Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen: http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html.

Regulativ nr. 113 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af forlygter, som er bestemt til anvendelse på motordrevne køretøjer og afgiver symmetrisk nærlys og/eller fjernlys og er udstyret med glødelamper, gasudladningslyskilder eller LED-moduler

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 3 til ændringsserie 01 til regulativet — ikrafttrædelsesdato: 9. oktober 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE

ANVENDELSESOMRÅDE

Definitioner

Ansøgning om godkendelse af en forlygte

Mærkning

Godkendelse

Almindelige forskrifter

Lysafgivelse

Farve

Ændring af en forlygtetype og udvidelse af godkendelsen

Produktionens overensstemmelse

10.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

11.

Endeligt ophør af produktionen

12.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder

13.

Overgangsbestemmelser

BILAG

Meddelelse

Eksempler på udformning af godkendelsesmærker

Sfærisk koordinatmålesystem og prøvepunkternes placering

Prøvninger af den fotometriske ydelses stabilitet på forlygter i brug — Prøvning af komplette forlygter af klasse B, C, D og E

Mindstekrav for metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse

Forskrifter for lygter med lygteglas af plast — prøvning af lygteglas eller materialeprøver samt af komplette lygter

Mindstekrav til prøveudtagning ved en inspektør

Oversigt over driftsperioder i forbindelse med prøvning af stabilitet af fotometriske præstationer

Definition og skarphed af »afskæringslinjen« for symmetriske nærlysforlygter samt indstillingsprocedure ved hjælp af denne afskæringslinje

10.

Referencecentrum

11.

Mærkning af spænding

12.

Forskrifter for LED-moduler og forlygter med LED-moduler

ANVENDELSESOMRÅDE (1) (2),

Dette regulativ finder anvendelse på forlygter til køretøjer i klasse L og T (3).

1. DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

1.1.	»lygteglas«: forlygtens (enhedens) yderste del, som afgiver lys gennem den lysende overflade

1.2.	»coating«: et eller flere produkter, som er påført i et eller flere lag på ydersiden af lygteglasset

1.3.

»forlygter af forskellig type«: forlygter, som afviger på væsentlige punkter såsom:

1.3.1.

handelsnavn eller varemærke

1.3.2.

det optiske systems egenskaber

1.3.3.

hvorvidt de indeholder komponenter, som under funktion er i stand til at ændre de optiske virkninger ved refleksion, brydning, absorption og/eller deformation

1.3.4.

det frembragte lys (nærlys, fjernlys eller både nær- og fjernlys)

1.3.5.

kategorien af glødelampe(r), gasudladningslyskilde eller lyskildemodulets specifikke identifikationskode(r)

1.4.	»forlygter af forskellige »klasser« (A, B, C, D eller E)«: forlygter, som er identificeret ved bestemte fotometriske forskrifter.

1.5.	»farven af det lys, der udsendes af anordningen«. Definitionerne på farven af det afgivne lys i regulativ nr. 48 og de ændringer dertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, finder anvendelse i dette regulativ.

1.6.	Dog skal en anordning i et system bestående af to forlygter beregnet til montering i køretøjets venstre side og den tilsvarende anordning beregnet til montering i køretøjets højre side anses for at være af samme type.

1.7.	Henvisninger i dette regulativ til standardglødelamper (étalon) og til regulativ nr. 37 læses som henvisninger til regulativ nr. 37 og de ændringsserier dertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen.

1.8.	Henvisninger i dette regulativ til standardgasudladningslyskilder (étalon) og til regulativ nr. 99 læses som henvisninger til regulativ nr. 99 og de ændringsserier dertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen.

1.9.

»ekstra lygteenhed«: den del af et forlygtesystem, der frembringer kurvelys. Den er uafhængig af den anordning, der frembringer hovednærlyset, kan bestå af optiske, mekaniske og elektriske komponenter, og den kan være sammenbygget med og/eller gensidigt indbygget i andre lygte- eller lyssignalanordninger.

1.10.

I dette regulativ anvendes andre relevante definitioner i regulativ nr. 48, 53 og 74 og de ændringsserier dertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen.

2. ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN FORLYGTE (4)

2.1.

Ansøgning om godkendelse skal indgives af indehaveren af fabriks- eller varemærket eller af dennes bemyndigede repræsentant. I ansøgningen skal følgende oplyses:

2.1.1.

om forlygten er beregnet til at afgive både fjernlys og nærlys eller kun fjernlys eller nærlys,

2.1.2.

om ansøgningen omhandler en forlygte af klasse A, B, C, D eller E

2.1.3.

kategori af de(n) anvendte glødelampe(r) som opført på listen i regulativ nr. 37 og de eventuelle ændringsserier dertil, som var i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse.

2.1.4.

En eventuel kategori gasudladningslyskilde som opført på listen i regulativ nr. 99.

2.1.5.

For eventuelle LED-moduler, lyskildemodulets specifikke identifikationskode(r).

2.1.6.

For ekstra lygteenhed(er), den/de ekstra lygteenheders identifikationskode(r).

2.2.

Hver ansøgning om godkendelse skal være ledsaget af:

2.2.1.

Tegninger i tre eksemplarer, som er tilstrækkeligt detaljerede til, at typen kan identificeres, og som viser forlygten set forfra og eventuelle detaljer i form af ribning af lygteglasset, samt tværsnit; på tegningerne skal være angivet den plads, som er afsat til godkendelsesmærket:

a)	for LED-modul(er), skal tegningerne desuden angive den plads, som er afsat til de specifikke identifikationskode(r) for modulet/modulerne

b)	for ekstra lygteenheder, den plads, som er afsat til de specifikke identifikationskoder på de(n) ekstra lygteenhed(er) og de(n) forlygte(r), som frembringer hovednærlyset

c)	for ekstra lygteenheder, de geometriske installationsbetingelser for de(n) anordning(er), som opfylder forskrifterne i punkt 6.2.8.

2.2.2.

En kortfattet teknisk beskrivelse, herunder:

2.2.2.1.

For gasudladningslamper, mærke og type af ballasten, hvis denne ikke er integreret med lyskilden.

2.2.2.2.

For LED-moduler:

a)	en kortfattet teknisk specifikation af LED-modulet/modulerne

b)	en tegning med dimensioner og de grundlæggende elektriske og fotometriske værdier samt den objektive lysstrøm og, for hvert LED-modul, en erklæring om, hvorvidt det er udskifteligt eller ej

c)	ved elektronisk lyskilderegulering oplysninger om den elektriske brugerflade, som kræves til godkendelsesprøvning.

2.2.2.3.

For en forlygte, som er beregnet til at frembringe kurvelys, den mindske krængningsvinkel, som opfylder kravet i punkt 6.2.8.1.

2.2.3.

To prøver af forlygtetypen. Hvis der et tale om et system, der består af to forlygter, et prøveeksemplar beregnet til montering i venstre side af køretøjet og en beregnet til montering i højre side af køretøjet.

2.2.4.

Kun for forlygter af klasse B, C D eller E til prøvning af det plastmateriale, som lygteglasset består af:

2.2.4.1.

For klasse B, C, D eller E, 14 lygteglas

2.2.4.1.1.

For klasse B, C, D eller E kan 10 af disse lygteglas erstattes af 10 materialeprøver, som måler mindst 60 × 80 mm, har en flad eller konveks ydre overflade og i midten et omtrent fladt areal (krumningsradius mindst 300 mm), som måler mindst 15 × 15 mm

2.2.4.1.2.

Hver(t) sådan(t) lygteglas eller materialeprøve skal være fremstillet ved den metode, som vil blive anvendt til massefabrikation.

2.2.4.2.

En reflektor, hvorpå lygteglassene kan monteres efter fabrikantens anvisninger.

2.2.5.

For forlygter, udstyret med lyskilder i henhold til regulativ no. 99, eller udelukkende udstyret med LED-moduler, og med henblik på prøvning af de lystransmitterende plastkomponenters bestandighed over for uv-stråling fra lyskilderne inden i forlygten:

2.2.5.1.

En prøve af hvert af de relevante materialer, som anvendes i forlygten, eller en prøve af forlygten indeholdende disse. Hver materialeprøve skal have samme fremtræden og eventuel overfladebehandling, som påtænkes anvendt i den forlygte, der søges godkendt.

2.2.5.2.

Prøvning af indvendige materialers bestandighed over for uv-stråling er ikke obligatorisk:

2.2.5.2.1.

hvis der anvendes gasudladningslyskilder af typen med lav uv-stråling som nærmere specificeret i regulativ nr. 99, eller

2.2.5.2.2.

hvis der udelukkende anvendes LED-moduler af typen med lav uv-stråling, som angivet i bilag 12 til dette regulativ, eller

2.2.5.2.3.

hvis de relevante dele af forlygten afskærmes mod uv-stråling, f.eks. med glasfiltre.

2.2.6.

En ballast eller elektronisk lyskilderegulering, hvis en sådan forefindes.

2.3.

De materialer, som er anvendt til lygteglas og eventuel coating, skal være ledsaget af prøvningsrapporten over egenskaberne af sådanne materialer og coating, såfremt de i forvejen er prøvet.

3. MÆRKNING

3.1.

Forlygter, som forelægges til godkendelse, skal være påført ansøgerens firmanavn eller mærke.

3.2.

På lygteglasset og på lygtehuset (5) skal de omfatte arealer af tilstrækkelig størrelse til godkendelsesmærket og til de i punkt 4 omhandlede tillægssymboler; disse arealer skal være angivet på de i punkt 2.2.1 ovenfor omhandlede tegninger.

3.3.

På bagsiden af forlygten, angivelse af den anvendte kategori af glødelampe(r) eller gasudladningslyskilde.

3.4.

Klasse E-forlygter kan på deres lysafgivende overflade været forsynet med et referencecentrum som vist i bilag 10.

3.5.

Klasse E-forlygter skal være forsynet med mærkning af spænding som vist i bilag 11.

3.6.

For lygter med LED-modul(er) skal lygten være mærket med nominel spænding og nominel effekt samt lyskildemodulets specifikke identifikationskode.

3.7.

LED-modul(er) indleveret i forbindelse med lygtens godkendelse skal være forsynet med:

3.7.1.

Ansøgerens handelsnavn eller varemærke. Denne mærkning skal være let læselig og må ikke kunne fjernes.

3.7.2.

Modulets særlige identifikationskode; Denne mærkning skal være let læselig og må ikke kunne fjernes.

Den særlige identifikationskode skal omfatte begyndelsesbogstaverne »MD« for »MODULE«, efterfulgt af godkendelsesmærket uden den i punkt 4.2.1 nedenfor beskrevne cirkel og, hvis der er tale om flere ikke identiske lyskildemoduler, efterfulgt af tillægssymboler eller tegn. Denne specifikke identifikationskode skal være angivet på de i punkt 2.2.1 ovenfor omhandlede tegninger. Godkendelsesmærket behøver ikke være det samme som på den lygte, hvor modulet anvendes, men begge mærker skal være fra samme ansøger.

3.7.3.

Hvis LED-modulerne ikke er udskiftelige, er mærkningen af LED-modulerne ikke påkrævet.

3.8.

Hvis et elektronisk styringsanlæg for lyskilder, der ikke er en del af et LED-modul, anvendes til at drive et eller flere LED-moduler, skal det mærkes med dets specifikke identifikationskode(r), nominel spænding (volt) og nominel effekt (watt).

3.9.

For ekstra lygteenheder skal de forlygter, der frembringer hovednærlyset, være forsynet med den specifikke identifikationskode for de ekstra lygteenheder som angivet i punkt 3.10.2 nedenfor.

3.10.

Ekstra lygteenheder skal være forsynet med følgende mærkning:

3.10.1.

Ansøgerens handelsnavn eller varemærke. Denne mærkning skal være let læselig og må ikke kunne fjernes.

3.10.2.

For en glødelampelyskilde, kategorien af glødelampe(r), og/eller

for LED-modul(er), den nominelle spænding og det nominelle wattforbrug samt LED-modulernes specifikke identifikationskode.

3.10.3.

De specifikke identifikationskode(r) for de ekstra lygteenheder. Denne mærkning skal være let læselig og må ikke kunne fjernes.

Denne specifikke identifikationskode skal bestå af begyndelsesbogstaverne »ALU« for »Additional Lighting Unit« (ekstra lygteenhed) uden den i punkt 4.2.1 nedenfor beskrevne cirkel (f.eks. ALU E43 1234) og, hvis der anvendes flere ikke identiske ekstra lygteenheder, skal koden følges af yderligere symboler eller tegn (ALU E43 1234-A, ALU E43 1234-B). Denne specifikke identifikationskode skal være angivet på de i punkt 2.2.1 ovenfor omhandlede tegninger. Godkendelsesmærket behøver ikke være det samme som på den lygte, hvor de(n) ekstra lygteenhed(er) anvendes, men begge mærker skal være fra samme ansøger.

4. GODKENDELSE

4.1. Generelt

4.1.1.

Er dette regulativs forskrifter opfyldt for alle de i henhold til punkt 2 ovenfor indleverede prøveeksemplarer af en type forlygte, meddeles godkendelse.

4.1.2.

Når sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter opfylder forskrifterne i flere end ét regulativ, kan der påføres ét enkelt internationalt godkendelsesmærke, forudsat at hver af de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter opfylder de forskrifter, som finder anvendelse på dem.

4.1.3.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre skal angive den ændringsserie, som omfatter de seneste større tekniske ændringer af regulativet på udstedelsestidspunktet for godkendelsen. En aftalepart må ikke tildele samme nummer til to forskellige typer forlygte, der er omfattet af dette regulativ.

4.1.4.

Meddelelse af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller af endeligt ophør af produktionen af en type forlygte i henhold til dette regulativ skal gives parterne i 1958-aftalen om anvendelse af dette regulativ ved hjælp af en blanket svarende til mønsteret i bilag 1 til dette regulativ.

4.1.5.

Hver forlygte, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal ud over det i punkt 3.1 foreskrevne mærke påføres et godkendelsesmærke, som svarer til beskrivelsen i punkt 4.2 og 4.3 nedenfor, på de i punkt 3.2 ovenfor omhandlede arealer.

4.2. Godkendelsesmærkets sammensætning

Godkendelsesmærket skal bestå af:

4.2.1.

Et internationalt godkendelsesmærke bestående af:

4.2.1.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (6)

4.2.1.2.

det i punkt 4.1.3 ovenfor foreskrevne godkendelsesnummer.

4.2.2.

følgende tillægssymbol:

4.2.2.1.

en vandret pil med hoved i begge retninger, altså en pil, som peger både mod venstre og højre

4.2.2.2.

på forlygter, som opfylder dette regulativs forskrifter alene hvad angår nærlys, bogstaverne »C-AS« for forlygter af klasse A eller »C-BS« for forlygter af klasse B eller »WC-CS« for forlygter af klasse C eller »WC-DS« for forlygter af klasse D eller »WC-ES« for forlygter af klasse E

4.2.2.3.

på forlygter, som opfylder dette regulativs forskrifter alene hvad angår fjernlys, bogstaverne »R-BS« for forlygter af klasse B eller »WR-CS« for forlygter af klasse C eller »WC-DS« for forlygter af klasse D eller »WR-ES« for forlygter af klasse E

4.2.2.4.

på forlygter, der opfylder dette regulativs forskrifter, hvad angår såvel nærlyset som fjernlyset, bogstaverne »CR-BS« for forlygter af klasse B eller »WCR-CS« for forlygter af klasse C eller »WCR-DS« for forlygter af klasse D eller »WCR-ES« for forlygter af klasse E

4.2.2.5.

på forlygter med lygteglas af plast, bogstavgruppen »PL«, som påføres nær de symboler, som foreskrives i punkt 4.2.1 og 4.2.2, ovenfor

4.2.2.6.

på andre forlygter end klasse A, der opfylder dette direktivs forskrifter hvad angår fjernlyset, den maksimale lysstyrke, angivet ved et henvisningsmærke som foreskrevet i punkt 6.3.4, placeret nær cirklen, som omgiver bogstavet »E«.

4.2.3.

