Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen: http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html.

Regulativ nr. 19 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af tågeforlygter til motordrevne køretøjer

omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 6 til ændringsserie 04 — ikrafttrædelsesdato: 9. oktober 2014

INDHOLD

Indledning

Anvendelsesområde

Definitioner

Ansøgning om godkendelse

Mærkning

Godkendelse

Almindelige forskrifter

Belysningsstyrke

Farve

Bestemmelse af gener (blænding)

Ændringer af en type parkeringslygte og udvidelse af godkendelse

10.

Produktionens overensstemmelse

11.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

12.

Endeligt ophør af produktionen

13.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder

14.

Overgangsbestemmelser

BILAG

Meddelelsesformular

Tolerancekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse

Eksempler på udformning af godkendelsesmærker til tågeforlygter i klasse B og klasse F3

Måleskærmsgeometri og målegitter

Prøvning for fotometrisk ydelsesstabilitet ved tågeforlygter i brug (prøvning af komplette tågeforlygter)

Forskrifter for tågeforlygter med lygteglas af plast — prøvning af lygteglas eller materialeprøver samt af komplette lygter

Mindstekrav for metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse

Mindstekrav til prøveudtagning ved en inspektør

Definition og skarphed af afskæringslinjen samt indstillingsprocedure ved hjælp af denne afskæringslinje for tågeforlygter i klasse F3

10.

Overblik over driftsperioder vedrørende prøvning af stabiliteten af de fotometriske ydelser

11.

Referencecentrum

12.

Forskrifter ved anvendelse af LED-modul(er) eller lysgeneratorer

INDLEDNING

Dette regulativ (1) finder anvendelse på tågeforlygter, som er bestemt til motordrevne køretøjer og kan være forsynet med lygteglas af glas eller plast. Det omfatter to forskellige klasser.

Bestemmelserne vedrørende den originale tågeforlygte, som siden ikrafttrædelsen har været klasse »B«, er blevet ajourført til at omfatte vinkelkoordinatsystemet og ændrede værdier i den relevante fotometriske tabel. For denne klasse tillades kun de lyskilder, som er angivet i regulativ nr. 37.

Klassen »F3« er konstrueret til øget fotometrisk ydelse. Bl.a. er strålebredden og minimumslysstyrkerne under linjen H-H (punkt 6.4.3) blevet øget, og der er indført regulering af maksimumslysstyrken i forgrunden. Over linjen H-H er strølysets omfang mindsket for at forbedre sigtbarheden. Desuden kan denne klasse have adaptiv aftegning af lyset, hvor ydelsen tilpasses sigtbarhedsforholdene.

Indførelsen af klassen »F3« medfører ændringer af forskrifterne, således at disse svarer til forskrifterne for forlygter:

a)	De fotometriske værdier er angivet som lysstyrker ved hjælp af vinkelkoordinatsystemet.

b)	Lyskilder kan udvælges efter bestemmelserne i regulativ nr. 37 (glødelampelyskilder) og regulativ nr. 99 (gasudladningslyskilder). Lysdiodemoduler (LED) og fordelte lyssystemer (DLS) kan også anvendes.

Afskærings- og gradiensdefinitioner.

De fotometriske forskrifter tillader brug af asymmetrisk fordeling af lysbundtet.

ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ finder anvendelse på tågeforlygter til køretøjer i klasse L3, L4, L5, L7, M, N, O, og T (2).

1. DEFINITIONER

I dette regulativ gælder følgende definitioner:

1.1.	De definitioner i regulativ nr. 48 og de ændringsserier dertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen, gælder også for dette regulativ

1.2.	»lygteglas«: tågeforlygtens (enhedens) yderste del, som afgiver lys gennem den lysende overflade

1.3.	»coating«: et eller flere produkter, som er påført i et eller flere lag på ydersiden af lygteglasset

1.4.

»forskellige typer tågeforlygter«: tågeforlygter, som afviger på væsentlige punkter som:

1.4.1.

fabriks- eller varemærke

1.4.2.

forskellige klasser (B eller F3) angivet ved bestemte fotometriske bestemmelser:

1.4.3.

det optiske systems kendetegn; (grundlæggende optiske opbygning, lyskildetype/kategori, LED-modul, DLS osv.)

1.4.4.

tilstedeværelse eller udeladelse af komponenter, der kan ændre de optiske egenskaber ved refleksion, refraktion, absorption og/eller deformation under anvendelsen og en eventuel variabel lysstyrkeregulering

1.4.5.

de(n) anvendte glødelampe(r)s klasse, som opført i regulativ nr. 37, regulativ nr. 99 og/eller den identifikationskode, som er specifik for et eventuelt LED-modul eller en eventuel lysgenerator

1.4.6.

en anordning beregnet til montering i køretøjets venstre side og den tilsvarende anordning beregnet til montering i dets højre side anses dog for at være den samme type

1.5.	»farven af det lys, som anordningen afgiver«: definitionerne på farven af det afgivne lys i regulativ nr. 48 og de ændringer dertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, finder anvendelse i dette regulativ.

1.6.	Henvisninger i dette regulativ til standardlyskilder (étalon) og til regulativ nr. 37 og nr. 99 læses som henvisninger til regulativ nr. 37 og 99 og de ændringsserier dertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen.

2. ANSØGNING OM GODKENDELSE

2.1.

Ansøgning om godkendelse skal indgives af indehaveren af fabriks- eller varemærket eller af dennes behørigt bemyndigede repræsentant.

2.2.

Ansøgningen for hver type tågeforlygte skal ledsages af:

2.2.1.

tegninger i tre eksemplarer, som er tilstrækkeligt detaljerede til, at typen kan identificeres, og som viser tågeforlygten set forfra med de relevante detaljer om eventuelle optiske komponenter, samt tværsnit; på tegningerne skal være angivet det areal, som er afsat til godkendelsesmærket

2.2.1.1.

hvis tågeforlygten er udstyret med justerbar reflektor: en angivelse af monteringsposition(er) for tågeforlygten i forhold til jorden og køretøjets midterplan i længderetningen, såfremt tågeforlygten kun er beregnet til brug i den (de) position(er)

2.2.2.

med henblik på afprøvning af det plastmateriale, som lygteglasset er fremstillet af:

2.2.2.1.

tretten lygteglas

2.2.2.1.1.

seks af disse lygteglas kan erstattes af seks materialeprøver, som måler mindst 60 × 80 mm og har flad eller konveks ydre overflade og i midten et omtrent fladt areal (krumningsradius mindst 300 mm), som måler mindst 15 × 15 mm

2.2.2.1.2.

hvert sådant lygteglas eller materialeprøve skal være fremstillet efter den metode, som skal anvendes til massefabrikation

2.2.2.1.3.

en reflektor, hvorpå lygteglassene kan monteres i henhold til fabrikantens anvisninger.

2.2.3.

De materialer, som lygteglas og eventuel coating består af, skal være ledsaget af prøvningsrapporten over egenskaberne af de pågældende materialer og coatinger, såfremt de i forvejen er afprøvet.

2.3.

For tågeforlygter i klasse B:

2.3.1.

en kortfattet teknisk specifikation, herunder glødelampekategori anvendt som angivet i regulativ 37 og ændringsserierne dertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen, også selv om glødelampen ikke kan udskiftes

2.3.2.

To prøveeksemplarer af hver type tågeforlygte, en beregnet til montering i venstre side af køretøjet og en beregnet til montering i højre side af køretøjet.

2.4.

For tågeforlygter i klasse F3:

2.4.1.

en kortfattet teknisk specifikation, herunder kategorien af de anvendte lyskilder; denne (disse) kategori(er) af lyskilder skal være angivet i regulativ nr. 37 og regulativ nr. 99 og ændringsserierne dertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen, også selv om lyskilden ikke kan udskiftes

2.4.2.

for LED-modul(er) eller en lysgenerator angives den specifikke identifikationskode. Tegningen skal være så detaljeret, at typen kan identificeres, og skal angive placeringen af den specifikke identifikationskode og ansøgerens varemærke

2.4.3.

forkoblingens og/eller lysstyringsanlæggets fabrikat og type specificeres, hvis sådanne forefindes:

2.4.3.1.

for adaptive tågeforlygter, en kortfattet beskrivelse af den variable lysstyrkeregulering.

2.4.3.2.

hvis der anvendes en lyskilderegulering, som ikke er en del af anordningen, spænding(er) med tolerancer eller hele spændingsområdet over polerne for den pågældende lyskilderegulering.

2.4.4.

Hvis tågeforlygten er monteret med LED-modul(er) eller et fordelt lyssystem (DLS), skal der gives en kort teknisk specifikation. Denne skal omfatte det af fabrikanten tildelte identifikationsnummer, en tegning med målene og de vigtigste elektriske og fotometriske værdier, en angivelse af, hvorvidt lyskilden opfylder kravene til UV-stråling i punkt 4.6 i bilag 12 til dette regulativ, en officiel prøvningsrapport vedrørende punkt 5.8 i dette regulativ og den objektive lysstrøm.

2.4.5.

Hvis der anvendes et fordelt lyssystem, hvilke dele der er beregnet til levere tågeforlys fra systemet. Dertil kommer en kortfattet teknisk specifikation, fortegnelsen over lysleder(e) og relaterede optiske komponenter og oplysninger, der beskriver lysgeneratoren/lysgeneratorerne så detaljeret, at typen kan identificeres. Oplysningerne skal omfatte det identifikationsnummer, som fabrikanten af lysgeneratoren har tildelt, en tegning med målene og de vigtigste elektriske og fotometriske værdier og en officiel prøvningsrapport vedrørende punkt 5.8 i dette regulativ.

2.4.6.

Såfremt der er anvendt en gasudladningslyskilde:

2.4.6.1.

og ballasten ikke er integreret med lyskilden, en forkobling, som kan være helt eller delvis integreret i tågeforlygten.

2.4.6.2.

Med henblik på godkendelse af et fordelt lyssystem, der anvender en ikke udskiftelig gasudladningslyskilde, som ikke er godkendt i henhold til regulativ nr. 99, to prøveeksemplarer af systemet med lysgenerator og én forkobling til hver anvendt type, såfremt dette er relevant.

2.4.7.

for LED-modul(er) eller et fordelt lyssystem, og hvis de relevante komponenter i tågeforlygten eller det fordelte lyssystem, som er lavet af plast, ikke er afskærmet mod UV-stråling fra (gasudladnings)lyskilder, f.eks. ved hjælp af UV-filtrerende glasfiltre:

En prøve af hvert af de relevante materialer. Prøven skal have en form, der svarer til den tågeforlygte eller det distribuerede lyssystem, som skal prøves. Hver materialeprøve skal have samme fremtræden og eventuel overfladebehandling, som påtænkes anvendt i den tågeforlygte, der søges godkendt.

2.4.8.

I tilfælde af godkendelse af en tågeforlygte i henhold til punkt 2.4.8 og/eller punkt 5.9, som indeholder lygteglas af plast og/eller har indre optiske dele, som er lavet af plast, som allerede er prøvet:

De materialer, der er anvendt til lygteglas, coating eller indvendige optiske dele, ledsages af prøvningsrapporten om materialeprøvning for UV-stråling.

2.4.9.

To prøver af hver type tågeforlygte, én beregnet til montering i venstre og én beregnet til montering i højre side af køretøjet, eller et tågeforlygtepar.

2.4.10.

En lyskilderegulering, hvis en sådan forefindes.

2.4.11.

En variabel lysstyrkeregulator eller en generator, der giver de samme signaler, hvis en sådan forefindes.

2.5.

Før typegodkendelse meddeles, kontrollerer den kompetente myndighed, at der findes tilfredsstillende ordninger til sikring af effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse.

3. MÆRKNING

3.1.

Prøveeksemplarer af tågeforlygtetyper eller fordelte lyssystemer, som forelægges til godkendelse, skal på tydelig, læselig og ikke sletbar måde være forsynet med

a)	ansøgerens fabriks- eller varemærke

b)	mærkning, der angiver tågeforlygtens klasse og, ved tågeforlygter i klasse F3:

c)	den særlige identifikationskode for eventuelle LED-moduler eller lysgeneratorer.

3.2.

På lygteglasset og på lygtehuset (3) skal de omfatte arealer af tilstrækkelig størrelse til godkendelsesmærket og til de i punkt 3 omhandlede tillægssymboler; disse arealer skal være vist på de i punkt 2.2.1 omhandlede tegninger.

3.3.

Godkendelsesmærkningen skal være anbragt på en indvendig eller udvendig del (gennemsigtig eller ej) af anordningen, som ikke må kunne fjernes fra den gennemsigtige del af den lysudsendende anordning. Hvis der er tale om et fordelt lyssystem med et ydre lygteglas indbygget i lyslederen, anses denne betingelse for at være overholdt, hvis godkendelsesmærkningen som minimum er placeret på lysgeneratoren og på lyslederen eller dennes beskyttelsesskærm. Under alle omstændigheder skal mærkningen være synlig, når anordningen er monteret på køretøjet, i det mindste når en bevægelig del som f.eks. kølerhjelmen, bagagerumsklappen eller en dør åbnes.

3.4.

For tågeforlygter i klasse F3:

3.4.1.

Hvis der er tale om et fordelt lyssystem, skal lysgeneratoren/lysgeneratorerne være forsynet med mærkning af den nominelle spænding og det nominelle wattforbrug, og såfremt den elektroniske reguleringsordning ikke indgår i anordningen, skal de desuden være forsynet med fabrikantens fabriks- eller varemærke samt identifikationsnummer.

3.4.2.

