4.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 419/1


Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-arbejdsplanen for sport (1. januar 2021-30. juni 2024)

(2020/C 419/01)

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

1.

SOM MINDER OM artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvor det hedder, at sport er et område, hvor EU's tiltag bør understøtte, koordinere og supplere medlemsstaternes tiltag,

2.

SOM MINDER OM, at Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og i den forbindelse tager hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion (1),

3.

SOM MINDER OM, at målene for Unionens indsats er at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet (2),

4.

SOM ANERKENDER, at sport kan bidrage til at opfylde EU's overordnede politiske prioriteter og navnlig målene for forskellige andre politikområder såsom uddannelse, sundhed, ungdom, sociale anliggender, inklusion, ligestilling, ligestilling mellem kønnene, by- og landudvikling, transport, miljø, turisme, beskæftigelse, innovation, bæredygtighed, digitalisering og økonomi, og at disse politikområder kan støtte fremme af sport på grundlag af tværsektorielt samarbejde,

5.

SOM UNDERSTREGER, at sport i overensstemmelse med De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling også er en vigtig katalysator for bæredygtig udvikling (3) og derfor kan bidrage til at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'erne),

6.

SOM MINDER OM resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-arbejdsplanerne for sport for 2011-2014 (4), 2014-2017 (5) og 2017-2020 (6),

7.

SOM SER MED TILFREDSHED PÅ resultaterne af gennemførelsen af EU-arbejdsplanen for sport 2017-2020 samt Kommissionens rapport om gennemførelsen og relevansen heraf (7),

8.

SOM ANERKENDER behovet for et passende samarbejde med sportsbevægelsen og andre relevante interessenter og med kompetente internationale statslige og ikkestatslige organisationer, herunder Europarådet, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), De Forenede Nationers Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC), De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) og Det Internationale Antidopingagentur (WADA),

UDARBEJDER EN EU-ARBEJDSPLAN FOR SPORT FOR PERIODEN FRA DEN 1. JANUAR 2021 TIL DEN 30. JUNI 2024:

9.

De VEJLEDENDE MÅL for denne EU-arbejdsplan for sport (»EU-arbejdsplanen«) er:

at styrke integritets- og værdibaseret sport i EU

at styrke sportssektorens genopretning og modstandsdygtighed over for kriser under og efter covid-19-pandemien

at støtte en bæredygtig og evidensbaseret sportspolitik

at øge deltagelsen i sport og sundhedsfremmende fysisk aktivitet for at fremme en aktiv og miljøvenlig livsstil, social samhørighed og aktivt medborgerskab

gennem tværsektorielt samarbejde at sikre, at der på andre EU-politikområder er kendskab til det vigtige bidrag, som sport kan yde til Europas socialt og miljømæssigt bæredygtige vækst, digitalisering samt genopretning efter covid-19-pandemien og fremtidige modstandsdygtighed samt til at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling

at styrke den internationale dimension af EU's sportspolitik, navnlig gennem udveksling og samarbejde med regeringer og interessenter uden for EU

at følge op på de tre tidligere EU-arbejdsplaner for sport og andre sportsrelaterede EU-dokumenter såsom Rådets konklusioner og resolutioner

at fortsætte med udvekslingen af viden og erfaringer mellem EU's medlemsstater og Kommissionen

at intensivere dialogen og samarbejdet på EU-plan med sportsbevægelsen og andre relevante interessenter og institutioner, både inden for og uden for sport og fysisk aktivitet

at støtte, hvis det er relevant, gennemførelsen af sportskapitlet i Erasmus+-programmet.

10.

EU-arbejdsplanen vedrører følgende prioriterede områder:

beskyttelse af sportens integritet og værdier

sportens socioøkonomiske og miljømæssige dimensioner

fremme af deltagelse i sport og sundhedsfremmende fysisk aktivitet.

De konkrete centrale emner, temaer, mål, arbejdsformater, mulige resultater, måldatoer og ansvarsområder er fastsat og forklaret i bilag I og II til dette dokument.

11.