I hvert tilfælde skal den pågældende arbejdsfunktion i henhold til punkt 1.1.1.1 i bilag 4 og de(n) tilladte spænding(er) i henhold til punkt 1.1.1.2 i bilag 4 være fastlagt på godkendelsesattesterne og på de anmeldelsesformularer, som fremsendes til de stater, som er parter i overenskomsten og anvender dette regulativ.

I de pågældende tilfælde skal anordningerne være mærket som følger:

4.2.3.1.

På forlygter, som opfylder forskrifterne i dette regulativ og er konstrueret således, at nærlyset fra glødelampen, gasudladningslyskilden eller LED-modulerne ikke tænder samtidigt med nogen anden lygtefunktion, i hvilken den er gensidigt indbygget: anføres en skråstreg (/) efter nærlyssymbolet i godkendelsesmærket.

4.2.4.

De to cifre i godkendelsesnummeret, som angiver den ændringsserie, som indeholder de seneste større tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen og den i afsnit 4.2.2.1 definerede pil, kan være angivet nær ovenstående tillægssymboler.

4.2.5.

De mærker og symboler, der henvises til i punkt 4.2.1 til 4.2.3 ovenfor, skal være let læselige og må ikke kunne slettes. De kan være anbragt på en indvendig eller udvendig del (gennemsigtig eller ej) af forlygten, som ikke må kunne fjernes fra den gennemsigtige del af forlygten, som udsender lyset. Under alle omstændigheder skal de være synlige, når forlygten er monteret på køretøjet, eller når en bevægelig del åbnes.

4.3. Udformning af godkendelsesmærket

4.3.1.

Eksempler på godkendelsesmærkets sammensætning med ovennævnte ekstra symboler findes i bilag 2, figur 1 til 15, i dette regulativ.

4.3.2.

Sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter

4.3.2.1.

Når sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter er fundet i overensstemmelse med forskrifterne i flere forskellige regulativer, kan der påføres ét enkelt internationalt godkendelsesmærke bestående af en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelsen, samt et godkendelsesnummer. Dette godkendelsesmærke kan være placeret et vilkårligt sted på de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, forudsat at:

4.3.2.1.1.

det er synligt som angivet i punkt 4.2.5

4.3.2.1.2.

ingen lysoverførende del af de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter kan fjernes, uden at godkendelsesmærket samtidig fjernes.

4.3.2.2.

Identifikationssymbolet for hver lygte svarende til hvert regulativ, i henhold til hvilket der er meddelt godkendelse, sammen med den tilsvarende ændringsserie, som indeholder de seneste større tekniske ændringer af det pågældende regulativ på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen og, om nødvendigt, den foreskrevne pil, skal være påført:

4.3.2.2.1.

enten på den pågældende lysemitterende flade

4.3.2.2.2.

eller samlet, på en sådan måde, at hver af de pågældende sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter tydeligt kan identificeres.

4.3.2.3.

Komponenterne i et enkelt godkendelsesmærke må ikke være mindre end den mindstestørrelse, som foreskrives for det mindste af de enkelte mærker i det regulativ, i henhold til hvilket godkendelsen er meddelt.

4.3.2.4.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. Samme kontraherende part kan ikke tildele samme nummer til en anden type sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, som omfattes af dette regulativ.

4.3.2.5.

I bilag 2, figur 13, til dette regulativ findes eksempler på sammensætning af godkendelsesmærker for sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter med alle ovennævnte tillægssymboler.

4.3.3.

Lygter, hvis lygteglas anvendes til forskellige forlygtetyper, som kan være indbygget i hinanden eller sammenbygget med andre lygter:

Bestemmelserne i punkt 4.3.2 ovenfor finder anvendelse.

4.3.3.1.

Når samme lygteglas anvendes, kan dette endvidere være påført forskellige godkendelsesmærker vedrørende de forskellige typer forlygter eller lygteenheder, forudsat at forlygtens hus, uanset at det ikke kan adskilles fra lygteglasset, desuden omfatter det i punkt 3.2 ovenfor beskrevne areal og er påført godkendelsesmærke for de faktiske funktioner. Anvendes samme lygtehus til forskellige forlygtetyper, kan de forskellige godkendelsesmærker være påført dette.

4.3.3.2.

I bilag 2, figur 14, i dette regulativ er givet eksempler på godkendelsesmærkets sammensætning i forbindelse med ovennævnte tilfælde.

5. ALMINDELIGE FORSKRIFTER (7)

5.1. Hvert prøveeksemplar skal være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6 til 8 nedenfor.

5.2. Forlygter skal være udført således, at de bevarer de foreskrevne fotometriske egenskaber og forbliver funktionsdygtige ved normal brug uanset de vibrationer, de kan blive udsat for.

5.2.1. Forlygter skal være udstyret med en anordning, som bevirker, at de kan justeres således på køretøjerne, at de opfylder de gældende forskrifter. En sådan anordning kan eventuelt give mulighed for horisontal justering, forudsat at forlygterne er udformet således, at de kan fastholde en korrekt horisontal position, selv efter indstilling af den vertikale position. På lygteenheder, hvis reflektor og lygteglas ikke kan skilles fra hinanden, behøves en sådan anordning dog ikke, forudsat at anvendelse af sådanne lygteenheder er begrænset til køretøjer, på hvilke justering af forlygterne kan finde sted på anden måde.

Når en forlygte, der frembringer en nærlys, og en forlygte, der frembringer en fjernlys, hver har egen glødelampe, gasudladningslyskilde eller LED-modul og er samlet til en sammensat enhed, skal justeranordningen give mulighed for korrekt justering af hvert optisk system for sig.

5.2.2. Disse forskrifter finder dog ikke anvendelse på forlygteenheder, hvis reflektorer er udelelige. For denne type enhed finder forskrifterne i punkt 6.3 i dette regulativ anvendelse.

5.3. Klasse A, B, C eller D

5.3.1. Forlygter skal være udstyret med glødelampe(r), som er godkendt i henhold til regulativ nr. 37 og/eller, hvis der er tale om forlygter af klasse C eller D, med LED-modul(er).

Hvis der anvendes ekstra lyskilde(r) og/eller ekstra lygteenhed(er) til at frembringe kurvelys, må der kun anvendes kategorier af glødelamper, som er omfattet af regulativ nr. 37, forudsat der ikke er angivet nogen anvendelsesbegrænsninger for kurvelys i regulativ nr. 37 og de ændringsserier dertil, som var i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen, og/eller LED-moduler(s).

5.3.2. Det er muligt at anvende to glødelampekilder til hovednærlyset og flere glødelampekilder til fjernlyset.

Enhver glødelampe i henhold til regulativ nr. 37 kan anvendes, forudsat:

a)	at der ikke foretages anvendelsesbegrænsninger i regulativ nr. 37 og de ændringsserier dertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen

b)	at dens referencelysstrøm ved 13,2V for hovednærlyset ved klasse A og B ikke overstiger 900 lm

c)	at dens referencelysstrøm ved 13,2 V for hovednærlyset ved klasse C og D ikke overstiger 2 000 lm.

Anordningen skal være konstrueret således, at glødelampen kun kan placeres i den korrekte position (8).

Glødelampens fatning skal opfylde forskrifterne i IEC publikation 60061. Databladet vedrørende fatningen for den anvendte kategori glødelampe finder anvendelse.

5.3.3. For lygter med LED-modul(er):

5.3.3.1.

Eventuelle elektroniske styringsanlæg for lyskilder anses for at udgøre en del af forlygten; de kan også udgøre en del af LED-modulet/modulerne.

5.3.3.2.

Forlygten og selve LED-modulerne skal være i overensstemmelse med forskrifterne i bilag 12 til dette regulativ. Overensstemmelse med forskrifterne skal efterprøves.

5.3.3.3.

Den samlede objektive lysstrøm fra alle LED-moduler, som frembringer hovednærlyset, måles som beskrevet i punkt 5 i bilag 12. Der gælder følgende nedre og øvre grænser:

Forlygter,

klasse A

Forlygter,

klasse B

Forlygter,

klasse C

Forlygter,

klasse D

Hovednærlys minimum

150 lumen

350 lumen

500 lumen

1 000 lumen

Hovednærlys maksimum

900 lumen

1 000 lumen

2 000 lumen

5.3.3.4.

For et udskifteligt LED-modul, skal det godtgøres over for den tekniske tjeneste, at fjernelse og udskiftning af dette LED-modul som beskrevet i bilag 12, punkt 1.4.1, sker på tilfredsstillende vis.

5.4. Klasse E-forlygter

5.4.1. Forlygten skal være udstyret med gasudladningslyskilde(r), som er godkendt efter regulativ nr. 99, og/eller LED-modul(er).

5.4.2. For en udskiftelig gasudladningslyskilde skal fatningen overholde målangivelserne i det datablad i IEC Publication 60061-2, der er relevant for den anvendte gasudladningslyskildes kategori. Det skal være let at isætte gasudladningslyskilden i forlygten.

5.4.3. For LED-module(r) gælder følgende krav:

5.4.3.1.

Eventuelle elektroniske styringsanlæg for lyskilder anses for at udgøre en del af forlygten; de kan også udgøre en del af LED-modulet/modulerne.

5.4.3.2.

Forlygten og selve LED-modulerne skal være i overensstemmelse med forskrifterne i bilag 12 til dette regulativ. Overensstemmelse med forskrifterne skal efterprøves.

5.4.3.3.

Den samlede objektive lysstrøm fra alle LED-moduler, som frembringer hovednærlyset, måles som beskrevet i punkt 5 i bilag 12. Der gælder følgende nedre grænse:

	Forlygter, klasse E
Hovednærlys minimum	2 000 lumen

5.5. Yderligere skal forlygter af klasse B, C, D eller E gennemgå supplerende prøvning i henhold til forskrifterne i bilag 4 for at sikre, at der ikke forekommer nogen væsentlig ændring i de fotometriske præstationer.

5.6. For lygteglas af plast til forlygter af klasse B, C, D eller E finder afprøvning sted i overensstemmelse med forskrifterne i bilag 6.

5.7. På forlygter, som er konstrueret til skiftevis at afgive fjernlys og nærlys, eller forlygtesystemer, der omfatter ekstra lyskilder og/eller ekstra lygteenheder til frembringelse af kurvelys, skal eventuelle mekaniske, elektromekaniske eller andre anordninger, som er indbygget i forlygten til disse formål, være konstrueret således, at følgende opfyldes:

5.7.1.

Anordningen skal være så robust, at den kan modstå 50 000 betjeninger under normale anvendelsesforhold. For at kontrollere opfyldelsen af dette krav kan den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for godkendelsesprøvningerne:

a)	kræve, at ansøgeren leverer det udstyr, der er nødvendigt for at udføre prøvningen

b)	give afkald på prøvningen, hvis den forlygte, der indleveres af ansøgeren, er ledsaget af en prøvningsrapport udstedt af en teknisk tjeneste, der er ansvarlig for godkendelsesprøvninger af forlygter af samme konstruktion (enhed), der bekræfter overensstemmelsen med dette krav.

5.7.2.

Undtagen for ekstra lyskilde(r) og ekstra lygteenhed(er), der anvendes til at frembringe kurvelys, skal der i tilfælde af svigt automatisk kunne opnås nærlys eller en tilstand, som under de fotometriske forhold giver værdier på ikke over 1 200 cd i zone 1 og mindst 2 400 cd ved 0,86 D-V; dette kan f.eks. ske ved at slukke, nedblænde eller rette lygterne nedad og/eller gennem funktionel substitution.

5.7.3.

Undtagen for ekstra lyskilde(r) og ekstra lygteenhed(er), der anvendes til at frembringe kurvelys, skal der altid kunne opnås nærlys eller kørelys, og mekanismen må ikke kunne standse mellem de to indstillinger.

5.7.4.

Brugeren må ikke med normalt værktøj kunne ændre de bevægelige deles form eller position.

5.8. For klasse E må forlygten og ballastsystemet ikke frembringe udstrålede forstyrrelser eller ledningsbårne forstyrrelser, der kan medføre, at køretøjets andre elektriske/elektroniske systemer ikke fungerer efter hensigten (9).

5.9. I henhold til definitionerne i punkt 2.7.1.1.3 og 2.7.1.1.7 i regulativ nr. 48 er det tilladt at anvende et LED-modul med anbringelsesmulighed for andre lyskilder. Uanset denne bestemmelse er det ikke tilladt at anvende en blanding af LED-modul(er) og andre lyskilder til det i dette regulativ specificerede nærlys eller det enkelte fjernlys.

5.10. Et LED-modul skal:

a)	kun kunne fjernes fra anordningen ved anvendelse af værktøj, medmindre det fremgår af meddelelsen, at LED-modulet er ikke-udskifteligt, og

b)	være konstrueret således, at det selv ved anvendelse af værktøj ikke mekanisk kan udskiftes med en udskiftelig godkendt lyskilde.

6. LYSAFGIVELSE

6.1. Almindelige forskrifter

6.1.1. Forlygter skal være udført således, at de giver tilstrækkeligt lys uden at blænde, når de afgiver nærlys, og god belysningsstyrke, når de afgiver fjernlys.

6.1.2. Den lysstyrke, som forlygten afgiver, måles på 25 m afstand ved hjælp af en fotocelle, hvis effektive arbejdsflade skal være indeholdt i et kvadrat med en sidelængde på 65 mm. Punktet HV er midterpunktet i koordinatsystemet med en lodret polakse. Linjen H er den horisontale linje gennem HV (jf. dette regulativs bilag 3).

6.1.3. Klasse A, B, C eller D

6.1.3.1. Medmindre der er tale om et eller flere LED-moduler, kontrolleres forlygterne ved hjælp af en ufarvet standardglødelampe (étalon), som er konstrueret til en nominel spænding på 12 V. Under kontrollen af forlygten skal spændingen over glødelampens klemmer være reguleret således, at der opnås den referencelysstrøm på 13,2 V, som er angivet i det pågældende datablad i regulativ nr. 37.

For at beskytte standardglødelampen (étalon) under den fotometriske måleproces er det tilladt at udføre målingerne ved en lysstrøm, som afviger fra referencelysstrømmen ved 13,2 V. Hvis prøvningslaboratoriet vælger at udføre målinger på en sådan måde, skal lysstyrken korrigeres ved at multiplicere den målte værdi med den individuelle faktor Flamp for standardglødelampen (étalon) for at efterprøve opfyldelsen af de fotometriske forskrifter, hvor:

F lamp = Φ reference/Φ test

Φ reference er referencelysstrømmen ved 13,2 V som angivet på det relevante datablad i regulativ nr. 37

Φ test er den faktiske lysstrøm, der er anvendt til målingen.

6.1.3.2. Afhængigt af antallet af glødelamper, som forlygten er konstrueret til, skal den anses for acceptabel, hvis den opfylder forskrifterne i punkt 6 med det samme antal standardglødelamper (étalon), som må indleveres sammen med forlygten.

6.1.3.3. LED-moduler skal måles ved henholdsvis 6,3 V eller 13,2 V, hvis ikke andet er specificeret i dette regulativ. LED-moduler, der drives af et elektronisk styringsanlæg for lyskilder, skal måles som specificeret af ansøgeren.

6.1.4. For klasse E med gasudladningslyskilde(r) i henhold til regulativ nr. 99

6.1.4.1. Forlygten anses for at være overensstemmende, hvis de fotometriske krav, der er anført i punkt 6, opfyldes ved anvendelse af en lyskilde, der har gennemført mindst 15 cykliske forløb, efter forskrifterne i regulativ nr. 99, bilag 4, punkt 4.

Hvis gasudladningslyskilden er godkendt i henhold til regulativ nr. 99 skal det være en standardlyskilde (étalon), og dens lysstrøm kan være forskellig fra den objektive lysstrøm fastsat i regulativ nr. 99. Hvis dette er tilfældet, skal belysningsstyrken korrigeres tilsvarende.

Ovennævnte korrektion gælder ikke for distribuerede lyssystemer med en ikke-udtagelig gasudladningslyskilde og heller ikke for forlygter, hvor ballasten/ballasterne er helt eller delvist indbygget.

