1.

Ungdomsarbejde er et bredt begreb, der omfatter en bred vifte af aktiviteter af social, kulturel, uddannelsesmæssig, miljømæssig og/eller politisk karakter udført af, med og for unge, i grupper eller individuelt. Ungdomsarbejde udføres af lønnede og frivillige ungdomsarbejdere og er baseret på ikkeformelle og uformelle læringsprocesser med fokus på unge og frivillig deltagelse. Ungdomsarbejde er typisk en social aktivitet, der involverer samarbejde med unge og de samfund, som de bor i, og dermed fremmer unges aktive deltagelse og inklusion i deres lokalsamfund og i beslutningstagningen (1)

2.

Selv om der er en fælles forståelse af ungdomsarbejdets primære funktion, antager det meget forskellige former i EU's medlemsstater, defineres eller beskrives forskelligt og forbindes med forskellige opfattelser, traditioner, interessenter og praksis. Det foregår under forskellige former og i forskellige omgivelser (2). Ungdomsarbejde spiller en vigtig rolle for unges personlige og sociale udvikling, for deres deltagelse i samfundet og for de skift, de gennemgår. Det er rettet mod alle unge, herunder dem, der er mindre engagerede i samfundet og/eller har færre muligheder, og/eller hvis fulde politiske og sociale deltagelse er i fare på grund af individuelle eller strukturelle begrænsninger (3) eller individuel eller strukturel forskelsbehandling

3.

Unge engagerer sig frivilligt på en organiseret eller selvorganiseret måde i ungdomsorganisationer, -foreninger, ungeinitiativer eller i andre åbne former og bidrager således til samfundets udvikling på alle niveauer. Ungdomsarbejde spiller en afgørende rolle med hensyn til at støtte dette engagement. Det er en metode til at nå ud til små og fjerntliggende samfund og fremme dialogen med unge i en form, der er åben og tilgængelig for alle

4.

Ungdomsarbejde gør det muligt for unge at lære om og få erfaring med universelle værdier som f.eks. menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, demokrati, fred, pluralisme, mangfoldighed, inklusion, solidaritet, tolerance og retfærdighed

5.

Ungdomsarbejde er et selvstændigt område og et vigtigt ikkeformelt og uformelt socialiseringsmiljø. Det udføres af et bredt praksisfællesskab for ungdomsarbejde (4). Ungdomsarbejde er indrettet efter unges individuelle behov og krav og tager direkte fat på de udfordringer, de står over for i dagens samfund. Et væsentligt element i ungdomsarbejde er at skabe sikre, tilgængelige, åbne og selvstyrende rum i samfundet samt støttende og erfaringsbaserede læringsmiljøer for unge. Unges deltagelse i udformning og udførelse af ungdomsarbejde er afgørende for at garantere, at organisationer, programmer og aktiviteter er lydhøre over for og relevante for de unges behov og ønsker

6.

Ungdomsarbejde fremmer læring og engagement blandt unge og fremmer dermed demokratisk bevidsthed og aktivt medborgerskab i Europa

7.

På den anden europæiske konvention om ungdomsarbejde, der fandt sted i 2015, arbejdede interessenter for at nå frem til en fælles europæisk forståelse af ungdomsarbejde og beskrive dets nøglefunktioner med hensyn til unge: at skabe rum for unge og bygge broer i deres liv,

8.

I de seneste årtier har ungdomsarbejde udviklet sig til et særskilt arbejdsområde, hvor arbejdet udføres af, med og for unge på europæisk plan. I visse medlemsstater er ungdomsarbejde allerede et veletableret område. Med henblik på fuldt ud at udnytte dets potentiale skal kapaciteterne imidlertid videreudvikles

9.

Praksisfællesskabet for ungdomsarbejde har været en kilde til mange nylige udviklinger på området. Disse er blevet iværksat af en lang række interessenter, som er med til at tage fat på specifikke behov inden for ungdomsarbejde. Disse udviklinger afspejler ungdomsarbejdes store mangfoldighed og dets forskellige traditioner i de enkelte medlemsstater

10.

Ungdomsarbejde i Europa står fortsat over for adskillige udfordringer:

11.

Både i EU-strategien for unge (2019-2027) og i Europarådets ungdomssektorstrategi 2030 opfordres der til, at der udarbejdes en europæisk dagsorden for ungdomsarbejde. I forbindelse med denne opfordring tilskyndes der i EU-strategien for unge til at søge yderligere synergier med det arbejde, som Europarådet udfører på dette område. Dette ville give mulighed for at fremme et gensidigt samarbejde og skabe synergier mellem EU og Europarådet med henblik på at videreudvikle praksis og politikker inden for ungdomsarbejde,

12.

