Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen: http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html
FN-regulativ nr. 53 — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer i klasse L3 for så vidt angår montering af lygter og lyssignalanordninger [2020/31]
Omfattende al gældende tekst frem til:
Supplement 2 til ændringsserie 02 — ikrafttrædelsesdato: 15. oktober 2019
INDHOLD
REGULATIV
1. Anvendelsesområde
2. Definitioner
3. Ansøgning om godkendelse
4. Godkendelse
5. Generelle specifikationer
6. Særlige forskrifter
7. Ændringer af køretøjstypen eller monteringen af dens lygter og lyssignalanordninger
8. Produktionens overensstemmelse
9. Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse
10. Endeligt ophør af produktionen
11. Overgangsbestemmelser
12. Navne og adresser på tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvning, og på de typegodkendende myndigheder
Bilag
1. Meddelelse
2. Udformning af godkendelsesmærker
3. Lygteflade, referenceakse og -centrum samt vinkler for geometrisk synlighed
4. Synlighed af rødt lys fremad og synlighed af hvidt lys bagud
5. Kontrol med produktionens overensstemmelse
6. Forklaring af »horisontalt fald«, »krængningsvinkel« og vinklen »δ«.
7. Observationsområde i retning af omgivelsesbelysningens synlige overflade.
1. ANVENDELSESOMRÅDE
Dette regulativ finder anvendelse på køretøjer i klasse L3
(1) for så vidt angår montering af lygter og lyssignalanordninger.
2. DEFINITIONER
I dette regulativ gælder definitionerne i den seneste ændringsserie til FN-regulativ nr. 48, der er i kraft på tidspunktet for ansøgning om godkendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende regulativ.
2.1. »køretøjstype«: en klasse køretøjer, som ikke indbyrdes afviger på væsentlige punkter såsom:
2.1.1. køretøjets dimensioner og ydre form
2.1.2. lygternes/lyssignalernes antal og placering
2.1.3. følgende betragtes ikke som »andre køretøjstyper«:
2.1.3.1. køretøjer, som frembyder forskelle i den i punkt 2.1.1. og 2.1.2. ovenfor nævnte forstand, men som ikke er forskellige for så vidt angår art, antal, placering og geometriske synlighedsvinkler af lygter og lyssignaler, som foreskrives for den pågældende køretøjstype og
2.1.3.2. køretøjer, hvorpå lygter, som er godkendt i henhold til et af de regulativer, som er vedføjet overenskomsten af 1958, eller lygter, der er tilladt i det land, hvor køretøjerne er indregistreret, er monteret eller mangler, hvor deres montering er valgfri.
2.2. »ulastet køretøj«: et køretøj uden fører, passagerer og last, men med fuld brændstoftank, og værktøj, der normalt medføres
2.3. »lygte«: en anordning, der har til formål at belyse vejbanen eller at afgive et lyssignal til andre trafikanter. Også bagnummerpladelygter og refleksanordninger betragtes som lygter
2.3.1. »tilsvarende lygter«: lygter, der har samme funktion og er tilladt i det land, hvor køretøjet er indregistreret; sådanne lygter kan have andre egenskaber end de lygter, køretøjet er udstyret med ved godkendelsen, forudsat de opfylder forskrifterne i dette regulativ
2.3.2. »uafhængige lygter«: anordninger med særskilte synlige lysflader, særskilte lyskilder og særskilte lygtehuse
2.3.3. »sammenbyggede lygter«: anordninger med særskilte synlige lysflader og særskilte lyskilder, men fælles lygtehus
2.3.4. »kombinerede lygter«: anordninger med særskilte synlige lysflader, men fælles lyskilde og fælles lygtehus
2.3.5. »lygter, som er indbygget i hinanden (gensidigt indbyggede)«: anordninger med særskilte lyskilder eller med en fælles lyskilde, hvis funktionsbetingelser er forskellige (f.eks. optiske, mekaniske eller elektriske forskelle), helt eller delvis fælles synlige lysflader og fælles lygtehus
2.3.6. »retningsviserblinklygte«: en lygte, som skal advare andre trafikanter om, at føreren har til hensigt at skifte retning til højre eller venstre;
en retningsviserblinklygte kan også anvendes ifølge bestemmelserne i regulativ nr. 97
2.3.7. »positionslygte fortil«: en lygte, der skal angive køretøjets tilstedeværelse og dets bredde set forfra
2.3.8. »baglygte«: en lygte, der skal angive køretøjets tilstedeværelse og dets bredde set bagfra
2.3.9. »refleksanordning«: en anordning, der skal angive et køretøjs tilstedeværelse ved at tilbagekaste lyset fra en lyskilde, som ikke er forbundet med køretøjet, men befinder sig i nærheden af iagttageren;
reflekterende nummerplader er ikke en refleksanordning i den i dette regulativ anvendte forstand
2.4. »lysemitterende flade« på en »belysningsanordning«, en »lyssignalanordning« eller en refleksanordning: hele den udvendige overflade af det gennemskinnelige materiale eller en del af den, som anført på tegningen i fabrikantens ansøgning om typegodkendelse, jf. bilag 3
2.5. »lysflade« (se bilag 3)
2.5.1. »en belysningsanordnings lysflade« (fjernlyslygte, nærlyslygte, tågeforlygte): hele reflektoråbningens projektion vinkelret på et tværplan, for forlygter med ellipsoidisk reflektor dog »projektionsglassets« projektion. Har belysningsanordningen ingen reflektor, benyttes definitionen i punkt 2.5.2. Dækker lygtens lysemitterende flade kun en del af hele reflektoråbningen, tages kun denne dels projektion i betragtning.
Nærlyslygters lysflade begrænses af afskæringens synlige spor over lygteglasset. Kan reflektor og lygteglas indstilles i forhold til hinanden, benyttes midterindstillingen.
I tilfælde, hvor en kombination af en forlygte, der frembringer hovednærlyset, og ekstra lygteenheder eller lyskilder, der er konstrueret til at frembringe kurvelys, drives sammen, skal de enkelte lysflader tilsammen udgør lysfladen
2.5.2. »lyssignalers, dog ikke refleksanordningers, lysflade« (retningsviserblinklygte, stoplygte, positionslygte fortil, baglygte, havariblink, tågebaglygte): lygtens projektion vinkelret på et plan, som står vinkelret på dens referenceakse og berører dens udvendige lysemitterende flade, således at skærmkanterne i dette plan afgrænser projektionen og nedsætter den samlede lysintensitet i referenceaksens retning til 98 %. Til bestemmelse af lysfladens grænser forneden, foroven og til siden benyttes kun skærme med vandrette eller lodrette kanter
2.5.3. »refleksanordningers lysflade« (punkt 2.3.9 ovenfor): refleksanordningens retvinklede projektion på et plan, som står vinkelret på dens referenceakse, afgrænset af planer, som går gennem yderkanterne på refleksanordningens optiske system og er parallelle med den nævnte akse. Til bestemmelse af anordningens over-, under- og sidekanter benyttes kun lodrette og vandrette planer
2.6. »synlig overflade« i en bestemt iagttagelsesretning efter fabrikantens eller dennes behørigt bemyndigede repræsentants valg:
grænsen for lysfladens projektion på lygteglassets yderside (a-b)
eller af den lysemitterende flade (c-d)
på et plan, der er vinkelret på iagttagelsesretningen og tangerer lygteglassets yderste punkt (jf. bilag 3 til dette regulativ)
2.7. »referencecentrum«: skæringspunktet mellem referenceaksen og den ydre lysemitterende flade; referencecentret angives af lygtefabrikanten
2.8. »yderste kant«: på hver side af køretøjet, et plan parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, som berører sidens yderkant, idet følgende fremspring lades ude af betragtning:
2.8.1. førerspejle
2.8.2. retningsviserblinklygter
2.8.3. positionslygte, baglygter og refleksanordninger
2.9. »total bredde«: afstanden mellem de to i punkt 2.8 definerede lodrette planer
2.10. »farven af det lys, som anordningen afgiver«: Definitionerne på farven af det afgivne lys i FN-regulativ nr. 48 og de ændringer dertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, finder anvendelse i dette regulativ.
2.11. »køretøjets totalmasse« eller »maksimale masse«: den teknisk tilladte totalmasse som angivet af fabrikanten
2.12. »belæsset«: belastet til den i punkt 2.11 ovenfor definerede totalmasse
2.13. »horisontalt fald«: vinklen mellem lysets aftegning, når motorcyklen er stillet som foreskrevet i dette regulativs punkt 5.4, og lysets aftegning, når motorcyklen krænger (se tegningen i bilag 6)
2.14. »system til indstilling af horisontalt fald (horizontal inclination adjustment system — HIAS)«: en anordning, der tilpasser forlygtens horisontale fald til nul
2.15. »krængningsvinkel«: den vinkel, der dannes med motorcyklens lodrette medianlængdeplan, når motorcyklen drejes omkring sin længdeakse (se tegningen i bilag 6)
2.16. »HIAS-signal«: ethvert styresignal, ethvert ekstra styreinput til systemet eller et styreoutput fra systemet til motorcyklen
2.17. »HIAS-signalgenerator«: en anordning, der kan frembringe et eller flere af HIAS-signalerne til systemprøvning
2.18. »HIAS-prøvningsvinkel«: den vinkel δ, der dannes af forlygtens afskæringslinje og linjen HH (når der er tale om en asymmetrisk lys, anvendes den vandrette del af afskæringslinjen) (se tegningen i bilag 6)
2.19. »kurvelys«: en lygtefunktion, der giver en forbedret belysning i kurver
2.20. »H-plan«: det horisontale plan, der omfatter lygtens referencecentrum
2.21. »sekventiel aktivering«: en elektrisk forbindelse, hvor de enkelte lyskilder i lygten er forbundet på en sådan måde, at de aktiveres i en forudbestemt sekvens
2.22. »nødbremsesignal«: et signal, der over for andre trafikanter bag køretøjet tilkendegiver, at køretøjet er påført en kraftig nedbremsningskraft i forhold til vejforholdene.
