Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 90 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger, udskiftningsskiver og tromler til motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil [2018/1706]

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 4 til ændringsserie 02 — Ikrafttrædelsesdato: 16. oktober 2018

INDHOLD

Anvendelsesområde

Definitioner

Ansøgning om godkendelse

Godkendelse

Forskrifter og prøvninger

Emballering og mærkning

Ændringer og udvidelse af godkendelsen af udskiftningsdele

Produktionens overensstemmelse

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

10.

Endeligt ophør af produktionen

11.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder

12.

Overgangsbestemmelser

BILAG

Meddelelse om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en udskiftningsbremsebelægningsenhed eller udskiftningstromlebremsebelægning i henhold til regulativ nr. 90

Meddelelse om godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en udskiftningsbremseskive eller en udskiftningsbremsetromle i henhold til regulativ nr. 90

Udformning af godkendelsesmærke og godkendelsesdata

Forskrifter for udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse M1, M2 og N1

Forskrifter for udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger til køretøjer i klasse M3, N2 og N3

Forskrifter for udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse O1 og O2

Forskrifter for udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger til køretøjer i klasse O3 og O4

Forskrifter for udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse L

Kriterier til definition af grupper af bremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse L

Tekniske forskrifter for udskiftningsbremsebelægningsenheder beregnet til brug i separate parkeringsbremsesystemer , der er uafhængige af køretøjets driftsbremsesystem

Yderligere særlige procedurer vedrørende produktionens overensstemmelse

10.

Illustrationer

11.

Krav til udskiftningsbremseskiver og udskiftningsbremsetromler til køretøjer i klasse M og N

12.

Krav til udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler til køretøjer i klasse O

13.

Model for prøvningsrapport vedrørende en udskiftningsbremseskive/udskiftningsbremsetromle

14.

Krav til udskiftningsbremseskiver til køretøjer i klasse L1, L2, L3, L4 og L5

15.

Krav til grupper af skiver til køretøjer i klasse L1, L2, L3, L4 og L5

1. ANVENDELSESOMRÅDE

1.1. Dette regulativ finder anvendelse på følgende udskiftningsdeles basale bremsefunktioner (1) (2):

1.1.1.

Udskiftningsbremsebelægningsenheder beregnet til brug i friktionsbremser, der udgør en del af et bremsesystem i køretøjer i klasse M, N, L og O, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 78.

1.1.2.

Udskiftningstromlebremsebelægninger beregnet til fastnitning på en bremsebakke til montering og brug i køretøjer i klasse M3, N2, N3, O3 eller O4, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13.

1.1.3.

Udskiftningsbremsebelægningsenheder anvendt til separate parkeringsbremsesystemer, der er uafhængige af køretøjets driftsbremsesystem, er kun underlagt de tekniske forskrifter i bilag 8 i dette regulativ.

1.1.4.

Udskiftningsbremsetromler og -skiver beregnet til brug i friktionsbremser, der udgør en del af et bremsesystem i køretøjer i klasse M, N og O, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13 eller 13-H.

1.1.5.

Udskiftningsbremseskiver beregnet til brug i friktionsbremser, der udgør en del af et bremsesystem i køretøjer i klasse L1, L2, L3, L4 og L5, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 78.

1.2. Originale bremseskiver, bremsetromler, bremsebelægningsenheder og tromlebremsebelægninger monteret i forbindelse med fremstillingen af køretøjet, og originale udskiftningsbremseskiver, bremsetromler, bremsebelægningsenheder og tromlebremsebelægninger, som er beregnet til vedligeholdelse af køretøjet, er ikke omfattet af denne forordning.

1.3. Dette regulativ finder ikke anvendelse på »specialdele« som defineret i punkt 2.3.4.

2. DEFINITIONER

2.1. Generelle definitioner

2.1.1. »Fabrikant«: den virksomhed, der kan påtage sig det tekniske ansvar for bremsebelægningsenheder, tromlebremsebelægninger eller tromlebremser og skiver og godtgøre, at den er i stand til at sikre produktionens overensstemmelse.

2.1.2. »Udskiftningsdel«: enten en type udskiftningsbremsebelægningsenhed, en type udskiftningstromlebremsebelægning, en udskiftningstromlebremsebelægning, en udskiftningsbremsetromle eller en udskiftningsbremseskive.

2.1.3. »Original del«: enten en original bremsebelægning, en original bremsebelægningsenhed, en original tromlebremsebelægning, en original bremsetromle eller en original bremseskive.

2.2. Definitioner vedrørende godkendelse af en type udskiftningsbremsebelægningsenhed, en type udskiftningstromlebremsebelægning eller en udskiftningstromlebremsebelægning.

2.2.1. »Bremsesystem«: som defineret i regulativ nr. 13, punkt 2.3, eller regulativ nr. 13-H, punkt 2.3 eller regulativ nr. 78, punkt 2.5.

2.2.2. »Friktionsbremse«: den del af bremsesystemet, hvori de kræfter, der skal modvirke køretøjets bevægelse, frembringes ved friktion mellem en bremsebelægning og en bremseskive eller bremsetromle, som bevæger sig i forhold til hinanden.

2.2.3. »Bremsebelægningsenhed«: den komponent i en friktionsbremse, som ved tryk mod en tromle eller skive frembringer friktionskraften.

2.2.3.1. »Bremsebakkeenhed«: en bremsebelægningsenhed til en tromlebremse.

2.2.3.1.1. »Bremsebakke«: den komponent i en bremsebakkeenhed, hvorpå bremsebelægningen er fastgjort.

2.2.3.2. »Bremseklodsenhed«: en bremsebelægningsenhed til en skivebremse.

2.2.3.2.1. »Bagplade«: den komponent i en bremseklodsenhed, hvorpå bremsebelægningen er fastgjort.

2.2.3.3. »Bremsebelægning«: den komponent af en bremsebelægningsenhed, som består af friktionsmateriale i en sådan form og med sådanne mål, at den kan fastgøres på bremsebakken eller bagpladen.

2.2.3.4. »Tromlebremsebelægning«: en bremsebelægning til en tromlebremse.

2.2.3.5. »Friktionsmateriale«: det produkt, der fremkommer ved en bestemt kombination af materialer og processer, der tilsammen bestemmer bremsebelægningens egenskaber.

2.2.4. »Type bremsebelægning«: en gruppe bremsebelægninger, hvis friktionsmaterialemæssige egenskaber er ens.

2.2.5. »Type bremsebelægningsenhed«: hjulsæt af bremsebelægningsenheder, som er ens med hensyn til bremsebelægningstype, dimensioner og funktionsmæssige egenskaber.

2.2.6. »Type tromlebremsebelægning«: bremsebelægningskomponenter til hjulsæt, som efter montering på bremsebakkerne er ens med hensyn til bremsebelægningstype, dimensioner og funktionsmæssige egenskaber.

2.2.7. »Original bremsebelægning«: en type bremsebelægning, som er anført i køretøjets typegodkendelsesdokumentation, regulativ nr. 13, bilag 2, punkt 8.1.1, regulativ nr. 13-H, bilag 1, punkt 7.1, (3) eller regulativ nr. 78, bilag 1, punkt 5.4.

2.2.8. »Original bremsebelægningsenhed«: en bremsebelægningsenhed, der modsvarer dataene i dokumentationen til køretøjstypegodkendelsen.

2.2.9. »Udskiftningsbremsebelægningsenhed«: en bremsebelægningsenhed af en type, der er typegodkendt i henhold til dette regulativ som egnet til brug i stedet for en original bremsebelægningsenhed.

2.2.10. »Original tromlebremsebelægning«: en tromlebremsebelægning, der modsvarer dataene i dokumentationen til køretøjstypegodkendelsen.

2.2.11. »Udskiftningstromlebremsebelægning«: en tromlebremsebelægning af en type, der er typegodkendt i henhold til dette regulativ som egnet til brug i stedet for en original tromlebremsebelægning, når den er monteret på en bremsebakke.

2.2.12. »Parkeringsbremsebelægningsenhed«: en bremseklodsenhed eller bremsebakkeenhed, der hører til et separat parkeringsbremsesystem, der er uafhængigt af driftsbremsesystemet.

2.2.13. »Identisk bremsebelægningsenhed«: en udskiftningsbremsebelægningsenhed, der er identisk med den bremsebelægningsenhed, der er leveret og monteret som originalt udstyr, og som indgår i typegodkendelsen af køretøjer i henhold til regulativ nr. 13 eller 13-H, med undtagelse af køretøjets/bremseenhedens fabrikantmærke, som er udeladt.

2.2.14. »Identisk tromlebremsebelægning«: en udskiftningstromlebremsebelægning, der er identisk med den tromlebremsebelægning, der er leveret og monteret som originalt udstyr, og som indgår i typegodkendelsen af køretøjer i henhold til regulativ nr. 13 eller 13-H, med undtagelse af køretøjets/bremseenhedens fabrikantmærke, som er udeladt.

2.3. Definitioner vedrørende godkendelse af en udskiftningsbremsetromle eller udskiftningsbremseskive

2.3.1. »Original bremseskive/bremsetromle«

2.3.1.1. For så vidt angår motorkøretøjer: en bremseskive/bremsetromle, der er omfattet af typegodkendelsen af køretøjets bremsesystem i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 78.

2.3.1.2. For så vidt angår påhængskøretøjer:

a)	en bremseskive/bremsetromle, der er omfattet typegodkendelsen af køretøjets bremsesystem i henhold til regulativ nr. 13.

b)	en bremseskive/bremsetromle, som er en del af en bremse, for hvilken akselfabrikanten ejer en prøvningsrapport i henhold til bilag 11 til regulativ nr. 13.

2.3.2. »Identifikationskode«: identificerer de bremseskiver eller bremsetromler, der er omfattet af godkendelsen af bremsesystemet i henhold til regulativ nr. 13 og 13-H. Den indeholder som minimum fabrikantens handelsnavn eller varemærke samt et identifikationsnummer.

Fabrikanten udleverer på anmodning fra den tekniske tjeneste og/eller den godkendende myndighed de nødvendige oplysninger, som udgør forbindelsen mellem typegodkendelsen af bremsesystemet og den tilsvarende identifikationskode.

2.3.3. Udskiftningsdele

2.3.3.1. Originale udskiftningsbremseskiver og -bremsetromler

2.3.3.1.1. For så vidt angår køretøjsklasserne M, N og O: originale bremseskiver/bremsetromler, som er beregnet til vedligeholdelse af køretøjet, og som bærer en identifikationskode som defineret i punkt 2.3.2, som er anbragt på en sådan måde, at den ikke kan slettes og er let læselig.

2.3.3.1.2. For så vidt angår køretøjsklasserne L1, L2, L3, L4 og L5: originale bremseskiver/bremsetromler bestemt til vedligeholdelse af køretøjet.

2.3.3.2. Identiske bremseskiver

2.3.3.2.1. For så vidt angår køretøjsklasserne M, N og O: en udskiftningsbremseskive, som kemisk og fysisk på enhver måde — med undtagelse af køretøjsfabrikantens mærke, som er fraværende — er identisk med den originale bremseskive.

2.3.3.2.2. For så vidt angår køretøjsklasserne L1, L2, L3, L4 og L5: en udskiftningsbremseskive, som kemisk og fysisk på enhver måde er identisk med den originale bremseskive.

2.3.3.3. »Ækvivalent bremsetromle«: en udskiftningsbremsetromle, der er identisk med den bremsetromle, der er leveret og monteret som originalt udstyr, og som indgår i typegodkendelsen af køretøjer i henhold til regulativ nr. 13 eller 13-H, med undtagelse af køretøjets/bremseenhedens fabrikantmærke og identifikationskode, som er udeladt.

2.3.3.4. Ækvivalente bremseskiver og bremsetromler

2.3.3.4.1. »Ækvivalent bremseskive til klasse M, N, og O«: udskiftningsbremseskive, som er identisk med den originale bremseskive med hensyn til alle mål, geometriske egenskaber og grundlæggende konstruktion, og som også er fra samme materialeundergruppe som den originale bremseskive som defineret i punkt 5.3.3.2.

2.3.3.4.2. »Ækvivalent bremseskive til klasse L1, L2, L3, L4 og L5«: udskiftningsbremseskive, som er identisk med den originale bremseskive med hensyn til alle mål, geometriske egenskaber og grundlæggende konstruktion, og som også er af lavet af følgende materialer:

a)	Bremseflade: en af materialer, der er nævnt i punkt 5.3.3.2.2

b)	Låse til bremseklokke og bremsering: samme materialer og mekaniske egenskaber som ved oprindelig skive.

2.3.3.4.3. »Ækvivalent bremsetromle«: en udskiftningsbremsetromle, som er identisk med den originale bremsetromle med hensyn til alle mål, geometriske egenskaber og grundlæggende konstruktion, og som også er fra samme materialeundergruppe som den originale bremsetromle som defineret i punkt 5.3.3.2.

2.3.3.5. Udskiftelige bremseskiver og bremsetromler

2.3.3.5.1. »Udskiftelig bremseskive«: en udskiftningsbremseskive, som har samme grænsefladedimensioner som den originale bremseskive, men som kan afvige fra den originale bremseskive med hensyn til konstruktion, materialesammensætning og mekaniske egenskaber.

2.3.3.5.2. »Udskiftelig bremsetromle«: en udskiftningsbremsetromle, som har samme grænsefladedimensioner som den originale bremsetromle, men som kan afvige fra den originale bremsetromle med hensyn til konstruktion, materialesammensætning og mekaniske egenskaber.

2.3.4. »Speciel bremseskive/bremsetromle«: en udskiftningsbremseskive/udskiftningsbremsetromle, der ikke er omfattet af punkt 2.3.1 til 2.3.3.

2.3.5. »Funktionelle dimensioner«: alle de målinger, der er relevante med hensyn til montering og drift af bremsesystemets komponenter (se punkt 5.3.7.1 og bilag 10).

2.3.6. »Type bremseskive/bremsetromle«: bremseskiver eller -tromler med samme grundlæggende konstruktion og fra samme materialegruppe i overensstemmelse med klassifikationskriterierne i punkt 5.3.5.1 eller 5.3.5.2, alt efter hvad der er relevant.

2.3.7. »Testgruppe«: type bremseskiver/bremsetromler med samme egenskaber i henhold til punkt 5.3.6.

2.3.8. »Variant«: individuel bremseskive/bremsetromle i en given testgruppe

2.3.9. »Materiale«: kemisk sammensætning og mekaniske egenskaber, se punkt 3.4.1.2.

2.3.10. »Materialegruppe«: f.eks. gråt støbejern, stål, aluminium osv.

2.3.11. »Materialeundergruppe«: en af de undergrupper, der er defineret i punkt 5.3.3.2.

2.3.12. »Minimumstykkelse«: når bremseskiven har nået en tykkelse, hvor udskiftning bliver nødvendig

2.3.13. »Maksimal indvendig diameter«: når bremsetromlen har nået en maksimal indvendig diameter, hvor udskiftning bliver nødvendig.

3. ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1. Ansøgning om godkendelse af en udskiftningsdel til en eller flere specifikke køretøjstyper skal indgives af fabrikanten af udskiftningsdelen eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

3.2. Indehaveren af en eller flere køretøjstypegodkendelser i henhold til regulativ nr. 13, nr. 13-H eller nr. 78 kan indgive ansøgning om godkendelse af udskiftningsdele, der er i overensstemmelse med den type, der er registreret i køretøjets typegodkendelsesdokumentation.

3.3. Hvis der er tale om en ansøgning vedrørende godkendelse af en type udskiftningsbremsebelægningsenhed, en type udskiftningstromlebremsebelægning eller en udskiftningstromlebremsebelægning:

3.3.1.

Ansøgningen om godkendelse skal vedlægges en beskrivelse i tre eksemplarer af udskiftningsbremsebelægningsenheden eller udskiftningstromlebremsebelægningen med hensyn til de punkter, der er specificeret i bilag 1 til dette regulativ, samt følgende oplysninger:

3.3.1.1.

Diagrammer, der viser udskiftningsbremsebelægningsenhedens eller udskiftningstromlebremsebelægningens funktionelle dimensioner

3.3.1.2.

En angivelse af udskiftningsbremsebelægningsenhedens eller udskiftningstromlebremsebelægningens placering i det køretøj, som der ansøges om godkendelse til montering i.

3.3.1.3.

For så vidt angår bremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse L, listen over bremsebelægningsenheder, der tilhører samme gruppe som defineret i bilag 7a. Denne liste angiver for hver bremsebelægningsenhed: navnet på bremsebelægningsenhedens fabrikant, fabrikantens kode, friktionsmaterialets areal (cm2).

3.3.2.

Der skal stilles tilstrækkeligt mange prøveeksemplarer af bremsebelægningsenheder eller tromlebremsebelægninger af den type, der søges godkendt, til rådighed til udførelse af godkendelsesprøvningerne.

3.3.3.

Ansøgeren skal efter aftale med den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af godkendelsesprøvningerne, stille egnede repræsentative køretøjer og/eller bremser til rådighed.

3.3.4.

Den kompetente myndighed skal kontrollere, at der er sikret effektiv overvågning af produktionens overensstemmelse, før typegodkendelsen udstedes.

3.3.4.1. Ansøgeren skal indsende værdier for friktionsegenskaber i henhold til bilag 9, del A, henholdsvis punkt 2.4.1 eller 3.4.1 i dette regulativ.

3.4. Hvis der er tale om ansøgning om godkendelse af en udskiftningsbremsetromle eller udskiftningsbremseskive:

3.4.1. Ansøgningen skal bilægges en beskrivelse i tre eksemplarer af udskiftningsbremsetromlen eller udskiftningsbremseskiven med hensyn til de punkter, der er specificeret i bilag 1B til dette regulativ, samt følgende oplysninger:

3.4.1.1. Tegning(er) af skiven eller tromlen, herunder størrelsen af de elementer, der er nævnt i punkt 5.3.7.1, sammen med tolerancer og eventuelle ledsagende tilbehør:

a)	Placering og art af mærkningen i henhold til punkt 6.2.2 — mål i mm

b)	vægt i gram

c)	Materiale (enkeltskiver), eller materiale for sammensatte og flydende skiver i klasse L1, L2, L3, L4 og L5.

3.4.1.2. Komponentbeskrivelse

Fabrikanten skal levere en komponentbeskrivelse, der mindst indeholder følgende oplysninger:

a)	Fabrikanten af den uforarbejdede del

b)	En beskrivelse af fremstillingsprocessen for den uforarbejdede del

c)	Dokumentation for processens pålidelighed (f.eks. fri for revner og huller, mål)

Materialets sammensætning, specifikt:

i)	Kemisk sammensætning

ii)	Mikrostruktur

iii)

Mekaniske egenskaber ved bremseskiver og bremsetromler i støbejern:

a)	Brinell-hårdhed i henhold til ISO 6506-1:2005

b)	Brudstyrke i henhold til ISO 6892:1998

iv)	Mekaniske egenskaber ved bremseskiver i martensitisk rustfrit stål Rockwell C-hårdhed i henhold til ISO 6508-1

e)	Korrosions- eller overfladebeskyttelse

f)	Beskrivelse af afbalanceringsteknik, maksimalt tilladt balancefejl

g)	Tilladt slidtageomfang (minimumstykkelse for bremseskiver eller maksimal indvendig diameter for bremsetromler).

Ansøgeren skal forelægge oplysningerne og specifikationerne i denne forordnings bilag 9, del B, punkt 2.5, vedrørende skiver i støbejern og i oplysningerne og specifikationerne i bilag 9, del C, punkt 2.5, vedrørende skiver i martensitisk rustfrit stål.

3.4.2. Produktionens overensstemmelse

Den kompetente myndighed skal kontrollere, at der er sikret effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse, før typegodkendelsen udstedes.

3.4.2.1. Ansøgeren skal forelægge dokumentation i henhold til bilag 9, del B og C, punkt 2, i dette regulativ.

3.4.3. Prøvemængder og brug

3.4.3.1. Et minimum af skive- eller tromleprøver af den konstruktion, der søges godkendt, skal leveres som vist i følgende tabeller.

Tabellerne viser også de anbefalede anvendelser af prøverne.

Punkt nr.	Kontrol/prøvning	Antal prøver af bremseskiver for køretøjer i klasse M, N og O						Bemærkninger
Punkt nr.	Kontrol/prøvning	1	2	3	4	5	6	Bemærkninger
1	Geometrisk kontrol Punkt 5.3.3.1, 5.3.4.1.	x	x	x	x	x	x
2	Materialekontrol Punkt 5.3.3.2.	x	x
3	Kontrol af afbalanceringsteknik Punkt 5.3.7.2			x	x	x	x
4	Kontrol af slidindikator Punkt 5.3.7.3			x	x	x	x
5	Integritetsprøvning — termisk udmattelse Punkt 4.1.1 og 4.2.1 i bilag 11 og punkt 4.1.1 og 4.2.1 i bilag 12				x	x
6	Integritetsprøvning — prøvning ved høj belastning Punkt 4.1.2 og 4.2.2 i bilag 11 og punkt 4.1.2 og 4.2.2 i bilag 12			x
7	Ydelsesprøvning af driftsbremse i køretøj Punkt 2.2 i bilag 11 og punkt 2.2 i bilag 12						Par skiver	Enten for- eller bagaksel
8	Ydelsesprøvning af parkeringsbremse i køretøj Punkt 2.3 i bilag 11 og punkt 2.3 i bilag 12						Par skiver	Hvis relevant
9	Ydelsesprøvning af driftsbremse på dynamometer Punkt 3.3 i bilag 11 og punkt 3.3 i bilag 12						x	Alternativ til køretøjsprøvning

Punkt nr.	Kontrol/prøvning	Antal prøver af bremseskiver til køretøjer i klasse L1, L2, L3, L4 og L5					Bemærkninger
Punkt nr.	Kontrol/prøvning	1	2	3	4	5	Bemærkninger
1	Geometrisk kontrol Punkt 5.3.3.1, 5.3.4.1	x	x	x	x	x
2	Kontrol af slidindikator Punkt 5.3.7.3	x	x	x	x	x
3	Materialets og bremsefladens hårdhed Punkt 5.3.3.2	x
4	Materialekontrol af bremseklokke og låse Punkt 2.4 og 2.5 i bilag 15	x
5	Prøvning af bestandighed over for statisk moment Punkt 2 i bilag 14		x	x
6	Ydelsesprøvning af køretøjets driftsbremse Punkt 3.2 i bilag 14				x
7	Termisk udmattelse Punkt 5.1 i bilag 14					x
8	Driftsbremseydelse på dynamometer Punkt 4.3 i bilag 14						Alternativ til køretøjsprøvning

3.4.3.2. Hver skive og tromle, bortset fra dem, der er omfattet af geometrisk kontrol og materialekontrol, skal ledsages af et passende antal egnede bremsebelægningsenheder, der er godkendt efter regulativ nr. 13, 13-H eller 90.

3.4.3.3. Hvis en sammenligning med den originale bremseskive eller -tromle er påkrævet, leveres originale bremseskiver eller originale bremsetromler til et akselsæt, alt efter hvad der er relevant.

3.4.3.4. Hvis der ansøges om en ækvivalent udskiftningsskive/udskiftningstromle, leveres to originale skiver/tromler eller originale udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler med henblik på sammenligning af dimensioner og materiale.

3.4.3.5. Hvis der ansøges om en udskiftelig udskiftningsskive/udskiftningstromle, leveres to originale skiver/tromler eller originale udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler med henblik på sammenligning af dimensioner.

4. GODKENDELSE

4.1. Hvis den udskiftningsdel, der søges godkendt i henhold til dette regulativ, opfylder forskrifterne i punkt 5 nedenfor, meddeles der godkendelse for den pågældende udskiftningsdel.

4.1.1. Hvis der er tale om udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse L med et kombineret bremsesystem i betydningen i punkt 2.9 i regulativ nr. 78, skal godkendelsen begrænses til en eller flere kombinationer af bremsebelægningsenheder på de af køretøjets aksler, der er blevet prøvet i henhold til bilag 7 i nærværende regulativ.

4.2. Hver godkendt reservedel tildeles et godkendelsesnummer, der består af fire grupper af cifre:

4.2.1.

De første to cifre (i øjeblikket 02 for regulativet, svarende til ændringsserie 02) angiver ændringsserien med de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt.

4.2.2.

Følgende enkelte ciffer angiver udskiftningsdelens kategori således:

A	Udskiftningsbremsebelægningsenhed
B	Udskiftningstromlebremsebelægning
C	Udskiftningsbremseskive
D	Udskiftningsbremsetromle

4.2.3.

De næste fire cifre angiver fabrikanten og typen af bremsebelægning, skive eller tromle.

Det digitale suffiks angiver:

a)	Bremsebakke eller bagplade eller specifikke dimensioner, hvis der er tale om tromlebremsebelægninger.

b)	Testgruppen, hvis der er tale om en udskiftningsskive eller -tromle.

De varianter, der er godkendt som testgruppe, skal opføres som bilag til meddelelsen.

Det digitale suffiks angiver testgruppen/bremsebakken/bagpladen/de specifikke mål for udskiftningsdelen

Den digitale serie angiver udskiftningsdelens (fabrikant og) type

1 ciffer (A til D) angiver udskiftningsdelens kategori

2 cifre angiver ændringsserien (01 til 99)

Eksempel:

Testgruppe nr. 07248

Type nr. 00359

Bremseskive

Ændringsserie 02

4.2.4.

For så vidt angår bremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse L, skal bremsebelægningsenheder, der tilhører samme gruppe som defineret i henhold til kriterierne i bilag 7a, tildeles samme godkendelsesnummer som det, der er tildelt repræsentanten for bremsebelægningsenheden.

4.3. Samme overenskomstpart må ikke tildele samme nummer til en anden udskiftningsdel. Samme typegodkendelsesnummer kan omfatte brug af den pågældende udskiftningsdel til en række forskellige køretøjstyper.

4.4. Meddelelse om godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller om endeligt ophør af produktionen af en udskiftningsdel i henhold til dette regulativ skal fremsendes til de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

4.5. Enhver udskiftningsdel, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted været påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

4.5.1.

En cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (4)

4.5.2.

Nummeret på dette regulativ, fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er beskrevet i punkt 4.5.1.

4.6. Det godkendelsesmærke, der er omhandlet i punkt 4.5 ovenfor, skal være let læseligt og må ikke kunne fjernes.

4.7. Bilag 2 til dette regulativ indeholder eksempler på sammensætningen af godkendelsesmærket og de godkendelsesdata, der er omhandlet ovenfor samt i punkt 6.1.5 nedenfor.

