15.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 417/1

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om en EU-arbejdsplan for ungdom for 2016-2018

(2015/C 417/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER

I.   INDLEDNING

1.

ANERKENDER, at krisen siden vedtagelsen af resolutionen om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2010-2018 og vedtagelsen af EU-arbejdsplanen for ungdom for 2014-2015 fortsat har haft en stor og uforholdsmæssig indvirkning på unge i Europa og deres overgang til voksenlivet;

2.

ANERKENDER, at der er behov for styrket tværsektorielt samarbejde på ungdomsområdet på EU-plan for at håndtere disse udfordringer på tilfredsstillende vis;

3.

NOTERER SIG Europa-Kommissionens hensigt om at prioritere bekæmpelse af radikalisering, marginalisering af unge og fremme af inklusion af unge i sociale, kulturelle og samfundsmæssige aktiviteter under strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«), de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018), EU-arbejdsplanen for sport (2014-2017) og arbejdsplanen på kulturområdet (2015-2018) (1);

4.

NOTERER SIG Rådets og Kommissionens fælles EU-ungdomsrapport 2015 (2), navnlig afsnit 5, »Vejen frem for EU's samarbejde på ungdomsområdet«;

ER derfor ENIGE OM at fastlægge en 36-måneders EU-arbejdsplan for ungdom for så vidt angår medlemsstaternes og Kommissionens indsats for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018 for at støtte gennemførelsen af de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018);

II.   PRINCIPPER

5.

FINDER, at arbejdsplanen bør bygge på nedenstående vejledende principper og samtidig overholde nærhedsprincippet. Den bør:

—

bygge på resultaterne fra den tidligere EU-arbejdsplan for ungdom (2014-2015)

—

tilføre arbejdet på ungdomsområdet på EU-plan fremdrift og give det en fremtrædende stilling, alt efter omstændighederne

—

gennem tværsektorielt samarbejde sikre, at der på de øvrige EU-politikområder er kendskab til de specifikke problemer, som unge står over for

—

bidrage til de overordnede prioriteringer i EU's sikkerhedsmæssige, økonomiske og social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsordener

—

arbejde hen imod en viden- og evidensbaseret ungdomspolitik

—

forblive et fleksibelt instrument, der i tide kan føre til passende reaktioner på et politisk miljø under forandring

—

fremme en koordineret samarbejdstilgang mellem medlemsstaterne og Kommissionen, som sætter dem i stand til at skabe merværdi i forbindelse med de prioriterede emner, der er angivet i punkt 6 (se nedenfor)

—

bygge på synergier med Erasmus+-programmet, blandt andet ved at bidrage til fastsættelsen af ungdomsspecifikke prioriteter for det årlige arbejdsprogram for Erasmus+-programmet

—

inddrage unge under brug af høringsprocedurer for at sikre, at arbejdsplanen tager fat om de spørgsmål, der er relevante for dem;

6.

ER ENIGE I, at medlemsstaterne og Kommissionen i deres samarbejde på EU-plan i lyset af den nuværende udvikling bør give følgende emner høj prioritet i den periode, som den nuværende arbejdsplan dækker indtil udgangen af 2018:

Ungdomsarbejdet og det tværsektorielle samarbejde styrkes med følgende formål i overensstemmelse med prioriteter fastlagt i den fælles EU-ungdomsrapport 2015:

A.

Øget social inklusion af alle unge under hensyn til de grundlæggende europæiske værdier

B.

Mere deltagelse fra alle unge i det demokratiske liv og samfundslivet i Europa

C.

Nemmere overgang fra ungdomsliv til voksenliv, navnlig i forbindelse med integrationen på arbejdsmarkedet

D.

Støtte til unges sundhed og trivsel, herunder mentale sundhed

E.

Bidrag til at tackle den digitale tidsalders udfordringer og muligheder for så vidt angår ungdomspolitik, ungdomsarbejde og unge

F.

Bidrag til at reagere på de muligheder og udfordringer, som det stigende antal unge migranter og flygtninge i Den Europæiske Union skaber;

7.

ER ENIGE OM, at mens medlemsstaternes og Kommissionens indsats, jf. bilag I, skal rettes mod alle unge, skal der lægges særlig vægt på følgende grupper:

—

unge, som er i fare for marginalisering

—

unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET)

—

unge med indvandrerbaggrund, herunder nyankomne immigranter og unge flygtninge.

8.