2.23. »udvendig omgivelsesbelysning«: en lygte, der anvendes til at give ekstra belysning, for at hjælpe førerens og passagerernes ind- og udstigning eller for at gøre det lettere at læsse køretøjet.
3. ANSØGNING OM GODKENDELSE
3.1. Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler skal indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt bemyndigede repræsentant.
3.2. Ansøgningen vedlægges nedennævnte dokumenter i tre eksemplarer samt følgende oplysninger:
3.2.1. en beskrivelse af køretøjstypen hvad angår de i punkt 2.1.1 til 2.1.3 ovenfor foreskrevne punkter; den behørigt identificerede køretøjstype skal angives
3.2.2. en liste over de anordninger, der ifølge fabrikantens angivelser indgår i belysnings- og lyssignalsystemet; listen kan omfatte flere typer til hver funktion; hver type skal være behørigt identificeret (nationalt eller internationalt godkendelsesmærke, hvis den er godkendt, fabrikantens navn osv.); listen kan desuden med hensyn til hver funktion indeholde den supplerende anmærkning »eller tilsvarende anordninger«
3.2.3. en tegning af belysnings- og lyssignaludstyret som helhed med angivelse af de forskellige anordningers placering på køretøjet og
3.2.4. tegning(er) af de enkelte lygter, som viser den i punkt 2.7.1 ovenfor definerede lysflade, den i punkt 2.4 ovenfor definerede lysemitterende flade, den i FN-regulativ nr. 48 definerede referenceakse og det i FN-regulativ nr. 48 definerede referencecentrum, såfremt disse tegninger er nødvendige for at kontrollere belysnings- og lyssignalsystemets overensstemmelse med nærværende regulativs forskrifter. Disse oplysninger er ikke nødvendige for bagnummerpladelygten (som defineret i FN-regulativ nr. 48).
3.2.5. Ansøgningen skal indeholde en erklæring om den metode, der er benyttet til bestemmelse af den synlige overflade (jf. punkt 2.6 ovenfor).
3.3. Til den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for godkendelsesprøvningen, indleveres et ulastet køretøj monteret med et komplet sæt belysnings- og lyssignalgivningsudstyr, som foreskrevet i punkt 3.2.2 ovenfor, der er repræsentativt for den køretøjstype, der søges godkendt.
4. GODKENDELSE
4.1. Opfylder den køretøjstype, der indleveres med henblik på godkendelse i henhold til dette regulativ, regulativets forskrifter med hensyn til alle de i listen nævnte anordninger, godkendes den pågældende køretøjstype.
4.2. Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 01 for regulativet, svarende til ændringsserie 01) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt.
Medmindre andet følger af bestemmelserne i dette regulativs punkt 7, må samme nummer ikke af samme kontraherende part tildeles en anden køretøjstype eller samme køretøjstype, som er blevet indleveret til prøvning med udstyr, der ikke er nævnt i den i punkt 3.2.2 ovenfor omhandlede liste.
4.3. Meddelelse om godkendelse, udvidelse af godkendelse eller nægtelse af godkendelse eller om endeligt ophør af produktionen af en køretøjstype i henhold til dette regulativ, skal gives de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.
4.4. Ethvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:
4.4.1. en cirkel, der omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (2)
4.4.2. nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for den cirkel, der er foreskrevet i punkt 4.4.1 ovenfor.
4.5. Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 4.4.1 ovenfor foreskrevne symbol ikke gentages. I så tilfælde skal regulativet og godkendelsesnumrene samt de ekstra symboler for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i afsnit 4.4.1 ovenfor.
4.6. Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne slettes.
4.7. Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den fabrikationsplade, som fabrikanten har anbragt på køretøjet.
4.8. Bilag 2 til dette regulativ indeholder et eksempel på udformning af godkendelsesmærket.
5. GENERELLE SPECIFIKATIONER
5.1. Lygter og lyssignalanordninger skal være monteret på en sådan måde, at de under normale brugsforhold og til trods for de vibrationer, som de kan blive udsat for, bevarer de egenskaber, som er foreskrevet i dette regulativ, og således at køretøjet kan opfylde forskrifterne i dette regulativ.
Navnlig skal enhver utilsigtet fejlindstilling af lygterne være udelukket.
5.2. Lygter til belysning skal være monteret således, at korrekt indstilling af deres retning let kan foretages.
5.3. For alle lyssignalanordning skal referenceaksen efter lygtens montering på køretøjet være parallel med køretøjets standflade på vejbanen; siderefleksanordningers referenceakse skal desuden være vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen og for alle andre lyssignalanordningers vedkommende parallel hermed. En tolerance på ∀ 3° er tilladt i hver retning. Har fabrikanten angivet særlige monteringsforskrifter, skal disse tillige følges.
5.4. Såfremt der ikke foreligger særlige anvisninger, skal lygternes højde- og retningsindstilling kontrolleres, mens køretøjet ulastet er anbragt på en plan og vandret overflade, idet køretøjets midterplan i længderetningen er lodret, og styret befinder sig i en stilling svarende til ligeudkørsel. Dæktrykket skal være det af fabrikanten foreskrevne til de særlige forhold for lastning, som foreskrives i dette regulativ.
5.5. Foreligger der ikke særlige anvisninger:
5.5.1. monteres enkeltlygter/lyssignaler således, at deres referencecentrum ligger i køretøjets midterplan i længderetningen
5.5.2. Lygter i samme lygtepar og med samme funktion skal:
5.5.2.1. være symmetrisk monteret i forhold til midterplanet i længderetningen
5.5.2.2. være indbyrdes symmetriske i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen
5.5.2.3. opfylde samme forskrifter med hensyn til farve og
5.5.2.4. have identiske nominelle fotometriske specifikationer og
5.5.2.5. tændes og slukkes samtidigt.
5.6. Sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter eller enkeltlygter
5.6.1. Lygter kan være sammenbyggede, kombinerede eller indbygget i hinanden, forudsat at alle forskrifter med hensyn til farve, placering, retning, geometrisk synlighed og elektriske forbindelser samt eventuelle andre forskrifter er opfyldt.
5.6.1.1. De fotometriske og kolorimetriske forskrifter for lygten skal være opfyldt, når alle andre funktioner, som lygten er sammenbygget, kombineret eller gensidigt indbygget med, er slukket.
Når en positionslygte fortil eller en baglygte er gensidigt indbygget med en eller flere andre funktioner, som kan aktiveres sammen med den, skal farveforskrifterne for disse andre funktioner være opfyldt, når de gensidigt indbyggede funktioner og positionslygten fortil og baglygten er tændt.
5.6.1.2. Stoplygter og retningsviserblinklygter må ikke være indbygget i hinanden.
5.6.1.3. Hvis stoplygter og retningsviserblinklygter er sammenbyggede, må ingen vandret eller lodret linje, der går igennem projektionen af disse funktioners synlige overflade på et plan vinkelret på referenceaksen, imidlertid skære mere end to grænselinjer til tilstødende områder med anden farve.
5.6.2. Enkeltlygter
5.6.2.1. Enkeltlygter som defineret i punkt 2.16.1, a) i FN-regulativ nr. 48 bestående af to eller flere særskilte dele skal være således monteret:
|
a)
|
Enten skal det samlede område af projektionen af en særskilt del på et plan, der tangerer den udvendige overflade på det yderste lygteglas og er vinkelret på referenceaksen, mindst dække 60 % af det mindste rektangel, hvormed den nævnte projektion kan omskrives, eller
|
|
b)
|
den mindste afstand mellem kanterne af de to tilstødende/tangentielle særskilte dele må ikke være over 75 mm, når den måles vinkelret på referenceaksen.
|
Disse forskrifter gælder ikke enkeltrefleksanordninger.
5.6.2.2. Enkeltlygter som defineret i punkt 2.16.1, b) eller c) i FN-regulativ nr. 48 bestående af to »D«-mærkede lygter eller to separate refleksanordninger skal være således monteret:
|
a)
|
Enten skal den synlige overflade projekteret i referenceaksens retning for de to lygter eller refleksanordninger dække mindst 60 % af det mindste rektangel, hvormed de nævnte synlige overflader projekteret i referenceaksens retning kan omskrives, eller
|
|
b)
|
den mindste afstand mellem kanterne af de tilstødende synlige overflader i referenceaksens retning for de to lygter eller to separate refleksanordninger må ikke være mere end 75 mm, når den måles vinkelret på referenceaksen.
|
5.6.2.3. Enkeltlygter som defineret i punkt 2.16.1, d) i FN-regulativ nr. 48 skal opfylde forskrifterne i punkt 5.6.2.1.
Hvis to eller flere lygter og/eller to eller flere separate synlige overflader indgår i samme lygtehus og/eller har et fælles ydre lygteglas, betragtes disse ikke som et samvirkende lygtesystem.
Dog kan en lygte i form af et bånd eller en stribe indgå i et samvirkende lygtesystem.
5.7. Den største højde over jorden måles fra det højeste punkt af den synlige overflade i referenceaksens retning, og den mindste højde over jorden fra dens laveste punkt. Nærlyslygters mindste højde i forhold til jorden måles fra det nederste punkt i det optiske systems faktiske åbning (f.eks. reflektoren, lygteglasset eller projektionsglasset), uanset om den benyttes.
Er det åbenbart, at (største og mindste) højde over jorden opfylder regulativets forskrifter, behøver ingen af fladernes kanter at bestemmes nøjagtigt.