5. SPECIFIKATIONER OG PRØVNINGER

5.1. Indledning

En udskiftningsdel skal være konstrueret og fremstillet således, at den efter at have erstattet den originalmonterede del på et køretøj sikrer det pågældende køretøj en bremsevirkning, der svarer til den for køretøjstypen godkendte.

Nærmere bestemt gælder, at:

a)	En udskiftningsdel til en køretøjstype, som er godkendt før regulativ nr. 13, ændringsserie 09, eller den oprindelige version af regulativ nr. 13-H eller regulativ nr. 78, ændringsserie 01, skal som minimum opfylde de relevante bestemmelser i ovennævnte regulativ

b)	Ydelsesegenskaberne for en udskiftningsdel skal svare til egenskaberne for den originale del, som den er beregnet til at erstatte

c)	En udskiftningsdel skal have de fornødne mekaniske egenskaber

d)	Bremsebelægninger må ikke indeholde asbest

e)	Udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler skal udvise tilstrækkelig deformationsbestandighed ved temperaturpåvirkninger

f)	Bremseskivens minimumstykkelse må ikke være mindre end den originale bremseskives minimumstykkelse som foreskrevet af køretøjsfabrikanten

g)	Bremsetromlens maksimale tilladte indvendige diameter må ikke være større end den originale bremsetromles maksimale tilladelige indvendige diameter, som foreskrevet af køretøjsfabrikanten.

5.1.1. Udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger, der svarer til den type, der er specificeret i dokumentationen for en typegodkendelse af en køretøjstype i henhold til regulativ nr. 13 eller regulativ nr. 13H eller regulativ nr. 78, anses for at opfylde forskrifterne i punkt 5 i nærværende regulativ.

5.1.2. Udskiftningsskiver og udskiftningstromler, der er i overensstemmelse med identifikationskoden anført i køretøjets typegodkendelsesdokumentation, se regulativ nr. 13 eller regulativ nr. 13-H, og udskiftningsskiver, der er i overensstemmelse med typen specificeret i køretøjets typegodkendelsesdokumentation, se regulativ nr. 78, anses for at opfylde forskrifterne i punkt 5 i nærværende regulativ.

5.1.3. Identiske udskiftningsbremsebelægningsenheder og identiske udskiftningstromlebremsebelægninger behøver ikke prøves efter forskrifterne i punkt 5.2.1 nedenfor, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

at ansøgeren om godkendelse kan påvise, at han fremstiller og leverer de forelagte bremsebelægningsenheder eller tromlebremsebelægninger til køretøjs- eller bremsefabrikanten som originaludstyr til de specifikke køretøjsmodeller, aksler og bremser, der er nævnt i bilag 1A, punkt 6, for hvilke der ansøges om godkendelse.

at den tekniske tjeneste og/eller typegodkendende myndighed bekræfter, at ansøgeren producerer og leverer den relevante del, der er nævnt i punktet vedrørende »fabrikat og type af bremsebelægninger«, med henblik på godkendelse i henhold til tillæg 1 til bilag 2 til regulativ nr. 13 eller tillægget til bilag 1 til regulativ nr. 13-H (5).

at ansøgeren om godkendelse fortsat fremlægger originale og identiske dele:

i)	fra den samme råvareblanding

ii)	med samme fremstillingsproces

iii)	på samme produktionslinje

iv)	med samme kvalitetsstyringssystem; og

v)	med samme resultater af prøvningerne af produktionens overensstemmelse i punkt 8.4.1 i dette regulativ, som for de originale dele.

Påvisningen af overholdelse af kravene i dette punkt skal understøttes af en audit på stedet foretaget af den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for godkendelsesprøvning. Som et supplement til auditten skal fabrikanten give adgang til rutediagrammet for processen og kontrolplanen.

5.2. Krav i forbindelse med godkendelse af en type udskiftningsbremsebelægningsenhed, en type udskiftningstromlebremsebelægning eller en udskiftningstromlebremsebelægning

5.2.1. Ydelseskrav

5.2.1.1. Udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse M1, M2 og N1

Mindst ét sæt udskiftningsbremsebelægningsenheder, der repræsenterer den type belægning, der skal udskiftes, skal monteres og prøves i mindst ét køretøj, som er repræsentativt for den køretøjstype, der søges godkendt, i overensstemmelse med forskrifterne i bilag 3 og skal opfylde kravene i dette bilag. Det eller de repræsentative køretøjer skal udvælges blandt de relevante køretøjer på grundlag af en worst case-analyse (6). Hvad angår hastighedsfølsomhed og ækvivalent kold bremsevirkning benyttes en af de to metoder, der er beskrevet i bilag 3.

5.2.1.2. Udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger til køretøjer i klasse M3, N2 og N3

Mindst ét sæt udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger, der repræsenterer den type belægning, der skal udskiftes, skal monteres og prøves i mindst ét køretøj eller én bremse, som er repræsentativ for den køretøjstype, der søges godkendt, efter forskrifterne i bilag 4 og ved anvendelse af en af de to metoder beskrevet i punkt 1 (køretøjsprøvning) eller i punkt 2 (inertidynamometerprøvning), og de skal opfylde kravene i dette bilag. Det eller de repræsentative køretøjer eller bremser skal udvælges blandt de relevante køretøjer og bremser på grundlag af en worst case-analyse (7).

5.2.1.3. Udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse O1 og O2

Udskiftningsbremsebelægningsenheder prøves i henhold til forskrifterne i bilag 5 og skal opfylde kravene heri.

5.2.1.4. Udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger til køretøjer i klasse O3 og O4

Udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger prøves i henhold til forskrifterne i bilag 6 og skal opfylde kravene heri. Til disse prøvninger anvendes en af de tre metoder, der er beskrevet i punkt 3 i tillæg 2 til bilag 11 til regulativ nr. 13.

5.2.1.5. Udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse L

Det er tilladt at verificere en bremsebelægningsenhed, der anses for at være repræsentativ for en gruppe bremsebelægningsenheder, som er grupperet efter de kriterier, der er fastsat i bilag 7a.

Den repræsentative bremsebelægningsenhed anses for at udgøre den mest krævende anvendelse.

De resultater, der er opnået med den pågældende repræsentative bremsebelægningsenhed, betragtes som gyldige for alle de bremsebelægningsenheder, der tilhører samme gruppe som defineret i grupperingskriterierne i bilag 7a.

Mindst ét sæt af de valgte udskiftningsbremsebelægningsenheder, der repræsenterer den type belægning, der skal udskiftes, skal monteres og prøves i mindst ét køretøj, som er repræsentativt for den køretøjstype, der søges godkendt, i overensstemmelse med forskrifterne i bilag 7 og skal opfylde kravene i dette bilag. Det eller de repræsentative køretøjer skal udvælges blandt de relevante køretøjer på grundlag af en worst case-analyse (8).

5.2.2. Mekaniske karakteristika

5.2.2.1. Udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse M1, M2, N1, O1, O2 og L

5.2.2.1.1. Udskiftningsbremsebelægningsenheder af den type, der søges godkendt, prøves for forskydningsstyrke efter enten ISO 6312:1981 eller ISO 6312:2001.

Forskydningsstyrken skal være mindst 250 N/cm2 for bremseklodsenheder og 100 N/cm2 for bremsebakkeenheder.

5.2.2.1.2. Udskiftningsbremsebelægningsenheder af den type, der søges godkendt, prøves for kompressibilitet efter enten ISO 6310:1981, ISO 6310:2001 eller ISO 6310:2009.

Kompressibilitetsværdierne må ikke overstige 2 % ved omgivende temperatur og 5 % ved 400 °C for så vidt angår bremseklodsenheder, og 2 % ved omgivende temperatur og 4 % ved 200 °C for så vidt angår bremsebakkeenheder. Dette krav finder ikke anvendelse på bremsebelægninger til parkeringsbremser.

5.2.2.2. Udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger til køretøjer i klasse M3, N2, N3, O3 og O4

5.2.2.2.1. Forskydningsstyrke

Denne prøvning finder kun anvendelse på bremseklodsenheder i skivebremser.

Udskiftningsbremsebelægningsenheder af den type, der søges godkendt, prøves for forskydningsstyrke efter ISO 6312:1981 eller ISO 6312:2001. Bremsebelægningsenheder kan opdeles i to eller tre dele, så de passer til prøvningsapparaturets kapacitet.

Forskydningsstyrken skal mindst være 250 N/cm2.

5.2.2.2.2. Kompressibilitet

Udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger af den type, der søges godkendt, prøves for kompressibilitet efter enten ISO 6310:1981, ISO 6310:2001 eller ISO 6310:2009. Der kan anvendes flade prøveemner i overensstemmelse med type I-prøveemne.

5.2.2.2.3. Materialets hårdhed (9)

Dette krav gælder for tromlebremsebelægningsenheder og tromlebremsebelægninger.

Udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger af den type, der søges godkendt, prøves for hårdhed efter ISO 2039-2:1987.

Hårdhedstallet for friktionsmaterialet ved friktionsfladen skal være gennemsnitsværdien for fem bremsebelægninger udtaget fra forskellige produktionsbatcher (hvis disse foreligger) opnået ved at foretage fem målinger på forskellige steder på hver bremsebelægning.

5.3. Tekniske forskrifter vedrørende godkendelse af en udskiftningsbremsetromle eller udskiftningsbremseskive

Alle udskiftningsdele skal inddeles i fire grupper:

a)	original udskiftningsskive/udskiftningstromle

b)	identisk bremseskive/bremsetromle

c)	tilsvarende skive/tromle

d)	udskiftelig tromle/skive.

Afhængigt af, hvilken gruppe den tilhører, skal udskiftningsbremseskiven eller udskiftningsbremsetromlen bestå følgende prøvninger:

	Bestandighed over for statisk moment (kun køretøjer i klasse L1, L2, L3, L4 og L5)	Ydelsesprøvning i henhold til regulativ nr. 13/13-H/78 (type 0, I, II osv.)	Sammenligningsprøvning med original udskiftningsdels dynamiske friktionsegenskaber	Integritetsprøvninger (høj belastning og termisk udmattelse)
Originale udskiftningsdele	Skive, der ikke er omfattet af dette regulativ
Identisk del	Nej	Nej	Nej	Nej
Ækvivalente dele	Nej	Nej	Nej	Prøvning på dynamometer
Udskiftelige dele	Statisk prøvning på prøvestand	Køretøjsprøvning eller alternativt dynamometerprøvning	Køretøjsprøvning eller alternativt dynamometerprøvning	Dynamometerprøvning

Prøvningskravene til bremseskiver og -tromler til køretøjer i klasse M og N er nærmere anført i bilag 11.

Prøvningskravene til bremseskiver og -tromler til køretøjer i klasse O er nærmere anført i bilag 12.

Prøvningskravene til bremseskiver til køretøjer i klasse L1, L2, L3, L4 og L5 er nærmere angivet i bilag 14.

5.3.1. Originale udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler

5.3.1.1. Originale udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler falder uden for dette regulativs anvendelsesområde, forudsat de er forsynet med en identifikationskode som defineret i punkt 2.3.2, anbragt på en sådan måde, at den ikke kan slettes og er let læselig.

5.3.2. Identiske bremseskiver/bremsetromler

5.3.2.1. Ansøgeren om godkendelse, skal godtgøre over for den tekniske tjeneste og/eller den godkendende myndighed, at han fremstiller og leverer de fremlagte bremseskiver eller -tromler til køretøjsfabrikanten som originaludstyr til den specifikke model/de specifikke modeller og aksler, der er nævnt i bilag 1B, punkt 4, for hvilken/hvilke der ansøges om godkendelse. Denne påvisning skal indeholde verificerbare beviser for, at bremseskiverne eller -tromlerne fremstilles i henhold til de samme produktions- og kvalitetssikringssystemer som for de originale dele i henhold til punkt 2.3.1 i dette regulativ. Særligt kræves det, at ansøgeren om godkendelse, fortsat fremlægger originale og identiske dele:

a)	af samme råmateriale, sammensætning og mikrostruktur

b)	med samme fremstillingsproces

c)	på samme produktionslinje

d)	med samme kvalitetsstyringssystem og

e)	med samme resultaterne af prøvningerne af produktionens overensstemmelse i punkt 8.4.2 i dette regulativ, som for de originale dele.

5.3.2.2. Eftersom de identiske bremseskiver/-tromler opfylder samme krav som den originale del, foreskrives ingen prøvningskrav.

5.3.3. Tilsvarende udskiftningsskiver eller -tromler

5.3.3.1. Geometriske krav

Bremseskiverne eller -tromlerne skal med hensyn til alle dimensioner, geometriske egenskaber, tolerancer og grundlæggende konstruktion være identiske med de originale bremseskiver eller -tromler.

5.3.3.2. Materialekrav og metallurgiske krav

For at kunne anses for at være »tilsvarende« skal udskiftningsbremseskiven eller -tromlen være fra samme materialeundergruppe som den originale bremseskive eller tromle. Der er defineret fire originale materialeundergrupper.

	Prøvningsnorm	Undergruppe 1 Støbejernsbase DIN EN 1561 EN-GJL-200	Undergruppe 2 Højkarboniseret base EN-GJL-150	Undergruppe 3 Højkarboniseret, legeret	Undergruppe 4 Højkarboniseret, ulegeret
Kulstofindhold (%)		3,20-3,60	3,60-3,90	3,55-3,90	3,60-3,90
Siliciumindhold (%)		1,70-2,30	1,60-2,20	1,60-2,20	1,60-2,20
Manganindhold (%)		Min. 0,40	Min. 0,40	Min. 0,40	Min. 0,40
Chromindhold (%)		Maks. 0,35	Maks. 0,35	0,30-0,60	Maks. 0,25
Kobberindhold (%)		—	0,30-0,70	0,30-0,70	Maks. 0,40
Hårdhed HBW	ISO 6506-1:2005	190-248	160-210	180-230	160-200
Trækstyrke (N/mm2)	ISO 6892:1998	Min. 220	Min. 160	Min. 170	Min. 150

5.3.3.2.1. For at køretøjer i klasse M, N og O skal kunne anses for at være »ækvivalente« skal udskiftningsbremseskiven eller -tromlen være fra samme materialeundergruppe som den originale bremseskive eller tromle. Der er defineret fire originale materialeundergrupper.

5.3.3.2.2. Martensitisk rustfrit stål til bremseringe til køretøjer i klasse L1, L2, L3, L4 og L5. For at kunne anses for at være »ækvivalent« skal udskiftningsbremseskiven være fra samme materialeundergruppe som den originale bremseskive. Der er defineret fem originale materialeundergrupper.

	Prøvningsnorm	Undergruppe 1 JIS SUS 410	Undergruppe 2 X 10 Cr 13 EN 10088/2	Undergruppe 3 X 12 Cr 13 EN 10088/2	Undergruppe 4 X 20 Cr 13 EN 10088/2	Undergruppe 5 X 30 Cr 13 EN 10088/2
Kulstofindhold (%)		0,02-0,10	0,08-0,12	0,08-0,15	0,16-0,25	0,26-0,35
Siliciumindhold (%)		Maks. 0,80	Maks. 1,00	Maks. 1,00	Maks. 1,00	Maks. 1,00
Manganindhold (%)		0,50-2,50	Maks. 1,00	Maks. 1,50	Maks. 1,50	Maks. 1,50
Chromindhold (%)		10,00-14,50	12,00-14,00	11,50-13,50	12,00-14,00	12,00-14,00
Jernindhold (%)		øvrige
Hårdhed HRC	ISO 6508-1:2005	30-40	30-40	30-40	30-40	30-40

5.3.3.3. Ydelseskrav

Delen skal bestå integritetsprøvningerne for høj belastning i henhold til bilag 11 og 12.

5.3.3.3.1. Bremseskive og bremsetromle for klasse M, N og O

Delen skal bestå integritetsprøvningerne for høj belastning og termisk udmattelse i henhold til bilag 11 og 12.

5.3.3.3.2. Bremseskiver til klasse L1, L2, L3, L4 og L5

Delen skal bestå integritetsprøvningerne for høj belastning og termisk udmattelse i henhold til bilag 14.

5.3.4. Udskiftelige skiver eller tromler

5.3.4.1. Geometriske krav

Som punkt 5.3.4.1.1 og 5.3.4.1.2 plus samme grænsefladedimensioner.

En udskiftelig skive eller tromle kan afvige fra den originale del inden for konstruktionselementer som:

a)	ventilationsgeometri og -type (for ventilerede skiver)

b)	integreret eller sammensat skive eller tromle

c)	overfladefinish (f.eks. huller, riller osv.).

5.3.4.1.1. For skiver skal følgende maksimale værdier være opfyldt:

	M1, N1, O1, O2	M2, N2,	M3, N3, O3, O4
Tykkelsesvariation	0,015 mm	0,030 mm	0,040 mm
Kæbetykkelsesvariation (kun for ventileret skive)	1,5 mm	2,0 mm	2,0 mm
Sideværts slør i friktionsoverflade	0,050 mm (10)	0,15 mm (10)	0,15 mm (10)
Tolerance, boring	H9	H9	H9
»top hat«-parallelitet	0,100 mm	0,100 mm	0,100 mm
Tolerance, overfladens planhed	0,050 mm	0,050 mm	0,050 mm
Friktionsoverfladens ruhed (11)	3,2 μm	3,2 μm	3,2 μm

5.3.4.1.2. For tromler skal følgende maksimale værdier være opfyldt:

	M1, N1, O1, O2	M2, M3, N2, N3, O3, O4
Radialt slør i friktionsoverflade	0,050 mm	0,100 mm
Tolerance, boring	H9	H9
Ovalitet	0,040 mm	0,150 mm
Tolerance, overfladens planhed	0,050 mm	0,050 mm
Friktionsoverfladens ruhed (12)	3,5 μm	3,5 μm

5.3.4.2. Ydelseskrav

Delen skal bestå af følgende ydelsesprøvninger i henhold til bilag 11 og 12 for klasse M, N og O og i henhold til bilag 14 for klasse L1, L2, L3, L4 og L5:

a)	Ydelsesprøvning i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 78

b)	sammenligningsprøvning med den originale udskiftningsdels dynamiske friktionsegenskaber

c)	integritetsprøvninger af høj belastning og termisk udmattelse.

5.3.5. Type

Bremseskiver eller -tromler, der ikke afviger med hensyn til de vigtigste egenskaber som angivet nedenfor, betragtes som én type i én rapport eller godkendelse:

5.3.5.1. Typekriterier for bremseskiver

5.3.5.1.1. Grundlæggende konstruktion

a)	med eller uden ventilation (f.eks. massiv, ventileret)

b)	ventilationens udformning

c)	overflade (f.eks. med eller uden riller eller huller)

d)	nav (med eller uden integreret parkeringsbremsetromle)

e)	montering (stiv, halvflydende, flydende osv.)

f)	»hat« (med eller uden integreret parkeringsbremsetromle).

5.3.5.1.2. Materialegruppe

Ved bremseskiver til køretøjer i klasse M, N og O betragtes alle materialegrupper (herunder deres respektive undergrupper) som en særskilt type.

Ved bremseskiver til køretøjer i klasse L1, L2, L3, L4 og L5 betragtes alle materialegrupper (herunder deres respektive undergrupper) som en særskilt type.

5.3.5.1.2.1. Støbejern

5.3.5.1.2.2. Stål

5.3.5.1.2.3. Kompositmaterialer

5.3.5.1.2.4. Konstruktion af flere materialer

5.3.5.2. Typekriterier for bremsetromler

a)	Materialegruppe (f.eks. stål, støbejern, kompositmateriale)

b)	Nav (med/uden)

c)	Kompositkonstruktion.

5.3.6. Testgruppekriterier (inden for samme type)

Det er kun muligt at foretage prøvning af udskiftelige dele i testgrupper, hvis forbindelsen mellem monteringsområdet og skivens friktionsoverflader har samme generelle form.

Fra hver af de testgrupper, der er nævnt nedenfor, skal mindst én variant underkastes de relevante prøvninger, som er fastsat i bilag 10, 11 eller 12. Den variant, der vælges fra en testgruppe med henblik på prøvning af udskiftningsdelen, skal være den, som har den højeste andel kinetisk energi i forhold til dens direkte tilsvarende udskiftningsdels masse:

hvor:

V max, i	den konstruktivt bestemte maksimale hastighed for det køretøj, som en udskiftningsdel er monteret i (for påhængskøretøjer formodes vmax, i at være mindst 80 km/h)
m	prøvningsmassen som defineret i bilag 11, punkt 3.2.1.2, bilag 12, punkt 3.2.1.2 og bilag 14, punkt 4.2.1.2.
mreplacement part, i	massen af udskiftningsdelen til det tilsvarende køretøj

5.3.6.1. Udskiftningsbremseskiver

5.3.6.1.1. Kriterier for sammensætning af testgrupper vedrørende udskiftningsbremseskiver i køretøjer i klasse M1, M2, N1, N2, O1 og O2

5.3.6.1.1.1. Testgruppe vedrørende de prøvninger, der er omhandlet i punkt 1 til 4 i bilag 11 eller bilag 12

Denne testgruppe omfatter alle bremseskiver, hvis udvendige diameter højst varierer med 6 mm, og skivens tykkelse højst 4 med mm.

5.3.6.1.1.2. Hvis der er tale om forskellige materialer inden for en materialegruppe, fremlægges dokumentation for, at kravene i bilag 11 eller 12 er opfyldt for hvert enkelt materiale.

5.3.6.1.2. Kriterier for sammensætning af testgrupper vedrørende udskiftningsbremseskiver i køretøjer i klasse M3, M3, O3 og O4

5.3.6.1.2.1. Testgruppe vedrørende de prøvninger, der er omhandlet i punkt 1 til 4 i bilag 11 eller bilag 12

Denne testgruppe omfatter alle bremseskiver, hvis udvendige diameter højst varierer med 10 mm, og skivens tykkelse højst med 4 mm.

5.3.6.1.2.2. Hvis der er tale om forskellige materialer inden for en materialegruppe, fremlægges dokumentation for, at kravene i bilag 11 eller 12 er opfyldt for hvert enkelt materiale.

5.3.6.1.3. Kriterier for sammensætning af testgrupper vedrørende udskiftningsbremseskiver i køretøjer i klasse L1, L2, L3, L4 og L5.

5.3.6.1.3.1. Testgruppe vedrørende de prøvninger, der er omhandlet i bilag 14.

Denne testgruppe omfatter alle bremseskiver efter de kriterier, der er fastsat i bilag 15.

5.3.6.2. Udskiftningsbremsetromler

5.3.6.2.1. Kriterier for sammensætning af testgrupper vedrørende udskiftningsbremsetromler i køretøjer i klasse M1, M2, N1, N2, O1 og O2

5.3.6.2.1.1. Testgruppe vedrørende de prøvninger, der er omhandlet i punkt 1 til 4 i bilag 11 eller bilag 12

Denne testgruppe omfatter alle bremsetromler, hvor tromlens indvendige diameter ikke varierer mere end 30 mm og mere end 10 mm hvad angår bremsebakkens bredde.

5.3.6.2.1.2. Hvis der er tale om forskellige materialer inden for en materialegruppe, fremlægges dokumentation for, at kravene i bilag 11 eller 12 er opfyldt for hvert enkelt materiale.

5.3.6.2.2. Kriterier for sammensætning af testgrupper vedrørende udskiftningsbremsetromler i køretøjer i klasse M3, M3, O3 og O4

5.3.6.2.2.1. Testgruppe vedrørende de prøvninger, der er omhandlet i punkt 1 til 4 i bilag 11 eller bilag 12

Bremsetromler kan inddeles i testgrupper, således at hver tilladt testgruppe går fra den mindste indvendige diameter til den mindste indvendige diameter + 10 % og højst 40 mm hvad angår bremsebakkens bredde.

5.3.6.2.2.2. Hvis der er tale om forskellige materialer inden for en materialegruppe, fremlægges dokumentation for, at kravene i bilag 11 eller 12 er opfyldt for hvert enkelt materiale.

5.3.7. Vurderingens omfang med hensyn til udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler

5.3.7.1. Geometrisk kontrol

Sammenlignet med originale dele skal udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler kontrolleres efter følgende relevante egenskaber (se også bilag 10):

a)	Tromlediameter/skivediameter, herunder friktionsfladens diameter (hvis der er tale om en skivebremse med integreret parkeringsbremsetromle, kontrolleres begge diametre)

b)	Skivetykkelse (oprindelige dimensioner og mindste tilladte slidindikator) — monteringsflade mod ekstern friktionsflade

c)	Monteringsflangens tykkelse

d)	PCD (Pitch Circle Diameter) for fastgørelseshuller/fastgørelsesbolte

e)	Antal fastgørelseshuller/fastgørelsesbolte

f)	Monteringsflangens diameter

g)	Centreringstype (f.eks. central muffer eller monteringsbolte)

h)	For bremseskiver med integrerede parkeringsbremsetromler: bredden af friktionsområdet og eventuelle varmekompensationsriller

For ventilerede bremseskiver desuden:

i)	ventilationstype (intern/ekstern)

ii)	antal riller og ribber

iii)	ventilationskanalens dimensioner.

5.3.7.2. Afbalanceringsteknik

Afbalanceringsteknik i forbindelse med udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler skal svare til den, som anvendes på den originale del, der udskiftes.

5.3.7.3. Vurdering af slitage på friktionsoverfladerne

Vurderingen skal være i overensstemmelse med fabrikantens fremstillingskriterier.

5.3.7.4. Prøvninger

Hver testgruppe (se punkt 5.3.6) inden for en bestemt type udskiftningsbremseskive/udskiftningsbremsetromle (se punkt 5.3.5) skal prøves af den tekniske tjeneste.

5.3.8. Prøvningsrapport

Der udfærdiges en prøvningsrapport, der som minimum indeholder de punkter, som er specificeret i bilag 13 til dette regulativ.

6. EMBALLERING OG MÆRKNING

6.1. Krav til emballering og mærkning i forbindelse med en type udskiftningsbremsebelægningsenhed, en type udskiftningstromlebremsebelægning eller en udskiftningstromlebremsebelægning:

6.1.1.

Udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger, der er i overensstemmelse med en type, der er godkendt ifølge dette regulativ, skal markedsføres i akselsæt.

6.1.2.

Hvert akselsæt skal være i en forseglet emballage, der er sådan udformet, at det kan ses, om den allerede har været åbnet.

6.1.3.

På hver emballage skal der være følgende oplysninger:

6.1.3.1.

Antallet af udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger i emballagen

6.1.3.2.

Fabrikantens navn eller varemærke

6.1.3.3.

Udskiftningsbremsebelægningsenhedernes eller udskiftningstromlebremsebelægningernes fabrikat og type

6.1.3.4.

De køretøjer/aksler/bremser, indholdet er godkendt til

6.1.3.5.