Denne EU-arbejdsplan er et fleksibelt instrument. Efterfølgende ændringer kan blive nødvendige for at kunne reagere rettidigt på kommende eller uventede udviklinger og presserende spørgsmål inden for sport og fysisk aktivitet og samtidig tage hensyn til prioriteterne for de fremtidige rådsformandskaber;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

12.

at engagere sig i gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan og, hvis det er relevant, at bidrage med deres ekspertise og erfaring til de forskellige arbejdsformater

13.

at overveje at tage hensyn til den viden og de resultater, der opnås ved gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan, når der udvikles sportspolitikker eller andre relevante politikker på nationalt og subnationalt plan, samtidig med at nærhedsprincippet og sportens uafhængighed respekteres

14.

at underrette og, hvis det er relevant, høre den nationale sportsbevægelse og andre relevante interessenter om gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan og videreformidle viden og resultater med henblik på fremme aktiviteternes praktiske relevans og synlighed;

OPFORDRER RÅDETS FORMANDSKABER TIL:

15.

at tage hensyn til denne EU-arbejdsplan ved udarbejdelsen af deres program og bygge videre på de resultater, der allerede er opnået

16.

at overveje at tilrettelægge møder på arbejdsniveau med relevante repræsentanter for sportsbevægelsen og andre interessenter på sportsområdet for bl.a. at udveksle oplysninger om gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan, udforske fælles ambitioner og give oplysninger om de planlagte prioriteter for de kommende rådsformandskaber (8)

17.

hvis det er relevant, at foreslå et nyt udkast til EU-arbejdsplan for den næste periode ved afslutningen af perioden, som denne resolution dækker, på grundlag af en rapport, som Kommissionen skal udarbejde;

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

18.

sammen med medlemsstaterne, sportsbevægelsen og andre relevante interessenter at engagere sig i gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan og støtte medlemsstaterne med sin ekspertise og erfaring fra alle relevante politiksektorer i overensstemmelse med bilag I og II til denne resolution

19.

at bidrage til evidensbaserede politikker i EU og dets medlemsstater, navnlig gennem studier og undersøgelser

20.

fortsat at underrette medlemsstaterne, sportsbevægelsen og andre relevante interessenter om igangværende og planlagte initiativer og finansieringsmuligheder på sportsområdet samt inden for andre EU-politikområder, der er relevante for sport, og, hvis det er relevant, forinden høre medlemsstaterne gennem Rådets relevante forberedende organer og kanaler (9), om gennemførelsen af specifikke initiativer vedrørende EU-arbejdsplanen

21.

at fremme integrering af sport og fysisk aktivitet i andre EU-politikområder

22.

at videreformidle den viden og de resultater, der opnås ved gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan, for at sikre aktiviteternes praktiske relevans og synlighed

23.

at overveje at stille en onlineplatform til rådighed til lagring og udveksling af rapporter, bedste praksis eller relevante dokumenter for at lette informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne

24.

i andet halvår af 2023 at forelægge en rapport om denne EU-arbejdsplans gennemførelse og relevans på grundlag af frivillige bidrag fra medlemsstaterne. Denne rapport skal danne grundlag for udarbejdelsen af en eventuel ny EU-arbejdsplan i første halvår af 2024;

OPFORDRER SPORTSBEVÆGELSEN OG ANDRE RELEVANTE INTERESSENTER TIL:

25.

sammen med medlemsstaterne og Kommissionen at engagere sig i gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan og bidrage med deres ekspertise og erfaring til de forskellige arbejdsformater

26.

at overveje at videreformidle den viden og de resultater, der opnås ved gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan, og tage hensyn til dem i deres egne aktiviteter.

(1)  Jf. artikel 165, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)  Jf. artikel 165, stk. 2, i TEUF.

(3)  https://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E, jf. punkt 37.

(4)  EUT C 162 af 1.6.2011, s. 1.

(5)  EUT C 183 af 14.6.2014, s. 12.

(6)  EUT C 189 af 15.6.2017, s. 5.

(7)  Dok. 9469/20 + ADD 1.

(8)  Dette møde kunne f.eks. finde sted i tilknytning til det årlige EU-sportsforum. På EU-siden kunne deltagerne i dette møde være repræsentanter for den nuværende formandskabstrio, den kommende formandskabstrio og Kommissionen.

(9)  Navnlig Rådets Sportsgruppe.