Når der refereres til afstanden mellem lygterne, bestemmes placeringen i bredden, ud fra de inderste kanter af den synlige overflade i referenceaksens retning.
Er det åbenbart, at placeringen i bredden opfylder regulativets forskrifter, behøver ingen af fladernes kanter at bestemmes nøjagtigt.
Med henblik på at reducere de geometriske synlighedsvinkler skal lygtens placering med hensyn til højden over jorden måles fra H-planet.
5.8. Hvis ikke andet er fastsat, må ingen andre lygter end retningsviserblinklygter, havariblink og nødbremsesignal udsende et blinkende lys.
5.8.1. De fotometriske egenskaber af en retningsviserblinklygte, bortset fra kategori 5 og 6 som foreskrevet i FN-regulativ nr. 6 eller FN-regulativ nr. 148, og af en retningsviserblinklygte som foreskrevet i FN-regulativ nr. 50 eller FN-regulativ nr. 148, kan ændres under blinken ved sekventiel aktivering af lyskilder som foreskrevet i punkt 5.6 i FN-regulativ nr. 6 eller punkt 5.6.11 i FN-regulativ nr. 148 eller punkt 6.8 i FN-regulativ nr. 50.
Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, når retningsviserblinklygter af kategori 2a og 2b i FN-regulativ nr. 6 eller i FN-regulativ nr. 148 eller af kategori 12 i FN-regulativ nr. 50 eller FN-regulativ nr. 148 betjenes som nødbremsesignal i henhold til punkt 6.14 i dette regulativ.
5.9. De i punkt 2.5 definerede lygter må ikke udsende fremadrettet rødt lys, som kan give anledning til forveksling, og heller ikke bagudrettet hvidt lys, som kan give anledning til forveksling. Der tages ikke hensyn til belysningsanordninger til køretøjets indre belysning. I tvivlstilfælde kontrolleres opfyldelsen af disse forskrifter således (se bilag 4):
5.9.1. Synlighed af rødt lys fremad: en rød lygte må ikke være direkte synlig for en iagttager, der bevæger sig inden for zone 1 i et tværplan 25 m foran det forreste punkt på køretøjet.
5.9.2. Synlighed af hvidt lys bagud: en hvid lygte må ikke være direkte synlig for en iagttager, der bevæger sig inden for zone 2 i et tværplan 25 m foran det forreste punkt på køretøjet.
5.9.3. Set fra iagttagerens synsvinkel afgrænses zone 1 og 2 således i de forskellige planer:
5.9.3.1. i højden af to vandrette planer henholdsvis 1 m og 2,2 m over jorden
5.9.3.2. i bredden af to lodrette planer, som henholdsvis foran og bag køretøjet danner en vinkel på 15° udad i forhold til dets midterplan i længderetningen og passerer gennem berøringspunktet (eller berøringspunkterne) med de lodrette planer parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, som afgrænser dets totalbredde; er der flere berøringspunkter, svarer det forreste til det forreste plan og det bageste til det bageste plan.
5.10. De elektriske forbindelser skal være således udført, at positionslygten, eller hvis positionslygte ikke findes, nærlys, baglygte og bageste nummerpladebelysning kun kan tændes eller slukkes (ON/OFF) samlet, medmindre andet er specificeret.
5.10.1. Hvis der er tale om et samvirkende lygtesystem, skal alle lyskilder tænde og slukke samtidigt.
5.11. Medmindre der foreligger særlige anvisninger, skal de elektriske forbindelser være således udført, at fjernlys, nærlys og tågeforlygte kun kan tændes, hvis de i punkt 5.10 anførte lygter ligeledes er tændt. Dette gælder dog ikke fjernlyslygter og nærlyslygter, der benyttes som advarselssignal ved hjælp af korte nær- eller fjernlysblink eller ved skiftevis tænding af nærlys og fjernlys med korte intervaller.
5.11.1. Hvis der er installeret kørelyslygte, skal den automatisk være tændt, når motoren er i gang. Hvis forlygten er tændt, må kørelyslygten ikke aktiveres, når motoren er i gang.
Hvis det ikke er installeret kørelyslygter, skal nærlyslygterne automatisk være tændt, når motoren er i gang.
5.12. Kontrollamper
5.12.1. Hver enkelt kontrollampe skal være let synlig for føreren i dennes normale kørestilling.
5.12.2. Er der i dette regulativ foreskrevet en tilslutningskontrol, kan denne erstattes af en funktionskontrol.
5.13. Lygternes farver
Farven på de lygter, der omhandles i dette regulativ, skal være som følger:
|
Fjernlyslygte
|
:
|
hvid
|
|
Nærlyslygte
|
:
|
hvid
|
|
Retningsviserblinklygte
|
:
|
ravgul
|
|
Stoplygte
|
:
|
rød
|
|
Bagnummerpladelygte
|
:
|
hvid
|
|
Positionslygte fortil
|
:
|
hvid eller gul
|
|
Baglygte
|
:
|
rød
|
|
Bageste refleksanordning, ikke-trekantet
|
:
|
rød
|
|
Siderefleksanordning, ikke-trekantet
|
:
|
ravgul fortil
ravgul eller rød bagtil
|
|
Havariblink
|
:
|
ravgul
|
|
Tågeforlygte
|
:
|
hvid eller selektivt gul
|
|
Tågebaglygte
|
:
|
rød
|
|
Kørelyslygte
|
:
|
hvid
|
|
Nødbremsesignal
|
:
|
ravgul eller rød
|
|
Udvendig omgivelsesbelysning
|
:
|
hvid
|
5.14. Alle køretøjer, der indleveres til godkendelse i henhold til dette regulativ skal være udstyret med følgende lygter og lyssignalanordninger:
5.14.1. fjernlyslygte (punkt 6.1)
5.14.2. nærlyslygte (punkt 6.2)
5.14.3. retningsviserblinklygter (punkt 6.3)
5.14.4. stoplygte, anordning af kategori S1 som foreskrevet i FN-regulativ nr. 7 eller FN-regulativ nr. 148 eller stoplygte som foreskrevet i FN-regulativ nr. 50 (punkt 6.4), eller, for køretøjer i klasse L, stoplygte i FN-regulativ nr. 148
5.14.5. bagnummerpladebelysningsanordning (punkt 6.5)
5.14.6. positionslygte (punkt 6.6)
5.14.7. baglygte (punkt 6.7)
5.14.8. refleksanordning bagtil, ikke trekantet (punkt 6.8)
5.14.9. siderefleksanordninger, ikke trekantede (punkt 6.12)
5.15. Køretøjet kan desuden være udstyret med følgende lygter og lyssignalanordninger:
5.15.1. havariblink (punkt 6.9)
5.15.2. tågelygter
5.15.2.1. tågeforlygte (punkt 6.10)
5.15.2.2. tågebaglygte (punkt 6.11)
5.15.3. kørelyslygte (punkt 6.13)
5.15.4. stoplygte, anordning af kategori S3 som foreskrevet i FN-regulativ nr. 7 (punkt 6.4) eller FN-regulativ nr. 148
5.15.5. havariblink (punkt 6.14)
5.15.6. udvendig omgivelsesbelysning (punkt 6.15).
5.16. Montering af de lygter og lyssignalanordninger, der er nævnt i punkt 5.14 og 5.15 ovenfor, skal udføres i overensstemmelse med de relevante forskrifter i punkt 6 i dette regulativ.
5.17. Montering af en lygte eller en lyssignalanordning ud over dem, der er nævnt i punkt 5.14 og 5.15 ovenfor, er forbudt i forbindelse med typegodkendelsen.
5.18. Lygter og lyssignalanordninger, som er godkendt til firhjulede motorkøretøjer i klasse M1 og N1, jf. punkt 5.14 og 5.15, er også tilladt til motorcykler.
5.19. Baglygter, bageste retningsviserblinklygter og bagudvendende refleksanordninger må kun monteres på bevægelige komponenter:
5.19.1. hvis lygterne i alle de bevægelige komponenters indstillinger opfylder alle forskrifterne for disse lygter med hensyn til position, geometrisk synlighed, kolorimetri og fotometri
5.19.2. hvis de funktioner, der omhandlet i punkt 5.19, opnås ved hjælp af en enhed af to »D«-mærkede lygter (jf. punkt 2.16.1 i FN-regulativ nr. 48), behøver kun den ene lygte opfylde kravene til placering, geometrisk synlighed, kolorimetri og fotometri for disse lygter i alle den bevægelige komponents faste stillinger
5.19.3. hvis supplerende lygter er monteret for ovennævnte funktioner og er aktiveret, når den bevægelige komponent er i en hvilken som helst fast åben stilling, forudsat at disse yderligere lygter opfylder alle de forskrifter for placering, geometrisk synlighed, kolorimetri og fotometriske egenskaber, der gælder for de lygter, der er monteret på den bevægelige komponent
5.19.4. Hvis de funktioner, der er omhandlet i punkt 5.19, opnås ved hjælp af et samvirkende lygtesystem, finder en af de to følgende betingelser anvendelse:
|
a)
|
Hvis hele det samvirkende lygtesystem er monteret på de(n) bevægelige komponent(er), er forskrifterne i punkt 5.19.1 opfyldt. Supplerende lygter for ovennævnte funktioner kan dog aktiveres, når den bevægelige komponent er i en hvilken som helst fast åben stilling, forudsat at disse yderligere lygter opfylder alle de forskrifter for placering, geometrisk synlighed, kolorimetriske og fotometriske egenskaber, der gælder for de lygter, der er monteret på den bevægelige komponent,
eller
|
|
b)
|
hvis det samvirkende lygtesystem er delvis monteret på den faste komponent og delvis på en bevægelig komponent, skal de(n) samvirkende lampe(r), der er angivet af ansøgeren ved ansøgning om godkendelse af anordningen, opfylde alle forskrifter for disse lygter for så vidt angår placering, geometrisk synlighed udadtil, kolorimetri og fotometri i alle den/de bevægelige komponenters faste stillinger. Forskrifterne for geometrisk synlighed indadtil anses for at være opfyldt, hvis denne/disse samvirkende lygter stadig er i overensstemmelse med de foreskrevne fotometriske værdier i lysfordelingsfeltet for godkendelsen i alle de bevægelige komponenters faste stillinger.
|
5.20. Generelle bestemmelser vedrørende geometrisk synlighed
5.20.1. Inden for vinklerne for geometrisk synlighed må der ikke over en uendelig afstand være hindringer for lysets spredning fra alle dele af lygtens synlige overflade. Der tages dog ikke hensyn til hindringer, hvis de allerede blev forelagt, da lygten blev typegodkendt.
