5.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 146/104


AFGØRELSE (EU, Euratom) 2019/918 VEDTAGET AF REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER

den 29. maj 2019

om udnævnelse af dommere ved Retten

REPRÆSENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 19,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 254 og 255,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Embedsperioden for 23 dommere ved Retten udløber den 31. august 2019.

(2)

Endvidere fastsætter artikel 48 i protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 (1), at Retten består af to dommere pr. medlemsstat pr. 1. september 2019. Artikel 2, litra c), i nævnte forordning fastsætter, at embedsperioden for fem af de ni yderligere dommere, der skal udnævnes pr. 1. september 2019, udløber den 31. august 2025.

(3)

Der bør derfor foretages udnævnelser for at besætte disse poster for perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2025.

(4)

Eugène BUTTIGIEG, Anthony COLLINS, Ramona FRENDO, Colm MAC EOCHAIDH, Jan PASSER og Vesna TOMLJENOVIĆ er blevet indstillet med henblik på genudnævnelse.

(5)

Petra ŠKVAŘILOVÁ-PELZL, Johannes LAITENBERGER, Gabriele STEINFATT, José MARTÍN Y PÉREZ DE NANCLARES, Miguel SAMPOL PUCURULL, Tamara PERIŠIN og Rimvydas NORKUS, sidstnævnte afløser den dommer, der blev indstillet af Republikken Litauen i forbindelse med den delvise fornyelse af Retten i 2013, er blevet indstillet med henblik på en første embedsperiode som dommere ved Retten.

(6)

Disse ansøgere bør udnævnes med henblik på en første embedsperiode som dommere ved Retten til at afløse Alfred DITTRICH, Ignacio ULLOA RUBIO, Leopoldo CALVO-SOTELO IBÁÑEZ-MARTÍN og Egidijus BIELIŪNAS og til de yderligere stillinger som dommer fastsat i artikel 2, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2015/2422

(7)

Artikel 2, litra c), i ovennævnte forordning (EU, Euratom) 2015/2422 fastsætter, at embedsperioden for fire af de ni yderligere dommere, der skal udnævnes pr. 1. september 2019, udløber den 31. august 2022.

(8)

Iko NÕMM er blevet indstillet til embedet som dommer ved Retten.

(9)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 255 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har afgivet udtalelse om Eugène BUTTIGIEGs, Anthony COLLINS', Ramona FRENDOs, Johannes LAITENBERGERs, Colm MAC EOCHAIDHs, José MARTÍN Y PÉREZ DE NANCLARES', Iko NÕMMs, Rimvydas NORKUS', Jan PASSERs, Tamara PERIŠINs, Miguel SAMPOL PUCURULLs, Petra ŠKVAŘILOVÁ-PELZLs, Gabriele STEINFATTs og Vesna TOMLJENOVIĆs kvalifikationer til at udøve embedet som dommer ved Retten —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Til dommere ved Retten for perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2025 udnævnes:

Eugène BUTTIGIEG

Anthony COLLINS

Ramona FRENDO

Johannes LAITENBERGER

Colm MAC EOCHAIDH

José MARTÍN Y PÉREZ DE NANCLARES

Rimvydas NORKUS

Jan PASSER

Tamara PERIŠIN

Miguel SAMPOL PUCURULL

Petra ŠKVAŘILOVÁ-PELZL

Gabriele STEINFATT

Vesna TOMLJENOVIĆ.

2.   Iko NÕMM udnævnes til dommer ved Retten for perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2022.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2019.

L. ODOBESCU

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 af 16. december 2015 om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (EUT L 341 af 24.12.2015, s. 14).