ER ENIGE OM, at arbejdsplanen kan revideres af Rådet i lyset af de opnåede resultater og den politiske udvikling på EU-plan;

9.

ER ENIGE OM en liste over specifikke tiltag i overensstemmelse med disse prioriterede emner og en tidsplan for deres gennemførelse, jf. bilag I;

III.   ARBEJDSMETODER OG STRUKTURER

10.

ANERKENDER,

at der er et behov for styrket mainstreaming af ungdomspolitikken og det resultatorienterede tværsektorielle samarbejde i Rådet for så vidt muligt at sikre, at der i forbindelse med politikudformning på alle relevante områder tages hensyn til unges forventninger, vilkår og behov;

11.

ER ENIGE OM:

—

Følgende arbejdsmetoder skal, hvor det er relevant, støtte gennemførelsen af denne arbejdsplan: den åbne koordinationsmetode som fastlagt i de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og navnlig viden- og evidensbaseret politikudformning, ekspertgrupper, peerlæringsaktiviteter, peerevaluering, undersøgelser, konferencer, seminarer, formidling af resultater, det uformelle forum med ungdomsrepræsentanter, møder med generaldirektørerne for ungdomsspørgsmål og den strukturerede dialog med unge.

—

I forbindelse med alle metoderne, herunder ekspertgrupperne, skal arbejdet koncentreres om de prioriterede emner, der er anført i afsnit II, punkt 6, og om de tiltag og måldatoer, der er anført i bilag I. Tiltagene i bilag I kan revideres af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, i lyset af de opnåede resultater og den politiske udvikling på EU-plan.

—

Principperne om medlemskab af og arbejdsmåden for ekspertgrupperne er anført i bilag II.

—

Med hensyn til unges ret til at deltage i udvikling, gennemførelse og vurdering af politikker, der berører dem, vil høringsprocedurerne give unge mulighed for at deltage i fælles refleksion over de prioriterede emner i denne arbejdsplan.

—

På de uformelle møder mellem generaldirektørerne for ungdomsspørgsmål skal de strategiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med denne arbejdsplan, og de mere generelle spørgsmål vedrørende EU's ungdomspolitik, behandles.

—

I første halvår af 2018 vil gennemførelsen af denne arbejdsplan blive evalueret af Rådet og Kommissionen på grundlag af en fælles vurdering af dens gennemførelse, som skal foretages i forbindelse med EU-ungdomsrapporten;

12.

OPFORDRER I LYSET AF OVENSTÅENDE

medlemsstaterne og Kommissionen til at nedsætte ekspertgrupper om følgende emner for den nuværende arbejdsplans varighed:

—

Fastsættelse af det specifikke bidrag, som ungdomsarbejde og ikkeformel og uformel læring yder, til

a)

fremme af aktivt medborgerskab og unges deltagelse i mangfoldige og tolerante samfund samt forebyggelse af marginalisering og radikalisering, der potentielt kan føre til voldelig adfærd

b)

reaktion på de muligheder og udfordringer, som det stigende antal unge migranter og flygtninge i Den Europæiske Union skaber;

—

Tackling af digitaliseringens risici, muligheder og betydning for unge, ungdomsarbejde og ungdomspolitik;

IV.   TILTAG

13.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET

—

at samarbejde med støtte fra Kommissionen og bruge de arbejdsmetoder, der er nærmere angivet i denne resolution

—

at fortsætte med at fremme aktiv inddragelse af ungdomsministerier i udformningen af national politik knyttet til Europa 2020-strategien og det europæiske semester og følge op på Rådets konklusioner om maksimal udnyttelse af ungdomspolitikkens potentiale i håndteringen af målene for Europa 2020-strategien

—

at tage behørigt hensyn til de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2010-2018 og til denne arbejdsplan, når de udvikler politik på nationalt og regionalt plan, hvis det er relevant

—

at informere relevante myndigheder, unge og ungdomsorganisationer om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af EU-arbejdsplanen for ungdom, for at sikre, at aktiviteterne er relevante og synlige;

14.

