Prøvningspunkt	Position/grd.		Kolonne A Maks. lysstyrke(**) 0 % CoP	Kolonne B Maks. lysstyrke(**) 20 % CoP	Kolonne C Maks. lysstyrke(**) 30 % CoP
	Prøvningspunkt	Vandret	Lodret	(cd)	(cd)	(cd)
	Linje 1 Venstre Modkørende køretøj ved 50 m i tilfælde af højrekørsel	4,8°L til 2°L	0,57° op	625	880	1 003
	Linje 1 Højre Modkørende køretøj ved 50 m i tilfælde af venstrekørsel	2°R til 4,8°R	0,57° op	625	880	1 003
	Linje 2 Venstre Modkørende køretøj ved 100 m i tilfælde af højrekørsel	2,4°L til 1°L	0,3° op	1 750	2 100	2 275
	Linje 2 Højre Modkørende køretøj ved 100 m i tilfælde af venstrekørsel	1°R til 2,4°R	0,3° op	1 750	2 100	2 275
	Linje 3 Venstre Modkørende køretøj ved 200 m i tilfælde af højrekørsel	1,2°L til 0,5°L	0,15° op	5 450	6 540	7 085
	Linje 3 Højre Modkørende køretøj ved 200 m i tilfælde af venstrekørsel	0,5°R til 1,2°R	0,15° op	5 450	6 540	7 085
	Linje 4 Forankørende køretøj ved 50 m i tilfælde af højrekørsel	1,7°L til 1,0°R	0,3° op	1 850	2 220	2 405
		>1,0°R til 1,7°R		2 500	3 000	3 250
	Linje 4 Forankørende køretøj ved 50 m i tilfælde af venstrekørsel	1,7°R til 1,0°L		1 850	2 220	2 405
		>1,0°L til 1,7°L		2 500	3 000	3 250
	Linje 5 Forankørende køretøj ved 100 m i tilfælde af højrekørsel	0,9°L til 0,5°R	0,15° op	5 300	6 360	6 890
		>0,5°R til 0,9°R		7 000	8 400	9 100
	Linje 5 Forankørende køretøj ved 100 m i tilfælde af venstrekørsel	0,9°R til 0,5°L		5 300	6 360	6 890
		>0,5°L til 0,9°L		7 000	8 400	9 100
	Linje 6 Forankørende køretøj ved 200 m i tilfælde af venstre- og højrekørsel	0,45°L til 0,45°R	0,1° op	16 000	19 200	20 800

Del B

Prøvningspunkt

Position/grader(*)

Kolonne A

Min. lysstyrke(**)

0 % CoP

Kolonne B

Min. lysstyrke(**)

20 % CoP

Kolonne C

Min. lysstyrke(**)

30 % CoP

Vandret

Lodret

(cd)

50R

1,72 R

0,86 D

5 100

4 080

3 570

50 V

0,86 D

5 100

4 080

3 570

50L

3,43 L

0,86 D

2 550

2 040

1 785

25LL

16 L

1,72 D

1 180

944

826

25RR

11 R

1,72 D

1 180

944

826

Bemærkninger til tabel 32:

(*)	Vinkelpositioner er angivet for højrekørsel.

(**)

De fotometriske krav i forbindelse med hvert enkelt målepunkt (vinkelposition) for en lysfunktion gælder for halvdelen af summen af de respektive måleværdier fra alle de af systemets lygteenheder, der leverer denne lygtefunktion.

Hver af linjerne som defineret i del A i tabel 32 og målepunkterne som anført i del B i tabel 32 skal måles individuelt i overensstemmelse med signalet fra signalgeneratoren.

5.4.

Tekniske krav til forlygter, der frembringer nærlys, af klasse AS, BS, CS, DS og ES (symbolerne »C-AS«, »C-BS«, »WC-CS«, »WC-DS« og »WC-ES«)

5.4.1.

Indstillingsprocedure

5.4.1.1.

For korrekt indstilling skal nærlyset være tilstrækkeligt skarpt »afskåret« til, at det kan benyttes til at udføre en tilfredsstillende justering, jf. punkt 1 i bilag 6. Indstillingen foretages ved hjælp af en flad, lodret skærm, som opstilles 10 eller 25 m foran forlygten og vinkelret på H-V. Skærmen skal være tilstrækkeligt bred til, at nærlysets »afskæring« kan undersøges og justeres langs et område mindst 3o på hver side af linjen V-V. Afskæringen skal være omtrent vandret og så lige som muligt fra mindst 3° L til 3° R.

5.4.1.2.

Forlygten skal være indstillet i henhold til bilag 3, punkt 6.

Hvis den lodrette justering imidlertid ikke kan foretages gentagne gange til den påkrævede position inden for de tilladte tolerancer, anvendes instrumentmetoden i bilag 6, punkt 4 og 5, til prøvning af overensstemmelse med afskæringslinjens påkrævede mindstekvalitet og til at foretage den lodrette justering af lysbundtet.

5.4.2.

Når forlygten er således indstillet og kun søges godkendt til afgivelse af nærlys (10), behøver den kun opfylde forskrifterne i 5.4.4; hvis den er beregnet til at afgive både nærlys og fjernlys, skal den opfylde de forskrifter, der er anført i punkt 5.4.4 og 5.1.

5.4.3.

Når en således indstillet forlygte ikke opfylder forskrifterne i punkt 5.4.4 og 5.1, må dens justering ændres, medmindre der er tale om forlygter, som ikke har nogen justeringsmekanisme til vandret indstilling, forudsat at lysbundtets akse ikke forskydes sideværts mere end 0,5 grad til højre eller venstre og lodret højst 0,25 grad op eller ned. For at lette indstilling ved hjælp af afskæringen kan forlygten delvis tildækkes for at gøre afskæringen skarpere. Afskæringen må dog ikke overskride linjen H-H.

5.4.4.

Nærlyset skal opfylde kravene i den relevante tabel nedenfor, og de relevante tal som angivet i bilag 4.

Bemærkninger:

For klasse ES-forlygter er spændingen over forkoblingens klemmer enten 13,2 V ± 0,1 V for 12 V-systemer, eller som angivet (se bilag 12).

»D« betyder under linjen H-H.

»U« betyder over linjen H-H.

»R« betyder til højre for linjen V-V.

»L« betyder til venstre for linjen V-V.

5.4.4.1.

For klasse AS-forlygter (figur A4-VIII i bilag 4):

Tabel 33

Nærlys, klasse AS

Prøvningspunkt/-linje/-zone

Vinkelkoordinater — grader(*)

Påkrævet lysstyrke i cd

Et vilkårligt punkt i zone 1

0° à 15° U

5° L à 5° R

≤320 cd

Et vilkårligt punkt på linjen 25L-25R

1,72° D

5° L à 5° R

≥1 100 cd

Et vilkårligt punkt på linjen 12,5L-12,5R

3,43 ° D

5° L à 5° R

≥550 cd

Bemærkning til tabel 33:

(*)	0,25° tolerance, som tillades separat ved hvert prøvningspunkt for fotometri, med mindre andet er angivet.

5.4.4.2.

For klasse BS-forlygter (figur A4-IX i bilag 4):

Tabel 34

Nærlys, klasse BS

Prøvningspunkt/

-linje/-zone

Vinkelkoordinater — grader(*)

Påkrævet lysstyrke i cd

Et vilkårligt punkt i zone 1

0° à 15° U

5° L à 5° R

≤700 cd

Et vilkårligt punkt på linjen 50L-50R undtagen 50V

0,86 ° D

2,5 ° L à 2,5 ° R

≥1 100 cd

Punkt 50 V

0,86 ° D

≥2 200 cd

Et vilkårligt punkt på linjen 25L-25R

1,72° D

5 ° L til 5°R

≥2 200 cd

Et vilkårligt punkt i zone 2

0,86° D til 1,72° D

5 ° L til 5°R

≥1 100 cd

Bemærkning til tabel 34:

(*)	0,25° tolerance, som tillades separat ved hvert prøvningspunkt for fotometri, med mindre andet er angivet.

5.4.4.3.

For klasse CS, DS eller ES--forlygter (figur A4-X i bilag 4):

Tabel 35

Nærlys, klasse CS, DS eller ES

Prøvningspunkt/-linje/-zone

Prøvningspunkt vinkelkoordinater i grader(*)

Påkrævet lysstyrke i cd

Min.

Maks.

Klasse CS

Klasse DS

Klasse ES

Klasse CS, DS, ES

0,86°D

3,5°R

2 000

2 500

13 750

0,86°D

2 450

4 900

–

0,86°D

3,5°L

2 000

2 500

13 750

0,50°U

1,50°L og 1,50°R

–

900

2,00°D

15°L og 15°R

550

1 100

–

4,00°D

20°L og 20°R

150

300

600

–

1 700

Linje 1

2,00°D

9°L til 9°R

1 350

1 900

8(**)

4,00°U

8,0°L

(**)

700

9(**)

4,00°U

700

10(**)

4,00°U

8,0°R

700

11(**)

2,00°U

4,0°L

(**)

900

12(**)

2,00°U

900

13(**)

2,00°U

4,0°R

900

14(**)

8,0°L og 8,0°R

50 cd(**)

15(**)

4,0°L og 4,0°R

100 cd(**)

900

Zone 1

1°U/8°L-4°U/8°L-4°U/8°R-1°U/8°R-0/4°R-0/1°R-0,6°U/0-0/1°L-0/4°L-1°U/8°L

900

Zone 2

>4U til <15 U

8°L til 8°R

700

Bemærkninger til tabel 35:

(*)	0,25° tolerance, som tillades separat ved hvert prøvningspunkt for fotometri, med mindre andet er angivet.

(**)	På ansøgerens anmodning skal positionslygten fortil, hvis den er sammenbygget, kombineret eller indbygget i en anden lygte, som er godkendt i henhold til FN-regulativ nr. 50, FN-regulativ nr. 7 eller FN-regulativ nr. 148 under måling af disse punkter være tændt.

5.4.4.3.1.

Fire sekunder efter tænding af nærlys af klasse ES, som ikke har været i drift i 30 minutter eller mere, skal der være opnået mindst 3 750 cd i punkt 2 (0,86D-V) for forlygter med indbyggede fjern- og nærlysfunktioner, eller som kun har en nærlysfunktion.

Strømforsyningen skal være tilstrækkelig til at sikre den foreskrevne stigning i højstrømsimpulsen.

5.4.4.4.

Ved forlygter af klasse CS, DS eller ES skal lyset være så jævnt fordelt mellem zone 1 og 2 som muligt.

5.4.4.5.

For nærlyset tillades enten en eller to glødetrådslyskilder (AS, BS, CS, DS) eller én gasudladningslyskilde (klasse ES) eller en eller flere LED-lyskilder eller LED-modul(er) (klasse AS, BS, CS, DS, ES).

5.4.5.

Supplerende lyskilder og/eller supplerende lygteenheder, der anvendes til at frembringe kurvelys, tillades for køretøjer i klasse L og T, forudsat at:

5.4.5.1.

Følgende lysstyrkekrav skal være opfyldt, når hovednærlyset og tilsvarende ekstra lyskilde(r), der anvendes til at frembringe kurvelys, aktiveres samtidig:

a)	Ved krængning til venstre (når motorcyklen drejes til venstre om dens langsgående akse) må lysstyrkeværdierne ikke overskride 900 cd i den zone, der strækker sig fra HH til 15 grader over HH og fra VV til 10 grader til venstre.

b)	Ved krængning til højre (når motorcyklen drejes til højre om dens langsgående akse) må lysstyrkeværdierne ikke overskride 900 cd i den zone, der strækker sig fra HH til 15 grader over HH og fra VV til 10 grader til højre.

5.4.5.2.

Denne prøvning udføres med den af ansøgeren angivne mindste krængningsvinkel, der simulerer tilstanden ved hjælp af prøveopstillingen osv.

5.4.5.3.

Til denne måling kan hovednærlyset og ekstra lyskilder, der anvendes til at frembringe kurvelys, på ansøgerens anmodning måles individuelt, og de opnåede fotometriske værdier kan kombineres for at efterprøve, hvorvidt de specifikke lysstyrkeværdier er opfyldt.

5.5.

Teknisk krav til tågeforlygter af klasse F3 (symbolet »F3«)

5.5.1.

Betingelser for fotometrisk justering og måling:

5.5.1.1.

Tågeforlygten skal være indstillet i henhold til bilag 6, punkt 3.

5.5.1.2.

Tågeforlygten skal opfylde forskrifterne i tabel 36 og figur A4-XI i bilag 4.

5.5.2.

Fotometriske krav

Når tågeforlygten er således indstillet, skal den opfylde de fotometriske krav i tabel 36 (jf. også figur A4-XI i bilag 4):

Tabel 36

Fotometriske krav til typegodkendelse af tågeforlygte

Angivne linjer eller zoner

Lodret position(*) over h + under h –

Vandret placering(*) til venstre for v:– til højre for v: +

Lysstyrke (i cd)

Opfyldelseskrav

Punkt 1, 2(**)

+60°

±45°

maks. 85

Alle punkter

Punkt 3, 4(**)

+40°

±30°

Punkt 5, 6(**)

+30°

±60°

Punkt 7, 10(**)

+20°

±40°

Punkt 8, 9(**)

+20°

±15°

Linje 1(**)

+8°

–26° til +26°

maks. 130

Hele linjen

Linje 2(**)

+4°

–26° til +26°

maks. 150

Hele linjen

Linje 3

+2°

–26° til +26°

maks. 245

Hele linjen

Linje 4

+1°

–26° til +26°

maks. 360

Hele linjen

Linje 5

0°

–10 ° til +10 °

maks. 485

Hele linjen

Linje 6(**)*

–2,5°

–10° til +10°

2 700 min.

Hele linjen

Linje 7(**)*

–6,0°

–10° til +10°

< 50 % af maks. på linje 6

Hele linjen

Line 8L og R(***)

–1,5 ° til –3,5 °

–22° til +22°

1 100 min.

Et eller flere punkter

Line 9L og R(***)

–1,5 ° til –4,5 °

–35 ° til +35 °

450 min.

Et eller flere punkter

Zone D(***)

–1,5 ° til –3,5 °

–10 ° til +10 °

12 000 maks.

Hele zonen

Bemærkninger til tabel 36:

(*)	Koordinaterne er angivet i grader for et vinkelnet med lodret polakse.

(**)	Jf. punkt 5.5.2.4.

(***)

Jf. punkt 5.5.2.2.

5.5.2.1.

Lysstyrken måles enten med hvidt lys eller i farvet lys, som foreskrevet af ansøgeren med hensyn til tågelygtens normale anvendelse. Der tillades ikke variationer i ensartetheden, der går ud over en tilfredsstillende sigtbarhed i zonen over linje 5 fra 10 grader mod venstre til 10 grader mod højre.

5.5.2.2.

På opfordring af ansøgeren kan to tågeforlygter, der udgør et afstemt par i overensstemmelse med punkt 3.3.2.4.3, prøves separat. I dette tilfælde finder de angivne forskrifter for linje 6, 7, 8, 9 og zonen D i tabellen i punkt 36 anvendelse på halvdelen af aflæsningsværdien for tågeforlygten i højre og venstre side. Hver af de to tågeforlygter skal imidlertid opfylde mindst 50 % af den påkrævede mindsteværdi for linje 6. Hver af de to tågeforlygter, der udgør det afstemte par, skal desuden kun opfylde kravene i linje 6 og linje 7 fra 5° indad til 10° udad.

5.5.2.3.

Inden for feltet mellem linje 1-5 i figur A4-XI i bilag 4 bør lysbundtet i det væsentlige være ensartet. Der tillades ikke variationer i lysstyrken, der går ud over en tilfredsstillende sigtbarhed mellem linje 6, 7, 8 og 9.

5.5.2.4.

I lysfordelingen, jf. tabel 36, tillades enkelte smalle pletter eller striber inden for området, som omfatter målepunkt 1-10 og linje 1, eller inden for området i linje 1 og 2 med højst 175 cd, såfremt de ikke strækker sig ud over en konisk vinkel med en åbning på 2° eller en bredde på 1°. Hvis der forekommer flere pletter eller striber, skal de være adskilt af en vinkel på mindst 10°.

5.5.2.5.

Hvis de angivne forskrifter for lysstyrke ikke er opfyldt, tillades genjustering af afskæringspositionen på indtil ± 0,5° lodret og/eller ± 2° vandret. I den ændrede stilling skal alle fotometriske forskrifter være opfyldt.

5.5.3.

Andre fotometriske forskrifter

5.5.3.1.

For tågeforlygter udstyret med gasudladningslyskilder, hvor forkoblingen ikke er integreret i lyskilden, skal en tågelygte, som har været ude af drift i mindst 30 minutter, opnå en lysstyrke på over 1 080 cd i målepunktet ved 0° vandret og 2° D lodret fire sekunder efter, at den aktiveres.

5.5.3.2.

For at tilpasse til tæt tåge eller lignende forhold med nedsat sigtbarhed tillades automatisk variation af lysstyrken, forudsat

a)	at der er indbygget en elektronisk lyskilderegulering i tågeforlygtens funktionssystem

b)	at alle lysstyrker varieres forholdsmæssigt.

Ved overensstemmelseskontrol af systemet i henhold til bestemmelserne i punkt 4.6.6 anses det for acceptabelt, hvis lysstyrkerne ligger på mellem 60 % og 100 % af de værdier, der er angivet tabel 36.

5.5.3.2.1.

Der indsættes en bemærkning i meddelelsesformularen (bilag 1, punkt 9).

5.5.3.2.2.

Den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for typegodkendelsesprøvning, skal efterprøve, at systemet sørger for automatiske tilpasninger, således at der opnås god vejbelysning uden gener for føreren eller andre trafikanter.

5.5.3.2.3.

De fotometriske målinger udføres i henhold til ansøgerens beskrivelse.

5.5.4.

Tolerancekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse:

5.5.4.1.

Når den fotometriske ydelse for tågeforlygte med standardglødelampe, som er tilfældigt udvalgt i overensstemmelse med punkt 5.5, prøves, må ingen målt værdi afvige i ugunstig retning med mere en 20 %.

5.5.4.2.

For de målte værdier i tabel 36 kan de respektive maksimale afvigelser være:

Tabel 37

Produktionens overensstemmelse, fotometriske krav til tågeforlygten

Angivne linjer eller zoner

Lodret position(*) over h + under h –

Vandret position (*) til venstre for v: – til højre for v: +

Lysstyrke i candela

Opfyldelseskrav

Svarende til 20 %

Ækvivalent 30 %

Punkt 1, 2(**)

+60°

±45°

maks. 115

maks. 130

Alle punkter

Punkt 3, 4(**)

+40°

±30°

Punkt 5, 6(**)

+30°

±60°

Punkt 7, 10(**)

+20°

±40°

Punkt 8, 9(**)

+20°

±15°

Linje 1(**)

+8°

–26° til +26°

maks. 160

maks. 170

Hele linjen

Linje 2(**)

+4°

–26° til +26°

maks. 180

maks. 195

Hele linjen

Linje 3

+2°

–26° til +26°

maks. 295

maks. 320

Hele linjen

Linje 4

+1°

–26° til +26°

maks. 435

maks. 470

Hele linjen

Linje 5

0°

-10 ° til +10 °

maks. 585

maks. 630

Hele linjen

Linje 6(***)

–2,5°

fra 5 ° indad

til 10 ° udad

2 160 min.