Godkendelsesmærket.

6.1.4.

Hver emballage skal indeholde monteringsanvisninger på et officielt ECE-sprog samt en tilsvarende tekst på det sprog, der tales i det land, hvor den sælges:

6.1.4.1.

hvori supplerende dele nævnes specifikt

6.1.4.2.

hvori det angives, at udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger bør udskiftes akselvis

6.1.4.3.

hvori der, hvis der er tale om udskiftningstromlebremsebelægninger, generelt gøres opmærksom på følgende punkter:

at bremsebakkeplatform, anslagsstykke og drejeled skal være intakte

at bremsebakken ikke må være forvredet, deformeret eller tæret

hvilken type og størrelse af nitter der skal anvendes

hvilket nitteværktøj og hvilken kraft der skal anvendes.

6.1.4.4.

hvis der er tale om kombinerede bremsesystemer i henhold til punkt 2.9 i regulativ nr. 78, angives desuden den/de godkendte bremsebelægningskombinationer.

6.1.5.

Hver enkelt udskiftningsbremsebelægningsenhed eller udskiftningstromlebremsebelægning skal være permanent forsynet med følgende sæt godkendelsesoplysninger:

6.1.5.1.

godkendelsesmærket

6.1.5.2.

produktionstidspunkt, mindst måned og år, eller batch-nummer

6.1.5.3.

bremsebelægningens fabrikat og type

6.2. Emballerings- og mærkningskrav for udskiftningsbremseskiver eller udskiftningsbremsetromler

6.2.1. Alle enheder, der sælges, skal som minimum være forsynet med følgende oplysninger:

6.2.1.1.

komponentnummer

6.2.1.2.

I tilfælde af motorkøretøjer:

Mærke, type og handelsbetegnelse for køretøjet og for den aksel, der er bestemt til montering, samt fremstillingsperiode for køretøjet; hvis fremstillingsperioden ikke er umiddelbart tilgængelig, kan der henvises til det originale komponentnummer/den originale identifikationskode.

6.2.1.3.

For påhængskøretøjer anføres en henvisning til komponentnummeret/identifikationskoden for den originale del.

6.2.1.4.

Hver emballage skal indeholde monteringsanvisninger på det sprog, der tales i det land, hvor delen sælges:

6.2.1.4.1.

hvori tilhørende dele nævnes specifikt

6.2.1.4.2.

hvori det erklæres, at udskiftningsbremseskiver og -tromler bør udskiftes akselvis.

6.2.2. Mærkning

Hver bremseskive/bremsetromle, der er godkendt i overensstemmelse med dette regulativ, skal være forsynet med blivende mærkning, som omfatter:

6.2.2.1.

fabrikantens navn eller varemærke

6.2.2.2.

godkendelsesnummeret

6.2.2.3.

komponentnummer

6.2.2.4.

en angivelse, som sikrer produktionsprocessens sporbarhed (f.eks. dato, batchnummer, oprindelseskode)

6.2.2.5.

bremseskivens minimumstykkelse eller bremsetromlens maksimalt tilladelige indvendige diameter.

7. ÆNDRINGER OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF UDSKIFTNINGSDELE

7.1. Enhver ændring af en udskiftningsdel skal meddeles den typegodkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelsen. Denne myndighed kan da enten:

7.1.1.

skønne, at de foretagne ændringer ikke kan forventes at få væsentlig negativ virkning, og at udskiftningsdelen under alle omstændigheder stadig opfylder forskrifterne, eller

7.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for prøvningens udførelse.

7.2. Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse med angivelse af ændringerne meddeles de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, i henhold til fremgangsmåden i punkt 4.4 ovenfor.

7.3. Den kompetente myndighed, som udsteder udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelse i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

8. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

8.1. Udskiftningsdele, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal være således fremstillet, at de svarer til den godkendte type.

8.2. Originale dele, der er omfattet af en ansøgning i henhold til punkt 3.2, anses for at opfylde forskrifterne i punkt 8.

8.3. Til efterprøvning af, at forskrifterne i punkt 8.1 er opfyldt, skal der foretages passende kontrol af produktionen. Denne kontrol skal omfatte anvendte råvarer og komponenter.

8.4. Indehaveren af en godkendelse skal især:

8.4.1.

sikre at der for hver type udskiftningsbremsebelægningsenhed eller hver type udskiftningstromlebremsebelægning udføres mindst de relevante prøvninger foreskrevet i punkt 5.2.2 samt de relevante prøvninger som foreskrevet i bilag 9 til dette regulativ stikprøvevis på statistisk kontrolleret grundlag i overensstemmelse med en rutinemæssig kvalitetssikringsprocedure. For så vidt angår bremsebelægningsenheder til parkeringsbremser finder kun prøvning af forskydningsstyrken som beskrevet i punkt 5.2.2 anvendelse.

8.4.2.

sikre, at der for hver udskiftningsskive og -tromle mindst udføres de prøvninger, der er foreskrevet i bilag 9 til dette regulativ, stikprøvevis på statistisk kontrolleret grundlag i overensstemmelse med en rutinemæssig kvalitetssikringsprocedure.

8.4.3.

sikre, at der findes procedurer for effektiv kontrol af produkternes kvalitet

8.4.4.

have adgang til det kontroludstyr, der er nødvendigt for kontrol af hver enkelt godkendt types overensstemmelse

8.4.5.

analysere resultaterne af hver type prøvning, så det kontrolleres og sikres, at produktet har stabile egenskaber, med forbehold af den med industriproduktion forbundne variation

8.4.6.

sikre, at prøvningsdata registreres, og at de vedføjede dokumenter er til rådighed i et tidsrum, der aftales med den administrative myndighed

8.4.7.

sikre, at ethvert prøveeksemplar eller prøveemne, der udviser manglende overholdelse af den pågældende type prøvning, udløser endnu en prøveudtagning og endnu en prøvning. Der træffes alle nødvendige foranstaltninger til genetablering af den pågældende produktions overensstemmelse.

8.5. Den kompetente myndighed, som har udstedt typegodkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på hvert produktionsanlæg.

8.5.1. Ved hver inspektion skal prøvningsoptegnelser og produktionsjournaler forelægges den besøgende inspektør.

8.5.2. Sidstnævnte kan udtage stikprøver, som skal afprøves på fabrikantens laboratorium. Det mindste stikprøveantal kan fastsættes under hensyntagen til resultaterne af fabrikantens egen kontrol.

8.5.3. Forekommer kvalitetsniveauet utilfredsstillende, eller er det nødvendigt at kontrollere validiteten af prøvninger, der er udført i henhold til punkt 8.5.2, udtager inspektøren prøver, som sendes til den tekniske tjeneste, der har forestået typegodkendelsesprøvningerne.

8.5.4. Den kompetente myndighed kan udføre enhver prøvning, som foreskrives i dette regulativ.

8.5.5. Den normale inspektionshyppighed, der fastsættes af de kompetente myndigheder, er en gang årligt. Hvis der registreres negative resultater under en sådan inspektion, sikrer den kompetente myndighed, at der tages alle nødvendige skridt til snarest muligt at genoprette produktionens overensstemmelse.

9. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

9.1. Den godkendelse, som er meddelt for en type udskiftningsbremsebelægningsenhed eller en type udskiftningstromlebremsebelægning i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 8.1 ovenfor ikke er opfyldt.

Den godkendelse, som er meddelt for en type udskiftningsbremsetromle eller en udskiftningsbremseskive i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 8.1 ovenfor ikke er opfyldt.

9.2. Hvis en kontraherende part, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1A eller 1B til dette regulativ.

10. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændig indstiller produktionen af en udskiftningsdel, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har udstedt godkendelsen, herom. Efter modtagelsen af den relevante meddelelse underretter denne myndighed de øvrige kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelse, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1A eller bilag 1B til dette regulativ.

11. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.

12. OVERGANGSBESTEMMELSER

12.1. Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 02 kan ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02.

12.2. Selv efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 02 skal godkendelser af bremsebelægningsenheder og tromlebremsebelægninger efter ændringsserie 01 til regulativet forblive gyldige, og de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat acceptere dem og må ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelser i henhold til ændringsserie 01 til dette regulativ.

12.3. For så vidt angår ibrugtagne køretøjer skal kontraherende parter, der anvender dette regulativ, fortsat tillade montering eller brug af en udskiftningsbremsebelægningsenhed godkendt i henhold til dette regulativ i dettes oprindelige uændrede form.

(1) I dette regulativ anses henvisninger til regulativ nr. 13, 13-H eller 78, for også at henvise til alle andre internationale regler såsom 71/320/EØF, der anvender de samme tekniske forskrifter som regulativ nr. 13, 13-H eller 78. Henvisninger til bestemte dele af regulativerne fortolkes tilsvarende.

(2) Det finder ikke anvendelse på udskiftningsdeles eventuelle yderligere funktioner, som f.eks. hastighedsfølere i forbindelse med integrerede hastighedsføleanordninger eller hjulstyring i forbindelse med integrerede nav.

(3) Hvis sådanne bremsebelægninger ikke findes på markedet, kan der anvendes alternative bremsebelægninger som anført i punkt 8.2.

(4) Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.2/Amend.1.

(5) Efter anmodning i forbindelse med ansøgning om godkendelse i henhold til regulativ nr. 90 skal oplysningerne leveres af den typegodkendende myndighed som fastsat i tillæg 1 til bilag 2 til regulativ nr. 13 eller bilag 1 til regulativ nr. 13-H. Disse oplysninger skal dog alene leveres i forbindelse med andre formål end godkendelse i henhold til regulativ 90.

(6) En worst case-analyse skal (mindst) omfatte følgende tekniske karakteristika for hver relevant køretøjstype:

a)	rotordiameter

b)	rotortykkelse

c)	ventileret eller massiv rotor

d)	stempeldiameter

e)	dækkenes dynamiske radius

f)	køretøjets masse

g)	akselmassen og procentdel af bremsekraft på akslen

h)	køretøjets maksimale hastighed.

Prøvningsbetingelserne skal angives i prøvningsrapporten.

(7) Se fodnote 6.

(8) Se fodnote 6.

(9) Denne prøvning er medtaget af hensyn til prøvning af produktionens overensstemmelse. Minimumsværdier og tolerancer aftales med den tekniske tjeneste.

(10) Ikke relevant ved flydende skiver

(11) Ra-værdi i henhold til ISO 1302:2002

(12) Ra-værdi i henhold til ISO 1302:2002.

BILAG 3

FORSKRIFTER FOR UDSKIFTNINGSBREMSEBELÆGNINGSENHEDER TIL KØRETØJER I KLASSE M1, M2 OG N1

1. OVERENSSTEMMELSE MED REGULATIV Nr. 13 ELLER 13-H

Opfyldelse af forskrifterne i regulativ nr. 13 eller 13-H skal godtgøres ved en prøvning af køretøjet.

1.1. Klargøring af køretøjet

1.1.1. Prøvningskøretøj

Et køretøj, der er repræsentativt for den type (de typer), for hvilken der ansøges om godkendelse af udskiftningsbremsebelægningsenheder, udstyres med udskiftningsbremsebelægningsenheder af den type, der søges godkendt, og instrumenteres til bremseprøvning som foreskrevet i regulativ nr. 13 og 13-H.

Bremsebelægninger til prøvning monteres på de pågældende bremser, og så længe der ikke er fastlagt en bestemt tilslidningsprocedure, tilslides de efter fabrikantens anvisninger og med den tekniske tjenestes samtykke.

1.1.2. Tilslidningsprocedure

1.1.2.1. Almindelige betingelser

Bremsebelægningsenheder, der indleveres til prøvning, skal monteres på de relevante bremser. Hvis der er tale om udskiftningsbremsebelægningsenheder, skal der anvendes nye bremsebelægninger. Tromlebremsebelægninger kan bearbejdes for at opnå den bedst mulige første kontakt mellem belægninger og tromle(r). Prøvningskøretøjet skal være fuldt lastet.

Originale bremsebelægningsenheder, der bruges til sammenligningsprøvninger, og som allerede er monteret i prøvningskøretøjet, må anvendes, hvis de er i god stand og ikke er slidt med mere end 20 % af den oprindelige tykkelse. Der må ikke være tegn på beskadigelser, revner, for stor tæring eller overophedning. De skal være tilslidt efter den nedenfor beskrevne metode.

1.1.2.2. Fremgangsmåde

Der køres mindst 50 km med mindst 100 nedbremsninger med forskellige decelerationer (mindst mellem 1 m/s2 og 5 m/s2) ved begyndelseshastigheder på mellem 50 km/h og 120 km/h. Mindst 3 gange i løbet af tilslidningsproceduren skal der opnås et temperaturinterval på mellem 250 °C og 500 °C for bremseklodsenheder eller mellem 150 °C og 250 °C for tromlebremsebelægningsenheder (målt på skivens eller tromlens friktionsflade). Temperaturen må ikke overstige 500 °C for bremseklodsenheder og 250 °C for tromlebremsebelægningsenheder.

1.1.2.3. Ydelsesprøvning

Med bremsning på én aksel ad gangen foretages 5 nedbremsninger fra 70 km/h til 0 km/h (forakslen) og fra 45 km/h til 0 km/h (bagakslen) med et tryk i bremseledningen på 4 Mpa (1) og en begyndelsestemperatur på 100 °C for hver standsning. De 5 konsekutive ikke-monotone resultater skal forblive inden for en tolerance på 0,6 m/s2 (forakslen) eller 0,4 m/s2 (bagakslen) af deres gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration.

Hvis dette krav ikke er opfyldt, skal tilslidningsproceduren i henhold til punkt 1.1.2.2 udvides, og prøvningen af bremsevirkningen i henhold til punkt 1.1.2.3 skal gentages.

1.2. Køretøjets bremsesystem prøves i henhold til forskrifterne for den pågældende køretøjsklasse (M1, M2 eller N1) i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1 og 2, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1 og 2, afhængigt af, hvad der er relevant under hensyntagen til den oprindelige godkendelse af systemet. Der er tale om følgende krav eller prøvninger:

1.2.1. Driftsbremsesystem

1.2.1.1. Type 0-prøvning med frakoblet motor, lastet køretøj, se regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.4.2, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.4.2.

1.2.1.2. Type 0-prøvning med tilkoblet motor, lastet og ulastet køretøj, se regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.4.3.1 (stabilitetsprøvning) og 1.4.3.2 (kun prøvningen med begyndelseshastigheden v = 0,8 vmax) eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.4.3.1 og 1.4.3.2.

1.2.1.3. Type I-prøvning, se regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.5.

1.2.2. Nødbremsesystem

1.2.2.1. Type 0-prøvning med frakoblet motor, lastet køretøj, se regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2.2, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 2.2. (denne prøvning kan udelades, hvis det er åbenbart, at kravene er opfyldt, f.eks. ved diagonalt opdelt bremsesystem).

1.2.3. Parkeringsbremsesystem

(gælder kun, hvis de bremser, der søges godkendelse af bremsebelægninger til, benyttes som parkeringsbremse).

1.2.3.1. Parkeringsbremseprøvning på 18 %-hældning, lastet køretøj, se regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2.3.1 eller parkeringsbremseprøvning på 20 %-hældning, lastet køretøj, regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 2.3.1.

1.3. Køretøjet skal opfylde alle relevante forskrifter i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 2, for den pågældende køretøjsklasse.

2. YDERLIGERE KRAV

Opfyldelse af de supplerende forskrifter skal godtgøres ved en af følgende to metoder:

2.1. Køretøjsprøvning (halvakselprøvning)

Ved denne prøvning er køretøjet fuldt lastet, og alle bremsninger foretages på vandret vej med motoren frakoblet.

Køretøjets driftsbremsesystem skal være udstyret med en anordning til afspærring af henholdsvis for- og baghjulsbremser, således at de kan benyttes uafhængigt af hinanden.

Hvis der kræves godkendelse af en bremsebelægningsenhed til forakselbremser, skal baghjulsbremsen forblive ude af funktion under hele prøvningen.

Hvis der kræves godkendelse af en bremsebelægningsenhed til bagakselbremser, skal forhjulsbremsen forblive ude af funktion under hele prøvningen.

2.1.1. Ækvivalensprøvning med kolde bremser

Der foretages en sammenligning af udskiftningsbremsebelægningsenhedens bremsevirkning med kolde bremser og den originale bremsebelægningsenheds virkning ved at sammenligne resultaterne af prøvninger udført som følger:

2.1.1.1.

Der foretages mindst seks bremsninger efter hinanden med trinvis stigende pedalkraft eller bremsetryk, indtil der opnås blokering eller alternativt en deceleration på 6 m/s2 eller op til den tilladte maksimale pedalkraft for den pågældende køretøjsklasse efter nedenstående tabel:

Køretøjsklasse	Prøvningshastighed i km/h
Køretøjsklasse	Foraksel	Bagaksel
M1	70	45
M2	50	40
N1	65	50

Ved begyndelsen af hver bremsning skal bremsens temperatur være ≤ 100 °C.

2.1.1.2.

For hver bremsning noteres og afbildes pedalkraft eller bremsetryk mod gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration, og herudfra bestemmes den pedalkraft eller det bremsetryk, der kræves til en gennemsnitligt fuldt udviklet deceleration på 5 m/s2 (hvis muligt) for forhjulsbremser og 3 m/s2 for baghjulsbremser. Hvis disse værdier ikke kan opnås med den største tilladte pedalkraft, bestemmes i stedet den pedalkraft eller det bremsetryk, der svarer til den maksimale deceleration.

2.1.1.3.

Udskiftningsbremsebelægningsenheden anses for at have samme ydelseskarakteristika som den originale bremsebelægningsenhed, hvis den opnåede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration afviger højst 15 % fra værdierne for den originale bremsebelægningsenhed på de øverste to tredjedele af den afbildede kurve ved samme betjeningskraft eller bremsetryk.

2.1.2. Prøvning af hastighedsfølsomhed

2.1.2.1. Med den i punkt 2.1.1.2 i dette bilag fundne pedalkraft og en begyndelsestemperatur for bremsen på ≤ 100 °C foretages tre bremsninger fra hver af følgende hastigheder:

a)	Foraksel 65 og 100 km/h og desuden 135 km/h, når vmax er større end 150 km/h

b)	Foraksel 45 og 65 km/h og desuden 90 km/h, når vmax er større end 150 km/h.

2.1.2.2. I hver gruppe af tre bremsninger tages resultaternes gennemsnit, og hastigheden afbildes mod den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration.

2.1.2.3. For de højeste hastigheder må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration højst afvige 15 % fra værdien for den laveste hastighed.

2.2. Inertidynamometerprøve

2.2.1. Prøvningsudstyr

Til prøvningen monteres den pågældende køretøjsbremse i et inertidynamometer. Dynamometret skal være instrumenteret til kontinuerlig registrering af omdrejningstal, bremsemoment, bremsetryk, antal omdrejninger efter bremsningens påbegyndelse, bremsetid og bremserotortemperatur.

2.2.2. Prøvningsbetingelser

2.2.2.1. Dynamometrets roterende masse skal svare til halvdelen af den pågældende aksels andel af køretøjets største tilladte masse som anført i nedenstående tabel og til rulleradius for det største dæk, der tillades for den pågældende køretøjstype.

Køretøjsklasse	Akslens andel af køretøjets største tilladte masse
Køretøjsklasse	Foraksel	Bagaksel
M1	0,77	0,32
M2	0,69	0,44
N1	0,66	0,39

2.2.2.2. Dynamometrets begyndelsesomdrejningstal skal svare til den lineære hastighed for køretøjet, som er anført i punkt 2.2.3 og 2.2.4 i dette bilag, og baseres på dækkets dynamiske rulleradius.

2.2.2.3. Bremsebelægninger, der indleveres til prøvning, skal være monteret på de relevante bremser og tilslidt efter følgende metode:

Tilslidningsfase 1, 64 nedbremsninger fra 80 km/h til 30 km/h med forskellige bremsetryk:

		Bagaksel	Bagaksel
Parametre	Foraksel	Skivebremse	Tromlebremse
Antal nedbremsninger pr. cyklus	32	32	32
Hastighed ved bremsning (km/h)	80	80	80
Hastighed ved bremseophør (km/h)	30	30	30
Begyndelsestemp. bremser (°C)	< 100	< 100	< 80
Sluttemp. bremser (°C)	Åben	Åben	Åben
Bremsetryk ved nedbremsning 1 (kPa)	1 500	1 500	1 500
Bremsetryk ved nedbremsning 2 (kPa)	3 000	3 000	3 000
Bremsetryk ved nedbremsning 3 (kPa)	1 500	1 500	1 500
Bremsetryk ved nedbremsning 4 (kPa)	1 800	1 800	1 800
Bremsetryk ved nedbremsning 5 (kPa)	2 200	2 200	2 200
Bremsetryk ved nedbremsning 6 (kPa)	3 800	3 800	3 800
Bremsetryk ved nedbremsning 7 (kPa)	1 500	1 500	1 500
Bremsetryk ved nedbremsning 8 (kPa)	2 600	2 600	2 600
Bremsetryk ved nedbremsning 9 (kPa)	1 800	1 800	1 800
Bremsetryk ved nedbremsning 10 (kPa)	3 400	3 400	3 400
Bremsetryk ved nedbremsning 11 (kPa)	1 500	1 500	1 500
Bremsetryk ved nedbremsning 12 (kPa)	2 600	2 600	2 600
Bremsetryk ved nedbremsning 13 (kPa)	1 500	1 500	1 500
Bremsetryk ved nedbremsning 14 (kPa)	2 200	2 200	2 200
Bremsetryk ved nedbremsning 15 (kPa)	3 000	3 000	3 000
Bremsetryk ved nedbremsning 16 (kPa)	4 600	4 600	4 600
Bremsetryk ved nedbremsning 17 (kPa)	2 600	2 600	2 600
Bremsetryk ved nedbremsning 18 (kPa)	5 100	5 100	5 100
Bremsetryk ved nedbremsning 19 (kPa)	2 200	2 200	2 200
Bremsetryk ved nedbremsning 20 (kPa)	1 800	1 800	1 800
Bremsetryk ved nedbremsning 21 (kPa)	4 200	4 200	4 200
Bremsetryk ved nedbremsning 22 (kPa)	1 500	1 500	1 500
Bremsetryk ved nedbremsning 23 (kPa)	1 800	1 800	1 800
Bremsetryk ved nedbremsning 24 (kPa)	4 600	4 600	4 600
Bremsetryk ved nedbremsning 25 (kPa)	2 600	2 600	2 600
Bremsetryk ved nedbremsning 26 (kPa)	1 500	1 500	1 500
Bremsetryk ved nedbremsning 27 (kPa)	3 400	3 400	3 400
Bremsetryk ved nedbremsning 28 (kPa)	2 200	2 200	2 200
Bremsetryk ved nedbremsning 29 (kPa)	1 800	1 800	1 800
Bremsetryk ved nedbremsning 30 (kPa)	3 000	3 000	3 000
Bremsetryk ved nedbremsning 31 (kPa)	1 800	1 800	1 800
Bremsetryk ved nedbremsning 32 (kPa)	3 800	3 800	3 800
Antal cyklusser	2	2	2

Tilslidningsfase 2, 10 standsninger fra 100 km/h til 5 km/h med 0,4 g deceleration og stigende begyndelsestemperaturer:

		Bagaksel	Bagaksel
Parametre	Foraksel	Skivebremse	Tromlebremse
Antal standsninger pr. cyklus	10	10	10
Hastighed ved bremsning (km/h)	100	100	100
Hastighed ved bremseophør (km/h)	< 5	< 5	< 5
Decelerationsniveau (g)	0,4	0,4	0,4
Maksimalt tryk (kPa)	16 000	16 000	10 000
Begyndelsestemperatur 1 (°C)	< 100	< 100	< 100
Begyndelsestemperatur 2 (°C)	< 215	< 215	< 151
Begyndelsestemperatur 3 (°C)	< 283	< 283	< 181
Begyndelsestemperatur 4 (°C)	< 330	< 330	< 202
Begyndelsestemperatur 5 (°C)	< 367	< 367	< 219
Begyndelsestemperatur 6 (°C)	< 398	< 398	< 232
Begyndelsestemperatur 7 (°C)	< 423	< 423	< 244
Begyndelsestemperatur 8 (°C)	< 446	< 446	< 254
Begyndelsestemperatur 9 (°C)	< 465	< 465	< 262
Begyndelsestemperatur 10 (°C)	< 483	< 483	< 270
Antal cyklusser	1	1	1

Restitution, 18 nedbremsninger fra 80 km/h til 30 km/h ved et bremsetryk på 3 000 kPa:

		Bagaksel	Bagaksel
Parametre	Foraksel	Skivebremse	Tromlebremse
Antal standsninger pr. cyklus	18	18	18
Hastighed ved bremsning (km/h)	80	80	80
Hastighed ved bremseophør (km/h)	30	30	30
Tryk (kPa)	3 000	3 000	3 000
Begyndelsestemp. bremser (°C)	< 100	< 100	< 80
Sluttemp. bremser (°C)	Åben	Åben	Åben
Antal cyklusser	1	1	1

2.2.2.4. Der foretages 5 nedbremsninger fra 80 km/h til 0 km/h med et bremsetryk på 4 MPa og med en begyndelsestemperatur på 100 °C for hver standsning. De 5 konsekutive ikke-monotone resultater skal forblive inden for en tolerance på 0,6 m/s2 af deres gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration.

Hvis dette krav ikke opfyldes, gentages første del at tilslidningsfasen, »Tilslidningsfase 1«, indtil den foreskrevne ydelsesstabilitet er opnået.

2.2.2.5. Det er tilladt at anvende køleluft. Luftstrømshastigheden ved bremsen under bremsningen skal være:

vair = 0,33 v

hvor:

køretøjets prøvningshastighed ved påbegyndelse af bremsning.

2.2.3. Ækvivalensprøvning med kolde bremser

2.2.3.1. Fra begyndelseshastigheden på 80 km/h for M1 og N1 og 60 km/h for M2 og med en bremsetemperatur ≤ 100 °C ved påbegyndelsen af hver bremsning foretages mindst seks bremsninger med trinvis stigende bremsetryk, indtil der opnås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 6 m/s2.

2.2.3.2. For hver bremsning noteres og afbildes bremsetryk og gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration mod hinanden, og det bremsetryk, der kræves til en deceleration på 5 m/s2, bestemmes.

2.2.3.3. Udskiftningsbremsebelægningsenheden anses for at have samme ydelseskarakteristika som den originale bremsebelægningsenhed, hvis den opnåede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration afviger højst 15 % fra værdierne for den originale bremsebelægningsenhed på de øverste to tredjedele af den afbildede kurve ved samme betjeningskraft eller bremsetryk.