Den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde (i det følgende benævnt »dagsordenen«) er en strategisk ramme til at styrke og udvikle kvalitet og innovation inden for og anerkendelse af ungdomsarbejde. Heri anvendes der en målrettet tilgang til at videreudvikle videnbaseret ungdomsarbejde i Europa og forbinde politiske beslutninger med deres praktiske gennemførelse. Dagsordenen er kendetegnet ved et koordineret samarbejde mellem interessenter på forskellige niveauer og på forskellige områder inden for ungdomsarbejde, og den har også til formål at styrke ungdomsarbejde som et særskilt arbejdsområde, der kan fungere som en ligeværdig partner med andre politikområder

13.

Dagsordenen består af følgende elementer:

14.

at fremme videreudviklingen og styrkelsen af kvalitet og innovation inden for og anerkendelse af ungdomsarbejde og i partnerskab med praksisfællesskabet for ungdomsarbejde på alle niveauer forbedre den ramme, inden for hvilken den gennemføres, herunder ved at trække på tværsektorielt samarbejde og evidensbaserede tilgange

15.

at lægge særlig vægt på gennemførelsen af dagsordenen som led i EU-strategien for unge og, hvor det er muligt, fuldt ud integrere politikker inden for ungdomsarbejde på alle niveauer af ungdomspolitik og de tilhørende strategier (på nationalt, regionalt og lokalt niveau) i medlemsstaterne

16.

at sikre, at der findes bæredygtige strukturer og passende ressourcer til ungdomsarbejde af høj kvalitet, så alle unge kan få en positiv oplevelse med de foranstaltninger, der er indført på dette område, eller selv kan udforme disse foranstaltninger med særlig fokus på tiltag på lokalt niveau og i fjerntliggende områder og landdistrikter, hvor der er færre muligheder for ungdomsarbejde

17.

at styrke og udvide de fælles principper for ungdomsarbejde inden for praksisfællesskabet for ungdomsarbejde ved at øge kendskabet til og bevidstheden om udviklingen i ungdomsarbejde i Europa ved at fremme et regelmæssigt samarbejde, udveksling og fælles praksis under hensyntagen til forskellene mellem de forskellige niveauer og områder af ungdomsarbejde

18.

at øge forståelsen af de koncepter, metoder og værktøjer, der bruges inden for uddannelse i ungdomsarbejde, videreudvikle kompetencebaserede rammer for formel og ikkeformel ungdomsarbejdsuddannelse, hvor det er relevant, og give de forskellige aktører, der er involveret i ungdomsarbejde, tilstrækkelig uddannelse, vejledning og støtte af høj kvalitet

19.

regelmæssigt at overvåge og evaluere situationen, udviklingen og udfordringerne i forbindelse med ungdomsarbejde, analysere de unges behov og tendenser, der er relevante for ungdomsarbejde, inddrage unge i udviklingen af strategier og opfordre praksisfælleskabet for ungdomsarbejde til, at det i samarbejde med andre berørte sektorer reagerer på denne udvikling og fortsætter med at udvikle sine arbejdsmetoder i overensstemmelse hermed

20.

hvor det er relevant, at videreudvikle strategier og tiltag, som giver mulighed for, at ikkeformel og uformel læring på ungdomsarbejdsområdet anerkendes og valideres, og at ungdomsarbejdets bidrag til at styrke de unges position anerkendes

21.

at styrke ungdomsarbejdets evne til at ruste unge til at bidrage til udviklingen af rummelige, bæredygtige, demokratiske, pluralistiske og fredelige samfund

22.

at øge mulighederne for grænseoverskridende interaktion og udveksling mellem unge fra forskellige kulturelle og socioøkonomiske baggrunde og for interkulturel udveksling i medlemsstaterne, gøre dette til standardpraksis inden for ungdomsarbejde og lette etableringen af flere strategiske projekter om samarbejde inden for ungdomsarbejde i hele Europa

23.

i lyset af erfaringerne fra covid-19-pandemien og i betragtning af mulige fremtidige kriser på alle niveauer at sikre den fortsatte eksistens og drift af de forskellige faciliteter og strukturer, der er involveret i ungdomsarbejde, ved at udvikle kriseresistente mekanismer og ressourcer, herunder digitale teknologier, og sikre, at faciliteterne og strukturerne er i stand til at tilpasse sig den aktuelle situation og lignende situationer, der kan opstå i fremtiden

24.

at styrke samarbejdet både mellem medlemsstaterne og Europarådet og indbyrdes mellem de respektive institutioner for at støtte udviklingen af ungdomsarbejde af høj kvalitet i hele Europa,

25.

at integrere ungdomsarbejde i eksisterende og fremtidige ungdomspolitiske strategier og gennemførelsen heraf på alle administrative niveauer for at fremme mere innovation, forbedre kvaliteten og øge anerkendelsen af området, med særlig vægt på tiltag på lokalt plan ved udformningen og udviklingen af dagsordenen

26.

at udpege emner og indsatsområder med henblik på videreudvikling af ungdomsarbejdet på lokalt, regionalt og nationalt plan i overensstemmelse med de fælles mål for dagsordenen, som bør udarbejdes og gennemføres inden for rammerne af EU's ungdomsstrategi og i samarbejde med praksisfællesskabet for ungdomsarbejde. Denne proces bør være så målrettet som muligt og, hvor det er relevant, integreres i eksisterende strategier