1 890 min.

Hele linjen

Linje 8

L og R (***)

–1,5 ° til –3,5 °

–22° til +22°

880 min.

770 min.

Et eller flere punkter

Linje 9

L og R (***)

–1,5 ° til –4,5 °

–35 ° til +35 °

360 min.

315 min.

Et eller flere punkter

Zone D

–1,5 ° til –3,5 °

–10 ° til +10 °

14 400 maks.

15 600 maks.

Hele zonen

Bemærkning til tabel 37:

(*)	Koordinaterne er angivet i grader for et vinkelnet med lodret polakse.

(**)	Jf. punkt 5.5.2.4.

(***)

Jf. punkt 5.5.2.2.

5.6.

Tekniske krav til kurvelyslygter (symbol K)

5.6.1.

Lysstyrke af afgivne lys

5.6.1.1.

For anordningen i venstre side skal den mindste lysstyrke i de angivne målepunkter være som følger:

a)	2,5D — 30L: 240 cd

b)	2,5D — 45L: 400 cd

c)	2,5D — 60L: 240 cd

De samme værdier gælder symmetrisk for en anordning i højre side. (Vist i figur A4-XII i bilag 4)

5.6.1.2.

Den lysstyrke, der udsendes i alle retninger, må ikke være over:

a)	300 cd over 1,0U, L- og R-linjen

b)	600 cd mellem det vandrette plan og 1,0U, L- og R-linjen og

c)	14 000 cd over 0,57 D-, L- og R-linjen.

5.6.1.3.

Hvis der er tale om en enkeltlygte med mere end én lyskilde, når alle lyskilder er tændt, må den maksimale lysstyrke ikke overskrides.

5.6.1.4.

Svigt af en enkeltlygte, der er forsynet med mere end én lyskilde:

5.6.1.4.1.

Hvis der i en enkeltlygte med mere end én lyskilde er en gruppe lyskilder, der er forbundet på en sådan måde, at de alle ophører med at udsende lys, hvis én af dem svigter, betragtes det som én lyskilde.

5.6.1.4.2.

Ved svigt i en af lyskilderne i en enkeltlygte med mere end én lyskilde finder mindst en af følgende bestemmelser anvendelse:

a)	Lysintensiteten er i overensstemmelse med den minimumslysstyrke, der kræves i tabellen over rumlig standardlysfordeling som vist i bilag 4, figur L eller

Der frembringes et signal til aktivering af en kontrollampe, der angiver svigt, jf. punkt 6.20.8 i FN-regulativ nr. 48, forudsat at lysstyrken ved 2,5°D 45°L for en lygte i venstre side (L-vinklen erstattes af R-vinklen for en lygte i højre side) er mindst 50 % af den krævede minimumslysstyrke. I dette tilfælde anføres det i en bemærkning i meddelelsesformularen, at lygten kun er beregnet til brug på et køretøj udstyret med en kontrolanordning, der angiver en svigt.

5.6.2.

Målemetoder

5.6.2.1.

Ved fotometriske målinger skal forstyrrende tilbagekastninger undgås ved en passende blænding.

5.6.2.2.

Såfremt måleresultaterne anfægtes, udføres målinger på en sådan måde, at:

5.6.2.2.1.

måleafstanden er således, at loven om omvendt proportionalitet med kvadratet på afstanden kan anvendes

5.6.2.2.2.

måleapparatet er således, at modtagerens vinkelåbning set fra signallysets referencecentrum ligger mellem 10′ og 1°

5.6.2.2.3.

kravet til styrke for en bestemt observationsretning anses for at være opfyldt, når dette krav er opfyldt i en retning, der ikke afviger med mere end en kvart grad fra observationsretningen.

5.6.2.3.

Målepunkter udtrykt i vinkelgrader i forhold til referenceaksen er vist i bilag 4, figur A4-XII.

Værdierne i tabellen giver for de forskellige måleretninger minimumlysstyrkerne i cd.

5.6.2.4.

Vandrette og lodrette vinkler for det geometriske synlighedsfelt er vist i figur A4-XIII i bilag 4. Retningerne H = 0° og V = 0° svarer til referenceaksen. På køretøjet er disse vandrette og parallelle med køretøjets medianlængdeplan og orienteret i det påbudte synlighedsfelts retning. De går igennem referencecentrummet.

5.6.3.

Fotometriske målinger af lygter med flere lyskilder. Den fotometriske ydelse prøves:

5.6.3.1.

hvis der er tale om ikke-udskiftelige lyskilder, med de lyskilder, som forefindes i lygten, jf. punkt 4.6.

5.6.3.2.

For udskiftelige lyskilder, gælder ud over punkt 4.6, at

de frembragte lysstyrkeværdier korrigeres.

a)	For glødetrådslyskilder er korrektionsfaktoren forholdet mellem referencelysstrømen og den gennemsnitlige lysstrøm målt ved den anvendte spænding (13,2 V eller 13,5 V).

b)	For LED-lyskilder er korrektionsfaktoren forholdet mellem den objektive lysstrøm og den gennemsnitlige lysstrøm målt ved den anvendte spænding (6,75 V, 13,5 V eller 28,0 V).

Den faktiske lysstrøm fra hver lyskilde må ikke afvige mere end ± 5 % fra gennemsnitsværdien. I stedet — og kun i forbindelse med glødetrådslyskilder — kan der i hver enkelt position efter tur anvendes en standardglødetrådslyskilde, der arbejder ved sin referencelysstrøm, idet de enkelte målinger i hver position sammenlægges.

5.6.3.3.

For enhver kurvelyslygte, bortset fra lygter med glødetrådslyskilde(r), gælder, at lysstyrken, målt efter et minuts og efter 10 minutters drift, skal opfylde minimums- og maksimumskravene. Lysstyrkefordelingen efter ét og efter 10 minutters drift beregnes ud fra lysstyrkefordelingen målt efter opnåelse af fotometrisk stabilitet, ved i hvert prøvningspunkt at anvende lysstyrker målt ved 45°L 2,5°D for en lygte i venstre side (L-vinkel erstattes med R-vinkel for en lygte i højre side):

a)	efter et minut

b)	efter 10 minutter og

c)	efter at der er opnået fotometrisk stabilitet.

Ved opnåelse af fotometrisk stabilitet forstås, at variationen i lysstyrken i det specificerede prøvningspunkt er mindre end 3 % inden for en periode på 15 minutter.

6. OVERGANGSBESTEMMELSER

6.1.

Generelt

6.1.1.

Kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat anerkende typegodkendelser af lygterne, der er udstedt i henhold til en af de forudgående ændringsserier til dette regulativ, som ikke er berørt af de ændringer, der blev indført med den seneste ændringsserie.

For at kontrollere dette må det ændringsindeks, der gælder for den relevante lygte (funktion), ikke afvige fra dets ændringsindeks, som er angivet i den seneste ændringsserie.

6.1.2.

Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, må ikke nægte at meddele udvidelse af typegodkendelser efter en af de forudgående ændringsserier til dette regulativ.

(1) Overenskomst om indførelse af De Forenede Nationers harmoniserede tekniske regulativer for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne regulativer fra De Forenede Nationer (E/ECE/TRANS/505/Rev.3).

(2) Angives i et format, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1.

(3) Angives i et format, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 14.

(4) Hvis der er tale om en enkelt installationsenhed, markeres symbolet »XC« kun én gang.

(5) Hvis der er tale om flere installationsenheder, som hver især leverer en eller flere AFS-funktioner, mærkes hver enhed med symbolet »X« efterfulgt af identifikationssymbolet/-symbolerne for den eller de specifikke AFS-funktioner.

(6) Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.6.

(7) Overensstemmelse med kravene for elektromagnetisk kompatibilitet er relevant for køretøjstypen.

(8) Anvisninger for montering af lygter, hvor sådanne foranstaltninger er truffet, findes i regulativ nr. 48.

(*1) 0,25° tolerance, som tillades separat ved hvert prøvningspunkt for fotometri, med mindre andet er angivet.

(*2) 0,25° tolerance, som tillades separat ved hvert prøvningspunkt for fotometri, med mindre andet er angivet.

(9) En sådan forlygte, der er beregnet til at afgive nærlys, kan omfatte fjernlys, som ikke er omfattet af kravene

(*3) Vinkelpositioner er angivet for højrekørsel.

(*4) De fotometriske forskrifter i forbindelse med hvert enkelt målepunkt (vinkelposition) for en lysfunktion gælder for halvdelen af summen af de respektive måleværdier fra alle de af systemets lygteenheder, der leverer denne lygtefunktion.

Hver af linjerne som defineret i del A i tabel 15 og målepunkterne som anført i del B i tabel 15 skal måles individuelt i overensstemmelse med signalet fra signalgeneratoren.

Hvis nærlyset, som opfylder forskrifterne i punkt 5.3.2, aktiveres kontinuerligt i forbindelse med tilpasningen af fjernlyset, finder de fotometriske forskrifter i del B i tabel 15 ikke anvendelse.

(10) En sådan forlygte, der er beregnet til at afgive nærlys, kan omfatte fjernlys, som ikke er omfattet af kravene

BILAG 1

Meddelelse

(Største format: A4 (210 x 297 mm))

(1)

udstedt af:

Minigenes navn:

…

Vedrørende (2):

Meddelelse af godkendelse

Udvidelse af godkendelse

Nægtelse af godkendelse

Inddragelse af godkendelse

Endeligt ophør af produktionen

af en type anordning eller system i henhold til regulativ nr. 149

Anordningens klasse: … Ændringsindeks: …

Godkendelse nr. …

Entydig identifikator (hvis det er relevant) …

Anordningens eller systemets fabriks- eller handelsbetegnelse: …

Fabrikantens navn for denne type anordning eller system: …

…

Fabrikantens navn og adresse: …

…

Navn og adresse på fabrikantens eventuelle repræsentant: …

…

Godkendelse ansøgt den: …

Teknisk tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af godkendelsesprøvning …

Dato på rapport udstedt af den pågældende tekniske tjeneste: …

Nummer på rapport udstedt af denne tjeneste: …

Kort beskrivelse:

9.1.

For forlygter i klasse A og B(1)

9.1.1.

Kategori som angivet ved den pågældende mærkning (3): …

9.1.2.

Antal, kategori og art af lyskilde(r): …

9.1.3.

Referencelysstrøm anvendt for hovednærlyset (lm): …

9.1.4.

Hovednærlyset ved ca. (V): …

9.1.5.

Foranstaltninger i henhold til punkt 4.12 i dette regulativ: …

9.1.6.

Antal og særlige identifikationskode(r) for LED-modul(er) og for hvert LED-modul en erklæring om, hvorvidt det er udskifteligt: ja/nej(1) …

9.1.7.

Antal elektroniske lyskildereguleringer og deres særlige identifikationskode(r): …

9.1.8.

Samlede objektive lysstrøm, jf. beskrivelsen i punkt 4.5.6 i dette regulativ, er over 2 000 lumen: Ja/nej/ikke relevant(1)

9.1.9.

Justering af »afskæringen« er bestemt i en afstand af: 10 m/25 m/ikke relevant(1)

Bestemmelsen af »afskæringens« mindste skarphed er foretaget i en afstand af: 10 m/25 m/ikke relevant(1)

9.2.

For forlygter i klasse D

9.2.1.

Forlygte/system indleveret til godkendelse som type (4): …

9.2.2.

Nærlysets lyskilde kan/kan ikke(1) være tændt samtidig med fjernlysets lyskilde og/eller en anden gensidigt indbygget forlygte.

9.2.3.

Anordningens nominelle spænding: …

9.2.4.

Antal, kategori og art af lyskilde(r): …

9.2.4.1.

Hvis der er angivet mere end én objektiv lysstrøm:

Objektiv lysstrøm anvendt for hovednærlyset … [lm]

9.2.4.2.

Hvis der er angivet mere end én objektiv lysstrøm:

Objektiv lysstrøm anvendt for fjernlyset … [lm]

9.2.5.

Fabriksbetegnelse og identifikationsnummer for forkobling eller forkoblingsdel(e). …

9.2.6.

Justering af »afskæringen« er bestemt i en afstand af 10 m/25 m(1).

Bestemmelsen af »afskæringens« mindste skarphed er foretaget i en afstand af 10 m/25 m. (1)

9.2.7.

Antal LED-moduler og deres særlige identifikationskoder: …

9.2.8.

Distribueret lyssystem med én fælles gasudladningslyskilde: Ja/nej(1)

9.2.9.

Eventuelle bemærkninger: …

9.2.10.

Foranstaltninger i henhold til punkt 4.12 i dette regulativ: …

9.3.

For AFS — Systemer

9.3.1.

Kategori som angivet ved den pågældende mærkning (5): …

9.3.2.

Antal, kategori og art af lyskilde(r): …

9.3.2.1.

Antal og særlige identifikationskode(r) for LED-modul(er) og for hvert LED-modul en erklæring om, hvorvidt det er udskifteligt: ja/nej(1)

…

9.3.2.2.

Antal elektroniske lyskildereguleringer og deres særlige identifikationskode(r): …

9.3.2.3.

Samlede objektive lysstrøm, jf. beskrivelsen i punkt 4.5.2.6 i dette regulativ, er over 2 000 lumen: ja/nej(1)

9.3.3.

Angivelser i henhold til punkt 5.3.5.1 i dette regulativ (de lygteenheder, der leverer en »afskæring«, hvis projicering som defineret i bilag 5 til dette regulativ befinder sig i en zone, der strækker sig fra 6 grader venstre til 4 grader højre og i opadgående retning fra en vandret linje med positionen 0,8 grader ned) …

b)	Justering af »afskæringen« er bestemt i en afstand af 10 m/25 m(1).

c)	Bestemmelsen af »afskæringens« mindste skarphed er foretaget i en afstand af 10 m / 25 m(1)

9.3.4.

Køretøj(er) som systemet er beregnet til som originalmonteret udstyr …

9.3.5.

Hvorvidt der ansøges om godkendelse af et system, som ikke skal indgå som en del af godkendelsen af en køretøjstype i henhold til FN-regulativ 48: ja/nej(1)

9.3.5.1.

I bekræftende fald: oplysninger, der er tilstrækkelige til identificering af det/de køretøj(er), systemet er tiltænkt …

9.3.6.

Angivelser i henhold til punkt 5.3.5.2 i dette regulativ (hvilke eventuelle modi i nærlysklasse E, der er i overensstemmelse med et af »datasættene« i tabel 14 i dette regulativ): …

9.3.7.

Søges der om godkendelse for et system udelukkende beregnet til montering på køretøjer, hvor det er muligt at stabilisere/begrænse systemets tilførsel: ja/nej(1)

9.3.8.

Justering af »afskæringen« er bestemt i en afstand af 10 m / 25 m. (1)

Bestemmelsen af »afskæringens« mindste skarphed er foretaget i en afstand af 10 m/25 m. (1)

9.3.9.

Systemet er konstrueret til at levere nærlys af (6):

9.3.9.1.

Klasse C ☒ Klasse V ☐ Klasse E ☐ Klasse W ☐

9.3.9.2.

Med følgende modus/modi, som i givet fald er identificeret ved deres betegnelse(r)14

Modus nr. C 1

Modus nr. V ...

Modus nr. E ...

Modus nr. W ...

Modus nr. C ...

Modus nr. V ...

Modus nr. E ...

Modus nr. W ...

Modus nr. C ...

Modus nr. V ...

Modus nr. E ...

Modus nr. W ...

9.3.9.3.

Hvis de nedenfor angivne lygteenheder er under spænding (5), (7) , (8) for modus nr. …

Uden kurvelys:

Venstre side

Nr. 1 ☐

Nr. 3 ☐

Nr. 5 ☐

Nr. 7 ☐

Nr. 9 ☐

Nr. 11 ☐

Højre side

Nr. 2 ☐

Nr. 4 ☐

Nr. 6 ☐

Nr. 8 ☐

Nr. 10 ☐

Nr. 12 ☐

Med kurvelys af kategori 1:

Venstre side

Nr. 1 ☐

Nr. 3 ☐

Nr. 5 ☐

Nr. 7 ☐

Nr. 9 ☐

Nr. 11 ☐

Højre side

Nr. 2 ☐

Nr. 4 ☐

Nr. 6 ☐

Nr. 8 ☐

Nr. 10 ☐

Nr. 12 ☐

Med kurvelys af kategori 2:

Venstre side

Nr. 1 ☐

Nr. 3 ☐

Nr. 5 ☐

Nr. 7 ☐

Nr. 9 ☐

Nr. 11 ☐

Højre side

Nr. 2 ☐

Nr. 4 ☐

Nr. 6 ☐

Nr. 8 ☐

Nr. 10 ☐

Nr. 12 ☐

Bemærk:

De i litra a) til c) angivne oplysninger angives desuden for alle yderligere modi.

9.3.9.4.

Nedennævnte lygteenheder er under spænding, når systemet er i neutral tilstand (5), 7

Venstre side

Nr. 1 ☐

Nr. 3 ☐

Nr. 5 ☐

Nr. 7 ☐

Nr. 9 ☐

Nr. 11 ☐

Højre side

Nr. 2 ☐

Nr. 4 ☐

Nr. 6 ☐

Nr. 8 ☐

Nr. 10 ☐

Nr. 12 ☐

9.3.9.5.

Nedenfor markerede lygteenheder er under spænding, når systemet er i køresideskiftefunktion (5), 6, 7

Uden kurvelys:

Venstre side

Nr. 1 ☐

Nr. 3 ☐

Nr. 5 ☐

Nr. 7 ☐

Nr. 9 ☐

Nr. 11 ☐

Højre side

Nr. 2 ☐

Nr. 4 ☐

Nr. 6 ☐

Nr. 8 ☐

Nr. 10 ☐

Nr. 12 ☐

Med kurvelys af kategori 1:

Venstre side

Nr. 1 ☐

Nr. 3 ☐

Nr. 5 ☐

Nr. 7 ☐

Nr. 9 ☐

Nr. 11 ☐

Højre side

Nr. 2 ☐

Nr. 4 ☐

Nr. 6 ☐

Nr. 8 ☐

Nr. 10 ☐

Nr. 12 ☐

Med kurvelys af kategori 2:

Venstre side

Nr. 1 ☐

Nr. 3 ☐

Nr. 5 ☐

Nr. 7 ☐

Nr. 9 ☐

Nr. 11 ☐

Højre side

Nr. 2 ☐

Nr. 4 ☐

Nr. 6 ☐

Nr. 8 ☐

Nr. 10 ☐

Nr. 12 ☐

9.3.10.

Systemet er konstrueret til at levere et fjernlys (5), 6, 7:

9.3.10.1.

Ja ☐ Nej ☐

9.3.10.2.

Med følgende modus/modi, som i givet fald er identificeret ved deres betegnelse(r):

fjernlysmodus nr. M 1

fjernlysmodus nr. M …

9.3.10.3.

Hvis nedennævnte lygteenheder er under spænding for modus nr. …

Uden kurvelys:

Venstre side

Nr. 1 ☐

Nr. 3 ☐

Nr. 5 ☐

Nr. 7 ☐

Nr. 9 ☐

Nr. 11 ☐

Højre side

Nr. 2 ☐

Nr. 4 ☐

Nr. 6 ☐

Nr. 8 ☐

Nr. 10 ☐

Nr. 12 ☐

Med kurvelys:

Venstre side

Nr. 1 ☐

Nr. 3 ☐

Nr. 5 ☐

Nr. 7 ☐

Nr. 9 ☐

Nr. 11 ☐

Højre side

Nr. 2 ☐

Nr. 4 ☐

Nr. 6 ☐

Nr. 8 ☐

Nr. 10 ☐

Nr. 12 ☐

Bemærk:

De nævnte oplysninger i dette punkt, litra a) til b), angives desuden for alle yderligere modi.