Hvis gasudladningslyskilden ikke er godkendt i henhold til regulativ nr. 99, skal den være en ikke-udskiftelig produktionslygte.

Spændingen over ballastens/ballasternes klemmer skal være enten 13,2 V ± 0,1 V for 12 V-systemer eller som angivet (se bilag 11).

6.1.4.2. De mål, som bestemmer positionen af buen inden i gasudladningslyskilden, er vist i det pågældende datablad i regulativ nr. 99.

6.1.4.3. Fire sekunder efter tænding af en forlygte, der ikke har været tændt i 30 minutter eller mere, skal styrken være mindst 37 500 cd ved punktet HV for fjernlyset og 3 750 cd ved punkt 2 (0,86D-V) for nærlyset for forlygter med både fjern- og nærlysfunktion, eller 3 750 cd ved punkt 2 (0,86D-V) for forlygter, som alene har nærlysfunktion. Strømforsyningen skal være tilstrækkelig til at sikre den hurtige stigning i højstrømsimpulsen.

6.1.5. For klasse E med et eller flere LED-modul(er):

6.1.5.1. LED-moduler skal måles ved henholdsvis 6,3 V eller 13,2 V, hvis ikke andet er specificeret i dette regulativ. LED-moduler, der drives af et elektronisk styringsanlæg for lyskilder, skal måles som specificeret af ansøgeren.

6.1.6. Ved forlygtesystemer med ekstra lyskilde(r) og/eller ekstra lygteenhed(er), der anvendes til at frembringe kurvelys, skal de(n) ekstra lyskilde(r) måles som angivet i punkt 6.1.3, 6.1.4 og 6.1.5.

6.2. Forskrifter vedrørende nærlys

6.2.1. For korrekt indstilling skal hovednærlyset være tilstrækkeligt skarpt »afskåret« til, at det kan benyttes til at udføre en tilfredsstillende justering, jf. punkt 6.2.2 nedenfor. Indstillingen foretages ved hjælp af en flad, lodret skærm, som opstilles 10 eller 25 m foran forlygten og vinkelret på H-V. Skærmen skal være tilstrækkeligt bred til, at nærlysets »afskæring« kan undersøges og justeres langs et område mindst 3° på hver side af linjen V-V. Afskæringen skal være omtrent horisontal og så lige som muligt fra mindst 3° L til 3° R. Hvis den visuelle justering medfører problemer eller ikke-repetérbare indstillinger, anvendes den instrumentelle metode, som er specificeret i bilag 9, punkt 2 og 4, og afskæringens kvalitet eller skarphed samt lineariteten kontrolleres.

6.2.2. Hovednærlyset skal være indstillet på følgende måde:

6.2.2.1.

Horisontal indstilling: Lysbundtet skal være så symmetrisk som muligt i forhold til linjen V-V.

6.2.2.2.

Vertikal indstilling: Den horisontale del af afskæringslinjen justeres til dens nominelle position (0,57 grader) under linjen H-H.

Hvis den vertikale justering imidlertid ikke kan foretages gentagne gange til den påkrævede position inden for de tilladte tolerancer, anvendes instrumentmetoden i bilag 9, punkt 4 og 5, til prøvning af overensstemmelse med afskæringslinjens påkrævede mindstekvalitet og til at foretage den vertikale justering af lysbundtet.

6.2.3. Når forlygten er således indstillet og kun søges godkendt til afgivelse af nærlys (10), behøver den kun opfylde forskrifterne i punkt 6.2.5 og 6.2.6 nedenfor; hvis den er beregnet til at afgive både nærlys og fjernlys, skal den opfylde de forskrifter, der er anført i punkt 6.2.5, 6.2.6 og 6.3.

6.2.4. Når en således indstillet forlygte ikke opfylder forskrifterne i punkt 6.2.5, 6.2.6 og 6.3, må dens justering ændres, medmindre der er tale om forlygter, som ikke har nogen justeringsmekanisme til horisontal indstilling, forudsat at lysbundtets akse ikke forskydes sideværts mere end 0,5 grad til højre eller venstre og vertikalt højst 0,25 grad op eller ned. For at lette justering ved hjælp af afskæringen kan forlygten delvis tildækkes for at gøre afskæringen skarpere. Afskæringen må dog ikke overskride linjen H-H.

6.2.5. Nærlyset skal opfylde kravene i den relevante tabel nedenfor, og de relevante tal som angivet i bilag 3.

Bemærkninger:

For klasse E-forlygter er spændingen over ballastens/ballasternes klemmer enten 13,2 V ± 0,1 for 12 V-systemer, eller som angivet (se bilag 11).

»D«	betyder under linjen H-H.
»U«	betyder over linjen H-H.
»R«	betyder til højre for linjen V-V.
»L«	betyder til venstre for linjen V-V.

6.2.5.1. For klasse A-forlygter (figur B i bilag 3):

Prøvepunkt/prøvelinje/prøvezone	Vinkelkoordinater — grader (*1)		Påkrævet lysstyrke i cd
Et vilkårligt punkt i zone 1	0°-15°U	5°L-5°R	≤ 320 cd
Et vilkårligt punkt på linjen 25L-25R	1,72°D	5°L-5°R	≥ 1 100 cd
Et vilkårligt punkt på linjen 12,5L-12,5R	3,43°D	5°L-5°R	≥ 550 cd

6.2.5.2. For klasse B-forlygter (figur C i bilag 3):

Prøvepunkt/prøvelinje/prøvezone	Vinkelkoordinater — grader (*2)		Påkrævet lysstyrke i cd
Et vilkårligt punkt i zone 1	0°-15°U	5°L-5°R	≤ 700 cd
Et vilkårligt punkt på linjen 50L-50R undtagen 50V	0,86°D	2,5°L-2,5°R	≥ 1 100 cd
Punkt 50 V	0,86°D	0	≥ 2 200 cd
Et vilkårligt punkt på linjen 25L-25R	1,72°D	5°L-5°R	≥ 2 200 cd
Et vilkårligt punkt i zone 2	0,86°D-1,72°D	5°L-5°R	≥ 1 100 cd

6.2.5.3. For forlygter af klasse C, D eller E (figur D i bilag 3):

Prøvepunkt/prøvelinje/prøvezone	Prøvepunkt vinkelkoordinater i grader (*3)		Påkrævet lysstyrke i cd
			Min.			Maks.
			klasse C	klasse D	Klasse E	Klasse C, D, E
1	0,86°D	3,5°R	2 000	2 000	2 500	13 750
2	0,86°D	0	2 450	4 900	4 900	—
3	0,86°D	3,5°L	2 000	2 000	2 500	13 750
4	0,50°U	1,50°L og 1,50°R	—	—	—	900
5	2,00°D	15°L og 15°R	550	1 100	1 100	—
6	4,00°D	20°L og 20°R	150	300	600	—
7	0	0	—	—	—	1 700
Linje 1	2,00°D	9°L-9°R	1 350	1 350	1 900	—
8 (*4)	4,00°U	8,0°L	(*4)			700
9 (*4)	4,00°U	0				700
10 (*4)	4,00°U	8,0°R				700
11 (*4)	2,00°U	4,0°L	(*4)			900
12 (*4)	2,00°U	0				900
13 (*4)	2,00°U	4,0°R				900
14 (*4)	0	8,0°L og 8,0°R	50 cd (*4)	50 cd (*4)	50 cd (*4)	—
15 (*4)	0	4,0°L og 4,0°R	100 cd (*4)	100 cd (*4)	100 cd (*4)	900
Zone 1	1°U/8°L-4°U/8°L-4°U/8°R-1°U/8°R-0/4°R-0/1°R-0,6°U/0-0/1°L-0/4°L-1°U/8°L		—	—	—	900
Zone 2	> 4U-< 15 U	8°L-8°R	—	—	—	700

Anden generel tekst:

FN/ECE-typegodkendelse af referencelysstrøm i henhold til regulativ nr. 37.

Nominel indstilling til fotometri:

Vertikal:

1 % D (0,57°D)

Horisontal:

0°

Tilladte tolerancer ved fotometri:

Vertikal:

0,3°D-0,8°D

Horisontal:

± 0,5°D L-R

6.2.6. Ved forlygter af klasse C, D eller E skal lyset være så jævnt fordelt mellem zone 1 og 2 som muligt.

6.2.6.1. Den supplerende lyskilde/de supplerende lyskilder eller ekstra lygteenheder må imidlertid ikke aktiveres, når krængningsvinklen er mindre end 3 grader.

6.2.7. For hovednærlyset tillades enten en eller to glødelampekilder (klasse A, B, C, D) eller en gasudladningslyskilde (klasse E) eller et eller flere LED-moduler (klasse C, D, E).

6.2.8. Ekstra lyskilde(r) og/eller ekstra lygteenhed(er), som anvendes til at frembringe kurvelys, er tilladt, forudsat at:

6.2.8.1.

Følgende lysstyrkekrav skal være opfyldt, når hovednærlyset og tilsvarende ekstra lyskilde(r), der anvendes til at frembringe kurvelys, aktiveres samtidig:

a)	Ved krængning til venstre (når motorcyklen drejes til venstre om dens langsgående akse) må lysstyrkeværdierne ikke overskride 900 cd i den zone, der strækker sig fra HH til 15 grader over HH og fra VV til 10 grader til venstre.

b)	Ved krængning til højre (når motorcyklen drejes til højre om dens langsgående akse) må lysstyrkeværdierne ikke overskride 900 cd i den zone, der strækker sig fra HH til 15 grader over HH og fra VV til 10 grader til højre.

6.2.8.2.

Denne prøvning udføres med den af ansøgeren angivne mindste krængningsvinkel, der simulerer tilstanden ved hjælp af prøveopspændingen osv.

6.2.8.3.

Til denne måling kan hovednærlyset og ekstra lyskilder, der anvendes til at frembringe kurvelys, på ansøgerens anmodning måles individuelt, og de opnåede fotometriske værdier kan kombineres for at efterprøve, hvorvidt de specifikke lysstyrkeværdier er opfyldt.

6.3. Bestemmelser vedrørende fjernlys

6.3.1. For en forlygte, som er konstrueret til at afgive fjernlys og nærlys, skal måling af fjernlysets lysstyrke finde sted med samme justering af forlygten som ved betingelserne i punkt 6.2 ovenfor; for en forlygte, som alene afgiver fjernlys, skal denne være justeret således, at området med størst lysstyrke (IM) er centreret omkring skæringspunktet for linjerne H-H og V-V; en sådan forlygte behøver alene opfylde de i punkt 6.3 omhandlede forskrifter.

6.3.2. Uanset hvilken lyskildetype (LED-modul(er) eller glødelamper eller gasudladningslyskilde), der anvendes til at frembringe nærlyset, kan der anvendes flere lyskilder, enten:

a)	en eller flere af de i regulativ nr. 37 optegnede glødelampelyskilder (klasse A, B, C, D) eller

b)	en af de i regulativ nr. 99 optegnede gasudladningslyskilder (klasse E), eller

c)	LED-modul(er) (klasse C, D, E) til hver enkelt fjernlyslygte.

6.3.3. Bortset fra klasse A-forlygter skal den lysstyrke, som frembringes af fjernlyset, enten opfylde forskrifterne i punkt 6.3.3.1 (primært fjernlys) eller punkt 6.3.3.2 (sekundært fjernlys).

Under alle omstændigheder kan et primært fjernlys, der er i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.3.3.1, godkendes.

Et sekundært fjernlys, jf. punkt 6.3.3.2, kan kun godkendes, såfremt fjernlyset fungerer sammen med et nærlys eller et primært fjernlys. Dette skal være tydeligt angivet på meddelelsesformularen i bilag 1, punkt 9.1.

6.3.3.1. Lysstyrken af det primære fjernlys skal overholde værdierne i nedenstående tabel (figur E i bilag 3):

Prøvepunktnummer	Prøvepunkt vinkelkoordinater i grader (*5)	Påkrævet lysstyrke [cd]
		Klasse B		Klasse C		Klasse D, E
		MIN.	MAKS.	MIN.	MAKS.	MIN.	MAKS.
1	H-V	16 000	—	20 000	—	30 000	—
2	H-2,5°R og 2,5°L	9 000	—	10 000	—	20 000	—
3	H-5°R og 5°L	2 500	—	3 500	—	5 000	—
4	H-9°R og 9°L	—	—	2 000	—	3 400	—
5	H-12°R og 12°L	—	—	600	—	1 000	—
6	2°U-V	—	—	1 000	—	1 700	—
	MIN. lysstyrke af det maksimale (IM)	20 000	—	25 000	—	40 000	—
	MAX. lysstyrke af det maksimale (IM)	—	215 000	—	215 000	—	215 000

6.3.3.2. Lysstyrken af det sekundære fjernlys skal overholde værdierne i nedenstående tabel (figur F i bilag 3):

Prøvepunktnummer	Prøvepunkt Vinkelkoordinater — grader (*6)	Påkrævet lysstyrke [cd]
		Klasse B		Klasse C		Klasse D, E
		MIN.	MAKS.	MIN.	MAKS.	MIN.	MAKS.
1	H-V	16 000	—	20 000	—	30 000	—
2	H-2,5°R og 2,5°L	9 000	—	10 000	—	20 000	—
3	H-5°R og 5°L	2 500	—	3 500	—	5 000	—
6	2°U-V	—	—	1 000	—	1 700	—
	MIN. lysstyrke af det maksimale (IM)	20 000	—	25 000	—	40 000	—
	MAX. lysstyrke af det maksimale (IM)	—	215 000	—	215 000	—	215 000

6.3.4. Referencemærket (I′M) for den maksimale lysstyrke, der er omhandlet i punkt 4.2.2.6 og 6.3.3.1 eller 6.3.3.2 ovenfor, fås af forholdet:

I′M = IM/4 300

Denne værdi afrundes til den nærmeste af værdierne: 7,5 – 10 – 12,5 – 17,5 – 20 – 25 – 27,5 – 30 – 37,5 – 40 – 45 – 50.

6.4. Ved forlygter forsynet med en justerbar reflektor skal der foretages yderligere prøvning, efter at reflektoren vertikalt er flyttet ± 2° eller til yderstilling, såfremt denne er mindre en 2° grader, i forhold til dens oprindelige indstilling ved hjælp af anordningen til justering af forlygterne. Hele forlygten indstilles derefter tilbage igen (f.eks. ved hjælp af vinkelmåleren), idet den drejes det samme antal grader i modsat retning i forhold til reflektorens bevægelse. Der foretages følgende målinger, og punkterne skal være inden for de foreskrevne grænser:

Nærlys	:	Punkt HV og 0,86 D-V
Fjernlys	:	IM og punkt HV (% af IM).

6.5. De i punkt 6.2 og 6.3 ovenfor angivne skærmbelysningsstyrker måles ved hjælp af en fotoreceptor, hvis effektive arbejdsflade skal være indeholdt i et kvadrat med sidelængde 65 mm.

7. FARVE

7.1.

Det afgivne lys skal være hvidt.

8. ÆNDRING AF EN FORLYGTETYPE OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN

8.1.

Enhver ændring af forlygtetypen skal anmeldes til den typegodkendelsesmyndighed, som har godkendt forlygtetypen. Denne myndighed kan da enten:

8.1.1.

skønne, at de foretagne ændringer ikke kan forventes at få væsentlig negativ virkning, og at forlygten under alle omstændigheder stadig opfylder forskrifterne, eller

8.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for prøvningens udførelse.

8.2.

Meddelelse om nægtelse eller godkendelse skal med angivelse af ændringer gives efter proceduren i punkt 4.1.4 ovenfor til parterne i aftalen om dette regulativ.

8.3.

Den kompetente myndighed, som udsteder udvidelse af en godkendelse, tildeler et fortløbende nummer til hvert anmeldelsesskema, som udfærdiges vedrørende en sådan udvidelse, og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af et anmeldelsesskema svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

9. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet der gælder følgende forskrifter:

9.1.	Forlygter, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i punkt 6 og 7.

9.2.	De i bilag 5 til dette regulativ fastlagte mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse skal være overholdt.

9.3.	De mindstekrav til prøveudtagning ved en inspektør, som er fastlagt i bilag 7 til dette regulativ, skal være overholdt.

