7.8.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 258/30 |
Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen: http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html
Regulativ nr. 25 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af nakkestøtter, hvad enten de er indbygget i et sæde eller ej [2020/1169]
omfattende al gældende tekst frem til:
|
Supplement 1 til ændringsserie 04 — Ikrafttrædelsesdato: 15. juni 2015 |
INDHOLD
REGULATIV
1. |
Anvendelsesområde |
2. |
Definitioner |
3. |
Ansøgning om godkendelse |
4. |
Mærkning |
5. |
Godkendelse |
6. |
Generelle forskrifter |
7. |
Prøvning |
8. |
Produktionens overensstemmelse |
9. |
Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse |
10. |
Ændring af en type nakkestøtte og udvidelse af godkendelse |
11. |
Brugsvejledninger |
12. |
Endeligt ophør af produktionen |
13. |
Overgangsbestemmelser |
14. |
Navne og adresser på tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvning, og på de typegodkendende myndigheder |
BILAG
Bilag 1 — |
Meddelelse om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en type nakkestøtte, hvad enten den er indbygget i et sæde eller ej, i henhold til regulativ nr. 25 |
Bilag 2 — |
Udformning af godkendelsesmærkning |
Bilag 3 — |
Metode til bestemmelse af H-punkt og faktisk torsovinkel for siddepladser i motorkøretøjer |
Bilag 4 — |
Bestemmelse af højde og bredde af nakkestøtte |
Bilag 5 — |
Enkeltheder om linjer og målinger i forbindelse med prøvning |
Bilag 6 — |
Metode til prøvning af energioptagelse |
Bilag 7 — |
Bestemmelse af afstanden »A« for nakkestøtters mellemrum |
1. ANVENDELSESOMRÅDE
1.1. |
Dette regulativ finder anvendelse på nakkestøtter, der svarer til én af de to typer beskrevet i punkt 2.2 nedenfor (1). |
1.1.1. |
Det finder ikke anvendelse på nakkestøtter monteret på klapsæder eller sæder, som vender sidelæns eller bagud. |
1.1.2. |
Det finder anvendelse på ryglæn, når disse er udformet til også at fungere som nakkestøtter som beskrevet i punkt 2.2 nedenfor. |
2. DEFINITIONER
I dette regulativ forstås ved:
2.1. |
»køretøjstype«: en klasse motorkøretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle, navnlig hvad angår: |
2.1.1. |
former og indvendige dimensioner af det karosseri, der udgør kabinen |
2.1.2. |
sædernes type og dimensioner |
2.1.3. |
type og mål på nakkestøtternes fastgøringer og på de relevante dele af køretøjets konstruktion, hvis nakkestøtten er fastgjort direkte på køretøjets konstruktion. |
2.2. |
»nakkestøtte«: en anordning, hvis formål er at begrænse voksne personers bagudrettede forskydning af hovedet i forhold til torsoen for at nedsætte risikoen for skade på halshvirvlerne i tilfælde af en ulykke |
2.2.1. |
»indbygget nakkestøtte«: en nakkestøtte, der udgøres af den øverste del af ryglænet. Nakkestøtter, der svarer til definitionerne i punkt 2.2.2 og 2.2.3 nedenfor, men som ikke kan aftages af sædet eller af køretøjets konstruktion uden brug af værktøj eller uden hel eller delvis aftagning af sædets beklædning, svarer til denne definition. |
2.2.2. |
»aftagelig nakkestøtte«: en nakkestøtte bestående af en komponent, der kan adskilles fra sædet og er konstrueret til indføring og tvangslåsning i ryglænets stel. |
2.2.3. |
»separat nakkestøtte«: en nakkestøtte, der er separat i forhold til sædet og konstrueret til indføring og/eller tvangslåsning i køretøjets konstruktion. |
2.3. |
»sædetype«: en kategori af sæder med samme dimensioner, samme stel og samme polstring, hvor finish og farve kan være forskellige. |
2.4. |
»type nakkestøtte«: en kategori af nakkestøtter med samme dimensioner, samme stel og samme polstring, hvor finish, farve og betræk kan være forskellige. |
2.5. |
»sædets referencepunkt« (»H-punkt«) (se bilag 3 til dette regulativ): tracéen af den teoretiske omdrejningsakse mellem ben og torso på en menneskekrop, repræsenteret ved en prøvedukke, i vertikalt plan i længderetningen i forhold til sædet. |