5.20.2. Foretages der målinger i kortere afstand fra lygten, flyttes observationsretningen parallelt for at opnå samme nøjagtighed.
5.20.3. Er dele af lygtens synlige overflade efter monteringen skjult af andre dele af køretøjet, skal det godtgøres, at den del af lygten, der ikke er skjult, stadig er i overensstemmelse med de fotometriske værdier, som er en betingelse for, at anordningen kan godkendes.
5.20.4. Kan den lodrette vinkel for geometrisk synlighed under vandret imidlertid reduceres til 5° (lygten er anbragt mindre end 750 mm over jorden, jf. bestemmelserne i punkt 5.7 ovenfor), kan de fotometriske målinger af den monterede optiske enhed reduceres til 5° under vandret.
5.20.5. Hvis der er tale om et samvirkende lygtesystem, skal forskrifterne for geometrisk synlighed være opfyldt, når alle de samvirkende lygter i systemet fungerer sammen.
5.21. En type anordning, som er godkendt i henhold til eventuelle forudgående ændringsserier til FN-regulativ nr. 148 og/eller nr. 149 og/eller nr. 150, anses for at svare til en type, der er godkendt i henhold til den seneste ændringsserie til det relevante FN-regulativ nr. 148 og/eller nr. 149 og/eller nr. 150, når de ændrede indekser (defineret i FN-regulativ nr. 48) vedrørende hver enkelt lygte(funktion) ikke afviger fra hinanden. I dette tilfælde kan en sådan anordning monteres på det køretøj, der skal typegodkendes, uden nogen opdatering af anordningens typegodkendelsesdokumenter og mærkning.
6. SÆRLIGE FORSKRIFTER
6.1. Fjernlyslygte
6.1.1. Antal:
6.1.1.1. For motorcykler med et cylindervolumen ≤ 125 cm3
En eller to af godkendt type i overensstemmelse med:
|
a)
|
klasse C, D eller E i FN-regulativ nr. 113
|
|
i)
|
Klasse A, B, D, CS, DS eller ES i FN-regulativ nr. 149.
|
6.1.1.2. For motorcykler med et cylindervolumen > 125 cm3
En eller to af godkendt type i overensstemmelse med:
|
a)
|
klasse D eller E i FN-regulativ nr. 113
|
|
h)
|
Klasse A, B, D, DS eller ES i FN-regulativ nr. 14.
|
To af godkendt type i overensstemmelse med:
|
i)
|
Klasse C i FN-regulativ nr. 113.
|
6.1.2. Konfiguration
Ingen særlige forskrifter.
6.1.3. Placering
6.1.3.1. Bredde
6.1.3.1.1. En uafhængig fjernlyslygte kan monteres over, under eller ved siden af en anden forlygte: er disse lygter placeret over eller under hinanden, skal positionslygtens referencecentrum ligge i køretøjets midterplan i længderetningen; er lygterne ved siden af hinanden, skal deres referencecentre være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.
6.1.3.1.2. En fjernlyslygte, som er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at dens referencecentrum er placeret i køretøjets midterplan i længderetningen. Hvis der på køretøjet tillige er monteret en uafhængig hovednærlyslygte eller en primær hovednærlyslygte, som er indbygget i en positionslygte, ved siden af en fjernlyslygten, skal deres referencecentre være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.
6.1.3.1.3. To fjernlyslygter, af hvilke den ene eller begge er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at lygternes referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.
6.1.3.2. I længden: foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis lyset hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem førerspejle og/eller køretøjets reflekterende flader.
6.1.3.3. Under alle omstændigheder må afstanden fra kanten af lysfladen for en eventuel uafhængig fjernlyslygte til kanten for den lygte, som frembringer hovednærlyset, ikke overstige 200 mm. Afstanden mellem kanten af lysfladen for en eventuel uafhængig fjernlyslygte og jorden skal være fra 500 mm til 1 300 mm.
6.1.3.4. I tilfælde af to fjernlyslygter: Den indbyrdes afstand mellem disses lysflader må højst være 200 mm.
6.1.4. Geometrisk synlighed
Lysfladens synlighed, herunder dens synlighed i uoplyste områder i den pågældende iagttagelsesretning, skal sikres inden for et kegleformet rum afgrænset af frembringere, som udgår fra lysfladens omkreds og danner en vinkel på mindst 5° med lygtens referenceakse.
6.1.5. Retning
6.1.5.1. Fremad. Lygten(erne) kan være drejelige, afhængigt af køretøjets styrebevægelser.
6.1.5.2. Et system til indstilling af horisontalt fald (HIAS) kan installeres for fjernlyset.
6.1.6. Elektriske forbindelser
Nærlyset kan forblive tændt sammen med fjernlyset.
6.1.7. Kontrolanordninger
6.1.7.1. Tilslutningskontrolanordning.
Obligatorisk, ikke-blinkende, blå signallampe.
6.1.7.2. Kontrolanordning for »HIAS-svigt«
Obligatorisk, blinkende ravgul kontrollampe, som kan kombineres med indikatoren som omhandlet i punkt 6.2.8.2 nedenfor. Den skal aktiveres, når som helst der detekteres et svigt med hensyn til HIAS-signaler. Den skal forblive aktiveret, så længe fejlen er til stede.
6.1.8. Andre forskrifter
6.1.8.1. Den samlede lysstyrke for fjernlyslygter, der kan tændes samtidig, må ikke være over 430 000 cd, hvilket svarer til en referenceværdi på 100. (Typegodkendelsesværdien)
6.1.8.2. I tilfælde af HIAS-svigt for fjernlyset skal det uden brug af specialværktøj være muligt at:
|
a)
|
deaktivere HIAS, indtil det er blevet nulstillet efter fabrikantens anvisninger og
|
|
b)
|
genindstille fjernlyset, så dets vandrette og lodrette retning er den samme, som hvis det ikke var udstyret med en HIAS.
|
Fabrikanten giver en detaljeret beskrivelse af proceduren for nulstilling af HIAS.
Alternativt kan fabrikanten vælge at installere et automatisk system, der enten opfylder begge de ovenfor specificerede opgaver eller nulstiller HIAS. I dette tilfælde skal fabrikanten til den tekniske tjeneste levere en beskrivelse af det automatiske system og, indtil der er udviklet harmoniserede krav til kontrol, påvise, hvordan det kan kontrolleres, at det automatiske system fungerer som beskrevet.
6.2. Nærlyslygte
6.2.1. Antal:
6.2.1.1. For motorcykler med et cylindervolumen ≤ 125 cm3
En eller to af godkendt type i overensstemmelse med:
|
a)
|
klasse C, D eller E i FN-regulativ nr. 113
|
|
i)
|
Klasse A, B, D, CS, DS eller ES i FN-regulativ nr. 149.
|
6.2.1.2. For motorcykler med et cylindervolumen > 125 cm3
En eller to af godkendt type i overensstemmelse med:
|
a)
|
klasse D eller E i FN-regulativ nr. 113
|
|
h)
|
Klasse A, B, D, DS eller ES i FN-regulativ nr. 149.
|
To af godkendt type i overensstemmelse med:
|
i)
|
klasse C i FN-regulativ nr. 113
|
|
j)
|
klasse C i FN-regulativ nr. 149.
|
6.2.2. Konfiguration
Ingen særlige forskrifter.
6.2.3. Placering
6.2.3.1. Bredde
6.2.3.1.1. En uafhængig nærlyslygte kan monteres over, under eller ved siden af en anden forlygte: er disse lygter placeret over eller under hinanden, skal referencecentrum for den lygte, som frembringer hovednærlyset, ligge i køretøjets midterplan i længderetningen; er lygterne ved siden af hinanden, skal deres referencecentre være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.
6.2.3.1.2. En forlygte, som frembringer hovednærlyset, som er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at dens referencecentrum er placeret i køretøjets midterplan i længderetningen. Hvis der på køretøjet tillige er monteret en uafhængig fjernlyslygte eller en nærlyslygte, som er indbygget i en positionslygte, ved siden af den forlygte, der frembringer hovednærlyset, skal deres referencecentre være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.
6.2.3.1.3. To nærlysforlygter, af hvilke den ene eller begge kan være indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at lygternes referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.
6.2.3.1.4. Hvis der er installeret en ekstra lygteenhed/ekstra lygteenheder, som frembringer kurvelys, typegodkendt i henhold til FN-regulativ nr. 113 eller FN-regulativ nr. 149, skal de monteres på følgende betingelser:
Et eller flere par ekstra lygteenheder installeres på en sådan måde, at deres referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.
Hvis der er tale om en enkelt ekstra lygteenhed, skal dens referencecenter skal være sammenfaldende med køretøjets midterplan i længderetningen.