Hvis der er tale om lygter med LED-modul(er), skal lygten mærkes med den nominelle spænding, nominelt wattforbrug og den særlige identifikationskode for lyskildemodulet.

3.5.

Det/de LED-modul(er), der er indsendt sammen med godkendelsesansøgningen for lygten:

3.5.1.

skal være forsynet med ansøgerens fabriks- eller varemærke; dette skal være let læseligt og ikke sletbart

3.5.2.

skal være forsynet med modulets særlige identifikationskode; denne skal være let læselig og ikke sletbar.

Den særlige identifikationskode skal omfatte begyndelsesbogstaverne »MD« for »Modul«, efterfulgt af godkendelsesmærkningen uden den i punkt 4.2.1 foreskrevne cirkel; denne særlige identifikationskode skal vises i de i punkt 2.2.1 nævnte tegninger, og skal, hvis der anvendes flere ikke identiske LED-moduler, efterfølges af de yderligere symboler eller tegn. Godkendelsesmærket behøver ikke være det samme som på den lygte, hvor modulet anvendes, men begge mærker skal være fra samme ansøger

3.6.

Hvis der anvendes en lyskilderegulering, som ikke er en del af LED-modulet, skal den mærkes med dens særlige identifikationskode(r) samt nominelle indgangsspænding og wattforbrug.

4. GODKENDELSE

4.1. Generelt

4.1.1.

Er dette regulativs forskrifter opfyldt af alle de i henhold til punkt 2 ovenfor indleverede prøveeksemplarer af en type tågeforlygte, meddeles godkendelse.

4.1.2.

Når det er konstateret, at sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter opfylder forskrifterne i flere regulativer, kan der påføres ét enkelt internationalt godkendelsesmærke, forudsat at hver enkel af de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter opfylder de forskrifter, som finder anvendelse på den.

4.1.3.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (på nuværende tidspunkt 04) angiver den ændringsserie, som indeholder de seneste væsentlige tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelse af godkendelsen. Samme kontraherende part kan ikke tildele samme nummer til en anden tågeforlygtetype, som er omfattet af dette regulativ, bortset fra udvidelse af godkendelsen til en anordning, som afviger alene hvad angår farven af det udsendte lys.

4.1.4.

Meddelelse om godkendelse og meddelelse om udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller af endeligt ophør af produktionen af en type tågeforlygte i henhold til dette regulativ skal gives alle parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular, som er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ og indeholder angivelser svarende til punkt 2.2 i dette regulativ.

4.1.5.

Ud over det i punkt 3.1 foreskrevne mærke skal der påføres et godkendelsesmærke, svarende til beskrivelsen i punkt 4.2 og 4.3, på de i punkt 3.2 ovenfor omhandlede arealer på hver tågeforlygte, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt i henhold til dette regulativ.

4.2. Godkendelsesmærke

Godkendelsesmærket består af:

4.2.1.

et internationalt godkendelsesmærke, bestående af:

4.2.1.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (4), og

4.2.1.2.

det i punkt 4.1.3 foreskrevne godkendelsesnummer

4.2.2.

følgende tillægssymbol(er):

4.2.2.1.

på tågeforlygter, der opfylder dette regulativs forskrifter for

a)	klasse B — bogstavet »B«

b)	klasse F3 — symbolet »F3«

4.2.2.2.

på forlygter med lygteglas af plast, bogstavgruppen »PL«, som påføres nær de symboler, som foreskrives i punkt 4.2.2.1.

4.2.2.3.

I hvert tilfælde skal den pågældende arbejdsfunktion i henhold til punkt 1.1.1 i bilag 5 og de tilladte spændinger i henhold til punkt 1.1.2 i bilag 5 være fastlagt på godkendelsesattesterne og på de meddelelsesformularer, som fremsendes til de lande, som er kontraherende parter i overenskomsten og anvender dette regulativ.

I de pågældende tilfælde skal anordningerne være mærket som følger:

4.2.2.3.1.

På enheder, som opfylder forskrifterne i dette regulativ og er konstrueret således, at glødetråden for en funktion ikke tænder samtidig med nogen anden funktion, i hvilken den er gensidigt indbygget, anføres en skråstreg (/) efter symbolet i godkendelsesmærket for en sådan funktion.

4.2.2.3.2.

Hvis det kun er tågeforlygten og nærlyset, der ikke tænder samtidig, placeres skråstregen derimod efter tågelygtens symbol, der enten er anført separat eller i slutningen af en kombination af symboler.

4.2.2.3.3.

På enheder, som opfylder forskrifterne i bilag 5 til dette regulativ alene, når de tilføres 6 V eller 12 V spænding, skal der nær glødelampeholderen være anført tallet 24, overstreget med et skævvinklet kryds (x).

4.2.2.4.

I hinanden indbygget nærlys og tågeforlyge accepteres, hvis der sker under overholdelse af forskrifterne i regulativ nr. 48.

4.2.2.5.

Tågeforlygter i klasse F3 med asymmetrisk lysfordeling, som ikke må monteres vilkårligt på køretøjets højre eller venstre side, skal være forsynet med en pil, der peger mod køretøjets yderside.

4.2.2.6.

De to cifre (på nuværende tidspunkt 04) i godkendelsesnummeret, som angiver den ændringsserie, som indeholder de seneste større tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen, kan være angivet nær ovenstående tillægssymboler.

4.2.2.7.

De i punkt 4.2.1 og 4.2.2 ovenfor omhandlede mærker og symboler skal være let læselige og ikke sletbare, også når tågeforlygten er monteret i køretøjet.

4.3. Godkendelsesmærkets udformning

4.3.1. Uafhængige lygter

Et eksempel på godkendelsesmærkets udformning med ovennævnte tillægssymboler findes i bilag 3 i dette regulativ.

4.3.2. Sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter

4.3.2.1.

Når sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter er fundet i overensstemmelse med forskrifterne i flere regulativer, kan der påføres ét enkelt internationalt godkendelsesmærke, bestående af en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt typegodkendelsen, samt et godkendelsesnummer. Dette godkendelsesmærke kan være placeret et vilkårligt sted på de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, forudsat at:

4.3.2.1.1.

det er synligt, efter at lygterne er monteret

4.3.2.1.2.

ingen del af de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter kan fjernes, uden at godkendelsesmærket samtidig fjernes.

4.3.2.2.

Identifikationssymbolet skal for hver lygte svarende til hvert regulativ, i henhold til hvilket der er meddelt godkendelse, sammen med den tilsvarende ændringsserie, som indeholder de seneste større tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen og, om nødvendigt, den foreskrevne pil, være påført:

4.3.2.2.1.

enten på den pågældende lysemitterende overflade

4.3.2.2.2.

eller, hvis der er tale om sammenbyggede lygter, på en sådan måde, at hver enkel lygte i de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter klart kan identificeres.

4.3.2.3.

Komponenterne i et enkelt godkendelsesmærke må ikke være mindre end den mindstestørrelse, som for det mindste af de enkelte mærker foreskrives i det regulativ, i henhold til hvilket godkendelsen er udstedt.

4.3.2.4.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. Samme kontraherende part kan ikke tildele samme nummer til andre typer af sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, som omfattes af dette regulativ.

4.3.2.5.

I figur 3 i bilag 3 til dette regulativ findes eksempler på sammensætning af godkendelsesmærker for sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter med alle ovennævnte tillægssymboler.

4.3.3. For lygter, hvis lygteglas anvendes til forskellige tågeforlygtetyper, og som kan være indbygget i hinanden eller sammenbygget med andre lygter, gælder bestemmelserne i punkt 4.3.2.

4.3.3.1. Når samme lygteglas anvendes til forskellige lygtetyper, kan dette endvidere være påført de forskellige godkendelsesmærker vedrørende de forskellige typer tågeforlygter eller lygteenheder, forudsat at tågeforlygtens hus, uanset at det ikke kan adskilles fra lygteglasset, desuden omfatter det i punkt 3.2 beskrevne areal og er påført godkendelsesmærker for de faktiske funktioner.

Anvendes samme lygtehus til forskellige tågeforlygtetyper, kan de forskellige godkendelsesmærker være påført på dette.

4.3.3.2. I bilag 3, figur 4, i dette regulativ er givet eksempler på godkendelsesmærkets sammensætning i forbindelse med ovennævnte tilfælde.

5. ALMINDELIGE FORSKRIFTER

5.1. Ethvert prøveeksemplar af en tågeforlygte forelagt i henhold til punkt 2.2 skal være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6 og 7 i dette regulativ.

5.2. Tågeforlygter skal være konstrueret og fremstillet således, at de ved normal brug og til trods for de rystelser, de derved kan blive udsat for, forbliver funktionssikre og bevarer de i dette regulativ foreskrevne egenskaber. Lygteglassets placering og position skal være tydeligt angivet, og lygteglasset og reflektoren skal være fastgjort på en sådan måde, at de ikke kan dreje rundt under brugen. Overensstemmelsen med forskrifterne i dette punkt efterprøves ved visuel inspektion og, om nødvendigt, ved en prøvemontering.

5.2.1. Tågeforlygter skal være udstyret med en anordning, som bevirker, at de kan justeres således på køretøjerne, at de opfylder de forskrifter, som finder anvendelse på dem. Dog behøver en sådan anordning ikke være monteret på lygteenheder, i hvilke reflektor og lygteglas ikke kan skilles fra hinanden, forudsat at anvendelse af sådanne lygteenheder begrænses til køretøjer, på hvilke justering af tågeforlygterne kan finde sted på anden måde. Når en tågeforlygte og en anden forlygte hver har egen lyskilde og er samlet til en sammensat enhed, skal justeranordningen give mulighed for justering af hvert optisk system for sig.

5.2.2. Disse bestemmelserne gælder ikke forlygteenheder med udelelig reflektor. For en sådan type enhed finder forskrifterne i punkt 6.3.4 eller 6.4.3 (afhængigt af tilfældet) i dette regulativ anvendelse.

5.3. Der skal udføres supplerende prøvning efter forskrifterne i bilag 5, således at det sikres, at de fotometriske ydelser ikke ændres for meget under brug.

5.4. Hvis tågeforlygtens lygteglas er af plast, skal afprøvning ske efter forskrifterne i bilag 6.

5.5. Hvis der anvendes udskiftelige lyskilder:

a)	lyskildens fatning skal opfylde forskrifterne i IEC-publikation nr. 60061. Databladet vedrørende fatningen for den anvendte lyskildekategori finder anvendelse

b)	det skal være let at isætte lyskilden i tågeforlygten

c)	anordningen skal være konstrueret således, at lyskilden/lyskilderne kun kan placeres i den korrekte position.

5.6. Hvis der er tale om klasse B, skal tågeforlygten være udstyret med én glødelampe, som er godkendt i henhold til regulativ nr. 37, også selv om glødelampen ikke kan udskiftes. Enhver glødelampe i henhold til regulativ nr. 37 kan anvendes, forudsat:

a)	dens objektive lysstrøm ikke overstiger 2 000 lumen, og

b)	der ikke er angivet nogen anvendelsesbegrænsninger i regulativ nr. 37 og de ændringsserier hertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse.

5.6.1. Selv om denne glødelampe ikke kan udskiftes, skal den opfylde forskrifterne i punkt 5.6.

5.7. Hvis der tale om klasse F3, uanset om lyskilderne kan udskiftes eller ikke, skal der være tale om:

5.7.1.

én eller flere lyskilder, som er godkendt i henhold til:

5.7.1.1.

regulativ nr. 37 og de ændringsserier hertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, forudsat der ikke er nogen begrænsninger for deres anvendelse

5.7.1.2.

eller regulativ nr. 99 og de ændringsserier hertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse

5.7.2.

og/eller et eller flere LED-moduler, som er omfattet af forskrifterne i bilag 12 til dette regulativ; opfyldelsen af forskrifterne skal efterprøves.

5.7.3.

og/eller lysgeneratorer, som er omfattet af forskrifterne i bilag 12 til dette regulativ. Opfyldelsen af forskrifterne skal efterprøves.

5.8. Hvis der er tale om et lyskildemodul eller en lysgenerator, kontrolleres følgende:

5.8.1.

LED-modulet eller lysgeneratoren skal være konstrueret således, at de kun kan placeres i den korrekte position.

5.8.2.

Der må ikke kunne byttes om på eventuelle ikke identiske lyskildemoduler i det samme lygtehus.

5.8.3.

Der må ikke kunne manipuleres med lyskildemodulet eller lysgeneratoren.

5.9. Hvis der er tale om tågeforlygter med lyskilder med en samlet objektiv lysstrøm på over 2 000 lumen, skal der henvises til punkt 10 i meddelelsesformularen i bilag 1.

5.10. Hvis tågeforlygtens lygteglas er af plast, skal afprøvning ske efter forskrifterne i bilag 6.

5.10.1. UV-bestandigheden af lystransmitterende komponenter af plast, som er placeret inden i tågeforlygten, prøves i overensstemmelse med punkt 2.7 i bilag 6.

5.10.2. Prøvningen i punkt 5.10.1 er ikke påkrævet, hvis der anvendes lyskildetyper med lav UV-stråling, jf. regulativ nr. 99 eller bilag 12 til nærværende regulativ, eller hvis de relevante dele af lygten afskærmes mod UV-stråling, f.eks. med glasfiltre.

5.11. Tågeforlygten og dens forkoblingssystem eller lyskilderegulering må ikke frembringe udstrålede forstyrrelser eller ledningsforstyrrelser, der kan medføre, at køretøjets andre elektriske/elektroniske systemer ikke fungerer efter hensigten (5).