2.2.4. Prøvning af hastighedsfølsomhed

2.2.4.1. Med det i punkt 2.2.3.2 i dette bilag fundne bremsetryk og en begyndelsestemperatur for bremsen på ≤ 100 °C foretages tre bremsninger fra omdrejningstal svarende til lineære hastigheder på:

75, 120 km/h og desuden 160 km/h, hvor vmax overstiger 150 km/h.

2.2.4.2. I hver gruppe af tre bremsninger tages resultaternes gennemsnit, og hastigheden afbildes mod den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration.

2.2.4.3. For de højeste hastigheder må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration højst afvige 15 % fra værdien for den laveste hastighed.

(1) For andre bremsesystemer end hydrauliske bremser anvendes en tilsvarende inputværdi.

BILAG 9

YDERLIGERE SÆRLIGE PROCEDURER VEDRØRENDE PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

DEL A

Bestemmelse af friktionsegenskaber ved maskinel prøvning

1. INDLEDNING

Del A gælder for udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger godkendt i henhold til dette regulativ.

1.1. Prøveeksemplarer af en type udskiftningsbremsebelægningsenhed prøves på en maskine, der kan reproducere prøvningsforholdene og gennemføre prøvningsprocedurerne i dette bilag.

1.2. Ved evaluering af prøvningsresultaterne bestemmes prøveeksemplarernes friktionsegenskaber.

1.3. Prøveeksemplarernes friktionsegenskaber sammenlignes med den standard, der er registreret for en type udskiftningsbremsebelægningsenhed, til konstatering af overensstemmelsen hermed.

2. UDSKIFTNINGSBREMSEBELÆGNINGSENHEDER TIL KØRETØJER I KLASSE M1, M2, N1, O1, O2 OG L

2.1. Udstyr

2.1.1. Maskinen skal være konstrueret til montering af og drift med en bremse i fuld størrelse, som svarer til dem, der monteres på den køretøjsaksel, der benyttes til godkendelsesprøvning i henhold til punkt 5 i dette regulativ.

2.1.2. Skivens/tromlens omdrejningstal skal være 660 ± 10 omdr./min (1) ubelastet og mindst 600 omdr./min ved fuld belastning.

2.1.3. Prøvecyklusser og aktivering af bremsen i cyklusserne skal kunne indstilles og køre automatisk.

2.1.4. Udgangsmoment eller bremsetryk (metoden med konstant moment) og kontaktfladens temperatur skal registreres.

2.1.5. Der skal være mulighed for direkte luftkøling hen over bremsen med en hastighed på 600 ± 60 m3/h.

2.2. Prøvningsprocedure

2.2.1. Forberedelse af prøven

Ved fabrikantens tilslidningsprocedure skal der for bremseklodsenheder sikres et anlægsareal på mindst 80 % og en overfladetemperatur på højst 300 °C og for bremsebakkeenheder (primærbakken) et anlægsareal på mindst 70 % og en overfladetemperatur på højst 200 °C.

2.2.2. Prøvningens udførelse

Prøvningen består af en række prøvecyklusser efter hinanden, som hver består af X bremsninger af 5 sekunders varighed adskilt af 10-sekunders intervaller med slækket bremse.

Der kan benyttes en af følgende to metoder:

2.2.2.1. Prøvning med konstant tryk

2.2.2.1.1. Bremseklodsenheder

Det hydrauliske tryk p under kaliberens stempel (stempler) skal være konstant efter følgende formel:

Md	=	150 Nm for Ak ≤ 18,1 cm2
Md	=	300 Nm for Ak > 18,1 cm2
Ak	=	kaliberstemplets (-stemplernes) areal
rw	=	skivens effektive radius

Cyklus nr.	Antal bremsninger X	Bremserotorens begyndelsestemperatur (°C)	Bremserotorens maksimaltemperatur (°C)	Tvungen køling
1	1 × 10	≤ 60	åben	nej
2-6	5 × 10	100	åben (350) (2)	nej
7	1 × 10	100	åben	ja

2.2.2.1.2. Bremsebakkeenheder

Det gennemsnitlige tryk ved bremsebelægningens kontaktflade skal være konstant på 22 ± 6 N/m2, målt på en statisk bremse uden selvforstærkning.

Cyklus nr.	Antal bremsninger X	Bremserotorens begyndelsestemperatur (°C)	Bremserotorens maksimaltemperatur (°C)	Tvungen køling
1	1 × 10	≤ 60	200	ja
2	1 × 10	100	åben	nej
3	1 × 10	100	200	ja
4	1 × 10	100	åben	nej

2.2.2.2. Prøvning med konstant moment

Denne metode gælder kun for bremseklodsenheder. Bremsemomentet skal holdes konstant inden for ± 5 % og indstilles, så de maksimale temperaturer for bremserotoren ifølge nedenstående tabel sikres.

Cyklus nr.	Antal bremsninger X	Bremserotorens begyndelsestemperatur (°C)	Bremserotorens maksimaltemperatur (°C)	Tvungen køling
1	1 × 5	≤ 60	300-350 (200-250) (3)	nej
2-4	3 × 5	100	300-350 (200-250)	nej
5	1 × 10	100	500-600 (300-350)	nej
6-9	4 × 5	100	300-350 (200-250)	nej
10	1 × 10	100	500-600 (300-350)	nej
11-13	3 × 5	100	300-350 (200-250)	nej
14	1 × 5	≤ 60	300-350 (200-250)	nej

2.3. Bedømmelse af prøvningsresultaterne

Friktionsegenskaberne bestemmes ud fra det bremsemoment, der konstateres på bestemte punkter under en prøvningsprocedure. Hvis bremsefaktoren er konstant, hvilket f.eks. er tilfældet for skivebremser, kan bremsemomentet omsættes direkte til friktionskoefficient.

2.3.1. Bremseklodsenheder

2.3.1.1. Friktionskoefficienten under drift (μop) er gennemsnittet af de værdier, der registreres i cyklus 2-7 (konstant tryk) eller cyklus 2-4, 6-9 og 11-13 (konstant moment); måling foretages et sekund efter påbegyndelse af første bremsning i hver cyklus.

2.3.1.2. Den maksimale friktionskoefficient (μmax) er den største værdi, der registreres i en hvilken som helst af cyklusserne.

2.3.1.3. Den minimale friktionskoefficient (μmin) er den mindste værdi, der registreres i en hvilken som helst af cyklusserne.

2.3.2. Bremsebakkeenheder

2.3.2.1. Gennemsnitsmomentet (Mmean) er gennemsnittet af de største og de mindste værdier af det bremsemoment, der måles ved femte bremsning i cyklus 1 og 3.

2.3.2.2. Momentet med varme bremser (Mhot) er det mindste bremsemoment, der udvikles under cyklus 2 og 4. Hvis temperaturen overstiger 300 °C under disse cyklusser, benyttes værdien ved 300 °C som Mhot.

2.4. Acceptkriterier

2.4.1. Med hver ansøgning om godkendelse af en type bremsebelægningsenhed indgives oplysning om:

2.4.1.1.

For bremseklodsenheder, værdierne for μop, μmin og μmax.

2.4.1.2.

For bremsebakkeenheder, værdierne for Mmean og Mhot.

2.4.2. Under produktion af en godkendt type bremsebelægningsenhed skal det ved hjælp af stikprøver påvises, at de værdier, der er registreret i punkt 2.4.1 i dette bilag, overholdes inden for følgende tolerancer:

2.4.2.1.

for bremseklodser til skivebremser:

μop ± 15 % af den registrerede værdi

μmin ≥ den registrerede værdi

μmax ≤ den registrerede værdi.

2.4.2.2.

for »simplex«-tromlebremsebelægninger:

Mmean ± 20 % af den registrerede værdi

Mhot ≥ den registrerede værdi.

3. BREMSEBELÆGNINGSENHEDER OG TROMLEBREMSEBELÆGNINGER TIL KØRETØJER I KLASSE M3, N2, N3, O3 OG O4

3.1. Udstyr

3.1.1. Maskinen skal udstyres med en skivebremse af typen med fast kaliber med en cylinderdiameter på 60 mm og en massiv (ikke ventileret) skive med en diameter på 278 ± 2 mm og en tykkelse på 12 mm ± 0,5 mm. Et rektangulært stykke af friktionsmaterialet med et areal på 44 cm2 ± 0,5 cm2 og en tykkelse på mindst 6 mm skal være fastgjort til bagpladen.

3.1.2. Skivens omdrejningstal skal være 660 ± 10 omdr./min ubelastet og mindst 600 omdr./min ved fuld belastning.

3.1.3. Det gennemsnitlige tryk ved bremsebelægningens kontaktflade skal være konstant på 75 N/cm2 ± 10 N/cm2.

3.1.4. Prøvecyklusser og aktivering af bremsen i cyklusserne skal kunne indstilles og køre automatisk.

3.1.5. Udgangsmoment og kontaktfladens temperatur skal registreres.

3.1.6. Der skal være mulighed for direkte luftkøling hen over bremsen med en hastighed på 600 ± 60 m3/h.

3.2. Prøvningsprocedure

3.2.1. Forberedelse af prøven

Fabrikantens tilslidningsprocedure skal sikre et anlægsareal på mindst 80 %, uden at overfladetemperaturen overstiger 200 °C.

3.2.2. Prøvningens udførelse

Prøvningen består af en række prøvecyklusser efter hinanden, som hver består af X bremsninger af 5 sekunders varighed adskilt af 10-sekunders intervaller med slækket bremse.

Cyklus nr.	Antal bremsninger X	Bremserotortemperatur ved prøvningens begyndelse (°C)	Tvungen køling
1	5	100	ja
2	5	stigende til ≤ 200	nej
3	5	200	nej
4	5	stigende til ≤ 300	nej
5	5	300	nej
6	3	250	ja
7	3	200	ja
8	3	150	ja
9	10	100	ja
10	5	stigende til ≤ 300	nej
11	5	300	nej

3.3. Bedømmelse af prøvningsresultaterne

Friktionsegenskaberne bestemmes ud fra det bremsemoment, der konstateres i udvalgte cyklusser under en prøvningsprocedure. Bremsemomentet omsættes til friktionskoefficienten μ.

μ-værdien for hver bremsning skal bestemmes som gennemsnitsværdien for de 5 sekunders bremsning.

3.3.1. Friktionskoefficienten under drift μop1 er gennemsnitsværdien for μ registreret for bremsninger i cyklus 1, og μop2 er gennemsnitsværdien for μ registreret for bremsninger i cyklus 9.

3.3.2. Den maksimale friktionskoefficient μmax er den største værdi for μ, der registreres ved en bremsning i cyklus 1 til og med cyklus 11.

3.3.3. Den minimale friktionskoefficient μmin er den mindste værdi for μ, der registreres ved en bremsning i cyklus 1 til og med cyklus 11.

3.4. Acceptkriterier

3.4.1. Sammen med enhver ansøgning om godkendelse af en type udskiftningsbremsebelægningsenhed eller en type udskiftningstromlebremsebelægning fremsendes værdierne for μop1, μop2, μmin og μmax.

3.4.2. Under produktion af en godkendt type udskiftningsbremsebelægningsenhed eller udskiftningstromlebremsebelægning skal det ved hjælp af stikprøver påvises, at de værdier, der er registreret i punkt 3.4.1 i dette bilag, overholdes inden for følgende tolerancer:

μop1, μop2 ± 15 % af den registrerede værdi

μmin ≥ den registrerede værdi

μmax ≤ den registrerede værdi.

DEL B

PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE FOR BREMSESKIVER OG -TROMLER AF STØBEJERN

1. INDLEDNING

Del B finder anvendelse på udskiftningsbremseskiver og -tromler godkendt i henhold til dette regulativ.

2. KRAV

Produktionens overensstemmelse skal påvises gennem rutinemæssig kontrol og dokumentation som minimum af følgende:

2.1. Kemisk sammensætning

2.2. Mikrostruktur

Mikrostrukturen skal karakteriseres i overensstemmelse med ISO 945-1:2006.

a)	Beskrivelse af matricens sammensætning

b)	Beskrivelse af grafitform, fordeling og størrelse.

2.3. Mekaniske egenskaber

a)	Trækstyrke i henhold til ISO 6892:1998

b)	Brinell-hårdhed måles i overensstemmelse med ISO 6506-1: 2005.

I hvert tilfælde skal målingerne udføres på prøver, der er udtaget af den pågældende bremseskive eller -tromle.

2.4. Geometriske egenskaber

Bremseskiver:

a)	Tykkelsesvariation

b)	Friktionsfladens udløb

c)	Friktionsoverfladens ruhed

d)	Kæbetykkelsesvariation (kun for ventilerede skiver).

Bremsetromler:

Ovalitet

b)	Friktionsoverfladens ruhed.

2.5. Acceptkriterier

Med hver ansøgning om godkendelse af en udskiftningsbremseskive eller -tromle indsendes en produktspecifikation, som omfatter:

a)	den kemiske sammensætning og dens tilladelige område, eller, i givet fald, maksimumsværdi for hvert element

b)	mikrostruktur, se punkt 2.2

c)	mekaniske egenskaber, se punkt 2.3, og deres tilladelige område, eller, i givet fald, minimumsværdi.

Under rutinemæssig produktion af en godkendt udskiftningsbremseskive eller -tromle skal produktionen udvise overensstemmelse med disse registrerede specifikationer.

For så vidt angår geometriske egenskaber må de værdier, som foreskrives i punkt 5.3.4.1.1 for bremseskiver og punkt 5.3.4.1.2 for bremsetromler, ikke overskrides.

2.6. Dokumentation

Dokumentationen skal indeholde producentens højeste og mindste tilladte værdier.

2.7. Prøvningshyppighed

De målinger, der er foreskrevet i dette bilag, skal foretages for hver produktionsbatch.

DEL C

PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE FOR BREMSESKIVER I MARTENSITISK RUSTFRIT STÅL

1. INDLEDNING

Del C finder anvendelse på udskiftningsbremseskiver godkendt i henhold til dette regulativ.

2. KRAV

Produktionens overensstemmelse skal påvises gennem rutinemæssig kontrol og dokumentation som minimum af følgende:

2.1. Kemisk sammensætning

2.2. Mekaniske egenskaber

Rockwell C-hårdhed måles i overensstemmelse med ISO 6508-1: 2005.

I hvert tilfælde skal målingerne udføres på prøver, der er udtaget af den pågældende bremseskive eller -tromle.

2.3. Geometriske egenskaber

Bremseskiver:

a)	Tykkelsesvariation

b)	Friktionsfladens udløb

c)	Friktionsoverfladens ruhed.

2.4. Acceptkriterier

Med hver ansøgning om godkendelse af en udskiftningsbremseskive eller -tromle indsendes en produktspecifikation, som omfatter:

a)	den kemiske sammensætning og dens tilladelige område, eller, i givet fald, maksimumsværdi for hvert element

b)	mekaniske egenskaber, se punkt 2.3, og deres tilladelige område, eller, i givet fald, minimumsværdi.

Under rutinemæssig produktion af en godkendt udskiftningsbremseskive eller -tromle skal produktionen udvise overensstemmelse med disse registrerede specifikationer.

For så vidt angår geometriske egenskaber må de værdier, som foreskrives i punkt 5.3.4.1.1 for bremseskiver ikke overskrides.

2.5. Dokumentation

Dokumentationen skal indeholde producentens højeste og mindste tilladte værdier.

2.6. Prøvningshyppighed

De målinger, der er foreskrevet i dette bilag, skal foretages for hver produktionsbatch.

(1) Hvis der er tale om køretøjer i klasse L1 og L2, kan der anvendes en lavere prøvningshastighed.

(2) Hvis der er tale om køretøjer i klasse L, skal temperaturen begrænses til 350 °C. Om nødvendigt reduceres antallet af bremsninger pr. cyklus tilsvarende. I så fald skal antallet af cyklusser øges med henblik på at holde antallet af bremsninger konstant.

(3) Værdierne i parentes gælder køretøjer i klasse L.

BILAG 11

KRAV TIL UDSKIFTNINGSBREMSESKIVER OG UDSKIFTNINGSBREMSETROMLER TIL KØRETØJER I KLASSE M OG N

1. PRØVNINGSOVERSIGT

For de prøvninger, der kræves i punkt 5.3 i dette regulativ, gælder følgende nærmere specifikationer i henhold til køretøjsklasse:

Tabel A11/1A

Køretøjer i klasse M1 og N1

Køretøjsprøvning

Alternativ dynamometerprøvning

Ydelsesprøvning, se regulativ nr. 13/13-H

2.2.1

Type 0, frakoblet motor

3.4.1

Type 0, frakoblet simulationsmotor

2.2.2

Type 0, tilkoblet motor

3.4.4

Simulering af bremseprøvninger, type 0, tilkoblet motor

Hastighed og belastning svarende til punkt 2.2.2.

2.2.3

Type I

3.4.2

Type I

2.3	Parkeringsbremsesystem (hvis relevant)

—

Sammenligningsprøvning med original del

2.4	Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte aksler)

3.5	Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte hjulbremser)

Integritetsprøvning

Ingen køretøjsprøvning — brug dynamometerprøvning

4.1	Bremseskiver

4.1.1

Termisk udmattelsesprøvning af bremseskiven

4.1.2

Prøvning af bremseskiven ved høj belastning

4.2	Bremsetromler

4.2.1

Termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle

4.2.2

Prøvning af bremsetromlen ved høj belastning

Tabel A11/1B

Køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3

Køretøjsprøvning

Alternativ dynamometerprøvning

Ydelsesprøvning se regulativ nr. 13

2.2.1

Type 0, frakoblet motor

3.4.1

Type 0

2.2.3

Type I

3.4.2

Type I

2.2.4

Type II

3.4.3

Type II

2.3	Parkeringsbremsesystem (hvis relevant)

—

Sammenligningsprøvning med original del

2.4	Prøvning af de dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning foretaget på de enkelte aksler)

3.5	Prøvning af de dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning foretaget på de enkelte hjulbremser)

Integritetsprøvning

Ingen køretøjsprøvning — brug dynamometerprøvning

4.1	Bremseskiver

4.1.1

Termisk udmattelse

4.1.2

Prøvning ved høj belastning

4.2	Bremsetromler

4.2.1

Termisk udmattelse

4.2.2

Prøvning ved høj belastning

2. KONTROL AF KRAVENE TIL KØRETØJSPRØVNING

2.1. Prøvningskøretøj

Et køretøj, der er repræsentativt for den udvalgte testgruppe (se definitionen i punkt 5.3.6 i dette regulativ) for hvilken der ansøges om godkendelse af eller komponentrapport om en udskiftningsbremseskive eller -tromle, skal være forsynet med den pågældende udskiftningsbremseskive eller -tromle samt være udstyret med prøvningsudstyr til prøvning af bremser, se bestemmelserne i regulativ nr. 13 eller 13-H.

Medmindre der er fastlagt en ensartet procedure for, hvordan bremsningen foretages, gennemføres prøvningen efter aftale med den tekniske tjeneste. Alle nedenfor anførte prøvninger foretages på bremser, som er tilkørte.

Der anvendes samme tilkøringsprogram til både udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler og originale bremseskiver/bremsetromler.

2.2. Driftsbremsesystem

2.2.1. Type 0-bremseprøvninger, frakoblet motor, lastet køretøj

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.4.2, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.4.2.

2.2.2. Type 0-bremseprøvninger, tilkoblet motor, ulastet og lastet køretøj

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.4.3 (supplerende prøvning, køretøjsreaktion ved bremsning ved høj hastighed) eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.4.3.

2.2.3. Type I-bremseprøvninger

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.1, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.5.1.

Ved afslutningen af type I-bremseprøvningen skal bremsevirkningen med varme bremser være i overensstemmelse med regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.3 eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.5.2.

2.2.4. Type II-bremseprøvninger

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.6.

2.3. Parkeringsbremsesystem (hvis relevant)

2.3.1. Hvis driftsbremsesystemet og parkeringsbremsesystemet anvender en fælles skive- eller tromlefriktionsoverflade, er det ikke nødvendigt at udføre en specifik prøvning af parkeringsbremsesystemet. En tilfredsstillende gennemførelse af type 0-prøvningen med lastet køretøj skal anses for at opfylde kravene til parkeringsbremsesystemet.

2.3.2. Statisk prøvning på bakke med hældning på 18 %, lastet køretøj

2.3.3. Køretøjet skal opfylde alle relevante bestemmelser i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2.3, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 2.3, der finder anvendelse på den pågældende køretøjsklasse.

2.4. Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte aksler)

Ved denne prøvning skal køretøjet være lastet, og alle bremsninger foretages på flad vej med motoren frakoblet.

Driftsbremsesystemet i køretøjet skal være udstyret med en anordning, som separerer forhjulsbremser fra baghjulsbremser, så de altid kan betjenes uafhængigt af hinanden.

Hvis der kræves godkendelse eller komponentrapport i forbindelse med en udskiftningsbremseskive eller -tromle til forhjulsbremserne, skal baghjulsbremserne forblive i ubremset tilstand under hele prøvningen.

Hvis der kræves godkendelse eller komponentrapport i forbindelse med en udskiftningsbremseskive eller -tromle til baghjulsbremserne, skal forhjulsbremserne forblive i ubremset tilstand under hele prøvningen.

2.4.1. Ydelsessammenlignende prøvning med kolde bremser

Med kolde bremser sammenlignes udskiftningsbremseskiven eller -tromlen med den tilsvarende originale del ved at sammenholde resultaterne af nedenstående prøvning.

2.4.1.1. Med udskiftningsbremseskiven eller -tromlen foretages mindst seks på hinanden følgende bremsninger med forskellige, gradvist stigende styretryk eller bremsetryk som led i processen indtil til det punkt, hvor hjulene blokeres, eller indtil der nås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 6 m/s2 (M1, M2, N1) eller 3,5 m/s2 (M3, N2, N3), eller indtil det højeste styretryk eller bremsetryk, der er tilladt for denne køretøjsklasse, nås, idet begyndelseshastigheden for prøvning af bremseskiver eller tromler på for- eller bagaksel er i overensstemmelse med nedenstående tabel:

Tabel A11/2.4.1.1

Køretøjsklasse	Prøvningshastighed i km/h
Køretøjsklasse	Foraksel	Bagaksel
M1	70	45
M2	50	40
N1	65	50
M3, N2, N3	45	45

Før hver bremsning skal skivens/tromlens begyndelsestemperatur være ≤ 100 °C.

2.4.1.2. Den bremseprøvning, der er beskrevet i punkt 2.4.1.1, skal også gennemføres med den originale bremseskive/bremsetromle.

2.4.1.3. Udskiftningsbremseskivens eller -tromlens dynamiske friktionsegenskaber kan anses for at svare til den originale bremseskives/bremsetromles, forudsat de værdier, der er opnået i forhold til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration ved betjeningstryk eller styrekraft i området omkring de øvre 2/3 af den genererede kurve, ikke afviger med hverken ± 10 % eller ± 0,4 m/s2 fra den originale bremseskives/bremsetromles værdier.

3. INERTIDYNAMOMETERPRØVE

3.1. Dynamometerudstyr

Under prøvning skal dynamometret være forsynet med den originale bremsekaliber eller hjulbremse for det pågældende køretøj. Inertidynamometret skal være udstyret med en konstant momentanordning og udstyr til løbende registrering af omdrejningstal, bremsetryk, antal omdrejninger efter bremsningens påbegyndelse, bremsemoment, bremsningsvarighed og bremseskivernes eller -tromlernes temperatur.

3.2. Prøvningsbetingelser

3.2.1. Inertidynamometrets svingmasse

Inertidynamometrets svingmasse fastsættes så tæt som muligt (med en tilladt afvigelse på ± 5 %) på den teoretisk krævede værdi, som svarer til den del af køretøjets samlede inerti, der bremses af det pågældende hjul. Der anvendes følgende formel til beregningen:

I = m · rdyn 2

hvor:

I	=	rotationsinertien (kgm2)
rdyn	=	dækkets dynamiske rulleradius (m)
m	=	prøvningsmassen (del af køretøjets totalmasse, som bremses af de pågældende hjul) som foreskrevet i dette regulativ.

3.2.1.1. Dynamisk rulleradius

Ved beregningen af svingmassen skal der tages højde for den dynamiske rulleradius (rdyn) for det største dæk, der er godkendt til køretøjet (eller akslen).

3.2.1.2. Prøvningsmasse

Prøvningsmassen til beregning af svingmassen skal være som følger:

Ved prøvning af forakslens bremseskiver og -tromler:

mveh	=	køretøjets maks. tilladte totalmasse
nfront	=	antal foraksler

Ved prøvning af bagakslens bremseskiver og -tromler:

mveh	=	køretøjets maks. tilladte totalmasse
nrear	=	antal bagaksler

Tabel A11/3.2.1.2

Køretøjsklasse	Masseprocent m, der tages højde for
Køretøjsklasse	X-værdier (foraksel)	Y-værdier (bagaksel)
M1	77	32
M2	69	44
N1	66	39
M3, N2, N3	55	55

Ved prøvning af bremseskiver og -tromler for køretøjer med flere end 2 aksler:

m = 0,55 maxle

maxle: akslens maks. teknisk tilladte totalmasse

3.2.2. Dynamometrets rotationshastighed skal indledningsvis svare til den lineære hastighed for køretøjet ved 80 km/h (M1, N1) eller 60 km/h (M2, M3, N2, N3) baseret på den gennemsnitlige dynamiske rulleradius for den største og mindste tilladte dækstørrelse.

3.2.3. Køling

Der kan foretages køling som angivet enten i punkt 3.2.3.1 eller 3.2.3.2.

3.2.3.1. Prøvning udføres med et komplet hjul (fælg og dæk) monteret på den bevægelige del af bremsen på samme måde som på køretøjet (worst case).

Med hensyn til type I- og type II-prøverne kan der under opvarmningskørslerne anvendes en luftkølingshastighed og -retning, der simulerer de faktiske forhold, idet luftstrømmens hastighed er vAir = 0,33 v

hvor:

køretøjets prøvningshastighed ved påbegyndelse af bremsning.

I andre tilfælde er der ingen begrænsninger vedrørende køleluften.

Køleluftens temperatur skal være lig omgivelsernes temperatur.

3.2.3.2. Prøvning uden fælg

Med hensyn til type I- og type II-prøverne tillades ingen køling under opvarmningskørslerne.

I andre tilfælde er der ingen begrænsninger vedrørende køleluften.

3.2.4. Præparering af bremsen

3.2.4.1. Skivebremser

Prøvningen udføres med en ny skive og med nye bremsebelægningsenheder, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 90 (i samme tilstand som ved montering på køretøjet, f.eks. fjernes beskyttende fedt).

3.2.4.2. Tromlebremser

Prøvningen udføres ved hjælp af en ny tromle med nye bremsebelægningsenheder, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 90 (eventuelt beskyttende fedt fjernes).