6.2.3.2. Højde: mindst 500 mm, højst 1 200 mm over jorden.
6.2.3.3. Længde: foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis lyset hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem førerspejle og/eller køretøjets reflekterende flader.
6.2.3.4. Har køretøjet to forlygter, der frembringer hovednærlyset, må den indbyrdes afstand mellem disses lysflader højst være 200 mm.
6.2.4. Geometrisk synlighed
Afgrænses af de i FN-regulativ nr. 48, punkt 2.13, beskrevne vinkler α og β:
|
α
|
=
|
15° opefter og 10° nedefter
|
|
β
|
=
|
45° til venstre og til højre for en enkeltlygte
45° udefter og 10° indefter for hvert lygtepar.
|
Skillevægge eller andet udstyr i nærheden af forlygterne må ikke skabe utilsigtede virkninger til gene for andre trafikanter.
6.2.5. Retning
6.2.5.1. Fremad. Lygten(erne) kan være drejelig(e), afhængigt af køretøjets styrebevægelser.
6.2.5.2. Faldet i det lodrette plan for den forlygte, der frembringer hovednærlyset, skal være mellem –0,5 % og –2,5 %, medmindre en anordning til justering udefra er påmonteret.
6.2.5.3. For den forlygte, der frembringer hovednærlyset med en lyskilde med en objektiv lysstrøm på over 2 000 lumen, skal det lodrette fald være mellem –0,5 % og –2,5 %. Et lygteindstillingssystem kan anvendes til at opfylde kravene i dette punkt, men dets funktion skal være automatisk (3).
6.2.5.4. Kravet i punkt 6.2.5.3 ovenfor prøves på køretøjet under følgende betingelser:
Betingelse A (fører alene):
En masse på 75 kg ± 1 kg til simulering af føreren anbringes på køretøjet på en sådan måde, at de akseltryk, der er angivet af fabrikanten for denne belastning, reproduceres.
Det lodrette fald (indledende indstillings) for den forlygte, der frembringer hovednærlyset, indstilles efter fabrikantens anvisninger, på mellem –1,0 og –1,5 %.
Betingelse B (fuldt lastet motorcykel):
Masser til simulering af den tilladte totalmasse som angivet af fabrikanten anbringes på køretøjet på en sådan måde, at de akseltryk, der er angivet af fabrikanten for denne belastning, reproduceres.
Inden måling rokkes køretøjet tre gange op og ned og bevæges derefter frem og tilbage mindst en fuldstændig hjulomdrejning.
6.2.5.5. Et system til indstilling af horisontal hældning (HIAS) kan installeres for nærlyset. HIAS må ikke regulere det horisontale fald med mere end køretøjets krængningsvinkel.
6.2.5.6. Kravet i punkt 6.2.5.5 ovenfor afprøves under følgende betingelser:
Prøvekøretøjet anbringes som angivet i punkt 5.4 i dette regulativ. Køretøjet hældes, og HIAS-prøvningsvinklen måles.
Køretøjet skal prøves under følgende to betingelser:
|
a)
|
Den maksimale horisontale faldvinkel som angivet af fabrikanten (til venstre og til højre)
|
|
b)
|
Halvdelen af den maksimale horisontale faldvinkel som angivet af fabrikanten (til venstre og til højre).
|
Når køretøjet føres tilbage til positionen som foreskrevet i punkt 5.4 i dette regulativ, skal HIAS-prøvningsvinklen hurtigt vende tilbage til nul.
Styret kan fastgøres i positionen ligeud, så det ikke flyttes, mens køretøjet hældes.
Ved prøvningen aktiveres HIAS ved hjælp af en HIAS-signalgenerator.
Systemet anses for at opfylde forskrifterne i punkt 6.2.5.5 ovenfor, hvis alle målte HIAS-prøvningsvinkler ikke er mindre end nul. Dette kan påvises af fabrikanten på anden måde, som accepteres af den typegodkendende myndighed.
6.2.5.7. Supplerende lyskilde(r) eller ekstra lygteenhed(er) må kun aktiveres sammen med hovednærlyset eller -fjernlyset til at frembringe kurvelys. Den belysning, der leveres af kurvelys må ikke strække sig ud over det vandrette plan, som er parallelt med jorden og indeholder referenceaksen for den forlygte, der frembringer hovednærlyset, for alle krængningsvinkler som anført af fabrikanten i forbindelse med typegodkendelsen af anordningen i henhold til FN-regulativ nr. 113 eller FN-regulativ nr. 149.
6.2.5.8. Der prøves for kravet i punkt 6.2.5.7 ovenfor som følger:
Prøvekøretøjet anbringes som angivet i punkt 5.4 i dette regulativ. Krængningsvinklerne måles på begge sider af køretøjet under hver tilstand, hvori kurvelys aktiveres. De krængningsvinkler, der skal måles, er krængningsvinklerne som angivet af fabrikanten i forbindelse med typegodkendelsen af anordningen i henhold til FN-regulativ nr. 113 eller FN-regulativ nr. 149.
Styret kan fastgøres i positionen ligeud, så det ikke flyttes, mens køretøjet hældes.
Ved prøvningen kan kurvelys aktiveres ved hjælp af en signalgenerator som angivet af fabrikanten.
Systemet anses for at opfylde kravene i punkt 6.2.5.7 ovenfor, hvis alle målte krængningsvinkler på begge sider af køretøjet, er større end eller lig med de minimale krængningsvinkler, der er angivet i meddelelsesformularen for typegodkendelse af anordningen i henhold til FN-regulativ nr. 113 eller FN-regulativ nr. 149.
Overensstemmelse med punkt 6.2.5.7 ovenfor kan påvises af fabrikanten ved andre metoder, som accepteres af den typegodkendende myndighed, der er ansvarlig for typegodkendelse.
6.2.6. Elektriske forbindelser
Den betjeningsanordning, hvormed der skiftes til nærlys, skal slukke fjernlyslygten(-erne) samtidigt. Nærlyslygter med en lyskilde, der er godkendt i henhold til regulativ nr. 99, skal forblive tændt, når fjernlyset er tændt.
6.2.6.1. Den supplerende lyskilde/de supplerende lyskilder eller ekstra lygteenheder, der anvendes til at frembringe kurvelys, skal tilsluttes således, at de ikke kan aktiveres, uden at forlygten(erne), som frembringer hovednærlyset eller hovedfjernlyset, også er aktiveret.
Den supplerende lyskilde/de supplerende lyskilder eller ekstra lygteenheder, der anvendes til at frembringe kurvelys på hver side af køretøjet, må kun udløses automatisk, når krængningsvinklen(erne) er større end eller lig med den minimale krængningsvinkel/de minimale krængningsvinkler som angivet i meddelelsesformularen for typegodkendelse af anordningen i henhold til FN-regulativ nr. 113 eller FN-regulativ nr. 149.
Den supplerende lyskilde/de supplerende lyskilder eller ekstra lygteenheder må imidlertid ikke aktiveres, når krængningsvinklen er mindre end tre grader.
Den supplerende lyskilde/de supplerende lyskilder eller ekstra lygteenheder skal slukkes, når krængningsvinklen/-erne er mindre end den mindste krængningsvinkel/de mindste krængningsvinkler i meddelelsesformular for typegodkendelsen af anordningen i henhold til FN-regulativ nr. 113 eller FN-regulativ nr. 149.
6.2.7. Kontrolanordninger
6.2.7.1. Tilslutningskontrolanordning.
Valgfri. Grøn, ikke-blinkende kontrollampe.
6.2.7.2. Kontrolanordning for »HIAS-svigt«
Obligatorisk, blinkende ravgul kontrollampe, som kan kombineres med indikatoren som omhandlet i punkt 6.1.7.2. Den skal aktiveres, når som helst der detekteres et svigt med hensyn til HIAS-signaler. Den skal forblive aktiveret, så længe fejlen er til stede.
6.2.7.3. I tilfælde af svigt i betjeningssystemet skal supplerende lyskilder eller ekstra lygteenheder, der producerer kurvelys, automatisk afbrydes.
6.2.8. Andre forskrifter
I tilfælde HIAS-svigt for nærlyset skal det uden brug af specialværktøj være muligt at:
|
a)
|
deaktivere HIAS, indtil det er blevet nulstillet efter fabrikantens anvisninger og
|
|
b)
|
genindstille nærlyset, så dets vandrette og lodrette retning er den samme, som hvis det ikke var udstyret med en HIAS.
|
Fabrikanten giver en detaljeret beskrivelse af proceduren for nulstilling af HIAS.
Alternativt kan fabrikanten vælge at installere et automatisk system, der enten opfylder begge de ovenfor specificerede opgaver eller nulstiller HIAS. I dette tilfælde skal fabrikanten til den tekniske tjeneste levere en beskrivelse af det automatiske system og, indtil der er udviklet harmoniserede krav til kontrol, påvise, hvordan det kan kontrolleres, at det automatiske system fungerer som beskrevet.
6.3. Retningsviserblinklygte
6.3.1. Antal
To i hver side.
6.3.2. Konfiguration
To blinklygter fortil (kategori 1 som foreskrevet i FN-regulativ nr. 6 eller FN-regulativ nr. 148, eller kategori 11 som foreskrevet i FN-regulativ nr. 50 eller FN-regulativ nr. 148).
To blinklygter bagtil (kategori 2 som foreskrevet i FN-regulativ nr. 6 eller FN-regulativ nr. 148, eller kategori 12 som foreskrevet i FN-regulativ nr. 50 eller FN-regulativ nr. 148).