9.3.10.4.

Nedennævnte lygteenheder er under spænding, når systemet er i neutraltilstand(6),8

Venstre side

Nr. 1 ☐

Nr. 3 ☐

Nr. 5 ☐

Nr. 7 ☐

Nr. 9 ☐

Nr. 11 ☐

Højre side

Nr. 2 ☐

Nr. 4 ☐

Nr. 6 ☐

Nr. 8 ☐

Nr. 10 ☐

Nr. 12 ☐

9.3.10.5.

Hvis systemet er beregnet til at levere en tilpasning af fjernlyset til:

højre- og venstrekørsel: ja ☐ nej ☐

alene til højrekørsel: ja ☐ nej ☐

alene til venstrekørsel: ja ☐ nej ☐

9.4.

Forlygter i klasse AS, BS, CS, DS og ES(1):

9.4.1.

Kategori som angivet ved den pågældende mærkning (9): …

9.4.2.

Antal, kategori og art af lyskilde(r), hvis relevant: …

9.4.3.

Antal og særlige identifikationskode(r) for LED-moduler og for hvert LED-modul en erklæring om, hvorvidt det er udskifteligt: ja/nej(1)…

9.4.4.

Antal eventuelle elektroniske lyskildereguleringer og deres særlige identifikationskode(r): …

9.4.5.

Bestemmelse af afskæringens skarphed ja/nej(1)

(I bekræftende fald) foretaget ved 10 m/25 m(1) …

9.4.6.

Fabriksbetegnelse og identifikationsnummer for forkobling eller forkoblingsdel(e). …

9.4.7.

Nærlysets lyskilde kan/kan ikke(1) være tændt samtidig med fjernlysets lyskilde og/eller en anden gensidigt indbygget forlygte.

9.4.8.

Eventuel(le) minimal(e) krængningsvinkel/krængningsvinkler for at opfylde kravet i punkt 5.4.5.2…

9.4.9.

Primært fjernlys ja/nej(1)

Sekundært fjernlys ja/nej(1)

Det sekundære fjernlys må kun anvendes sammen med nærlyset eller det primære fjernlys.

9.5.

Tågeforlygte i klasse F3

9.5.1.

Klasse som angivet ved den pågældende mærkning:

(F3, F3/, F3PL, F3/PL) …

9.5.2.

Antal, kategori og art af lyskilde(r): …

9.5.3

LED-modul: ja/nej(1) og for hvert LED-modul en erklæring om, hvorvidt det er udskifteligt eller ej: ja/nej(1)

9.5.4.

Den særlige identifikationskode for LED-modulet: …

9.5.5.

Anvendelse af elektronisk lyskilderegulering (10): ja/nej(1)

Forsyning af lyskilden: …

Specifikation af lyskilderegulering: …

Indgangsspænding (11): …

For en elektronisk lyskilderegulering, som ikke er en del af lygten:

Specifikation af udgangssignal: …

9.5.6.

Farve på det afgivne lys: … hvidt/selektivt gult(1)

9.5.7.

Lyskildens lysstrøm (jf. punkt 4.5.2.6)

over 2 000 lumen: ... ja/nej(1)

9.5.8.

Lysstyrken er variabel: ... ja/nej(1)

9.5.9.

Bestemmelse af afskæringsgradient (såfremt den er målt)

blev udført ved … 10 m / 25 m (1)

9.6.

For kurvelyslygter

9.6.1.

Antal, kategori og art af lyskilde(r) (12): …

9.6.2.

Spænding og wattforbrug: …

9.6.3.

Lyskildemodul: … ja/nej(1)

9.6.4.

Den særlige identifikationskode for lyskildemodulet: …

9.6.5.

Anvendelse af elektronisk lyskilderegulering:

a)	som er en del af lygten: … ja/nej(1)

b)	som ikke er en del af lygten: … ja/nej(1)

9.6.6.

Indgangsspænding fra en elektronisk lyskilderegulering: …

9.6.7.

Fabrikant og identifikationsnummer for elektronisk lyskilderegulering (når lyskildereguleringen er en del af lampen, men ikke indbygget i lygtehuset):

9.6.8.

Eventuelle geometriske monteringsbetingelser og variationer i forbindelse hermed: …

10.

Placering(er) af godkendelsesmærke(r): …

11.

Begrundelse(r) for udvidelse af godkendelsen (i givet fald): …

12.

Godkendelse meddelt/udvidet/nægtet/inddraget(1)

13.

Sted: …

14.

Dato: …

15.

Underskrift: …

16.

Fortegnelsen over de dokumenter, som er indleveret til den typegodkendende myndighed, som har meddelt godkendelse, er vedlagt denne meddelelse og kan udleveres på begæring.

(1) Kendingsnummer for det land, hvor godkendelsen er meddelt/udvidet/nægtet/inddraget (se godkendelsesforskrifter i regulativet).

(2) Det ikke gældende overstreges.

(3) Den korrekte mærkning vælges fra listen nedenfor:

(4) Den korrekte mærkning vælges fra listen nedenfor:

(5) Angiv den korrekte mærkning som foreskrevet i dette regulativ for hver installationsenhed eller kombination af installationsenheder.

(6) Relevante felter mærkes med X.

(7) Udvides, hvis der indleveres mere end en modus.

(8) Fortsættes, hvis der indleveres mere end en enhed.

(9) Den korrekte mærkning vælges fra listen nedenfor:

(10) Specifikationer af spænding skal omfatte tolerancer eller spændingsområde som angivet af fabrikanten og bekræftet med denne godkendelse.

(11) Parametrene for indgangsspænding herunder arbejdscyklus, frekvens, impulsform og spidsspænding, skal medtages.

(12) For kurvelyslygter med ikke-udskiftelig lyskilde angives lyskildernes antal og samlede wattforbrug.

BILAG 2

Mindstekrav for procedurer til kontrol af produktionens overensstemmelse

1. GENERELT

1.1.

Overensstemmelseskriterierne anses for at være opfyldt i både mekanisk og geometrisk henseende, hvis der ikke forekommer afvigelser ud over uundgåelige variationer, som ligger inden for rammerne af kravene i dette regulativ. Denne betingelse gælder ligeledes for farven.

1.2.

Hvad angår fotometriske ydelser anses masseproducerede lygter ikke for uoverensstemmende, såfremt ved prøvning af de fotometriske ydelser af enhver på tilfældig måde udtaget lygte, som er udstyret med lygtens standardlyskilde (étalon) og/eller ikke-udskiftelig lyskilde og/eller LED-modul(er):

1.2.1.

ingen målt værdi afviger i ugunstig retning med mere end 20 % fra den værdi, som er fastlagt i dette regulativ.

1.2.1.1.

For forlygter af klasse A, B og D, jf. punkt 5.2 i dette regulativ, for værdierne B 50 L (eller R) og zone III, kan den maksimale afvigelse i ugunstig retning være henholdsvis:

B 50 L (eller R):	170 cd, svarende til 20 %
	255 cd, svarende til 30 %
Zone III:	255 cd, svarende til 20 %
	380 cd, svarende til 30 %

1.2.1.2.

For AFS, jf. punkt 5.3 i dette regulativ, må ingen værdi målt og korrigeret i henhold til forskrifterne i punkt 4.6 i dette regulativ afvige i ugunstig retning fra den værdi, der er foreskrevet i kolonne B i tabel 17 til 32, hvis det er relevant.

1.2.1.3.

For forlygter af klasse BS, CS, DS og ES, jf. punkt 5.4 i dette regulativ, kan den maksimale afvigelse i ugunstig retning af værdierne i zone I være henholdsvis:

Zone I:	255 cd, svarende til 20 %
	380 cd, svarende til 30 %

1.2.1.3.1.

Såfremt resultaterne af den ovenfor beskrevne prøvning ikke opfylder forskrifterne, kan forlygtens indstilling ændres, forudsat at lysbundtets akse ikke forskydes sideværts mere end 0,5 grader til højre eller venstre og ikke med mere end 0,2 grader opad eller nedad.

1.2.1.4.

For tågeforlygter, jf. punkt 5.5 i dette regulativ, finder tabel 37 anvendelse.

1.2.2.

eller, for forlygter af klasse A, B eller D, jf. punkt 5.2 i dette regulativ,

1.2.2.1.

de i dette regulativ foreskrevne værdier for nærlyset er opfyldt i et punkt inden for en cirkel på 0,35° omkring punkterne:

for forlygter af klasse A eller B: B 50 L (eller R) (med en tolerance på 85 cd), 75 R (eller L), 50 V, 25 R, 25 L og i hele området for zone IV højst 0,52 grader over linje 25 R og 25 L

for forlygter af klasse D: B 50 L (eller R) (med en tolerance på 85 cd), 75 R (eller L), 50 V, 25 R1, 25 L2 og i segment I

1.2.2.2.

og såfremt HV for fjernlyset er beliggende inden for isocandelakurven svarende til 0,75 Imax, tillades en tolerance på +20 % for maksimumsværdierne og –20 % for minimumsværdierne af de fotometriske værdier i ethvert målepunkt angivet i punkt 5.1. i dette regulativ.

1.2.3.

1.2.4.

For AFS jf. punkt 5.3 i dette regulativ, hvis resultaterne af den ovenfor beskrevne prøvning ikke opfylder forskrifterne, kan systemets indstilling i hver klasse ændres, forudsat at lysbundtets akse ikke forskydes sideværts mere end 0,5 grader til højre eller venstre og ikke med mere end 0,2 grader opad eller nedad uafhængigt af den oprindelige indstilling.

Disse bestemmelser gælder ikke for lygteenheder i henhold til punkt 5.3.3.1.1 i dette regulativ.

1.2.5.

Såfremt, for lygter udstyret med udskiftelig lyskilde, resultaterne af de ovenfor beskrevne prøvninger ikke opfylder forskrifterne, gentages prøvningen af lygterne med en anden standard (étalon)lyskilde.

1.3.

Til efterprøvning af den lodrette ændring i afskæringslinjens beliggenhed under indvirkning af varme anvendes følgende metode:

En/et af de udtagne lygter eller systemer prøves med den i bilag 7, punkt 3.1, beskrevne metode efter tre på hinanden følgende gange at have gennemgået den i bilag 7, punkt 3.2.2, beskrevne cyklus.

En forlygte eller et system anses for acceptabelt, såfremt Δr ikke opad er over 1,5 mrad og ikke nedad er over 2,5 mrad.

Er denne værdi over 1,5 mrad, men ikke over 2,0 mrad opad, eller over 2,5 mrad, men ikke over 3,0 mrad nedad, skal et andet prøveeksemplar underkastes prøvning, hvorefter gennemsnittet af de absolutte værdier, som er bestemt for de to prøver, ikke opad må være over 1,5 mrad og ikke nedad må være over 2,5 mrad.

Er værdien 1,5 mrad opad og 2,5 mrad nedad for disse to systemer imidlertid ikke overholdt, underkastes to andre systemer samme procedure, og for hver af disse må værdien af Δr ikke opad være over 1,5 mrad og ikke nedad være over 2,5 mrad.

En tågeforlygte anses for acceptabel, hvis Δr ikke er over 3,0 mrad. Er denne værdi over 3,0 mrad, men ikke over 4,0 mrad, afprøves endnu en tågeforlygte, hvorefter gennemsnittet af de absolutte værdier for de to prøver ikke må være over 3,0 mrad.

1.4.

Hvis den lodrette justering imidlertid ikke kan foretages gentagne gange til den foreskrevne position inden for de tolerancer, der er beskrevet i henholdsvis punkt 1.2.3 i bilag 5 eller punkt 3.2 i bilag 6, prøves et prøveeksemplar efter metoden i henholdsvis punkt 2 i bilag 5 eller punkt 4 i bilag 6.

1.5.

For kurvelyslygter

1.5.1.

Hvad angår fotometriske ydelser anses masseproducerede lygter for overensstemmende, såfremt ved prøvning af de fotometriske ydelser af enhver på tilfældig måde udtaget lygte udstyret med standardlyskilde eller med ikke-udskiftelig lyskilde (glødetrådslyskilde eller andet), når alle målinger finder sted ved hhv. 6,75 V, 13,5 V eller 28,0 V:

1.5.1.1.

ingen målt værdi afviger i ugunstig retning med mere end 20 % fra de værdier, som er fastlagt i dette regulativ.

1.5.1.2.

Såfremt, for lygter udstyret med udskiftelig lyskilde, resultaterne af de ovenfor beskrevne prøver ikke opfylder forskrifterne, gentages prøvningen af lygterne med en anden standardglødelampe.

1.5.2.

Kravene til kromaticitetskoordinaterne skal være overholdt, når lygten er udstyret med en standardlyskilde, eller — for lygter udstyret med ikke-udskiftelig lyskilde (glødetrådslyskilde eller andet) — når de kolorimetriske egenskaber efterprøves med den lyskilde, som forefindes i lygten.

1.5.3.

For ikke-udskiftelige glødetrådslyskilder eller lyskildemoduler, der er udstyret med ikke-udskiftelige glødetrådslyskilder, ved alle kontroller af produktionens overensstemmelse:

1.5.3.1

Indehaveren af godkendelsesmærket skal dokumentere anvendelsen i normal produktion, og identificere ikke-udskiftelige glødetrådslyskilde(r) som angivet i typegodkendelsesdokumentationen.

1.5.3.2.

Hvis der er tvivl med hensyn til den ikke-udskiftelige glødetrådslyskildes overensstemmelse med kravene til produktets levetid og/eller, hvis der er tale om farvebelagte glødetrådslyskilder, med hensyn til kravene til farveholdbarhed, jf. punkt 4.11 i IEC 60809, 3. udgave, skal overensstemmelse kontrolleres som angivet i punkt 4.11 i IEC 60809, 3. udgave.

1.6.

Kravene til kromaticitetskoordinaterne skal være opfyldt.

2. MINIMUMSKRAV TIL FABRIKANTENS OVERENSSTEMMELSESKONTROL

For hver type lygte skal indehaveren af godkendelsesmærket gennemføre mindst følgende prøvninger med passende intervaller. Prøvningerne udføres i overensstemmelse med dette regulativs bestemmelser.

Konstateres der ved nogen prøvetagning manglende overensstemmelse hvad angår den pågældende type prøvning, udtages flere prøveeksemplarer, som prøves. Fabrikanten skal træffe foranstaltninger til sikring af overensstemmelsen af den pågældende produktion.

2.1.

Prøvningernes art

Prøvning for overensstemmelse med dette regulativ skal omfatte fotometriske og kolorimetriske egenskaber og efterprøvning af den lodrette ændring i afskæringslinjens beliggenhed under indvirkning af varme.

2.2.

Metoder, som anvendes ved prøvningerne

2.2.1.

Prøvningerne udføres generelt i overensstemmelse med metoderne i dette regulativ.

2.2.2.

Ved alle overensstemmelsesprøvninger, som foretages af fabrikanten, kan der efter tilladelse fra den kompetente myndighed, der er ansvarlig for godkendelsesprøvningerne, benyttes ækvivalente metoder. Det påhviler fabrikanten at godtgøre, at de anvendte metoder er ækvivalente med dem, som er fastlagt i dette regulativ.

2.2.3.

Anvendelsen af punkt 2.2.1 og 2.2.2 kræver regelmæssig kalibrering af prøvningsapparaturet, og målingerne skal sammenholdes med de målinger, der udføres af en kompetent myndighed.

2.2.4.

I alle tilfælde anvendes de referencemetoder, som er foreskrevet i dette regulativ, navnlig ved administrativ kontrol og prøveudtagning.

2.3.

Prøvetagningens art

Der udtages på tilfældig måde prøver af lygter fra en ensartet produktionsbatch. Ved en ensartet batch forstås et sæt lygter af samme type, defineret i henhold til fabrikantens produktionsmetoder.

Bedømmelsen skal sædvanligvis dække serieproduktion fra de enkelte fabrikker. En fabrikant kan dog samle resultaterne for samme type hidrørende fra flere fabrikker, som drives med samme kvalitetssystem og samme kvalitetsstyring.

2.4.

Målte og registrerede fotometriske egenskaber

2.4.1.

De udtagne anordninger underkastes fotometrisk måling i de punkter, som er fastlagt i regulativet, idet aflæsningen er begrænset ved punkterne:

2.4.1.1.

For fjernlyslygter, jf. punkt 5.1, og/eller nærlyslygter (asymmetriske), jf. punkt 5.2 i dette regulativ, gælder:

2.4.1.1.1.

For klasse A og B (fjernlyslygter og/eller nærlyslygter i klasse A og B (asymmetrisk)) til punkterne Imax HV (1), HL, HR (2) for fjernlyset og til punkt B 50 L (eller R), HV, 50 V, 75 R (eller L) og 25 L (eller R) for nærlyset.

2.4.1.1.2.

For klasse D (fjernlyslygter og/eller nærlyslygter i klasse D (GDL asymmetrisk)) ved punkterne Imax HV (1), HL, HR(2) for fjernlyset og til punkt B 50 L (eller R)(1), HV, 50 V, 75 R (eller L) og 25 L2 (eller R2) for nærlyset.

2.4.1.2.

For fjernlyslygter, jf. punkt 5.1, og/eller nærlyslygter (symmetriske), jf. punkt 5.4 i dette regulativ, gælder:

2.4.1.2.1.

For forlygter i klasse AS ved punkterne HV, LH, RH, 12,5L og 12,5R.

2.4.1.2.2.

For klasse BS-forlygter til punkterne Imax og HV(1) for fjernlyset og til punkterne HV, 0,86D/3,5R, 0,86D/3,5L for nærlyset.

2.4.1.2.3.

For forlygter i klasse CS, DS og ES til punkterne Imax og HV(1) for fjernlyset og til punkterne HV, 0,86D/3,5R, 0,86D/3,5L for nærlyset.

2.4.1.3.

For AFS, jf. punkt 5.3 i dette regulativ, til punkterne Imax , HV(1), HL og HR (3) for fjernlyset og i henhold til punkt B50L, HV, hvis relevant, 50V, 75R, hvis relevant, og 25LL for nærlyset.

2.4.1.4.

For tågeforlygter, jf. punkt 5.5 i dette regulativ, til punkterne 8 og 9 samt linje 1, 5, 6, 8 og 9 som angivet i tabel 37.

2.4.2.

For kurvelyslygter, jf. punkt 5.6 i dette regulativ, skal prøveeksemplarerne underkastes fotometriske målinger af minimumsværdierne i de punkter, der er angivet i figur A4-XII i bilag 4, og i de påkrævede kromaticitetskoordinater.

2.5.

Acceptkriterier

Det påhviler fabrikanten at foretage en statistisk analyse af prøvningsresultaterne og i enighed med de kompetente myndigheder fastlægge acceptkriterier for produkterne med henblik på opfyldelse af kravene for prøvning af produktionens overensstemmelse i punkt 3.5.1 i dette regulativ.