Det er tilladt at bearbejde belægningerne for at opnå god kontakt mellem belægning og tromle.

3.3. Alternativ prøvning af bremseevne på dynamometer

Tabel A11/3.3

1a.	For køretøjer i klasse M1, M2, N1 Se proceduren for tilkøring (tilslidning), som er beskrevet i bilag 3, punkt 2.2.2.3
1b.	For køretøjer i klasse M3, N2, N3 Tilkøring (tilslidning): 100 bremsninger (skive) eller 200 bremsninger (tromle) Ti = 150 °C (skive) eller 100 °C (tromle) vi = 60 km/h dm = 1 og 2 m/s2 skiftevis
2.	Dynamiske friktionsegenskaber, se punkt 3.5.1 i dette bilag
3.	Type 0-bremseprøvning (med frakoblet simuleringsmotor), se punkt 3.4.1 i dette bilag
4.	Type I-bremseprøvning, se punkt 3.4.2 i dette bilag
5.	Tilkøring: 10 bremsninger (skive) eller 20 bremsninger (tromle) Ti = 150 °C (skive) eller 100 °C (tromle) vi = 60 km/h dm = 1 og 2 m/s2 skiftevis
6.	Type 0-bremseprøvning (med frakoblet simuleringsmotor), se punkt 3.4.1 i dette bilag
7.	Type 0-bremseprøvning (med tilkoblet simuleringsmotor), se punkt 3.4.4 i dette bilag
8.	Tilkøring: (som nr. 5)
9.	Dynamiske friktionsegenskaber, se punkt 3.5.1 i dette bilag
10.	Type II-bremseprøvning (hvis relevant), se punkt 3.4.2 i dette bilag
11.	Tilkøring: (som nr. 5)
	Trin 12-19 er frivillige (hvis aktivering ikke er tilstrækkelig)
12.	Type 0-bremseprøvning, se punkt 3.4.1 i dette bilag
13.	Type I-bremseprøvning, se punkt 3.4.2 i dette bilag
14.	Tilkøring: (som nr. 5)
15.	Dynamiske friktionsegenskaber, se punkt 3.5.1 i dette bilag
16.	Type 0-bremseprøvning (med tilkoblet simuleringsmotor), se punkt 3.4.4 i dette bilag
17.	Tilkøring: (som nr. 5)
18.	Dynamiske friktionsegenskaber, se punkt 3.5.1 i dette bilag
19.	Tilkøring: (som nr. 5)

3.4. Driftsbremsesystem

3.4.1. Type 0-bremseprøvning (med frakoblet simuleringsmotor)

Fra en rotationshastighed indledningsvis svarende til 100 km/h (M1/N1) eller 60 km/h (M2/M3/N2/N3) og en bremsetemperatur ≤ 100 °C ved begyndelsen af hver bremsning udføres tre bremsninger ved samme bremsecylindertryk, således at der opnås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration, herunder rullemodstanden (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) eller et middelbremsemoment baseret på den bremseafstand, der er ækvivalent med den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration, herunder rullemodstanden (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) på mindst 6,43 m/s2 for køretøjer i klasse M1/N1 eller 5 m/s2 for køretøjer i klasse M2/M3/N2/N3.

I forbindelse med pneumatiske bremsesystemer må bremsecylindertrykket ikke overstige det tryk, der hele tiden er garanteret af køretøjstypens bremsesystem (f.eks. kompressorens indkoblingstryk), og bremseindgangsmomentet (C) må ikke overstige det maksimale teknisk tilladte bremseindgangsmoment (Cmax) ved anvendelse af det mindste bremsecylindertryk for køretøjstypen(-rne).

Gennemsnittet af de tre resultater skal udgøre ydelsen med kolde bremser.

3.4.1.1. Rullemodstand

Rullemodstanden antages at svare til en deceleration på 0,1 m/s2.

3.4.2. Type I-bremseprøvning

3.4.2.1. Opvarmningsprocedure

3.4.2.1.1. I henhold til køretøjsklasse foretages konsekutive nedbremsninger i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i nedenstående tabel. Hver bremsning skal udføres på en sådan måde, at der opnås en konstant deceleration, inkl. rullemodstand (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) eller ved et konstant bremsemoment svarende til en deceleration, inkl. rullemodstand (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) på 3 m/s2.

Den første bremsning skal begynde ved en begyndelsestemperatur for bremsen på ≤ 100 °C.

Køretøjsklasse	v1 [km/h]	v2 [km/h]	Δt (sek.)	N
M1	80 % vmax ≤ 120 km/h	0,5 v1	45	15
M2	80 % vmax ≤ 100 km/h	0,5 v1	55	15
N1	80 % vmax ≤ 120 km/h	0,5 v1	45	15
M3/N2/N3	80 % vmax ≤ 60 km/h	0,5 v1	60	20

hvor:

v1	=	begyndelseshastighed, ved påbegyndelse af bremsning
v2	=	sluthastighed efter bremsning
vmax	=	køretøjets maksimalhastighed
n	=	antal bremsninger
Δt	=	varigheden af en bremsecyklus: tidsrummet mellem påbegyndelsen af en bremsning og påbegyndelsen af den følgende bremsning.

3.4.2.1.2. Hvis bremser er udstyret med automatiske bremsejusteringsanordninger, skal justeringen af bremserne forud for den ovenfor nævnte type I-prøvning alt efter behov foretages ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

3.4.2.1.2.1. I forbindelse med trykluftbremser justeres bremserne på en sådan måde, at den automatiske bremsejusteringsanordning kan træde i funktion. I dette øjemed justeres stempelvandringen til:

s0 ≥ 1,1 · sre-adjust

(dog ikke over en af fabrikanten angivet maksimalværdi)

hvor:

sre-adjust

er den i fabrikantens specifikationer fastsatte vandring, hvor den automatiske bremsejusteringsanordning begynder at justere på bremsens spillerum, når trykket i bremsecylinderen er 15 % af bremsesystemets driftstryk, dog mindst 100 kPa.

Hvis den tekniske tjeneste er enig i, at det ikke er praktisk muligt at måle stempelvandringen, fastsættes startværdien efter aftale med den tekniske tjeneste.

Fra ovennævnte udgangspunkt aktiveres bremsen 50 gange med et bremsetryk på 30 % af bremsesystemets driftstryk, dog mindst 200 kPa. Derefter aktiveres bremsen én gang med et tryk på ≥ 650 kPa.

3.4.2.1.2.2. For hydrauliske skivebremser anses forskrifter med hensyn til indstilling ikke for påkrævede.

3.4.2.1.2.3. I forbindelse med hydrauliske tromlebremser justeres bremserne som specificeret af fabrikanten.

3.4.2.2. Bremsevirkning med varme bremser

Senest 60 sekunder efter afslutning af opvarmningen skal bremsevirkningen med varme bremser måles under betingelserne for hastighed og tryk anvendt i type 0-prøvningen.

For køretøjer i klasse M1 og N1, må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration, inkl. rullemodstanden (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) eller et middelbremsemoment baseret på bremselængden svarende til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration, inkl. rullemodstand (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) ikke være mindre end 75 procent af den værdi, der opnås med den kolde bremse i type 0-prøvningen eller mindre end 4,8 m/s2.

For køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3, må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration, inkl. rullemodstanden (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) eller et middelbremsemoment baseret på bremselængden svarende til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration, inkl. rullemodstand (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) ikke være mindre end 60 procent af den værdi, der opnås med den kolde bremse i type 0-prøvningen eller mindre end 4 m/s2.

3.4.2.3. Friløbsprøvning

I tilfælde af bremser med automatisk bremsejusteringsanordning afkøles bremserne efter prøvningerne i punkt 3.4.2.2 ovenfor til en temperatur, der er repræsentativ for en kold bremse (dvs. ≤ 100 °C), og det kontrolleres, at bremsen tillader friløb, idet den skal opfylde én af følgende betingelser:

a)	Skiven eller tromlen kan dreje frit rundt (dvs. kan drejes rundt med hånden).

b)	Når skiven eller tromlen drejes med en rotationshastighed svarende til en konstant hastighed v = 60 km/h og med ikke-aktiverede bremser, må de asymptotiske temperaturer ikke overstige en temperaturstigning på 80 °C i tromle/skive.

3.4.3. Type II-bremseprøvning

3.4.3.1. Opvarmningsprocedure

3.4.3.1.1. Bremserne opvarmes fra en begyndelsestemperatur på ≤ 100 °C ved under en konstant rotationshastighed svarende til 30 km/h at påføre dem et konstant bremsemoment svarende til en deceleration, på 0,15 m/s2, undtaget rullemodstand, i en periode på 12 minutter.

3.4.3.1.2. I tilfælde af bremser med automatisk bremsejusteringsanordning skal bremserne inden ovennævnte type II-prøvning indstilles efter fremgangsmåden i dette bilags punkt 3.4.2.1.2.

3.4.3.2. Bremsevirkning med varme bremser

Senest 60 sekunder efter afslutning af opvarmningen skal bremsevirkningen med varme bremser måles under betingelserne for hastighed og bremsecylindertryk anvendt ved type 0-prøvningen.

Med den opvarmede bremse må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration, inkl. rullemodstanden (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) eller et middelbremsemoment baseret på bremselængden svarende til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration, inkl. rullemodstand (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag), ikke være mindre end 3,75 m/s2.

3.4.3.3. Friløbsprøvning

Se punkt 3.4.2.3 i dette bilag.

3.4.4. Type 0-bremseprøvning (med tilkoblet simuleringsmotor)

I stedet for type 0-prøvningen med tilkoblet motor kan det med henblik på anvendelsen af dette regulativ accepteres, at der udføres en prøvning til simulering af belæsset stand (se punkt 3.2 i dette bilag).

Køretøjsklasse	Begyndelseshastighed — v1 (km/h)
M1	80 % vmax ≤ 160 km/h
M2	100 km/h
M3	90 km/h
N1	80 % vmax ≤ 160 km/h
N2	100 km/h
N3	90 km/h

hvor:

v1	=	begyndelseshastighed, ved påbegyndelse af bremsning
vmax	=	køretøjets maksimalhastighed

Fra en rotationshastighed indledningsvis svarende til køretøjshastighederne i tabellen ovenfor og en bremsetemperatur ≤ 100 °C ved begyndelsen af hver bremsning udføres tre bremsninger ved samme cylindertryk, således at der opnås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration, herunder rullemodstanden (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) eller et middelbremsemoment baseret på den bremseafstand, der er ækvivalent med den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration, herunder rullemodstanden (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) på mindst 5,76 m/s2 for køretøjer i klasse M1 og N1 eller 4 m/s2 for køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3.

Gennemsnittet af de tre resultater skal udgøre bremsevirkningen med kolde bremser.

3.5. Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte hjulbremser)

Med kolde bremser sammenlignes udskiftningsbremseskiven eller -tromlen med den tilsvarende originale del ved at sammenholde resultaterne af nedenstående prøvning.

3.5.1. Med udskiftningsbremsen/udskiftningstromlen foretages mindst seks på hinanden følgende bremsninger med forskellige, gradvist stigende styretryk eller bremsetryk som led i processen op til en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 6 m/s2 (M1, M2, N1) eller 5 m/s2 (M3, N2, N3). Styretrykket eller bremsetrykket må ikke overstige det højest tilladte styretryk eller bremsetryk, der hele tiden er garanteret af køretøjets bremsesystem, f.eks. kompressorens indkoblingstryk). Før hver bremsning skal skivens/tromlens begyndelsestemperatur være ≤ 100 °C.

3.5.2. Den bremseprøvning, der er beskrevet i punkt 3.5.1, skal også gennemføres med den originale bremseskive/bremsetromle.

3.5.3. Udskiftningsbremseskivens eller -tromlens dynamiske friktionsegenskaber ved procedurens slutning (trin 9 eller 18) kan anses for at svare til den originale bremseskives/bremsetromles, forudsat de værdier, der er opnået i forhold til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration ved betjeningstryk eller styrekraft i området omkring de øvre 2/3 af den genererede kurve, ikke afviger med hverken ± 8 % eller ± 0,4 m/s2 fra den originale bremseskives/bremsetromles værdier.

4. INTEGRITETSPRØVNING VED BRUG AF INERTIDYNAMOMETER

Prøvningerne udføres i overensstemmelse med punkt 4.1 (skiver) eller 4.2 (tromler).

Der kræves en enkelt prøvning pr. testgruppe, medmindre udskiftningsdelen ikke opnår det påkrævede antal cyklusser før beskadigelse eller svigt (se punkt 4.1.1.1.3 eller 4.1.1.2.3 i dette bilag).

Bremsen bør monteres på dynamometret i overensstemmelse med dens montering på køretøjet (stift monterede bremser eller bremser monteret ved hjælp af stubaksel er undtaget).

Bremseskivens/bremsetromlens temperatur måles så tæt på friktionsoverfladen som muligt. Temperaturmålingen registreres, og metode og målepunkt skal være det ens ved alle prøvninger.

Hvis der anvendes luftkøling under en bremsning eller mellem bremsningerne i en bremsecyklus, skal luftstrømmens hastighed ved bremsen være begrænset til vair = 0,33 v

hvor:

køretøjets prøvningshastighed ved påbegyndelse af bremsning.

I andre tilfælde er der ingen begrænsninger vedrørende køleluften.

Køleluftens temperatur skal være lig omgivelsernes temperatur.

4.1. Bremseskiver

4.1.1. Termisk udmattelsesprøvning af bremseskiven

Denne prøvning udføres med en ny skive og med originale bremsekalibre til de(t) pågældende køretøj(er) og nye bremsebelægningsenheder til de(t) pågældende køretøj(er), som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 90 (i samme tilstand som ved montering på køretøjet, f.eks. fjernes beskyttende fedt).

Slidte bremsebelægninger kan om nødvendigt udskiftes under prøven.

4.1.1.1. Køretøjer i klasse M1 og N1

4.1.1.1.1. Prøvningsbetingelser (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Intertidynamometrets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 11.

Dynamometrets rotationshastighed skal svare til køretøjets lineære hastighed, som er baseret på gennemsnittet af største og mindste dynamiske rulleradius af de dæk, der er tilladt for den pågældende køretøjstype.

4.1.1.1.2. Prøvningsprogram (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

De nye bremsebelægninger og den nye skive, der indleveres til prøvning, skal være monteret på de relevante bremser og være tilkørt (tilslidt) efter metoden i bilag 3, punkt 2.2.2.3. Hvis nye bremsebelægninger er nødvendige for at gennemføre prøvningen, skal de tilkøres (tilslides) efter samme procedure:

Tabel A11/4.1.1.1.2

Prøvningskrav	Termisk udmattelsesprøvning
Køretøjsklasser	M1/N1
Bremsningstype	Bremsesekvenser
Bremsningsinterval (= ttotal)	70 sek.
Antal bremsninger pr. cyklus	2
Bremsemoment indstilles til at frembringe en deceleration på	5,0 m/s2
Samlet antal bremsningscyklusser	100 eller 150 (se punkt 4.1.1.1.3)
Bremsninger
fra	vmax
til	20 km/h
Begyndelsestemperatur for første bremsning i hver cyklus	≤ 100 °C

hvor:

vmax	den til prøvningen af reservedelen anvendte vmax, der svarer til køretøjet og har den højeste andel af kinetisk energi i forhold til skivens masse
tbra	den faktiske bremsningsperiode under aktivering af bremsen
tacc	den mindste accelerationstid i overensstemmelse med det pågældende køretøjs accelerationskraft
trest	hvileperiode
ttotal	bremsningsinterval (tbra + tacc + trest)

4.1.1.1.3. Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Prøvningen anses for bestået, hvis 150 eller flere cyklusser er afsluttet uden beskadigelse eller svigt.

Hvis der afsluttes mindre end 150, men over 100 cyklusser uden beskadigelse eller svigt, skal den pågældende prøve gentages på en ny udskiftningsdel. Under disse omstændigheder skal delen ved begge prøvninger gennemføre mere end 100 cyklusser uden beskadigelse eller svigt for at bestå prøven.

Hvis der gennemføres mindre end 100 cyklusser inden beskadigelse eller svigt, foretages der prøvning af den originale del, og resultaterne sammenlignes. Hvis antallet af cyklusser før indtrædelse af beskadigelse eller svigt, ikke er ringere end for den originale del – 10 %, anses delen for at have bestået prøvningen.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

a)	radiale revner i friktionsoverfladen, som er længere end 2/3 af friktionsoverfladens radiale højde

b)	revner i friktionsoverfladen, som når den indre eller ydre diameter i friktionsoverfladen

c)	revner, der går helt igennem en friktionsring

d)	enhver form for konstruktionsmæssig beskadigelse eller revner i et område uden for friktionsoverfladen.

4.1.1.2. Køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3

4.1.1.2.1. Prøvningsbetingelser (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

4.1.1.2.1.1. Køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse på > 7,5 t

Ved hjælp af nedenstående prøvningsprogram, prøves bremseskiverne som komponenter i bremsesystemet. Programmet imiterer ikke de faktiske kørselsforhold, men skal udelukkende betragtes som en komponentprøvning. De parametre, der er opstillet nedenfor i tabel A11/4.1.1.2.1.1, omfatter bremser, der som hovedregel anvendes på køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse > 7,5 t.

Tabel A11/4.1.1.2.1.1

Skivens udvendige diameter	Prøvningsparameter	Prøvningsparameter	Eksempel på udstyr
	Prøvningsmasse m [kg]	rdyn [m]	»Bremsestørrelse«/mindst mulige fælgstørrelse
320-350	3 100	0,386	17,5″
351-390	4 500	0,445	19,5″
391-440	5 300	0,527	22,5″
> 440 (1)	(1)	(1)	—

Inertidynamometrets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt i punkt 3.2.1 i bilag 11, sammenholdt med de parametre, der er specificeret i tabellen ovenfor (prøvningsmasse og rdyn).

Dynamometrets rotationshastighed skal svare til køretøjets lineære prøvningshastighed, som er baseret på dækkets dynamiske rulleradius i tabel A11/4.1.1.2.1.1.

4.1.1.2.1.2. Køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse på > 3,5 t og ≤ 7,5 t

Hvad angår køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse > 3,5 t og ≤ 7,5 t, for hvilke de parametre der er nævnt i tabel A11/4.1.1.2.1.1 ikke finder anvendelse, skal prøvningsparametrene udvælges på en sådan måde, at der tages højde for det worst case-scenario, som dannede grundlag for udskiftningsbremsetromlens anvendelsesbetingelser (køretøjets maksimalt tilladte totalmasse, maksimal dækstørrelse).

Intertidynamometrets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 11.

4.1.1.2.2. Prøvningsprogram (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Tabel A11/4.1.1.2.2

Tilkøringsprocedure

100 bremsninger

Begyndelseshastighed: 60 km/h

Sluthastighed: 30 km/h

dm skiftende mellem 1 m/s2 og 2 m/s2

Begyndelsestemperatur: ≤ 300 °C (begyndende ved rumtemperatur)

1.	Konditioneret bremsning

10 nedbremsninger fra 60 til 30 km/h

dm skiftende mellem 1 m/s2 og 2 m/s2

Begyndelsestemperatur: ≤ 250 °C

2.	Bremsning ved høj hastighed

2 nedbremsninger fra 130 til 80 km/h

dm 3 m/s2

Begyndelsestemperatur: ≤ 100 °C

3.	Konditioneret bremsning

Se prøvningstrin 1

4.	Bremsning ved høj hastighed

Se prøvningstrin 2

5.	Konditioneret bremsning

Se prøvningstrin 1

6.	Kontinuerlig bremsning 1)

5 bremsninger ved en konstant hastighed på: 85 km/h

Aftagende drejningsmoment svarende til 0,5 m/s2

Bremsningsperiode 60 s

Begyndelsestemperatur: ≤ 80 °C

7.	Konditioneret bremsning

Se prøvningstrin 1

8.	Kontinuerlig bremsning 2)

5 bremsninger ved en konstant hastighed på: 85 km/h

Aftagende drejningsmoment svarende til 1,0 m/s2

Bremsningsperiode 40 s

Begyndelsestemperatur: ≤ 80 °C

9.	Trin 1-8 gentages:

9 eller 14 gange (afhængigt af, hvad der er relevant) — se punkt 4.1.1.2.3.

dm	afstandsrelateret middeldeceleration.

4.1.1.2.3. Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Prøvningen anses for bestået, hvis 15 eller flere cyklusser er afsluttet uden beskadigelse eller svigt.

Hvis der afsluttes mindre end 15, men over 10 cyklusser uden beskadigelse eller svigt, skal den pågældende prøve gentages på en ny udskiftningsdel. Under disse omstændigheder skal delen ved begge prøvninger gennemføre mere end 10 cyklusser uden beskadigelse eller svigt for at bestå prøven.

Hvis der gennemføres mindre end 10 cyklusser inden beskadigelse eller svigt, foretages der prøvning af den originale del, og resultaterne sammenlignes. Hvis antallet af cyklusser, der går, før der opstår beskadigelse eller svigt, ikke er ringere end for den originale del, anses delen for at have bestået prøvningen.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

a)	radiale revner i friktionsoverfladen, som er længere end 2/3 af friktionsringens radiale højde

b)	revner i friktionsoverfladen, som når den indre eller ydre diameter i friktionsoverfladen

c)	revner, der går helt igennem en friktionsring

d)	enhver form for konstruktionsmæssig beskadigelse eller revner i et område uden for friktionsoverfladen.

4.1.2. Prøvning af bremseskiven ved høj belastning

I tilfælde af udskiftelige dele udføres prøvningen ved høj belastning på en ny bremseskive eller på samme bremseskive, som er blevet anvendt til den alternative dynamometerprøvning (se punkt 3.3 i dette bilag).

Ved ækvivalente dele udføres denne prøvning med en ny skive og en original bremsekaliber til de(t) pågældende køretøj(er) og nye bremsebelægningsenheder til de(t) pågældende køretøj(er), som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 90 (i samme tilstand som ved montering på køretøjet, f.eks. fjernes beskyttende fedt).

Slidte bremsebelægninger kan om nødvendigt udskiftes under prøven.

4.1.2.1. Køretøjer i klasse M1 og N1

4.1.2.1.1. Prøvningsbetingelser (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Se punkt 4.1.1.1.1 ovenfor.

4.1.2.1.2. Prøvningsprogram (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Tabel A11/4.1.2.1.2

Prøvningskrav	Prøvning ved høj belastning
Køretøjsklasser	M1/N1
Bremsningstype	Enkeltbremsninger
Antal bremsninger	70
Begyndelsestemperatur ved bremsningens påbegyndelse	≤ 100 °C
Bremsemoment indstilles til at frembringe en deceleration på	10,0 m/s2 med et tryk ≤ 16 000 kPa eller p = 16 000 kPa (< 10,0 m/s2)
Bremsninger
fra	vmax
til	10 km/h

Hvor den til prøvningen af reservedelen anvendte vmax er den, der svarer til køretøjet og har den højeste andel af kinetisk energi i forhold til skivens masse.

4.1.2.1.3. Prøvningsresultat (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Prøvningen anses for bestået, hvis der gennemføres 70 eller flere bremsninger uden beskadigelse eller svigt.

Hvis der gennemføres mindre end 70 bremsninger inden beskadigelse eller svigt, foretages der prøvning af den originale del, og resultaterne sammenlignes. Hvis antallet af cyklusser før indtrædelse af beskadigelse eller svigt, ikke er ringere end for den originale del – 10 %, anses delen for at have bestået prøvningen.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

a)	radiale revner i friktionsoverfladen, som er længere end 2/3 af friktionsoverfladens radiale højde

b)	revner i friktionsoverfladen, som når den indre eller ydre diameter i friktionsoverfladen

c)	revner, der går helt igennem en friktionsring

d)	enhver form for konstruktionsmæssig beskadigelse eller revner i et område uden for friktionsoverfladen.

4.1.2.2. Køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3

4.1.2.2.1. Prøvningsbetingelser (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Se punkt 4.1.1.2.1 ovenfor.

4.1.2.2.2. Prøvningsprogram (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Tilkøring i overensstemmelse med tabel A11/4.1.1.2.2.

Der foretages 500 nedbremsninger fra en hastighed på 50 km/h til 10 km/h med et bremsemoment på 90 % af det maksimalt tilladte bremsemoment på den pågældende bremsekaliber.

Begyndelsestemperatur: ≤ 200 °C

4.1.2.2.3. Prøvningsresultat (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Prøvningen anses for bestået, hvis bremseskivens ikke udviser tegn på brud efter 500 bremsninger Prøvningen anses for gyldig, forudsat at det nødvendige maksimale drejningsmoment opnås i mindst 90 procent af bremsningerne på betingelse af, at de øvrige 10 procent af det maksimale tryk anvendes.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

a)	radiale revner i friktionsoverfladen, som er længere end 2/3 af friktionsoverfladens radiale højde

b)	revner i friktionsoverfladen, som når den indre eller ydre diameter i friktionsoverfladen

c)	revner, der går helt igennem en friktionsring

d)	enhver form for konstruktionsmæssig beskadigelse eller revner i et område uden for friktionsoverfladen.

4.2. Bremsetromler

4.2.1. Termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle

Prøvningen udføres ved hjælp af en ny tromle med nye bremsebelægningsenheder, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 90 (eventuelt beskyttende fedt fjernes).

Det er tilladt at bearbejde belægningerne for at opnå god kontakt mellem belægning og tromle.

4.2.1.1. Køretøjer i klasse M1 og N1

4.2.1.1.1. Prøvningsbetingelser (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

Intertidynamometrets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 11.

4.2.1.1.2. Prøvningsprogram (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

Kravene vedrørende termisk udmattelse for bremsetromler dækkes gennem prøvningerne ved høj belastning i punkt 4.2.2.1.2.

4.2.1.1.3. Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

Jf. punkt 4.2.2.1.3.

4.2.1.2. Køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3

4.2.1.2.1. Prøvningsbetingelser (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

4.2.1.2.1.1. Køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse på > 7,5 t

Ved hjælp af nedenstående prøvningsprogram prøves bremsetromlerne som komponenter i bremsesystemet. Programmet imiterer ikke de faktiske kørselsforhold, men skal udelukkende betragtes som en komponentprøvning. De parametre, der er opstillet nedenfor i tabel A11/4.2.1.2.1.1, omfatter bremser, der som hovedregel anvendes på køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse > 7,5 t.