6.3.3. Placering
6.3.3.1. I bredden: For blinklygter fortil skal følgende krav være opfyldt:
|
a)
|
Afstanden mellem lysfladerne skal være mindst 240 mm.
|
|
b)
|
Blinklygterne skal være anbragt uden for det lodrette midterplan, som tangerer de udvendige kanter af lysfladen for fjernlys og/eller nærlys.
|
|
c)
|
Der skal være en minimumsafstand mellem lysfladen for blinklygterne og lysfladen for den forlygte, der frembringer hovednærlyset, som følger:
|
Mindste blinklygtelysstyrke (cd)
|
Mindste afstand (mm)
|
|
90
|
75
|
|
175
|
40
|
|
250
|
20
|
|
400
|
≤ 20
|
|
For blinklygter bagtil skal afstanden mellem de indvendige kanter af de to lysflader være mindst 180 mm, på betingelse af at forskrifterne i punkt 2.13 i FN-regulativ nr. 48 også anvendes, når nummerpladen er monteret.
6.3.3.2. I højden: mindst 350 mm og højst 1 200 mm over jorden.
6.3.3.3. I længden: den forreste afstand mellem referencecentrum for blinklygterne bagtil og det tværplan, som udgør den bageste begrænsning af køretøjets samlede længde, må ikke overstige 300 mm.
6.3.4. Geometrisk synlighed
Vandrette vinkler: 20° til 80° udad.
Lodrette vinkler: 15° over og under vandret.
Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.7), kan den nedadgående vinkel på 15° dog mindskes til 5°.
6.3.5. Retning
De forreste retningsviserblinklygter kan monteres, så de drejer afhængigt af styrebevægelserne.
6.3.6. Elektriske forbindelser
6.3.6.1. Retningsviserblinklygter skal tænde uafhængigt af de øvrige lygter. Alle retningsviserblinklygter på samme side af køretøjet skal tændes og slukkes ved hjælp af samme kontrolenhed.
6.3.6.2. Det tillades, at retningsviserblinklygterne tændes for at angive anordningens status for tyverisikring af køretøjet.
6.3.6.3. Den blinken, som er beskrevet i punkt 6.3.6.2, skal ske ved samtidig drift af retningsviserblinklygterne og skal være i overensstemmelse med følgende betingelser:
|
Hvis der er tale om et enkelt blink
|
:
|
højst 3 sekunder
|
Hvis der er tale om kontinuerligt blink:
|
Varighed
|
:
|
højst 5 minutter
|
|
Frekvens
|
:
|
(2 ± 1) Hz
|
|
ON-tid
|
:
|
OFF-tid ± 10 %
|
Denne blinken tillades kun, hvis den anordning, der starter og/eller slukker motoren (fremdriftssystemet), er stillet således, at motoren (fremdriftssystemet) er i drift.
6.3.7. Funktionskontrol
Obligatorisk. Den kan bestå af kontrollys eller lydsignal eller begge dele. Kontrollys skal være en eller flere grønne blinkende lamper, som i tilfælde af mangelfuld funktion hos en af retningsviserblinklygterne, slukkes, lyser uden at blinke eller viser et tydeligt frekvensskifte.
6.3.8. Andre forskrifter
Kendetegnene i nedenstående beskrivelse skal måles uden nogen anden belastning af det elektriske system end den, der kræves til funktionen af motor og lygter. For alle køretøjer gælder:
6.3.8.1. Blinkfrekvensen skal være 90 ± 30 gange pr. minut.
6.3.8.2. Blinkefunktionen i retningsviserblinklygterne i samme side af køretøjet kan virke synkront eller alternerende.
6.3.8.3. Højst et sekund efter betjening af retningsviserblinket skal lyset fremkomme, og den første slukning skal forekomme inden for højst halvandet sekund.
6.3.8.4. I tilfælde af svigt, bortset fra kortslutning, af en retningsviserblinklygte, skal den anden retningsviserblinklygte/de andre retningsviserblinklygter, som angiver samme retning, lyse konstant eller fortsat blinke; i sidstnævnte tilfælde kan blinkfrekvensen være en anden end den foreskrevne.
6.4. Stoplygte
6.4.1. Antal
En eller to, godkendt som kategori S1-anordning, jf. FN-regulativ nr. 7 eller FN-regulativ nr. 148, eller stoplygte, jf. FN-regulativ nr. 50, eller, for køretøjer i klasse L, stoplygte, jf. FN-regulativ nr. 148.
Valgfrit en, godkendt som kategori S3-anordning i henhold til FN-regulativ nr. 7 eller FN-regulativ nr. 148.
6.4.2. Konfiguration
Ingen særlige forskrifter.
6.4.3. Placering
6.4.3.1. For kategori S1-anordning som foreskrevet i FN-regulativ nr. 7 eller FN-regulativ nr. 148, eller stoplygte som foreskrevet i FN-regulativ nr. 50 eller FN-regulativ nr. 148
I højden: mindst 250 mm og højst 1 500 mm over jorden.
I længden: bag på køretøjet.
6.4.3.2. For kategori S3-anordning som foreskrevet i FN-regulativ nr. 7 eller FN-regulativ nr. 148
I højden: Det vandrette plan, der tangerer den synlige overflades nederste kant, må ikke være mindre en 850 mm over jorden.
Det vandrette plan, der tangerer den synlige overflades nederste kant, skal dog være over det vandrette plan, der tangerer den synlige overflades øverste kant på den kategori S1-anordning, der er foreskrevet i FN-regulativ nr. 7 eller FN-regulativ nr. 148 eller på stoplygten som foreskrevet i FN-regulativ nr. 50, eller, for køretøjer i klasse L, stoplygten som foreskrevet i FN-regulativ nr. 148.
I længden: bag på køretøjet.
6.4.4. Geometrisk synlighed
For kategori S1-anordning som foreskrevet i FN-regulativ nr. 7 eller FN-regulativ nr. 148 eller stoplygte som foreskrevet i FN-regulativ nr. 50 eller, for køretøjer i klasse L, stoplygte som foreskrevet i FN-regulativ nr. 148.
|
Vandret vinkel
|
:
|
45° til venstre og til højre for enkeltlygte.
45° udefter og 10 indefter for hvert lygtepar.
|
|
Lodret vinkel
|
:
|
15° over og under vandret.
|
Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.7), kan den nedadgående vinkel på 15° dog mindskes til 5°.
For kategori S3-anordning som foreskrevet i FN-regulativ nr. 7 eller FN-regulativ nr. 148
|
Vandret vinkel
|
:
|
10° til venstre og til højre for køretøjets længdeakse.
|
|
Lodret vinkel
|
:
|
10° over og 5° under vandret.
|
6.4.5. Retning
Mod køretøjets bagende.
6.4.6. Elektriske forbindelser
Alle stoplygter skal lyse samtidigt ved enhver aktivering af driftsbremsen.
6.4.7. Kontrolanordning
Valgfri kontrolanordning; er en sådan kontrolanordning monteret, skal den være en ikke-blinkende advarselslampe, som lyser ved fejl i stoplygternes funktion.
6.4.8. Andre forskrifter
Ingen.
6.5. Belysningsanordning for bagnummerplade
6.5.1. Antal
En, godkendt som kategori 2-anordning, jf. FN-regulativ nr. 50 eller FN-regulativ nr. 148. Anordningen kan bestå af flere optiske komponenter, der er konstrueret til at belyse den plads, som er afsat til nummerpladen.
|
6.5.2.
|
Konfiguration
|
|
|
6.5.3.
|
Placering
|
Således at anordningen belyser den plads, som er afsat til nummerpladen.
|
|
6.5.3.1.
|
I bredden:
|
|
6.5.3.2.
|
I højden:
|
|
6.5.3.3.
|
I længden:
|
|
6.5.4.
|
Geometrisk synlighed
|
|
6.5.5.
|
Retning
|
6.5.6. Kontrolanordning
Valgfrit: Dens funktion udføres af den kontrolindikator, der er foreskrevet for positions- og baglygte.
6.5.7. Andre forskrifter
Er nummerpladelygten kombineret med baglygten, som er indbygget i stoplygten eller tågebaglygten, tillades det, at dens fotometriske egenskaber ændres, mens stoplygten eller tågebaglygten lyser.
6.6. Positionslygte fortil
6.6.1. Antal
|
En eller to.
|
hvis farven er hvid
|
eller
|
To (en i hver side)
|
hvis farven er ravgul.
|
6.6.2. Konfiguration
Ingen særlige forskrifter.
6.6.3. Placering
6.6.3.1. Bredde:
En uafhængig positionslygte kan monteres over, under eller ved siden af en anden forlygte: Er disse lygter placeret over eller under hinanden, skal positionslygtens referencecentrum ligge i køretøjets midterplan i længderetningen. Er lygterne ved siden af hinanden, deres referencecentre være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.
Er en positionslygte og en anden forlygte indbygget i hinanden, skal positionslygtens referencecentrum være placeret i køretøjets midterplan i længderetningen. Hvis der på køretøjet tillige er monteret en anden forlygte ved siden af positionslygten, skal disse to lygters referencecentre dog være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.
To positionslygter, af hvilke den ene eller begge er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at deres referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.
6.6.3.2. I højden: mindst 350 mm og højst 1 200 mm over jorden.
6.6.3.3. I længden: foran på køretøjet.
6.6.4. Geometrisk synlighed
|
Vandret vinkel
|
:
|
80° til venstre og til højre for en enkeltlygte:
Den horisontale vinkel kan være 80° udefter og 20° indefter for hvert lygtepar.
|
|
Lodret vinkel
|
:
|
15° over og under vandret.
|
Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.7), kan den nedadgående vinkel på 15° dog mindskes til 5°.
6.6.5. Retning
Fremad. Lygten(erne) kan være drejelig(e), afhængigt af køretøjets styrebevægelser.