OPFORDRER RÅDETS FORMANDSKABER TIL:

—

på baggrund af resultaterne fra midtvejsevalueringen af EU-ungdomsstrategien at overveje en passende opfølgning

—

i forbindelse med formandskabstrioen at tage hensyn til EU-arbejdsplanens prioriterede emner ved udarbejdelsen af deres program

—

at orientere Rådets Ungdomsgruppe om det arbejde, som andre forberedende organer i Rådet har udført, og som har direkte eller indirekte indvirkning på unge eller ungdomspolitik

—

i forbindelse med formandskabstrioen at tage hensyn til udestående elementer af den tidligere arbejdsplan (2014-2015)

—

at overveje at foreslå en ny arbejdsplan ved udgangen af de 36 måneder, som den nuværende resolution dækker, på grundlag af vurderingen og evalueringen i punkt 11

—

at give medlemsstater og interesserede parter på ungdomsområdet mulighed for at drøfte fremtiden for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet efter 2018

—

at foreslå generaldirektørerne for ungdomsspørgsmål, at de på deres almindelige uformelle møde drøfter og undersøger de resultater, der er opnået med arbejdsplanen, at de arrangerer ekstraordinære fælles tværsektorielle møder mellem generaldirektørerne, når det er relevant, at de formidler resultaterne til en bredere kreds, og at de bidrager til vurdering af gennemførelsen af EU-arbejdsplanen for ungdom;

15.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

—

at støtte kapacitetsopbygning for ungdomsarbejdere og i ungdomsarbejdet gennem gennemførelsen af Erasmus+-programmet som et af de centrale elementer i udviklingen af godt ungdomsarbejde i Europa

—

at støtte og samarbejde med medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af denne arbejdsplan, navnlig de tiltag, der er angivet i bilaget

—

at informere medlemsstaterne om igangværende eller planlagte initiativer og undersøgelser inden for EU's ungdomspolitik og på andre relevante politikområder, som har indvirkning på de unge, og om udviklingen med hensyn hertil i Kommissionen

—

på regelmæssig basis at høre og informere interesserede parter på europæisk plan, herunder civilsamfundet og ungdomsrepræsentanter, om fremskridtene med arbejdsplanen for at sikre, at aktiviteterne er relevante og synlige

—

at opmuntre til bedre opsøgende arbejde og synergi inden for EU-programmerne samt samarbejde med andre internationale organisationer som f.eks. Europarådet;

16.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG I FULD OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET:

—

at fortsætte det tætte samarbejde på ekspertniveau i overensstemmelse med bilag I og II til denne resolution

—

at tage hensyn til prioriteterne i denne arbejdsplan i forberedelserne til det årlige arbejdsprogram for Erasmus+ på ungdomsområdet, blandt andet vedrørende de generelle mål for det årlige arbejdsprogram for Erasmus+, partnerskabsaftalen med Europarådet og »Youth Wiki«

—

at opfordre andre sektorer til at tage hensyn til ungdomsdimensionen i forbindelse med udformning, gennemførelse og evaluering af politikker og tiltag på andre politikområder, idet det navnlig sikres, at ungdomsdimensionen medtages på et tidligt tidspunkt og effektivt i politikudviklingsprocessen

—

at fremme bedre anerkendelse af ungdomspolitikkens bidrag til de overordnede mål i de europæiske politikker vedrørende unge under hensyntagen til de positive virkninger på aktivt medborgerskab, beskæftigelse, social inklusion, kultur og innovation, uddannelse samt sundhed og trivsel.

(1)  KOM(2015) 185 endelig.

(2)  Dok. 13635/15.

BILAG I

Tiltag, instrumenter og frister på grundlag af de prioriterede emner

Tiltag på grundlag af de prioriterede emner

Arbejdsmetode/Instrument

Output og måldato

Ref.:

 

Prioritet A:

Øget social inklusion af alle unge under hensyn til de grundlæggende europæiske værdier

Rådet og forberedende organer

Ungdomssektorens rolle i forbindelse med forebyggelse af voldelig radikalisering

Første halvår 2016

(evt.) Drøftelse i Rådet

A1

Viden og evidensbaseret politikudformning

Kommissionens undersøgelse af kvalitetssystemer og rammer inden for ungdomsarbejde i Den Europæiske Union

Andet halvår 2016:

Håndbog for gennemførelsen

A2

Struktureret dialog/Rådet og forberedende organer

Unges fundamentale livsfærdigheder og kompetencer i et forskelligartet, sammenkoblet og inklusivt Europa til aktiv deltagelse i samfund og arbejdsliv.

Første halvår 2017

(evt.) Rådets resolution

A3

Prioritet B:

Mere deltagelse fra alle unge i det demokratiske liv og samfundslivet i Europa

Ekspertgruppe

Fastsættelse af det specifikke bidrag, som ungdomsarbejde og ikkeformel og uformel læring yder til fremme af aktivt medborgerskab og unges deltagelse i mangfoldige og tolerante samfund og forebyggelse af marginalisering, radikalisering, der potentielt fører til voldelig adfærd.

