Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen:

Regulativ nr. 72 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af motorcykelforlygter, der afgiver asymmetrisk nærlys og fjernlys og er udstyret med halogenlamper (HS1-lamper)

Dette regulativ finder anvendelse på godkendelse af forlygter udstyret med halogenglødelamper (HS1) og forsynet med lygteglas af glas eller plast (1), som leveres til brug på motorcykler og køretøjer, der behandles som sådanne.

2.1. "lygteglas": forlygtens (enhedens) yderste del, som afgiver lys gennem den lysende overflade

2.2. "coating": et eller flere produkter, som er påført i et eller flere lag på ydersiden af lygteglasset

2.3. forlygter af forskellig "type": forlygter, som afviger på væsentlige punkter såsom:

7.4 De i punkt 7.2.5-7.2.7 og 7.3 ovenfor angivne skærmbelysningsstyrker måles ved hjælp af en fotoreceptor, hvis effektive arbejdsflade skal være indeholdt i et kvadrat med en sidelængde på 65 mm.

Eftersom enhver godkendelse efter dette regulativ meddeles i medfør af punkt 8.1 ovenfor for en type forlygte, som afgiver enten farveløst lys eller selektivt gult lys, afskærer artikel 3 i den overenskomst, til hvilken dette regulativ er vedføjet, ikke de kontraherende parter fra at forbyde forlygter, som afgiver farveløst eller selektivt gult lys, på de køretøjer, som de indregistrerer.

En forlygte, som bærer et godkendelsesmærke som foreskrevet i dette regulativ, skal være i overensstemmelse med den godkendte type og opfylde de fotometriske og kolorimetriske forskrifter, der er omhandlet ovenfor. Overholdelsen af disse bestemmelser skal kontrolleres i overensstemmelse med bilag 2 og punkt 3 i bilag 5 til denne forordning samt i givet fald punkt 3 i bilag 6 til dette regulativ.

Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændigt indstiller produktionen af en type forlygte, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har meddelt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

15. NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler til FN's sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvning, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er meddelt i andre stater, skal fremsendes.

(1) Der er i dette regulativ intet til hinder for, at en kontraherende part, som anvender dette regulativ, kan forbyde, at en forlygte med glas af et plastmateriale, der er godkendt i henhold til dette regulativ, kombineres med en mekanisk rudevasker (med visker).

(2) For forlygter, som er bestemt til at opfylde kravene for kun én færdselsretning (højre- eller venstrekørsel), anbefales endvidere, at omridset af det areal, som kan tildækkes for at undgå gener for brugere i stater, hvor færdselsretningen er modsat færdselsretningen i den stat, som forlygten er bestemt til, angives på permanent vis på lygtens glas. En sådan mærkning er dog ikke nødvendig, når området tydeligt ses af udformningen.

(3) Kan lygteglasset ikke adskilles fra forlygtens lygtehus, er et areal på lygteglasset tilstrækkeligt.

(4) Ændringer i farven på de stråler, der udsendes af forlygter, hvis andre egenskaber ikke ændres, udgør ikke en ændring af forlygtetypen. Det samme godkendelsesnummer skal derfor afsættes til disse lygter (se punkt 2.3).

(5) Hvis forskellige forlygtetyper har samme lygteglas, kan lygteglasset have flere godkendelsesmærker for disse forlygtetyper under forudsætning af at forlygtens lygtehus, selv om det ikke kan adskilles fra lygteglasset, også er forsynet med det område, der er omhandlet i punkt 4.2 ovenfor, og med godkendelsesmærket for forlygtetypen. Hvis forskellige forlygtetyper har samme lygtehus, kan dette være påført de forskellige godkendelsesmærker for disse typer forlygter.

(6) Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.2/Amend.1.

(7) Disse filtre omfatter alle de komponenter, herunder lygteglasset, som er bestemt til at farve lyset.

(8) Prøveskærmen skal være tilstrækkeligt bred til, at afskæringen kan undersøges i et område på mindst 5° på hver side af linjen vv.

(9) Har lysbundtets afskæring ikke et tydeligt knæk, skal det justeres sideværts på en sådan måde, at det bedst muligt opfylder forskrifterne for belysningsstyrke i punkt 75 R og 50 R for højrekørsel, og for punkt 75 L og 50 L for venstrekørsel.

(10) Grænseværdien på 1° for justering mod højre eller venstre er ikke uforenelig med lodret justering opad eller nedad. Sidstnævnte er kun begrænset ved forskrifterne i punkt 7.3. Dog bør den vandrette del af afskæringen ikke overskride linjen hh.

(11) Svarende til belysningsmiddel A i henhold til Den internationale Belysningskommission (CIE).

(12) Der kan foreløbigt godtages andre værdier. Når endelige specifikationer ikke foreligger, anbefales det at bruge en godkendt forlygte.

BILAG 5

PRØVNING AF STABILITETEN AF DE FOTOMETRISKE PRÆSTATIONER FOR FORLYGTER I BRUG

PRØVNING PÅ KOMPLETTE FORLYGTER

Efter at de fotometriske værdier er målt i henhold til dette regulativs forskrifter i punktet svarende til Emax for fjernlys og i punkterne HV, 50 R, B 50 L for nærlys (eller, for forlygter bestemt til venstrekørsel, HV, 50 L, B 50 R), skal et komplet prøveeksemplar af en forlygte prøves for stabilitet af fotometriske præstationer under brug. Ved "komplet forlygte" forstås selve den komplette lygte, herunder sådanne omgivende karrosseridele og lygter, som kan påvirke dens varmeafledning.