BILAG I

Prioriteret område: beskyttelse af sportens integritet og værdier

Centralt emne

Tema

Mål

Arbejdsformat

(evt.) Output/måldato

Ansvarlig(e) aktør(er)

Sikkert miljø inden for sport (1)

Forebyggelse af chikane, misbrug og vold, herunder seksuel vold og enhver form for forskelsbehandling

Bevidstgørelse

Udveksling af bedste praksis

Vidensopbygning

Opfølgning af henstillingerne fra ekspertgruppen om god forvaltningspraksis om beskyttelse af unge idrætsudøvere og sikring af børns rettigheder inden for sport (2016) (2) og konklusioner om beskyttelse af børn inden for sport vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet (3)

Rådet og dets forberedende organer

(evt.) Rådets konklusioner eller orienterende debat

Andet halvår 2023

Det spanske formandskab

Antidoping (4)

Sikring af koordination og informationsudveksling, navnlig i forbindelse med møderne i WADA og CAHAMA

Udarbejdelse af EU's og dets medlemsstaters holdninger forud for møderne i Det europæiske ad hoc-udvalg vedrørende Det Internationale Antidopingagentur (CAHAMA) og Det Internationale Antidopingagentur (WADA) i overensstemmelse med resolution vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse og koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for møderne i WADA (5) (eller eventuelle efterfølgende dokumenter med tilknytning hertil)

Udveksling af bedste praksis

Vidensopbygning

Rådet og dets forberedende organer (om nødvendigt støttet af eksperter)

(evt.) EU-koordinering og -holdning

(2021-2024)

Formandskaber, Kommissionen

Sport og uddannelse

Sport som en ramme for personlige, sociale og læringsmæssige færdigheder og fremme af tolerance, solidaritet, inklusivitet samt andre sportsværdier og EU-værdier (6)

Bevidstgørelse

Udveksling af bedste praksis

Vidensopbygning

Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af EU's fælles værdier gennem sport (7)

Gruppe af interesserede medlemsstater (peerlæringsaktivitet)

2021-2022

DE

Konference om sportens plads og betydning i børns liv

Første halvår 2022

Det franske formandskab

Møde mellem GD'erne (med særlig fokus på professionelle idrætsudøvere og sportsbevægelser som rollemodeller)

Andet halvår 2022

Det tjekkiske formandskab

Færdigheder og kvalifikationer inden for sport: idrætsudøvere og ansatte, særlig trænere

Konference

2021-2023

Kommissionen

 

Idrætsudøveres dobbelte karrierer

Bevidstgørelse

Udveksling af bedste praksis

Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om dobbelte karrierer for idrætsudøvere (8)

Rådet og dets forberedende organer

Orienterende debat

(Andet halvår 2021)

Det slovenske formandskab

Ligestilling mellem kønnene

Flere kvinder, især blandt trænere og i ledende stillinger i sportsorganisationer og sportsklubber

Lige vilkår (herunder med hensyn til betaling) for kvindelige og mandlige idrætsudøvere, trænere, ledere, ansatte osv.

Øget mediedækning af sportskonkurrencer for kvinder, bekæmpelse af stereotyper osv.

Udveksling af bedste praksis

Vidensopbygning

Opfølgning af Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport (9) og af henstillingerne fra ekspertgruppen om god forvaltningspraksis om ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport (2016) (10)

Konference

2022-2023

Kommissionen

Rådet og dets forberedende organer

(evt.) Rådets konklusioner (andet halvår 2023)

Det spanske formandskab

Sportsdiplomati

Sportsdiplomati i forbindelse med EU's eksterne forbindelser

Udveksling af bedste praksis

Vidensopbygning

Opfølgning af Rådets konklusioner om sportsdiplomati (11)

Konference

Første halvår 2021

Det portugisiske formandskab

Gruppe af interesserede medlemsstater

Første halvår 2023

HR

Den europæiske sportsmodel

Lukkede sportskonkurrencers indvirkning på systemet for organiseret sport under hensyntagen til sportens særlige karakter

Mulige udfordringer, som europæiske sportsorganisationer og -forbund står over for (arbejdstitel)

Vidensopbygning

Analyse af den faktiske og retlige situation

Bevidstgørelse

Rådet og dets forberedende organer

(evt.) Rådets konklusioner (andet halvår 2021)