Første halvår 2017

—

Rapport

—

(evt.) Rådets konklusioner

B1

Viden og evidensbaseret politikudformning

Kommissionens undersøgelse af virkningen af tværnationalt frivilligt arbejde gennem den europæiske volontørtjeneste

Første halvår 2017:

—

Rapport

—

(evt.) Rådets konklusioner på grundlag af undersøgelsen

B2

Seminar for politiske beslutningstagere på området unge og sport

Demokrati, unge og sport — tværsektorielle tilgange for unges aktive deltagelse og engagement i samfundslivet og demokratiet gennem sport.

Andet halvår 2017

Rapport fra seminaret om bedste praksis og henstillinger om, hvordan tværsektorielle tilgange mellem unge og sort kan fremme demokratiske værdier og samfundsengagement blandt unge.

B3

Prioritet C:

Nemmere overgang fra ungdomsliv til voksenliv, navnlig i forbindelse med integrationen på arbejdsmarkedet

Peerlæring blandt medlemsstater og Kommissionen/generaldirektører

Ungdomsarbejde som et anerkendt redskab med merværdi for tværsektorielt samarbejde til støtte for unges overgang til voksenliv og arbejdslivet.

Andet halvår af 2017

Rapport om bedste praksis og henstillinger vedrørende ungdomsarbejde som et anerkendt redskab med merværdi for tværsektorielt samarbejde til støtte for unges overgang til voksenliv og arbejdslivet.

C1

Viden og evidensbaseret politikudformning

Kommissionens undersøgelse af ungdomsarbejde og unges iværksættervirksomhed

Andet halvår 2017

—

Rapport

—

(evt.) Rådets konklusioner på grundlag af undersøgelsen

C2

Prioritet D:

Støtte til unges sundhed og trivsel, herunder mentale sundhed

Rådet og forberedende organer

Tværsektorielt samarbejde om deltagelse for at fremme unges sundhed og trivsel i overgangen til voksenlivet, navnlig for unge med mentale sundhedsproblemer (1), ofte i forbindelse med deres overgang til voksenlivet. Fokus på deres mulige bidrag til samfundet i stedet for på deres problemer.

a)    Første halvår 2016

(evt.) Rådets konklusioner

D1

b)    Andet halvår 2017

Tværsektoriel peerlæring blandt medlemsstaterne

D2

Prioritet E:

Bidrag til at tackle den digitale tidsalders udfordringer og muligheder for så vidt angår ungdomspolitik, ungdomsarbejde og unge

Rådet og forberedende organer

Nye tilgange i ungdomsarbejdet for at maksimere udviklingen af unges potentiale og talent og deres inddragelse i samfundet.

Nye moderne og tiltalende former for ungdomsarbejde, herunder online ungdomsarbejdspraksis, vil blive fremhævet for at afspejle de nye tendenser i unges liv og maksimering af opsøgende ungdomsarbejde for at inddrage flere unge i aktiviteter.

Andet halvår 2016

(evt.) Rådets konklusioner

E1

Peerlæring

Ny praksis i ungdomsarbejdet og gøre ungdomsarbejdet mere tiltalende for unge.

Første halvår 2017

Rapport om nuværende praksis, der afspejler tendenser og henstillinger om gennemførelsen i daglig ungdomsarbejdspraksis

E2

Ekspertgruppe

Digitaliseringens risici, muligheder og betydning for unge, ungdomsarbejde og ungdomspolitik

Andet halvår 2017

Rapport fra ekspertgruppen.

E3

Viden og evidensbaseret politikudformning

Kommissionens undersøgelse af virkningen af internettet og sociale medier for unges deltagelse og ungdomsarbejde

Første halvår 2018

Rapport

E4

Rådet og forberedende organer

Udvikling af innovative metoder i ungdomsarbejdet, herunder digitale redskaber, for bedre at imødekomme unges behov og forventninger på en mere effektiv, intelligent og relevant måde og fremme tværsektorielt samarbejde.

Første halvår 2018

(evt.) Rådets konklusioner på grundlag bl.a. af tiltag E3 og E4 ovenfor.