2.6. |
»referencelinje«: en ret linje enten på en prøvedukke med samme vægt og mål som en 50-percentil voksen mand eller en prøvedukke med tilsvarende karakteristika, der går gennem omdrejningspunktet mellem ben og sædeparti og omdrejningspunktet mellem hals og brystkasse. På prøvedukken i bilag 3 til dette regulativ er referencelinjen til bestemmelse af sædet H-punkt den linje, der er vist i figur 1 i bilagets tillæg. |
2.7. |
»hovedlinje«: en ret linje, der går gennem hovedets tyngdepunkt og omdrejningspunktet mellem hals og brystkasse. I hovedets hvilestilling ligger hovedlinjen i referencelinjens forlængelse. |
2.8. |
»klapsæde«: ekstra sæde, der er til lejlighedsvis brug og normalt er sammenklappet. |
2.9. |
»indstillingsanordning«: en anordning, hvormed sædet eller dele heraf kan indstilles, således at det tilpasses kropsbygningen af den person, der bruger det. |
Denne anordning kan navnlig give mulighed for:
2.9.1. |
længdeindstilling |
2.9.2. |
højdeindstilling |
2.9.3. |
vinkelindstilling. |
2.10. |
»forskydningsanordning«: en anordning, hvormed sædet eller dele deraf kan forskydes eller drejes uden faste mellemstillinger, med det formål at lette adgangen til området bag det pågældende sæde. |
3. ANSØGNING OM GODKENDELSE
3.1. |
Ansøgning om godkendelse skal indgives af indehaveren af fabriks- eller varemærket for sædet eller nakkestøtten eller af dennes bemyndigede repræsentant. |
3.2. |
Hver ansøgning om godkendelse skal være ledsaget af nedenstående dokumenter i tre eksemplarer: |
3.2.1. |
en detaljeret beskrivelse af nakkestøtten, navnlig med angivelse af de(t) anvendte polstringsmateriale(r) og i de relevante tilfælde placering og specifikationer af bøjler og monteringsbeslag for den eller de sædetyper, for hvilken eller hvilke der ansøges om godkendelse for nakkestøtten. |
3.2.2. |
for så vidt angår en »aftagelig« nakkestøtte (se definition i punkt 2.2.2): |
3.2.2.1. |
en detaljeret beskrivelse af den eller de sædetyper, for hvilken eller hvilke der ansøges om godkendelse for nakkestøtten |
3.2.2.2. |
angivelse af den eller de køretøjstyper, i hvilken eller hvilke de i punkt 3.2.2.1 omhandlede sæder er bestemt til at blive monteret. |
3.2.3. |
for så vidt angår en »separat« nakkestøtte (se definition i punkt 2.2.3): |
3.2.3.1. |
en detaljeret beskrivelse af den del af køretøjets konstruktion, som nakkestøtten agtes fastgjort til |
3.2.3.2. |
angivelse af den køretøjstype, som nakkestøtten agtes monteret i |
3.2.3.3. |
målskitser af de karakteristiske dele af konstruktionen og nakkestøtten, idet tegningerne angiver det sted, hvor godkendelsesnummeret skal anbringes i forhold til godkendelsesmærkets cirkel |
3.2.4. |
målskitser af de karakteristiske dele af sædet og nakkestøtten. Tegningerne angiver det sted, hvor godkendelsesnummeret skal anbringes i forhold til godkendelsesmærkets cirkel. |
3.3. |
Følgende skal indgives til den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for gennemførelse af prøvningerne i forbindelse med godkendelsen: |
3.3.1. |
hvis nakkestøtten er af den »indbyggede« type (se definition i punkt 2.2.1), fire komplette sæder. |
3.3.2. |
hvis nakkestøtten er af den »aftagelige« type (se definition i punkt 2.2.2): |
3.3.2.1. |
to sæt sæder af hver type, som nakkestøtten agtes monteret på. |
3.3.2.2. |
4 + 2N nakkestøtter, hvor N angiver antallet af sædetyper, som nakkestøtten agtes monteret på. |
3.3.3. |
hvis nakkestøtten er af den »separate« type (se definition i punkt 2.2.3), tre nakkestøtter og den relevante del af køretøjets konstruktion eller et komplet køretøj. |
3.4. |
Den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for gennemførelse af prøverne i forbindelse med godkendelsen, kan anmode om: |
3.4.1. |