Det slovenske formandskab

(evt.) Undersøgelse

2022

Kommissionen

Idrætsudøveres rettigheder

Idrætsudøveres rettigheder og arbejdsvilkår, særlig i forbindelse med deltagelse i sportsbegivenheder (bl.a. markedsføringsrettigheder, ytringsfrihed, retsbeskyttelse, ikkeforskelsbehandling)

Bevidstgørelse

Vidensopbygning

Analyse af den faktiske og retlige situation

Seminarer

2023

Kommissionen

(evt.) Undersøgelse

 

Kommissionen

Udvikling og fremme af god forvaltningspraksis inden for sport

Indkredsning af de forvaltningsrelaterede hindringer, der skal tackles inden for sport

Udveksling af bedste praksis

Sammenligninger/Benchmarking

Konference

2022-2023

BG

SE

Bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer

Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer (»Macolinkonventionen«)

Undersøgelse af, hvordan man sammen med Kommissionen kan løse den fastlåste situation med hensyn til konventionen, så EU og alle dets medlemsstater kan afslutte deres respektive ratifikationsprocesser og tiltræde konventionen

Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om bekæmpelse af korruption inden for sport (12)

Rådet og dets forberedende organer

2021-2022

Formandskaber

Kommissionen

Prioriteret område: sportens socioøkonomiske og miljømæssige dimensioner

Centralt emne

Tema

Mål

Arbejdsformat

(evt.) Output/måldato

Ansvarlig(e) aktør(er)

Innovation og digitalisering

Sportsinnovation inden for alle dimensioner af og på alle niveauer i sportssektoren (herunder lokale sportsklubber)

Udveksling af bedste praksis

Vidensopbygning

Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om sport som drivkraft for innovation og økonomisk vækst (13)

Rådet og dets forberedende organer

(evt.) Rådets konklusioner om sportsinnovation

(Første halvår 2021)

Det portugisiske formandskab

Seminarer

Første halvår 2021

Det portugisiske formandskab

Gruppe af interesserede medlemsstater

Første halvår 2021

BG

Gruppe af interesserede medlemsstater (navnlig med fokus på anvendelsen af digitale værktøjer inden for træneruddannelse (14))

2021-2022

DE

HR

Seminarer

Andet halvår 2023

BE

Grøn sport

Uddannelse i bæredygtig sport

Miljøvenlig sportsudøvelse, miljøvenlige sportsanlæg og miljøvenlige sportsbegivenheder

Sportens udvikling og udøvelse i lyset af klimaændringerne

Udveksling af bedste praksis

Vidensopbygning

Bevidstgørelse

Udarbejdelse af et forslag til en fælles ramme med fælles forpligtelser under hensyntagen til den europæiske klimapagt

Ekspertgruppe

2021-2023

Kommissionen

Gruppe af interesserede medlemsstater

2021 - første halvår 2022

Det franske formandskab

 

 

NL

Rådet og dets forberedende organer

(evt.) Rådets resolution om en grøn sportspagt, eventuelt ledsaget af en erklæring fra flere interessenter

(Første halvår 2022)

Det franske formandskab

Sportsanlæg

Bæredygtig planlægning, opførelse og vedligeholdelse

Udveksling af bedste praksis

Vidensopbygning

Bevidstgørelse

Gruppe af interesserede medlemsstater (peerlæringsaktivitet)

2021

DE

Konference

Andet halvår 2022

Det tjekkiske formandskab

Rådet og dets forberedende organer

(evt.) Rådets konklusioner om bæredygtig og tilgængelig sportsinfrastruktur (andet halvår 2022)

CZ

Formandskabet

Store sportsbegivenheder

Europas fremtid som vært for store sportsbegivenheder

Flere landes fælles værtskab for store sportsbegivenheder

Bæredygtig planlægning og gennemførelse

Positivt eftermæle for værtsbyer eller -regioner (herunder inddragelse af unge)

Udveksling af bedste praksis

Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store sportsbegivenheder (15) og af henstillingerne fra ekspertgruppen om sportens økonomiske dimension om store sportsbegivenheder, navnlig med hensyn til eftermælet med fokus på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed (2016) (16)