6.6.6. Tilslutningskontrolanordning
Obligatorisk. Grøn, ikke-blinkende kontrollampe. Kontrolanordningen kræves ikke, hvis instrumentbelysningen kan tændes eller slukkes sammen med positionslygten.
6.6.7. Andre forskrifter
Hvis positionslygten er gensidigt indbygget i den forreste retningsviserblinklygte, skal den elektriske forbindelse være sådan indrettet, at positions- og baglygte i samme side som retningsviserblinklygten slukkes, når retningsviserblinklygten blinker.
6.7. Baglygte
6.7.1. Antal
En eller to.
6.7.2. Konfiguration
Ingen særlige forskrifter.
6.7.3. Placering
6.7.3.1. I højden: mindst 250 mm og højst 1 500 mm over jorden.
6.7.3.2. I længden: bag på køretøjet.
6.7.4. Geometrisk synlighed
|
Vandret vinkel
|
:
|
80° til venstre og til højre for enkeltlygte:
Den horisontale vinkel kan være 80° udefter og 45° indefter for hvert lygtepar.
|
|
Lodret vinkel
|
:
|
15° over og under vandret.
|
Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.7), kan den nedadgående vinkel på 15° dog mindskes til 5°.
6.7.5. Retning
Bagudrettet.
6.7.6. Tilslutningskontrolanordning
Valgfrit: Denne funktion udføres af den kontrolanordning, der er foreskrevet for positionslygten.
6.7.7. Andre forskrifter
Hvis en baglygte er gensidigt indbygget med en retningsviserblinklygte, kan den elektriske forbindelse af baglygten i den pågældende side af køretøjet eller den indbyggede del af denne imidlertid være udført således, at den slukkes i hele perioden (både ON-cyklus og OFF-cyklus), hvor retningsviserblinklygten er aktiveret.
6.8. Bagudvendende refleksanordninger, ikke trekantede
6.8.1. Antal
En eller to.
6.8.2. Konfiguration
Ingen særlige forskrifter.
6.8.3. Placering
I højden: mindst 250 mm og højst 900 mm over jorden.
6.8.4. Geometrisk synlighed
|
Vandret vinkel
|
30° til venstre og til højre for enkeltreflektor.
30° udefter og 10° indefter for hvert reflektorpar.
|
|
Lodret vinkel
|
15° over og under vandret.
|
Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.7), kan den nedadgående vinkel på 15° dog mindskes til 5°.
6.8.5. Retning
Bagudrettet.
6.9. Havariblink
6.9.1. Havariblink består i, at alle køretøjets retningsviserblinklygter er i funktion samtidig efter forskrifterne i punkt 6.3 ovenfor.
6.9.2. Elektriske forbindelser
Tilslutning af havariblink skal ske med en særskilt betjeningsanordning, der muliggør strømfødning af alle retningsviserblinklygter samtidigt. Havariblinket kan desuden aktiveres automatisk, hvis et køretøj er involveret i et sammenstød eller efter deaktivering af nødbremsesignal som nærmere angivet i punkt 6.14 nedenfor. I sådanne tilfælde må det gerne kunne slukkes manuelt.
6.9.3. Tilslutningskontrolanordning
Obligatorisk. Blinkende rød kontrollampe eller, når det drejer sig om særskilte kontrolanordninger, samtidig aktivering af den i punkt 6.3.8 foreskrevne kontrolanordning.
6.9.4. Andre forskrifter
Blinkfrekvensen skal være 90 ± 30 blink pr. minut.
Højst et sekund efter betjening af retningsviserblinket skal lyset fremkomme, og den første slukning skal forekomme inden for højst halvandet sekund.
6.10. Tågeforlygte
6.10.1. Antal
En eller to.
6.10.2. Konfiguration
Ingen særlige forskrifter.
6.10.3. Placering
6.10.3.1. I bredden: For en enkeltlygte skal referencecentret være i køretøjets midterplan i længderetningen eller kanten af den lysflade, der er nærmest dette plan må ikke være over 250 mm fra dette.
6.10.3.2. I højden: mindst 250 mm over jorden. Ingen del af lysfladen må befinde sig over det højeste punkt på nærlyslygtens lysflade.
6.10.3.3. I længden: foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis det emitterede lys hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem førerspejle og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader.
6.10.4. Geometrisk synlighed
Afgrænses af de i FN-regulativ nr. 48, punkt 2.13, beskrevne vinkler α og β:
|
α
|
=
|
5° opad og nedad
|
|
β
|
=
|
45° til venstre og til højre for en enkeltlygte, undtagen for en forskudt lygte, i hvilket tilfælde den indadgående vinkel β = 10°.
45° udefter og 10° indefter for hvert lygtepar.
|
6.10.5. Retning
Fremad. Lygten(erne) kan være drejelig(e), afhængigt af køretøjets styrebevægelser.
6.10.6. Må ikke være kombineret med en anden forlygte.
6.10.7. Tilslutningskontrolanordning
Valgfri. Grøn, ikke-blinkende kontrollampe.
6.10.8. Andre forskrifter
Ingen.
6.10.9. Elektriske forbindelser
Det skal være muligt at tænde eller slukke for tågeforlygten(erne) uafhængigt af fjernlys- og/eller nærlyslygten(erne).
6.11. Tågebaglygte
6.11.1. Antal
En eller to.
6.11.2. Konfiguration
Ingen særlige forskrifter.
6.11.3. Placering
6.11.3.1. I højden: mindst 250 mm og højst 900 mm over jorden.
6.11.3.2. I længden bag på køretøjet.
6.11.3.3. Afstanden mellem lysfladen af tågebaglygten og stoplygten skal være mindst 100 mm.
6.11.4. Geometrisk synlighed
Afgrænses af de i FN-regulativ nr. 48, punkt 2.13, beskrevne vinkler α og β:
|
α =
|
5° opad og nedad
|
|
β =
|
25° til venstre og til højre for enkeltlygte.
25° udefter og 10° indefter for hvert lygtepar.
|
6.11.5. Retning
Bagudrettet.
6.11.6. Elektriske forbindelser
Disse skal være således udformet, at tågebaglygte kun kan tændes, når en eller flere af følgende lygter er tændt: fjernlyslygte, nærlyslygte og tågeforlygte.
Såfremt en tågeforlygte forefindes, skal tågebaglygten kunne slukkes uafhængigt af tågeforlygten.
Tågebaglygten(lygterne) forbliver tændt, indtil positionslygterne/baglygterne slukkes; derefter skal tågebaglygten(lygterne) være afbrudt, indtil den (de) forsætligt tændes igen.
6.11.7. Tilslutningskontrolanordning
Obligatorisk. Ravgul, ikke-blinkende kontrollampe.
6.11.8. Andre forskrifter
Ingen.
6.12. Siderefleksanordninger, ikke trekantede
6.12.1. Antal pr. side
En eller to.
6.12.2. Konfiguration
Ingen særlige forskrifter.
6.12.3. Placering
6.12.3.1. På siden af køretøjet.
6.12.3.2. I højden: mindst 300 mm og højst 900 mm over jorden.
6.12.3.3. I længden: bør anbringes på en sådan måde, at det under normale forhold ikke kan afskærmes af førers eller passagerers tøj.
6.12.4. Geometrisk synlighed
Vandrette β-vinkler = 30° fremad og bagud.
Lodrette α-vinkler = 15° over og under vandret.
Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.7), kan den nedadgående vinkel på 15° dog mindskes til 5°.
6.12.5. Retning
Refleksanordningernes referenceakse skal være vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen og udadrettet. De forreste refleksanordninger kan være drejelige, afhængigt af køretøjets styrebevægelser.
6.13. Kørelyslygte:
6.13.1. Montering
Valgfri for motorcykler.
6.13.2. Antal
En eller to af godkendt to af godkendt type, jf. FN-regulativ nr. 87 eller FN-regulativ nr. 148.
6.13.3. Konfiguration
Ingen særlige forskrifter.
6.13.4. Placering
6.13.4.1. I bredden:
6.13.4.1.1. En uafhængig kørelyslygte kan monteres over, under eller ved siden af en anden forlygte: er disse lygter placeret over eller under hinanden, skal kørelyslygtens referencecentrum ligge i køretøjets midterplan i længderetningen; anbringes lygterne side om side, må kanten af lysfladen ikke være mere end 250 mm fra køretøjets midterplan i længderetningen.
6.13.4.1.2. En kørelyslygte, som er indbygget i en anden forlygte (fjernlyslygte eller positionslygte), skal være monteret på en sådan måde, at kanten af den lysende flade ligger højst 250 mm fra køretøjets midterplan i længderetningen.
6.13.4.1.3. To kørelyslygter, af hvilke den ene eller begge er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at deres referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.
6.13.4.1.4. Har køretøjet to kørelyslygter, må den indbyrdes afstand mellem disses lysflader højst være 420 mm.
6.13.4.1.5. Den maksimale afstand finder ikke anvendelse, hvis kørelyslygterne:
|
a)
|
er sammenbygget, kombineret eller gensidigt indbygget med en anden forlygte eller
|
|
b)
|
er inden for den vinkelrette projektion af motorcyklens frontale silhuet på køretøjets midterplan i længderetningen.
|
6.13.4.2. I højden:
Mindst 250 mm og højst 1 500 mm over jorden.
6.13.4.3. I længden:
foran på køretøjet.
6.13.5. Geometrisk synlighed
|
Vandret
|
:
|
20° udad og 10° indad.
|
|
Lodret
|
:
|
10° opad og 10° nedad.
|
6.13.6. Retning
Fremadrettet. Lygten(erne) kan være drejelig(e), afhængigt af køretøjets styrebevægelser.
6.13.7. Elektriske forbindelser
6.13.7.1. Kørelyslygterne skal slukke automatisk, når nær- eller fjernlyslygterne tændes, undtagen når sidstnævnte benyttes til korte advarselsblink.