9.4.	Den myndighed, som har meddelt typegodkendelse, kan til enhver tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Der foretages normalt en inspektion hvert andet år.

9.5.	Der ses bort fra forlygter med åbenlyse fejl.

9.6.	Der ses bort fra målepunkterne 8 til 15 i tabellen i punkt 6.2.5.3 i dette regulativ.

10. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

10.1.

Godkendelser, som er meddelt for en type forlygte i henhold til dette regulativ, kan inddrages, såfremt kravene ikke opfyldes, eller såfremt en forlygte, som bærer godkendelsesmærket, ikke er i overensstemmelse med den godkendte type.

10.2.

Såfremt en af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som han tidligere har udstedt, skal han straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af et anmeldelsesskema svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

11. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændigt indstiller produktionen af en type forlygte, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har meddelt godkendelsen. Efter modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

12. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.

13. OVERGANGSBESTEMMELSER

13.1.

Efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 01 til dette regulativ må ingen kontraherende part, som anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01.

13.2.

Indtil 60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 01 til dette regulativ kan ingen kontraherende part, som anvender dette regulativ, for så vidt angår de ændringer, der er indført ved 01-ændringsserien vedrørende fotometrisk prøvning, der indebærer anvendelse af det sfæriske koordinatsystem og specifikation af lysstyrker, og med henblik på at tillade de tekniske tjenester (prøvningslaboratorier) at ajourføre deres udstyr, nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01, hvor det eksisterende prøvningsudstyr anvendes med passende konvertering af værdier og med den typegodkendende myndigheds accept.

13.3.

Fra 60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 01 må de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun meddele godkendelse, hvis forlygten opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01.

13.4.

Eksisterende godkendelser af forlygter, som allerede er meddelt i henhold til dette regulativ før ikrafttrædelsen af ændringsserie 01, vil fortsat være gyldige på ubestemt tid.

13.5.

Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, må ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelser i henhold til de forudgående ændringsserier til dette regulativ.

(1) Regler for forlygters anvendelse findes i de pågældende regulativer om montering af lygter og lyssignaler.

(2) Der er i dette regulativ intet til hinder for, at en deltager i overenskomsten, som anvender dette regulativ, kan forbyde, at en forlygte med glas af et plastmateriale, der er godkendt i henhold til regulativet, kombineres en mekanisk forlygtevaskeranordning (med visker).

(3) Som defineret i Consolidated Resolution on the Construction of Vehicles (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.2, punkt 2.

(4) For gasudladningslyskilder henvises til regulativ nr. 99.

(5) Kan lygteglasset ikke adskilles fra forlygtens hus, er det tilstrækkeligt med en enkelt mærkning i henhold til punkt 4.2.5.

(6) Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument TRANS/WP.29/78/Rev.2/Amend. 1.

(7) Tekniske forskrifter for glødelamper: se regulativ nr. 37. Tekniske forskrifter for gasudladningslyskilder: se regulativ nr. 99.

(8) Forlygten anses for at være i overensstemmelse med forskrifterne i dette punkt, såfremt glødelampen let kan monteres i forlygten og dens lokaliseringsflige let føres i indgreb med de tilsvarende udskæringer, selv i mørke.

(9) Overensstemmelse med forskrifterne for elektromagnetisk kompatibilitet er relevant for de enkelte typer af køretøjer.

(10) En sådan forlygte, der er beregnet til at afgive nærlys, kan omfatte fjernlys, som ikke er omfattet af forskrifterne.

(*1) 0,25° tolerance, som tillades separat ved hvert prøvningspunkt for fotometri, medmindre andet er angivet.

(*2) 0,25° tolerance, som tillades separat ved hvert prøvningspunkt for fotometri, med mindre andet er angivet.

(*3) 0,25° tolerance, som tillades separat ved hvert prøvningspunkt for fotometri, med mindre andet er angivet.

(*4) På ansøgerens anmodning skal den forreste positionslygte, godkendt efter regulativ nr. 50 eller regulativ nr. 7, under målingen af disse punkter være i positionen »ON«, såfremt den er kombineret, sammenbygget eller gensidigt indbygget.

(*5) 0,25° tolerance, som tillades separat ved hvert prøvningspunkt for fotometri, med mindre andet er angivet.

(*6) 0,25° tolerance, som tillades separat ved hvert prøvningspunkt for fotometri, med mindre andet er angivet.

BILAG 1

MEDDELELSE

(største format: A4 (210 × 297 mm))

Tekst af billedet

Tekst af billedet

BILAG 2

EKSEMPLER PÅ UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER

Figur 1

Figur 2

En forlygte, som bærer et af ovenstående godkendelsesmærker, er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 113 under godkendelsesnummer 243, og opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01. Bogstaverne C-AS (figur 1) angiver, at der er tale om en nærlyslygte af klasse A, og bogstaverne CR-BS (figur 2) angiver, at der er tale om en nærlys- og fjernlyslygte af klasse B.

Bemærkning: Godkendelsesnummeret og tillægssymboler dertil skal være placeret tæt ved cirklen og enten over eller under bogstavet »E« eller til højre eller til venstre for dette. Godkendelsesnummerets cifre skal være på samme side af bogstavet »E« og vende samme vej. Brug af romertal som godkendelsesnummer bør undgås for at undgå forveksling med andre symboler.

Figur 3

Figur 4

Forlygten, som bærer ovenstående godkendelsesmærke, har lygteglas af plast, som opfylder dette regulativs forskrifter, og er bestemt:

Figur 3	:	for klasse B, alene hvad angår nærlys
Figur 4	:	for klasse B, hvad angår nærlys og fjernlys.

Figur 5

Figur 6

Forlygten, som bærer ovenstående godkendelsesmærke, opfylder dette regulativs forskrifter:

Figur 5	:	for klasse B, hvad angår nærlys og fjernlys.
Figur 6	:	for klasse B, alene hvad angår nærlys

Nærlyset må ikke kunne virke samtidig med fjernlyset og/eller nogen anden forlygte, som er gensidigt indbygget i den.

Figur 7

Figur 8

Forlygten, som bærer ovenstående godkendelsesmærke, har lygteglas af plast, som opfylder dette regulativs forskrifter, og er bestemt:

Figur 7	:	for klasse C, alene hvad angår nærlys
Figur 8	:	for klasse C, hvad angår nærlys og fjernlys.

Figur 9

Figur 10

Forlygten, som bærer ovenstående godkendelsesmærke, opfylder dette regulativs forskrifter:

Figur 9	:	for klasse C, alene hvad angår nærlys
Figur 10	:	for klasse C, hvad angår nærlys og fjernlys.

Nærlyset må ikke kunne virke samtidig med fjernlyset og/eller nogen anden forlygte, som er gensidigt indbygget i den.

Figur 11

Figur 12

Forlygten, som bærer ovenstående godkendelsesmærke, opfylder dette regulativs forskrifter:

Figur 11	:	for klasse E, alene hvad angår nærlys
Figur 12	:	for klasse E, hvad angår nærlys og fjernlys.

Figur 13

Forenklet mærkning af sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter

(De vertikale og horisontale linjer angiver lygtens form skematisk. De hører ikke med til godkendelsesmærket).

Model A

Model B

Model C

Model D

Bemærkning: De fire ovenstående eksempler svarer til en lygte, som er påført godkendelsesmærke, og som omfatter:

En forreste positionslygte, godkendt i henhold til regulativ nr. 50 i dets oprindelige form (00).

En klasse D-forlygte, som har nærlys og fjernlys med en maksimal lysstyrke mellem 123 625 og 145 125 candela (som angivet ved nummeret 30), som er godkendt efter forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01, og som er forsynet med lygteglas af plast.

En klasse B-tågeforlygte godkendt i henhold til ændringsserie 03 til regulativ nr. 19 og med lygteglas af plast.

En forreste retningsviserblinklygte af kategori 11, som er godkendt i henhold til ændringsserie 00 til regulativ nr. 50.

Figur 14

Lygte og forlygte indbygget i hinanden

Eksempel 1

Ovenstående eksempel svarer til mærkningen af et lygteglas, som er af plast og er bestemt til anvendelse i forskellige typer forlygter, nemlig:

Enten en klasse D-forlygte med nærlys og fjernlys med en maksimal lysstyrke på mellem 123 625 og 145 125 candela (angivet ved tallet 30), som er godkendt i Tyskland (E1) i henhold forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01, og som er indbygget i en forreste positionslygte, som er godkendt efter regulativ nr. 50 i dets oprindelige form (00),

eller

En klasse C-forlygte med nærlys og fjernlys med største lysstyrke mellem 48 375 og 64 500 candela (angivet ved tallet 12,5), som er godkendt i Tyskland (E1) i henhold til forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01, og som er indbygget i samme forreste positionslyslygte som ovenfor.

Figur 15

LED-moduler

LED-modulet, forsynet med den ovenfor viste identifikationskode, er blevet godkendt sammen med en forlygte, som oprindeligt er godkendt i Italien (E3) med godkendelsesnummeret 17325.

Figur 16

Ekstra lygteenheder, der er konstrueret til at frembringe kurvelys

Den ekstra lygteenhed, forsynet med den ovenfor viste identifikationskode, er blevet godkendt sammen med en forlygte, som oprindeligt er godkendt i Japan (E43) med godkendelsesnummeret 1234.

BILAG 3

SFÆRISK KOORDINATMÅLESYSTEM OG PRØVEPUNKTERNES PLACERING

Figur A

Sfærisk koordinatmålesystem

Tekst af billedet

Vinkelkoordinaterne specificeres i grader på en kugle med lodret polær akse i henhold til CIE-publikation nr. 70-1987 »The measurement of absolute luminous intensity distributions«, dvs. svarende til et goniometer med horisontal akse (»højde«), der er fast i forhold til jorden, og en bevægelig akse (»rotation«) vinkelret på den faste horisontale akse.

Figur B

Prøvepunkter for nærlys og zoner for klasse A-forlygter

H-H: horisontalplan går gennem V-V: vertikalplan forlygtens brændpunkt

Figur C

Prøvepunkter for nærlys og zoner for klasse B-forlygter

H-H: horisontalplan går gennem V-V: vertikalplan forlygtens brændpunkt

Figur D

Nærlys — prøvepunkternes og zonernes placering for forlygte(r) af klasse C, D og E

Figur E

Primært fjernlys — prøvepunkternes placering

Figur F

Sekundært fjernlys — prøvepunkternes placering

BILAG 4

PRØVNINGER AF DE FOTOMETRISKE PRÆSTATIONERS STABILITET FOR FORLYGTER I BRUG — PRØVNING AF KOMPLETTE FORLYGTER AF KLASSE B, C, D OG E

Efter at de fotometriske værdier er målt i henhold til dette regulativs forskrifter i punktet svarende til Imax for fjernlys og i punkterne 0,50 U/1,5 L og 0,50 U/1,5 R, 50 R, 50 L for klasse B-nærlys og i punkterne 0,86 D-3,5 R, 0,86 D-3,5 L, 0,50 U-1,5 L, 0,50 U-1,5 R for klasse C, D og E for nærlys, skal et komplet prøveeksemplar af en forlygte prøves for de fotometriske præstationers stabilitet under brug. Ved »komplet forlygte« forstås selve den komplette lygte, herunder de omgivende karrosseridele, glødelamper, gasudladningslyskilder eller LED-moduler, som kan påvirke dens varmeafledning.

Prøvningen skal udføres:

a)	i tør, stillestående luft ved en lufttemperatur på 23 °C ± 5 °C, og prøveeksemplaret skal være monteret på et underlag, som repræsenterer korrekt montering på køretøjet

i tilfælde af udskiftelige lyskilder: ved anvendelse af masseproducerede lyskilder med glødetråd, som er ældet i mindst én time, eller masseproducerede gasudladningslyskilder, som er ældet i mindst 15 timer, eller masseproducerede LED-moduler, som er ældet i mindst 48 timer, og som er nedkølet til den omgivende temperatur før påbegyndelse af prøvninger som specificeret i dette regulativ. De LED-moduler, der er leveret af ansøgeren, skal anvendes.

Det anvendte måleudstyr skal svare til det, som anvendes til typegodkendelsesprøvning af forlygter.

Prøveeksemplaret skal bringes til at fungere, uden af det afmonteres fra eller justeres i prøveopstillingen. Den anvendte lyskilde skal være en lyskilde af den kategori, der er specificeret for den pågældende forlygte.

1. PRØVNING AF DE FOTOMETRISKE PRÆSTATIONERS STABILITET

1.1. Ren forlygte

Forlygten bringes til at fungere i 12 timer som beskrevet i punkt 1.1.1 og kontrolleres som beskrevet i punkt 1.1.2.

1.1.1. Prøvningsforskrifter (1)

Forlygten bringes til at fungere i det foreskrevne tidsrum, således at:

1.1.1.1.

a)	I tilfælde hvor kun én lygtefunktion (fjernlys eller nærlys) skal godkendes, er den tilsvarende glødetråd tændt i det foreskrevne tidsrum (2).

For forlygte med nærlys og ét eller flere fjernlys, eller forlygte med et nærlys og en tågeforlygte:

Forlygten underkastes følgende cyklus i det foreskrevne tidsrum:

a)	15 minutter med nærlysets glødetråd tændt

b)	5 minutter med alle funktioner tændt.

ii)

Såfremt ansøgeren angiver, at forlygten er bestemt til anvendelse alene med nærlyset tændt eller alene med fjernlyset (-lysene) tændt (3), finder prøvningen sted i overensstemmelse hermed, således at man successivt aktiverer (2) nærlyset det halve af tiden og fjernlyset (fjernlysene) (samtidig) det halve af den tid, der foreskrives i punkt 1.1 ovenfor.

Forlygter med tågeforlygte og ét eller flere fjernlys:

Forlygten underkastes følgende cyklus i det foreskrevne tidsrum:

a)	15 minutter med tågeforlygten tændt

b)	5 minutter med alle funktioner tændt.

ii)

Såfremt ansøgeren angiver, at forlygten er bestemt til anvendelse alene med tågeforlygten tændt eller alene med fjernlyset (-lysene) tændt (3) ad gangen, finder prøvningen sted i overensstemmelse hermed, således at man successivt aktiverer (2) tågeforlygten det halve af tiden og fjernlyset (-lysene) (samtidig) det halve af den tid, der foreskrives i punkt 1.1 ovenfor.

For forlygte med nærlys, ét eller flere fjernlys og en tågeforlygte:

Forlygten underkastes følgende cyklus i det foreskrevne tidsrum:

a)	15 minutter med nærlysets glødetråd tændt

b)	5 minutter med alle funktioner tændt.

ii)

Såfremt ansøgeren angiver, at forlygten er bestemt til anvendelse alene med nærlyset tændt eller alene med fjernlyset (-lysene) tændt (3) ad gangen, finder prøvningen sted i overensstemmelse hermed (2), således at man successivt aktiverer nærlyset det halve af tiden og fjernlyset (-lysene) (samtidig) det halve af den tid, der foreskrives i punkt 1.1 ovenfor, mens tågeforlygten underkastes en cyklus bestående af 15 minutter slukket og 5 minutter tændt i det halve af tiden og mens fjernlyset er tændt.

iii)

Såfremt ansøgeren angiver, at forlygten er bestemt til anvendelse alene med nærlyset tændt eller alene med tågeforlygten (3) tændt ad gangen, finder prøvningen sted i overensstemmelse hermed, således (2) at man successivt aktiverer nærlyset det halve af tiden og tågeforlygten det halve af den tid, der foreskrives i punkt 1.1 ovenfor, mens fjernlyset (-lysene) underkastes en cyklus bestående af 15 minutter slukket og 5 minutter tændt det halve af tiden og mens nærlyset er tændt.

iv)

Såfremt ansøgeren angiver, at forlygten er bestemt til anvendelse alene med nærlyset tændt eller alene med fjernlyset (-lysene) (3) tændt eller alene med tågeforlygten (3) tændt ad gangen, finder prøvningen sted i overensstemmelse hermed, således (2) at man successivt aktiverer nærlyset i en tredjedel, fjernlyset (-lysene) i en tredjedel samt tågeforlygten i en tredjedel af den tid, der foreskrives i punkt 1.1 ovenfor.

e)	Hvis en forlygte har en eller flere ekstra lyskilde(r), der anvendes til at frembringe kurvelys, skal denne, bortset fra ved ekstra lygteenhed(er), tændes i et minut og være slukket i 9 minutter, mens hovednærlyset er aktiveret.