at den får leveret bestemte dele eller bestemte prøver af de anvendte materialer og/eller |
3.4.2. |
at den får indleveret køretøjer af den eller de typer, som er omhandlet i punkt 3.2.2.2 ovenfor. |
4. MÆRKNING
4.1. |
Anordninger, som indgives til godkendelse, skal: |
4.1.1. |
klart og uudsletteligt være påført ansøgerens firmanavn eller mærke |
4.1.2. |
på et sted som angivet i tegningerne, der henvises til i punkt 3.2.3.3 eller 3.2.4 ovenfor, have tilstrækkelig plads til godkendelsesmærket. |
4.2. |
Hvis nakkestøtten er af den »indbyggede« eller »aftagelige« type (se definitioner i punkt 2.2.1 og 2.2.2), kan de i punkt 4.1.1 og 4.1.2 ovenfor nævnte mærkninger placeres på etiketter anbragt som anført på de i punkt 3.2.4 ovenfor nævnte tegninger. |
5. GODKENDELSE
5.1. |
Hvis de prøver på nakkestøtter, der er indgivet med henblik på godkendelse i henhold til dette regulativ, opfylder kravene i punkt 6 og 7 nedenfor, skal der meddeles godkendelse af denne type nakkestøtte. |
5.2. |
Der tildeles et godkendelsesnummer til hver godkendt type. De første to cifre (i øjeblikket 03 svarende til den tredje serie af ændringer, der trådte i kraft den 20. november 1989) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste væsentlige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. Den samme kontraherende part må ikke tildele det samme nummer til en anden type nakkestøtte. |
5.3. |
Meddelelse om godkendelse, udvidelse eller nægtelse af godkendelse af en type nakkestøtte i henhold til dette regulativ, skal gives de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved brug af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i dette regulativs bilag 1. |
5.4. |
Prøverne af nakkestøtter defineret i punkt 2.2.1, 2.2.2 og 2.2.3, som godkendes i henhold til dette regulativ skal, hvad enten de er indbygget i et sæde eller ej, på tydelig og uudslettelig måde være mærket med et godkendelsesmærke bestående af: |
5.4.1. |
en cirkel, hvori er anbragt bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummer for det land, der har foretaget godkendelsen (2) |
5.4.2. |
et godkendelsesnummer, og |
5.4.3. |
i tilfælde af en nakkestøtte, der indbygget i ryglænet, foran godkendelsesnummeret nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet »R« og en bindestreg. |
5.5. |
Godkendelsesmærket skal anbringes på det sted, der er anført i punkt 4.1.2 ovenfor. |
5.6. |
Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne fjernes. |
5.7. |
Bilag 2 til dette regulativ indeholder et eksempel på godkendelsesmærkets sammensætning. |
6. GENERELLE FORSKRIFTER
6.1. |
Nakkestøttens tilstedeværelse må ikke udsætte personerne i køretøjet for øget fare. Navnlig må nakkestøtten ikke i nogen brugsstilling frembyde farlig ujævnhed eller skarpe kanter, som kan øge skadesrisiko eller -omfang for personerne i køretøjet. De dele af nakkestøtterne, der ligger i det nedenfor definerede anslagsområde, skal bestå energispredningsprøven som anført i bilag 6 til dette regulativ. |
6.1.1. |
Anslagsområdet er området mellem de to lodrette langsgående planer på hver side af og 70 mm fra det pågældende sædes langsgående midterplan. |
6.1.2. |
Anslagsområdet er i højden begrænset til den del af nakkestøtten, der er over planet vinkelret på referencelinjen R og 635 mm fra H-punktet. |
6.1.3. |
Kravene om energioptagelse i punkterne ovenfor gælder ikke bagsiden af nakkestøtter beregnet for sæder, bag hvilke der ikke er andre sæder. |
6.2. |
Dele af nakkestøttens for- og bagside, med undtagelse af dele af bagsiden af nakkestøtter beregnet for sæder, bag hvilke der ikke er andre sæder, og som befinder sig uden for de ovenfor definerede langsgående vertikale planer, skal være polstret således, at direkte kontakt mellem hovedet og konstruktionens dele undgås, og skal, hvis de kan berøres af en kugle med 165 mm diameter, have en kurveradius på over 5 mm.