Baglygten skal være tændt, når kørelyslygten(erne) er tændt. Positionslygten (erne) og bagnummerpladebelysningsanordningen kan tændes enkeltvis eller sammen, når kørelyslygten(erne) er tændt.
6.13.7.2. Hvis afstanden mellem forreste retningsviserblinklygte og kørelyslygten er lig med eller under 40 mm, kan den elektriske forbindelse af kørelyslygten i den pågældende side af køretøjet være udført således, at
|
b)
|
dens lysintensitet nedsættes i hele den periode (både ON-cyklus og OFF-cyklus), hvor den forreste retningsviserblinklygte er aktiveret.
|
6.13.7.3. Hvis en retningsviserblinklygte er gensidigt indbygget med en kørelyslygte, skal den elektriske forbindelse af kørelyslygten i den pågældende side af køretøjet være således, at kørelyslygten slukkes i hele den periode (både ON-cyklus og OFF-cyklus), hvor den forreste retningsviserblinklygte er aktiveret.
6.13.8. Kontrolanordning
Tilslutningskontrolanordning, grøn, valgfri.
6.13.9. Andre forskrifter
Kørelyssymbolet i ISO 2575: 2004 — Road vehicles. Symboler for betjeningsanordninger, kontrollamper og kontrolanordninger kan bruges til at meddele føreren, at kørelyslygten er tændt.
6.14. Nødbremsesignal
6.14.1. Montering
Valgfri.
Nødbremsesignalet skal afgives i form af samtidig aktivering af alle stoplygter eller retningsviserblinklygter monteret som beskrevet i punkt 6.14.7.
6.14.2. Antal
Som foreskrevet i punkt 6.3.1 eller 6.4.1.
6.14.3. Konfiguration
Som foreskrevet i punkt 6.3.2 eller 6.4.2.
6.14.4. Placering
Som foreskrevet i punkt 6.3.3 eller 6.4.3.
6.14.5. Geometrisk synlighed
Som foreskrevet i punkt 6.3.4 eller 6.4.4.
6.14.6. Retning
Som foreskrevet i punkt 6.3.5 eller 6.4.5.
6.14.7. Elektriske forbindelser
6.14.7.1. Alle lygterne i nødbremsesignalet skal blinke i fase med en frekvens på 4,0 ±1,0 Hz.
6.14.7.1.1. Hvis en af lygterne i nødbremsesignalet i bilens bagende imidlertid anvender lyskilder med glødetråd, skal frekvensen være 4,0 + 0,0/– 1,0 Hz.
6.14.7.2. Nødbremsesignalet skal fungere uafhængigt af andre lygter.
6.14.7.3. Nødbremsesignalet skal aktiveres og deaktiveres automatisk.
6.14.7.3.1. Nødbremsesignalet må kun blive aktiveret, når køretøjets hastighed er over 50 km/h, og bremsesystemet afgiver det nødbremsesignal, der er defineret i FN-regulativ nr. 78.
6.14.7.3.2. Nødbremsesignalet skal deaktiveres automatisk, hvis nødbremselogiksignalet, som defineret i FN-regulativ nr. 78, ikke længere afgives, eller hvis havariblinket aktiveres.
6.14.8. Kontrolanordning
Valgfri.
6.14.9. Andre forskrifter
Ingen.
6.15. Udvendig omgivelsesbelysning
6.15.1. Montering
Valgfri for motorcykler.
6.15.2. Antal
En eller to. Dog tillades yderligere udvendig omgivelsesbelysning af fodhvilere. Hver fodhviler må kun belyses af én lygte.
6.15.3. Konfiguration
Ingen særlige forskrifter; dog finder forskrifterne i punkt 6.15.9.3 anvendelse.
6.15.4. Placering
Ingen særlige forskrifter.
6.15.5. Geometrisk synlighed
Ingen særlige forskrifter.
6.15.6. Retning
Ingen særlige forskrifter.
6.15.7. Elektriske forbindelser
Ingen særlige forskrifter.
6.15.8. Kontrolanordning
Ingen særlige forskrifter.
6.15.9. Andre forskrifter
6.15.9.1. Den udvendige omgivelsesbelysning må ikke aktiveres, medmindre køretøjet holder stiller og en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
|
a)
|
den anordning, der starter og/eller slukker motoren (fremdriftssystemet), er stillet således, at motoren (fremdriftssystemet) er i drift eller
|
|
b)
|
et opbevaringsrum er åbent.
|
Bestemmelserne i punkt 5.9 skal være opfyldt i alle faste anvendelsespositioner.
6.15.9.2. Det er tilladt, at godkendte lygter, der udsender hvidt lys, med undtagelse af nærlyslygter og kørelys, aktiveres som omgivelsesbelysning. De kan også aktiveres sammen med udvendige omgivelsesbelysningslygter, hvorved betingelserne i punkt 5.10 og 5.11 ovenfor ikke finder anvendelse.
6.15.9.3. Den tekniske tjeneste skal over for den typegodkendende myndighed gennem en visuel prøvning godtgøre, at omgivelsesbelysningens overflade ikke er direkte synlig, når den betragtes af en person, som bevæger sig i yderkanten af et område i et tværplan 10 m fra køretøjets forende, et tværplan 10 m fra køretøjets bagende, og i to langsgående planer 10 m fra hver siden af køretøjet. Disse fire planer strækker sig 1-3 m over og vinkelret på jorden som vist i bilag 7.
Ud over de i punkt 5.4 beskrevne betingelser skal de ovenfor beskrevne forskrifter efterprøves på følgende køretøjsbetingelser:
|
Støtte
|
:
|
På et side- eller centralstøtteben og begge dele, hvis det er relevant
|
|
Styring
|
:
|
Ligeud og låst i hver tilgængelige position
|
På anmodning af ansøgeren og med den tekniske tjenestes accept kan denne forskrift efterprøves gennem en tegning eller simulering.
7. ÆNDRINGER AF KØRETØJSTYPEN ELLER MONTERINGEN AF DENS LYGTER OG LYSSIGNALER
7.1. Enhver ændring af køretøjstypen eller monteringen af dens lygter og lyssignalanordninger eller af den ovenfor i punkt 3.2.2 nævnte liste skal meddeles den typegodkendende myndighed, der har godkendt den pågældende køretøjstype. Den typegodkendende myndighed kan da enten:
7.1.1. anse det for usandsynligt, at ændringen vil få en væsentlig negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene eller
7.1.2. anmode om en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af prøvningerne.
7.2. Godkendelse eller nægtelse af godkendelse skal sammen med detaljer om ændringerne meddeles de kontraherende parter, der anvender dette regulativ i henhold til fremgangsmåden beskrevet i punkt 4.3 ovenfor.
7.3. Den typegodkendende myndighed, som meddeler udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.
8. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE
Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens skema 1 (E/ECE/TRANS/505/Rev.3), idet følgende forskrifter finder anvendelse:
8.1. Motorcykler, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i punkt 5 og 6 ovenfor.
8.2. De i bilag 5 til dette regulativ fastlagte mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse skal være overholdt.
8.3. Den typegodkendende myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Den normale hyppighed af en sådan efterprøvning er én gang årligt.
9. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE
9.1. Godkendelser, som er meddelt for en type køretøj i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 8.1 ovenfor ikke er opfyldt, eller hvis køretøjet ikke har bestået den i punkt 8 foreskrevne kontrol.
9.2. Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en tidligere meddelt godkendelse, skal den straks underrette de øvrige parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.
10. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN
Hvis indehaveren af godkendelsen ophører fuldstændigt med at producere en køretøjstype, som er godkendt i henhold til dette regulativ, underretter han den typegodkendende myndighed, som har meddelt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse skal myndigheden underrette de øvrige kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.
11. OVERGANGSBESTEMMELSER
11.1. Efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 10 til ændringsserie 01 kan ingen kontraherende part, som anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 10 til ændringsserie 01.
11.2. Fra 60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen, der er nævnt i punkt 11.1 ovenfor, meddeler de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun godkendelse, hvis køretøjstypen med hensyn til antallet af og monteringen af lygter og lyssignalanordninger opfylder kravene i supplement 10 til ændringsserie 01 til dette regulativ.
11.3. Foreliggende godkendelser, som er meddelt i henhold til dette regulativ før den i punkt 11.2 ovenfor nævnte dato, er fortsat gyldige. For så vidt angår køretøjer, der er indregistreret første gang senere end 84 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen i punkt 11.1 ovenfor, kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelse, hvis køretøjstypen med hensyn til antallet af og monteringen af lygter og lyssignaler ikke opfylder kravene i supplement 10 til ændringsserie 01 til dette regulativ.
11.4. Efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 02 kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02.
11.5. Fra 48 måneder efter den dato, der er nævnt i punkt 11.4 ovenfor, meddeler de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun godkendelse, hvis køretøjstypen for så vidt angår antallet af og monteringen af lygter og lyssignalanordninger opfylder kravene i ændringsserie 02 til dette regulativ.
11.6. Foreliggende godkendelser, som er meddelt i henhold til dette regulativ før den i punkt 11.5 ovenfor nævnte dato, er fortsat gyldige.
12. Navne og adresser på tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvning, og på de typegodkendende myndigheder
De kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers Generalsekretær navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af typegodkendelsesprøvninger, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om typegodkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse, skal sendes.
(1) Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3.), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.6, afsnit 2 — http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html
(2) Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.6.
(3) Indtil 60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 10 til ændringsserie 01 kan betjeningen dog være manuel uden brug af værktøj. I sådanne tilfælde skal fabrikanten i køretøjets instruktionsbog levere instrukser om en sådan manuel indstilling af forlygtens hældning.