5.12. Tågepositionslygter, som er konstrueret til konstant drift med et tillægssystem til regulering af lysstyrken, eller som er gensidigt indbygget med en anden funktion, som bruger en fælles lyskilde, og som er konstrueret til konstant drift med et tillægssystem til regulering af lysstyrken, er tilladt.

5.13. Hvis der tale om klasse F3, skal afskæringens skarphed og linearitet prøves i henhold til forskrifterne i bilag 9.

6. BELYSNINGSSTYRKE

6.1. Tågeforlygten skal være konstrueret, så den giver en belysning med begrænset blænding.

6.2. Den lysstyrke, som tågeforlygten frembringer, måles på 25 m afstand ved hjælp af en fotocelle, hvis effektive arbejdsflade skal være indeholdt i et kvadrat med sidelængde 65 mm.

Punktet HV er midterpunktet i koordinatsystemet med en lodret polakse. Linjen h er den vandrette linje gennem HV (jf. dette regulativs bilag 4).

6.3. For tågeforlygter i klasse B:

6.3.1.

Der skal anvendes en farveløs standardglødelampe (étalon), som fastsat i regulativ nr. 37, af den af fabrikanten foreskrevne kategori, som kan leveres af fabrikanten eller ansøgeren.

6.3.1.1.

Under prøvningen af tågeforlygten skal strømforsyningen til denne glødelampe reguleres således, at man opnår den referencelysstrøm ved 13,2 V, som er angivet i det pågældende datablad af regulativ nr. 37.

6.3.1.2.

Under prøvning af en tågeforlygte, hvis glødelampe ikke kan udskiftes, reguleres spændingen ved tågeforlygtens klemmer til 13,2 V.

6.3.2.

Tågeforlygten anses for at opfylde kravene, hvis de fotometriske forskrifter opfyldes med mindst en standardglødelampe.

6.3.3.

Indstillingsskærmen til visuel justering (jf. bilag 4 til dette regulativ) placeres enten 10 m eller 25 m foran tågeforlygten.

6.3.3.1.

Lysbundtet skal på indstillingsskærmen, over en bredde på mindst 5,0° på hver side af linjen v, frembringe en symmetrisk og omtrent vandret afskæring, således at der kan foretages visuel justering.

6.3.3.2.

Tågeforlygten justeres, så afskæringen på indstillingsskærmen er placeret 1,15° under linjen h.

6.3.4.

Efter at være blevet justeret på denne måde skal tågeforlygten opfylde forskrifterne i punkt 6.3.5.

6.3.5.

Belysningsstyrken (jf. bilag 4, punkt 2.1) skal opfylde følgende forskrifter:

Angivne linjer eller områder	Lodret placering (*1)	Vandret placering (*1)	Lysstyrke	Opfyldelseskriterium
Linje 1	15°U til 60°U	0°	maks. 145 cd	Hele linjen
Område A	0° til 1,75°U	5°L-5°R	min. 85 cd	Hele området
Område B	0° til 3,5°U	26°L-26°R	maks. 570 cd	Hele området
Område C	3,5°U til 15° U	26°L-26°R	maks. 360 cd	Hele området
Område D	1,75°D til 3,5°D	12°L-12°R	min. 1 700 cd maks. 11 500 cd	Mindst et punkt på hver lodrette linje
Område E	1,75°D til 3,5°D	12°L-22°R samt 12°R-22°R	min. 810 cd maks. 11 500 cd	Mindst et punkt på hver lodrette linje

Lysstyrken måles enten i hvidt lys eller i selektivt gult lys, som foreskrevet af fabrikanten med hensyn til tågelygtens normale anvendelse.

Der tillades ikke variationer, der går ud over en tilfredsstillende sigtbarhed, hverken i område B eller C.

6.3.6.

I lysfordelingen, jf. tabellen i punkt 6.3.5, tillades enkelte smalle pletter eller striber inden for området over 15° med højst 230 cd, såfremt de ikke strækker sig ud over en konisk vinkel med en åbning på 2° eller en bredde på 1°. Hvis der forekommer flere pletter eller striber, skal de være adskilt af en vinkel på mindst 10°.

6.4. For tågeforlygter i klasse F3:

6.4.1. Afhængigt af lyskilden gælder følgende betingelser:

6.4.1.1. For så vidt angår udskiftelige lyskilder:

6.4.1.1.1.

Tågeforlygten skal opfylde forskrifterne i punkt 6.4.3 i dette regulativ med mindst et komplet sæt passende standardlamper (étalon), som kan leveres af fabrikanten eller ansøgeren.

Hvis der er tale om glødelamper, der drives direkte med spænding fra køretøjets strømsystem:

Tågeforlygten kontrolleres ved hjælp af farveløse standardglødelamper (étalon), jf. specifikationerne i regulativ nr. 37.

Under prøvningen af tågeforlygten skal strømforsyningen til glødelampen/glødelamperne reguleres således, at man opnår den referencelysstrøm ved 13,2 V, som er angivet i det pågældende datablad af regulativ nr. 37.

6.4.1.1.2.

Hvis der er tale om et system, der anvender lyskilderegulering, der er en del af lygten, tilføres den spænding, der er angivet af ansøgeren, ved lygtens indgangsklemme.

6.4.1.1.3.

Hvis der er tale om et system, der anvender lyskilderegulering, der ikke er en del af lygten, tilføres den spænding, der er angivet af ansøgeren, ved indgangsklemmerne på lyskildereguleringen. Ansøgeren skal til prøvningslaboratoriet levere den særlige lyskilderegulering, der er nødvendig for forsyning af lyskilden og de relevante funktioner. Angivelse af eventuel lyskilderegulering og/eller den spænding, der tilføres, herunder relevante tolerancer, noteres i meddelelsesformularen i bilag 1 til dette regulativ.

6.4.1.2. Hvis der er tale om en gasudladningslyskilde:

Der anvendes en standardlyskilde, jf. specifikationerne i regulativ nr. 99, som er blevet ældet i løbet af mindst 15 cyklusser efter forskrifterne i bilag 4, punkt 4, i regulativ nr. 99.

Under prøvningen af tågeforlygten reguleres spændingen ved forkoblingens klemmer eller ved lyskildens klemmer, hvis forkoblingen er integreret i lyskilden, til 13,2 V ved et 12 V-system eller til køretøjets spænding i overensstemmelse med ansøgerens angivelser med en tolerance på ± 0,1 V.

Gasudladningslyskildens objektive lysstrøm fra gasudladningslyskilden kan afvige fra den i regulativ nr. 99 angivne. Hvis dette er tilfældet, skal de målte lysstyrkeværdier korrigeres tilsvarende.

6.4.1.3. For så vidt angår ikke udskiftelige lyskilder:

Alle målinger på tågeforlygter, der er udstyret med ikke udskiftelige lyskilder, foretages ved 6,3 V, 13,2 V, 28,0 V eller andre køretøjspændinger i henhold til de af ansøgeren afgivne specifikationer. Prøvningslaboratoriet kan fra ansøgeren rekvirere den særlige strømforsyning, som er nødvendig til lyskilderne. Prøvespændingerne påføres ved lygtens indgangsklemmer.

6.4.1.4. For så vidt angår LED-moduler:

Alle målinger på tågeforlygter, der er udstyret med LED-module(r), foretages ved 6,3 V, 13,2 V, 28,0 V, medmindre andet er angivet i nærværende regulativ. LED-moduler, der drives af en elektronisk lyskilderegulering, måles med indgangsspænding som angivet af ansøgeren eller med en forsynings- og funktionsenhed, som erstatter denne styreanordning for fotometrisk prøvning. De relevante inputparametre (f.eks. arbejdscyklus, frekvens, impulsform, spidsspænding) skal specificeres og angives på meddelelsesformularen, punkt 10.6 i bilag 1 til dette regulativ.

6.4.1.5. Overensstemmelse med forskrifterne i punkt 5.8.1 efterprøves som minimum for værdierne i linje 3 og 4 i tabellen i punkt 6.4.3.

6.4.2. Betingelser for fotometrisk justering og måling:

6.4.2.1.

Indstillingsskærmen til visuel justering (jf. bilag 4, punkt 2.2) placeres enten 10 m eller 25 m foran tågeforlygten.

6.4.2.2.

Lysbundtet skal på indstillingsskærmen, over en bredde på mindst 5,0 grader på hver side af linjen v, frembringe en symmetrisk og omtrent vandret afskæring, således at der kan foretages visuel justering. Hvis den visuelle justering medfører problemer eller ikke-repetérbare indstillinger, anvendes den instrumentelle metode, som er specificeret i punkt 4 og 5 i bilag 9 anvendelse, til at måle afskæringens kvalitet.

6.4.2.3.

Tågeforlygten justeres, så afskæringen på skærmen er placeret 1° under linjen h i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2 i bilag 9.

6.4.3. Fotometriske forskrifter:

Efter at være blevet justeret på denne måde skal tågeforlygten opfylde de fotometriske krav i tabellen nedenfor (jf. også punkt 2.2 i bilag 4 til dette regulativ):

Angivne linjer eller områder	Lodret placering (*2) over h + under h –	Vandret placering (*2) til venstre for v: – til højre for v: +	Lysstyrke (i cd)	Opfyldelseskriterium
Punkt 1, 2 (*3)	+ 60°	± 45°	maks. 85	Alle punkter
Punkt 3, 4 (*3)	+ 40°	± 30°
Punkt 5, 6 (*3)	+ 30°	± 60°
Punkt 7, 10 (*3)	+ 20°	± 40°
Punkt 8, 9 (*3)	+ 20°	± 15°
Linje 1 (*3)	+ 8°	– 26° til +26°	maks. 130	Hele linjen
Linje 2 (*3)	+ 4°	– 26° til +26°	maks. 150	Hele linjen
Linje 3	+ 2°	– 26° til +26°	maks. 245	Hele linjen
Linje 4	+ 1°	– 26° til +26°	maks. 360	Hele linjen
Linje 5	0°	– 10° til +10°	maks. 485	Hele linjen
Linje 6 (*4)	– 2,5°	– 10° til +10°	2 700 min.	Hele linjen
Linje 7 (*4)	– 6,0°	– 10° til +10°	< 50 % af maks. på linje 6	Hele linjen
Line 8L og R (*4)	– 1,5° til – 3,5°	– 22° og +22°	1 110 min.	Et eller flere punkter
Line 9L og R (*4)	– 1,5° til – 4,5°	– 35° og +35°	450 min.	Et eller flere punkter
Område D (*4)	– 1,5° til – 3,5°	– 10° til +10°	maks. 12 000	Hele området

6.4.3.1.

Lysstyrken måles enten i hvidt lys eller i farvet lys, som foreskrevet af ansøgeren med hensyn til tågelygtens normale anvendelse. Der tillades ikke variationer i ensartetheden, der går ud over en tilfredsstillende sigtbarhed i området over linje 5 fra 10 grader mod venstre til 10 grader mod højre.

6.4.3.2.

På opfordring af ansøgeren kan to tågeforlygter, der udgør et lygtepar i overensstemmelse med punkt 4.2.2.5, prøves separat. I dette tilfælde finder de angivne forskrifter for linje 6, 7, 8, 9 og området D i tabellen i punkt 6.4.3 anvendelse på halvdelen af aflæsningsværdien for tågeforlygten i højre og venstre side. Hver af de to tågeforlygter skal imidlertid opfylde mindst 50 % af den påkrævede mindsteværdi for linje 6. Derudover behøver hver af de to tågeforlygter, der udgør et lygtepar i overensstemmelse med punkt 4.2.2.5, kun opfylde kravene i linje 6 og linje 7 fra 5° indad og 10° udad.

6.4.3.3.

Inden for feltet mellem linje 1-5 i figur 3 i bilag 4 bør lysbundtet i det væsentlige være ensartet. Der tillades ikke variationer i lysstyrken, der går ud over en tilfredsstillende sigtbarhed mellem linje 6, 7, 8 og 9.

6.4.3.4.

I lysfordelingen, jf. tabellen i punkt 6.4.3, tillades enkelte smalle pletter eller striber inden for området, som omfatter målepunkt 1-10 og linje 1, eller inden for området i linje 1 og 2 med højst 175 cd, såfremt de ikke strækker sig ud over en konisk vinkel med en åbning på 2° eller en bredde på 1°. Hvis der forekommer flere pletter eller striber, skal de være adskilt af en vinkel på mindst 10°.

6.4.3.5.

Hvis de angivne forskrifter for lysstyrke ikke er opfyldt, tillades genjustering af afskæringspositionen på indtil ± 0,5° lodret og/eller ± 2° vandret. I den ændrede stilling skal alle fotometriske forskrifter være opfyldt.

6.4.4. Andre fotometriske forskrifter

6.4.4.1. For tågeforlygter udstyret med gasudladningslyskilder, hvor forkoblingen ikke er integreret i lyskilden, skal en tågelygte, som har været ude af drift i mindst 30 minutter, opnå en lysstyrke på over 1 080 cd i målepunktet ved 0° vandret og 2°D lodret fire sekunder efter, at den aktiveres.

6.4.4.2. For at tilpasse til tæt tåge eller lignende forhold med nedsat sigtbarhed tillades automatisk variation af lysstyrken, forudsat

a)	at der er indbygget en aktiv elektronisk lyskilderegulering i tågeforlygtens funktionssystem

b)	at alle lysstyrker varieres forholdsmæssigt.

Ved overensstemmelseskontrol af systemet i henhold til bestemmelserne i punkt 6.4.1.1.3, anses det for acceptabelt, hvis lysstyrkerne ligger på mellem 60 % og 100 % af de værdier, der er angivet i tabellen i punkt 6.4.3.

6.4.4.2.1.