Disse komponenter kan også godkendes, hvis de består energioptagelsesprøven som anført i bilag 6 til dette regulativ. Hvis de ovennævnte dele af nakkestøtterne og deres støtter er beklædt med materiale, som har en shore A-hårdhed blødere end 50, gælder ovenstående krav — bortset fra kravene i forbindelse med energioptagelsesprøven efter forskrifterne i bilag 6 til dette regulativ — kun de stive dele. |
6.3. |
Nakkestøtten skal være fastgjort til sædets eller køretøjets konstruktion på sådan måde, at der ikke springer stive og farlige dele frem fra nakkestøttens polstring eller fra dens fastgøring eller fra ryglænet som følge af det tryk, som hovedet udøver under prøvningen. |
6.4. |
Nakkestøttens højde, målt i overensstemmelse med kravene i punkt 7.2 nedenfor, skal opfylde følgende forskrifter: |
6.4.1. |
Nakkestøtters højde måles som beskrevet i punkt 7.2 nedenfor. |
6.4.2. |
For nakkestøtter, der ikke kan indstilles i højden, må højden ikke være under 800 mm for forsæder og ikke under 750 mm for andre sæder. |
6.4.3. |
For nakkestøtter, der kan indstilles i højden, gælder: |
6.4.3.1. |
højden må ikke være under 800 mm for forsæder og ikke under 750 mm for andre sæder; denne værdi skal opnås i en stilling mellem den højeste og laveste position, hvori nakkestøtten kan stilles |
6.4.3.2. |
der må ikke være nogen »brugsstilling«, som medfører en højde på under 750 mm |
6.4.3.3. |
for andre sæder end forsæder kan det godkendes, at nakkestøtter kan indstilles til en højde på under 750 mm, forudsat at det for brugeren tydeligt fremgår, at denne højde ikke er en brugsstilling |
6.4.3.4. |
nakkestøtter til forsæder kan være forsynet med en anordning, der automatisk forskyder dem til en højde på under 750 mm når sædet ikke benyttes, forudsat at de automatisk returnerer i brugsstilling, når sædet tages i brug. |
6.4.4. |
De dimensioner, som er nævnt i punkt 6.4.2 og 6.4.3.1 herover, kan være mindre end 800 mm ved forsæder og 750 mm ved andre sæder, således at der er tilstrækkelig frigang mellem nakkestøtte og loft, ruder eller andre dele af køretøjets konstruktion, dog må frigangen ikke overstige 25 mm. I tilfælde af sæder med forskydnings- og/eller indstillingsanordninger gælder dette i alle sædets stillinger. Herudover må ingen brugsstilling medføre mindre højde end 700 mm, uanset bestemmelserne i punkt 6.4.3.2 ovenfor. |
6.4.5. |
Uanset de i punkt 6.4.2 og 6.4.3.1 ovenfor anførte højdekrav skal højden af nakkestøtter til brug på de bageste midtersæder eller -pladser være mindst 700 mm. |
6.5. |
For nakkestøtter med højdeindstilling må højden af den anordning, mod hvilken hovedet hviler, ikke være under 100 mm, målt som beskrevet i punkt 7.2. |
6.6. |
For nakkestøtter uden højdeindstilling må mellemrummet mellem ryglæn og nakkestøtte ikke være større end 60 mm. |
6.6.1. |
Nakkestøtter med højdeindstilling må i laveste stilling ikke være over 25 mm fra ryglænets overside. |
6.6.2. |
På nakkestøtter, der ikke kan indstilles i højden, skal det betragtede område være følgende: |
6.6.2.1. |
over et plan vinkelret på referencelinjen 540 mm fra R-punktet |
6.6.2.2. |
mellem to lodrette langsgående planer i en afstand af 85 mm fra referencelinjen på hver side af denne.
I dette område tillades en eller flere åbninger, som uanset deres form frembyder en afstand »a« større end 60 mm, målt som beskrevet i punkt 7.5, forudsat at kravene i punkt 7.4.3.6 stadig er opfyldt efter udførelse af den supplerende prøvning omhandlet i punkt 7.4.3.4. |
6.6.3. |
For højdeindstillelige nakkestøtter tillades i den anordning, der fungerer som nakkestøtte, en eller flere åbninger, som uanset deres form frembyder en afstand »a« større end 60 mm, målt som beskrevet i punkt 7.5, forudsat at kravene i punkt 7.4.3.6 stadig er opfyldt efter udførelse af den supplerende prøvning omhandlet i punkt 7.4.3.4. |
6.7. |
Nakkestøttens bredde skal give tilstrækkelig støtte for hovedet hos en person i normal siddestilling. I måleplanet for bredde, som defineret nedenfor i punkt 7.3, skal nakkestøtten dække et areal på mindst 85 mm på hver side af symmetriplanet for det sæde, som nakkestøtten er beregnet til, idet afstanden måles som foreskrevet i punkt 7.3. |
6.8. |
Nakkestøtten og dennes fastgøring skal være således, at den af nakkestøtten tilladte forskydning bagud af hovedet er mindre end 102 mm, målt med den statiske metode beskrevet i punkt 7.4. |