Hvis forlygten har en række ekstra lyskilder, der anvendes til at frembringe kurvelys, skal prøven udføres med en kombination af lyskilde(r), som repræsenterer den vanskeligste driftstilstand.

1.1.1.2. Prøvningsspænding

Spændingen tilføres prøveeksemplarets terminaler som følger:

Hvor der er tale om udskiftelige glødetrådslyskilder, der drives direkte med spænding leveret af køretøjets strømsystem: prøvningen skal udføres ved henholdsvis 6,3 V, 13,2 V eller 28,0 V, undtagen hvis ansøgeren specificerer, at prøveeksemplaret kan anvendes ved en anden spænding. I dette tilfælde skal prøvningen udføres med glødetrådslyskilden ved den højeste spænding, der kan anvendes.

b)	Hvor der er tale om udskiftelige gasudladningslyskilder: Prøvespændingen for elektroniske lyskildestyringsanlæg eller lyskilden, hvis ballasten er integreret i lyskilden, er 13,2 ± 0,1 volt for 12 V-køretøjsspændingssystemer eller som nærmere angivet i ansøgningen om godkendelse.

For ikke-udskiftelige lyskilder, der drives direkte med spænding leveret af køretøjets strømsystem: Alle målinger på lygteenheder, der er udstyret med ikke-udskiftelige lyskilder (glødetrådslyskilder og/eller andre lyskilder) foretages ved 6,3 V, 13,2 V, 28,0 V eller andre spændinger svarende til de af ansøgeren afgivne specifikationer for køretøjets spændingssystem.

For udskiftelige eller ikke-udskiftelige lyskilder, der forsynes uafhængigt af køretøjets forsyningsspænding og kontrolleres af systemet, eller lyskilder, der forsynes via en forsynings- og funktionsenhed, anvendes ovenfor specificerede prøvespændinger på disse enheders indgangsterminaler. Prøvestationen kan forlange, at fabrikanten indleverer forsynings- og funktionsenheden eller den særskilte strømforsyning, der kræves til lyskilderne.

e)	LED-moduler skal måles ved henholdsvis 6,75 V, 13,2 V eller 28,0 V, hvis ikke andet er specificeret i dette regulativ. LED-moduler, der drives af et elektronisk styringsanlæg for lyskilder, skal måles som specificeret af ansøgeren.

Hvis signallygter er sammenbyggede, kombinerede eller gensidigt indbyggede med prøveeksemplaret og drives ved andre spændinger end de nominelle mærkespændinger på henholdsvis 6 V, 12 V eller 24 V, skal spændingen justeres som angivet af fabrikanten for at opnå, at lygten fungerer fotometrisk korrekt.

1.1.2. Prøvningsresultater

1.1.2.1. Visuel inspektion

Når forlygten er stabiliseret ved rumtemperatur, skal forlygtens lygteglas og et eventuelt udvendigt glas rengøres med en ren, fugtig bomuldsklud. Den inspiceres derefter visuelt; der må ikke være synlig skævhed, deformation, revnedannelse eller farveændring hverken i lygteglasset eller i et eventuelt udvendigt glas.

1.1.2.2. Fotometrisk prøvning

For at efterkomme dette regulativs forskrifter skal de fotometriske værdier efterprøves i følgende punkter:

For klasse B-forlygter:

Nærlys: 50 R – 50 L – 0,50 U/1,5 L og 0,50 U/1,5 R.

Fjernlys: Imax-punkt

For forlygter af klasse C, D og E:

Nærlys: 0,86 D/3,5 R – 0,86 D/3,5 L – 0,50 U/1,5 L og 1,5 R.

Fjernlys: Imax-punkt

Der kan foretages endnu en indstilling til korrektion for eventuel varmeforårsaget deformation af forlygtens sokkel (ændringen i afskæringslinjens position er omhandlet i punkt 2 i dette bilag).

Undtagen for punkterne 0,50 U/1,5 L og 0,50 U/1,5 R kan der mellem de fotometriske egenskaber og værdierne målt inden prøvningen tillades en afvigelse på 10 %, heri medregnet tolerancerne for den fotometriske metode. Værdien målt ved punkterne 0,50 U/1,5 L og 0,50 U/1,5 R må ikke overstige den fotometriske værdi målt forud for prøvningen med mere end 255 cd.

1.2. Tilsmudset forlygte

Efter at være afprøvet som foreskrevet i punkt 1.1 ovenfor bringes forlygten til at fungere i én time som beskrevet i punkt 1.1.1 efter at være forberedt som beskrevet i punkt 1.2.1 og kontrolleret som beskrevet i punkt 1.1.2.

1.2.1. Forberedelse af forlygten

1.2.1.1. Prøveblanding

1.2.1.1.1.

Til forlygter med udvendigt lygteglas af glas:

Blandingen af vand og forurenende stof, som skal påføres forlygten, skal bestå af:

a)	9 vægtdele kvartssand med kornstørrelse 0-100 μm

b)	1 vægtdel vegetabilsk kulstøv (bøgetræ) med kornstørrelse 0-100 μm

c)	0,2 vægtdel NaCMC (4) og

d)	en passende mængde destilleret vand med en specifik ledningsevne på ≤ 1 mS/m.

Blandingen må højst være 14 dage gammel.

1.2.1.1.2.

For forlygter med udvendigt lygteglas i plastmateriale:

Blandingen af vand og forurenende stof, som skal påføres forlygten, skal bestå af:

a)	9 vægtdele kvartssand med kornstørrelse 0-100 μm

b)	1 vægtdel vegetabilsk kulstøv (bøgetræ) med kornstørrelse 0-100 μm

c)	0,2 vægtdel NaCMC (4)

d)	13 vægtdele destilleret vand med en ledningsevne på ≤ 1 mS/m, og

e)	2 ± 1 vægtdele overfladeaktivt stof (5).

Blandingen må højst være 14 dage gammel.

1.2.1.2. Påføring af prøveblandingen på forlygten

Prøveblandingen påføres jævnt på hele forlygtens lysemitterende flade, hvorefter man lader den tørre.

Denne procedure gentages, indtil lysstyrken er faldet til 15-20 % af de værdier, som er målt for hvert af følgende punkter under de i dette bilag beskrevne betingelser:

For klasse B-forlygter:

nærlys/fjernlys og fjernlys alene: Emax-punkt

Nærlys alene: B 50 og 50 V

For forlygter af klasse C, D og E:

nærlys/fjernlys og fjernlys alene: Emax-punkt

Nærlys alene: 0,50 U/1,5 L og 1,5 R og 0,86 D/V

2. PRØVNING AF ÆNDRING I AFSKÆRINGSLINJENS VERTIKALE PLACERING UNDER VARMEPÅVIRKNING

Denne prøvning består i at kontrollere, at afskæringslinjens vertikale flytning under påvirkning af varme ikke overstiger en foreskreven værdi for en nærlyslygte i brug.

Efter at forlygten er afprøvet i henhold til punkt 1, underkastes lygten den i punkt 2.1 i dette bilag beskrevne prøvning uden at fjernes eller flyttes i forhold til prøveopstillingen.

2.1. Prøvning

Prøvningen udføres i tør og stillestående luft ved en lufttemperatur på 23 °C ± 5 °C.

Ved hjælp af en masseproduceret glødelampe, som er ældet i mindst én time, eller ved hjælp af en masseproduceret gasudladningslyskilde, som er ældet i mindst 15 timer, eller det/de LED-modul(er), der er indgivet med forlygten, som er ældet i mindst 48 timer, bringes forlygten til at fungere med nærlys uden at fjernes fra eller efterjusteres i forhold til prøveopstillingen. (Til denne prøve indstilles spændingen som foreskrevet i punkt 1.1.1.2). Positionen af afskæringslinjens horisontale del (mellem de vertikale linjer gennem punkterne 50 L og 50 R for forlygter af klasse B, 3,5 L og 3,5 R for forlygter af klasse C og D) kontrolleres henholdsvis i 3 minutter (r3) og 60 minutter (r60) efter at lygten har været i funktion.

Måling af ændringen i afskæringslinjens position som beskrevet ovenfor kan udføres med enhver metode, som giver acceptabel nøjagtighed og reproducerbare resultater.

2.2. Prøvningsresultater

2.2.1.

Resultatet, målt i milliradianer (mrad) anses kun for acceptabelt for nærlyslygter, når den numeriske værdi

målt på forlygten, ikke er over 1,0 mrad (Δ rI ≤ 1,0 mrad).

2.2.2.

Er denne størrelse imidlertid over 1,0 mrad, men ikke over 1,5 mrad (1,0 mrad < ΔrI ≤ 1,5 mrad), prøves endnu en forlygte som beskrevet i punkt 2.1 efter tre på hinanden følgende gange at have været underkastet den nedenfor beskrevne cyklus for at stabilisere positionen af forlygtens mekaniske dele på et underlag, som er repræsentativt for korrekt montering på køretøjet:

Nærlyset bringes til at fungere i én time (spændingen indstilles som foreskrevet i punkt 1.1.1.2).

Nærlyset slukkes i én time.

Forlygtetypen anses for acceptabel, hvis gennemsnitsværdien af de numeriske værdier ΔrI, målt på første prøve, og ΔrII målt på den anden prøve, ikke er over 1,0 mrad.

(1) Vedrørende prøveplan, se bilag 8 til dette regulativ.

(2) Hvis den prøvede forlygte omfatter lyssignallygter, skal sidstnævnte være tændt under hele prøvningen. Er der tale om en retningsviserblinklygte, skal dennes blinkfunktion være aktiveret med et tændt/slukket forhold på omtrent én til én.

(3) Hvis to eller flere lyskilder er tændt samtidigt ved blink med forlygterne, skal dette ikke anses for normal brug af lyskilderne samtidigt.

(4) NaCMC står for natriumsaltet af carboxymethylcellulose, også betegnet CMC. Den i smudsblandingen anvendte NaCMC skal have en substitutionsgrad (DS) på 0,6-0,7 og en viskositet på 0,2-0,3 Pa · s for en 2 %-opløsning ved 20 °C.

(5) Tolerancen på mængdeangivelsen er nødvendig for, at smudsblandingen spreder sig korrekt over hele plastlygteglasset.

BILAG 5

MINDSTEKRAV FOR METODER TIL KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

1. GENERELT

1.1.

Overensstemmelseskravene anses for opfyldt i mekanisk og geometrisk henseende, såfremt forskellene ikke overstiger de uundgåelige fremstillingsvariationer inden for dette regulativs forskrifter. Denne betingelse gælder ligeledes for farven.

1.2.

For forlygter af klasse A, B, C og D:

1.2.1.

Hvad angår fotometriske præstationer anses masseproducerede forlygter ikke for uoverensstemmende, såfremt ved prøvning af de fotometriske præstationer af enhver på tilfældig måde udtaget forlygte, som er udstyret med forlygtens standardglødelampe(r) og/eller et eller flere LED-modul(er):

1.2.2.

for klasse A-forlygter ingen målt værdi afviger mere end 20 % i ugunstig retning fra den værdi, som foreskrives i dette regulativ

1.2.3.

for forlygter af klasse B, C og D:

1.2.3.1.

ingen målt værdi afviger i ugunstig retning med mere end 20 % fra den værdi, som foreskrives i dette regulativ. For værdier i zone 1 for forlygter af klasse B, C og D må den maksimale afvigelse i ugunstig retning være henholdsvis:

255 cd, svarende til 20 %

380 cd, svarende til 30 %

1.2.3.2.

og såfremt der, for fjernlyset, er overholdt en tolerance på + 20 % for maksimalværdierne og – 20 % for minimumsværdierne af de fotometriske værdier i ethvert målepunkt angivet i punkt 6.3.3.1 eller 6.3.3.2 i dette regulativ.

1.2.4.

Såfremt resultaterne af de ovenfor beskrevne prøvninger for lygter udstyret med udskiftelig glødelampelyskilde i henhold til regulativ nr. 37, ikke opfylder forskrifterne, gentages prøvningen af lygterne med en anden standardglødelampe.

1.2.5.

Såfremt resultaterne af den ovenfor beskrevne prøve ikke opfylder forskrifterne, kan forlygtens indstilling ændres, forudsat at lysbundtets akse ikke forskydes sideværts mere end 0,5° til højre eller venstre og ikke med mere end 0,2° opad eller nedad.

1.3.

For klasse E-forlygter:

1.3.1.

For klasse E-forlygter, målt ved 13,2 V ± 0,1 V, eller som specificeret, og som er udstyret med:

a)	en udskiftelig standardgasudladningslyskilde i henhold til regulativ nr. 99. I sådanne tilfælde kan gasudladningslyskildens lysstrøm afvige fra den referencelysstrøm, der er fastsat i regulativ nr. 99, og belysningsstyrkerne korrigeres tilsvarende eller

en seriefremstillet gasudladningslyskilde og en seriefremstillet ballast. I sådanne tilfælde kan lyskildens lysstrøm afvige fra den nominelle lysstrøm som følge af tolerancer for lyskilde og ballast som specificeret i regulativ nr. 99, og derfor kan de målte lysstyrker korrigeres tilsvarende med 20 % i gunstig retning.

eller

c)	LED-moduler, som forefindes i lygten.

På tilfældig måde udtagne masseproducerede forlygter, som er udstyret med en gasudladningslampe og/eller LED-modul(er), regnes ikke for uoverensstemmende, hvad angår fotometriske præstationer, såfremt:

1.3.2.

ingen målt værdi afviger i ugunstig retning med mere end 20 % fra den værdi, som foreskrives i dette regulativ. For værdien i zone 1 kan den maksimale afvigelse i ugunstig retning være henholdsvis:

255 cd, svarende til 20 %

380 cd, svarende til 30 %

1.3.3.

1.3.4.

1.3.5.

Såfremt resultaterne af de ovenfor beskrevne prøver ikke opfylder forskrifterne, gentages prøvningen af forlygten med en anden standardgasudladningslyskilde og/eller ballast, eller LED-modul og elektroniske lyskilderegulering, alt efter hvad der er relevant i henhold til punkt 1.3.1 ovenfor.

1.4.

Til efterprøvning af den vertikale ændring i afskæringslinjens placering under påvirkning af varme anvendes følgende metode (kun forlygter af klasse B, C, D og E):

En af de udtagne forlygter prøves med den i bilag 4, punkt 2.1, beskrevne metode efter tre på hinanden følgende gange at have gennemgået den i bilag 4, punkt 2.2.2, beskrevne cyklus.

Forlygten anses for acceptabel, såfremt Δr ikke overstiger 1,5 mrad.

Er denne værdi over 1,5 mrad, men ikke over 2,0 mrad, prøves endnu et prøveeksemplar, hvorefter gennemsnittet af de numeriske værdier for de to prøvninger ikke må overstige 1,5 mrad.

1.5.

Der ses bort fra forlygter med åbenlyse fejl.

1.6.

Hvis der for en række prøveeksemplarer ikke kan foretages gentagen vertikal justering til den påkrævede indstilling inden for de tilladte tolerancer, skal »afskæringens« kvalitet prøves på en række prøveeksemplarer efter proceduren i bilag 9, punkt 2 og 4.

2. MINIMUMSKRAV TIL FABRIKANTENS OVERENSSTEMMELSESKONTROL

For hver type forlygte skal indehaveren af godkendelsesmærket mindst gennemføre følgende prøvninger med passende intervaller. Prøvningerne udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette regulativ.

Konstateres der ved nogen prøveudtagning manglende overensstemmelse hvad angår den pågældende type prøvning, udtages flere prøveeksemplarer, som prøves. Fabrikanten træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre produktionens overensstemmelse.

2.1. Prøvningernes art

Prøvning for overensstemmelse med dette regulativ skal omfatte fotometriske egenskaber og, for forlygter af klasse B, C, D og E, efterprøvning af den vertikale ændring i afskæringslinjens placering under påvirkning af varme.