Tabel A11/4.2.1.2.1.1

Indvendig tromlediameter [mm]	Belægningens bredde						Typisk fælgdiameter
	< 130 mm		130-190 mm		> 190 mm
	Prøvningsmasse [kg]	Dækradius [m]	Prøvningsmasse [kg]	Dækradius [m]	Prøvningsmasse [kg]	Dækradius [m]
< 330	2 750	0,402	3 200	0,390	5 500	0,402	17,5″
330-390	(2)	(2)	3 400	0,480	5 500	0,516	19,5″
391-430	3 400	0,510	4 500	0,527	5 500	0,543	22,5″
> 430	(2)	(2)	(2)	(2)	(2)	(2)	—

Dynamometrets rotationshastighed skal svare til køretøjets lineære prøvningshastighed, som er baseret på dækkets dynamiske rulleradius i tabel A11/4.2.1.2.1.1.

4.2.1.2.1.2. Køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse på > 3,5 t og ≤ 7,5 t

Intertidynamometrets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 11.

4.2.1.2.2. Prøvningsprogram (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

Tabel A11/4.2.1.2.2

Prøvningskrav	Termisk udmattelsesprøvning
Tilkøringsprocedure	200 bremsninger Begyndelseshastighed: 60 km/h Sluthastighed: 5 km/h dm skiftende mellem 1 m/s2 og 2 m/s2 Begyndelsestemperatur: ≤ 200 °C (begyndende ved rumtemperatur) Alternativt kan tilkøring undlades, hvis ansøgeren om godkendelse, ikke mener, at det er nødvendigt.
Bremsningstype	Bremsesekvenser
Antal bremsninger	250 eller 300 gange (afhængigt af, hvad der er relevant), jf. punkt 4.2.1.2.3. NB: Prøvningen afbrydes, når der opstår gennemrivning.
Bremsemoment indstilles til at frembringe en deceleration på	3,0 m/s2
Bremsninger
fra	130
til	80 km/h
Begyndelsestemperatur ved hver bremsning	≤ 50 °C
Køling i henhold til punkt 3.2.3.	Tilladt

4.2.1.2.3. Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

Prøvningen anses for bestået, hvis der gennemføres 300 eller flere bremsninger uden beskadigelse eller svigt.

Hvis der gennemføres mindre end 300 bremsninger, men mere end 250 bremsninger uden beskadigelse eller svigt, skal den tekniske tjeneste gentage prøven på en ny udskiftningsdel. Under disse omstændigheder skal delen ved begge prøvninger gennemføre mere end 250 bremsninger uden beskadigelse eller svigt for at bestå prøven.

Hvis der gennemføres mindre end 250 bremsninger inden der optræder beskadigelse eller svigt, gennemføres prøvning af den originale del, og resultaterne sammenlignes — hvis tidspunktet for indtrædelse af beskadigelse eller svigt ikke er værre end ved den originale del, betragtes prøvningen som bestået.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

a)	revner i friktionsoverfladen, som er længere end 2/3 af friktionsoverfladens aksiale bredde

b)	revner i friktionsoverfladen, som når tromlens udvendige aksiale ende

c)	gennemrivning af bremsetromlen

d)	enhver form for konstruktionsmæssig beskadigelse eller revner i et område uden for friktionsoverfladen.

4.2.2. Prøvning af bremsetromlen ved høj belastning

Slidte bremsebelægninger kan om nødvendigt udskiftes under prøven.

4.2.2.1. Køretøjer i klasse M1 og N1

4.2.2.1.1. Prøvningsbetingelser (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Se punkt 4.2.1.1.1 ovenfor.

4.2.2.1.2. Prøvningsprogram (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Denne prøvning omfatter også kravene til termisk udmattelsesprøvning (se punkt 4.2.1.1.2)

Prøvningen udføres efter følgende tabel:

Tabel A11/4.2.2.1.2

Tilkøringsprocedure	Der foretages 100 konsekutive bremsninger ved v1 = 80 km/h og v2 = 10 km/h og en begyndelsestemperatur på ≤ 100 °C. Decelerationen ved den første bremsning skal være konstant 1,5 m/s2. Fra anden og indtil den sidste bremsning skal trykket være konstant og svare til gennemsnittet ved første bremsning. Tilkøringen fortsættes, indtil der opnås mindst 80 % kontakt mellem belægning og tromle.
Prøvningskrav	Prøvning af bremsetromlen ved høj belastning
Bremsningstype	Enkeltbremsninger
Antal bremsninger	100
Begyndelsestemperatur ved bremsningens påbegyndelse	≤ 100 °C
Bremsemoment indstilles til at frembringe en deceleration på	10,0 m/s2 med et tryk ≤ 16 000 kPa eller p = 16 000 kPa (< 10,0 m/s2)
Bremsninger
fra	vmax
til	10 km/h

Hvor den til prøvningen af reservedelen anvendte vmax er den, der svarer til køretøjet og har den højeste andel af kinetisk energi i forhold til skivens masse.

4.2.2.1.3. Prøvningsresultat (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Prøvningen anses for bestået, hvis der gennemføres 100 eller flere bremsninger uden beskadigelse eller svigt.

Hvis der gennemføres mindre end 100 bremsninger inden beskadigelse eller svigt, foretages der prøvning af den originale del, og resultaterne sammenlignes. Hvis antallet af cyklusser før indtrædelse af beskadigelse eller svigt, ikke er ringere end for den originale del – 10 %, anses delen for at have bestået prøvningen.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

a)	revner i friktionsoverfladen, som er længere end 2/3 af friktionsoverfladens aksiale bredde

b)	revner i friktionsoverfladen, som når tromlens udvendige aksiale ende

c)	gennemrivning af bremsetromlen

d)	enhver form for konstruktionsmæssig beskadigelse eller revner i et område uden for friktionsoverfladen.

4.2.2.2. Køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3

4.2.2.2.1. Prøvningsbetingelser (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Se punkt 4.2.1.2.1 ovenfor.

4.2.2.2.2. Prøvningsprogram (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Tabel A11/4.2.2.2.2

Prøvningskrav	Prøvning ved høj belastning
Tilkøringsprocedure	200 bremsninger Begyndelseshastighed: 60 km/h Sluthastighed: 5 km/h dm skiftende mellem 1 m/s2 og 2 m/s2 Begyndelsestemperatur: ≤ 200 °C (begyndende ved rumtemperatur) Alternativt kan tilkøring undlades, hvis ansøgeren om godkendelse, ikke mener, at det er nødvendigt.
Samlet antal bremsninger	150
Bremsetromlens begyndelsestemperatur ved hver bremsning	≤ 100 °C
Bremsninger
fra	60 km/h
til	≤ 5 km/h
Bremsemoment indstilles til at frembringe en deceleration på	6 m/s2
Køling (også afvigende fra punkt 3.2.3 i dette bilag)	Tilladt

4.2.2.2.3. Prøvningsresultat (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Prøvningsresultatet er positivt, hvis bremsetromlen ikke fremviser brud.

Prøvningen anses for gyldig, forudsat at det nødvendige maksimale drejningsmoment opnås i mindst 90 procent af bremsningerne på betingelse af, at de øvrige 10 procent af det maksimale tryk anvendes.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

a)	radiale revner i friktionsoverfladen, som er længere end 2/3 af friktionsoverfladens radiale højde

b)	revner i friktionsoverfladen, som når den indre eller ydre diameter i friktionsoverfladen

c)	revner, der går helt igennem en friktionsring

d)	enhver form for konstruktionsmæssig beskadigelse eller revner i et område uden for friktionsoverfladen.

(1) Prøvningsmassen og dækkenes dynamiske rulleradius aftales mellem ansøgeren og den tekniske tjeneste.

(2) Prøvningsmassen og dækkenes dynamiske rulleradius aftales mellem ansøgeren og den tekniske tjeneste.

BILAG 12

KRAV TIL UDSKIFTNINGSBREMSESKIVER/UDSKIFTNINGSBREMSETROMLER TIL KØRETØJER I KLASSE O

1. PRØVNINGSOVERSIGT

For de prøvninger, der kræves i punkt 5.3 i dette regulativ, gælder følgende nærmere specifikationer i henhold til køretøjsklasse:

Tabel A12/1A

Køretøjer i klasse O1, O2 og O3

Prøvning på bane

Alternativ dynamometerprøvning (alternativ til prøvning på bane)

2.2.1

Type 0

3.4.1

Type 0

2.2.2

Type I

3.4.2

Type I

2.3	Parkeringsbremsesystem (hvis relevant)

—

2.4	Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte aksler)

3.5	Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte aksler)

Tabel A12/1B

Køretøjer i klasse O4

Prøvning på bane

Alternativ dynamometerprøvning (alternativ til prøvning på bane)

2.2.1

Type 0

3.4.1

Type 0

2.2.3

Type III

3.4.3

Type III

2.3	Parkeringsbremsesystem (hvis relevant)

—

2.4	Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte aksler)

3.5	Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte aksler)

2. KONTROL AF KRAVENE TIL KØRETØJSPRØVNING

2.1. Prøvningskøretøj

Et køretøj, der er repræsentativt for den udvalgte testgruppe (jf. definitionen i punkt 5.3.6 i dette regulativ), for hvilken der ansøges om godkendelse eller komponentrapport af en udskiftningsbremseskive eller -tromle, skal være forsynet med den pågældende udskiftningsbremseskive eller -tromle samt være udstyret med prøvningsudstyr til prøvning af bremser, jf. bestemmelserne i regulativ nr. 13.

Udskiftningsbremseskiven/udskiftningsbremsetromlen monteres på den pågældende aksel med dertil hørende bremsebelægning, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13 eller 90, og kan fås fra køretøjs- eller akselfabrikanten. Medmindre der er fastlagt en ensartet procedure for, hvordan bremsningen foretages, gennemføres prøvningen efter aftale med den tekniske tjeneste. Alle nedenfor anførte prøvninger foretages på bremser, som er tilkørte. Der anvendes samme tilkøringsprogram til både udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler og originale bremseskiver/bremsetromler.

2.2. Driftsbremsesystem

2.2.1. Type 0-bremseprøvning, lastet køretøj

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.4.4

2.2.2. Type I-bremseprøvninger

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.2

Ved afslutningen af type I-bremseprøvningen skal bremsevirkningen med varme bremser være i overensstemmelse med regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.3.

2.2.3. Type III-bremseprøvninger

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.7.

2.3. Parkeringsbremsesystem (hvis relevant)

2.3.2. Statisk prøvning på bakke med hældning på 18 %, lastet køretøj

2.3.3. Køretøjet skal opfylde alle relevante bestemmelser i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2.3 og 3.2, der finder anvendelse på den pågældende køretøjsklasse.

2.4. Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte aksler)

Ved denne prøvning skal køretøjet være lastet, og alle bremsninger foretages på flad vej.

Driftsbremsesystemet i køretøjet skal være udstyret med en anordning, som separerer forhjulsbremser fra baghjulsbremser, så de altid kan betjenes uafhængigt af hinanden.

2.4.1. Ydelsessammenlignende prøvning med kolde bremser

Med kolde bremser sammenlignes udskiftningsbremseskiven eller -tromlen med den tilsvarende originale del ved at sammenholde resultaterne af nedenstående prøvning.

2.4.1.1. Med udskiftningsbremseskiven/udskiftningsbremsetromlen udføres mindst seks på hinanden følgende bremsninger med forskellige, gradvist stigende styretryk eller bremsetryk som led i processen indtil det punkt, hvor hjulene blokeres, eller indtil der nås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 3,5 m/s2, eller indtil det højeste styretryk, der er tilladt for denne køretøjsklasse, nås, idet begyndelseshastigheden i forbindelse med prøvningen er 45 km/h:

Før hver bremsning skal tromlens begyndelsestemperatur være ≤ 100 °C.

2.4.1.2. Den bremseprøvning, der er beskrevet i punkt 2.4.1.1, skal også gennemføres med den originale bremseskive/bremsetromle.

2.4.1.3. Udskiftningsbremseskivens eller -tromlens dynamiske friktionsegenskaber kan anses for at svare til den originale bremseskives/bremsetromles, forudsat de værdier, der er opnået i forhold til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration ved betjeningstryk eller styrekraft i området omkring de øvre 2/3 af den genererede kurve, ikke afviger med mere end ± 10 % eller ± 0,4 m/s2 fra den originale bremseskives/bremsetromles værdier.

3. INERTIDYNAMOMETERPRØVE

3.1. Dynamometerudstyr

Under prøvning skal dynamometret være forsynet med den originale bremsekaliber eller hjulbremse for det pågældende køretøj. Inertidynamometret skal være udstyret med en konstant momentanordning og udstyr til løbende registrering af omdrejningstal, bremsetryk, antal omdrejninger efter påbegyndelse af bremsning, bremsemoment, bremsningsperiode og bremsetromlens temperatur.

3.2. Prøvningsbetingelser

3.2.1. Inertidynamometrets svingmasse

I = m · rdyn 2

hvor:

I	=	rotationsinertien (kgm2)
rdyn	=	dækkets dynamiske rulleradius (m)
m	=	prøvningsmassen (del af køretøjets totalmasse, som bremses af de pågældende hjul) som foreskrevet i dette regulativ.

3.2.1.1. Dynamisk rulleradius

Ved beregningen af svingmassen skal der tages højde for den dynamiske rulleradius (rdyn) for det største dæk, der er godkendt til køretøjet (eller akslen).

3.2.1.2. Prøvningsmasse

Prøvningsmassen til beregning af svingmassen skal være som følger:

m = 0,55 maxle

maxle: akslens maks. teknisk tilladte totalmasse

3.2.2. Dynamometrets rotationshastighed skal indledningsvis svare til den lineære hastighed for køretøjet ved 40 eller 60 km/h (afhængigt af prøvetype) baseret på den gennemsnitlige dynamiske rulleradius for den største og mindste tilladte dækstørrelse.

3.2.3. Køling

Der kan foretages køling som angivet enten i punkt 3.2.3.1 eller 3.2.3.2.

3.2.3.1. Prøvning med et komplet hjul i henhold til regulativ nr. 13, bilag 11, tillæg 2, punkt 3.2.2.

Med hensyn til type I- og type III-prøverne kan der under opvarmningskørslerne anvendes en luftkølingshastighed og -retning, der simulerer de faktiske forhold, idet luftstrømmens hastighed er vAir = 33 v

hvor:

køretøjets prøvningshastighed ved påbegyndelse af bremsning.

I andre tilfælde er der ingen begrænsninger vedrørende køleluften.

Køleluftens temperatur skal være lig omgivelsernes temperatur.

3.2.3.2. Prøvning uden fælg

Med hensyn til type I- og type II-prøvningerne tillades ingen køling under opvarmningskørslerne.

I andre tilfælde er der ingen begrænsninger vedrørende køleluften.

3.2.4. Præparering af bremsen

3.2.4.1. Skivebremser

Denne prøvning udføres med en ny skive og med nye bremsebelægningsenheder, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13 eller 90 (i samme tilstand som ved montering på køretøjet, f.eks. fjernes beskyttende fedt).

3.2.4.2. Tromlebremser

Prøvningen udføres ved hjælp af en ny tromle med nye bremsebelægningsenheder, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13 eller 90 (eventuel beskyttende fedt fjernes).

Det er tilladt at bearbejde belægningerne for at opnå god kontakt mellem belægning og tromle.

3.3. Alternativ prøvning af bremseevne på dynamometer

Tabel A12/3.3

1.	Kold tilkøring (kold tilslidning): 100 bremsninger (skive) eller 200 bremsninger (tromle) Ti = 150 °C (skive) eller 100 °C (tromle) vi = 60 km/h dm = 1 og 2 m/s2 skiftevis
2.	Dynamiske friktionsegenskaber, se punkt 3.5.1 i dette bilag
3.	Varm tilkøring (varm tilslidning): Der foretages 30 konsekutive nedbremsninger med v1 = 60 km/h og v2 = 30 km/h og med en cyklustid på 60 s, idet bremsetemperaturen ved første bremsning skal være ≤ 100 C. Decelerationen ved den første bremsning skal være konstant 3 m/s2. Fra anden og indtil den sidste bremsning skal trykket være konstant og svare til gennemsnittet ved første bremsning.
4.	Tilkøring: 30 bremsninger Ti = 150 °C (skive) eller 100 °C (tromle) vi = 60 km/h dm = 1 og 2 m/s2 skiftevis
5.	Type 0-bremseprøvning, se punkt 3.4.1 i dette bilag
6.	Type I-bremseprøvning (for O2/O3), jf. punkt 3.4.2 i dette bilag
7.	Tilkøring: (som nr. 4)
8.	Type 0-bremseprøvning, se punkt 3.4.1 i dette bilag
9.	Type III-bremseprøvning (for O4), jf. punkt 3.4.3 i dette bilag
10.	Tilkøring: (som nr. 4)

3.4. Driftsbremsesystem

3.4.1. Type 0-bremseprøvning, lastet køretøj

Med en bremsetemperatur ≤ 100 °C ved påbegyndelsen af hver bremsning og fra en indledende rotationshastighed svarende til 40 km/h ved type I- eller 60 km/h ved type III, udføres tre bremsninger med samme bremsecylindertryk, således at der opnås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration inkl. rullemodstand (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) eller et gennemsnitlig bremsemoment baseret på bremselængden svarende til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration, inkl. rullemodstand (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) for mindst 5 m/s2.

Bremsecylindertrykket må ikke overstige 650 kPa.

Gennemsnittet af de tre resultater skal udgøre ydelsen med kolde bremser.

3.4.1.1. Rullemodstand

Rullemodstanden antages at svare til en deceleration på 0,1 m/s2.

3.4.2. Type I-bremseprøvning (Downhill test)

3.4.2.1. Opvarmningsprocedure

Bremserne opvarmes fra en begyndelsestemperatur på ≤ 100 °C ved under en konstant rotationshastighed svarende 40 km/h at påføre dem et konstant bremsemoment svarende til en deceleration, på 0,7 m/s2, inklusive rullemodstand (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) i en periode på 153 sekunder.

3.4.2.1.4. I tilfælde af bremser med automatisk bremsejusteringsanordning skal bremserne inden ovennævnte type I-prøvning indstilles efter fremgangsmåden i dette bilags punkt 3.4.3.1.2.

3.4.2.2. Bremsevirkning med varme bremser

3.4.2.2.1. Senest 60 sekunder efter afslutning af opvarmningen skal bremsevirkningen med varme bremser måles ved 40 km/h med det samme bremsecylindertryk, som blev brugt ved type 0-prøvningen ved 40 km/h.

Den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration, inkl. rullemodstanden (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) eller et middelbremsemoment baseret på bremselængden svarende til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration, inkl. rullemodstand (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) må ikke være mindre end 60 procent af den værdi, der opnås med den kolde bremse i type 0-prøvningen eller mindre end 3,6 m/s2.

3.4.2.3. Friløbsprøvning

I tilfælde af bremser med automatisk bremsejusteringsanordning afkøles bremserne efter prøvningerne i punkt 3.4.2.2 til en temperatur, der er repræsentativ for en kold bremse (dvs. ≤ 100 °C), og det kontrolleres, at bremsen tillader friløb, idet den skal opfylde én af følgende betingelser:

a)	Skiven eller tromlen kan dreje frit rundt (dvs. kan drejes rundt med hånden).

b)	Når skiven eller tromlen drejes uden køling med en rotationshastighed svarende til en konstant hastighed v = 60 km/h og med ikke-aktiverede bremser, må de asymptotiske temperaturer ikke overstige en temperaturstigning på 80 °C i tromle/skive.

3.4.3. Type III-prøvning (fadingprøvning for køretøjer i klasse O4)

3.4.3.1. Opvarmningsprocedure

3.4.3.1.1. Der foretages konsekutive nedbremsninger i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i nedenstående tabel. Første bremsning udføres ved en bremsetemperatur på ≤ 100 °C på en sådan måde, at der opnås en konstant deceleration, inkl. rullemodstand (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) eller et konstant ækvivalent bremsemoment svarende til en deceleration, inkl. rullemodstand (se punkt 3.4.1.1 i dette bilag) på 3 m/s2. Gennemsnitsværdien af det bremsecylindertryk, der anvendes til at aktivere bremsen ved første bremsning bør opretholdes ved alle efterfølgende bremsninger i resten af prøvningen.

Køretøjsklasse	Betingelser
Køretøjsklasse	v1 [km/h]	v2 [km/h]	Δt [sek.]	n
O4	60	1/2 v1	60	20

hvor:

v1	=	begyndelseshastighed, ved påbegyndelse af bremsning
v2	=	sluthastighed efter bremsning
n	=	antal bremsninger
Δt	=	varigheden af en bremsecyklus: tidsrummet mellem påbegyndelsen af en bremsning og påbegyndelsen af den følgende bremsning.

3.4.3.1.2. Hvis bremser er udstyret med automatiske bremsejusteringsanordninger, skal justeringen af bremserne forud for den ovenfor nævnte type III-prøvning alt efter behov foretages ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

3.4.3.1.2.1.

I forbindelse med trykluftbremser justeres bremserne på en sådan måde, at den automatiske bremsejusteringsanordning kan træde i funktion. I dette øjemed justeres stempelvandringen til s0 ≥ 1,1 × sre-adjust (dog ikke over en af fabrikanten anbefalet maksimalværdi):

hvor:

sre-adjust

er den i fabrikantens specifikationer fastsatte vandring, hvor den automatiske bremsejusteringsanordning begynder at justere på bremsens spillerum, når trykket i bremsecylinderen 100 kPa.

Hvis den tekniske tjeneste er enig i, at det ikke er praktisk muligt at måle stempelvandringen, fastsættes startværdien efter aftale med den tekniske tjeneste.

Fra ovennævnte udgangspunkt aktiveres bremsen 50 gange med et bremsetryk på 200 kPa. Derefter aktiveres bremsen én gang med et tryk på ≥ 650 kPa.

3.4.3.1.2.2.

For hydrauliske skivebremser anses forskrifter med hensyn til indstilling ikke for påkrævede.

3.4.3.1.2.3.

I forbindelse med hydrauliske tromlebremser justeres bremserne som specificeret af fabrikanten.

3.4.3.2. Bremsevirkning med varme bremser

Senest 60 sekunder efter afslutning af opvarmningen skal bremsevirkningen med varme bremser måles ved en rotationshastighed svarende til 60 km/h med det samme bremsecylindertryk, som blev brugt ved type 0-prøvningen ved 60 km/h.

3.4.3.3. Friløbsprøvning

Jf. punkt 3.4.2.3.

3.5. Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte hjulbremser)

3.5.1. Prøvningen udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 19, punkt 4.4.3.1 til 4.4.3.4.

3.5.2. Den bremseprøvning, der er beskrevet i punkt 3.5.1, skal også gennemføres med den originale bremseskive/bremsetromle.

3.5.3. Udskiftningsbremseskivens eller -tromlens dynamiske friktionsegenskaber ved procedurens trin 2 kan anses for at svare til den originale bremseskives/bremsetromles, forudsat de værdier, der er opnået i forhold til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration ved betjeningstryk eller styrekraft i området omkring de øvre 2/3 af den genererede kurve, ikke afviger med mere end ± 8 % eller ± 0,4 m/s2 fra den originale bremseskives/bremsetromles værdier.

4. INTEGRITETSPRØVNING VED BRUG AF INERTIDYNAMOMETER

Prøvningerne udføres i overensstemmelse med punkt 4.1 (skiver) eller 4.2 (tromler).

Bremsen bør monteres på dynamometret i overensstemmelse med dens montering på køretøjet (stift monterede bremser eller bremser monteret ved hjælp af stubaksel er undtaget).

Bremseskivens/bremsetromlens temperatur måles så tæt på friktionsoverfladen som muligt. Temperaturmålingen registreres, og metode og målepunkt skal være det ens ved alle prøvninger.

Hvis der anvendes luftkøling under en bremsning eller mellem bremsningerne i en bremsecyklus, skal luftstrømmens hastighed ved bremsen være begrænset til:

vair = 0,33 v

hvor:

køretøjets prøvningshastighed ved påbegyndelse af bremsning.

I andre tilfælde er der ingen begrænsninger vedrørende køleluften.

Køleluftens temperatur skal være lig omgivelsernes temperatur.

4.1. Bremseskiver

4.1.1. Termisk udmattelsesprøvning af bremseskiven

4.1.1.1. Køretøjer i klasse O1 og O2

4.1.1.1.1. Prøvningsbetingelser (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Intertidynamometrets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 12.

4.1.1.1.2. Prøvningsprogram (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Tabel A12/4.1.1.1.2

Prøvningskrav	Termisk udmattelsesprøvning
Køretøjsklasser	O1/O2
Tilkøringsprocedure	100 bremsninger Begyndelseshastighed: 60 km/h Sluthastighed: 30 km/h dm skiftende mellem 1 m/s2 og 2 m/s2 Begyndelsestemperatur: ≤ 300 °C (begyndende ved rumtemperatur)
Bremsningstype	Bremsesekvenser
Bremsningsinterval (= ttotal)	70 sek.
Antal bremsninger pr. cyklus	2
Bremsemoment indstilles til at frembringe en deceleration på	5,0 m/s2
Samlet antal bremsningscyklusser	100 eller 150 (se punkt 4.1.1.1.3)
Bremsninger
fra	80 km/h
til	20 km/h
Begyndelsestemperatur for første bremsning i hver cyklus	≤ 100 °C

hvor:

vmax	=	konstruktivt bestemt maksimalhastighed (ved anvendelsesbetingelserne)
tbra	=	den faktiske bremsningsperiode under aktivering af bremsen
tacc	=	den mindste accelerationstid i overensstemmelse med det pågældende køretøjs accelerationskraft
trest	=	hvileperiode
ttotal	=	bremsningsinterval (tbra + tacc + trest)

4.1.1.1.3. Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Prøvningen anses for bestået, hvis 150 eller flere cyklusser er afsluttet uden beskadigelse eller svigt.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

a)	radiale revner i friktionsoverfladen, som er længere end 2/3 af friktionsoverfladens radiale højde

b)	revner i friktionsoverfladen, som når den indre eller ydre diameter i friktionsoverfladen

c)	revner, der går helt igennem en friktionsring

d)	enhver form for konstruktionsmæssig beskadigelse eller revner i et område uden for friktionsoverfladen.

4.1.1.2. Køretøjer i klasse O3 og O4

4.1.1.2.1. Prøvningsbetingelser (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

4.1.1.2.1.1. Køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse på > 7,5 t

Ved hjælp af nedenstående prøvningsprogram, prøves bremseskiverne som komponenter i bremsesystemet. Programmet imiterer ikke de faktiske kørselsforhold, men skal udelukkende betragtes som en komponentprøvning. De parametre, der er opstillet nedenfor i tabel A12/4.1.1.2.1.1, omfatter bremser, der som hovedregel anvendes på køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse > 7,5 t.