Der indsættes en bemærkning i meddelelsesformularen (bilag 1, punkt 10).

6.4.4.2.2.

Den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for typegodkendelse, skal efterprøve, at systemet sørger for automatiske tilpasninger, således at der opnås god vejbelysning uden gener for føreren eller andre trafikanter.

6.4.4.2.3.

De fotometriske målinger udføres i henhold til ansøgerens beskrivelse.

7. FARVE

Farven på det lys, som tågeforlygten udsender, skal enten være hvid eller selektivt gul efter ansøgerens valg. Lysets eventuelle selektive gule farve kan opnås ved hjælp af lyskildens farve, via lygteglasset eller på anden hensigtsmæssig måde.

7.1.

Tågeforlygtens kolorimetriske egenskaber måles ved de spændinger, som er angivet i punkt 6.3 og 6.4.

8. BESTEMMELSE AF GENER (BLÆNDING)

De gener, der forårsages af tågeforlygtens blænding, skal bestemmes (6).

9. ÆNDRINGER AF EN TYPE TÅGEFORLYGTE OG UDVIDELSE AF GODKENDELSE

9.1.

Enhver ændring af tågeforlygtetypen skal anmeldes til den typegodkendende myndighed, som har godkendt tågeforlygtetypen. Den pågældende myndighed kan da enten:

9.1.1.

skønne, at de foretagne ændringer næppe vil have mærkbar ugunstig virkning, og at tågeforlygten stadig opfylder forskrifterne

eller

9.1.2.

anmode om en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for prøvningerne.

9.2.

Meddelelse om godkendelse eller nægtelse af godkendelse skal sammen med detaljer om ændringerne foretages i henhold til fremgangsmåden beskrevet i punkt 4.1.4 ovenfor til de kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ.

9.3.

Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

10. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

10.1.

Tågeforlygter, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i punkt 6 og 7 i dette regulativ og i bilag 7.

10.2.

Til efterprøvning af, at forskrifterne i punkt 10.1 er opfyldt, skal foretages passende kontrol af produktionen.

10.3.

Indehaveren af godkendelsen skal især:

10.3.1.

sørge for, at der findes procedurer til effektiv kontrol af produkternes kvalitet

10.3.2.

råde over det nødvendige udstyr til kontrol af overensstemmelsen af hver godkendt type

10.3.3.

sørge for, at prøvningsdata registreres, og at de tilhørende dokumenter er til rådighed i et tidsrum, der fastsættes efter aftale med den administrative myndighed

10.3.4.

analysere resultaterne af hver type prøvning, så det kontrolleres og sikres, at produktets karakteristika er stabile inden for den normale variation i en industriproduktion

10.3.5.

sørge for, at der for hver produkttype mindst udføres de i dette regulativs bilag 7 foreskrevne prøvninger med de tolerancer, der er foreskrevet i bilag 2 til dette regulativ

10.3.6.

sørge for, at enhver prøveudtagning, der udviser tegn på manglende overensstemmelse ved den pågældende type prøvning, foranlediger udtagelse af endnu en prøve og gennemførelse af endnu en prøvning. Der skal træffes alle nødvendige foranstaltninger til genoprettelse af overensstemmelsen af den pågældende produktion.

10.4.

Den kompetente myndighed, som har meddelt typegodkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på hvert produktionsanlæg.

10.4.1.

Ved hver inspektion skal prøvningsoptegnelser og produktionsjournaler forelægges den besøgende inspektør.

10.4.2.

Inspektøren kan udtage stikprøver til prøvning i fabrikantens laboratorium. Det mindste stikprøveantal kan fastsættes under hensyntagen til resultaterne af fabrikantens egen kontrol.

10.4.3.

Såfremt kvalitetsniveauet synes at være utilfredsstillende, eller det synes nødvendigt at kontrollere validiteten af de prøvninger, der er udført i henhold til punkt 10.4.2, udtager inspektøren stikprøver til kontrol hos den tekniske tjeneste, der har foretaget typegodkendelsesprøvningerne, under anvendelse af kriterierne i bilag 7 til dette regulativ med de tolerancer, der er foreskrevet i bilag 2 til dette regulativ.

10.4.4.

Den kompetente myndighed kan udføre enhver prøvning, som foreskrives i dette regulativ. Sådan prøvning finder sted på stikprøver, uden at dette går ud over fabrikantens opfyldelse af sine leveringsforpligtelser, og i overensstemmelse med kriterierne i bilag 7 til dette regulativ med de tolerancer, der foreskrevet i bilag 2 til dette regulativ.

10.4.5.

Den kompetente myndighed skal tilstræbe en inspektionshyppighed på én gang hvert andet år. Dette er imidlertid op til den kompetente myndigheds skøn og dens tillid til de arrangementer, der skal sikre effektiv kontrol med produktionens overensstemmelse. Hvis der registreres negative resultater, sikrer den kompetente myndighed, at der tages alle nødvendige skridt til, at produktionens overensstemmelse snarest muligt genoprettes.

10.5.

Der ses bort fra tågeforlygter med åbenbare fejl.

11. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

11.1.

Godkendelser, som er meddelt for en type tågeforlygte i henhold til dette regulativ, kan inddrages, såfremt ovenstående krav ikke er opfyldt, eller såfremt en tågeforlygte, som bærer godkendelsesmærket, ikke er i overensstemmelse med den godkendte type.

11.2.

Hvis en kontraherende part, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

12. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændig indstiller produktionen af en type tågeforlygte, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har meddelt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular, som er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

13. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, meddeler til FN's sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophørt produktion, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.

14. OVERGANGSBESTEMMELSER

14.1.

Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 04 (9. december 2010) kan ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at udstede UNECE-typegodkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 04.

14.2.

Fra datoen for ikrafttrædelsen af supplement 2 til ændringsserie 04 skal kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelse for nye typer af tågeforlygter i klasse B. Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, skal imidlertid fortsat udstede godkendelser til tågeforlygter i klasse B på grundlag af ændringsserie 02, 03 og 04 til dette regulativ, forudsat at disse udskiftningstågeforlygter udelukkende er beregnet som udskiftningsenheder på ibrugtagne køretøjer.

14.3.

For så vidt angår de ændringer, der indføres ved ændringsserie 04 om fotometrisk prøvning ved referencelysstrøm ved ca. 13,2 volt, og for at give de tekniske tjenester mulighed for at opdatere deres prøvningsudstyr kan ingen kontraherende part, som anvender dette regulativ, indtil 60 måneder fra ikrafttrædelsesdatoen af ændringsserie 04 (9. december 2015) nægte at meddele godkendelse efter dette regulativ som ændret ved ændringsserie 04, såfremt der anvendes eksisterende udstyr med passende konvertering af værdier, som accepteres af den typegodkendende myndighed.

14.4.

Eksisterende godkendelser af tågeforlygter, som allerede er meddelt i henhold til tidligere ændringsserier til dette regulativ, forbliver gyldige uden nogen tidsgrænse.

14.5.

Fra 60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 03 til dette regulativ (11. juli 2013) skal kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele udvidelse af godkendelse for alle tågeforlygter i klasse B med undtagelse af tågeforlygter beregnet som udskiftningsenheder til montering på ibrugtagne køretøjer. Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, skal fortsat meddele udvidelser af godkendelse for alle tågeforlygter i klasse F3.

(1) Intet i dette regulativ er til hinder for, at en af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, forbyder kombination af en efter dette regulativ godkendt tågeforlygte, som har lygteglas af plast, med en mekanisk forlygterenser (med visker).

(2) Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.2, punkt 2.

(3) Kan lygteglasset ikke adskilles fra tågeforlygtens hus, er et areal på lygteglasset eller huset tilstrækkeligt.

(4) Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument TRANS/WP.29/78/Rev.2.

(5) Overensstemmelse med forskrifterne for elektromagnetisk kompatibilitet er relevant for køretøjstypen.

(*1) Koordinaterne er angivet i grader for et vinkelnet med lodret polakse.

(*2) Koordinaterne er angivet i grader for et vinkelnet med lodret polakse.

(*3) Jf. punkt 6.4.3.4.

(*4) Jf. punkt 6.4.3.2.

(6) Dette krav vil blive genstand for en anbefaling til støtte for myndighederne.

BILAG 3

EKSEMPLER PÅ UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER TIL TÅGEFORLYGTER I KLASSE B OG KLASSE F3

Figur 1

Anordningen med ovenstående godkendelsesmærke er en tågeforlygte i klasse »B« godkendt i Tyskland (E1) med godkendelsesnummer 221 i henhold til regulativ nr. 19.

Det tal, der er angivet tæt ved symbolet »B«, angiver, at godkendelsen er meddelt i overensstemmelse med forskrifterne i regulativ nr. 19 som ændret ved ændringsserie 04.

Figur 1 angiver, at anordningen er en tågeforlygte, som kan være tændt samtidig med enhver anden lygte, som den eventuelt er gensidigt indbygget i.

Figur 2a

Figur 2b

Figur 2a og 2b angiver, at anordningen er en tågeforlygte godkendt i Frankrig (E2) med godkendelsesnummer 222 i henhold til regulativ nr. 19 med lygteglas af plast, som ikke kan være tændt samtidig med en anden lygte, som den eventuelt er gensidigt indbygget i.

Bemærk: Godkendelsesnummeret og tillægssymboler dertil skal være placeret tæt ved cirklen og enten over eller under bogstavet »E« eller til højre eller til venstre for dette. Godkendelsesnummerets cifre skal være på samme side af bogstavet »E« og vende samme vej. Brug af romertal som godkendelsesnummer bør undgås for at undgå forveksling med andre symboler.

Figur 3

Eksempler på muligheder for mærkninger af sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter monteret på køretøjets forende

Model A

Model B

Model C

Model D

De lodrette og vandrette linjer angiver lyssignalanordningens form skematisk. De hører ikke med til godkendelsesmærket.

Anordningerne vist i model A og model B i figur 3 er forsynet med godkendelsesmærket for en tågelygte godkendt i Italien (E3) med godkendelsesnummer 17120 i henhold til regulativ nr. 19.

Anordningerne vist i model C og model D i figur 3 er forsynet med godkendelsesmærket for en tågelygte godkendt i Nederlandene (E4) med godkendelsesnummer 17122 i henhold til regulativ nr. 19.

Bemærk: De fire eksempler i figur 3 svarer til en lygteanordning, som er påført godkendelsesmærke for:

En forreste positionslygte, godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 7.

En forlygte med nærlys beregnet til kørsel i begge færdselsretninger og fjernlys med maksimal styrke mellem 86 250 og 101 250 candela (angivet ved tallet 30), godkendt i henhold til ændringsserie 00 til regulativ nr. 112 og med lygteglas af plast.

En tågeforlygte, som er godkendt i henhold til ændringsserie 04 til regulativ nr. 19 og er forsynet med lygteglas af plast.

En forreste retningsviserblinklygte af kategori 1a, som er godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 6.

Figur 4

Lygte og forlygte indbygget i hinanden

Eksemplet i figur 4 svarer til mærkningen af et lygteglas, som er af plast og er bestemt til anvendelse i forskellige typer forlygter, nemlig:

enten:

en forlygte, som har nærlys bestemt til begge færdselsretninger og fjernlys med maksimal lysstyrke mellem 86 250 og 101 250 candela, og som er godkendt i Sverige (E5) efter forskrifterne i regulativ nr. 112 som ændret ved ændringsserie 00 og er gensidigt indbygget med en tågeforlygte godkendt i henhold til ændringsserie 04 til regulativ nr. 19

eller

en forlygte, som har nærlys bestemt til begge færdselsretninger og fjernlys, og som er godkendt i Sverige (E5) efter forskrifterne i regulativ nr. 98 som ændret ved ændringsserie 00 og er gensidigt indbygget i samme tågeforlygte som ovennævnte

eller blot:

en af ovennævnte forlygter, godkendt som enkeltlygte.

Forlygtehuset skal være påført det eneste gyldige godkendelsesnummer. Eksempler på sådanne gyldige mærkninger kan ses i figur 5.

Figur 5

Lysanordning anvendt enten som tågeforlygte eller baklygte

Anordningen med godkendelsesmærket i figur 6 er en lygte godkendt i Belgien (E6) med godkendelsesnummer 17120 og 17122 i henhold til regulativ nr. 19 og regulativ nr. 23 (baklygter):

Figur 6

En af ovennævnte lygter godkendt som enkeltlygte kan udelukkende anvendes som tågeforlygte eller baklygte.

Figur 7

Eksempler på udformning af godkendelsesmærker til tågeforlygter i klasse »F3«

Anordningen med godkendelsesmærket vist i figur 7 er en tågeforlygte i klasse »F3« godkendt i Tyskland (E1) med godkendelsesnummer 221 i henhold til regulativ nr. 19.

Det tal, der er angivet tæt ved symbolet »F3«, angiver, at godkendelsen er meddelt i overensstemmelse med forskrifterne i regulativ nr. 19 som ændret ved ændringsserie 03.

Mærkningen i figur 7 angiver, at anordningen er en tågeforlygte, som kan være tændt samtidig med enhver anden lygte, som den eventuelt er gensidigt indbygget i.

Figur 8 a

Figur 8b

Anordningen med godkendelsesmærket i figur 8a og 8b er en tågeforlygte i klasse »F3« med lygteglas af plast og godkendt i Frankrig (E2) med godkendelsesnummer 222 i henhold til regulativ nr. 19. Det tal, der er angivet tæt ved symbolet »F3«, angiver, at godkendelsen er meddelt i overensstemmelse med forskrifterne i regulativ nr. 19 som ændret ved ændringsserie 04.