2.2. Prøvningsmetoder

2.2.1.

Prøvningerne udføres generelt i overensstemmelse med metoderne i dette regulativ.

2.2.2.

Ved alle overensstemmelsesprøvninger, som foretages af fabrikanten, kan der efter tilladelse fra den kompetente myndighed, der er ansvarlig for godkendelsesprøvningerne, benyttes ækvivalente metoder. Det påhviler fabrikanten at godtgøre, at de anvendte metoder er ækvivalente med dem, som er fastlagt i dette regulativ.

2.2.3.

Anvendelse af punkt 2.2.1 og 2.2.2 forudsætter jævnlig kalibrering af prøvningsapparaturet samt at dette bringes i overensstemmelse med målinger foretaget af en kompetent myndighed.

2.2.4.

I alle tilfælde skal samme referencemetoder som i dette regulativ anvendes til administrativ efterprøvning og prøveudtagning.

2.3. Prøveudtagningens art

Der udtages på tilfældig måde prøver af forlygter fra en ensartet produktionsbatch. Ved en ensartet batch forstås et sæt forlygter af samme type, defineret i henhold til fabrikantens produktionsmetoder.

Bedømmelsen skal sædvanligvis dække serieproduktion fra de enkelte fabrikker. En fabrikant kan dog behandle resultaterne fra flere fabrikker vedrørende samme type som én gruppe, forudsat at fabrikkerne anvender samme kvalitetsstyringssystem.

2.4. Målte og registrerede fotometriske egenskaber

De udtagne forlygteprøver underkastes fotometrisk måling i de punkter, som er fastlagt i regulativet, idet aflæsningen er begrænset ved punkterne:

2.4.1.

For klasse A-forlygter: HV, LH, RH, 12,5L og 12,5R.

2.4.2.

For klasse B-forlygter: Imax, HV (1) for fjernlyset og punkterne HV, HV, 0,86D/3,5R, 0,86D/3,5L for nærlyset.

2.4.3.

For forlygter af klasse C, D og E: Imax, HV (1) for fjernlyset og punkterne HV, HV, 0,86D/3,5R, 0,86D/3,5L for nærlyset.

2.5. Godkendelseskriterier

Det påhviler fabrikanten at foretage en statistisk analyse af prøvningsresultaterne og i enighed med de kompetente myndigheder fastlægge acceptkriterier for produkterne med henblik på opfyldelse af forskriften for prøvning af produktionens overensstemmelse i punkt 9.1 i dette regulativ.

Godkendelseskriterierne skal være fastlagt således, at der med en konfidensgrænse på 95 % er en sandsynlighed på mindst 0,95 for at bestå stikprøvekontrollen i overensstemmelse med bilag 7 (første prøveudtagning).

(1) Hvis fjernlyslygte og nærlyslygte er indbygget i hinanden, skal HV for fjernlys være samme målepunkt som for nærlys.

BILAG 6

FORSKRIFTER FOR LYGTER MED LYGTEGLAS AF PLAST — PRØVNING AF LYGTEGLAS ELLER MATERIALEPRØVER SAMT AF KOMPLETTE LYGTER

1. ALMINDELIGE FORSKRIFTER

1.1.

Prøver, som indleveres i henhold til punkt 2.2.4 i dette regulativ, skal opfylde forskrifterne i punkt 2.1 til 2.5 nedenfor.

1.2.

De to prøveeksemplarer af komplette lygter, som indleveres i henhold til punkt 2.2.3 i dette regulativ, og som omfatter lygteglas af plast, skal hvad angår lygteglassets materiale opfylde forskrifterne i punkt 2.6 nedenfor.

1.3.

Prøverne af lygteglas af plast eller materialeprøverne skal, med den eventuelle reflektor, som de er bestemt til anvendelse sammen med, underkastes godkendelsesprøvning i den kronologiske rækkefølge, som er angivet i tabel A i tillæg 1 til dette bilag.

1.4.

Kan lygtefabrikanten imidlertid godtgøre, at produktet allerede har bestået de i punkt 2.1 til 2.5 nedenfor foreskrevne prøvninger eller tilsvarende prøvninger i henhold til et andet regulativ, behøver de pågældende prøver ikke gentages; kun de i tillæg 1, tabel B, foreskrevne prøvninger er påbudt.

2. PRØVNINGER

2.1. Bestandighed mod temperaturudsving

2.1.1. Prøvninger

Tre nye prøver (lygteglas) gennemgår fem cykliske forløb af temperatur- og fugtighedsændring (RH = relativ fugtighed) i henhold til følgende program:

a)	3 timer ved 40 °C ± 2 °C og 85-95 % RH

b)	1 time ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH

c)	15 timer ved - 30 °C ± 2 °C

d)	1 time ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH

e)	3 timer ved 80 °C ± 2 °C

f)	1 time ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH.

Inden denne prøvning skal prøverne opbevares ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH i mindst fire timer.

Bemærkning:

Perioderne på én time ved 23 °C ± 5 °C skal indbefatte de overgangsperioder fra den ene temperatur til den anden, som er nødvendige for at undgå temperaturchok.

2.1.2. Fotometriske målinger

2.1.2.1. Metode

Der foretages fotometriske målinger på prøverne før og efter prøvningen.

Disse målinger finder sted med brug af en standardlampe (étalon), en standardgasudladningslyskilde og et eller flere LED-modul(er), afhængigt af det i forlygten anvendte, i følgende punkter:

B 50, 50 L og 50 R for forlygter af klasse B, 0,86 D/3,5 R, 0,86 D/3,5 L, 0,50 U/1,5 L og 1,5 R for forlygter af klasse C, D og E til nærlyset eller fjernlyslygte/nærlyslygte.

Imax for fjernlyset fra fjernlyslygte eller fra nærlys-/fjernlyslygte.

2.1.2.2. Resultater

Afvigelsen mellem de fotometriske værdier, målt på hver prøve før og efter prøvning, må ikke være over 10 %, heri medregnet tolerancerne for den fotometriske metode.

2.2. Bestandighed mod stoffer i atmosfæren og kemiske stoffer

2.2.1. Bestandighed mod stoffer i atmosfæren

Tre nye prøver (lygteglas eller materialeprøver) udsættes for bestråling fra en kilde med spektral energifordeling svarende til et sort legeme med en temperatur mellem 5 500 K og 6 000 K. Mellem kilden og prøverne anbringes passende filtre, som giver størst mulig reduktion af stråling med bølgelængde under 295 nm og over 2 500 nm. Prøverne udsættes for en belysningseffekt på 1 200 W/m2 ± 200 W/m2 i et tidsrum, som bevirker, at de modtager en lysenergi på 4 500 MJ/m2 ± 200 MJ/m2. Inden for afdækningen skal temperaturen, målt på det sorte panel, som er anbragt i niveau med prøverne, være 50 °C ± 5 °C. For at sikre ensartet eksponering skal prøverne dreje omkring strålingskilderne med mellem 1 og 5 min–1.

Prøverne overbruses med destilleret vand med specifik ledningsevne mindre end 1 mS/m ved en temperatur på 23 °C ± 5 °C i henhold til følgende cyklus:

Overbrusning: 5 minutter. Tørring: 25 minutter.

2.2.2. Bestandighed mod kemiske stoffer

Efter udførelse af den i punkt 2.2.1 ovenfor beskrevne prøvning og den i punkt 2.2.3.1 nedenfor beskrevne måling behandles den ydre overflade af de tre nævnte prøver som beskrevet i punkt 2.2.2.2 med den i punkt 2.2.2.1 nedenfor foreskrevne blanding.

2.2.2.1. Prøveblanding

Prøveblandingen skal bestå af 61,5 % n-heptan, 12,5 % toluen, 7,5 % tetrachlorethan, 12,5 % trichlorethen og 6 % xylen (% v/v).

2.2.2.2. Påføring af prøveblandingen

Et stykke bomuldsklud (som angivet i ISO 105) gennemvædes til mætning med den i punkt 2.2.2.1 ovenfor angivne blanding og lægges efter højst 10 sekunder på prøvens ydre overflade i et tidsrum af 10 minutter med et tryk på 50 N/cm2, svarende til en kraft på 100 N på et prøveareal på 14 × 14 mm.

Inden for denne 10 minutters periode gennemvædes stofpuden igen med blandingen, således at sammensætningen af den påførte væske til stadighed er identisk med den foreskrevne prøveblanding.

I påføringsperioden er det tilladt at kompensere for det tryk, der påføres prøven, for at forebygge revnedannelse.

2.2.2.3. Rengøring

Efter afslutning af påføringen af prøveblandingen tørres prøverne i fri luft og vaskes derefter med den i punkt 2.3 beskrevne opløsning (bestandighed over for detergenter) ved 23 °C ± 5 °C.

Derefter skylles prøverne omhyggeligt med destilleret vand med et indhold af urenheder på højst 0,2 % ved 23 °C ± 5 °C og aftørres derefter med en blød klud.

2.2.3. Resultater

2.2.3.1.

Efter prøvning for bestandighed over for stoffer i atmosfæren skal prøvernes ydre overflade være uden revner, ridser, skår og deformation, og middelafvigelsen i transmission

, målt på de tre prøver efter metoden beskrevet i tillæg 2 til dette bilag, må ikke være over 0,020 (Δtm < 0,020).

2.2.3.2.

Efter prøvning for bestandighed mod kemiske stoffer må prøverne ikke frembyde spor af kemisk misfarvning, som kan forventes at ville påvirke lysstrømspredningen, hvis middelværdiafvigelse

, målt på de tre prøver efter metoden beskrevet i tillæg 2 til dette bilag, ikke må være over 0,020 (Δdm ≤ 0,020).

2.3. Modstandsdygtighed over for detergenter og carbonhydrider

2.3.1. Modstandsdygtighed over for detergenter

Den ydre overflade af de tre prøver (lygteglas eller materialeprøver) opvarmes til 50 °C ± 5 °C og nedsænkes derefter i fem minutter i en blanding, hvis temperatur holdes på 23 °C ± 5 °C, og som består af 99 dele destilleret vand med et indhold af urenheder på højst 0,02 %, og én del alkylarylsulfonat.

Efter udførelse af prøvningen tørres prøverne ved 50 ± 5 °C.

Prøvernes overflade rengøres med en fugtig klud.

2.3.2. Modstandsdygtighed over for carbonhydrider

Den ydre overflade af disse tre prøver indgnides derefter let i ét minut med en bomuldsklud gennemblødt med en blanding af 70 % n-heptan og 30 % toluen (% v/v) og tørrer derefter i fri luft.

2.3.3. Resultater

Efter successiv udførelse af ovenstående to prøvninger må den gennemsnitlige afvigelse i transmissionen

, målt på de tre prøver efter den i tillæg 2 til dette bilag beskrevne metode, ikke være over 0,010 (Δtm < 0,010).

2.4. Bestandighed mod mekanisk nedbrydning

2.4.1. Metode til mekanisk nedbrydning

Den ydre overflade af de tre nye prøver (lygteglas) udsættes for ensartet mekanisk nedbrydning med den i tillæg 3 til dette bilag beskrevne metode.

2.4.2. Resultater

Efter denne prøvning skal variationerne:

i transmissionen:

og i spredningen:

måles med den i tillæg 2 beskrevne metode i det område, der foreskrives i punkt 2.2.4.1.1 i dette regulativ. Gennemsnitsværdien for de tre prøveeksemplarer skal være således, at:

Δtm ≤ 0,100;

Δdm ≤ 0,050.

2.5. Prøvning for vedhæftning af eventuel coating

2.5.1. Forbehandling af prøven

I et areal på 20 mm × 20 mm af lygteglassets coatede overflade indridses med barberblad eller nål en inddeling bestående af kvadrater på ca. 2 mm × 2 mm. Trykket på barberbladet eller nålen skal være tilstrækkeligt til i hvert fald at skære gennem coatingen.

2.5.2. Beskrivelse af prøvningen

Der benyttes klæbebånd med en vedhæftningsstyrke på 2 N/(cm bredde) ± 20 %, målt under de standardbetingelser, der foreskrives i tillæg 4 til dette bilag. Klæbebåndet, hvis bredde skal være mindst 25 mm, trykkes i mindst fem minutter mod den overflade, der er klargjort som foreskrevet i punkt 2.5.1.

Derefter belastes enden af klæbebåndet på en sådan måde, at vedhæftningskraften til overfladen afbalanceres af en kraft vinkelret på denne overflade. På dette stadium skal klæbebåndet afrives med en konstant hastighed af 1,5 m/s ± 0,2 m/s.

2.5.3. Resultater

Der må ikke være væsentlig beskadigelse af det inddelte areal. Der tillades beskadigelse af skæringspunkterne mellem kvadraterne eller ved kanterne af udskæringen, forudsat at det beskadigede område ikke udgør mere end 15 % af det inddelte område.

2.6. Prøvning af komplet forlygte med lygteglas af plast

2.6.1. Modstandsdygtighed over for mekanisk nedbrydning af lygteglassets overflade

2.6.1.1. Prøvninger

Lygteglasset i lygteprøve nr. 1 underkastes den i punkt 2.4.1 ovenfor beskrevne prøvning.

2.6.1.2. Resultater

Efter prøvningen må resultaterne af de fotometriske målinger, som er udført på lygten i overensstemmelse med dette regulativ:

a)	ikke være over 30 % over de maksimumsværdier, der foreskrives for punkt HV, og ikke mere end 10 % under de minimumsværdier, der foreskrives for punkt 50 L og 50 R for klasse B-forlygter og 0,86 D/3,5 R og 0,86 D/3,5 L for forlygter af klasse C, D og E,

b)	ikke være over 10 % under de minimumsværdier, der foreskrives for HV for en forlygte, der kun afgiver fjernlys.

2.6.2. Prøvning for vedhæftning af eventuel coating

Lygteglasset i lygteprøve nr. 2 underkastes den i punkt 2.5 ovenfor beskrevne prøvning.

2.7. Bestandighed over for lyskildestråling

Følgende prøvninger skal foretages:

Flade prøver af hver enkelt af forlygtens lystransmitterende plastdele udsættes for lys fra LED-modulet/modulerne eller gasudladningslyskilden. Parametrene, som f.eks. disse prøvers vinkler og afstande, skal være de samme som i forlygten. Prøverne skal have samme farve og eventuel overfladebehandling som delene i forlygten.

Efter 1 500 timers kontinuerlig drift skal det transmitterede lys opfylde de kolorimetriske forskrifter, og prøvernes overflade skal være uden revner, ridser, afskalninger og deformation.

3. KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

3.1.

Hvad angår de til lygteglassene anvendte materialer anses lygterne i en serie for at opfylde forskrifterne i dette regulativ, såfremt:

3.1.1.

prøvernes yderside efter prøvning for bestandighed mod kemiske stoffer og prøvning for bestandighed mod detergenter og carbonhydrider ikke frembyder revner, skår eller deformation, som er synlig for det blotte øje (se punkt 2.2.2, 2.3.1 og 2.3.2)

3.1.2.

de fotometriske værdier i de i punkt 2.6.1.2 beskrevne målepunkter efter udførelse af prøvningen i punkt 2.6.1.1 er inden for de grænser for produktionens overensstemmelse, som foreskrives i dette regulativ.

3.2.

Opfylder prøvningsresultaterne ikke forskrifterne, gentages prøvningen på endnu en prøve af forlygter, udtaget på tilfældig måde.

Tillæg 1

KRONOLOGISK RÆKKEFØLGE AF GODKENDELSESPRØVNINGER

A. Prøvning af plastmaterialer (lygteglas eller materialeprøver, som er indleveret i henhold til punkt 2.2.4. i dette regulativ).

Prøver

Prøvninger

Lygteglas eller materialeprøver

Lygteglas

1.1.	Begrænset fotometri (punkt 2.1.2)

1.1.1.

Temperaturændring

(punkt 2.1.1.)

1.1.2.

Begrænset fotometri

(punkt 2.1.2)

1.2.1.

Transmissionsmåling

1.2.2.