Tabel A12/4.1.1.2.1.1

Skivens udvendige diameter	Prøvningsparameter	Prøvningsparameter	Eksempel på udstyr
Skivens udvendige diameter	Prøvningsmasse m [kg]	rdyn [m]	»Bremsestørrelse«/mindst mulige fælgstørrelse
320-350	3 100	0,386	17,5″
351-390	4 500	0,445	19,5″
391-440	5 300	0,527	22,5″
> 440 (1)	(1)	(1)	—

Inertidynamometrets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt i punkt 3.2.1 i bilag 12, sammenholdt med de parametre, der er specificeret i tabellen ovenfor (prøvningsmasse og rdyn).

Dynamometrets rotationshastighed skal svare til køretøjets lineære prøvningshastighed, som er baseret på dækkets dynamiske rulleradius i tabel A12/4.1.1.2.1.1.

4.1.1.2.1.2. Køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse på > 3,5 t og ≤ 7,5 t

Hvad angår køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse > 3,5 t og ≤ 7,5 t, for hvilke de parametre der er nævnt i tabel A12/4.1.1.2.1.1 ikke finder anvendelse, skal prøvningsparametrene udvælges på en sådan måde, at der tages højde for det worst case-scenario, som dannede grundlag for udskiftningsbremseskivens anvendelsesbetingelser (køretøjets maksimalt tilladte totalmasse, maksimal dækstørrelse).

Intertidynamometrets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 12.

4.1.1.2.2. Prøvningsprogram (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Tabel A12/4.1.1.2.2

Tilkøringsprocedure

100 bremsninger

Begyndelseshastighed: 60 km/h

Sluthastighed: 30 km/h

dm skiftende mellem 1 m/s2 og 2 m/s2

Begyndelsestemperatur: ≤ 300 °C (begyndende ved rumtemperatur)

1.	Konditioneret bremsning

10 nedbremsninger fra 60 til 30 km/h

dm skiftende mellem 1 m/s2 og 2 m/s2

Begyndelsestemperatur: ≤ 250 °C

2.	Bremsning ved høj hastighed

2 nedbremsninger fra 130 til 80 km/h

dm = 3 m/s2

Begyndelsestemperatur: ≤ 100 °C

3.	Konditioneret bremsning

Se prøvningstrin 1

4.	Bremsning ved høj hastighed

Se prøvningstrin 2

5.	Konditioneret bremsning

Se prøvningstrin 1

6.	Kontinuerlig bremsning 1)

5 bremsninger

ved en konstant hastighed på: 85 km/h

Aftagende drejningsmoment svarende til 0,5 m/s2

Bremsningsperiode 60 s

Begyndelsestemperatur: ≤ 80 °C

7.	Konditioneret bremsning

se prøvningstrin 1

8.	Kontinuerlig bremsning 2)

5 bremsninger

ved en konstant hastighed på: 85 km/h

Aftagende drejningsmoment svarende til 1,0 m/s2

Bremsningsperiode 40 s

Begyndelsestemperatur: ≤ 80 °C

9.	Trin 1-8 gentages:

9 eller 14 gange (afhængigt af, hvad der er relevant) — se punkt 4.1.1.2.3.

dm	afstandsrelateret middeldeceleration.

4.1.1.2.3. Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Prøvningen anses for bestået, hvis 15 eller flere cyklusser er afsluttet uden beskadigelse eller svigt.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

a)	radiale revner i friktionsoverfladen, som er længere end 2/3 af friktionsoverfladens radiale højde

b)	revner i friktionsoverfladen, som når den indre eller ydre diameter i friktionsoverfladen

c)	revner, der går helt igennem en friktionsring

d)	enhver form for konstruktionsmæssig beskadigelse eller revner i et område uden for friktionsoverfladen.

4.1.2. Prøvning af bremseskiven ved høj belastning

Ved ækvivalente dele udføres denne prøvning med en ny skive og en original bremsekaliber til de(t) pågældende køretøj(er) og nye bremsebelægningsenheder til de(t) pågældende køretøj(er), som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13 eller 90 (i samme tilstand som ved montering på køretøjet, f.eks. fjernes beskyttende fedt).

Slidte bremsebelægninger kan om nødvendigt udskiftes under prøven.

4.1.2.1. Køretøjer i klasse O1 og O2

4.1.2.1.1. Prøvningsbetingelser (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Se punkt 4.1.1.1.1 ovenfor.

4.1.2.1.2. Prøvningsprogram (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Prøvningen udføres efter følgende tabel:

Tabel A12/4.1.2.1.2

Prøvningskrav	Prøvning ved høj belastning
Køretøjsklasser	O1/O2
Bremsningstype	Enkeltbremsninger
Antal bremsninger	70
Begyndelsestemperatur ved bremsningens påbegyndelse	≤ 100 °C
Bremsemoment indstilles til at frembringe en deceleration på	10,0 m/s2 med et tryk ≤ 16 000 kPa eller p = 16 000 kPa (< 10,0 m/s2)
Bremsninger
fra	80
til	10 km/h

4.1.2.1.3. Prøvningsresultat (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Prøvningen anses for bestået, hvis der gennemføres 70 eller flere bremsninger uden beskadigelse eller svigt.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

a)	radiale revner i friktionsoverfladerne, som er længere end 2/3 af friktionsoverfladens radiale højde

b)	revner i friktionsoverfladen, som når den indre eller ydre diameter i friktionsoverfladen

c)	revner, der går helt igennem en friktionsring

d)	enhver form for konstruktionsmæssig beskadigelse eller revner i et område uden for friktionsoverfladen.

4.1.2.2. Køretøjer i klasse O3 og O4

4.1.2.2.1. Prøvningsbetingelser (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Se punkt 4.1.1.2.1 ovenfor.

4.1.2.2.2. Prøvningsprogram (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Tilkøring i overensstemmelse med tabel A12/4.1.1.2.2.

Der foretages 500 nedbremsninger fra en hastighed på 50 km/h til 10 km/h med et bremsemoment på 90 % af det maksimalt tilladte bremsemoment på den pågældende bremsekaliber.

Begyndelsestemperatur: ≤ 200 °C

4.1.2.2.3. Prøvningsresultat (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Prøvningen anses for bestået, hvis bremseskiven ikke udviser tegn på brud efter 500 bremsninger. Prøvningen anses for gyldig, forudsat at det nødvendige maksimale drejningsmoment opnås i mindst 90 procent af bremsningerne på betingelse af, at de øvrige 10 procent af det maksimale tryk anvendes.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

a)	radiale revner i friktionsoverfladen, som er længere end 2/3 af friktionsoverfladens radiale højde

b)	revner i friktionsoverfladen, som når den indre eller ydre diameter i friktionsoverfladen

c)	revner, der går helt igennem en friktionsring

d)	enhver form for konstruktionsmæssig beskadigelse eller revner i et område uden for friktionsoverfladen.

Tabel A12/4.2.1.1.2 4.1.2.2.3

Prøvningskrav	Termisk udmattelsesprøvning
Tilkøringsprocedure	200 bremsninger Begyndelseshastighed: 60 km/h Sluthastighed: 5 km/h dm skiftende mellem 1 m/s2 og 2 m/s2 Begyndelsestemperatur: £ 200 °C (begyndende ved rumtemperatur) Alternativt kan tilkøring undlades, hvis ansøgeren om godkendelse, ikke mener, at det er nødvendigt.
Bremsningstype	Bremsesekvenser
Antal bremsninger	250 eller 300 gange (afhængigt af, hvad der er relevant), jf. punkt 4.2.1.2.3. NB: Prøvningen afbrydes, når der opstår gennemrivning.
Bremsemoment indstilles til at frembringe en deceleration på	3,0 m/s2
Bremsninger
fra	130
til	80 km/h
Begyndelsestemperatur ved hver bremsning	≤ 50 °C
Køling i henhold til punkt 3.2.3	Tilladt

4.2. Bremsetromler

4.2.1. Termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle

Prøvningen udføres ved hjælp af en ny tromle med nye bremsebelægningsenheder, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 90 (eventuelt beskyttende fedt fjernes).

Det er tilladt at bearbejde belægningerne for at opnå god kontakt mellem belægning og tromle.

4.2.1.1. Køretøjer i klasse O1 og O2

4.2.1.1.1. Prøvningsbetingelser (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

4.2.1.1.1.1. Køretøjer med et maksimalt tilladt akseltryk på ≤ 1 200 kg

Ikke relevant.

4.2.1.1.1.2. Køretøjer med et maksimalt tilladt akseltryk på > 1 200 kg

Intertidynamometrets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 12.

4.2.1.1.2. Prøvningsprogram (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

Tabel A12/4.2.1.1.2

Prøvningskrav	Termisk udmattelsesprøvning
Bremsningstype	Bremsesekvenser
Antal bremsninger	250 eller 300 gange (afhængigt af, hvad der er relevant) — se 4.2.1.1.3. NB: Prøvningen afbrydes, når der opstår gennemrivning.
Bremsemoment indstilles til at frembringe en deceleration på	3,0 m/s2
Bremsninger
fra	130
til	80 km/h
Begyndelsestemperatur ved hver bremsning	≤ 50 °C
Køling i henhold til 3.2.3	tilladt

4.2.1.1.3. Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

Prøvningen anses for bestået, hvis der gennemføres 300 eller flere bremsninger uden beskadigelse eller svigt.

Hvis der gennemføres mindre end 250 bremsninger inden beskadigelse eller svigt, foretages der prøvning af den originale del, og resultaterne sammenlignes. Hvis antallet af cyklusser, der går, før der opstår beskadigelse eller svigt, ikke er ringere end for den originale del, anses delen for at have bestået prøvningen.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

a)	revner i friktionsoverfladen, som er længere end 2/3 af friktionsoverfladens aksiale bredde

b)	revner i friktionsoverfladen, som når tromlens udvendige aksiale ende

c)	gennemrivning af bremsetromlen

d)	enhver form for konstruktionsmæssig beskadigelse eller revner i et område uden for friktionsoverfladen.

4.2.1.2. Køretøjer i klasse O3 og O4

4.2.1.2.1. Prøvningsbetingelser (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

4.2.1.2.1.1. Køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse på > 7,5 t

Ved hjælp af nedenstående prøvningsprogram prøves bremsetromlerne som komponenter i bremsesystemet. Programmet imiterer ikke de faktiske kørselsforhold, men skal udelukkende betragtes som en komponentprøvning. De parametre, der er opstillet nedenfor i tabel A12/4.2.1.2.1.1, omfatter bremser, der som hovedregel anvendes på køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse > 7,5 t.

Tabel A12/4.2.1.2.1.1

Indvendig tromlediameter [mm]	Belægningens bredde						Typisk fælgdiameter
	< 130 mm		130-190 mm		> 190 mm
	Prøvningsmasse [kg]	Dækradius [m]	Prøvningsmasse [kg]	Dækradius [m]	Prøvningsmasse [kg]	Dækradius [m]
< 330	2 750	0,402	3 200	0,390	5 500	0,402	17,5″
330-390	(2)	(2)	3 400	0,480	5 500	0,516	19,5″
391-430	3 400	0,510	4 500	0,527	5 500	0,543	22,5″
> 430	(2)	(2)	(2)	(2)	(2)	(2)	—

Dynamometrets rotationshastighed skal svare til køretøjets lineære prøvningshastighed, som er baseret på dækkets dynamiske rulleradius i tabel A12/4.2.1.2.1.1.

4.2.1.2.1.2. Køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse på > 3,5 t og ≤ 7,5 t

Hvad angår køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse > 3,5 t og ≤ 7,5 t, for hvilke de parametre der er nævnt i tabel A12/4.1.1.2.1.1 ikke finder anvendelse, skal prøvningsparametrene udvælges på en sådan måde, at der tages højde for det worst case-scenario, som dannede grundlag for udskiftningsbremsetromlens anvendelsesbetingelser (køretøjets maksimalt tilladte totalmasse, maksimal dækstørrelse).

Intertidynamometrets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 12.

4.2.1.2.2. Prøvningsprogram (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

Tabel A12/4.2.1.2.2

Prøvningskrav	Termisk udmattelsesprøvning
Bremsningstype	Bremsesekvenser
Antal bremsninger	250 eller 300 gange (afhængigt af, hvad der er relevant), jf. punkt 4.2.1.2.3. NB: Prøvningen afbrydes, når der opstår gennemrivning.
Bremsemoment indstilles til at frembringe en deceleration på	3,0 m/s2
Bremsninger
fra	130
til	80 km/h
Begyndelsestemperatur ved hver bremsning	≤ 50 °C
Køling i henhold til punkt 3.2.3.	tilladt

4.2.1.2.3. Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

Prøvningen anses for bestået, hvis der gennemføres 300 eller flere bremsninger uden beskadigelse eller svigt.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

a)	revner i friktionsoverfladen, som er længere end 2/3 af friktionsoverfladens aksiale bredde

b)	revner i friktionsoverfladen, som når tromlens udvendige aksiale ende

c)	gennemrivning af bremsetromlen

d)	enhver form for konstruktionsmæssig beskadigelse eller revner i et område uden for friktionsoverfladen.

4.2.2. Prøvning af bremsetromlen ved høj belastning

I tilfælde af udskiftelige dele udføres prøvningen ved høj belastning på en ny bremsetromle eller på samme bremsetromle, som er blevet anvendt til den alternative dynamometerprøvning (se punkt 3.3 i dette bilag). I begge tilfælde bør bremsebelægningsenheder, der bruges til prøvningen, godkendes i henhold til regulativ nr. 13 eller 90 og tilslides efter tromlen i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er beskrevet i punkt 4.2.2.2.2 i dette bilag. Alternativt kan tilkøring undlades, hvis ansøgeren om godkendelse, ikke mener, at dette er nødvendigt.

Ved ækvivalente dele udføres denne prøvning med en ny tromle og en original bremse til de(t) pågældende køretøj(er) og nye bremsebelægningsenheder til de(t) pågældende køretøj(er), som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13 eller 90 (i samme tilstand som ved montering på køretøjet, f.eks. fjernes beskyttende fedt). Tilkøringen bør være i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er beskrevet i punkt 4.2.2.2.2 i dette bilag. Alternativt kan tilkøring undlades, hvis ansøgeren om godkendelse, ikke mener, at dette er nødvendigt.

Slidte bremsebelægninger kan om nødvendigt udskiftes under prøven.

4.2.2.1. Køretøjer i klasse O1 og O2

4.2.2.1.1. Prøvningsbetingelser (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Intertidynamometrets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 12.

4.2.2.1.2. Prøvningsprogram (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Se punkt 4.2.2.2.2 nedenfor.

4.2.2.1.3. Prøvningsresultat (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Se punkt 4.2.2.2.3 nedenfor.

4.2.2.2. Køretøjer i klasse O3 og O4

4.2.2.2.1. Prøvningsbetingelser (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Se punkt 4.2.1.2.1 ovenfor.

4.2.2.2.2. Prøvningsprogram (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Tabel A12/4.2.2.2.2

Prøvningskrav	Prøvning ved høj belastning
Tilkøringsprocedure	200 bremsninger Begyndelseshastighed: 60 km/h Sluthastighed: 5 km/h dm skiftende mellem 1 m/s2 og 2 m/s2 Begyndelsestemperatur: ≤ 200 °C (begyndende ved rumtemperatur) Alternativt kan tilkøring undlades, hvis ansøgeren om godkendelse, ikke mener, at det er nødvendigt.
Bremsningstype	Nedbremsning til under 5 km/h
Samlet antal bremsninger	150
Bremsetromlens begyndelsestemperatur ved hver bremsning	≤ 100 °C
Bremsninger
fra	60 km/h
til	0 km/h
Bremsemoment indstilles til at frembringe en deceleration på	6 m/s2
Køling (også afvigende fra punkt 3.2.3 i dette bilag)	Tilladt

4.2.2.2.3. Prøvningsresultat (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Prøvningsresultatet er positivt, hvis bremsetromlen ikke fremviser brud.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

a)	radiale revner i friktionsoverfladen, som er længere end 2/3 af friktionsoverfladens radiale højde

b)	revner i friktionsoverfladen, som når den indre eller ydre diameter i friktionsoverfladen

c)	revner, der går helt igennem en friktionsring

d)	enhver form for konstruktionsmæssig beskadigelse eller revner i et område uden for friktionsoverfladen.

(1) Prøvningsmassen og dækkenes dynamiske rulleradius aftales mellem ansøgeren og den tekniske tjeneste.

(2) Prøvningsmassen og dækkenes dynamiske rulleradius aftales mellem ansøgeren og den tekniske tjeneste.

BILAG 13

MODEL FOR PRØVNINGSRAPPORT VEDRØRENDE EN UDSKIFTNINGSBREMSESKIVE/UDSKIFTNINGSBREMSETROMLE

Prøvningsrapport nr. … vedrørende godkendelse af udskiftningsbremseskive/udskiftningsbremsetromle i henhold til regulativ nr. 90

1. Generel teknisk beskrivelse af en udskiftningsbremseskive/udskiftningsbremsetromle (1)

1.1. Ansøger (navn og adresse): …

1.2. Fabrikant (navn og adresse): …

1.3. Handelsnavn: …

1.4. Kategori udskiftningsskive/udskiftningstromle: Original/identisk/tilsvarende Udskiftelig (1)

1.5. Type skive/tromle (1): …

1.6. Mærkning:

	Identifikation	Mærkets anbringelsessted:	Mærkningsmetode
Fabrikantens navn eller firmanavn:
Godkendelsesnr.	E2-90R02 Cxxxx/åååå
Godkendelsesnr.	xxxx => Typenr. yyyy => Variantnr.
Delnummer
Sporbarhedsangivelse
Minimumstykkelse (skive)/maks. indvendig diameter (tromle) (1)

1.7. Materiale

1.7.1. Materialegruppe: …

1.7.2. Materialeundergruppe (2): …

1.8. Anvendelsessegment

Med mindst følgende oplysninger:

Del
Udskiftningsdel		Original del
Variant	komponentnummer	komponentnummer	Identifikationskode

Motorkøretøj (2)
Fabrikat	Køretøjstype	Handelsnavn	Maks. bruttovægt	Maksimal hastighed	Produktionsår

Aksel til påhængskøretøj (2)

Fabrikat

Akseltype

Handelsnavn

Maksimalt akseltryk

Dækkets dynamiske radius

(største/mindste)

Bremse
Stilling		Kaliber (2)	Dimensioner	Konstruktionstype
Foraksel	Bagaksel

1.9. Yderligere oplysninger (2)

2. Testgrupper

2.1. Dimensioner pr. testgruppe

2.1.1. Udvendig (skive)/indvendig (tromle) (1) diameter: …

2.1.2. Tykkelse (skive)/bremsebakkens bredde (tromle) (1): …

2.2. Højeste andel kinetisk energi pr. testgruppe i henhold til punkt 5.3.6 i regulativ nr. 90

2.3. Skivemateriale/tromlemateriale (1) pr. testgruppe: …

3. Tekniske data for prøvninger fordelt på testgruppe

3.1. Køretøjsprøvning

3.1.1. Data for prøvekøretøjet

3.1.1.1. Køretøjets klasse: …

3.1.1.2. Køretøjsfabrikant: …

3.1.1.3. Køretøjets fabrikat: …

3.1.1.4. Køretøjstype og handelsbetegnelse: …

3.1.1.5. Køretøjets identifikationsnummer: …

3.1.1.6. Køretøjets typegodkendelsesnr.: …

3.1.1.7. Køretøjets motoreffekt: …

3.1.1.8. Hastighed:

Køretøjets tophastighed vmax: …

3.1.1.9. Dæk: …

3.1.1.10. Bremsekredsløbets konfiguration/layout: …

3.1.1.11. Prøvningsmasser

Aksel 1: …

Aksel 2: …

Aksel…: …

3.1.1.12. Bremse:

3.1.1.12.1.

Prøvebremseskive/prøvebremsetromle (1):

Den originale udskiftningsdels identifikationskode: …

Testgruppe: …

Komponentnummer; …

Udskiftningsdelens masse: …

Udvendig skivediameter/indvendig tromlediameter (1): …

Radius re, effektiv: …

Friktionsoverfladens bredde: …

Skivens tykkelse (nominel)/udvendig tromlebredde (1): …

3.1.1.12.2.

Bremsekaliberens/bremsetromlens mekanisme (1)

Fabrikant: …

Type: …

Variant:

Komponentnummer: …

Fremstillingsmetode: …

diameter for stempel/hjulcylinder (2): …

Maksimalt teknisk tilladt drejningsmoment Cmax,e ved bremsens betjeningsorgan (pneumatisk)/bremsetryk (pmax,e) (hydraulisk) (1): …

Tærskelmoment C0,e (pneumatisk)/bremsetryk(hydraulisk) (1): …

Forhold le/ee (pneumatisk)/stempeldiameter (hydraulisk) (1): …/…

Maksimalt bremsemoment: …

3.1.1.12.3.

Bremseklods/bremsebelægning (1)

Fabrikant: …

Fabrikat: …

Type: …

Godkendelsesnummer (2): …

Identifikation (f.eks. komponentnummer): …

Effektivt overfladeområde: …

3.1.2. Prøvningsudstyr

3.1.2.1. Deceleration: …

3.1.2.2. Tryk: …

3.1.2.3. Hastighed: …

3.1.2.4. Tromletemperatur/skivetemperatur: …

3.1.3. Prøvebane:

3.1.3.1. Sted: …

3.1.3.2. Overflade: …

3.1.3.3. Tilstand (f.eks. tør/våd): …

3.2. Dynamometerprøvning

3.2.1. Prøvningsdata

3.2.1.1. Køretøjets klasse: …

3.2.1.2. Dynamisk rulleradius

Dynamisk rulleradius RIner til beregning af svingmasse:

i henhold til punkt 3.2.1 i bilag 11/12 …

Dynamisk rulleradius Rveh i henhold til punkt 3.2.2 i bilag 11/12: …

3.2.1.3. Masse og inerti

Køretøjets maksimale tilladte masse: …

X-værdi (forakslen): …

Y-værdi (bagakslen): …

Prøvningsmasse m: …

Prøvningssvingmasse IAdj: …

3.2.1.4. Køling …

3.2.1.4.1. Køleluftens hastighed i type I, II og/eller III (1) …

3.2.1.4.2. Køleluftens hastighed i andre tilfælde:

3.2.1.5. Fart

Tophastighed vmax: …

3.2.1.6. Påvirkningsanordning

Fabrikant: …

Fabrikat: …

Type: …

Variant: …

Effektivt areal (hydraulisk)/ThA — formel (pneumatisk) (1): …

3.2.1.7. Bremse

3.2.1.7.1. Prøvebremseskive/prøvebremsetromle (1)

Den originale udskiftningsdels identifikationskode: …

Testgruppe: …

Komponentnummer: …

Udskiftningsdelens masse: …

Udvendig skivediameter/indvendig tromlediameter (1): …

Radius re, effektiv: …

Friktionsoverfladens bredde: …

Skivens tykkelse (nominel)/udvendig tromlebredde (1): …

3.2.1.7.2. Bremsekaliberens/bremsetromlens mekanisme (1)

Fabrikant: …

Type: …

Variant: …

Fremstillingsmetode: …

Maksimalt teknisk tilladt drejningsmoment Cmax,e på bremsens betjeningsorgan (pneumatisk)/bremsetryk (pmax,e) (hydraulisk) (1): …

Tærskelmoment C0,e (pneumatisk)/bremsetryk(hydraulisk) (1): …

Forhold le/ee (pneumatisk)/stempeldiameter (hydraulisk) (1): …/…

Maksimalt bremsemoment: …

Identifikationsnummer: …

3.2.1.7.3. Bremseklods/bremsebelægning (1)

Fabrikant: …

Fabrikat: …

Type: …

Godkendelsesnummer (2): …

Identifikation: …

Bredde be: …

Tykkelse de: …

Overflade, effektiv: …

Fastgørelsesmåde: …

3.2.2. Prøvebænkdata: …

3.2.2.1. Sted:

4. Registrering af prøvningsresultater

4.1. Geometrisk kontrol: …

Tegning nr. og versionsnummer: …

4.2. Materialekontrol: …

4.3. Kontrol af afbalanceringsteknik: …

4.4. Kontrol af slidindikator: …

4.5. Køretøjsprøvning/alternativ dynamometerprøvning (1):

4.5.1. Bremsevirkning

4.5.1.1. Driftsbremsens bremsevirkning i tilfælde af køretøjer i klasse M1, M2,M3, N1 og N2 med hydrauliske bremsesystemer (2)

4.5.1.1.1. Køretøjets prøvningsresultater:

Prøvningstype:		0 frakoblet	0 tilkoblet		I	Parkeringsbremse (2)
Bilag 11, punkt:		2.2.1	2.2.2		2.2.3	2.3
Belastning:		lastet	ulastet	lastet	lastet	lastet
Prøvningshastighed
Start:	km/h
Endelig	km/h	0	0
Tryk:	kPa
Deceleration:	m/s2
Antal bremsninger	—	—	—
Varigheden af en enkelt bremsecyklus	s	—	—

Friløbsprøvning bestået: ja/nej (1)

4.5.1.1.2. Inertidynamometerprøvningsresultater:

Prøvningstype:		0 frakoblet	0 simulering tilkoblet	I simulering
Bilag 11, punkt:		3.4.1	3.4.4	3.4.2
Belastning:
Prøvningshastighed
Start:	km/h
Slut:	km/h	0	0
Tryk:	kPa
Deceleration:	m/s2
Antal bremsninger	—	—
Varigheden af en enkelt bremsecyklus	s	—

Friløbsprøvning bestået: ja/nej (1)

4.5.1.2. Driftsbremsens bremsevirkning i tilfælde af køretøjer i klasse M2, M3,N2 og N3 med pneumatiske bremsesystemer (2)

4.5.1.2.1. Køretøjets prøvningsresultater:

Prøvningstype:		0 frakoblet	0 tilkoblet		I	Parkeringsbremse (2)
Bilag 11, punkt:		2.2.1	2.2.3		2.2.4	2.3
Belastning:		Lastet	ulastet	lastet	lastet	lastet
Prøvningshastighed
Start:	km/h
Slut:	km/h	0	0	0
Bremsecylindertryk pe:	kPa
Deceleration:	m/s2
Antal bremsninger	—
Varigheden af en enkelt bremsecyklus	s
Bremsekraft 0,5 · Te:	daN
Bremsekoefficient 0,5 · Te/9,81 · m (m:= prøvningsmasse).	—
Bremsemembranens vandring se:	Mm
Tærskelmoment på bremsens betjeningsorgan
Ce:	Nm
C0,e:	Nm

Friløbsprøvning bestået: ja/nej (1)

4.5.1.2.2. Inertidynamometerprøvningsresultater:

Prøvningstype:		0	I	II
Bilag 11, punkt:		3.4.1	3.4.2	3.4.3
Prøvningshastighed
Start:	km/h
Slut:	km/h
Bremsecylindertryk pe:	kPa
Deceleration:	m/s2
Antal bremsninger:	—
Varigheden af en enkelt bremsecyklus:	s
Bremsekraft 0,5 · Te:	daN
Bremsekoefficient 0,5 · Te/9,81 · m (m:= prøvningsmasse)	—
Bremsemembranens vandring se:	mm
Tærskelmoment på bremsens betjeningsorgan
Ce:	Nm
C0,e:	Nm

Friløbsprøvning bestået: ja/nej (1)

4.5.1.3. Driftsbremsens bremsevirkning i tilfælde af køretøjer i klasse O1, O2, og O3 med pneumatisk bremsesystem

4.5.1.3.1. Køretøjets prøvningsresultater:

Prøvningstype:		0	I	Parkeringsbremse (2)
Bilag 12, punkt:		2.2.1	2.2.2	2.3
Belastning:		lastet	lastet	lastet
Prøvningshastighed
Start:	km/h
Slut:	km/h
Bremsecylindertryk pe:	kPa
Deceleration:	m/s2
Antal bremsninger:	—
Varigheden af en enkelt bremsecyklus:	s
Bremsekraft 0,5 · Te:	daN
Bremsekoefficient 0,5 · Te/9,81 · m (m:= prøvningsmasse):	—
Bremsemembranens vandring se:	mm
Tærskelmoment på bremsens betjeningsorgan
Ce:	Nm
C0,e:	Nm

Friløbsprøvning bestået: ja/nej (1)

4.5.1.3.2. Inertidynamometerprøvningsresultater:

Prøvningstype:		0	I
Bilag 12, punkt:		3.4.1	3.4.2
Prøvningshastighed
Start:	km/h
Slut:	km/h
Bremsecylindertryk pe:	kPa
Deceleration:	m/s2
Antal bremsninger:	—
Varigheden af en enkelt bremsecyklus:	s
Bremsekraft 0,5 · Te:	daN
Bremsekoefficient 0,5 · Te/9,81 · m (m:= prøvningsmasse):	—
Bremsemembranens vandring se:	mm
Tærskelmoment på bremsens betjeningsorgan
Ce:	Nm
C0,e:	Nm

Friløbsprøvning bestået: ja/nej (1)

4.5.1.4. Driftsbremsens bremsevirkning for køretøjer i klasse O4 (2)

Prøvningstype:		0	III
Prøvenr.
Bilag 12, punkt:		2.2.1/3.4.1 (1)	2.2.3/3.4.3 (1)
Prøvningshastighed
Start:	km/h
Slut:	km/h
Bremsecylindertryk pe:	kPa
Antal bremsninger:	—
Varigheden af en enkelt bremsecyklus:	s
Bremsekraft 0,5 · Te:	daN
Bremsekoefficient 0,5 · Te/9,81 · m (m:= prøvningsmasse):	—
Bremsemembranens vandring se:	mm
Tærskelmoment på bremsens betjeningsorgan
Ce:	Nm
C0,e:	Nm

Friløbsprøvning bestået: ja/nej (1)

4.5.1.5. Dynamiske friktionsegenskaber

Figur: deceleration versus tryk

4.6. Integritetsprøvning:

4.6.1. Termisk udmattelsesprøvning:

Prøveeksemplar nr.