Godkendelseskriterierne skal være fastlagt således, at der med en konfidensgrænse på 95 % er en sandsynlighed på mindst 0,95 for at bestå kontrollen i overensstemmelse med bilag 3 (første prøveudtagning).

(1) Hvis fjernlyslygten og nærlyslygten er indbygget i hinanden, skal HV for fjernlys være samme målepunkt som for nærlys.

(2) HL og HR: punkter på »HH« beliggende 2,5 grader henholdsvis til venstre og højre for punktet HV.

(3) HL og HR: punkter på »HH« beliggende 2,6 grader henholdsvis til venstre og højre for punktet HV.

BILAG 3

Mindstekrav til prøvetagning ved en inspektør

1. GENERELT

1.1.

1.2.

Hvad angår fotometrisk ydelse anses masseproducerede lygter ikke for uoverensstemmende, såfremt ved prøvning af de fotometriske ydelser af enhver på tilfældig måde udtaget lygte, som er udstyret med lygtens standardlyskilde (étalon) og/eller ikke-udskiftelig lyskilde og/eller LED-modul(er):

a)	Ingen målt værdi afviger fra de værdier, der er fastsat i punkt 1.2 i bilag 2.

b)	Såfremt, for lygter udstyret med udskiftelig lyskilde, resultaterne af de ovenfor beskrevne prøver ikke opfylder forskrifterne, gentages prøvningen af lygterne med en anden standardglødelampe.

1.3.

Der ses bort fra lygter med åbenbare fejl.

1.4.

Kravene til kromaticitetskoordinaterne skal være opfyldt.

2. FØRSTE PRØVEUDTAGNING

Ved første prøveudtagning udtages fire lygter på tilfældig måde. Den første prøveudtagning på to lygter mærkes A, den anden prøveudtagning på to lygter mærkes B.

2.1.

Masseproducerede lygter skal ikke anses for uoverensstemmende, såfremt afvigelsen i en prøveudtagning A og B (alle fire lygter) ikke overstiger 20 %.

Hvis afvigelsen i begge lygter i prøveudtagning A ikke er over 0 %, kan målingen bringes til ophør.

2.2.

Masseproducerede lygter skal anses for uoverensstemmende, såfremt afvigelsen i mindst ét eksemplar blandt prøveudtagning A og B overstiger 20 %.

Fabrikanten skal anmodes om at bringe sin produktion i overensstemmelse med kravene (justering), og der skal foretages gentagne prøveudtagninger i henhold til punkt 3 senest to måneder efter meddelelsen. Prøveudtagning A og B opbevares af den tekniske tjeneste, indtil hele processen i forbindelse med produktionens overensstemmelse er afsluttet.

3. FØRSTE GENTAGELSE AF PRØVEUDTAGNINGEN

En prøve på fire lygter udtages tilfældigt fra beholdningen af enheder, som er produceret efter justering.

Det første sæt på to prøveeksemplarer mærkes A og det andet sæt B.

3.1.

Masseproducerede lygter skal ikke anses for uoverensstemmende, såfremt afvigelsen i en prøveudtagning C og D (alle fire lygter) ikke overstiger 20 %.

Hvis afvigelsen i begge lygter i prøveudtagning C ikke er over 0 %, kan målingen bringes til ophør.

3.2.

Masseproducerede lygter anses for uoverensstemmende, såfremt:

3.2.1.

afvigelsen for ét eksemplar i prøveudtagning C eller D er over 20 %, men afvigelsen for alle prøveeksemplarerne ikke er over 30 %.

Fabrikanten anmodes igen om at bringe sin produktion i overensstemmelse med forskrifterne (justering).

Der foretages en anden gentagelse af prøveudtagningen, jf. punkt 4, senest to måneder efter meddelelsen. Prøveudtagning C og D opbevares af den tekniske tjeneste, indtil hele processen i forbindelse med produktionens overensstemmelse er afsluttet

3.2.2.

ét eksemplar blandt prøveudtagning C eller D afviger med mere end 30 %.

I så fald trækkes godkendelsen tilbage, og punkt 5 finder anvendelse.

4. ANDEN GENTAGELSE AF PRØVEUDTAGNINGEN

En prøve på fire lygter udtages tilfældigt fra beholdningen af enheder, som er produceret efter justering.

Det første sæt på to prøveeksemplarer mærkes E og det andet sæt F.

4.1.

Masseproducerede lygter skal ikke anses for uoverensstemmende, såfremt afvigelsen for et vilkårligt eksemplar blandt prøveudtagning E og F (alle fire lygter) ikke overstiger 20 %.

Hvis afvigelsen i begge lygter i prøve E ikke er over 0 %, kan målingen bringes til ophør.

4.2.

Masseproducerede lygter anses for uoverensstemmende, såfremt: ét eksemplar blandt prøveudtagning E eller F afviger med mere end 20 %.

I så fald inddrages godkendelsen, og punkt 5 finder anvendelse.

5. INDDRAGELSE AF GODKENDELSE

Godkendelsen inddrages i henhold til punkt 3.6 i dette regulativ.

6. ÆNDRING I NÆRLYSAFSKÆRINGSLINJENS LODRETTE POSITION

Til efterprøvning af den lodrette ændring i nærlysafskæringslinjens position under indvirkning af varme anvendes følgende metode:

En/et af de udtagne lygter eller systemer i prøveudtagning A prøves med den i bilag 7, punkt 3, beskrevne metode efter tre på hinanden følgende gange at have gennemgået den i bilag 7, punkt 3.2.2, beskrevne cyklus.

Nærlyset eller systemet anses for acceptabelt, såfremt Δr ikke opad er over 1,5 mrad og ikke nedad er over 2,5 mrad.

Er denne værdi over 1,5 mrad, men ikke over 2,0 mrad opad, eller over 2,5 mrad, men ikke over 3,0 mrad nedad, skal et andet system i prøveudtagning A underkastes prøvning, hvorefter gennemsnittet af de absolutte værdier, som er bestemt for de to prøver, ikke opad må være over 1,5 mrad og ikke nedad må være over 2,5 mrad.

Er værdien 1,5 mrad opad og 2,5 mrad nedad for prøveudtagning A imidlertid ikke overholdt, underkastes yderligere to systemer fra prøveudtagning B samme procedure, og for hver af disse må værdien af Δr ikke opad være over 1,5 mrad og ikke nedad være over 2,5 mrad.

For tågeforlygter, jf. punkt 5.5 i dette regulativ, anses lygten for acceptabel, hvis r ikke er over 3,0 mrad.

Er denne værdi over 3,0 mrad, men ikke over 4,0 mrad, skal den anden tågeforlygte i prøveudtagning A underkastes prøvning, hvorefter gennemsnittet af de absolutte værdier for de to prøveudtagninger ikke må være over 3,0 mrad.

Er værdien 3,0 mrad for prøveudtagning A imidlertid ikke overholdt, underkastes begge tågeforlygter i prøveudtagning B samme procedure, og for hver af disse må værdien af r ikke være over 3,0 mrad.

BILAG 4

Sfærisk koordinatmålesystem og prøvningspunkter

E25m= l(h,v)x cos γ/r(2)

1. BESTEMMELSER OM FOTOMETRISKE MÅLINGER

1.1.

Vejbelysningsanordningen eller dele heraf monteres på et goniometer med fast vandret akse og med bevægelig akse lodret på den faste vandrette akse.

1.1.1.

Lysstyrkeværdierne måles ved hjælp af en fotoreceptor, hvis effektive arbejdsflade skal være indeholdt i et kvadrat med sidelængde på 65 mm og som, undtagen for kurvelyslygter, opstilles i en afstand af mindst 25 m fra referencecentrummet for hver forlygte eller lygteenhed vinkelret på den måleakse, der går gennem goniofotometrets udgangspunkt. Punktet HV er midtpunktet i koordinatsystemet med en lodret polakse. Linjen h går vandret gennem HV (se figur A4-1).

1.1.2.

Vinkelkoordinaterne er specificeret i grader på en kugle med en lodret polakse i henhold til goniofotometeret som defineret i figur A4-1.

1.1.3.

Ved fotometriske målinger skal forstyrrende tilbagekastninger undgås ved en passende blænding.

1.2.

Enhver tilsvarende fotometrisk metode kan godkendes, hvis relevante korrelationer iagttages.

1.3.

Indstillingen foretages ved hjælp af en indstillingsskærm; denne kan placeres i kortere afstand fra systemet end fotoreceptoren.

1.4.

Før målingerne påbegyndes, skal vejbelysningsanordningen eller dele heraf eller en eller flere dele heraf skal være således indstillet, at afskæringspositionen overholder de relevante krav i punkt 5 til dette regulativ.

1.5.

For AFS:

1.5.1.

Enhver flytning af referencecentrummet for hver lygteenhed i forhold til goniometrets rotationsakser bør undgås. Dette gælder især for det lodrette plan og for alle lygteenheder, der leverer en »afskæring«.

1.5.2.

De fotometriske forskrifter i forbindelse med hvert enkelt målepunkt (vinkelposition) for en lysfunktion eller modus som specificeret i dette regulativ gælder for halvdelen af summen af de respektive måleværdier fra alle de af systemets lygteenheder, der leverer denne lygtefunktion eller modus, eller for måleværdierne fra alle de lygteenheder, der er omfattet af de respektive forskrifter.

1.5.2.1.

I tilfælde, hvor en forskrift kun gælder for den ene side, divideres der imidlertid ikke med 2. Det er tilfældet i forbindelse med: punkt 5.3.2.5.2, 5.3.2.8.1, 5.1.3.5, 5.1.3.6, 5.3.3.4.1 og 5.3.5.1 i dette regulativ og bemærkning 4 til tabel 9.

1.5.3.

Systemets lygteenheder skal måles individuelt; der kan imidlertid udføres samtidige målinger på to eller flere af lygteenhederne i en installationsenhed, der er udstyret med samme type lyskilde, hvad angår strømforsyning (reguleret strømforsyning eller ikke), hvis deres størrelse og placering bevirker, at deres lysflader er fuldt indeholdt i et rektangel med en vandret længde på højst 300 mm og en lodret længde på højst 150 mm, og såfremt fabrikanten har specificeret et fælles referencecentrum.

1.5.4.

Systemet skal forud for de efterfølgende prøvningsprocedurer sættes i neutraltilstand.

1.5.5.

Før målingerne påbegyndes, skal systemet eller en eller flere dele heraf skal være således indstillet, at afskæringspositionen overholder kravene i tabel 10. De dele af systemet, der måles individuelt, og som ikke har nogen »afskæring«, monteres på goniometret under iagttagelse af de af fabrikanten specificerede betingelser (monteringsposition).

1.6.

For kurvelyslygter:

1.6.1.

Ved fotometriske målinger skal forstyrrende tilbagekastninger undgås ved en passende blænding.

1.6.2.

Såfremt måleresultaterne anfægtes, udføres målinger på en sådan måde, at:

1.6.2.1.

måleafstanden er således, at loven om omvendt proportionalitet med kvadratet på afstanden kan anvendes

1.6.2.2.

måleapparatet er således, at modtagerens vinkelåbning set fra signallysets referencecentrum ligger mellem 10′ og 1°

1.6.2.3.

kravet til styrke for en bestemt observationsretning anses for at være opfyldt, når dette krav er opfyldt i en retning, der ikke afviger med mere end en kvart grad fra observationsretningen.

2. TESTPUNKTERNES PLACERING:

Figur A4-II Prøvningspunkter for fjernlys

H-H = vandret plan, V-V = lodret plan, der går gennem forlygtens optiske akse

Figur A4-III Primært fjernlys — prøvningspunkternes placering

Figur A4-IV Sekundært fjernlys — prøvningspunkternes placering

Prøvningspunkterne for venstrekørsel er placeret spejlvendt omkring VV-linjen

Figur A4-VI Nærlys med gasudladningslyskilder til højrekørsel

.H-H = vandret plan, V-V = lodret plan, der går gennem forlygtens optiske akse

Placeringen af prøvningspunkterne for venstrekørsel er spejlvendte omkring V-V-linjen

Figur A4-VII AFS Nærlys til højrekørsel(*) Bemærkning

(*)

Bemærkning: Måleproceduren er foreskrevet i bilag 4.

I dette bilag forstås ved:

»over«: alene »lodret over«

»under«: alene »lodret under«.

Vinkelpositionerne for nærlysets fotometriske krav angives for højrekørsel i grader op (U) eller grader ned (D) i forhold til linjen H-H, og højre (R) eller venstre (L) i forhold til linjen V-V.

Placeringen af prøvningspunkterne for venstrekørsel er spejlvendte omkring V-V-linjen

Figur A4-VIII Prøvepunkter for nærlys og zoner for klasse AS-forlygte(r)

H-H: vandret plan	går gennem
V-V: lodret plan	forlygtens brændpunkt

Figur A4-IX Prøvningspunkter for nærlys og zoner for klasse BS-forlygte(r)

H-H: vandret plan	går gennem
V-V: lodret plan	forlygtens brændpunkt

Figur A4-X Nærlys — prøvningspunkternes og zonernes placering for forlygte(r) af klasse CS, DS og ES:

Figur A4-XI Lysfordeling for tågeforlygte i klasse F3

Figur A4-XII Målepunkter for kurvelyslygter (lygte i venstre side)

Figur A4-XIII Vandret geometrisk synlighed for kurvelyslygter

Figur A4-XIV Lodret geometrisk synlighed for kurvelyslygter

BILAG 5

Indstillingsprocedure, instrumentkontrol af »afskæringen« for asymmetrisk nærlys

1. PROCEDURE FOR VISUEL INDSTILLING

1.1.

Lysstyrkefordeling af hovednærlyslygten eller som minimum af én lygteenhed for nærlys i klasse C, der indgår i et AFS i neutraltilstand, skal omfatte en afskæring (jf. figur A5-I), som gør det muligt at justere forlygten korrekt til fotometriske målinger og til opretning med køretøjet.

»Afskæringen« består af:

for lysstråler til højrekørsel:

i)	en lige »vandret del« til venstre

ii)	en forhøjning (»albue-skulder«) til højre

for lysstråler til venstrekørsel:

i)	en lige »vandret del« til højre

ii)	en »forhøjning (albue-skulder)« til venstre.

I begge tilfælde skal »albue-skulder«-delen have en skarp kant.

1.2.

Forlygten skal indstilles visuelt ved hjælp af afskæringen (se figur A5-I) som følger: Indstilling udføres ved hjælp af en flad, lodret skærm, som opstilles i en afstand af 10 m eller 25 m (som anført i punkt 9 i bilag 1) foran forlygten eller AFS og vinkelret på H-V aksen som vist i bilag 4. Prøveskærmen skal være tilstrækkelig bred til, at nærlysets »afskæring« kan undersøges og justeres langs et område mindst 5° på hver side af linjen V-V.

1.2.1.

Lodret indstilling: Den vandrette del af »afskæringen« flyttes opad fra neden for linjen B og justeres til dens nominelle stilling en procent (0,57 grader) under linjen H-H.

Figur A5-I Afskæringens visuelle indstilling

Bemærk:

Målestoksforholdene er forskellige for de lodrette og de vandrette linjer.

1.2.2.

Vandret justering: »albue-skulder«-delen af afskæringen flyttes:

for højrekørsel, fra højre mod venstre og skal efter bevægelse være placeret således vandret, at:

a)	»skulderen« over linjen 0,2°D ikke overskrider linje A mod venstre

b)	på linjen 0,2°D eller under denne bør »skulderen« krydse linjen A og

c)	knækket på »albuen« grundlæggende er beliggende inden for ± 0,5 grader til venstre eller højre for linjen V-V.

eller

for venstrekørsel, fra venstre mod højre og skal efter bevægelse være placeret således vandret, at:

a)	»skulderen« over linjen 0,2°D ikke overskrider linje A mod højre

b)	på linjen 0,2°D eller under denne bør »skulderen« krydse linjen A og

c)	knækket på »albuen« bør hovedsageligt befinde sig på linjen V-V.

1.2.3.

Når en således indstillet forlygte eller AFS ikke opfylder forskrifterne i punkt 5.2-5.4 i dette regulativ, kan dens indstilling ændres, forudsat at lysstrålens akse ikke forskydes:

vandret fra linjen A med mere end:

a)	0,5° mod venstre eller 0,75° mod højre for højrekørsel eller

b)	0,5° mod højre eller 0,75° mod venstre for venstrekørsel og

lodret ikke med mere end 0,25° opad eller nedad fra linjen B.

1.2.4.

Hvis den lodrette justering imidlertid ikke kan foretages gentagne gange til den påkrævede position inden for tolerancerne beskrevet i punkt 1.2.3, anvendes instrumentmetoden i punkt 2, til prøvning af overensstemmelse med afskæringens påkrævede mindstekvalitet og til at foretage den lodrette og vandrette justering af lysstrålen.

1.2.5.

Når forlygten er således indstillet og kun søges godkendt til afgivelse af nærlys9, behøver den kun opfylde kravene i punkt 5.2-5.4 i dette regulativ; hvis den er beregnet til at afgive både nærlys og fjernlys, skal den opfylde de krav, der er anført i punkt 5.1-5.4 i dette regulativ.

2. Instrumentkontrol af afskæringslinjen for asymmetriske nærlys

2.1.

Generelt

Når punkt 1.2.4 i dette regulativ finder anvendelse, skal kvaliteten af afskæringen prøves efter forskrifterne i punkt 2.2, og den lodrette og vandrette justering af lysstrålen ved hjælp af instrumenter skal foretages i henhold til forskrifterne i punkt 2.3.

Før målingen af afskæringens kvalitet og gennemførelse af opretningsproceduren ved hjælp af instrumenter, skal der foretages en visuel første indstilling, jf. punkt 1.2.1 og 1.2.2

2.2.

Måling af »afskæringens« kvalitet

For at bestemme afskæringens mindste skarphed skal der udføres målinger ved lodret scanning gennem »afskæringens« vandrette del i vinkeltrin på 0,05° i en måleafstand på enten:

a)	10 m med en detektor med en diameter på ca. 10 mm. eller

b)	25 m med en detektor med en diameter på ca. 30 mm.

Den måleafstand, som prøvningen blev foretaget i, skal anføres i punkt 9 i meddelelsesformularen (se bilag 1 til dette regulativ).

For at bestemme afskæringens største skarphed skal der udføres målinger ved lodret scanning gennem afskæringens vandrette del i vinkeltrin på 0,05° udelukkende i en afstand af 25 m og med en detektor med en diameter på ca. 30 mm.

Afskæringens kvalitet anses for acceptabel, hvis forskrifterne i punkt 2.2.1-2.2.3 er i overensstemmelse med mindst ét sæt målinger.

2.2.1.

Ikke mere end én »afskæring« må være synlig (1).

2.2.2.

»Afskæringens« skarphed

Skarphedsfaktoren G bestemmes ved lodret scanning gennem den vandrette del af afskæringen 2,5° fra V-V, hvor:

G = (log Eβ – log E(β + 0,1°)), hvor β = den lodrette position i grader og E = belysningsstyrken på indstillingsskærmen.

Værdien af G må ikke være mindre end 0,13 (mindste skarphed) og ikke større end 0,40 (største skarphed).

2.2.3.

Linearitet

Den del af den vandrette afskæring, der bruges til lodret justering, skal være vandret mellem 1,5° og 3,5° fra linjen V-V (se figur A5-II).