6.9. |
Nakkestøtten og dennes fastgøring skal uden svigt kunne bære den i punkt 7.4.3.7 foreskrevne belastning. |
6.10. |
På indstillelige nakkestøtter må den foreskrevne maksimale brugshøjde ikke kunne overskrides, medmindre brugeren bevidst bestræber sig derpå som et selvstændigt indgreb ud over justeringen |
7. PRØVNING
7.1. |
Bestemmelse af referencepunktet (H-punktet) for det sæde, som nakkestøtten er indbygget i
Dette punkt bestemmes efter forskrifterne i bilag 3 til dette regulativ. |
7.2. |
Bestemmelse af nakkestøttens højde |
7.2.1. |
Alle linjer trækkes i symmetriplanet for det relevante sæde, idet dette plans skæring med sædet bestemmer konturen af nakkestøtte og ryglæn (jf. figur 1 i dette regulativs bilag 4). |
7.2.2. |
Prøvedukken svarende til en 50-percentil voksen mand eller den prøvedukke, som er beskrevet i dette regulativs bilag 3, anbringes i normal stilling i sædet. Kan ryglænets hældning indstilles, spærres dette i en stilling, der hælder bagud i en vinkel så nær 25° som muligt i forhold til prøvedukkes lodrette torsoreferencelinje. |
7.2.3. |
Projektionen af prøvedukkens referencelinje, som er angivet i dette regulativs bilag 3, afsættes derefter i det i punkt 7.2.1 angivne plan for det pågældende sæde. Tangenten »S« til oversiden af nakkestøtten afsættes vinkelret på referencelinjen. |
7.2.4. |
Afstanden »h« fra H-punktet til tangenten S er den højde, der skal tages i betragtning ved anvendelse af bestemmelserne i punkt 6.4. |
7.3. |
Bestemmelse af nakkestøttens bredde (se bilag 4, figur 2, i dette regulativ). |
7.3.1. |
Planet S1, der er vinkelret på referencelinjen og 65 mm under den i punkt 7.2.3 definerede tangent »S«, bestemmer et tværsnit i nakkestøtten afgrænset af omridset C. Retningen af de rette linjer, der tangerer C, og repræsenterer skæringen af de vertikale planer (P og P') med planet S1, parallelt med det pågældende sædes symmetriplan, trækkes i planet S1. |
7.3.2. |
Nakkestøttens bredde, der skal tages i betragtning ved anvendelse af bestemmelserne i punkt 6.7, er afstanden »L«, målt i planet S1 mellem de lodrette langsgående planer P og P'. |
7.3.3. |
Nakkestøttens bredde skal om nødvendigt også bestemmes 635 mm over sædets referencepunkt, idet denne afstand måles langs referencelinjen. |
7.4. |
Bestemmelse af nakkestøttens effektivitet |
7.4.1. |
Nakkestøttens effektivitet bedømmes ved nedenstående statiske prøvning. |
7.4.2. |
Forberedelse af prøvningen |
7.4.2.1. |
Hvis nakkestøtten kan indstilles, skal den placeres så højt som muligt. |
7.4.2.2. |
For bænkesæder, hvis bærende stel (herunder nakkestøtternes) er helt eller delvis fælles for flere end én siddeplads, udføres prøvningen samtidig for alle de pågældende siddepladser. |
7.4.2.3. |
Hvis sædet eller ryglænet kan indstilles i forhold til en nakkestøtte fastgjort til køretøjets konstruktion, skal det indstilles i den efter prøvemyndighedens skøn mest ugunstige stilling. |
7.4.3. |
Prøvning |
7.4.3.1. |
Alle linjer afsættes i det pågældende sædes lodrette symmetriplan (jf. dette regulativs bilag 5). |
7.4.3.2. |
Referencelinjens projektion R afsættes i det plan, der henvises til i punkt 7.4.3.1. |
7.4.3.3. |
Den forskudte referencelinje R1 bestemmes ved, at ryggen af den i bilag 3 til dette regulativ omtalte prøvedukke påføres en initial kraft, som frembringer et bagudrettet moment på 37,3 daNm omkring H-punktet. |
7.4.3.4. |
Ved hjælp af et kugleformet hoved med diameter på 165 mm påføres en initial kraft, som frembringer et moment på 37,3 daNm omkring H-punktet, idet kraften angriber vinkelret på den forskudte referencelinje R1 i en afstand af 65 mm under nakkestøttens overside, og idet referencelinjen fastholdes i sin forskudte position R1 i overensstemmelse med punkt 7.4.3.3. |
7.4.3.4.1. |
Hvis der er åbninger, som forhindrer, at den ovenfor beskrevne kraft påføres 65 mm fra oversiden af nakkestøtten, kan afstanden nedsættes, således at kraftens akse går gennem midtlinjen af den del af stellet, der er nærmest åbningen. |
7.4.3.4.2. |
I de i punkt 6.6.2 og 6.6.3 beskrevne tilfælde gentages prøvningen, idet der i hver åbning ved hjælp af en kugle med diameter 165 mm påføres en kraft:
|
7.4.3.5. |
Tangenten Y til det kugleformede hoved, parallelt med den forskudte referencelinje R1, bestemmes. |
7.4.3.6. |