Opfølgning af den erklæring, der blev undertegnet på det uformelle ministermøde den 31. maj 2018 i Paris (17)

Gruppe af interesserede medlemsstater eller konference

Andet halvår 2021

FI

 

2022-2023

NL

 

2024

ES

EU-sportsperspektivet for De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege i 2024

Møde mellem GD'erne

Første halvår 2022

Det franske formandskab

Investeringer i sport og fysisk aktivitet

Sportens bidrag til regional udvikling

Muligheder for anvendelse af EU-finansieringsprogrammer (genopretnings- og resiliensfaciliteten, REACT-EU, strukturfondene og andre EU-finansieringsprogrammer)

Analyse af situationen

Udveksling af bedste praksis

Vidensopbygning

Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet om sportens økonomiske dimension og dens samfundsøkonomiske fordele (18).

Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om konsekvenserne af covid-19-pandemien og sportssektorens genopretning (19)

Gruppe af interesserede medlemsstater

2021

IT

Klyngemøde

2022

Kommissionen

Styrkelse af sportssektorens genopretning og modstandsdygtighed over for kriser under og efter covid-19-pandemien

Pandemiens indvirkning på professionel idræt, topidræt og breddeidræt på mellemlang og lang sigt

Muligt behov for strukturelle ændringer i sportssystemet

De offentlige myndigheders rolle

Finansieringsmuligheder

Analyse af situationen

Udveksling af bedste praksis

Strategiudvikling

Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om konsekvenserne af covid-19-pandemien og sportssektorens genopretning (20)

Konference

2021

ES

Ekspertgruppe

2021-2023

Kommissionen

Prioriteret område: fremme af deltagelse i sport og sundhedsfremmende fysisk aktivitet

Centralt emne

Tema

Mål

Arbejdsformat

Output/måldato

Ansvarlig(e) aktør(er)

Skabelse af passende muligheder for sport og fysisk aktivitet for alle generationer

Strategisk udvikling af sport og fysisk aktivitet på lokalt plan

Udveksling af bedste praksis

Vidensopbygning

Opfølgning af Rådets konklusioner om fremme af motoriske færdigheder, fysiske aktiviteter og idrætsaktiviteter for børn (21).

Gruppe af interesserede medlemsstater

2021-2022

DE

Udvikling af sportens plads og betydning i børns liv

Konference

Første halvår 2022

Det franske formandskab

Rådet og dets forberedende organer

(evt.) Rådets konklusioner (første halvår 2022)

Det franske formandskab

Fremme af fysisk aktivitet

Overvågning af livslang fysisk aktivitet

Tværsektorielt samarbejde med relevante institutioner (bl.a. med skoler)

Mediernes rolle

Bevidstgørelse

Vidensopbygning

Udveksling af bedste praksis

Konference

Andet halvår 2021

Det slovenske formandskab

Rådet og dets forberedende organer

(evt.) Rådets konklusioner (andet halvår 2021)

Det slovenske formandskab


(1)  Artikel 165, stk. 2, i TEUF: »Målene for Unionens indsats er (...) at udvikle sportens europæiske dimension (...) ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet.«

(2)  https://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetailDoc&id=25000&no=1

(3)  EUT C 419 af 12.12.2019, s. 1.

(4)  Artikel 165, stk. 2, i TEUF: Målene for Unionens indsats er (...) at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer (...).

(5)  EUT C 192 af 7.6.2019, s. 1.

(6)  Artikel 165, stk. 1, i TEUF: »Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til (…) dens sociale og uddannende funktion.«

(7)  EUT C 196 af 8.6.2018, s. 23.

(8)  EUT C 168 af 14.6.2013, s. 10.

(9)  EUT C 183 af 14.6.2014, s. 39.

(10)  https://ec.europa.eu/assets/eac/sport/library/policy_documents/expert-group-gender-equality_en.pdf

(11)  EUT C 467 af 15.12.2016, s. 12.

(12)  EUT C 416 af 11.12.2019, s. 3 (jf. punkt 26).

(13)  EUT C 436 af 5.12.2014, s. 2.