Inflektionspunkterne for afskæringens gradient ved de lodrette linjer ved 1,5°, 2,5° og 3,5° bestemmes ved ligningen:

Den største lodrette afstand mellem de bestemte inflektionspunkter må ikke være større end 0,2°.

(d(2) (log E) / dβ(2) = 0).

2.3.

Lodret og vandret justering

Hvis afskæringen opfylder kvalitetskravene i punkt 2.2, kan justeringen af lysstrålen foretages ved hjælp af instrumenter.

Figur A5-II Måling af afskæringens kvalitet

Bemærk:

Målestoksforholdene er forskellige for de lodrette og de vandrette linjer.

2.3.1.

Lodret justering

Idet man bevæger sig opad fra under linjen B (se figur A5-III), foretages der en lodret scanning gennem den vandrette del af afskæringen 2,5° fra V-V. Inflektionspunktet (hvor d(2) (log E) / dβ(2) = 0) bestemmes og placeres på linjen B, der ligger 1 % under H-H.

2.3.2.

Vandret justering

Ansøgeren skal angive en af følgende vandrette indstillingsmetoder:

a)	»0,2 D-linje«-metoden (se figur A5-III).

En enkel vandret linje ved 0,2°D scannes fra 5° til venstre til 5° til højre, efter at lygten er blevet indstillet lodret. Den største gradient »G« bestemt ved ligningen G = (log Eβ – log E(β + 0,1°)), hvor β er den vandrette position i grader, må ikke være mindre end 0,08.

Det inflektionspunkt, der findes på linjen 0,2 D, skal befinde sig på linjen A.

Figur A5-III Lodret og vandret justering ved hjælp af instrumenter — metoden med vandret linjescanning

Bemærk:

Målestoksforholdene er forskellige for de lodrette og de vandrette linjer.

b)	»3-linje«-metoden (se figur A5-IV).

Der skal scannes tre lodrette linjer fra 2° D til 2° U ved 1 °R, 2 °R og 3 °R, efter at lygten er indstillet lodret. De respektive største gradienter »G« bestemmes ved hjælp af ligningen:

G = (log Eβ – log E(β + 0,1°)),

hvor β er den lodrette position i grader, må ikke være mindre end 0,08. De inflektionspunkter, der findes på de tre linjer, skal bruges til at aflede en ret linje. Denne linjes skæringspunkt med linjen B, som blev fundet ved udførelse af den lodrette indstilling, skal placeres på V-linjen.

Figur A5-IV Lodret og vandret justering ved hjælp af instrumenter — metoden med tre linje-scanning

Bemærk:

Målestoksforholdene er forskellige for de lodrette og de vandrette linjer.

(1) Dette punkt bør ændres, når der foreligger en objektiv prøvningsmetode.

BILAG 6

Definition og skarphed af den vandrette afskæringslinje og indstillingsprocedure ved hjælp af denne afskæringslinje for symmetriske nærlyslygter og tågeforlygter

1. GENERELT

1.1.

De symmetriske nærlyslygters og tågeforlygtens lysstyrkefordeling skal omfatte en afskæringslinje, som gør det muligt at justere lygten korrekt med henblik på de fotometriske målinger og indstilling på køretøjet. Afskæringslinjens egenskaber skal opfylde forskrifterne i punkt 2-4:

2. AFSKÆRINGSLINJENS FORM

2.1.

Med henblik på visuel justering af lygten skal afskæringslinjen give:

2.1.1.

en vandret linje til lodret justering af den symmetriske nærlyslygte, der strækker sig til hver side af linjen V-V (se figur A6-I) som foreskrevet i punkt 5.4.1.1 i dette regulativ

2.1.2.

en vandret linje til lodret justering af tågeforlygten, der strækker sig 4° til hver side af linjen V-V (se figur A6-II).

Figur A6-I Form og placering af den symmetriske nærlyslygtes afskæringslinje

Figur A6-II Form og placering af tågeforlygtens afskæringslinje

3. JUSTERING AF DEN SYMMETRISKE NÆRLYSLYGTE OG TÅGEFORLYGTE.

3.1.

Vandret justering: Afskæringslinjen skal være placeret således, at lysbundet forekommer omtrent symmetrisk på linjen V-V. Såfremt tågeforlygten er beregnet til parvis anvendelse eller på anden måde afgiver et asymmetrisk lysbundt, justeres den vandret i overensstemmelse med ansøgerens angivelser, eller således at afskæringslinjen forekommer symmetrisk på linjen V-V.

3.2.

Lodret justering: Efter vandret justering af lygten efter punkt 3.1 foretages lodret justering på en sådan måde, at lysbundtet med dets afskæringslinje flyttes opad fra den lave indstilling, indtil afskæringslinjen befinder i det nominelle lodrette punkt. Ved nominel lodret justering er afskæringslinjen placeret på linjen V-V

a)	ved 0,57 grader (1 %) under linjen H-H for symmetriske forlygter i klasse AS, BS, CS, DS og ES

b)	ved 1 grad under linjen h-h for tågeforlygter.

Hvis den vandrette del ikke er lige, men let buet eller skrå, må afskæringslinjen ikke være større end det lodrette område, der udgøres af to vandrette linjer, som er beliggende fra 3° til venstre til 3° til højre for linjen V-V ved:

a)	0,2° for forlygter i klasse BS og tågeforlygter

b)	0,3° for forlygter i klasse AS, CS, DS og ES

over og under afskæringens nominelle position (se henholdsvis figur A6-I og A6-II).

3.3.

Hvis de lodrette positioner efter tre forsøg på at justere afskæringen afviger med mere end:

a)	0,2° for forlygter i klasse BS og tågeforlygter

b)	0,3° for forlygter i klasse AS, CS, DS og ES

antages den vandrette del af afskæringslinjen for ikke at sikre tilstrækkelig linearitet eller skarphed til at, der kan udføres visuel justering. I så fald prøves afskæringens kvalitet for overholdelse af forskrifterne instrumentelt på følgende måde:

4. MÅLING AF AFSKÆRINGENS KVALITET

4.1.

Målingerne foretages ved lodret skanning gennem den vandrette del af afskæringslinjen i vinkelmæssige trin på højst 0,05°:

a)	ved en måleafstand på enten 10 m og en detektor med en diameter på ca. 10 mm

b)	eller ved en måleafstand på 25 m og en detektor med en diameter på ca. 30 mm.

Afskæringens kvalitet anses for acceptabel, hvis mindst en måling ved 10 m eller 25 m opfylder kravene i punkt 4.1.1-4.1.3.

Den måleafstand, hvorved prøvningerne blev bestemt, noteres på meddelelsesformularen, jf. bilag 1, punkt 9.2.6.

Skanningen foretages fra den nederste position opad gennem afskæringslinjen langs de lodrette linjer ved:

a)	–3° til –1,5° og +1,5° til +3° fra linjen V-V for forlygter

b)	–2,5° og +2,5° fra linjen V-V for tågeforlygter.

Ved en sådan måling skal afskæringslinjens kvalitet opfylde følgende forskrifter:

4.1.1.

Højst én afskæringslinje må være synlig (1).

4.1.2.

Afskæringens skarphed: Ved skanning lodret gennem afskæringslinjens vandrette del langs ±2,5-linjerne kaldes den maksimalt målte værdi af:

G = (log Eβ – log E(β+ 0,1°) )

betegnes »afskæringslinjens skarphedsfaktor G«. G må ikke være mindre end:

a)	0,13 for forlygter i klasse BS

b)	0,08 for forlygter i klasse AS, CS, DS, ES og tågeforlygter.

4.1.3.

Linearitet: Den del af afskæringslinjen, som fungerer som lodret justering, skal være vandret fra 3° L til 3° R for linjen V-V. Dette krav anses for at være opfyldt, hvis de lodrette positioner for inflektionspunkterne, jf. punkt 3.2 ovenfor, ved 3° til venstre og til højre for linjen V-V ikke afviger med mere end:

a)	0,2° for forlygter i klasse BS og tågeforlygter

b)	0,3° for forlygter i klasse AS, CS, DS og ES

fra den nominelle position ved linjen V-V.

5. INSTRUMENTEL LODRET JUSTERING

Hvis afskæringslinjen opfylder ovenstående kvalitetsforskrifter, kan den lodret strålejustering foretages instrumentalt. Til dette formål placeres inflektionspunktet, hvor d(2) (log E) / dv(2) = 0, på linjen V-V på dets nominelle position under linjen H-H. Bevægelsen til måling og justering af afskæringslinjens skal være opadgående med et udgangspunkt under den nominelle position.

(1) Dette punkt bør ændres, når der foreligger en objektiv prøvningsmetode.

BILAG 7

Prøvninger af den fotometriske ydelsesstabilitet for vejbelysningsanordninger i drift (undtagen kurvelyslygter)

1. PRØVNING AF KOMPLETTE VEJBELYSNINGSANORDNINGER (RID)

Når de fotometriske værdier er målt i henhold til dette regulativ, dvs.:

a)	for forlygter, nærlys med asymmetrisk lysbundt: ved punktet for Imax for fjernlys og i punkt 25L2, 50 R, B 50 L for nærlys (eller 25R2, 50 L, B 50 R for forlygter bestemt til venstrekørsel)

b)	for forlygter med symmetrisk lysbundt: ved punktet for Imax for fjernlys og i punkt 0,50U/1,5L og 0,50U/1,5R, 50R, 50L for nærlys af klasse B og i punkt 0,86D-3,5R, 0,86D-3,5L, 0,50U-1,5L og 0,50U-1,5R for nærlys i klasse C, D og E

c)	for tågeforlygter: i punktet med maksimal belysningsstyrke i zone D (Imax) og i punktet HV

d)	for AFS: ved punktet for Imax for fjernlys og i punkt 25LL, 50 V, B 50 L (eller 25RR, 50 V, B 50 R for AFS bestemt til venstrekørsel) for nærlys.

Der prøves en komplet prøve for fotometrisk ydelsesstabilitet under drift.

1.1.

For forlygter eller tågeforlygter:

Ved »komplet prøve« forstås selve den komplette lygte, herunder forkobling(er) og omgivende karrosseridele og lyskilder eller LED-moduler, som kan påvirke dens varmeafledning.

1.2.

for AFS:

»Komplet prøve«: hele højre- eller venstresiden af et system, der indeholder egne elektroniske lyskildereguleringer og/eller eventuelle forsynings- og funktionsenheder og omgivende karrosseridele og lygter, som kan påvirke dens varmeafledning. Hver af systemets installationsenheder og lygter og/eller eventuelle LED-moduler kan prøves separat.

b)	»Prøveeksemplar«: i det følgende enten den »komplette prøve« eller den installationsenhed, der prøves.

c)	»Lyskilde«: også den enkelte glødetråd i en glødetrådslyskilde, den enkelte LED-lyskilde, LED-modul eller de lysemitterende dele af en LED-lyskilde eller et LED-modul.

1.3.

Prøvningen skal udføres:

a)	I tør, stillestående luft ved en omgivende temperatur på 23 °C ± 5 °C, og prøveeksemplaret skal være monteret på et underlag, som repræsenterer korrekt montering på køretøjet.

I tilfælde af udskiftelige lyskilder: ved anvendelse af masseproducerede glødetrådslyskilder, som er ældet i mindst én time, eller masseproducerede gasudladningslyskilder, som er ældet i mindst 15 timer, eller masseproducerede LED-lyskilder og LED-moduler, som er ældet i mindst 48 timer, og som er nedkølet til den omgivende temperatur før påbegyndelse af prøvninger som specificeret i dette regulativ. De LED-moduler, der er leveret af ansøgeren, skal anvendes.

c)	I tilfælde af et AFS, der sikrer en tilpasning af fjernlyset, skal fjernlyset være i maksimal tilstand, når det er aktiveret.

1.4.

Det anvendte måleudstyr skal svare til det, som anvendes til typegodkendelsesprøvning. AFS eller dele heraf skal forud for de efterfølgende prøvningsprocedurer sættes i neutraltilstand.

Prøveeksemplaret skal bringes i anvendelse, uden at det afmonteres fra eller justeres i prøveopstillingen. Den anvendte lyskilde skal være en lyskilde af den kategori, der er specificeret for den pågældende forlygte.

2. PRØVNING AF DEN FOTOMETRISKE YDELSESSTABILITET

2.1.

Ren anordning

Anordningen bringes til at fungere i 12 timer som beskrevet i punkt 2.1.1 og kontrolleres som beskrevet i punkt 2.1.2.

2.1.1.

Prøvningsprocedure (1)

2.1.1.1.

Anordningen bringes til at fungere i det foreskrevne tidsrum, således at:

a)	I tilfælde, hvor en anordning er konstrueret til kun at levere en lysfunktion (fjernlys, nærlys eller tågeforlygte) og i forbindelse med nærlys kun en lysklasse, bringes den/de pågældende lyskilde/r til at lyse i det i punkt 2.1 specificerede tidsrum (2).

Hvis en anordning er konstrueret til at afgive nærlys og et eller flere fjernlys, eller i tilfælde af en forlygte med nærlys og tågeforlygte:

skal anordningen underkastes følgende cyklus i det foreskrevne tidsrum:

—	15 minutter med hovednærlyset tændt

—	5 minutter med alle funktioner tændt

ii)

Såfremt ansøgeren angiver, at forlygten er bestemt til anvendelse alene med nærlyset tændt eller alene med fjernlyset (-lysene) tændt (3), finder prøvningen sted i overensstemmelse hermed, således at man successivt aktiverer(1) nærlyset det halve af tiden og fjernlyset (-lysene) (samtidig) det halve af den tid, der foreskrives i punkt 2.1.

iii)

Hvis både nærlys og fjernlys frembringes af samme gasudladningslyskilde, er cyklussen:

—	15 minutter med nærlyset tændt

—	5 minutter med alle lyskilder, der bidrager til fjernlyset, tændt.

For AFS:

Hvis et prøveeksemplar leverer mere end én lygtefunktion eller nærlysklasse i henhold til dette regulativ: Såfremt ansøgeren erklærer, at hver af de for prøveeksemplaret specificerede funktioner eller nærlysklasser har sin/-e egen/egne lyskilde(r), der tændes selvstændigt(2), udføres prøven i overensstemmelse med disse vilkår, idet den mest strømforbrugende modus for hver enkelt specificeret funktion eller nærlysklasse aktiveres(1) successivt i samme (ligeligt fordelte) tidsrum specificeret i punkt 2.1.

ii)

I alle andre tilfælde(1), 2 underkastes prøveeksemplaret følgende prøvecyklus for hver modus i nærlysklasse C, nærlysklasse V, nærlysklasse E og nærlysklasse W, uanset hvilke modi der helt eller delvis leveres af prøveeksemplaret, i samme (ligeligt fordelte) tidsrum specificeret i punkt 2.1:

—	15 minutter, først med f.eks. den mest strømforbrugende modus i nærlysklasse C under vilkår ved kørsel på lige vej

—	5 minutter, med samme nærlysmodus som før tændt og herudover alle de af prøveeksemplarets lyskilder (4) tændt, som i henholdt til ansøgerens erklæring kan tændes samtidigt.

Når den specificerede (ligeligt fordelte) del af det i punkt 2.1 specificerede tidsrum er nået, gentages ovennævnte prøvecyklus, såfremt dette er relevant, på den anden, den tredje og den fjerde nærlysklasse i ovennævnte rækkefølge.

For forlygter med tågeforlygte og ét eller flere fjernlys:

skal forlygten underkastes følgende cyklus i det foreskrevne tidsrum:

—	15 minutter med tågeforlygte tændt

—	5 minutter med alle funktioner tændt.

ii)

Såfremt ansøgeren angiver, at forlygten er bestemt til anvendelse alene med tågeforlygten tændt eller alene med fjernlyset (-lysene) tændt(2), finder prøvningen sted i overensstemmelse hermed, således at man successivt aktiverer(1) tågeforlygten det halve af tiden og fjernlyset (-lysene) (samtidig) det halve af den tid, der foreskrives i punkt 2.1.

e)	I tilfælde hvor et prøveeksemplar omfatter andre sammenbyggede lysfunktioner, skal alle de enkelte funktioner tændes samtidigt i det i a) eller b) ovenfor specificerede tidsrum for de enkelte lygtefunktioner i henhold til fabrikantens specifikationer.

For forlygte med nærlys, ét eller flere fjernlys og en tågeforlygte:

skal forlygten underkastes følgende cyklus i det foreskrevne tidsrum:

—	15 minutter med hovednærlyset tændt

—	5 minutter med alle funktioner tændt.

ii)

Såfremt ansøgeren erklærer, at forlygten skal anvendes udelukkende med enten nærlyset eller fjernlyset/fjernlysene(2) tændt, gennemføres prøvningen i overensstemmelse hermed, således at hovednærlyset og derefter fjernlyset (-lysene) hver især aktiveres(1) i halvdelen af den i punkt 2.1 foreskrevne tid, mens tågeforlygten underkastes en cyklus, hvor den er slukket i 15 minutter og tændt i 5 minutter i halvdelen af tiden, og mens fjernlyset er tændt.

iii)

såfremt ansøgeren erklærer, at forlygten skal anvendes udelukkende med enten nærlyset eller tågeforlygten(2) tændt, gennemføres prøvningen i overensstemmelse hermed, således at hovednærlyset og derefter tågeforlygten hver især bringes til at fungere(1) i halvdelen af den i punkt 2.1 foreskrevne tid, mens fjernlyset (-lysene) underkastes en cyklus, hvor det er slukket i 15 minutter og tændt i 5 minutter i halvdelen af tiden, og mens hovednærlyset er tændt.

iv)

Såfremt ansøgeren erklærer, at forlygten skal anvendes udelukkende med enten nærlyset eller fjernlyset (-lysene)(2) eller tågeforlygten(2) tændt, gennemføres prøvningen i overensstemmelse hermed, således at hovednærlyset og derefter fjernlyset (-lysene) og derefter tågeforlygten hver især aktiveres(1) i en tredjedel af den i punkt 2.1. foreskrevne tid.

Hvis et nærlys er konstrueret til at give kurvelys med en ekstra lyskilde(r) eller LED-modul(er), skal denne lyskilde være tændt i et minut og slukket i ni minutter, mens kun nærlyset er aktiveret (se tillæg 1 til dette bilag).

Hvis forlygten har en række ekstra lyskilder, der anvendes til at frembringe kurvelys, skal prøven udføres med en kombination af lyskilde(r), som repræsenterer den vanskeligste driftstilstand.

h)	Hvis fjernlyset anvender flere lyskilder, og hvis ansøgeren erklærer, at en del af fjernlysstrålen (en af disse ekstra lyskilder) udelukkende vil blive brugt til korte signaler (overhalingsblink), skal prøvningen udføres uden denne del af fjernlyset.

2.1.1.2.

Prøvespænding

Spændingen tilføres prøveeksemplarets terminaler som følger:

Hvor der er tale om udskiftelige glødetrådslyskilder, der drives direkte med spænding leveret af køretøjets strømsystem:

Prøvningen skal udføres ved henholdsvis 6,3 V, 13,2 V eller 28,0 V, undtagen hvis ansøgeren specificerer, at prøveeksemplaret kan anvendes ved en anden spænding. I dette tilfælde skal prøvningen udføres med glødetrådslyskilden ved den højeste spænding, der kan anvendes.

b)	Hvor der er tale om udskiftelige gasudladningslyskilder: Prøvespændingen til den elektroniske lyskilderegulering eller til lyskilden, hvis forkoblingen er integreret i lyskilden, skal være 13,2 ± 0,1 volt for 12 V-netværkssystemer eller være specificeret i ansøgningen om godkendelse.