E5

Prioritet F:

Bidrag til at reagere på de muligheder og udfordringer, som det stigende antal unge migranter og flygtninge i Den Europæiske Union skaber

Ekspertgruppe

Definition af de specifikke bidrag fra ungdomsarbejde samt ikkeformel og uformel læring til at reagere på de muligheder og udfordringer, som det stigende antal unge migranter og flygtninge i Den Europæiske Union skaber

Andet halvår 2018

—

Rapport

—

(evt.) Rådets konklusioner på grundlag af rapporten

F1


Andet

 

Tema

Instrument/tiltag

Output og måldato

 

EU's ungdomsstrategi

Peerlæring

a.

Kommissionens forslag til en fleksibel ramme

Første halvår 2016

Formalisering af fleksibel ramme for peerlæringsaktiviteter

O1

Viden og evidensbaseret politikudformning

b.

Midtvejsevaluering af EU's ungdomsstrategi og henstilling om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union

Andet halvår 2016

(evt.) Rådets konklusioner på grundlag af evalueringen, herunder evaluering af Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union

O2

c.

EU's ungdomsstrategi

Første halvår 2018:

Fælles EU-ungdomsrapport

O3

Erasmus+

Viden og evidensbaseret politikudformning

Midtvejsevaluering af Erasmus+ og programmerne forud for Erasmus+

Første halvår 2018:

Reaktion på evalueringen i samarbejde med de relevante sektorer (uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom, sport)

O4

(1)  Der omfatter alvorlige og almindelige psykiatriske problemer, psykologiske lidelser og (midlertidig) psykologisk dysfunktion i perioder med voldsomme udfordringer eller kriser i livet.

BILAG II

Principper for medlemskab af og arbejdsmåden for ekspertgrupper, som medlemsstaterne og Kommissionen etablerer som led i EU-arbejdsplanen for ungdom (1. januar 2016-31. december 2018)

Medlemskab:

—

Medlemsstaternes deltagelse i arbejdsgrupperne sker på frivillig basis, og de kan til enhver tid tilslutte sig dem.

—

Medlemsstater, der er interesseret i at deltage i gruppernes arbejde, udnævner eksperter som medlemmer af de respektive grupper. Medlemsstaterne sørger for, at disse eksperter har relevant erfaring inden for det pågældende område på nationalt plan. De udnævnte eksperter sikrer effektiv kommunikation med de kompetente nationale myndigheder. Kommissionen koordinerer procedurerne for udnævnelse af eksperter.

—

Hver ekspertgruppe kan beslutte at invitere andre deltagere: uafhængige eksperter, repræsentanter for ungdomsorganisationer, ungdomsforskere og andre interessenter samt repræsentanter for tredjelande. Hver ekspertgruppe kan foreslå at tilføje andre deltagere for hele arbejdsperioden, forudsat at deres medlemsskab godkendes enstemmigt af ekspertgruppen.

Mandat

Ekspertgruppens mandat foreslås af Kommissionen i overensstemmelse med punkt 12 i arbejdsplanen og tilpasses i lyset af de bemærkninger, som Rådets Ungdomsgruppe fremsætter.

Arbejdsprocedurer

—

Ekspertgrupperne koncentrerer sig om at levere et lille antal konkrete og brugbare resultater vedrørende det ønskede emne.

—

Med henblik på gennemførelse af denne arbejdsplan er det de enkelte ekspertgruppers ansvar at udnævne en eller flere formænd på det første ekspertgruppemøde efter vedtagelsen af arbejdsplanen. Formændene vælges på en åben og gennemsigtig måde, som koordineres af Kommissionen, der fungerer som ekspertgruppernes sekretariat. Hver ekspertgruppe udarbejder et arbejdsskema i henhold til denne arbejdsplan.

—

Kommissionen yder ekspertise samt logistisk støtte til gruppernes arbejde. Den bistår så vidt muligt grupperne på anden relevant vis (herunder med undersøgelser vedrørende deres arbejdsområde).

Rapportering og information

Formændene for ekspertgrupperne aflægger rapport til Ungdomsgruppen om, hvordan arbejdet skrider frem, og om de opnåede resultater. Såfremt det er relevant, rådgiver Rådets Ungdomsgruppe ekspertgrupperne yderligere, så man opnår det ønskede resultat og overholder den ønskede tidsplan. Generaldirektørerne holdes orienteret om de opnåede resultater.

Alle gruppernes mødedagsordener og mødereferater gøres tilgængelige for samtlige medlemsstater uanset omfanget af deres deltagelse på et givet område. Gruppernes resultater offentliggøres.