Figur 8a og 8b angiver, at tågeforlygten har lygteglas af plast, og at den ikke kan være tændt samtidig med en anden lygte, som den måtte være gensidigt indbygget i.

Figur 9

Eksempler på muligheder for mærkninger af sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter monteret på køretøjets forende

Model A

Model B

Model C

Model D

De lodrette og vandrette linjer angiver lyssignalanordningens form skematisk. De hører ikke med til godkendelsesmærket.

Anordningen med godkendelsesmærket i model A og B i figur 9 er en tågeforlygte godkendt i Italien (E3) med godkendelsesnummer 17120, som omfatter:

En forreste positionslygte, godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 7

En tågeforlygte, som er godkendt i henhold til ændringsserie 04 til regulativ nr. 19 og er forsynet med lygteglas af plast.

En forreste retningsviserblinklygte af kategori 1a, som er godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 6.

Anordning med godkendelsesmærket i model C og D i figur 9 er godkendt i Nederlandene (E4) med godkendelsesnummer 17122 i overensstemmelse med det relevante regulativ og viser en lidt anderledes udformning i forhold til model A og B.

Lysanordning anvendt enten som tågeforlygte eller baklygte

Anordningen med godkendelsesmærket i vist i figur 10 er en lygte godkendt i Sverige (E5) med godkendelsesnummer 17120 og 17122 i henhold til regulativ nr. 19 og regulativ nr. 23 (baklygter):

Figur 10

En af ovennævnte lygter godkendt som enkeltlygte kan udelukkende anvendes som tågeforlygte eller baklygte.

I hinanden indbygget tågeforlygte og forlygte

Anordninger med godkendelsesmærket i figur 11 er godkendt i Belgien (E6) med godkendelsesnummer 17120 og 17122 i henhold til de relevante regulativer.

Figur 11

Ovenstående eksempel svarer til mærkningen af et lygteglas, som er af plast og er bestemt til anvendelse i forskellige typer forlygter, nemlig:

enten:

en forlygte, som har nærlys bestemt til begge færdselsretninger og fjernlys med maksimal lysstyrke mellem 86 250 og 101 250 candela, og som er godkendt i Belgien (E6) efter forskrifterne i regulativ nr. 112 (tabel B) som ændret ved ændringsserie 00 og er gensidigt indbygget i en tågeforlygte godkendt i henhold til ændringsserie 04 til regulativ nr. 19

eller

en forlygte, som har nærlys bestemt til begge færdselsretninger og fjernlys, og som er godkendt i Belgien (E6) efter forskrifterne i regulativ nr. 98 som ændret ved ændringsserie 00 og er gensidigt indbygget i samme tågeforlygte som ovennævnte

eller blot:

en af ovennævnte forlygter, godkendt som enkeltlygte.

Forlygtehuset skal være påført det eneste gyldige godkendelsesnummer. Eksempler på sådanne gyldige mærkninger kan ses i figur 12.

Figur 12

Eksemplet ovenfor viser anordninger godkendt i Tjekkiet (E8).

LED-moduler

Figur 13

LED-modulet med identifikationskoden i figur 13 er blevet godkendt sammen med en lygte, som er godkendt i Tjekkiet (E8) med godkendelsesnummer 17325.

Tågeforlygtepar

Det godkendelsesmærke, som er vist nedenfor, angiver en tågeforlygte udført som et lygtepar, som opfylder dette regulativs forskrifter. Anordningen med godkendelsesmærket i figur 14 er en tågeforlygte, som er godkendt i Japan (E43) med godkendelsesnummer 321.

Figur 14

BILAG 5

PRØVNING FOR FOTOMETRISK YDELSESTABILITET VED TÅGEFORLYGTER I BRUG (PRØVNING AF KOMPLETTE TÅGEFORLYGTER)

Når de fotometriske værdier er blevet målt i overensstemmelse med forskrifterne i dette regulativ i punktet med den maksimale belysningsstyrke i område D (Emax) og i punktet HV, prøves en komplet tågeforlygte for fotometrisk ydelsesstabilitet i brug. Ved »komplet tågeforlygte« forstås selve forlygteenheden, herunder de karrosseridele og omgivende lygter eller lyssignaler, der kan have indflydelse på bortledningen af varme fra lygten.

Prøvningen skal udføres:

a)	i tør, stillestående luft ved en lufttemperatur på 23 °C ± 5 °C, og prøveeksemplaret skal være monteret på et underlag, som repræsenterer korrekt montering på køretøjet

i tilfælde af udskiftelige lyskilder: ved anvendelse af masseproducerede lyskilder med glødetråd, som er ældet i mindst én time, eller masseproducerede gasudladningslyskilder, som er ældet i mindst 15 timer, eller masseproducerede LED-moduler, som er ældet i mindst 48 timer, og som er nedkølet til den omgivende temperatur før påbegyndelse af prøvninger som specificeret i dette regulativ. De LED-moduler, der er leveret af ansøgeren, skal anvendes.

Det anvendte måleudstyr skal svare til det, som anvendes til typegodkendelsesprøvning af forlygter.

Prøveeksemplaret skal bringes i anvendelse uden af det afmonteres fra eller justeres i prøveopstillingen. Den anvendte lyskilde skal være en lyskilde af den kategori, der er specificeret for den pågældende tågeforlygte.

1. PRØVNING FOR FOTOMETRISK YDELSESSTABILITET

1.1. Ren tågeforlygte

Tågeforlygten bringes til at fungere i 12 timer som beskrevet i punkt 1.1.1 og kontrolleres som beskrevet i punkt 1.1.2.

1.1.1. Prøvningsmetode

Tågeforlygten skal bringes til at fungere som følger:

1.1.1.1.

såfremt kun én lysfunktion (tågeforlygte) skal godkendes, skal den tilsvarende lyskilde være tændt i det foreskrevne tidsrum (1)

1.1.1.2.

såfremt der er tale om mere end en lysfunktion (f.eks. en forlygte, der omfatter en tågeforlygte og én eller flere fjernlygter): skal forlygten underkastes følgende cyklus i det foreskrevne tidsrum:

a)	15 minutter med tågeforlygten tændt

b)	5 minutter med alle glødetråde tændt.

Såfremt ansøgeren erklærer, at der kun skal anvendes én lysfunktion ad gangen (f.eks. kun nærlys, kun fjernlys eller kun tågeforlygte (1)) gennemføres prøvningen i overensstemmelse hermed, således at tågeforlygten og derefter de andre lysfunktioner hver især bringes til at fungere i halvdelen af den i punkt 1.1 foreskrevne tid.

1.1.1.3.

Såfremt der er tale om en tågeforlygte med nærlys og én eller flere lysfunktioner (hvor en af disse er tågeforlygte):

skal tågeforlygten underkastes følgende cyklus i det foreskrevne tidsrum:

i)	15 minutter med nærlyskilden/nærlyskilderne tændt

ii)	5 minutter med alle lyskilder tændt.

Såfremt ansøgeren erklærer, at tågeforlygten skal anvendes udelukkende med enten nærlyset eller tågeforlygten (2) tændt, gennemføres prøven i overensstemmelse hermed, således at nærlyset og derefter tågeforlygten hver især bringes til at fungere (3) i halvdelen af den i punkt 1.1 foreskrevne tid. Fjernlyset underkastes en cyklus hvor det er slukket i 15 minutter og tændt i 5 minutter i halvdelen af tiden, og mens fjernlyset er tændt.

Såfremt ansøgeren erklærer, at tågeforlygten kan anvendes udelukkende med enten nærlyset eller fjernlyset (2) eller tågeforlygten (2) tændt, gennemføres prøvningen i overensstemmelse hermed, således at nærlyset og derefter fjernlyset og derefter tågeforlygten hver især bringes til at fungere (2) i en tredjedel af den i punkt 1.1 foreskrevne tid.

1.1.2. Prøvespænding

Spændingen tilføres prøveeksemplarets terminaler som følger:

Hvor der er tale om udskiftelige glødetrådslyskilde(r), der drives direkte med spænding leveret af køretøjets strømsystem: Prøvningen skal udføres ved henholdsvis 6,3 V, 13,2 V eller 28,0 V, undtagen hvis ansøgeren specificerer, at prøveeksemplaret kan anvendes ved en anden spænding. I dette tilfælde skal prøvningen udføres med glødetrådslyskilden ved den højeste spænding, der kan anvendes.

b)	Hvor der er tale om udskiftelige gasudladningslyskilde(r): Prøvespændingen for elektroniske styringsanlæg for lyskilder er 13,2 ± 0,1 volt for 12 V-køretøjsspændingssystemer eller som nærmere angivet i ansøgningen om godkendelse.

Hvor der er tale om ikke-udskiftelige lyskilder, der drives direkte med spænding leveret af køretøjets strømsystem: Alle målinger på lygteenheder, der er udstyret med ikke-udskiftelige lyskilder (glødetrådslyskilder og/eller andre lyskilder) foretages ved 6,3 V, 13,2 V, 28,0 V eller andre spændinger svarende til de af ansøgeren afgivne specifikationer for køretøjets spændingssystem.

Hvor der er tale om udskiftelige eller ikke-udskiftelige lyskilder, der forsynes uafhængigt af køretøjets forsyningsspænding og kontrolleres af systemet, eller om lyskilder forsynet via en forsynings- og funktionsenhed, anvendes ovenfor specificerede prøvespændinger på disse enheders indgangsterminaler. Prøvningslaboratoriet kan forlange, at fabrikanten indleverer forsynings- og funktionsenheden eller den særskilte strømforsyning, der kræves til lyskilderne.

e)	LED-moduler skal måles ved henholdsvis 6,75 V, 13,2 V eller 28,0 V, hvis ikke andet er specificeret i dette regulativ. LED-moduler, der drives af et elektronisk styringsanlæg for lyskilder, skal måles som specificeret af ansøgeren.

Hvis signallygter er sammenbyggede, kombinerede eller gensidigt indbyggede med prøveeksemplaret og drives ved andre spændinger end de nominelle mærkespændinger på henholdsvis 6 V, 12 V eller 24 V, skal spændingen justeres som angivet af fabrikanten for at opnå, at lygten fungerer fotometrisk korrekt.

g)	For en gasudladningslyskilde skal prøvespændingen for forkoblingen eller for lyskilden, hvis forkoblingen er integreret i lyskilden, være 13,2 ± 0,1 volt for 12 V-netværkssystemer eller være specificeret i ansøgningen om godkendelse.

1.1.3. Prøvningsresultater

1.1.3.1. Besigtigelse

Når tågeforlygten er stabiliseret ved rumtemperatur, skal tågeforlygtens lygteglas og et eventuelt udvendigt glas rengøres med en ren, fugtig bomuldsklud. Prøveeksemplaret inspiceres derefter visuelt; der må ikke være synlig skævhed, deformation, revnedannelse eller farveændring hverken i tågeforlygteglasset eller i et eventuelt udvendigt glas.

1.1.3.2. Fotometrisk prøvning

For at efterkomme dette regulativs forskrifter skal følgende fotometriske værdier efterprøves i følgende punkter:

Ved tågeforlygter i klasse »B«: i punktet HV og Imax-punktet i område D.

Ved tågeforlygter i klasse »F3«: i linje 5 i punkt h = 0 og Imax-punktet i område D.

Der kan foretages endnu en indstilling til korrektion for eventuel varmeforårsaget deformation af tågeforlygtens sokkel (ændringen i afskæringslinjens position er omhandlet i punkt 2).

Mellem de fotometriske egenskaber og værdierne målt inden prøvningen kan der tillades en afvigelse på 10 %, heri medregnet tolerancerne for den fotometriske metode.

1.2. Tilsmudset tågeforlygte

Tågeforlygten, som er prøvet efter angivelserne i punkt 1.1, bringes i drift i en time som beskrevet i punkt 1.1.1. Efter klargøring i overensstemmelse med punkt 1.2.1 kontrolleres den efter forskrifterne i punkt 1.1.3.

1.2.1. Klargøring af tågeforlygten

1.2.1.1. Prøveblanding

1.2.1.1.1.

Til tågeforlygter med udvendigt lygteglas af glas:

Blandingen af vand og forurenende stof, som skal påføres tågeforlygten, består af:

a)	9 vægtdele kvartssand med kornstørrelse 0-100 μm

b)	1 vægtdel vegetabilsk kulstøv (bøgetræ) med kornstørrelse 0-100 μm,

c)	0,2 vægtdel NaCMC (4) og

d)	en passende mængde destilleret vand med specifik ledningsevne S < l μS/m.

Blandingen må højst være 14 dage gammel.

1.2.1.1.2.

For tågeforlygter med udvendigt lygteglas i plastmateriale:

Blandingen af vand og forurenende stof, som skal påføres tågeforlygten, består af:

a)	9 vægtdele kvartssand med kornstørrelse 0-100 μm

b)	1 vægtdel vegetabilsk kulstøv (bøgetræ) med kornstørrelse 0-100 μm

c)	0,2 vægtdel NaCMC (4)

d)	13 vægtdele destilleret vand med specifik ledningsevne S < 1 μS/m og

e)	± 1 vægtdel overfladeaktivt stof (5).

Blandingen må højst være 14 dage gammel.

1.2.1.2. Påføring af blandingen på tågeforlygten

Prøveblandingen påføres jævnt på hele tågeforlygtens lysende overflade, hvorefter man lader den tørre. Denne procedure gentages, indtil lysstyrken er faldet til 15-20 % af de værdier, som er målt for det følgende punkt under de i dette bilag beskrevne betingelser:

punkt Emax i område D.