Afstanden »X« mellem tangenten Y og den forskudte referencelinje R1 måles. Kravet i punkt 6.8 anses for opfyldt, hvis afstanden X er under 102 mm. |
7.4.3.7. |
I tilfælde hvor den i punkt 7.4.3.4 anførte kraft påføres i en afstand af under 65 mm under nakkestøttens overside, og udelukkende i sådanne tilfælde, øges initialkraften til 89 daN, medmindre der forinden opstår brud på sæde eller ryglæn. |
7.5. |
Bestemmelse af afstanden »a« af åbninger i nakkestøtten (se bilag 7 i dette regulativ) |
7.5.1. |
Afstanden »a« bestemmes for hver åbning og i forhold til nakkestøttens forside ved hjælp af en kugle med diameter 165 mm. |
7.5.2. |
Kuglen placeres således i åbningen, at den kommer længst muligt ind i denne, uden at den påføres nogen belastning. |
7.5.3. |
Afstanden mellem kuglens to berøringspunkter i åbningen udgør afstanden »a«, der tages i betragtning ved bedømmelse i overensstemmelse med kravene i punkt 6.6.2 og 6.6.3. |
8. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE
8.1. |
Enhver nakkestøtte eller sæde, som bærer et godkendelsesmærke som foreskrevet i bilag 2, skal være i overensstemmelse med den godkendte type nakkestøtte og opfylde de ovenfor i punkt 6 og 7 anførte krav. |
8.2. |
For at kontrollere denne overensstemmelse skal der undersøges et tilstrækkeligt antal stikprøver af serieproducerede nakkestøtter. |
8.3. |
Til prøvningerne anvendes nakkestøtter, der er udbudt til salg, eller bestemt til udbydelse til salg. |
8.4. |
Nakkestøtter, der udvælges til prøvning af overensstemmelse med en godkendt type, skal prøves efter punkt 7 i dette regulativ. |
9. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE
9.1. |
Godkendte nakkestøtter
Godkendelser, som er meddelt for en type nakkestøtte i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis nakkestøtter mærket i henhold til forskrifterne i punkt 5.4 ikke opfylder stikprøverne eller ikke er i overensstemmelse med den godkendte type. |
9.2. |
Hvis en af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som han tidligere har meddelt, skal denne straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ. |
10. ÆNDRING AF EN TYPE NAKKESTØTTE OG UDVIDELSE AF GODKENDELSE
10.1. |
Enhver ændring af typen af nakkestøtte skal anmeldes til den typegodkendende myndighed, som har godkendt typen af nakkestøtte. Denne myndighed kan da enten: |
10.1.1. |
skønne, at de foretagne ændringer næppe vil have mærkbare ugunstige virkninger, og at nakkestøtten stadig opfylder forskrifterne, eller |
10.1.2. |
anmode om en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af prøvningen. |
10.2. |
De kontraherende parter, som anvender dette regulativ, underrettes om bekræftelse eller nægtelse af godkendelse, med angivelse af ændringerne, ved den i punkt 5.3 ovenfor foreskrevne procedure. |
10.3. |
Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ. |
11. BRUGSVEJLEDNINGER
Med hver model, der svarer til en godkendt type nakkestøtter, skal fabrikanten levere nærmere oplysninger om typen af de sæder og sædeegenskaber, som nakkestøtten er godkendt til. Hvis nakkestøtten kan indstilles, skal justerings- og/eller udløsningsmekanismen klart angives i disse oplysninger.
12. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN
Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændig indstiller produktionen af en type nakkestøtte, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har udstedt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.
13. OVERGANGSBESTEMMELSER
13.1. |
Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 04 kan ingen af de kontraherende parter, der anvender regulativet, nægte at udstede ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 04. |
13.2. |
Fra 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 04 må kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun udstede ECE-godkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 04. |
13.3. |
Fra 48 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 04 bliver eksisterende godkendelser udstedt i henhold til dette regulativ ugyldige, med mindre de pågældende køretøjstyper opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 04. |
14. NAVNE OG ADRESSER PÅ TEKNISKE TJENESTER, SOM ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNING, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER
De kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.