Hvor der er tale om ikke-udskiftelige lyskilder, der drives direkte med spænding leveret af køretøjets strømsystem: Alle målinger på lygteenheder, der er udstyret med ikke-udskiftelige lyskilder (glødetrådslyskilder og/eller andre lyskilder) foretages ved 6,3 V, 13,2 V, 28,0 V eller andre spændinger svarende til de af ansøgeren afgivne specifikationer for køretøjets spændingssystem.

Hvor der er tale om udskiftelige eller ikke-udskiftelige lyskilder, der forsynes uafhængigt af køretøjets forsyningsspænding og kontrolleres af systemet, eller om lyskilder forsynet via en forsynings- og funktionsenhed, anvendes ovenfor specificerede prøvespændinger på disse enheders indgangsklemmer. Prøvestationen kan forlange, at fabrikanten indleverer forsynings- og funktionsenheden eller den særskilte strømforsyning, der kræves til lyskilderne.

e)	LED-lyskilde(r) og LED-modul(er) måles ved henholdsvis 6,75 V, 13,2 V eller 28,0 V, hvis ikke andet er specificeret i den relevante regulativ. LED-lyskilde(r) og LED-modul(er), der drives af en elektronisk lyskilderegulering, skal måles som specificeret af ansøgeren.

Hvis signallygter er sammenbyggede, kombinerede eller gensidigt indbyggede med prøveeksemplaret og drives ved andre spændinger end de nominelle mærkespændinger på henholdsvis 6 V, 12 V eller 24 V, skal spændingen justeres som angivet af fabrikanten for at opnå, at lygten fungerer fotometrisk korrekt.

g)	For en gasudladningslyskilde skal prøvespændingen for forkoblingen eller for lyskilden, hvis forkoblingen er integreret i lyskilden, være 13,2 ± 0,1 volt for 12 V-netværkssystemer eller være specificeret i ansøgningen om godkendelse.

2.1.2.

Prøvningsresultater

2.1.2.1.

Visuel inspektion

Når forlygten er stabiliseret ved rumtemperatur, skal forlygtens lygteglas og et eventuelt udvendigt glas rengøres med en ren, fugtig bomuldsklud. Den inspiceres derefter visuelt; der må ikke være synlig skævhed, deformation, revnedannelse eller farveændring hverken i lygteglasset eller i et eventuelt udvendigt glas.

2.1.2.2.

Fotometrisk prøvning

For at opfylde kravene skal de fotometriske værdier efterprøves i følgende punkter:

2.1.2.2.1.

For forlygter med asymmetrisk lysbundt:

nærlys, undtagen AFS-system:

—	50 R – B 50 L – 25L2 for forlygter bestemt til højrekørsel

—	50 L – B 50 R – 25R2 for forlygter bestemt til venstrekørsel

nærlys, undtagen AFS-system:

Nærlysklasse C og enhver anden specificeret nærlysklasse:

50V, B50L og 25LL, hvis dette er relevant

Fjernlys: Imax-punktet.

Der kan foretages endnu en indstilling til korrektion for eventuel varmeforårsaget deformation af forlygtens sokkel (ændringen i afskæringslinjens position er omhandlet i punkt 3 i dette bilag).

Undtagen for punktet B 50 L kan der mellem de fotometriske egenskaber og værdierne målt inden prøvningen tillades en afvigelse på 10 %, heri medregnet tolerancerne for den fotometriske metode. Værdien målt i punkt B 50 L må ikke overstige den fotometriske værdi målt inden prøvningen med mere end 170 cd.

2.1.2.2.2.

for forlygter med symmetrisk lysbundt:

forlygte klasse C

—	nærlys: 50R – 50L – 0,50U/1,5L og 0,50U/1,5R.

—	fjernlys: Imax-punktet

For forlygter af klasse C, D og E:

—	nærlys: 0,86D/3,5R – 0,86D/3,5L – 0,50U/1,5L og 1,5R.

fjernlys: Imax-punktet

Der kan foretages endnu en indstilling til korrektion for eventuel varmeforårsaget deformation af forlygtens sokkel (ændringen i afskæringslinjens position er omhandlet i punkt 3 i dette bilag).

Undtagen for punkterne 0,50U/1,5L og 0,50U/1,5R kan der mellem de fotometriske egenskaber og værdierne målt inden prøvningen tillades en afvigelse på 10 %, heri medregnet tolerancerne for den fotometriske metode. Værdien målt ved punkterne 0,50U/1,5L og 0,50U/1,5R må ikke overstige den fotometriske værdi målt forud for prøvningen med mere end 255 cd.

2.1.2.2.3.

Ved tågeforlygter i klasse i linje 5 i punkt h = 0 og Imax-punktet i zone D.

Der kan foretages endnu en indstilling til korrektion for eventuel varmeforårsaget deformation af tågeforlygtens sokkel (ændringen i afskæringslinjens position er omhandlet i punkt 3 i dette bilag).

Mellem de fotometriske egenskaber og værdierne målt inden prøvningen kan der tillades en afvigelse på 10 %, heri medregnet tolerancerne for den fotometriske metode.

2.2.

Tilsmudset forlygte

Efter at være prøvet som foreskrevet i punkt 2.1 bringes forlygten til at fungere i én time som beskrevet i punkt 2.1.1 for alle funktioner eller nærlysklasser (5) efter at være forberedt som beskrevet i punkt 2.2.1 og kontrolleret som beskrevet i punkt 2.1.2; efter hver prøve sikres en tilstrækkelig afkølingsperiode.

2.2.1.

Klargøring af forlygten

2.2.1.1.

Prøveblanding

Jf. tillæg 2 til dette bilag.

2.2.1.2.

Påføring af prøveblandingen på forlygten

Prøveblandingen påføres jævnt på hele forlygtens lysemitterende flade, hvorefter man lader den tørre. Denne procedure gentages, indtil lysstyrken er faldet til 15-20 % af de værdier, som er målt for hvert af følgende punkter under de nedenfor beskrevne betingelser:

For forlygter med asymmetrisk lysbundt:

i)	Imax-punktet i nærlys/fjernlys og udelukkende i fjernlys

ii)	50 R og 50 V for en forlygte, der udelukkende frembringer nærlys, konstrueret til højrekørsel

iii)	50 L og 50 V for en forlygte, der udelukkende frembringer nærlys, konstrueret til venstrekørsel

iv)	50 V for nærlys af klasse C i AFS-system og enhver specificeret nærlysmodus.

for forlygter med symmetrisk lysbundt:

For klasse B-forlygter:

—	nærlys/fjernlys og fjernlys alene: Imax-punktet

—	nærlys alene: B 50 og 50 V

ii)

For forlygter af klasse C, D og E:

—	nærlys/fjernlys og fjernlys alene: Imax-punktet

—	nærlys alene: 0,50U/1,5L og 1,5R og 0,86D/V

for tågeforlygter:

—	Imax-punktet zone D.

3. PRØVNING FOR ÆNDRING I AFSKÆRINGSLINJENS LODRETTE BELIGGENHED UNDER VARMEINDVIRKNING

Denne prøvning består i at efterprøve, at afskæringslinjens lodrette forskydning under indvirkning af varme ikke overstiger en foreskreven værdi for en forlygte i drift som frembringer nærlys, for tågeforlygter eller, i tilfælde af AFS, for et system eller dele heraf, der udsender nærlys af klasse C (standardnærlys), eller for enhver specificeret nærlysmodus.

Efter at anordningen er prøvet i henhold til punkt 2, underkastes den prøvningen beskrevet i punkt 3.1 i dette bilag uden at fjernes fra eller flyttes i forhold til prøveopstillingen.

Hvis AFS består af mere end en lygteenhed eller mere end et kompleks af lygteenheder, der leverer en afskæring, udgør hver(t) af disse et prøveeksemplar i forbindelse med denne prøvning og skal prøves separat.

Hvis AFS har en bevægelig optisk del, er det kun den position, der ligger tættest på den gennemsnitlige lodrette vinkel og/eller den oprindelige position med hensyn til neutraltilstand, der anvendes ved denne prøvning.

Prøvningen foretages kun under betingelser, der med hensyn til signal-input svarer til kørsel på lige vej.

3.1.

Prøvningsprocedure

3.1.1.

Til denne prøvning indstilles spændingen som foreskrevet i punkt 2.1.1.2.

Prøvningen udføres i tør og stillestående luft ved en omgivende temperatur på 23 °C ± 5 °C.

Anordningen skal bringes i anvendelse, uden at den afmonteres fra eller genjusteres i forhold til prøveopstillingen. (Til denne prøvning indstilles spændingen som foreskrevet i punkt 2.1.1.2):

a)	ved anvendelse af en masseproduceret glødetrådslyskilde som indleveret sammen med anordningen, som er ældet i mindst 1 time

b)	ved anvendelse af masseproducerede LED-lyskilder og/eller LED-moduler som indleveret sammen med anordningen, som er ældet i mindst 48 timer

c)	ved anvendelse af en masseproduceret gasudladningslyskilde, som er ældet i mindst 15 timer.

3.1.2.

For anordninger med asymmetrisk lysbundt:

Positionen af afskæringslinjens vandrette del (mellem V-V og de lodrette linjer gennem punktet B 50 L for højrekørsel hhv. B 50 R for venstrekørsel) kontrolleres hhv. 3 minutter (r3) og 60 minutter (r60), efter at lygten har været i funktion.

3.1.3.

for forlygter med symmetrisk lysbundt: Positionen af afskæringslinjens vandrette del (mellem V-V og de lodrette linjer, der går gennem punkt 50 L og 50 R for forlygter af klasse BS, 3,5 L og 3,5 R for forlygter af klasse CS, DS og ES) kontrolleres henholdsvis i 3 minutter (r3) og 60 minutter (r60) efter at lygten har været i funktion.

3.1.4.

for tågeforlygter: Positionen af afskæringslinjen mellem et punkt beliggende 3,0° til venstre og et punkt beliggende 3,0 grader til højre for afskæringslinjen V-V kontrolleres henholdsvis 3 minutter (r3) og 60 minutter (r60) efter drift.

Måling af ændringen i afskæringslinjens position som beskrevet ovenfor kan udføres med enhver metode, som giver acceptabel nøjagtighed og reproducerbare resultater.

3.2.

Prøvningsresultater

3.2.1.

Resultatet, målt i milliradianer (mrad), anses for acceptabelt, hvis:

a)	for forlygter eller AFS den absolutte værdi Δ r1 = \| r3 — r60 \|, målt på anordningen ikke opad er over 1,0 mrad (Δ r1 ≤ 1,0 mrad) og ikke nedad er over 2,0 mrad (Δ r1 ≤ 2,0 mrad).

b)	for tågeforlygter den absolutte værdiΔ r1 = \| r3 — r60 \|, målt på denne anordning ikke overstiger 2,0 mrad (Δ r1 ≤ 2,0 mrad).

3.2.2.

Hvis resultatet imidlertid ikke opfylder kravene i punkt 3.2.1 og ikke overstiger værdierne i tabel A7-1, prøves yderligere et prøveeksemplar monteret i en prøveopstilling, som er repræsentativ for den korrekte montering på køretøjet, som beskrevet i punkt 3.1 efter tre på hinanden følgende gange at have gennemgået den nedenfor beskrevne cyklus for at stabilisere positionen af anordningens mekaniske dele:

a)	Anordningen bringes til at fungere i én time (spændingen indstilles som foreskrevet i punkt 2.1.1.2).

b)	Lygten slukkes i én time.

Efter disse tre cyklusser anses anordningen for acceptabelt, hvis de absolutte værdier Δr, målt i henhold til punkt 3.2 på dette yderligere prøveeksemplar, opfylder kravene i punkt 3.2.1.

Tabel A7-1

Bevægelsesværdier

Bevægelse	Anordning	Værdi
Opad	Forlygte eller AFS	1,5 mrad
Opad	Tågeforlygte	3,0 mrad
Nedad	Alle	3,0 mrad

Bilag 7 — Tillæg 1

Oversigt over driftsperioder i forbindelse med prøvning af stabilitet af fotometrisk ydelse

Forkortelser:	P:	nærlyslygte
	D:	fjernlyslygte (D1 + D2 betyder to fjernlys)
	F:	tågeforlygte
	:	en cyklus, hvor lygten er slukket i 15 min. og tændt i 5 min.
	:	en cyklus, hvor lygten er slukket i 9 min. og tændt i 1 min.

Alle de følgende sammenbyggede forlygter og tågeforlygter samt de tilføjede markeringssymboler tjener som eksempler og er ikke udtømmende.

P eller D eller F

P, D eller F

Ekstra lyskilde(r) eller LED-modul(er) til kurvelys

P+F eller P+D eller P+D1+D2 eller P+D+F eller P+D1+D2 + F

Ekstra lyskilde(r) eller LED-modul(er) til kurvelys
D eller F eller D1+D2 eller D+F
P

P/F eller P/D eller P/ D1+D2

D eller F eller D1+D2
P
Ekstra lyskilde(r) eller LED-modul(er) til kurvelys

D+F eller D1+D2 +F

Ekstra lyskilde(r) eller LED-modul(er) til kurvelys
D eller D1+D2
F

D/F eller D1+D2/F

D eller D1+D2
F
Ekstra lyskilde(r) eller LED-modul(er) til kurvelys

P/D+F eller P/D1+D2+F

F
D eller D1+D2
P
Ekstra lyskilde(r) eller LED-modul(er) til kurvelys

P+D/F eller P+D1+D2/F

F
D eller D1+D2
P
Ekstra lyskilde(r) eller LED-modul(er) til kurvelys

P/D/F eller P/D1+D2/F

F
D eller D1+D2
P
Ekstra lyskilde(r) eller LED-modul(er) til kurvelys

Bilag 7 — Tillæg 2

Prøvningsblanding til tilsmudsede forlygter

1. For anordninger med udvendigt lygteglas af glas:

Blandingen af vand og forurenende stof, som skal påføres anordningen, skal bestå af:

a)	9 vægtdele kvartssand med kornstørrelse 0-100 μm

b)	1 vægtdel vegetabilsk kulstøv fremstillet af bøgetræ med kornstørrelse 0-100 μm

c)	0,2 vægtdele NaCMC (6) og

d)	5 vægtdele natriumchlorid (99 % rent)

e)	en passende mængde destilleret vand med en specifik ledningsevne på ≤1 S/m.

Blandingen må højst være 14 dage gammel.

2. For anordninger med udvendigt lygteglas af plast:

Blandingen af vand og forurenende stof, som skal påføres anordningen, skal bestå af:

a)	9 vægtdele kvartssand med kornstørrelse 0-100 μm

b)	1 vægtdel vegetabilsk kulstøv fremstillet af bøgetræ med kornstørrelse 0-100 μm

c)	0,2 vægtdel NaCMC (6), samt

d)	5 vægtdele natriumchlorid (99 % rent)

e)	13 vægtdele destilleret vand med specifik ledningsevne ≤ 1 mS/m og

f)	2 ± 1 vægtdråber overfladeaktivt stof (7).

Blandingen må højst være 14 dage gammel.

(1) Prøvningsplanen er angivet i bilag 7, tillæg 1.

(2) Hvis den prøvede forlygte omfatter lyssignallygter, skal sidstnævnte være tændt under hele prøvningen dog undtaget en eventuel kørelyslygte. Er der tale om en retningsviserblinklygte, skal dennes blinkfunktion være aktiveret med et tændt/slukket tidsforhold på ca. én til én.

(3) Hvis to eller flere lyskilder er tændt samtidigt ved blink med forlygterne, skal dette ikke anses for normal brug af lyskilder.

(4) Alle lyskilder til lysfunktioner tages i betragtning, også selv om der ikke ansøges om godkendelse af dem i henhold til dette regulativ, med undtagelse af lyskilder omfattet af fodnote 3.

(5) Der ses i givet fald bort fra nærlys af klasse W for lygteenheder, der leverer eller bidrager til andre nærlysklasser eller nærlysfunktioner.

(6) NaCMC står for natriumsaltet af carboxymethylcellulose, også betegnet CMC. Den i smudsblandingen anvendte NaCMC skal have en substitutionsgrad (DS) på 0,6-0,7 og en viskositet på 200-300 cP af en 2 % opløsning ved 20 °C.

(7) Tolerancen på mængdeangivelsen er nødvendig for, at smudsblandingen spreder sig korrekt over hele plastlygteglasset.

BILAG 8

Krav til vejbelysningsanordninger (undtagen kurvelyslygter) med lygteglas af plast — prøvning af lygteglas eller materialeprøver

1. GENERELLE ADMINISTRATIVE KRAV:

1.1.

Der udarbejdes en prøvningsrapport på grundlag af dette bilag, som omfatter de prøvninger og prøvningsresultaterne, der er beskrevet nedenfor i punkt 3.1-3.5. Denne rapport tilføjes til prøvningsrapporten for den anordning, der er genstand for godkendelsesansøgningen og til dennes dokumentation.

Den vejbelysningsanordning, der anvendes til denne prøvning, skal angives i prøvningsrapporten.

1.2.

Hver ansøgning om godkendelse skal være ledsaget af:

1.2.1.

til prøvning af det plastmateriale, som lygteglasset er fremstillet af: 14 stk. lygteglas

1.2.1.1.

10 af disse lygteglas kan erstattes af 10 materialeprøver, som måler mindst 60 x 80 mm og har flad eller konveks ydre overflade og i midten et omtrent fladt areal (krumningsradius mindst 300 mm), som måler mindst 15 x 15 mm

1.2.1.2.

hver(t) sådan(t) lygteglas eller materialeprøve skal være fremstillet med den metode, som vil blive anvendt til massefabrikation

1.2.2.

en eventuel optisk enhed, hvorpå lygteglassene kan monteres efter fabrikantens anvisninger.

1.2.3.

Til prøvning af ultraviolet lystransmitterende plastdeles bestandighed over for UV-stråling fra LED-moduler i forlygten:

Et prøveeksemplar af hvert af de relevante materialer, der anvendes i vejbelysningsanordningen, eller en prøve af en vejbelysningsanordning indeholdende disse. Hver materialeprøve skal have samme fremtræden og eventuel overfladebehandling, som påtænkes anvendt i den forlygte, der søges godkendt.

Det er ikke nødvendigt at prøve indvendige materialers bestandighed over for lyskildestråling, hvis der ikke anvendes andre LED-moduler end typen med lav uv-stråling i henhold til bilag 9, eller hvis de relevante dele af anordningen afskærmes mod uv-stråling, f.eks. med glasfiltre.

2. GENERELLE FORSKRIFTER

2.1.

Prøver, som indleveres i henhold til punkt 1.2, skal opfylde forskrifterne i punkt 3.1 til 3.6.

2.2.

De to prøver af komplette vejbelysningsanordninger, som indleveres i henhold til punkt 3.1.3.4 i dette regulativ, og som omfatter lygteglas af plast, skal hvad angår lygteglassets materiale opfylde forskrifterne i punkt 3.7.

2.3.

Prøverne (lygteglas af plast eller materialeprøverne) skal, med den eventuelle optiske enhed, som de er bestemt til anvendelse sammen med, underkastes godkendelsesprøvning i den kronologiske rækkefølge, som er angivet i tabel A8-1.

2.4.