Spredningsmåling

1.3.	Atmosfæriske stoffer (punkt 2.2.1.)

1.3.1.

Transmissionsmåling

1.4.	Kemiske stoffer (punkt 2.2.2)

1.4.1.

Spredningsmåling

1.5.	Detergenter (punkt 2.3.1.)

1.6.	Carbonhydrider (punkt 2.3.2)

1.6.1.

Transmissionsmåling

1,7.	Nedbrydning (punkt 2.4.1)

1.7.1.

Transmissionsmåling

1.7.2.

Spredningsmåling

1.8.	Vedhæftning (punkt 2.5)

1.9.	Bestandighed over for lyskildestråling (punkt 2.7)

B. Prøvning af komplette forlygter (indleveret i henhold til punkt 2.2.3 i dette regulativ).

Prøvninger

Prøvning af komplette forlygter

Prøveeksemplar nr.

2.1.	Nedbrydning (punkt 2.6.1.1)

2.2.	Fotometri (punkt 2.6.1.2)

2.3.	Vedhæftning (punkt 2.6.2)

Tillæg 2

METODE TIL MÅLING AF LYSSPREDNING OG -TRANSMISSION

1. Udstyr (se figuren)

Lysstrålen fra en kollimator K med halv divergens β/2 = 17,4 × 104 rd begrænses af en membran Dτ, som har en åbning på 6 mm, op mod hvilken prøveholderen anbringes.

En konvergent akromatisk linse L2, korrigeret for sfærisk aberration, forbinder blænderen Dτ med modtageren R; diameteren af linsen L2 skal være således, at den ikke afblænder det fra prøven spredte lys inden for en kegle, hvis halve topvinkel er β/2 = 14°.

En ringformet blænder DD med vinkler αο/2 = 1° og αmax/2 = 12° anbringes i linsens billedbrændplan L2.

Den uigennemsigtige centrale del af blænderen er nødvendig for at eliminere det lys, som kommer direkte fra lyskilden. Blænderens centrale del skal kunne fjernes fra lysstrålen på en sådan måde, at den kan føres tilbage nøjagtigt i udgangsstillingen.

Afstanden L2 Dτ og brændvidden F2 (1) af linsen L2 skal være valgt således, at billedet af Dτ fuldstændig dækker modtageren R.

Sættes den initiale indfaldende lysstrøm til 1 000 enheder, skal den absolutte præcision af hver aflæsning være bedre end 1 enhed.

2. Målinger

Der foretages følgende aflæsninger:

Aflæsning	Med prøve	Med den centrale del af DD	Repræsenteret størrelse
T1	nej	nej	Indfaldende lysstrøm i første aflæsning
T2	ja (før prøvning)	nej	Lysstrøm afgivet af det nye materiale i et felt på 24°
T3	ja (efter prøvning)	nej	Lysstrøm afgivet af det nye materiale i et felt på 24°
T4	ja (før prøvning)	ja	Lysstrøm spredt af det nye materiale
T5	ja (efter prøvning)	ja	Lysstrøm spredt af det prøvede materiale

(1) For L2 anbefales en brændvidde på ca. 80 mm.

Tillæg 3

SPRØJTEPRØVNINGSMETODE

1. Prøvningsudstyr

1.1. Sprøjtepistol

Den anvendte sprøjtepistol skal være udstyret med en dyse på 1,3 mm i diameter, som giver mulighed for en væskestrømningshastighed på 0,24 ± 0,02 l/minut ved et driftstryk på 6,0 bar – 0, + 0,5 bar.

Under disse arbejdsbetingelser skal det opnåede blæsemønster på den overflade, der udsættes for nedbrydning, have en diameter på 170 mm ± 50 mm i en afstand af 380 mm ± 10 mm fra dysen.

1.2. Prøveblanding

Prøveblandingens sammensætning er følgende:

Kvartssand med hårdhed 7 på Mohr-skalaen og kornstørrelse mellem 0 og 0,2 mm samt tilnærmelsesvis normal fordeling, samt skarpkantethedsfaktor 1,8 til 2.

Vand med hårdhed ikke over 205 g/m3 til en blanding indeholdende 25 g sand pr. liter vand.

2. Prøvning

Lygteglassets ydre overflade udsættes én eller flere gange for den sandstråle, der frembringes som ovenfor beskrevet. Sandstrålen rettes omtrent vinkelret mod den overflade, som skal prøves.

Nedbrydningen kontrolleres ved hjælp af en eller flere prøver af glas, der anbringes som reference tæt ved det lygteglas, som prøves. Blandingen påsprøjtes, indtil ændringen i lysspredning på prøven eller prøverne, målt ved den i tillæg 2 beskrevne metode, er sådan, at:

Der kan anvendes flere referenceprøver for at kontrollere, at hele den prøvede overflade er ensartet nedbrudt.

Tillæg 4

PRØVNING AF KLÆBEBÅNDETS VEDHÆFTNING

1. FORMÅL

Med metoden bestemmes den lineære vedhæftningskraft af et klæbebånd til en glasplade under standardbetingelser.

2. PRINCIP

Måling af den kraft, det kræver at løsrive et klæbebånd fra en glasplade i en vinkel på 90°.

3. FORESKREVNE ATMOSFÆREFORHOLD

Den omgivende luft skal have en temperatur på 23 °C ± 5 °C og 65 ± 15 % relativ fugtighed (RH).

4. PRØVEEMNER

Inden prøvningen skal prøverullen af klæbebånd konditioneres i 24 timer i den foreskrevne atmosfære (se punkt 3 ovenfor).

Fra hver rulle afprøves fem prøveobjekter, hver med en længde på 400 mm. De tre første vindinger på rullen kasseres, før prøveeksemplarerne aftages.

5. PROCEDURE

Prøvningen finder sted ved de i punkt 3 foreskrevne atmosfærebetingelser.

De fem prøveemner udtages ved, at klæbebåndet udrulles radialt med en hastighed på ca. 300 mm/s, hvorefter prøveemnerne inden for 15 sekunder påføres på følgende måde:

Klæbebåndet anbringes gradvist på glasset, idet det påføres med en langsgående let gnidende bevægelse af fingeren uden overdrevent tryk, således at der ikke efterlades luftbobler mellem klæbebåndet og glaspladen.

Prøven henligger i 10 minutter under de foreskrevne atmosfæriske betingelser.

Træk ca. 25 mm af prøveemnet fri af pladen i et plan vinkelret på prøveemnets akse. Fastgør pladen og fold den frie ende af klæbebåndet tilbage i en vinkel på 90°. Påvirk prøven med en kraft således, at skillelinjen mellem klæbebånd og plade er vinkelret på denne kraft og vinkelret på pladen.

Træk, så klæbebåndet løsnes med en hastighed på 300 mm/s ± 30 mm/s, og registrer den nødvendige kraft dertil.

6. RESULTATER

De fem målte værdier ordnes i rækkefølge, og medianværdien beregnes. Denne værdi udtrykkes i Newton pr. cm bredde af klæbebåndet.

BILAG 7

MINDSTEKRAV TIL PRØVEUDTAGNING VED EN INSPEKTØR

1. GENERELT

1.1. Overensstemmelseskravene anses for opfyldt i både mekanisk og geometrisk henseende i henhold til eventuelle forskrifter i dette regulativ, såfremt forskellene ikke overstiger uundgåelige fremstillingsvariationer. Denne betingelse gælder ligeledes for farven.

1.2. For forlygter af klasse A, B, C og D:

1.2.1.

Hvad angår fotometriske ydelser anses masseproducerede forlygter ikke for uoverensstemmende, såfremt ved prøvning af de fotometriske præstationer af enhver på tilfældig måde udtaget forlygte, som er udstyret med forlygtens standardglødelampe(r) og/eller et eller flere LED-modul(er):

1.2.2.

For klasse A-forlygter: Ingen målt værdi afviger i ugunstig retning med mere end 20 % fra den værdi, som foreskrives i dette regulativ.

1.2.3.

For forlygter af klasse B, C og D:

1.2.3.1.

Ingen målt værdi afviger i ugunstig retning med mere end 20 % fra den værdi, som foreskrives i dette regulativ. For værdier i zone 1 for forlygter af klasse B, C og D tillades en maksimal afvigelse i ugunstig retning på henholdsvis:

255 cd, svarende til 20 %

380 cd, svarende til 30 %

1.2.3.2.

og såfremt der for fjernlyset er overholdt en tolerance på + 20 % for maksimalværdierne og – 20 % for minimumsværdierne af de fotometriske værdier i ethvert målepunkt angivet i punkt 6.3.3.1 eller 6.3.3.2 i dette regulativ.

1.2.4.

Såfremt resultaterne af de ovenfor beskrevne prøver ikke opfylder forskrifterne, gentages prøverne med en eller flere andre standardglødelampe(r).

1.2.5.

Såfremt resultaterne af de ovenfor beskrevne prøver ikke opfylder forskrifterne, kan forlygtens indstilling ændres, forudsat at lysstrålens akse ikke forskydes sideværts mere end 0,5° til højre eller venstre og ikke med mere end 0,2° opad eller nedad.

1.3. For klasse E-forlygter:

1.3.1. For klasse E-forlygter, målt ved 13,2 V ± 0,1 V, eller som specificeret, og som er udstyret med:

a)	en udskiftelig standardgasudladningslyskilde i henhold til regulativ nr. 99. I sådanne tilfælde kan gasudladningslyskildens lysstrøm afvige fra den referencelysstrøm, der er fastsat i regulativ nr. 99, og belysningsstyrkerne korrigeres tilsvarende eller

eller

c)	LED-moduler, som forefindes i lygten På tilfældig måde udtagne masseproducerede forlygter, som er udstyret med en gasudladningslampe og/eller LED-modul(er), regnes ikke for uoverensstemmende, hvad angår fotometriske præstationer, såfremt:

1.3.2. ingen målt værdi afviger i ugunstig retning med mere end 20 % fra den værdi, som foreskrives i dette regulativ. For værdien i zone 1 kan den maksimale afvigelse i ugunstig retning være henholdsvis:

255 cd, svarende til 20 %

380 cd, svarende til 30 %

1.3.3. og såfremt der, for fjernlyset, er overholdt en tolerance på + 20 % for maksimalværdierne og – 20 % for minimumsværdierne af de fotometriske værdier i ethvert målepunkt angivet i punkt 6.3.3.1 eller 6.3.3.2 i dette regulativ.

1.3.4. Såfremt resultaterne af den ovenfor beskrevne prøve ikke opfylder forskrifterne, kan forlygtens indstilling ændres, forudsat at lysstrålens akse ikke forskydes sideværts mere end 0,5° til højre eller venstre og ikke med mere end 0,2° opad eller nedad.

1.3.5. Såfremt resultaterne af de ovenfor beskrevne prøver ikke opfylder forskrifterne, gentages prøvningen af forlygten med en anden standardgasudladningslyskilde, gasudladningslyskilde og/eller ballast, eller et eller flere LED-modul(r) og elektroniske lyskilderegulering, alt efter hvad der er relevant i henhold til punkt 1.3.1 ovenfor.

1.4. Der ses bort fra forlygter med åbenlyse fejl.

1.5. Hvis der for en række prøveeksemplarer ikke kan foretages gentagen vertikal justering til den påkrævede indstilling inden for de tilladte tolerancer, skal »afskæringens« kvalitet prøves på en række prøveeksemplarer efter proceduren i bilag 9, punkt 2 og 4.

2. FØRSTE PRØVEUDTAGNING

Ved den første prøveudtagning udtages fire forlygter på tilfældig måde. Det første sæt på to prøveeksemplarer mærkes A og det andet sæt B.

2.1. Overensstemmelse

2.1.1.

Efter udtagningen af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede forlygter ikke for uoverensstemmende, såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne i ugunstig retning er:

2.1.1.1.

Prøve A

A1:	én forlygte		0 %
A1:	én forlygte	ikke over	20 %
A2:	begge forlygter	over	0 %
	men	ikke over	20 %
	gå til prøve B

2.1.1.2.

Prøve B

B1:

begge forlygter

0 %

2.2. Manglende overensstemmelse

2.2.1.

Efter udtagning af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede forlygter for uoverensstemmende og fabrikanten anmodes om at bringe sin produktion i overensstemmelse med forskrifterne (justering), såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne er:

2.2.1.1.

Prøve A

A3:	én forlygte	ikke over	20 %
	én forlygte	over	20 %
	men	ikke over	30 %

2.2.1.2.

Prøve B

B2:	i tilfælde A2
	én forlygte	over	0 %
	men	ikke over	20 %
	én forlygte	ikke over	20 %
B3:	i tilfælde A2
	én forlygte		0 %
	én forlygte	over	20 %
	men	ikke over	30 %

2.3. Inddragelse af godkendelse

Efter udtagning af prøver ved i figur 1 i dette bilag viste procedure anses prøverne for uoverensstemmende, og punkt 11 vil blive bragt i anvendelse, såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne er:

2.3.1.

Prøve A

A4:	én forlygte	ikke over	20 %
A4:	én forlygte	over	30 %
A5:	begge forlygter	over	20 %

2.3.2.

Prøve B

B4:	i tilfælde A2
	én forlygte	over	0 %
	men	ikke over	20 %
	én forlygte	over	20 %
B5:	i tilfælde A2
B5:	begge forlygter	over	20 %
B6:	i tilfælde A2
	én forlygte		0 %
	én forlygte	over	30 %

3. GENTAGELSE AF PRØVEUDTAGNINGEN

I tilfælde A3, B2 og B3 kræves udtagning af en tredje prøve C bestående af to forlygter, udtaget af beholdningen af enheder, som er produceret efter justering, hvilket skal finde sted senest to måneder efter anmeldelsen.

3.1. Overensstemmelse

3.1.1.

Efter udtagning af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede forlygter ikke for uoverensstemmende, såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne er:

3.1.1.1.

Prøve C

C1:	én forlygte		0 %
C1:	én forlygte	ikke over	20 %
C2:	begge forlygter	over	0 %
	men	ikke over	20 %
	gå til prøve D

3.1.1.2.

Prøve D

D1:	i tilfælde C2
D1:	begge forlygter	0 %

3.2. Manglende overensstemmelse

3.2.1.

Efter udtagning af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede forlygter for uoverensstemmende og anmodes fabrikanten om at bringe sin produktion i overensstemmelse med forskrifterne (justering), såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne er:

3.2.1.1.

Prøve D

D2:	i tilfælde C2
	én forlygte	over	0 %
	men	ikke over	20 %
	én forlygte	ikke over	20 %

3.3. Inddragelse af godkendelse

3.3.1.

Prøve C

C3:	én forlygte	ikke over	20 %
C3:	én forlygte	over	20 %
C4:	begge forlygter	over	20 %

3.3.2.

Prøve D

D3:	i tilfælde C2
	én forlygte	0 eller over	0 %
	én forlygte	over	20 %

Figur 1

Mulige resultater for prøve A

2 anord.

Første prøveudtagning 4 tilfældigt udvalgte anord. inddeles i prøve A&B

2 anord.

SLUT

gå til prøve B

SLUT

Justering Fabrikanten pålægges at bringe produkterne i overensstemmelse med forskrifterne

2 anord.

Gentagelse af prøveudtagning 4 tilfældigt udvalgte anord. inddeles i prøve C&D

2 anord.

SLUT

gå til prøve D

Mulige resultater for prøve D

Mulige resultater for prøve B

Mul. resultater f. prøve C

SLUT

gå til justering

Godkendelse inddraget

Maks. afvigelse [%] i ugunstig retning i forhold til grænseværdierne

BILAG 8

OVERSIGT OVER DRIFTSPERIODER I FORBINDELSE MED PRØVNING AF STABILITET AF FOTOMETRISKE PRÆSTATIONER

Forkortelser

P: nærlyslygte

D: fjernlyslygte (D1 + D2 betyder to fjernlyslygter)

F: tågeforlygte

: en cyklus, hvor lygten er slukket i 15 min. og tændt i 5 min.

: en cyklus, hvor lygten er slukket i 9 min. og tændt i 1 min.