(1) Nakkestøtter, som opfylder kravene i regulativ nr. 17, behøver ikke at opfylde kravene i dette regulativ. Sæder i køretøjer i kategori M2 med en totalmasse på over 3 500 kg og i køretøjer af kategori M3, der er typegodkendt i henhold til kravene i regulativ nr. 80, behøver ikke at opfylde kravene i dette regulativ.
(2) Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev. 6 — http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.
BILAG 1
Meddelelse
(største format: A4 (210 × 297 mm))
(1) |
Udstedt af: Myndighedens navn: … … |
vedrørende: (2) |
Meddelelse af godkendelse |
Udvidelse af godkendelse |
|
Nægtelse af godkendelse |
|
Inddragelse af godkendelse |
|
Endeligt ophør af produktionen |
af en type nakkestøtte, hvad enten den er indbygget i et sæde eller ej, i henhold til regulativ nr. 25
Godkendelsesnr. … |
Udvidelsesnr. … |
1.
Fabrikat eller handelsbetegnelse: …
2.
Fabrikantens navn: …
3.
Navn på fabrikantens eventuelle repræsentant: …
4.
Adresse: …
5.
Indleveret til godkendelse den (dato): …
6.
Teknisk tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen: …
7.
Kortfattet beskrivelse af nakkestøtten (3): …
8.
Type og karakteristika for sæder, som nakkestøtten er bestemt til eller som den er indbygget i…
9.
Angivelse af de køretøjstyper, som de sæder, som nakkestøtten er konstrueret til, er bestemt til: …
10.
Dato på prøvningsrapport udstedt af den tekniske tjeneste: …
11.
Nummer på prøvningsrapport udstedt af den tekniske tjeneste: …
12.
Godkendelse meddelt/nægtet/udvidet/inddraget (2) …
13.
Sted: …
14.
Dato: …
15.
Underskrift: …
16.
Fortegnelse over de dokumenter, som er indleveret til den typegodkendende myndighed, er vedlagt denne meddelelse og kan udleveres på begæring.
(1) Kendingsnummer for det land, hvor godkendelsen er meddelt/udvidet/nægtet/inddraget (se godkendelsesforskrifter i regulativet).
(2) Det ikke gældende overstreges.
(3) I tilfælde af »indbygget« eller »aftagelig« type nakkestøtte (se definitioner i punkt 2.2.1 og 2.2.2 i dette regulativ) behøver dette ikke udfyldes, hvis alle nødvendige karakteristika og egenskaber udfyldes under punkt 8.
BILAG 2
Udformning af godkendelsesmærkning (*)
Godkendelsesmærke for en »indbygget« eller »aftagelig« type nakkestøtte (se definitioner i punkt 2.2.1 og 2.2.2 i dette regulativ).
Det ovenfor viste godkendelsesmærke, som er anbragt på en eller flere »integrerede« eller »aftagelige« type nakkestøtter, angiver, at den pågældende type nakkestøtte er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 25 under godkendelsesnummer 032439. De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver at godkendelsen er meddelt i henhold til kravene i regulativ nr. 25 som ændret i ændringsserien 03.
Godkendelsesmærke for en »separat« type nakkestøtte (se definition i punkt 2.2.3 i dette regulativ).
Det ovenfor viste godkendelsesmærke, som er anbragt på en nakkestøtte, angiver, at den pågældende nakkestøtte er godkendt, og at den er en »separat« nakkestøtte, godkendt i Nederlandene (E4) under godkendelsesnummer 032439. De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt i henhold til kravene i regulativ nr. 25 som ændret i ændringsserien 03.
(*) Godkendelsesnummeret skal placeres tæt på cirklen og enten over, under, til venstre eller til højre for bogstavet »E«
BILAG 3
Metode til bestemmelse af H-punkt og faktisk torsovinkel for siddepladser i motorkøretøjer (1)
(1) Metoden er beskrevet i bilag 1 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3.), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.6.
(2) 3-D H-maskinen er beskrevet i bilag 1, tillæg 1, til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3.), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.6.
(3) Som beskrevet i tillæg 2 til bilag 1 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3.), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.6.
(4) Som beskrevet i tillæg 3 til bilag 1 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3.), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.6.