27.

at informere alle relevante aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan inden for praksisfælleskabet for ungdomsarbejde om dagsordenen og dens gennemførelse og sikre, at der er en passende dialog med og mellem dem,

28.

at fremme den europæiske dimension af ungdomsarbejde gennem grænseoverskridende og tværnational udveksling, samarbejde, interkulturel læring og peerlæring

29.

at lette gennemførelsen og videreudviklingen af dagsordenen ved at anvende eksisterende strukturer og instrumenter eller udpege eller om nødvendigt etablere nye støttestrukturer, værktøjer, partnerskaber eller andre hensigtsmæssige samarbejdsmetoder på de forskellige niveauer

30.

at tilstræbe at sikre, at dagsordenen i videst muligt omfang udformes af praksisfælleskabet for ungdomsarbejde, og gøre information, muligheder og rum tilgængelige for dem for at lette inddragelsen af det. I den henseende bør der lægges særlig vægt på unge og ungdomsarbejdere

31.

at planlægge en europæisk konvention om ungdomsarbejde — i princippet hvert femte år — som et forum for videreudvikling af dagsordenen, overveje at indbyde Europarådets medlemsstater som led i EU's naboskabspolitik og undersøge mulighederne for at støtte forberedelsen og gennemførelsen af dagsordenen gennem programmerne Erasmus+ Ungdom og Det Europæiske Solidaritetskorps

32.

at oprette et åbent og rådgivende »netværk for udvikling af ungdomsarbejde i Europa« bestående af relevante strukturer, der bidrager effektivt til udviklingen af ungdomsarbejde ved at fremme innovative tilgange, støtte udviklingen og samarbejdet med og mellem forskellige aktører i og uden for praksisfælleskabet for ungdomsarbejde, yde støtte og formidle oplysninger om de forskellige tematiske prioriteter, tilgange, netværk og målgrupper. I denne henseende bør rådgivning og ekspertise fra andre sektorer også understøtte netværket. Netværket bør søge at inddrage nye aktører i sit udviklingsarbejde

33.

at undersøge mulighederne for, hvordan EU's finansieringsprogrammer som f.eks. Erasmus+ Ungdom og Det Europæiske Solidaritetskorps, når det er relevant, aktivt kan bidrage til dagsordenens gennemførelse ved hjælp af programmernes forskellige finansieringsinstrumenter

34.

at fremme et aktivt kritisk medborgerskab og demokratisk bevidsthed og værdsættelse af mangfoldigheden blandt alle unge som faste og grundlæggende dele af ungdomsarbejde, herunder ved at fremme kompetenceopbygning ved uddannelsen af ungdomsarbejdere, at give alle unge uden forskelsbehandling mulighed for at handle på eget initiativ, udvikle deres tro på egen formåen og øve en positiv indflydelse

35.

at overvåge og evaluere dagsordenens gennemførelse. Med henblik herpå bør EU-ungdomsrapporten indeholde et særligt kapitel om udvikling af ungdomsarbejdsstrukturer, støtteredskaber, partnerskaber eller andre passende samarbejdsmetoder i medlemsstaterne og på europæisk plan,

36.

at sikre, at dagsordenen integreres i gennemførelsen af EU's ungdomsstrategi, herunder de europæiske ungdomsmål, og øge dens synlighed ved at anvende de forvaltningsinstrumenter og -værktøjer, der er fastsat i EU's ungdomsstrategi, til at gennemføre dagsordenen og overvåge, evaluere, udbrede og udnytte dens resultater

37.

at sikre synergier med andre internationale organisationer og styrke det eksisterende partnerskab med Europarådet i forbindelse med dagsordenens gennemførelse gennem supplerende og koordinerede tiltag. Partnerskabet mellem EU og Europarådet på ungdomsområdet kunne spille en central rolle med hensyn til at sikre synergier og fremme dialog for ungdomsarbejdere

38.

at overveje at udvikle en særlig europæisk åben og flersproget digital platform om ungdomsarbejde i tæt samarbejde med praksisfælleskabet for ungdomsarbejde med henblik på at dele oplysninger, viden og god praksis og engagere sig i samarbejde og peerlæring, på denne måde at lette udviklingen og gennemførelsen af dagsordenen, herunder dens eksterne dimension, hvor det er relevant. En ekspertgruppe, der repræsenterer praksisfælleskabet for ungdomsarbejde, kunne ledsage og rådgive om processen med at oprette og implementere platformen

39.

at styrke vidensopbygning og evidensbaserede tilgange inden for ungdomsarbejde i Europa ved at lette ekspertudvekslinger og videnskabs- og praksisbaseret forskning i virkningerne af de principper, udviklinger, koncepter, aktiviteter og praksis, der anvendes på området, navnlig ved at inddrage ungdomsforskere og opbygge et register over ekspertise inden for ungdomsarbejdsorganisationer.