(14)  Opfølgning af konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om træneres rolle i samfundet (EUT C 423 af 9.12.2017, s. 6) og konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet om styrkelse af træneres stilling gennem bedre muligheder for at erhverve færdigheder og kompetencer (EUT C 196 af 11.6.2020, s. 1)

(15)  EUT C 212 af 14.6.2016, s. 14.

(16)  https://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetailDoc&id=23271&no=1

(17)  https://www.sports.gouv.fr/IMG/pdf/declarationjop2024_europe_en.pdf

(18)  EUT C 449 af 13.12.2018, s. 1.

(19)  EUT C 214I af 29.6.2020, s. 1.

(20)  Jf. fodnote 28.

(21)  EUT C 417 af 15.12.2015, s. 46.


Bilag II

Principper vedrørende arbejdsformaterne og rapporteringen

1.   

EU-arbejdsplanen for sport vil blive gennemført navnlig gennem ekspertgrupper, grupper af interesserede medlemsstater (dvs. i forbindelse med peerlæringsaktiviteter), klyngemøder, rådskonklusioner, konferencer og undersøgelser.

2.   

Ekspertgrupperne udformes med henblik på bredere deltagelse fra medlemsstaternes side med inddragelse af sportsbevægelsen og andre relevante interessenter på EU-plan. Deltagelse er åben for alle medlemsstater på et hvilket som helst tidspunkt. Medlemsstaterne kan (også) i relevante tilfælde overveje at udpege repræsentanter for deres nationale sportsbevægelse til en ekspertgruppe.

Ekspertgrupperne ledes af Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i afgørelse C(2016) 3301 (1). Når Kommissionen udvælger repræsentanter fra sportsbevægelsen og andre interessenter inden for sport, anmodes den om at tage hensyn til ikke mindst den pågældende institutions relevans og særligt udpegede repræsentanters emnerelaterede ekspertise.

3.   

Grupper af interesserede medlemsstater vil blive oprettet af en eller flere medlemsstater, bl.a. for mere detaljeret at udveksle oplysninger om specifikke emner og spørgsmål. Deltagelse i grupper af interesserede medlemsstater er åben for alle medlemsstater. Repræsentanter for sportsbevægelsen eller andre relevante interessenter kan også blive inddraget. Medlemsstaterne kan også frit oprette grupper af interesserede medlemsstater vedrørende emner, der ikke er anført i bilag I.

Grupper af interesserede medlemsstater kan, hvis de anser det for nødvendigt, fastlægge deres egne arbejdsprocedurer og -strukturer afhængigt af deres specifikke behov og resultater. Kommissionen inddrages i disse gruppers arbejde og, hvis de budgetmæssige betingelser er opfyldt, kan Kommissionen yde finansiel støtte til arbejdet i grupperne af interesserede medlemsstater (som en peerlæringsaktivitet).

4.   

Kommissionen afholder klyngemøder om et specifikt tema med henblik på at forelægge arbejdet og resultaterne af relevante projekter, der finansieres gennem kapitlet om sport i Erasmus+ eller andre EU-finansieringsprogrammer.

5.   

Medlemsstaternes deltagelse i gennemførelsen af arbejdsplanen er frivillig.

6.   

Møder i ekspertgrupper og grupper af interesserede medlemsstater, konferencer og klyngemøder kan også i relevante tilfælde finde sted i virtuel form.

7.   

Kommissionen aflægger rapport til Sportsgruppen om, hvordan arbejdet skrider frem i ekspertgrupperne, og om konferencer/klyngemøder/undersøgelser og forelægger de respektive output. Rådets formandskaber vil gøre det samme med hensyn til de begivenheder, de tilrettelægger. Grupper af interesserede medlemsstater kan udnævne repræsentanter til at gøre det samme.

8.   

Alle gruppernes dagsordener og rapporter gøres tilgængelige for samtlige medlemsstater uanset omfanget af deres deltagelse på et givet område. Gruppernes output offentliggøres og videreformidles på EU-plan og nationalt plan gennem de relevante kanaler.


(1)  Kommissionens afgørelse af 30.5.2016 om fastlæggelse af horisontale regler om oprettelse af Kommissionens ekspertgrupper og deres funktion (C(2016) 3301 final). https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/3/2016/DA/3-2016-3301-DA-F1-1.PDF