BILAG 4
Bestemmelse af højde og bredde af nakkestøtte
BILAG 5
Enkeltheder om linjer og målinger i forbindelse med prøvning
______________Udgangsposition
---------------------Belastet position
r: referencelinje
r1: forskudt referencelinje
Moment udøvet af F om r: 37,3 daNm
BILAG 6
Metode til prøvning af energioptagelse
1. Opstilling, prøveapparatur, måleinstrumenter og fremgangsmåde
1.1. Opstilling
Nakkestøtten skal være dækket af et energioptagende materiale og skal til prøveformålet være monteret på sædets ryglæn, som den er i køretøjet, eller til den del af køretøjets konstruktion, hvortil den er fastgjort. Denne del skal være solidt fastgjort til prøvebænken, således at den forbliver stationær, når stødet påføres, og fundamentet hertil skal, med mindre der er begrundede årsager til andet, være nogenlunde vandret. Hvis sædets ryglæn er indstilleligt, skal det være spærret i den i regulativets punkt 7.2.2 angivne position.
Nakkestøtten skal være monteret på sædets ryglæn, som den er i køretøjet. Hvis der er tale om en separat nakkestøtte, skal den være fastgjort til den del af køretøjets konstruktion, hvortil den normalt er fastgjort.
Er nakkestøtten indstillelig, skal den anbringes i den ugunstigste stilling, som indstillingsanordningen tillader.
1.2. Prøveapparatur
1.2.1. |
Prøveapparaturet består af et pendul, der er ophængt i kuglelejer, og hvis reducerede masse (*) i anslagscentrum er 6,8 kg. Pendulets nederste ende består af et stift attraphoved med en diameter på 165 mm og centrum i pendulets anslagscentrum. |
1.2.2. |
Attraphovedet skal være monteret med to accelerometre og en hastighedsmåler, der alle skal kunne måle i stødretningen. |
1.3. Måleinstrumenter
De anvendte måleinstrumenter skal gøre det muligt at foretage målingerne med følgende nøjagtighed:
1.3.1. |
Acceleration:
|
1.3.2. |
Hastighed:
|
1.3.3. |
Tidsregistrering
|
1.4. Prøvningsmetode
1.4.1. |
Nakkestøtten skal være monteret og indstillet som angivet i dette bilags punkt 1.1. Anslagene udføres på punkter, som vælges af laboratoriet inden for området som defineret i dette regulativs punkt 6.1, og eventuelt uden for området som defineret i punkt 6.2 i dette regulativ på overflader med en krumningsradius på mindre end 5 mm. |
1.4.1.1. |
På bagsiden skal anslag finde sted bagfra-fremad i et langsgående plan i en vinkel på 45° med lodret. |
1.4.1.2. |
På forsiden skal anslagsretningen være forfra-bagud i et langsgående plan og vandret. |
1.4.1.3. |
De forreste og bageste zoner er afgrænset af det vandrette plan, der tangerer oversiden af nakkestøtten, som angivet i punkt 7.2 i dette regulativ. |
1.4.2. |
Attraphovedet skal anslå mod prøveemnet med en hastighed på 24,1 km/h; denne hastighed skal enten opnås ved selve fremdriftsenergien eller ved en ekstra fremdriftsanordning. |
2. Resultater
I prøvninger udført efter ovenstående retningslinjer må attraphovedets deceleration ikke overskride 80 g kontinuerligt i mere end 3 millisekunder. Decelerationshastigheden måles som gennemsnittet af aflæsningen på de to accelerometre.
3. Ækvivalente metoder
3.1. |
Ækvivalente prøvningsmetoder er tilladt, forudsat at de i punkt 2 ovenfor foreskrevne resultater kan opnås, navnlig kan dele af måleapparaturet anbringes anderledes, under forudsætning af, at vinklerne mellem nakkestøtten og anslagsretningen bibeholdes. |
3.2. |
Det påhviler den, der anvender en anden metode end den i punkt 1 beskrevne, at godtgøre dennes ækvivalens. |
(*) Forholdet mellem pendulets reducerede masse »mr« og pendulets samlede masse »m« ved afstanden »a« mellem anslagscenteret og rotationsaksen og ved afstanden »l« mellem tyngdepunktet og rotationsaksen er givet ved formlen: m r = m (l/a).
BILAG 7
Bestemmelse af afstanden »A« for nakkestøtters mellemrum
(se punkt 6.6.2 og 6.6.3 i dette regulativ)
Bemærk: |
Tværsnit A-A lægges således i et punkt af området med åbninger, at der bliver størst mulighed for indtrængen af kuglen, uden at denne påføres nogen belastning. |
Bemærk: |
Tværsnit A-A lægges således i et punkt af området med åbninger, at der bliver størst mulighed for indtrængen af kuglen, uden at denne påføres nogen belastning. |