2. PRØVNING FOR ÆNDRING I AFSKÆRINGSLINJENS LODRETTE PLACERING UNDER VARMEINDVIRKNING

Denne prøvning består i at kontrollere, at afskæringslinjens lodrette forskydning under indvirkning af varme ikke overstiger en foreskreven værdi for en tågeforlygte i brug.

Efter at tågeforlygten er prøvet i henhold til punkt 1, underkastes lygten den i punkt 2.1 i dette bilag beskrevne prøve uden at fjernes fra eller flyttes i forhold til prøveopstillingen.

2.1. Prøvning

Prøvningen udføres i tør og stillestående luft ved en lufttemperatur på 23 °C ± 5 °C.

Ved hjælp af en masseproduceret lyskilde, som er ældet i mindst én time, bringes tågeforlygten til at fungere uden at fjernes fra eller efterjusteres i forhold til prøveopstillingen. (Til denne prøvning indstilles spændingen som foreskrevet i punkt 1.1.2). Afskæringslinjens position mellem et punkt beliggende 3,0 grader til venstre for og et punkt beliggende 3,0 grader til højre for linjen v-v (jf. bilag 4 i regulativet) kontrolleres efter henholdsvis 3 minutters (r3) og 60 minutters (r60) drift.

Måling af ændringen i afskæringslinjens position som beskrevet ovenfor kan udføres med enhver metode, som giver acceptabel nøjagtighed og reproducerbare resultater.

2.2. Prøvningsresultater

2.2.1.

Resultatet, målt i milliradianer (mrad) anses for acceptabelt, når den numeriske værdi

målt ved denne tågeforlygte ikke er over 2 mrad (Δ rI ≤ 2 mrad).

2.2.2.

Hvis denne værdi imidlertid er over 2 mrad, men ikke over 3 mrad (2 mrad < ΔrI ≤ 3 mrad) prøves en anden tågeforlygte som beskrevet i punkt 2.1 Dette gøres, efter at tågeforlygten tre på hinanden følgende gange er blevet underkastet den neden for beskrevne cyklus for at stabilisere positionen af tågeforlygtens mekaniske dele på et underlag, som er repræsentativt for korrekt montering på køretøjet:

a)	1 times drift af tågeforlygten. (Spændingen indstilles som foreskrevet i punkt 1.1.2).

b)	Én times pause.

2.2.3.

Tågeforlygtetypen anses for acceptabel, såfremt gennemsnitsværdien af de numeriske værdier Δ rI målt på første prøve, og Δ rII, målt på den anden prøve, ikke er over 2 mrad.

mrad.

(1) Hvis den prøvede tågeforlygte omfatter lyssignallygter, skal sidstnævnte være tændt under hele prøvningen dog undtaget en eventuel kørelyslygte. Er der tale om retningsviserblinklygter skal de være tændt med blink og have et tændt/slukket-forhold på ca. 1 til 1.

(2) Såfremt to eller flere glødetråde lyser samtidig, når forlygten afgiver overhalingssignal, anses dette ikke for normal samtidig samtidig brug af glødetrådene.

(3) Hvis den prøvede forlygte omfatter lyssignallygter, skal sidstnævnte være tændt under hele prøvningen. Er der tale om en retningsviserblinklygte, skal dennes blinkfunktion være aktiveret med et tændt/slukket forhold på omtrent én til én.

(4) NaCMC står for natriumsaltet af carboxymethylcellulose, også betegnet CMC. Den i smudsblandingen anvendte NaCMC skal have en substitutionsgrad (DS) på 0,6-0,7 og en viskositet på 200-300 μP af en 2 % opløsning ved 20 °C.

(5) Tolerancen på mængdeangivelsen er nødvendig for, at smudsblandingen spreder sig korrekt over hele plastlygteglasset.

BILAG 6

FORSKRIFTER FOR TÅGEFORLYGTER MED LYGTEGLAS AF PLAST — PRØVNING AF LYGTEGLAS ELLER MATERIALEPRØVER SAMT AF KOMPLETTE LYGTER

1. ALMINDELIGE FORSKRIFTER

1.1.

Prøver, som indleveres i henhold til punkt 2.2.2 i dette regulativ, skal opfylde forskrifterne i punkt 2.1 til 2.5.

1.2.

De to prøver af komplette lygter, som indleveres i henhold til punkt 2.3 (eller eventuelt punkt 2.4) i dette regulativ, og som omfatter lygteglas af plast, skal hvad angår lygteglassets materiale opfylde forskrifterne i punkt 2.6.

1.3.

Prøverne af lygteglas af plast eller materialeprøverne skal, med den eventuelle reflektor, som de er bestemt til anvendelse sammen med, underkastes godkendelsesprøvning i den kronologiske rækkefølge, som er angivet i tabel A i tillæg 1 til dette bilag.

Kan lygtefabrikanten imidlertid godtgøre, at produktet allerede har bestået de i punkt 2.1 til 2.5 nedenfor foreskrevne prøvninger eller tilsvarende prøvninger i henhold til et andet regulativ, behøver de pågældende prøvninger ikke gentages; kun de i tillæg 1, tabel B, foreskrevne prøvninger er påbudt.

2. PRØVNINGER

2.1. Bestandighed mod temperaturudsving

2.1.1. Prøvninger

Tre nye prøver (lygteglas) gennemgår fem cykliske forløb af temperatur- og fugtighedsændring (RH = relativ fugtighed) i henhold til følgende program:

3 timer ved 40 °C ± 2 °C og 85-95 % RH

1 time ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH

15 timer ved 30 °C ± 2 °C

1 time ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH

3 timer ved 80 °C ± 2 °C

1 time ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH

Inden denne prøvning skal prøverne opbevares ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH i mindst fire timer.

Bemærk: Perioderne på én time ved 23 °C ± 5 °C skal indbefatte de overgangsperioder fra den ene temperatur til den anden, som er nødvendige for at undgå temperaturchok.

2.1.2. Fotometriske målinger

2.1.2.1. Metode

Der foretages fotometriske målinger på prøverne før og efter prøvningen. De fotometriske målinger udføres under de betingelser, som er angivet i punkt 6.3 eller 6.4 til dette regulativ på følgende steder:

For tågeforlygter i klasse »B«:

a)	i punktet HV og

b)	punktet h = 0, v = 2° D i område D.

For tågeforlygter i klasse »F3«:

a)	skæringspunktet for linjen v-v og linje 6 og

b)	skæringspunktet for linjen v-v og linje 4.

2.1.2.2. Resultater

Afvigelsen mellem de fotometriske værdier, målt på hver prøve før og efter prøvning, må ikke være over 10 %, heri medregnet tolerancerne for den fotometriske metode.

2.2. Bestandighed mod luftformige og kemiske agenser

2.2.1. Bestandighed mod stoffer i atmosfæren

Tre nye prøver (lygteglas eller materialeprøver) udsættes for bestråling fra en kilde med spektral energifordeling svarende til et sort legeme med en temperatur mellem 5 500 K og 6 000 K. Mellem kilden og prøverne anbringes passende filtre, som giver størst mulig reduktion af stråling med bølgelængde under 295 nm og over 2 500 nm. Prøverne udsættes for en belysningseffekt på 1 200 W/m2 ± 200 W/m2 i et tidsrum, som bevirker, at de modtager en lysenergi på 4 500 MJ/m2 ± 200 MJ/m2. Inden for afdækningen skal temperaturen, målt på det sorte panel, som er anbragt i niveau med prøverne, være 50 °C ± 5 °C. For at sikre ensartet udsættelse skal prøverne rotere omkring strålingskilderne med mellem 1 og 5 l/min.

Prøverne overbruses med destilleret vand med specifik ledningsevne mindre end 1 μS/m ved en temperatur på 23 °C ± 5 °C i henhold til følgende cyklus:

overbrusning: 5 minutter

tørring: 25 minutter.

2.2.2. Bestandighed mod kemiske agenser

Efter udførelse af den i punkt 2.2.1 beskrevne prøvning og den i punkt 2.2.3.1 beskrevne måling behandles den ydre overflade af de tre nævnte prøver som beskrevet i punkt 2.2.2.2 med den i punkt 2.2.2.1 foreskrevne blanding.

2.2.2.1. Prøveblanding

Prøveblandingen skal bestå af 61,5 % n-heptan, 12,5 % toluen, 7,5 % ethyltetrachlorid, 12,5 % trichlorethylen og 6 % xylen (de angivne procenttal er % v/v).

2.2.2.2. Påføring af prøveblandingen

Et stykke bomuldsklud (ifølge ISO 105) gennemvædes til mætning med den i punkt 2.2.2.1 angivne blanding og lægges efter højst 10 sekunder på prøvens ydre overflade i et tidsrum af 10 minutter med et tryk på 50 N/cm2, svarende til en kraft på 100 N på et prøveareal på 14 × 14 mm.

Inden for denne 10 minutters periode gennemvædes stofpuden igen med blandingen, således at sammensætningen af den påførte væske til stadighed er identisk med den foreskrevne prøveblanding.

I påføringsperioden er det tilladt at kompensere for tryk, der påføres prøven, for at forebygge revnedannelse.

2.2.2.3. Rengøring

Efter afslutning af påføringen af prøveblandingen tørres prøverne i fri luft og vaskes derefter med den i punkt 2.3 beskrevne opløsning. (Bestandighed mod detergenter) 23 °C ± 5 °C.

Derefter skylles prøverne omhyggeligt med destilleret vand med et indhold af urenheder på højst 0,2 % ved 23 °C ± 5 °C og aftørres derefter med en blød klud.

2.2.3. Resultater

2.2.3.1.

Efter prøvning for bestandighed mod stoffer i atmosfæren skal prøvernes ydre overflade være uden revner, ridser, skår og deformation, og den gennemsnitlige afvigelse i transmission

målt på de tre prøveeksemplarer efter fremgangsmåden i tillæg 2 til dette bilag højst være 0,020 (Δ tm ≤ 0,020).

2.2.3.2.

Efter prøvning for bestandighed mod kemiske stoffer må prøverne ikke frembyde spor af kemisk misfarvning, som kan forventes at ville påvirke fluxspredningen, af hvilken middelafvigelsen

målt på de tre prøveeksemplarer efter fremgangsmåden i tillæg 2 til dette bilag højst være 0,020 (Δ dm ≤ 0,020)

2.3. Bestandighed mod detergenter og carbonhydrider

2.3.1. Bestandighed mod detergenter

Den ydre overflade af de tre prøver (lygteglas eller materialeprøver) opvarmes til 50 °C ± 5 °C og nedsænkes derefter i fem minutter i en blanding, hvis temperatur holdes på 23 °C ± 5 °C, og som består af 99 dele destilleret vand med et indhold af urenheder på højst 0,02 %, og én del alkylarylsulfonat.

Efter udførelse af prøvningen tørres prøverne ved 50 °C ± 5 °C. Prøvernes overflade rengøres med en fugtig klud.

2.3.2. Bestandighed mod carbonhydrider

Den ydre overflade af disse tre prøver indgnides derefter let i ét minut med en bomuldsklud gennemvædet med en blanding af 70 % n-heptan og 30 % toluen (% v/v) og tørrer derefter i fri luft.

2.3.3. Resultater

Efter successiv udførelse af ovenstående to prøvninger må den gennemsnitlige afvigelse i transmission:

målt på de tre prøveeksemplarer efter fremgangsmåden i tillæg 2 til dette bilag højst være 0,010 (Δ tm ≤ 0,010).

2.4. Bestandighed mod mekanisk nedbrydning

2.4.1. Metode til mekanisk nedbrydning

Ydersiden af de tre nye prøver (lygteglas) udsættes for ensartet mekanisk nedbrydning med den i tillæg 3 til dette bilag beskrevne metode.

2.4.2. Resultater

Efter denne prøvning måles afvigelserne:

i transmission

og i spredning

med den i tillæg 2 beskrevne metode i det område, der foreskrives i punkt 2.1.2.1. Gennemsnitsværdien for de tre prøveeksemplarer skal være således, at:

Δ tm ≤ 0,010

Δ dm ≤ 0,050.

2.5. Prøvning for vedhæftning af eventuel coating

2.5.1. Klargøring af prøven

I et areal på 20 mm × 20 mm af lygteglassets coatede overflade indridses med barberblad eller nål en inddeling bestående af kvadrater på ca. 2 mm × 2 mm. Trykket på barberblad eller nål skal være tilstrækkeligt til i det mindste at gennemskære coatingen.

2.5.2. Beskrivelse af prøvningen

Der benyttes klæbebånd med en vedhæftningsstyrke på 2 N/(cm bredde) ± 20 %, målt under de standardbetingelser, der foreskrives i tillæg 4 til dette bilag. Klæbebåndet, hvis bredde skal være mindst 25 mm, trykkes i mindst fem minutter mod den overflade, der er klargjort som foreskrevet i punkt 2.5.1.

Derefter belastes enden af klæbebåndet på en sådan måde, at vedhæftningskraften til overfladen afbalanceres af en kraft vinkelret på denne overflade. På dette stadium skal klæbebåndet afrives med en konstant hastighed af 1,5 m/s ± 0,2 m/s.

2.5.3. Resultater

Der må ikke være væsentlig beskadigelse af det inddelte område. Der tillades beskadigelse af skæringspunkterne mellem kvadraterne eller ved kanterne af udskæringen, forudsat at det beskadigede område ikke udgør mere end 15 % af den inddelte overflade.

2.6. Prøvning af komplet lygte med lygteglas af plast

2.6.1. Bestandighed mod mekanisk nedbrydning af lygteglassets overflade

2.6.1.1. Prøvninger

Lygteglasset i lygteprøve nr. 1 underkastes den i punkt 2.4.1 beskrevne prøvning.