Kan lygtefabrikanten imidlertid godtgøre, at produktet allerede har bestået de i punkt 3.1 til 3.5 nedenfor foreskrevne prøvninger eller tilsvarende prøvninger i henhold til et andet regulativ, behøver de pågældende prøvninger ikke gentages; kun de i tabel A8-2 foreskrevne prøvninger er påbudt.

3. SÆRLIGE PRØVNINGSFORSKRIFTER

3.1.

Bestandighed mod temperaturudsving

3.1.1.

Tre nye prøver (lygteglas) gennemgår fem cykliske forløb af temperatur- og fugtighedsændring (RH = relativ fugtighed) i henhold til følgende program:

a)	3 timer ved 40 °C ± 2 °C og 85-95 % RH

b)	1 time ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH

c)	15 timer ved –30 °C ± 2 °C

d)	1 time ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH

e)	3 timer ved 80 °C ± 2 °C

f)	1 time ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH

Inden denne prøvning skal prøverne opbevares ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH i mindst fire timer.

Bemærk:

Perioderne på én time ved 23 °C ± 5 °C skal indbefatte de overgangsperioder fra den ene temperatur til den anden, som er nødvendige for at undgå temperaturchok.

3.1.2.

Fotometriske målinger

3.1.2.1.

Der foretages fotometriske målinger på prøverne før og efter prøvningen.

3.1.2.2.

Disse målinger foretages ved hjælp af en standardlyskilde (étalon) og/eller LED-modul(er) eller, hvis det er relevant, en standardgasudladningslyskilde, som forefindes i vejbelysningsanordningen, i følgende punkter:

For klasse A, B og D:

—	B 50 L og 50 R for nærlyset (B 50 R og 50 L for forlygter bestemt til venstrekørsel)

—	Imax for fjernlys.

For AFS:

—	B50L og 50V for nærlys af klasse C

—	Imax for systemets fjernlys.

For klasse BS, CS, DS og ES:

—	B 50, 50L og 50R for forlygter af klasse B, 0,86D/3,5R, 0,86D/3,5L, 0,50U/1,5L og 1,5R for forlygter af klasse CS, DS og ES til nærlyset eller fjernlys-/nærlyslygte

—	Imax for fjernlysets lysbundt fra fjernlyslygte eller fra nærlys-/fjernlyslygte.

For tågeforlygter:

—	skæringspunktet for linjen V-V og linje 6 og

—	skæringspunktet for linjen VV og linje 4.

3.1.2.3.

Resultater

Afvigelsen mellem de fotometriske værdier, målt på hver prøve før og efter prøvning, må ikke være over 10 %, heri medregnet tolerancerne for den fotometriske metode.

3.2.

Bestandighed mod stoffer i atmosfæren og kemiske stoffer

3.2.1.

Bestandighed mod stoffer i atmosfæren

Tre nye prøver (lygteglas eller materialeprøver) udsættes for bestråling fra en kilde med spektral energifordeling svarende til et sort legeme med en temperatur mellem 5 500 K og 6 000 K. Mellem kilden og prøverne anbringes passende filtre, som giver størst mulig reduktion af strålingen med bølgelængde under 295 nm og over 2 500 nm. Prøverne udsættes for en belysningseffekt på 1 200 W/m(2) ± 200 W/m(2) i et tidsrum, som bevirker, at de modtager en lysenergi på 4 500 MJ/m(2) ± 200 MJ/m(2). Inden for afdækningen skal temperaturen, målt på det sorte panel, som er anbragt i niveau med prøverne, være 50 °C ± 5 °C. For at sikre ensartet eksponering skal prøverne rotere omkring strålingskilderne med mellem 1 og 5 o./min.

Prøverne overbruses med destilleret vand med specifik ledningsevne mindre end 1 mS/m ved en temperatur på 23 °C ± 5 °C i henhold til følgende cyklus:

overbrusning: 5 minutter tørring: 25 minutter.

3.2.2.

Bestandighed mod kemiske stoffer

Efter udførelse af den i punkt 3.2.1 beskrevne prøvning og den i punkt 3.2.3.1 beskrevne måling behandles den ydre overflade af de tre nævnte prøver som beskrevet i punkt 3.2.2.2 med den i punkt 3.2.2.1 foreskrevne blanding.

3.2.2.1.

Prøveblanding

Prøveblandingen består af 61,5 % n-heptan, 12,5 % toluen, 7,5 % tetrachlorethan, 12,5 % trichlorethylen og 6 % xylen (de angivne procenttal er % v/v).

3.2.2.2.

Påføring af prøveblandingen

Et stykke bomuldsklud (ifølge ISO 105) gennemvædes til mætning med den i punkt 3.2.2.1 angivne blanding og lægges efter højst 10 sekunder på prøvens ydre overflade i et tidsrum af 10 minutter med et tryk på 50 N/cm2, svarende til en kraft på 100 N på et prøveareal på 14 x 14 mm.

Inden for denne 10 minutters periode gennemvædes stofpuden igen med blandingen, således at sammensætningen af den påførte væske til stadighed er identisk med den foreskrevne prøveblanding.

I påføringsperioden er det tilladt at kompensere for det tryk, der påføres prøven, for at forebygge revnedannelse.

3.2.2.3.

Rengøring

Efter afslutning af påføringen af prøveblandingen tørres prøverne i fri luft og vaskes derefter med den i punkt 3.4.1 beskrevne opløsning. (Bestandighed over for detergenter) ved 23 ± 5 °C.

Derefter skylles prøverne grundigt med destilleret vand med et indhold af urenheder på højst 0,2 % ved 23 °C± 5 °C og aftørres derefter med en blød klud.

3.2.3.

Resultater

3.2.3.1.

Efter prøvning for bestandighed over for stoffer i atmosfæren skal prøvernes ydre overflade være uden revner, ridser, skår og deformation, og middelafvigelsen i transmission

, målt på de tre prøver efter metoden beskrevet i tillæg 2 til dette bilag, må ikke være over 0,020 (Δtm < 0,020).

3.2.3.2.

Efter prøvning for bestandighed mod kemiske stoffer må prøverne ikke frembyde spor af kemisk misfarvning, som kan forventes at ville påvirke lysstrømspredningen, hvis middelværdiafvigelse

, målt på de tre prøver efter metoden beskrevet i tillæg 2 til dette bilag, ikke må være over 0,020 (Δdm ≤ 0,020).

3.3.

Modstandsdygtighed over for lyskildestråling

Om nødvendigt foretages følgende prøve:

Flade prøver af hver enkelt af vejbelysningsanordningens lystransmitterende plastdele udsættes for lys fra lyskilden. Parametrene, som f.eks. disse prøvers vinkler og afstande, skal være de samme som i vejbelysningsanordningen. Prøverne skal have samme farve og eventuel overfladebehandling som delene i vejbelysningsanordningen.

Efter 1 500 timers kontinuerlig drift skal en ny lyskilde opfylde de kolorimetriske forskrifter for det transmitterede lys, og prøvernes overflader skal være uden revner, ridser, afskalninger eller deformation.

Det er ikke nødvendigt at prøve indvendige materialers bestandighed over for UV-stråling, hvis der anvendes lyskilder i henhold til FN-regulativ nr. 37 og/eller gasudladningslyskilder af typen med lav UV-stråling og/eller LED-moduler af typen med lav UV-stråling, eller hvis de relevante dele af systemet afskærmes mod UV-stråling, f.eks. med glasfiltre.

3.4.

Bestandighed mod detergenter og carbonhydrider

3.4.1.

Bestandighed mod detergenter

Den ydre overflade af de tre prøver (lygteglas eller materialeprøver) opvarmes til 50 °C ± 5 °C og nedsænkes derefter i fem minutter i en blanding, hvis temperatur holdes på 23 °C ± 5 °C, og som består af 99 dele destilleret vand med et indhold af urenheder på højst 0,02 %, og én del alkylarylsulfonat.

Efter udførelse af prøvningen tørres prøverne ved 50 °C ± 5 °C. Prøvernes overflade rengøres med en fugtig klud.

3.4.2.

Bestandighed mod carbonhydrider

Den ydre overflade af disse tre prøver indgnides derefter let i ét minut med en bomuldsklud gennemvædet med en blanding af 70 % n-heptan og 30 % toluen (% v/v) og tørrer derefter i fri luft.

3.4.3.

Resultater

Efter successiv udførelse af ovenstående to prøvninger må den gennemsnitlige afvigelse i transmissionen

, målt på de tre prøver efter den i tillæg 2 beskrevne metode, ikke være over 0,010 (Δtm ≤ 0,010).

3.5.

Bestandighed mod mekanisk nedbrydning

3.5.1.

Metode til mekanisk nedbrydning

Ydersiden af de tre nye prøver (lygteglas) udsættes for ensartet mekanisk nedbrydning med den i tillæg 3 beskrevne metode.

3.5.2.

Resultater

Efter prøven skal afvigelserne:

i transmission:

og i spredning:

med den i tillæg 2 beskrevne metode i det område, der foreskrives i punkt 1.2.1.1. Gennemsnitsværdien for de tre prøveeksemplarer skal være således, at:

Δtm < 0,100;

Δdm < 0,050.

3.6.

Prøvning for vedhæftning af eventuel coating

3.6.1.

Prøvens forberedelse

I et areal på 20 mm x 20 mm af lygteglassets coatede overflade indridses med barberblad eller nål en inddeling bestående af kvadrater på ca. 2 mm x 2 mm. Trykket på barberbladet eller nålen skal være tilstrækkeligt til i hvert fald at skære gennem coatingen.

3.6.2.

Beskrivelse af prøvningen

Der benyttes klæbebånd med en vedhæftningsstyrke på 2 N/(cm bredde) ± 20 %, målt under de standardbetingelser, der foreskrives i tillæg 4. Klæbebåndet, hvis bredde skal være mindst 25 mm, trykkes i mindst fem minutter mod den overflade, der er forberedt som beskrevet i punkt 3.6.1.

Derefter belastes enden af klæbebåndet på en sådan måde, at vedhæftningskraften til overfladen afbalanceres af en kraft vinkelret på denne overflade. På dette stadium skal klæbebåndet afrives med en konstant hastighed af 1,5 m/s ± 0,2 m/s.

3.6.3.

Resultater

Der må ikke være væsentlig beskadigelse af det inddelte areal. Der tillades beskadigelse af skæringspunkterne mellem kvadraterne eller ved kanterne af udskæringen, forudsat at det beskadigede område ikke udgør mere end 15 % af det inddelte område.

3.7.

Prøvning af komplet vejbelysningsanordning med lygteglas af plast

3.7.1.

Bestandighed mod mekanisk nedbrydning af lygteglassets overflade

3.7.1.1.

Prøvninger

Lygteglasset i prøve nr. 1 underkastes den i punkt 3.5.1 ovenfor beskrevne prøvning.

3.7.1.2.

Resultater

3.7.1.2.1

For klasse A, B, D og AFS må resultaterne af de fotometriske målinger, der er udført på forlygten i henhold til dette regulativ, efter prøvningen ikke være:

a)	mere end 30 % over de maksimalværdier, der foreskrives for punkterne B 50 L og HV, og højst 10 % under de mindsteværdier, der foreskrives for punkt 75 R (for forlygter bestemt til venstrekørsel anvendes punkterne B 50 R, HV og 75 L).

eller

b)	mere end 10 % under de mindsteværdier, der foreskrives for HV, for en forlygte, der kun frembringer fjernlys.

3.7.1.2.2.

For klasse BS, CS, DS og ES må resultaterne af de fotometriske målinger, der er udført på forlygten i henhold til dette regulativ, efter prøvningen ikke være:

a)	mere end 30 % over de maksimumværdier, der foreskrives for punkt HV, og ikke mere end 10 % under de minimumsværdier, der foreskrives for punkt 50 L og 50 R for forlygter af klasse BS, 0,86D/3,5R og 0,86D/3,5L for forlygter af klasse CS, DS og ES,

eller

b)	mere end 10 % under de mindsteværdier, der foreskrives for HV, for en forlygte, der kun frembringer fjernlys.

3.7.1.2.3.

For tågeforlygter må resultaterne af de fotometriske målinger, der foreskrives for linje 2 og 5, efter prøvningen ikke overstige de foreskrevne maksimumsværdier med mere end 30 %.

3.7.2.

Prøvning for vedhæftning af eventuel coating

Lygteglasset i prøve nr. 2 underkastes den i punkt 3.6 beskrevne prøvning.

4. KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

4.1.

Hvad angår de til lygteglassene anvendte materialer anses vejbelysningsanordningerne eller installationsenhederne i en serie at opfylde forskrifterne i dette regulativ, såfremt:

4.1.1.

prøvernes yderside efter prøvning for bestandighed mod kemiske stoffer og prøvning for bestandighed mod detergenter og carbonhydrider ikke frembyder revner, skår eller deformation, som er synlig for det blotte øje (se punkt 3.2.2, 3.4.1 og 3.4.2)

4.1.2.

de fotometriske værdier i de i punkt 3.7.1.2. beskrevne målepunkter efter udførelse af prøvningen i punkt 3.7.1.1. er inden for de grænser for produktionens overensstemmelse, som foreskrives i dette regulativ.

4.2.

Opfylder prøvningsresultaterne ikke kravene, gentages prøvningerne på endnu en prøve af vejbelysningsanordningerne, udtaget på tilfældig måde.

Bilag 8 — Tillæg 1

Materialeprøvningernes kronologiske rækkefølge

A. Prøvning af plastmaterialer (lygteglas eller materialeprøver, som er indleveret i henhold til punkt 1.2).

Tabel A8-1

Materialeprøvningernes kronologiske rækkefølge

Prøver

Lygteglas eller materialeprøver

Lygteglas

Prøvninger

Begrænset fotometri

Temperaturændring

Begrænset fotometri

Transmissionsmåling

Spredningsmåling

Stoffer i atmosfæren

Transmissionsmåling

Kemiske agenser

Spredningsmålinger

Detergenter

Carbonhydrider

Transmissionsmåling

Nedbrydning

Transmissionsmåling

Spredningsmåling

Vedhæftning

Modstandsdygtighed over for lyskildestråling (*1)

Tabel A8-2

Prøvning af komplette anordninger eller dele heraf (indleveret i henhold til punkt 3.1.3.4 i dette regulativ).

Prøvninger	Komplette anordninger, systemer eller dele heraf
	Prøveeksemplar nr.
	1	2
Nedbrydning	X
Fotometri	X
Vedhæftning		X

Bilag 8 — Tillæg 2

Metode til måling af lysspredning og -transmission

1. UDSTYR (se figur A8-I)

Lysstrålen fra en kollimator K med halv divergens β/2 = 17,4 x 10(4) rd begrænses af en membran Dτ, som har en åbning på 6 mm, op mod hvilken prøveholderen anbringes.

En konvergent akromatisk lygteglas L2, korrigeret for sfærisk aberration, forbinder blænderen Dτ med modtageren R; diameteren af lygteglasset L2 skal være således, at den ikke afblænder det fra prøven spredte lys inden for en kegle, hvis halve topvinkel er β/2 = 14°.

En ringblænde DD med vinklerne αo/2 = 1° og αmax /2 = 12° anbringes i et billedbrændplan af lygteglasset L2.

Den uigennemsigtige centrale del af blænderen er nødvendig for at eliminere lys, som kommer direkte fra lyskilden. Blænderens centrale del skal kunne fjernes fra lysstrålen på en sådan måde, at den kan føres tilbage nøjagtigt i udgangsstillingen.

Afstanden L2 Dτ og brændvidden F2 (1) af lygteglasset L2 skal være valgt således, at billedet af Dτ fuldstændig dækker modtageren R.

Sættes den initiale indfaldende flux til 1 000 enheder, skal den absolutte præcision af hver aflæsning være bedre end 1 enhed.

2. MÅLINGER

Der foretages følgende aflæsninger:

Tabel A8-3

Aflæsninger

Aflæsning	Med prøve	Med den centrale del af DD	Repræsenteret mængde
T1	Nej	Nej	Indfaldende flux i første aflæsning
T2	Ja (før prøvning)	Nej	Lysstrøm afgivet af det nye materiale i et felt på 24°
T3	Ja (efter prøvning)	Nr.	Lysstrøm afgivet af det nye materiale i et felt på 24°
T4	Ja (før prøvning)	Ja	Flux spredt af det nye materiale
T5	Ja (efter prøvning)	Ja	Flux spredt af det prøvede materiale

Bilag 8 — Tillæg 3

Metode til sprøjteprøvning

1. PRØVNINGSUDSTYR

1.1.

Sprøjtepistol

Den anvendte sprøjtepistol skal være udstyret med en dyse på 1,3 mm i diameter, som giver mulighed for en væskestrømningshastighed på 0,24 ± 0,02 l/min. og et arbejdstryk på 6,0 bar –0/+0,5 bar.

Under disse arbejdsbetingelser skal der på den overflade, der udsættes for nedbrydning, fremkomme et blæsemønster med en diameter på 170 mm ± 50 mm i en afstand af 380 mm ± 10 mm fra dysen.

1.2.

Prøveblanding

Prøveblandingens sammensætning er følgende:

a)	Kvartssand med hårdhed 7 på Mohr-skalaen og kornstørrelse mellem 0 og 0,2 mm samt tilnærmelsesvis normal fordeling, samt skarpkantethedsfaktor 1,8 til 2.

b)	vand med hårdhed ikke over 205 g/m(3) i en blanding bestående af 25 g sand pr. liter vand.

2. PRØVNING

Lygteglassets ydre overflade udsættes én eller flere gange for den sandstråle, der frembringes som ovenfor beskrevet. Sandstrålen rettes omtrent vinkelret mod den overflade, som skal prøves.

Nedbrydningen kontrolleres ved hjælp af en eller flere prøver af glas, der anbringes som reference tæt ved det lygteglas, som prøves. Blandingen påsprøjtes, indtil ændringen i lysspredning på prøven eller prøverne, målt ved den i tillæg 2 beskrevne metode, er sådan, at:

Der kan anvendes flere referenceprøver for at kontrollere, at hele den prøvede overflade er ensartet nedbrudt.

Bilag 8 — Tillæg 4

Adhæsionsprøve for klæbebånd

1. FORMÅL

Med metoden bestemmes den lineære vedhæftningskraft af et klæbebånd til en glasplade under standardbetingelser.

2. PRINCIP

Måling af den kraft, det kræver at løsrive et klæbebånd fra en glasplade i en vinkel på 90°.

3. FORESKREVNE ATMOSFÆREBETINGELSER

Den omgivende luft skal have en temperatur på 23 °C ± 5 °C og 65 ± 15 % RH.

4. PRØVEEMNER

Inden prøvning skal prøverullen af klæbebånd konditioneres i 24 timer i den foreskrevne atmosfære (se punkt 3).

Fra hver rulle prøves fem prøveeksemplarer, hver med en længde på 400 mm. De tre første vindinger på rullen kasseres, før prøveeksemplarerne aftages.

5. FREMGANGSMÅDE

Prøvningen finder sted i de i punkt 3 foreskrevne atmosfærebetingelser.

De fem prøveobjekter udtages ved, at klæbebåndet udrulles radialt med en hastighed på ca. 300 mm/s, hvorefter prøveobjekterne inden for 15 sekunder påføres på følgende måde:

Klæbebåndet anbringes gradvist på glasset, idet det påføres med en langsgående let gnidende bevægelse af fingeren uden overdrevent tryk, således at der ikke efterlades luftbobler mellem klæbebåndet og glaspladen.