Cyklusser uden beskadigelse i henhold til

Bilag 11: punkt 4.1.1.1.3/4.1.1.2.3/4.2.1.2.3

Bilag 12: punkt 4.1.1.1.3/4.1.1.2.3/4.2.1.1.3/4.2.1.2.3 (1)

4.6.2. Prøvning ved høj belastning:

Prøveeksemplar nr.

Cyklusser uden beskadigelse i henhold til

Bilag 11: punkt 4.1.2.1.3/4.1.2.2.3/4.2.2.1.3/4.2.2.2.3

Bilag 12: punkt 4.1.2.1.3/4.1.2.2.3/4.2.2.1.3/4.2.2.2.3 (1)

5. Prøvningsdokumenter

6. Tillæg

Appendiks …

7. Prøvningsdato: …

7.1. Dato(er) for køretøjsprøvningen (2): …

7.2. Dato(er) for inertidynamometerprøvningen:

8. Denne prøvning er udført og dens resultater rapporteret i henhold til regulativ 90 som ændret ved ændringsserie 03.

Teknisk tjeneste, der forestår prøvningen

Underskrift: …

Dato: …

(1) Det ikke gældende overstreges.

(2) Hvis relevant.

BILAG 14

KRAV TIL UDSKIFTNINGSBREMSESKIVER TIL KØRETØJER I KLASSE L1, L2, L3, L4 OG L5

1. PRØVNINGSOVERSIGT

For de prøvninger, der kræves i punkt 5.3 i dette regulativ, gælder følgende nærmere specifikationer i henhold til køretøjsklasse:

Tabel A14/1

Statisk prøvning på prøvestand

Køretøjsprøvning

Alternativ dynamometerprøvning

Prøvning af bestandighed over for statisk moment

—

Ydelsesprøvning efter regulativ nr. 78

—

3.2.3

Prøvning med tørre bremser

4.4.1

Prøvning med tørre bremser

3.2.4

Prøvning med våde bremser

—

3.2.5

Heat-fade-prøvning

4.4.2

Heat-fade-prøvning

Sammenligningsprøvning med original del

—

3.2.6

Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber

4.4.3

Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber

Integritetsprøvning

—

Ingen køretøjsprøvning — brug dynamometerprøvning

5.1	Termisk udmattelsesprøvning af bremseskiven

For hver skivetype skal der for mindst én testgruppe (se definition i punkt 5.3.6 i dette regulativ) foretages »prøvning med tørre bremser«, »prøvning med våde bremser« og »heat-fade-prøvning« på et køretøj.

2. FORSKRIFTER FOR STATISK PRØVNING PÅ PRØVESTAND

2.1. Formål

At verificere klokkens modstandsdygtighed og, i tilfælde af flydende skiver, af forbindelsessystemet til bremseringen, når skiven udsættes for et bremsemoment.

2.2. Prøvningsprocedure og -forskrifter

Statisk prøvning udføres på en særlig prøvebænk vist i figur 1.

Figur 1

Opspændingsværktøj

Fastgjort med stift

Stift

Skive

2.2.1. Der bores et hul i skivens bremseoverflade i en afstand fra centrum svarende til den effektive radius Rd.

2.2.2. Skiven anbringes på prøvebænken og fastgøres ved hjælp af specifikke fastgøringsskruer.

2.2.3. Prøvebænkens arm forbindes med hullet boret i bremseskiven.

2.2.4. Kraften F, specificeret i tabel A14/2.2.5 påføres som vist i figur 1.

2.2.5. Registrer vandringer og kræfter som vist i figur 2.

Tabel A14/2.2.5

Skivens diameter [mm]	Skivens tykkelse [mm]	Tangentiel kraft F [kN] min.
≥ 150 < 200	≤ 4	≥ 8
≥ 150 < 200	> 4	≥ 10
≥ 200 < 250	≤ 3	≥ 8
	> 3 ≤ 4	≥ 10
	> 4	≥ 12
≥ 250 < 300	≤ 3	≥ 8
	> 3 ≤ 4	≥ 10
	> 4	≥ 12
≥ 300 < 350	≤ 4	≥ 8
	> 4 ≤ 5	≥ 11
	> 5	≥ 14

2.2.6. Bemærk: Prøvningen gennemføres i 2 stillinger:

2.2.6.1. Flydende og sammensatte faste skiver

Med hul i bremseoverflade sammenfaldende med forbindelsesbøsning.

Med hul i bremseoverflade sammenfaldende med centerlinjen mellem 2 forbindelsesbøsninger.

2.2.6.2. Enkeltskive

Med hul i bremseoverflade sammenfaldende med fastgørelseshul.

Med hul i bremseoverflade sammenfaldende med centerlinjen mellem 2 fastgørelseshuller.

Figur 2

Bevægelse

Belastning

hvor:

a)	Justeringsvandring i udstyr (genindvinding af eventuelt spil mellem hullet i bremseoverfladen og forbindelsesstiften til prøvebænkens arm)
b)	Belastning udviklet af fastgørelsesskruer til udstyret
c)	Bremseskivens bevægelighed forårsaget af dens omdrejningsglidning på udstyrets plade, når skivens fastgørelsesskruer støtter mod skivens fastgørelseshuller
d)	Belastning, der bæres af bremseskiven
e)	Permanent deformation af bremseskiven (fra punkt A).

2.3. Prøvningsresultater

Skiven må ikke deformeres permanent før påvirkningen med kraften F som specificeret i tabel A14/2.2.5; måling af deformationens kraft udføres i punkt A som i figur 2.

3. KONTROL AF KRAVENE TIL KØRETØJSPRØVNING

3.1. Prøvningskøretøj

Et køretøj, der er repræsentativt for den udvalgte testgruppe (jf. definitionen i punkt 5.3.6 i dette regulativ), for hvilken der ansøges om godkendelse eller komponentrapport af en udskiftningsbremseskive, skal være forsynet med den pågældende udskiftningsbremseskive samt være udstyret med prøvningsudstyr til prøvning af bremserne, jf. bestemmelserne i regulativ nr. 78.

Udskiftningsbremseskiven monteres på det pågældende hjul med dertil hørende bremsebelægning, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 78 eller 90, og kan fås fra køretøjsfabrikanten.

Der anvendes samme tilkøringsprogram til både udskiftningsbremseskiver og originale bremseskiver.

3.2. Driftsbremsesystem

3.2.1. Bremsetemperaturmåling

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 78, bilag 3, punkt 2.4.

3.2.2. Tilslidningsprocedure

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 78, bilag 3, punkt 2.5.

3.2.3. Prøvning med tørre bremser

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 78, bilag 3, punkt 3.

3.2.4. Prøvning med våde bremser

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 78, bilag 3, punkt 6.

3.2.5. Heat-fade-prøvning

Prøvningen anvendes på køretøjsklasserne L3, L4 og L5.

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 78, bilag 3, punkt 7.

3.2.6. Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte hjul)

Ved denne prøvning skal køretøjet være lastet, og alle bremsninger foretages på flad vej med motoren frakoblet.

Driftsbremsesystemet i køretøjet skal være udstyret med en anordning, som separerer forhjulsbremsen fra baghjulsbremsen, så de altid kan betjenes uafhængigt af hinanden.

Hvis der kræves godkendelse eller komponentrapport i forbindelse med en udskiftningsbremseskive til forhjulsbremserne, skal baghjulsbremserne forblive i ubremset tilstand under hele prøvningen.

Hvis der kræves godkendelse eller komponentrapport i forbindelse med en udskiftningsbremseskive til baghjulsbremsen, skal forhjulsbremsen forblive i ubremset tilstand under hele prøvningen.

3.2.6.1. Ydelsessammenlignende prøvning med kolde bremser

Med kolde bremser sammenlignes udskiftningsbremseskiven med den tilsvarende originale del ved at sammenholde resultaterne af nedenstående prøvning.

3.2.6.2. Med udskiftningsbremseskiven foretages mindst seks på hinanden følgende bremsninger med forskellige, gradvist stigende styretryk eller bremsetryk som led i processen indtil til det punkt, hvor hjulene blokeres, eller indtil der nås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 6 m/s2 eller indtil det højeste styretryk eller bremsetryk, der er tilladt for denne køretøjsklasse, nås, idet begyndelseshastigheden for prøvning af bremseskiver på for- eller baghjul er i overensstemmelse med nedenstående tabel:

Tabel A14/3.2.6.2

Køretøjsklasse	Prøvningshastighed i km/h
Køretøjsklasse	Forhjul	Baghjul
L1, L2,	30	30
L3, L4, L5,	70	45

Før hver bremsning skal bremseskivens begyndelsestemperatur være ≤ 80 °C.

3.2.6.3. Den bremseprøvning, der er beskrevet i punkt 3.2.6.2, skal også gennemføres med den originale bremseskive.

3.2.6.4. Udskiftningsbremseskivens dynamiske friktionsegenskaber kan anses for at svare til den originale bremseskives, forudsat at de værdier, der er opnået i forhold til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration ved samme betjeningstryk eller styrekraft i området omkring de øvre 2/3 af den genererede kurve, ikke afviger med hverken ± 15 % eller ± 0,4 m/s2 fra den originale bremseskives værdier (se et eksempel på kurven i figur 3 og 4).

Figur 3

Tekst af billedet

Figur 4

Tekst af billedet

4. INERTIDYNAMOMETERPRØVE

4.1. Dynamometerudstyr

Under prøvning skal dynamometret være forsynet med den originale bremsekaliber. Inertidynamometret skal være udstyret med en konstant momentanordning og udstyr til løbende registrering af omdrejningstal, bremsetryk, antal omdrejninger efter påbegyndelse af bremsning, bremsemoment, bremsningsperiode og bremseskivens temperatur.

4.2. Prøvningsbetingelser

4.2.1. Inertidynamometrets svingmasse

I = m · rdyn 2

hvor:

I	=	rotationsinertien (kgm2)
rdyn	=	dækkets dynamiske rulleradius (m)
m	=	prøvningsmassen (del af køretøjets totalmasse, som bremses af de pågældende hjul) som foreskrevet i dette regulativ.

4.2.1.1. Dynamisk rulleradius

Ved beregningen af svingmassen skal der tages højde for den dynamiske rulleradius (rdyn) for det største dæk, der er godkendt til køretøjet.

4.2.1.2. Prøvningsmasse

Prøvningsmassen til beregning af svingmassen skal være som følger:

Ved prøvning af forhjulsbremseskive:

m = x · mveh

mveh

køretøjets maks. tilladte totalmasse

Ved prøvning af baghjulsbremseskive:

m = y · mveh

mveh

køretøjets maks. tilladte totalmasse

Tabel A14/4.2.1.2

Køretøjsklasse	Masseprocent m, der tages højde for
Køretøjsklasse	X-værdier (forhjul med 1 skive)	X-værdier (forhjul med 2 skiver)	Y-værdier (bagaksel)
L1, L2, L3, L4, L5	75	37,5	50

4.2.2. Dynamometrets rotationshastighed skal indledningsvis svare til den lineære hastighed for køretøjet ved 80 km/h (L3, L4, L5) eller 40 km/h (L1, L2) baseret på den gennemsnitlige dynamiske rulleradius for den største og den mindste tilladte dækstørrelse.

4.2.3. Køling

Der kan foretages køling som angivet i henhold til prøvningskravene i følgende A14-tabeller.

4.2.4. Præparering af bremsen

4.2.4.1. Skivebremser

Prøvningen udføres med en ny skive og med nye bremsebelægningsenheder, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 78 eller 90 (i samme tilstand som ved montering på køretøjet).

4.3. Alternativ prøvning af bremseevne på dynamometer

4.3.1. Tilslidning

I henhold til tabel A14/5.1.3.1.1.

4.4. Driftsbremsesystem

4.4.1. Prøvning med tørre bremser

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 78, bilag 3, punkt 3.

4.4.2. Heat-fade-prøvning

Denne prøvning anvendes på køretøjsklasserne L3, L4 og L5.

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 78, bilag 3, punkt 7.

4.4.3. Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber

Med kolde bremser sammenlignes udskiftningsbremseskiven med den tilsvarende originale del ved at sammenholde resultaterne af nedenstående prøvning.

4.4.3.1. Med udskiftningsbremseskiven foretages mindst seks på hinanden følgende bremsninger med forskellige, gradvist stigende styretryk eller bremsetryk som led i processen op til en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 6 m/s2. Det maksimale styretryk eller bremsetrykket må ikke overstige det højest tilladte styretryk eller bremsetryk for denne køretøjsklasse, i hvilken forbindelse begyndelseshastigheden for prøvning af for- eller baghjulsbremseskive er som i nedenstående tabel:

Tabel A14/4.4.3.1

Køretøjsklasse	Prøvningshastighed i km/h
Køretøjsklasse	Forhjul	Baghjul
L1 L2	30	30
L3 L4 L5	70	45

Før hver bremsning skal bremseskivens begyndelsestemperatur være ≤ 80 °C.

4.4.3.2. Den bremseprøvning, der er beskrevet i punkt 4.4.3.1, skal også gennemføres med den originale bremseskive.

4.4.3.3. Udskiftningsbremseskivens dynamiske friktionsegenskaber kan anses for at svare til den originale bremseskives, forudsat at de værdier, der er opnået i forhold til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration ved samme betjeningstryk eller styrekraft i området omkring de øvre 2/3 af den genererede kurve, ikke afviger med hverken ± 15 % eller ± 0,4 m/s2 fra den originale bremseskives værdier (se et eksempel på kurven i figur 3 og 4 i bilag 14).

5. INTEGRITETSPRØVNING VED BRUG AF INERTIDYNAMOMETER

Prøvningerne udføres i overensstemmelse med punkt 5.1 (skiver).

Der kræves en enkelt prøvning pr. testgruppe, medmindre udskiftningsdelen ikke opnår det påkrævede antal cyklusser før beskadigelse eller svigt (se punkt 5.1.1.1.3 eller 5.1.1.2.3 i dette bilag).

Bremsen bør monteres på dynamometret i overensstemmelse med dens montering på køretøjet (stift monterede bremser eller bremser monteret ved hjælp af stubaksel er undtaget).

Bremseskivens/bremsetromlens temperatur måles så tæt på friktionsoverfladen som muligt. Temperaturmålingen registreres, og metode og målepunkt skal være ens ved alle prøvninger.

Hvis der anvendes luftkøling under en bremsning eller mellem bremsningerne i en bremsecyklus, skal luftstrømmens hastighed ved bremsen være begrænset til vair = 0,33 v

hvor:

køretøjets prøvningshastighed ved påbegyndelse af bremsning.

I andre tilfælde er der ingen begrænsninger vedrørende køleluften.

Køleluftens temperatur skal være lig omgivelsernes temperatur:

5.1. Termisk udmattelsesprøvning af bremseskiven

Denne prøvning udføres med en ny skive og med originale bremsekalibre til de(t) pågældende køretøj(er) og nye bremsebelægningsenheder til de(t) pågældende køretøj(er), som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 78 eller 90 (i samme tilstand som ved montering på køretøjet).

Slidte bremsebelægninger kan om nødvendigt udskiftes under prøvningen.

5.1.1. Denne prøvning anvendes på køretøjsklasserne L3, L4 og L5.

5.1.2. Prøvningsbetingelser

Intertidynamometrets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4.2.1, 4.2.1.1 og 4.2.1.2 i bilag 14.

5.1.3. Forreste skive

5.1.3.1. Prøvningsprogram

5.1.3.1.1. Tilslidning

I henhold til tabel A14/5.1.3.1.1.

Tabel A14/5.1.3.1.1

Tilslidning

Trin

Køretøjets bruttovægt

[kg]

Begyndelseshastighed

[km/h]

Sluthastighed:

[km/h]

Deceleration

[m/s2]

Begyndelsestemperatur før bremsning

[°C] MAX

Bremsekvantitet [—]

Maksimal hastighed for tilladt luftstrøm under bremsning

[m/s]

75 %/skive q.ty

100

5.1.3.1.2. Udmattelsesprøvning

I henhold til tabel A14/5.1.3.1.2.

Tabel A14/5.1.3.1.2

Termisk udmattelsesprøvning

Trin

Køretøjets bruttovægt

[kg]

Begyndelseshastighed

[km/h]

Sluthastighed

[km/h]

Deceleration

[m/s2]

Begyndelsestemperatur før bremsninger

[°C] +/– 10 °C

Tid mellem 2 på hinanden følgende bremsninger

[s]

Bremsekvantitet [—]

Maksimal hastighed for tilladt luftstrøm under bremsning

[m/s]

termisk

75 %/skiver q.ty

50 % Vmax

100 (a)

2	funktionelt

75 %/skiver q.ty

80 % Vmax

200

—

mekanisk

100 %/skiver q.ty

60 % Vmax

200

—

Trin fra 1 til 3 = 1 cyklus; gentages for i alt 20 cyklusser (= 160 bremsninger)

(a)	Begyndelsestemperatur ved kun 1. bremsning

(b)	I tilfælde af tidligt slid på bremseklodsernes friktionsmateriale, er det tilladt at anvende endnu et sæt bremseklodser; i dette tilfælde skal de nye klodser, før prøven er fuldendt, tilslides i henhold til punkt 5.1.3.1.1, altid ved anvendelse af den under prøvningen anvendte skive.

5.1.4. Bageste skive

5.1.4.1. Prøvningsprogram

5.1.4.1.1. Tilslidning

I henhold til tabel A14/5.1.4.1.1.

Tabel A14/5.1.4.1.1

Tilslidning

Trin

Køretøjets bruttovægt

[kg]

Begyndelseshastighed

[km/h]

Sluthastighed

[km/h]

Deceleration

[m/s2]

Begyndelsestemperatur før bremsninger

[°C] MAX

Bremsekvantitet [—]

Maksimal hastighed for tilladt luftstrøm under bremsning

[m/s]

50 %

100

5.1.4.1.2. Fadingprøvning

I henhold til tabel A14/5.1.4.1.2.

Tabel A14/5.1.4.1.2

Fadingprøvning

Trin

Køretøjets bruttovægt

[kg]

Begyndelseshastighed

[km/h]

Sluthastighed

[km/h]

Deceleration

[m/s2]

Begyndelsestemperatur før første bremsning

[°C] MAX

Tid mellem 2 på hinanden følgende bremsninger

[s]

Bremsekvantitet [—]

Maksimal hastighed for tilladt luftstrøm under bremsning

[m/s]

50 %

40 % Vmax

20 % Vmax

100

5.1.4.1.3. Udmattelsesprøvning

I henhold til tabel A14/5.1.4.1.3.

Tabel A14/5.1.4.1.3

Termisk udmattelsesprøvning

Trin

Køretøjets bruttovægt

[kg]

Begyndelseshastighed

[km/h]

Sluthastighed

[km/h]

Deceleration [m/s2]

Begyndelsestemperatur før bremsning

[°C] +/– 10 °C

Tid mellem 2 på hinanden følgende bremsninger

[s]

Bremsekvantitet [—]

Maksimal hastighed for tilladt luftstrøm under bremsning

[m/s]

termisk

50 %

40 % Vmax

20 % Vmax

100 (1)

2	funktionelt

50 %

50 % Vmax (2)

200

—

60 % Vmax (3)

75 % Vmax (4)

mekanisk

90 %

40 % Vmax (2)

200

—

48 % Vmax (3)

60 % Vmax (4)

Trin fra 1 til 3 = 1 cyklus; gentages for i alt 20 cyklusser (= 160 bremsninger)

(e)	I tilfælde af tidligt slid på bremseklodsernes friktionsmateriale, er det tilladt at anvende endnu et sæt bremseklodser; i dette tilfælde skal de nye klodser, før prøven er fuldendt, tilslides i henhold til punkt 5.1.4.1.1-5.1.4.1.2, altid ved anvendelse af den under prøvningen anvendte skive.

5.1.5. Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Prøvningen anses for bestået, hvis de cyklusser, der er foreskrevet i:

a)	Tabel A14/5.1.3.1.1-5.1.3.1.2 for de forreste skiver

b)	Tabel A14/5.1.4.1.1-5.1.4.1.2-5.1.4.1.3 for de bageste skiver fuldendes uden beskadigelse eller svigt.

Hvis der gennemføres mindre end 20 cyklusser i henhold til »Thermomechanical Fatigue test« i tabel A14/5.1.3.1.2 og A14/5.1.4.1.3, men over 15 cyklusser gennemføres uden beskadigelse eller svigt, skal den pågældende prøvning gentages på en ny udskiftningsdel.

Under disse omstændigheder skal delen ved begge prøvninger gennemføre mere end 15 cyklusser uden beskadigelse eller svigt for at bestå prøven.

Hvis der gennemføres mindre end 15 cyklusser inden beskadigelse eller svigt, foretages der prøvning af den originale del, og resultaterne sammenlignes.

Hvis antallet af cyklusser før indtrædelse af beskadigelse eller svigt ikke er ringere end for den originale del – 10 %, anses delen for at have bestået prøvningen.

Beskadigelse eller svigt betyder i denne forbindelse:

5.1.5.1.

Under prøvningen:

Temperaturen overstiger 600 °C.

5.1.5.2.

Efter prøvningen:

a)	Kontakt mellem kaliber og skive

b)	Revner, varig deformation eller brud

c)	Unormalt slid

d)	En maksimal forøgelse af slør på 0,150 mm i forhold til den oprindelige værdi målt inden prøvningen, er tilladt

e)	Højst 0,250 mm slør er tilladt

f)	En maksimal forøgelse af rethedsøgning på 0,100 mm (for fuldt flydende skiver), i forhold til den oprindelige værdi målt inden prøvningen, er tilladt.

(1) Begyndelsestemperatur ved kun 1. bremsning.

(2) Skivediameter ≤ 245 mm

(3) Skivediameter > 245 < 280 mm

(4) Skivediameter ≥ 280 mm

Gruppe	Bremsebelægningens areal [cm2]
A	≤ 15
B	> 15 ≤ 22
C	> 22

B	Monteringsbolthullernes diameter (eller gevindstørrelse i tilfælde af gevindhuller)
D	Skivens udvendige diameter
F(i)	Friktionsoverfladens indvendige diameter (inderst)
F(o)	Friktionsoverfladens indvendige diameter (yderst)
H	Monteringsflangens tykkelse
L(k)	Bredde på kølingskanal (ventileringskanal)
S(new)	Skivens tykkelse (nominel)
S(min)	Skivens tykkelse (mindste tilladelige slidtykkelse)
T(i)	Indvendig diameter (monteringsmuffens diameter)
T(k)	»x« antal monteringsbolthuller og PCD (pitch circle diameter)
T(t)	Skivens samlede længde

A	Tromlens indvendige diameter
B	Friktionsoverfladens bredde
C	»x« antal monteringsbolthuller og PCD (pitch circle diameter)
D	Monteringsmuffens diameter
E	Udvendig tromlebredde
F	Monteringsflangens tykkelse
G	Tromlens udvendige diameter
H	Hylsterdiameter
I	Monteringsbolthullernes diameter

B	Monteringsbolthullernes diameter (eller gevindstørrelse i tilfælde af gevindhuller)
D	Skivens udvendige diameter
F(i)	Friktionsoverfladens indvendige diameter (inderst)
F(o)	Friktionsoverfladens indvendige diameter (yderst)
H	Monteringsflangens tykkelse
S(new)	Skivens tykkelse (nominel)
S(min)	Skivens tykkelse (mindste tilladelige slidtykkelse)
T(i)	Indvendig diameter (monteringsmuffens diameter)
T(k)	»x« antal monteringsbolthuller og PCD (pitch circle diameter)
T(t)	Skivens samlede længde