2.6.1.2. Resultater

Efter prøvningen må de fotometriske målinger, der er foreskrevet for område B for tågeforlygter i klasse B og linje 2 og 5 for klasse F3, ikke overstige de foreskrevne maksimale værdier med mere end 30 %.

2.6.2. Prøvning for vedhæftning af eventuel coating

Lygteglasset i lygteprøve nr. 2 underkastes den i punkt 2.5 beskrevne prøve.

2.7. Bestandighed over for lyskildestråling

2.7.1.

Hvor der er tale om gasudladningslyskilder, foretages prøvning af de lystransmitterende plastdeles bestandighed over for UV-stråling inden i tågeforlygten:

2.7.1.1.

Flade prøver af hver enkelt af tågeforlygtens lystransmitterende plastdele udsættes for lys fra gasudladningslyskilden. Parametrene, som f.eks. disse prøvers vinkler og afstande, skal være de samme som i tågeforlygten.

2.7.1.2.

Efter 1 500 timers kontinuerlig eksponering skal en ny standard gasudladningslyskilde opfylde de kolorimetriske forskrifter for det transmitterede lys, og prøvernes overflade skal være uden revner, ridser, afskalninger og deformation.

3. KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

3.1.

Hvad angår de til lygteglassene anvendte materialer anses lygterne i en serie for at opfylde forskrifterne i dette regulativ, såfremt:

3.1.1.

Prøvernes yderside efter prøvning for bestandighed mod kemiske stoffer og prøvning for bestandighed mod detergenter og carbonhydrider ikke frembyder revner, skår eller deformation, som er synlig for det blotte øje (se punkt 2.2.2, 2.3.1 og 2.3.2).

3.1.2.

De fotometriske værdier i de i punkt 2.6.1.2 beskrevne målepunkter efter udførelse af prøvningen i punkt 2.6.1.1 er inden for de grænser for produktionens overensstemmelse, som foreskrives i dette regulativ.

3.2.

Opfylder prøvningsresultaterne ikke forskrifterne, gentages prøvningerne på endnu en prøve af tågeforlygter, udtaget på tilfældig måde.

Tillæg 1

KRONOLOGISK RÆKKEFØLGE AF GODKENDELSESPRØVNINGEN

Prøvning af plastmaterialer (lygteglas eller materialeprøver, som er indleveret i henhold til punkt 2.2.2 i dette regulativ).

Prøvninger

Prøver

Lygteglas eller materialeprøver

Lygteglas

1.1.

Begrænset fotometri (punkt 2.1.2)

1.1.1.

Temperaturændring (punkt 2.1.1)

1.1.2.

Begrænset fotometri (punkt 2.1.2)

1.2.1.

Transmissionsmåling

1.2.2.

Spredningsmåling

1.3.

Stoffer i atmosfæren (punkt 2.2.1)

1.3.1.

Transmissionsmåling

1.4.

Kemiske stoffer (punkt 2.2.2)

1.4.1.

Spredningsmåling

1.5.

Detergenter (punkt 2.3.1)

1.6.

Carbonhydrider (punkt 2.3.2)

1.6.1.

Transmissionsmåling

1.7.

Nedbrydning (punkt 2.4.1)

1.7.1.

Transmissionsmåling

1.7.2.

Spredningsmåling

1.8.

Vedhæftning (punkt 2.5)

Prøvning af komplette tågeforlygter (indleveret i henhold til punkt 2.3.2 i dette regulativ).

Prøvninger

Komplet forlygte

Prøvenummer

2.1.	Nedbrydning (punkt 2.6.1.1)

2.2.	Fotometri (punkt 2.6.1.2)

2.3.	Vedhæftning (punkt 2.6.2)

Tillæg 2

METODE TIL MÅLING AF LYSSPREDNING OG -TRANSMISSION

1. UDSTYR (se figuren)

Lysstrålen fra en kollimator K, hvis halve divergens β/2 = 17,4 × 10-4 rd, begrænses af en blænder DT med en åbning på 6 mm, op mod hvilken prøveholderen anbringes.

En konvergent akromatisk linse L2, korrigeret for sfærisk aberration, forbinder blænderen DT med modtageren R; diameteren af linsen L2 skal være således, at den ikke afblænder det fra prøven spredte lys inden for en kegle, hvis halve topvinkel er β/2 = 14°.

En ringblænde DD med vinkler a/2 = 1° og amax/2 = 12° anbringes i et billedbrændplan af linsen L2.

Den uigennemsigtige centrale del af blænderen er nødvendig for at eliminere det lys, der kommer direkte fra lyskilden. Blænderens centrale del skal kunne fjernes fra lysstrålen på en sådan måde, at den kan føres tilbage nøjagtigt i udgangsstillingen.

Afstanden L2 DT og brændvidden F2 (1) af linsen L2 skal være valgt således, at billedet af DT fuldstændig dækker modtageren R.

Sættes den initiale indfaldende flux til 1 000 enheder, skal den absolutte præcision af hver aflæsning være bedre end 1 enhed.

2. MÅLINGER

Der foretages følgende aflæsninger:

Aflæsning	Med prøve	Med den centrale del af DD	Repræsenteret størrelse
T1	nej	nej	Indfaldende flux i første aflæsning
T2	ja (før prøvning)	nej	Flux afgivet af det nye materiale i et felt på 24°
T3	ja (efter prøvning)	nej	Flux afgivet af det prøvede materiale i et felt på 24°
T4	ja (før prøvning)	ja	Flux spredt af det nye materiale
T5	ja (efter prøvning)	ja	Flux spredt af det afprøvede materiale

Tekst af billedet

(1) For L2 anbefales en brændvidde på ca. 80 mm.

Tillæg 3

METODE FOR PRØVNING VED PÅSPRØJTNING

1. PRØVNINGSUDSTYR

Sprøjtepistol

Den anvendte sprøjtepistol skal være udstyret med en dyse med en diameter på 1,3 mm, som giver mulighed for en væskestrømningshastighed på 0,24 ± 0,02 l/min. ved et driftstryk på 6,0 bar – 0, + 0,5 bar.

Under disse arbejdsbetingelser skal det opnåede blæsemønster på den overflade, der udsættes for nedbrydning, have en diameter på 170 mm ± 50 mm i en afstand af 380 mm ± 10 mm fra dysen.

Prøveblanding

Prøveblandingens sammensætning skal være som følger:

Kvartssand med hårdhed 7 på Mohs' skala med en kornstørrelse mellem 0 og 0,2 mm og en næsten normal fordeling med en vinkelfaktor på 1,8 til 2

Vand med hårdhed ikke over 205 g/m3 til en blanding bestående af 25 g sand pr. liter vand.

2. PRØVNING

Lygteglassets ydre overflade udsættes én eller flere gange for den sandstråle, der frembringes som beskrevet ovenfor. Sandstrålen rettes omtrent vinkelret mod den overflade, som skal afprøves.

Nedbrydningen kontrolleres ved hjælp af en eller flere glasprøver, der anbringes som reference tæt ved de lygteglas, der skal prøves. Blandingen påsprøjtes, indtil ændringen i lysspredning på prøven eller prøverne, målt ved den i tillæg 2 beskrevne metode, er sådan, at:

Der kan anvendes flere referenceprøver for at kontrollere, at hele den afprøvede overflade er ensartet nedbrudt.

Tillæg 4

PRØVNING AF KLÆBEBÅNDETS VEDHÆFTNING

1. FORMÅL

Denne metode gør det muligt under standardbetingelser at bestemme, med hvilken lineær kraft klæbebånd klæber til en glasplade.

2. PRINCIP

At måle den kraft, det kræver at løsrive et klæbebånd fra en glasplade i en vinkel på 90°.

3. FORESKREVNE ATMOSFÆREBETINGELSER

Den omgivende luft skal have en temperatur på 23 °C ± 5 °C og 65 ± 15 % relativ fugtighed (RH).

4. PRØVEEMNER

Inden prøven skal prøverullen af klæbebånd konditioneres i 24 timer i den foreskrevne atmosfære (se punkt 3 ovenfor).

Fra hver rulle afprøves fem prøveobjekter, hver med en længde på 400 mm. De tre første vindinger på rullen kasseres, før prøveobjekterne aftages.

5. FREMGANGSMÅDE

Prøvningen finder sted under de i punkt 3 foreskrevne atmosfærebetingelser.

De fem prøveobjekter udtages ved, at klæbebåndet udrulles radialt med en hastighed på ca. 300 mm/s, hvorefter prøveobjekterne inden for 15 sekunder påføres på følgende måde:

Klæbebåndet anbringes gradvis på glasset, idet det påføres med en langsgående let gnidende bevægelse af fingeren uden overdrevent tryk på klæbebåndet og glaspladen.

Prøven henligger i 10 minutter under de foreskrevne atmosfæriske betingelser.

Træk ca. 25 mm af prøveobjektet fri af pladen i et plan vinkelret på prøveobjektets akse.

Fastgør pladen og fold den frie ende af klæbebåndet tilbage i en vinkel på 90°. Påfør en sådan kraft, at skillelinjen mellem klæbebånd og plade er vinkelret på denne kraft og vinkelret på pladen.

Træk, så klæbebåndet løsnes med en hastighed på 300 mm/s ± 30 mm/s, og registrér den kraft, som kræves dertil.

6. RESULTATER

De fem målte værdier ordnes i rækkefølge, og medianværdien tages som måleresultat. Denne værdi udtrykkes i Newton pr. cm bredde af klæbebåndet.

BILAG 8

MINDSTEKRAV TIL PRØVEUDTAGNING VED EN INSPEKTØR

1. GENERELT

Overensstemmelseskriterierne anses for at være opfyldt i både mekanisk og geometrisk henseende, hvis der ikke forekommer afvigelser ud over uundgåelige variationer, som ligger inden for rammerne af kravene i dette regulativ.

1.2.1.

Hvad angår fotometriske ydelser anses masseproducerede tågeforlygter ikke for uoverensstemmende, såfremt de fotometriske ydelser er i overensstemmelse med forskrifterne i bilag 2 til dette regulativ for den respektive klasse af tågeforlygter.

Såfremt resultaterne af de ovenfor beskrevne prøvninger ikke opfylder forskrifterne, gentages de med lyskilder som angivet i punkt 6.3 eller 6.4 i dette regulativ.

Såfremt resultaterne af den ovenfor beskrevne prøvning ikke opfylder forskrifterne, kan tågeforlygtens indstilling ændres, forudsat at lysbundtets akse ikke forskydes sideværts mere end 0,5° til højre eller venstre og ikke med mere end 0,2° opad eller nedad. I den ændrede stilling skal alle fotometriske forskrifter være opfyldt.

Hvis den lodrette justering gentagne gange ikke kan foretages i den foreskrevne position med de tilladte tolerancer, anvendes den instrumentelle metode, jf. bilag 9 til dette regulativ, og afskæringens kvalitet prøves på et enkelt prøveeksemplar.

1.2.2.

Der ses bort fra tågeforlygter med åbenbare fejl.

1.3.

Kromaticitetskoordinaterne skal være i overensstemmelse med punkt 7 i dette regulativ. De fotometriske ydelser af en tågeforlygte, som afgiver forstørret selektivt gult lys, når den er forsynet med en farveløs lyskilde, skal være lig værdierne i dette regulativ ganget med 0,84.

2. FØRSTE PRØVEUDTAGNING

Ved første prøveudtagning udtages fire tågeforlygter på tilfældig måde. Den første prøve på to eksemplarer mærkes A, den anden prøve på to eksemplarer mærkes B.

2.1. Produktionen anses ikke for uoverensstemmende

2.1.1.

Efter udtagning af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede tågeforlygter ikke for uoverensstemmende, såfremt afvigelserne af de målte værdier for tågeforlygterne i ugunstig retning er:

2.1.1.1.

prøve A

A1:	en tågeforlygte		0 %
A1:	en tågeforlygte	ikke mere end	20 %
A2:	begge tågeforlygter	mere end	0 %
	men	ikke mere end	20 %
	gå til prøve B

2.1.1.2.

prøve B

B1:

begge tågeforlygter

0 %

2.2. Produktionen anses for uoverensstemmende

2.2.1.

Efter udtagning af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede tågeforlygter for uoverensstemmende, og fabrikanten anmodes om at bringe sin produktion i overensstemmelse med forskrifterne (justering), såfremt afvigelserne af de målte værdier for tågeforlygterne er:

2.2.1.1.

prøve A

A3:	en tågeforlygte	ikke mere end	20 %
	en tågeforlygte	mere end	20 %
	men	ikke mere end	30 %

2.2.1.2.

prøve B

B2:	i tilfælde af A2
	en tågeforlygte	mere end	0 %
	men	ikke mere end	20 %
	en tågeforlygte	ikke mere end	20 %
B3:	i tilfælde af A2
	en tågeforlygte		0 %
	en tågeforlygte	mere end	20 %
	men	ikke mere end	30 %

2.3. Inddragelse af godkendelse

Efter udtagning af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses prøverne for uoverensstemmende, og punkt 11 vil blive bragt i anvendelse, hvis afvigelserne af de målte værdier for tågeforlygterne er:

2.3.1.

prøve A

A4:	en tågeforlygte	ikke mere end	20 %
A4:	en tågeforlygte	mere end	30 %
A5:	begge tågeforlygter	mere end	20 %

2.3.2.

prøve B

B4:	i tilfælde af A2
	en tågeforlygte	mere end	0 %
	men	ikke mere end	20 %
	en tågeforlygte	mere end	20 %
B5:	i tilfælde af A2
B5:	begge tågeforlygter	mere end	20 %
B6:	i tilfælde af A2
	en tågeforlygte		0 %
	en tågeforlygte	mere end	30 %

3. GENTAGELSE AF PRØVEUDTAGNING

I tilfælde A3, B2 og B3 skal der senest to måneder efter anmeldelsen udtages en tredje prøve C bestående af to tågeforlygter og en fjerde prøve D bestående af to tågeforlygter, fra beholdningen af enheder, som er produceret efter justering.