Alle de følgende sammenbyggede forlygter og tågeforlygter samt de tilføjede markeringssymboler for klasse B tjener som eksempler og er ikke udtømmende.

1.	P eller D eller F (C-BS eller R-BS eller B)

Ekstra lyskilde(r) anvendt til at frembringe kurvelys

2.	P+D (CR-BS) eller P+D1+D2 (CR-BS R-BS)

Ekstra lyskilde(r) anvendt til at frembringe kurvelys

3.	P+D (C/R-BS) eller P+D1+D2 (C/R-BS R-BS)

Ekstra lyskilde(r) anvendt til at frembringe kurvelys

4.	P+F (C-BS B)

Ekstra lyskilde(r) anvendt til at frembringe kurvelys

5.	P+F (C-BS B/) eller C-BS/B

Ekstra lyskilde(r) anvendt til at frembringe kurvelys

6.	D+F (R-BS B) eller D1+D2+F (R-BS R-BS B)

Ekstra lyskilde(r) anvendt til at frembringe kurvelys

7.	D+F (R-BS B/) eller D1+D2+F (R-BS R-BS B/)

Ekstra lyskilde(r) anvendt til at frembringe kurvelys

8.	P+D+F (CR-BS B) eller P+D1+D2+F (CR-BS R-BS B)

Ekstra lyskilde(r) anvendt til at frembringe kurvelys

9.	P+D+F (C/R-BS B) eller P+D1+D2+F (C/R-BS R-BS B)

Ekstra lyskilde(r) anvendt til at frembringe kurvelys

10.	P+D+F (CR-BS B/) eller P+D1+D2+F (CR-BS R-BS B/)

Ekstra lyskilde(r) anvendt til at frembringe kurvelys

11.	P+D+F (C/R-BS B/) eller P+D1+D2+F (C/R-BS R-BS/B)

Ekstra lyskilde(r) anvendt til at frembringe kurvelys

BILAG 9

DEFINITION OG SKARPHED AF »AFSKÆRINGSLINJEN« FOR SYMMETRISKE NÆRLYSFORLYGTER SAMT INDSTILLINGSPROCEDURE VED HJÆLP AF DENNE AFSKÆRINGSLINJE

1. GENERELT

1.1.

De symmetriske nærlyslygters lysstyrkefordeling skal omfatte en afskæringslinje, som gør det muligt at justere den symmetriske nærlysforlygte korrekt med henblik på de fotometriske målinger og indstilling på køretøjet. Afskæringslinjens egenskaber skal opfylde forskrifterne i punkt 2-4 nedenfor.

2. AFSKÆRINGSLINJENS FORM

2.1.

Ved visuel justering af den symmetriske nærlysforlygte skal afskæringslinjen danne en horisontal linje til vertikal justering af den symmetriske nærlysforlygte, som til hver side af linjen V-V (jf. figur 1) strækker sig som angivet i punkt 6.2.1 i dette regulativ.

Figur 1

Afskæringslinjens form og position

3. JUSTERING AF DEN SYMMETRISKE NÆRLYSFORLYGTE

3.1.

Horisontal justering: Lysbundtets afskæringslinje skal være placeret således, at lysbundet forekommer omtrent symmetrisk på linjen V-V.

3.2.

Vertikal justering: Efter horisontal justering af den symmetriske nærlysforlygte efter punkt 3.1 ovenfor foretages vertikal justering på en sådan måde, at lysbundtet med dets afskæringslinje flyttes opad fra den lave indstilling, indtil afskæringslinjen befinder i det nominelle vertikale punkt. Med henblik på nominel vertikal justering placeres afskæringslinjen i linjen V-V 1 % under linjen h-h.

Hvis den horisontale del ikke er lige, men en anelse kurveformet eller bøjet, må afskæringslinjen ikke overskride det vertikale område, som dannes af to horisontale linjer, som befinder sig mellem 3° til venstre og 3° til højre for linjen V-V og, for forlygter af klasse B, 0,2° og, for forlygter af klasse A, C, D og E, 0,3 ° over og under den nominelle afskæringsposition (se figur 1).

3.3.

Når de vertikale justeringer af tre forskellige enheder afviger mere end 0,2 ° for forlygter af klasse B og 0,3 ° for forlygter af klasse A, C, D og E, antages den horisontale del af afskæringslinjen ikke at yde tilstrækkelig linearitet eller skarphed til, at der kan foretages visuel justering. I så fald prøves afskæringens kvalitet for overholdelse af forskrifterne instrumentelt på følgende måde:

4. MÅLING AF AFSKÆRINGENS KVALITET

4.1.

Målingerne foretages ved lodret skanning gennem den vandrette del af afskæringslinjen i vinkelmæssige trin på højst 0,05 °:

a)	ved en måleafstand på enten 10 m og en detektor med en diameter på ca. 10 mm

b)	eller ved en måleafstand på 25 m og en detektor med en diameter på ca. 30 mm.

Målingen af afskæringens kvalitet anses for at være acceptabel, hvis forskrifterne i punkt 4.1.2 i dette bilag er opfyldt i mindst én måling ved 10 m eller 25 m.

De måleafstande, hvorved prøvningerne blev foretaget, noteres i punkt 9 i meddelelsesformularen i bilag 1 til dette regulativ.

Skanning foretages nedefra og op gennem afskæringslinjen langs de vertikale linjer ved – 3 ° til – 1,5 ° og + 1,5 ° til + 3 fra linjen V-V. Ved en sådan måling skal afskæringslinjens kvalitet opfylde følgende forskrifter:

4.1.1.

Højst en afskæringslinje må være synlig (1).

4.1.2.

»Afskæringens« skarphed: Ved skanning vertikalt gennem afskæringslinjens horisontale del langs ± 2,5-linjerne kaldes den maksimalt målte værdi af:

for afskæringslinjens skarphedsfaktor G. Værdien af G må ikke være mindre end 0,13 for klasse B og 0,08 for klasse A, C, D og E.

4.1.3.

Linearitet: Den del af afskæringslinjen, som fungerer som vertikal justering, skal være horisontal fra 3 ° L til 3 ° R for linjen V-V. Dette krav anses for at være opfyldt, hvis de vertikale positioner for inflektionspunkterne, jf. punkt 3.2 ovenfor, ved 3 ° til venstre og til højre for linjen V-V ikke, for klasse B-forlygter, afviger mere end 0,2 ° og, for forlygter af klasse A, C, D og E, ikke mere end 0.3 ° fra den nominelle position på linjen V-V.

5. INSTRUMENTEL LODRET JUSTERING

Hvis afskæringslinjen opfylder ovenstående kvalitetsforskrifter, kan den vertikale strålejustering foretages instrumentalt. Til dette formål placeres inflektionspunktet, hvor d2 (log E)/dv2 = 0, på linjen V-V på dets nominelle position under linjen h-h. Bevægelsen til måling og justering af afskæringslinjens skal være opadgående med et udgangspunkt under den nominelle position.

(1) Dette punkt bør ændres, hvis der foreligger en objektiv prøvningsmetode.

BILAG 10

REFERENCECENTRUM

Dette mærke for referencecentrum, der ikke er obligatorisk, skal placeres på lygteglasset, hvor dette skærer nærlysets referenceakse, samt på fjernlysenes lygteglas, hvis disse hverken er sammenbygget, kombineret eller gensidigt indbygget med et nærlys.

Ovenstående tegning viser mærkningen af referencecentret som projiceret i et plan, der i det væsentligste tangerer lygteglasset omkring cirklens centrum. De linjer, der udgør dette mærke, kan enten være fuldt optrukne eller stiplede.

BILAG 11

MÆRKNING AF SPÆNDING

Denne mærkning skal placeres på hver forlygtes lygtehus, hvis disse lygter kun indeholder gasudladningslyskilder og ballast, samt på hver af ballastens ydre dele.		Denne mærkning skal placeres på lygtehuset af hver forlygte, som indeholder mindst en gasudladningslyskilde og ballast
Ballasten/ballasterne er konstrueret til et **V-netværksystem.		Ballasten/ballasterne er konstrueret til et **V-netværksystem.
		Ingen af glødelamperne og/eller LED-modulerne, som forlygten indeholder, er konstrueret til et 24V-netværksystem.

BILAG 12

FORSKRIFTER FOR LED-MODULER OG FORLYGTER MED LED-MODULER

1. ALMINDELIGE FORSKRIFTER

1.1.

Hver af de indleverede LED-moduler skal være i overensstemmelse med de relevante specifikationer i dette regulativ, når de prøves med eventuelt medfølgende elektroniske styringsanlæg for lyskilder.

1.2.

LED-moduler skal være således konstrueret, at de ved normal brug er og forbliver funktionsdygtige. De må heller ikke frembyde andre konstruktions- eller fremstillingsfejl. Et LED-modul anses for at have svigtet, hvis ét af dets LED'er svigter.

1.3.

LED-moduler skal være manipulationssikrede.

1.4.

Udtagelige LED-moduler skal være konstrueret således:

1.4.1.

at de fotometriske specifikationer for forlygten er opfyldt, når LED-modulet udtages og udskiftes med et andet modul leveret af ansøgeren og mærket med samme identifikationskode for lyskildemodulet

1.4.2.

at LED-moduler med forskellige identifikationskoder for lyskildemodulerne inden i samme lygtehus, ikke er indbyrdes udskiftelige.

2. FREMSTILLING

2.1.

LED'erne på LED-modulet skal være forsynet med egnede fastgørelseselementer.

2.2.

Fastgørelseselementerne skal være solide og godt fastgjort til LED'erne og LED-modulet.

3. PRØVNINGSBETINGELSER

3.1. Anvendelse

3.1.1.

Alle prøver skal prøves som specificeret i punkt 4 nedenfor.

3.1.2.

Arten af lyskilde i et LED-modul skal være lysemitterende dioder (LED) som defineret i regulativ nr. 48, punkt 2.7.1, navnlig hvad angår elementet synlig stråling. Andre slags lyskilder er ikke tilladt.

3.2. Driftsbetingelser

3.2.1. Driftsbetingelser for LED-moduler

Alle prøveeksemplarer prøves under de forhold, som er foreskrevet i punkt 6.1.3 i dette regulativ. Hvis andet ikke er specificeret i dette bilag, skal LED-modulerne prøves inden i forlygten som indleveret af fabrikanten.

3.2.2. Omgivende temperatur

For så vidt angår måling af elektriske og fotometriske egenskaber, skal forlygten anvendes i tør, stillestående luft ved en temperatur på 23 °C ± 5 °C.

3.3. Ældning

På ansøgers anmodning bringes LED-modulet i drift i 48 timer og nedkøles til omgivende temperatur, før de i dette regulativ foreskrevne prøvninger påbegyndes.

4. SÆRLIGE FORSKRIFTER OG PRØVNINGER

4.1. Farvegengivelse

4.1.1. Rødniveau

Ud over de i punkt 7 i dette regulativ beskrevne målinger skal det laveste rødniveau for lyset fra et LED-modul eller en forlygte med indbyggede LED-moduler ved prøvning ved 50 V være således at:

hvor:

Ee(λ) (enhed: W)	er strålingsfluxens fordeling over spektret
V(λ) (enhed: 1)	er den spektrale lyseffektivitet
(λ) (enhed: nm)	er bølgelængden.

Denne værdi beregnes ved hjælp af intervaller fra et nanometer.

4.2. Uv-stråling

Uv-strålingen fra et LED-modul af typen med lav uv-stråling skal være således at:

hvor:

S(λ)(enhed: 1) er den spektrale vægtningsfunktion

km = 683 lm/W er den maksimale værdi af strålingens lyseffektivitet.

(definitioner på andre symboler findes i punkt 4.1.1 ovenfor).

Denne værdi beregnes ved hjælp af intervaller fra et nanometer. Uv-strålingen vægtes efter de værdier, som er angivet i uv-tabellen nedenfor:

Uv-tabel

Værdierne er i overensstemmelse med »IRPA/INIRC Guidelines on limits of exposure to ultraviolet radiation«. De valgte bølgelængder (i nanometer) er repræsentative; andre værdier bør interpoleres.

λ	S(λ)
250	0,430
255	0,520
260	0,650
265	0,810
270	1,000
275	0,960
280	0,880
285	0,770
290	0,640
295	0,540
300	0,300
305	0,060
310	0,015
315	0,003
320	0,001
325	0,00050
330	0,00041
335	0,00034
340	0,00028
345	0,00024
350	0,00020

355	0,00016
360	0,00013
365	0,00011
370	0,00009
375	0,000077
380	0,000064
385	0,000530
390	0,000044
395	0,000036
400	0,000030

4.3. Temperaturstabilitet

4.3.1. Belysningsstyrke

4.3.1.1.

Efter 1 minuts drift ved den specifikke funktion foretages en fotometrisk måling af forlygten i det prøvningspunkt, som er angivet nedenfor. For disse målinger kan indstillingen være omtrentlig, men skal fastholdes før og efter måling af forholdet.

Prøvningspunkter, der skal måles:

Hovednærlys 50 V

(Til måling af kurvelys skal prøvningspunktet specificeres af fabrikanten).

Fjernlys H – V

4.3.1.2.

Lygten skal forblive i drift, indtil der er opnået fotometrisk stabilitet. Det øjeblik, hvor fotometrisk stabilitet indtræder, defineres som det tidspunkt, hvor den fotometriske værdi varierer mindre end 3 % i en periode på 15 minutter. Når der er opnået stabilitet, foretages der indstilling for fuldstændig fotometri i overensstemmelse med forskrifterne for den pågældende anordning. Der kræves fotometri af lygten i alle prøvningspunkter for den pågældende anordning.

4.3.1.3.

Forholdet mellem værdierne i de fotometriske prøvningspunkter bestemt i punkt 4.3.1.1 og værdierne bestemt i punkt 4.3.1.2 beregnes.

4.3.1.4.

Når der er opnået fotometrisk stabilitet, anvendes det ovenfor beregnede forhold på hvert af de øvrige prøvningspunkter, således at der udformes en ny fotometrisk tabel, som beskriver den fuldstændige fotometri baseret på 1 minuts drift.

4.3.1.5.

De belysningsværdier, som måles efter 1 minut og efter opnåelse af fotometrisk stabilitet, skal opfylde minimums- og maksimumskravene.

4.3.2. Farve

Farven på det udsendte lys målt efter 1 minut og efter opnåelse af fotometrisk stabilitet, jf. punkt 4.3.1.2 i dette bilag, skal i begge tilfælde holde sig inden for de foreskrevne farvegrænser.

5. Målingen af den objektive lysstrøm for de(t) LED-modul(er), som frembringer hovednærlyset, skal udføres som følger:

5.1.

LED-modulerne skal være konfigureret som beskrevet i de tekniske forskrifter i punkt 2.2.2 i dette regulativ. På ansøgerens anmodning skal den tekniske tjeneste ved hjælp af værktøj fjerne optiske elementer (sekundæroptik). Denne fremgangsmåde og målebetingelserne som beskrevet nedenfor skal beskrives i prøvningsrapporten.

5.2.

Ansøgeren skal indsende tre LED-moduler af hver type sammen med eventuelt udstyr til lyskilderegulering og tilstrækkelig vejledning.

Der kan etableres passende temperaturstyring (f.eks. køleplade) for at simulere samme temperaturforhold som i den tilsvarende forlygteanordning.

Før prøvningen skal hvert LED-modul ældes i mindst 48 timer under samme forhold som i den tilsvarende forlygteanordning.

Hvis der anvendes en Ulbricht-kugle, skal denne have en mindste diameter på 1 m og mindst 10 gange LED-modulets maksimumsmål, afhængigt af hvilket der er størst. Lysstrømsmålingerne kan også foretages ved integration ved hjælp af et goniofotometer. Der skal tages højde for forskrifterne i CIE — Publication 84 – 1989 for så vidt angår rumtemperatur, opstilling osv.

LED-modulet skal have været tændt i ca. en time i den lukkede kugle eller goniofotometeret.

Lysstrømmen måles efter opnåelse af stabilitet, jf. punkt 4.3.1.2 i dette bilag.

Gennemsnittet af målingerne af de tre prøveeksemplarer af hver type LED-modul skal anses for at være dets objektive lysstrøm.