Prøven henligger i 10 minutter under de foreskrevne atmosfæriske betingelser.

Træk ca. 25 mm af prøveobjektet fri af pladen i et plan vinkelret på prøveeksemplarets akse.

Fastgør pladen og fold den frie ende af klæbebåndet tilbage i en vinkel på 90°. Påvirk prøven med en kraft således, at skillelinjen mellem klæbebånd og plade er vinkelret på denne kraft og vinkelret på pladen.

Træk, så klæbebåndet løsnes med en hastighed på 300 mm/s ± 30 mm/s, og registrer den kraft, som kræves dertil.

6. RESULTATER

De fem målte værdier ordnes i rækkefølge, og medianværdien beregnes. Denne værdi udtrykkes i Newton pr. cm bredde af klæbebåndet.

(*1) Denne prøvning vedrører tågeforlygter udstyret med gasudladningslyskilder, forlygter og AFS.

(1) For L2 anbefales en brændvidde på ca. 80 mm.

BILAG 9

Krav til LED-moduler og vejbelysningsanordninger (undtagen kurvelyslygter), herunder LED-moduler og/eller LED-lyskilder

1. GENERELLE KRAV TIL LED-MODULER

1.1.

Hver af de indleverede LED-moduler skal være i overensstemmelse med de relevante krav i dette regulativ, når de prøves med eventuelt medfølgende elektronisk lyskilderegulering.

1.2.

LED-moduler skal være således konstrueret, at de ved normal brug er og forbliver funktionsdygtige. De må heller ikke frembyde andre konstruktions- eller fremstillingsfejl. Et LED-modul anses for ikke at opfylde kravene, hvis én af LED'erne ikke opfylder kravene.

1.3.

LED-moduler skal være manipulationssikrede.

1.4.

Udtagelige LED-moduler skal være konstrueret således:

1.4.1.

at de fotometriske krav til forlygten eller AFS-systemet er opfyldt, når LED-modulet udtages og udskiftes med et andet modul leveret af ansøgeren og mærket med samme identifikationskode for lyskildemodulet

1.4.2.

at LED-moduler med forskellige identifikationskoder for lyskildemodulerne inden i samme lygtehus, ikke er indbyrdes udskiftelige.

2. FREMSTILLING AF LED-MODULER

2.1.

LED'erne på LED-modulet skal være forsynet med egnede fastgørelseselementer.

2.2.

Fastgørelseselementerne skal være solide og godt fastgjort til LED'erne og LED-modulet.

3. PRØVNINGSBETINGELSER

3.1.

Gennemførelse

3.1.1.

Alle prøveeksemplarer prøves som foreskrevet i punkt 4.

3.1.2.

Arten af lyskilde i et LED-modul skal være lysemitterende dioder (LED) som defineret i punkt 2.7.1 i regulativ nr. 48, navnlig hvad angår elementet synlig stråling. Andre slags lyskilder er ikke tilladt.

3.2.

Driftsforhold

3.2.1.

Driftsbetingelser for LED-moduler

Alle prøveeksemplarer prøves under de forhold, som er foreskrevet i punkt 4.6.4 i dette regulativ. Hvis andet ikke er specificeret i dette bilag, skal LED-modulerne prøves inden i anordningen som indleveret af fabrikanten.

3.2.2.

Driftsbetingelser for LED-lyskilder

Alle prøveeksemplarer prøves under de forhold, som er foreskrevet i punkt 4.6.3 i dette regulativ.

3.2.3.

Omgivende temperatur

For så vidt angår måling af elektriske og fotometriske egenskaber, skal anordningen anvendes i tør, stillestående luft ved en omgivende temperatur på 23 °C ± 5 °C.

3.3.

Holdbarhed

På ansøgers anmodning bringes LED-modulet i drift i 15 timer og nedkøles til omgivende temperatur, før de i dette regulativ foreskrevne prøvninger påbegyndes.

4. SÆRLIGE FORSKRIFTER OG PRØVNINGER

4.1.

Farvegengivelse

4.1.1.

Rødniveau

Ud over bestemmelserne i punkt 4.16 i dette regulativ

skal mindsteniveauet af rødt i lyset fra et LED-modul eller en anordning med indbygget LED-modul(er) målt ved 50 V for forlygter og AFS være således at:

hvor:

Ee(λ)	(enhed: W) er strålingsfluxens fordeling over spektret
V(λ) (enhed: 1)	er den spektrale visuelle følsomhed
(λ)	(enhed: nm) er bølgelængden.

Denne værdi beregnes ved hjælp af intervaller fra et nanometer.

4.2.

Uv-stråling

UV-strålingen fra et LED-modul med lav UV skal være således at:

hvor:

S(λ) (enhed: 1)	er den spektrale vægtningsfunktion
km = 683 lm/W	er den maksimale værdi af strålingens lyseffektivitet.

(Definitioner på andre symboler ses i punkt 4.1.1).

Denne værdi beregnes ved hjælp af intervaller fra et nanometer. UV-strålingen vægtes efter de værdier, som er angivet i tabel A9-1:

Tabel A9-1

UV-værdierne i tabellen er i overensstemmelse med »IRPA/INIRC Guidelines on limits of exposure to ultraviolet radiation«. De valgte bølgelængder (i nanometre) er repræsentative; andre værdier bør interpoleres.

	S(λ)		S(λ)		S(λ)
250	0,430	305	0,060	355	0,00016
255	0,520	310	0,015	360	0,00013
260	0,650	315	0,003	365	0,00011
265	0,810	320	0,001	370	0,00009
270	1,000	325	0,00050	375	0,000077
275	0,960	330	0,00041	380	0,000064
280	0,880	335	0,00034	385	0,000053
285	0,770	340	0,00028	390	0,000044
290	0,640	345	0,00024	395	0,000036
295	0,540	350	0,00020	400	0,000030
300	0,300

4.3.

Temperaturstabilitet for anordninger med LED-lyskilde(r) og/eller LED-modul(er)

4.3.1.

Lysstyrke

4.3.1.1.

Efter 1 minuts drift ved den specifikke funktion foretages en fotometrisk måling af anordningen i det prøvningspunkt, som er angivet nedenfor. For disse målinger kan indstillingen være omtrentlig, men skal fastholdes før og efter måling af forholdet.

Prøvningspunkter, der skal måles:

Nærlys	25R for forlygter af klasse A, B og D
	50V for forlygter i klasse AS, BS, CS, DS, ES
	25RR for AFS
Fjernlys	H — V
Tågeforlygter	vandret 0° lodret 2,5°D

4.3.1.2.

Lygten skal forblive i drift, indtil der er opnået fotometrisk stabilitet. Det øjeblik, hvor fotometrisk stabilitet indtræder, defineres som det tidspunkt, hvor den fotometriske værdi varierer mindre end 3 % i en periode på 15 minutter. Når der er opnået stabilitet, foretages der indstilling for fuldstændig fotometri i overensstemmelse med forskrifterne for den pågældende anordning. Der kræves fotometri af lygten i alle prøvningspunkter for den pågældende anordning.

4.3.1.3.

Forholdet mellem værdierne i de fotometriske prøvningspunkter bestemt i punkt 4.3.1.1 og værdierne bestemt i punkt 4.3.1.2 beregnes.

4.3.1.4.

Når der er opnået fotometrisk stabilitet, anvendes det ovenfor beregnede forhold på hvert af de øvrige prøvningspunkter, således at der udformes en ny fotometrisk tabel, som beskriver den fuldstændige fotometri baseret på et minuts drift.

4.3.1.5.

De værdier for lysintensiteten, som måles efter 1 minut og efter opnåelse af fotometrisk stabilitet, skal opfylde minimums- og maksimumskravene.

4.3.2.

Farve

Farven af de udsendte lys målt efter ét minut og efter opnåelse af fotometrisk stabilitet, som beskrevet i punkt 4.3.1.2, skal begge ligge inden for de påkrævede farvegrænser.

5. MÅLINGEN AF DEN OBJEKTIVE LYSSTRØM FOR DE(T) LED-MODUL(ER), SOM FREMBRINGER HOVEDNÆRLYSET, SKAL UDFØRES SOM FØLGER:

5.1.

LED-modulerne skal være konfigureret som beskrevet i de tekniske forskrifter i punkt 3.1.3 i dette regulativ. Optiske elementer (sekundær optik) skal fjernes af den tekniske tjeneste på ansøgerens anmodning ved brug af værktøj. Denne procedure og betingelserne under målingerne som beskrevet nedenfor, skal angives i prøvningsrapporten.

5.2.

Ansøgeren skal indsende ét modul af hver type sammen med eventuelt udstyr til lyskilderegulering og tilstrækkelig vejledning.

Der kan etableres passende temperaturstyring (f.eks. køleplade) for at simulere samme temperaturforhold som i den tilsvarende forlygte- eller AFS-anordning.

Før prøvningen skal hvert LED-modul ældes i mindst 72 timer under samme forhold som i den tilsvarende forlygteanordning.

Hvis der anvendes en Ulbricht-kugle, skal denne have en mindste diameter på 1 m og mindst 10 gange LED-modulets maksimumsmål, afhængigt af hvilket der er størst. Fluxmålingen kan også foretages ved integrering ved hjælp af et goniofotometer. Der skal tages højde for forskrifterne i CIE — Publication 84 — 1989 for så vidt angår rumtemperatur, opstilling osv.

LED-modulet skal have været tændt i ca. en time i den lukkede kugle eller gonifotometeret.

Flux måles efter opnåelse af stabilitet, som beskrevet i punkt 4.3.1.2.

BILAG 10

En overordnet illustration af hovednærlyset, bidragende lyskilder og relaterede lyskildemuligheder

BILAG 11

Referencecentrum

Såfremt påkrævet:

a = 2 mm min.

Dette valgfrie mærke for referencecentrum placeres på lygteglasset, hvor dette skærer nærlysets referenceakse, og på fjernlysenes lygteglas, hvis disse hverken er sammenbygget, kombineret eller gensidigt indbygget med et nærlys samt på tågeforlygtens lygteglas.

Figur A11-I viser mærkningen af referencecentrummet som projiceret i et plan, der i det væsentligste tangerer lygteglasset omkring cirklens centrum. De linjer, der udgør dette mærke, kan enten være fuldt optrukne eller stiplede.

BILAG 12

Mærkning af spænding

Denne mærkning skal placeres på hver forlygtes lygtehus, hvis disse lygter kun indeholder gasudladningslyskilder og ballast, samt på hver af forkoblings ydre dele.

Forkoblingen/forkoblingerne er konstrueret til et netværkssystem på nn V.

Denne mærkning skal placeres på lygtehuset af hver forlygte, som indeholder mindst en gasudladningslyskilde og forkobling.

Forkoblingen/forkoblingerne er konstrueret til et netværkssystem på nn V.

Ingen af glødetrådslyskilderne, som forlygten indeholder, er konstrueret til et 24 V-netværksystem.

BILAG 13

Udformning af godkendelsesmærker

De følgende udformninger af godkendelsesmærker gives blot som eksempler, og alle andre udformninger, der i overensstemmelse med punkt 3.3 i dette regulativ, kan accepteres.

1. Godkendelsesmærke for en enkelt vejbelysningsanordning

a = se punkt 3.3.1.2.1. i dette regulativ

Anordningen forsynet med godkendelsesmærket til venstre er en installationsenhed til en AFS, som er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til dette regulativ under godkendelsesnummer 19243.

Godkendelsesnummeret efter 149R angiver, at godkendelsen er meddelt efter kravene i dette regulativ i dets oprindelige udgave (00).

Funktionsidentifikationssymboler viser, at godkendelsen er meddelt for fjernlyset (R) og nærlyset af klasse C og V. Den dobbeltrettede pil viser, at nærlyset er passende til både venstre- og højrekørsel gennem passende indstilling af den optiske enhed eller lyskilden på køretøjet. Nærlys af klasse C, nærlys af klasse V og fjernlys skal være i overensstemmelse med bestemmelserne om kurvelys som angivet ved bogstavet »T«. Stregen over bogstavet »R« angiver, at flere end en installationsenhed bidrager til fjernlyset på den pågældende side af systemet.

Tallet 30 angiver, at fjernlysets største lysstyrke er mellem 123 625 og 145 125 candela.

En lygte med et godkendelsesmærke som vist til venstre, er en gasudladningsnærlyslygte (DC) alene til venstrekørsel (pil) med et lygteglas af plast (PL), som er godkendt i Frankrig (E2) i henhold til dette regulativ 149R som fastsat i den oprindelige ændringsserie (00), kombineret med en positionslygte fortil (A) som fastsat i den oprindelige ændringsserie (00) til regulativet om lyssignalanordninger 148R. Begge lygter (funktioner) er godkendt under godkendelsesnummer 3223.

2. Godkendelsesmærkning af sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter

Bemærk:

De lodrette og vandrette linjer angiver lygtens form skematisk. De hører ikke med til godkendelsesmærket.

Bemærk:

Eksemplerne i figur A13-III og A13-IV illustrerer en lysanordning med et godkendelsesmærke bestående af:

a)	en positionslygte fortil, godkendt i henhold til ændringsserie 00 til FN-regulativ nr. 148. Den vandrette pil angiver, til hvilken side de fotometriske specifikationer er opfyldt i en vinkel på op til 80° H

b)	en forlygte, som tilhører klasse B, som har nærlys til højrekørsel alene samt fjernlys med maksimal lysstyrke mellem 123 625 og 145 125 candela (som angivet ved nummeret 30), som er godkendt efter kravene i dette regulativ, som ændret ved ændringsserie 00, og som er forsynet med lygteglas af plast

c)	en tågeforlygte, som er godkendt i henhold til ændringsserie 00 til dette regulativ og omfatter et lygteglas af plast

d)	En forreste retningsviserblinklygte af kategori 1a, godkendt i henhold til ændringsserie 00 til FN-regulativ nr. 148.

Dette eksempel svarer til et adaptivt forlygtesystem bestående af to installationsenheder i køretøjets venstre side og én installationsenhed i køretøjets højre side.

Systemer påført ovennævnte godkendelsesmærker opfylder forskrifterne i dette regulativ (regulativets oprindelige udgave) med hensyn til såvel nærlys for venstrekørende trafik og fjernlys med maksimal lysstyrke mellem 123 625 og 145 125 candela (som angivet ved tallet 30), sammenbygget med en forreste retningsviserblinklygte af kategori 1a og en forreste positionslygte godkendt i henhold til ændringsserie 00 til FN-regulativ nr. 148.

Systemets installationsenhed 1 (højre side) er konstrueret til at bidrage til nærlyset af klasse C og nærlyset af klasse E. Stregen over bogstavet »C« angiver, at mere end én installationsenhed bidrager til nærlyset af klasse C på denne side. Bogstavet »T« til højre for de anførte symboler angiver, at begge nærlysklasser, såvel nærlys af klasse C som nærlys af klasse E, leverer en kurvelysmodus.

Systemets installationsenhed 3 (venstre side) er konstrueret med henblik på at levere den anden del af nærlyset af klasse C på denne side af systemet (som angivet ved stregen over bogstavet »C«) og nærlyset af klasse W. Ved denne supplerende lygteenhed er en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på staten, ikke nødvendig.

Systemets installationsenhed 2 (højre side) er konstrueret til at bidrage til nærlyset af klasse C og nærlyset af klasse E, begge med kurvelysmodus, og nærlys af klasse W.

Bemærk:

I eksemplerne ovenfor skal systemets forskellige installationsenheder alle være påført det samme godkendelsesnummer.

3. Identifikationskode for lyskildemodulerne

Figur A13-VI Mærkning af lyskildemoduler

Lyskildemodulet, forsynet med identifikationskoden i figur A13-VI, er godkendt sammen med en lygte, som er godkendt i Italien (E3) med godkendelsesnummeret 17325.

Den supplerende lygteenhed, forsynet med identifikationskoden i figur A13-VII, er blevet godkendt sammen med en forlygte, som oprindeligt er godkendt i Japan (E43) med godkendelsesnummeret 1234.

BILAG 14

Beskrivelsesformularer

Største format: A4 (210 x 297 mm)

Adaptive forlygtesystemer — beskrivelsesformular nr. 1

AFS-styresignaler af relevans for lysfunktioner og -modi leveret af systemet

AFS-styresignal

Funktion/modus (modi), der påvirkes af signalet (1)

Tekniske egenskaber (2)

(løse ark kan om nødvendigt anvendes)

Nærlys

Fjernlys

Klasse C

Klasse V

Klasse E

Klasse W

Ingen/standardværdi

V-signal

E-signal

W-signal

T-signal

Andre signaler (3)

Adaptive forlygtesystemer — beskrivelsesformular nr. 2

Afskæring, justeringsanordninger og justeringsprocedurer af relevans for lygteenhederne

Lygteenhed nr. (4)	Afskæring (5)		Justeringsanordning				Karakteristika og supplerende bestemmelser (hvis relevant) (8)
	Lygteenheden leverer eller bidrager til en eller flere nærlysafskæringer		lodret		vandret
	Som defineret i bilag 5 til dette regulativ (6)	Bestemmelserne i punkt 5.3.5.1 i dette regulativ anvendes (6)	Individuel (»master«) (6), (9)	Forbundet med »masterenhed« nr. (7)	Individuel (»master«) (6), (9)	Forbundet med »masterenhed« nr. (7)
1	ja/nej	ja/nej	ja/nej	. . . .	ja/nej	. . . .
2	ja/nej	ja/nej	ja/nej	. . . .	ja/nej	. . . .
3	ja/nej	ja/nej	ja/nej	. . . .	ja/nej	. . . .
4	ja/nej	ja/nej	ja/nej	. . . .	ja/nej	. . . .
5	ja/nej	ja/nej	ja/nej	. . . .	ja/nej	. . . .
6	ja/nej	ja/nej	ja/nej	. . . .	ja/nej	. . . .
7	ja/nej	ja/nej	ja/nej	. . . .	ja/nej	. . . .

(1) Sæt kryds i feltet/-erne ud for de gældende kombinationer.

(2) Disse karakteristika vedrører:

a)	tekniske oplysninger (strøm/spænding, optik, mekanik, hydraulik, ...)

b)	informationstype (løbende/analog, binær, digitalt kodet, ..)

c)	kronologiske karakteristika (tidskonstanter, opløsning, ..)

d)	signalstatus, når de respektive betingelser i punkt 6.22.7.4 i FN-regulativ 48 er opfyldt

e)	signalstatus ved svigt (med hensyn til system-input).

(3) I henhold til ansøgerens beskrivelse; (løse ark kan om nødvendigt anvendes).

(4) Karakteristik af hver enkel lygteenhed i systemet som angivet i bilag 1 til dette regulativ og som vist på diagrammet i tilknytning til punkt 3.1.2 til dette regulativ; løse ark kan om nødvendigt anvendes.

(5) I overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 6.22.6.1.2 i FN-regulativ nr. 48.

(6) Det ikke gældende overstreges.

(7) Angiv eventuelle korresponderende lygteenheders numre.

(8) Oplysninger såsom rækkefølgen for justeringen af lygteenheder eller sammenbyggede lygteenheder, eventuelle yderligere bestemmelser vedrørende justeringsprocessen.

(9) Justering af en "master"-lygteenhed kan medføre justering af andre lygteenheder.