3.1. Produktionen anses ikke for uoverensstemmende

3.1.1.

3.1.1.1.

prøve C

C1:	en tågeforlygte		0 %
C1:	en tågeforlygte	ikke mere end	20 %
C2:	begge tågeforlygter	mere end	0 %
	men	ikke mere end	20 %
	gå til prøve D

3.1.1.2.

prøve D

D1:	i tilfælde af C2
D1:	begge tågeforlygter	0 %

3.2. Produktionen anses for uoverensstemmende

3.2.1.

prøve D

D2:	i tilfælde af C2
	en tågeforlygte	mere end	0 %
	men	ikke mere end	20 %
	en tågeforlygte	ikke mere end	20 %

3.3. Inddragelse af godkendelse

Efter udtagning af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses prøverne for uoverensstemmende, og punkt 12 vil blive bragt i anvendelse, hvis afvigelserne af de målte værdier for tågeforlygterne er:

3.3.1.

prøve C

C3:	en tågeforlygte	ikke mere end	20 %
C3:	en tågeforlygte	mere end	20 %
C4:	begge tågeforlygter	mere end	20 %

3.3.2.

prøve D

D3:	i tilfælde af C2
	en tågeforlygte	0 eller mere end	0 %
	en tågeforlygte	mere end	20 %

4. ÆNDRING I AFSKÆRINGSLINJENS LODRETTE POSITION

Til efterprøvning af den lodrette ændring i afskæringslinjens beliggenhed under indvirkning af varme anvendes følgende metode:

Efter udtagning af prøver som angivet i figur 1 i dette bilag afprøves en af tågeforlygterne i prøve A med den i bilag 5, punkt 2.1, beskrevne metode efter tre på hinanden følgende gange at have gennemgået den i bilag 5, punkt 2.2.2, beskrevne cyklus.

Tågeforlygten anses for acceptabel, hvis Δr ikke er over 3,0 mrad.

Er denne værdi over 3,0 mrad, men ikke over 4,0 mrad, skal den anden tågeforlygte i prøve A underkastes prøvning, hvorefter gennemsnittet af de numeriske værdier for de to prøver ikke må være over 3,0 mrad.

Er værdien 3,0 mrad for prøve A imidlertid ikke overholdt, underkastes begge tågeforlygter i prøve B samme procedure, og for hver af disse må værdien af Δr ikke være over 3,0 mrad.

Figur 1

Mulige resultater for prøve A

2 anord.

Første prøveudtagning

4 tilfoeldigt udvalgte anord. inddeles i prøve A&B

2 anord.

SLUT

gå til prøve B

SLUT

Justering

Fabrikanten beordres til at bringe produkterne i overensstemmelse med forskrifterne

2 anord.

Gentagelse af prøveudtagning

4 tilfoeldigt udvalgte anord. inddeles i prøve C&D

2 anord.

SLUT

gå til prøve D

Mul. resultater for prøve D

Mulige resultater for prøve B

Mul. resultater f. prøve C

SLUT

gå til justering

Godkendelse inddraget

Maksimal afvigelse i ugunstig retning [%] i forhold til grænseværdierne

BILAG 12

FORSKRIFTER VED ANVENDELSE AF LED-MODUL(ER) ELLER LYSGENERATORER

1. ALMINDELIGE FORSKRIFTER

1.1.

Hver prøveeksemplar af et LED-modul eller en lysgenerator skal være i overensstemmelse med de relevante forskrifter i dette regulativ, når det prøves med en eventuel elektronisk lyskilderegulering.

1.2.

LED-moduler eller lysgeneratorer skal være således konstrueret, at de ved normal brug er og forbliver funktionsdygtige. De må heller ikke frembyde andre konstruktions- eller fremstillingsfejl.

1.3.

Der må ikke være muligt at manipulere LED-moduler eller lysgeneratorer.

1.4.

LED-modulerne skal være således konstrueret, at:

1.4.1.

de fotometriske forskrifter for forlygten stadig overholdes efter fjernelse og udskiftning af modulet

1.4.2.

der ikke kan byttes om på ikke-identiske LED-moduler i samme lygtehus.

1.5.

For så vidt angår LED-moduler:

1.5.1.

Eventuelle optiske strålings- og skærmningselementers geometriske placering og mål skal være som angivet på det indsendte datablad.

1.5.2.

Målingen foretages ved hjælp af optiske metoder gennem den transparente kappe efter ældning med den lyskilde, der leveres af den elektroniske lyskilderegulering ved prøvespændingen.

1.5.3.

Eventuelle stribers eller afskærmningers placering, mål og transmission skal være som angivet på det indsendte datablad.

2. FREMSTILLING

2.1.

Lyskildens transparente kappe (f.eks. pære) må ikke udvise mærker eller pletter, som kan nedsætte effektiviteten og den optiske ydelse.

2.2.

For så vidt angår LED-moduler eller generator(er):

2.2.1.

Lysdioderne på LED-modulet skal være forsynet med passende fastgørelseselementer.

2.2.2.

Fastgørelseselementer skal være stærke og solidt fastgjort til lyskilden/lyskilderne og LED-modulet.

2.2.3.

Lyskilden i lysgeneratoren skal være forsynet med passende fastgørelseselementer.

2.2.4.

Fastgørelseselementer skal være stærke og solidt fastgjort til lyskilden/lyskilderne og lysgeneratoren.

3. PRØVNINGSBETINGELSER

3.1. Ansøgning og undtagelse

3.1.1. Alle prøveeksemplarer prøves som foreskrevet i punkt 4.

3.1.2. Lyskildetypen skal være som defineret i regulativ nr. 48, punkt 2.7.1, navnlig for så vidt angår det element, der udsender synlige stråler. Andre lyskildetyper tillades ikke.

3.1.3. Driftsforhold

Driftsforhold for LED-modul eller lysgenerator:

3.1.3.1.

Alle prøveeksemplarer prøves under de forhold, som er foreskrevet i punkt 6.4.1.4 i dette regulativ.

3.1.3.2.

Medmindre andet er foreskrevet i dette bilag, prøves LED-moduler eller lysgeneratorer inden i tågeforlygten som indleveret af fabrikanten.

3.1.4. Omgivende temperatur

I forbindelse med måling af de elektriske og fotometriske egenskaber anvendes tågeforlygten i tør og stillestående luft ved en omgivende temperatur på 23 °C ± 5 °C.

3.1.5. Lysgeneratorer:

3.1.5.1. Strømforsyning

Den strømforsyning, der anvendes til prøvning af aktivering og opstart, skal være tilstrækkelig til at sikre en hurtig stigning i højstrømsimpulsen.

3.1.5.2. Funktionsstilling

Funktionsstillingen skal angives af ansøgeren. Ældnings- og prøvningsstillinger skal være identiske. Hvis lygten ved en fejl betjenes i den forkerte retning, skal den ældes igen, før målingerne påbegyndes. Under ældning og måling må der ikke være elektrisk ledende genstande inden for det af ansøgeren angivne område. Desuden skal tilfældige magnetfelter undgås.

3.2. Ældning

3.2.1. Der skal foretages ældning af LED-moduler eller lysgeneratorer.

3.2.2. Prøvningerne udføres efter ældning med LED-modul(er) eller lysgenerator(er), der leveres af den elektroniske lyskilderegulering ved prøvespændingen.

3.2.3. LED-modul(er):

På ansøgers anmodning bringes LED-modulet i drift i 15 timer og nedkøles til omgivende temperatur, før de i dette regulativ foreskrevne prøvninger påbegyndes.

3.2.4. Glødelamper

Glødelamper skal først ældes i cirka 1 time ved deres prøvespænding. Ved lamper med to glødetråde skal hver glødetråd ældes separat.

3.2.5. Gasudladningslyskilder

Med undtagelse af aktiveringsprøvningen udføres alle prøvninger med lyskilder, som er blevet ældet i mindst 15 cyklusser med følgende tænd/slukcyklus: tændt i 45 minutter, slukket i 15 sekunder, tændt i 5 minutter, slukket i 10 minutter.

4. SÆRLIGE PRØVNINGER

Glødelamper godkendt i henhold til regulativ nr. 37, gasudladningslyskilder godkendt i henhold til regulativ nr. 99 samt LED-moduler er undtaget fra de prøvninger, der er angivet i punkt 4.3.1 og 4.3.2 nedenfor.

4.2. Gasudladningslyskilder

Aktiveringsprøvningen finder anvendelse på lyskilder, som ikke er ældet og ikke har været anvendt i en periode på mindst 24 timer forud for prøvningen. Lyskilden skal tænde direkte og forblive tændt.

4.3. Opstart

4.3.1. Glødelamper er undtaget fra denne prøvning.

4.3.2. Gasudladningslyskilder

Opstartprøvningen finder anvendelse på lyskilder, som ikke har været anvendt i en periode på mindst 1 time forud for prøvningen. Tågeforlygten skal mindst nå en lysstyrke i punkt 0°, 2,5 °D på linje 6 på:

efter 1 sekund: 25 % af dens objektive lysstrøm

efter 4 sekunder: 80 % af dens objektive lysstrøm.

Den objektive lysstrøm er angivet på det indsendte datablad.

4.4. Gentænding af varm lyskilde

4.4.1. Glødelamper er undtaget fra denne prøvning.

4.4.2. Gasudladningslyskilder

Lyskilden tændes og betjenes med den elektroniske lyskilderegulering ved prøvespændingen i en periode på 15 minutter. Forsyningsspændingen til den elektroniske lyskilderegulering slukkes derefter i en periode på 10 sekunder og tændes igen. Lyskilden skal tænde igen direkte efter at have været afbrudt i 10 sekunder. Efter 1 sekund skal lyskilden udsende mindst 80 % af dens objektive lysstrøm.

4.5. Farvegengivelse

4.5.1. Rødniveau

Det laveste rødniveau for lyset fra et LED-modul eller en lysgenerator skal være således at:

hvor:

Ee (λ) (enhed: W)	er strålingsfluxens fordeling over spektret
V(λ) (enhed: 1)	er den spektrale visuelle følsomhed
λ (enhed: nm)	er bølgelængden.

Denne værdi beregnes ved hjælp af intervaller fra et nanometer.

4.6. UV-stråling

UV-strålingen fra LED-modulet eller lysgeneratoren skal opfylde følgende:

hvor:

S(λ)(enhed: 1)	er den spektrale vægtningsfunktion
km =	683 lm/W er den maksimale værdi af strålingens lyseffektivitet.

(Definitioner på andre symboler ses i punkt 4.5.1).

Denne værdi beregnes ved hjælp af intervaller fra et nanometer. UV-strålingen vægtes efter de værdier, som er angivet i UV-tabellen nedenfor.

UV-tabel

λ	S(λ)
250	0,430
255	0,520
260	0,650
265	0,810
270	1,000
275	0,960
280	0,880
285	0,770
290	0,640
295	0,540
300	0,300
305	0,060
310	0,015
315	0,003
320	0,001
325	0,00050
330	0,00041
335	0,00034
340	0,00028
345	0,00024
350	0,00020

355	0,00016
360	0,00013
365	0,00011
370	0,00009
375	0,000077
380	0,000064
385	0,000530
390	0,000044
395	0,000036
400	0,000030

Værdierne er i overensstemmelse med »IRPA/INIRC Guidelines on limits of exposure to ultraviolet radiation«. Det valgte bølgelængder (i nanometre) er repræsentative; andre værdier bør interpoleres.

4.7. Temperaturstabilitet

4.7.1. Lysstyrke

4.7.1.1.

Glødelamper og gasudladningslyskilder er undtaget fra denne prøvning.

4.7.1.2.

Der foretages en fotometrisk måling efter 1 minuts drift af anordningen ved stuetemperatur. Det prøvningspunkt, der skal måles, er vandret 0° og lodret 2,5 °D.

4.7.1.3.

Lygten skal forblive i drift, indtil der er opnået fotometrisk stabilitet. Det øjeblik, hvor fotometrisk stabilitet indtræder, defineres som det tidspunkt, hvor den fotometriske værdi varierer mindre end 3 % i en periode på 15 minutter. Når der er opnået stabilitet, foretages der indstilling for fuldstændig fotometri i overensstemmelse med forskrifterne for den pågældende anordning. Der kræves fotometri i alle prøvningspunkter for den pågældende anordning.

4.7.1.4.

Når der er opnået fotometrisk stabilitet, beregnes forholdet mellem værdierne i de fotometriske prøvningspunkter bestemt i punkt 4.7.1.2 og værdierne bestemt i punkt 4.7.1.3.

4.7.1.5.

Det i punkt 4.7.1.4 beregnede forhold anvendes på hvert af de øvrige prøvningspunkter, således at der udformes en ny fotometrisk tabel, som beskriver den fuldstændige fotometri baseret på 1 minuts drift.

4.7.1.6.

De belysningsværdier, som måles efter 1 minut, og indtil der er opnået fotometrisk stabilitet, skal opfylde minimums- og maksimumskravene.

4.7.2. Farve

Farven på det udsendte lys målt efter 1 minuts og efter 30 minutters drift skal i begge tilfælde holde sig inden for de foreskrevne farvegrænser.