1. PRØVNING AF STABILITETEN AF FOTOMETRISKE PRÆSTATIONER

Prøvningen finder sted i tør, stillestående luft ved en lufttemperatur på 23 + 5 °C med de komplette forlygter fastgjort på et underlag, som repræsenterer korrekt montering på køretøjet.

1.1 Ren forlygte

Forlygten bringes til at fungere i 12 timer som beskrevet i punkt 1.1.1 og kontrolleres som beskrevet i punkt 1.1.2.

1.1.1 Prøvningsforskrifter

Forlygten bringes til at fungere i det foreskrevne tidsrum, således at:

a)	Hvis kun én lygtefunktion (fjernlys eller nærlys) skal godkendes, er den tilsvarende glødetråd tændt i den foreskrevne tid (1).

I tilfælde af i hinanden indbyggede nærlys- og fjernlyslygter (dobbeltrådslampe eller to glødelamper):

Hvis ansøgeren erklærer, at forlygten skal anvendes med en enkelt glødetråd (2) tændt ad gangen, gennemføres prøven i overensstemmelse hermed, således at man aktiverer hver af de angivne funktioner successivt i halvdelen af den i punkt 1.1. foreskrevne tid;

I alle andre tilfælde underkastes forlygten følgende cyklus i det foreskrevne tidsrum:

15 minutter med nærlysets glødetråd tændt

5 minutter med alle glødetråde tændt.

c)	Ved sammenbyggede lygtefunktioner skal alle enkeltfunktioner være tændt samtidigt i den tid, der foreskrives for de enkelte lygtefunktioner a), idet der også tages hensyn til brugen af i hinanden indbyggede lygtefunktioner b) i henhold til fabrikantens forskrifter.

1.1.1.2. Prøvningsspænding

Spændingen skal være indstillet således, at der tilføres 90 % af det maksimale wattforbrug, som foreskrives i regulativ nr. 37 for glødelamper i kategori HS1.

1.1.2 Prøvningsresultater

1.1.2.1. Visuel inspektion

Når forlygten er stabiliseret ved rumtemperatur, skal forlygtens lygteglas og et eventuelt udvendigt glas rengøres med en ren, fugtig bomuldsklud. Den inspiceres derefter visuelt; der må ikke være synlig skævhed, deformation, revnedannelse eller farveændring hverken i lygteglasset eller i et eventuelt udvendigt glas.

1.1.2.2. Fotometrisk prøvning

For at efterkomme dette regulativs forskrifter skal de fotometriske værdier efterprøves i følgende punkter:

Nærlys:

50 R - B 50 L - HV for forlygter bestemt til højrekørsel

50 L - B 50 R - HV for forlygter bestemt til venstrekørsel.

Fjernlys:

Punktet Emax

Der kan foretages endnu en indstilling til korrektion for eventuel varmeforårsaget deformation af forlygtens sokkel (ændringen i afskæringslinjens position er omhandlet i punkt 2 i dette bilag).

Mellem de fotometriske egenskaber og værdierne målt inden prøvningen kan tillades en afvigelse på 10 %, heri medregnet tolerancerne for den fotometriske metode.

1.2 Tilsmudset forlygte

Efter at være afprøvet som beskrevet i punkt 1.1 ovenfor bringes forlygten til at fungere i én time som beskrevet i punkt 1.1.1 efter at være forberedt som foreskrevet i punkt 1.2.1 og kontrolleret som foreskrevet i punkt 1.1.2.

1.2.1 Klargøring af forlygten

1.2.1.1. Prøveblanding

1.2.1.1.1.

Til forlygter med udvendigt lygteglas af glas:

Blandingen af vand og forurenende stof, som skal påføres forlygten, skal bestå af:

9 vægtdele kvartssand med kornstørrelse 0-100 μm

1 vægtdel vegetabilsk kulstøv (bøgetræ) med kornstørrelse 0-100 μm

0,2 vægtdel NaCMC (3) og

en passende mængde destilleret vand med en specifik ledningsevne på ≤ 1 S/m.

Blandingen må højst være 14 dage gammel.

1.2.1.1.2.

For forlygter med udvendigt lygteglas i plastmateriale:

Blandingen af vand og forurenende stof, som skal påføres forlygten, består af:

9 vægtdele kvartssand med kornstørrelse 0-100 μm

1 vægtdel vegetabilsk kulstøv (bøgetræ) med kornstørrelse 0-100 μm

0,2 vægtdele NaCMC

13 vægtdele destilleret vand med en specifik ledningsevne på ≤ 1 mS/m, og

2 ± 1 vægtdele overfladeaktivt stof (4).

Blandingen må højst være 14 dage gammel.

1.2.1.2. Påføring af prøveblandingen på forlygten

Prøveblandingen påføres jævnt på hele forlygtens lysende overflade, hvorefter man lader den tørre. Denne procedure gentages, indtil lysstyrken er faldet til 15-20 % af de værdier, som er målt for hvert af følgende punkter under de i dette bilag beskrevne betingelser:

For en fjernlyslygte, punktet svarende til Emax ved fotometrisk fordeling svarende til fjernlys/nærlys.

For en fjernlyslygte, punktet svarende til Emax ved fotometrisk fordeling svarende til kun fjernlys.

For kun en nærlyslygte, som er bestemt til højrekørsel, punkterne 50R og 50V (5).

For kun en nærlyslygte, som er bestemt til venstrekørsel, punkterne 50 L og 50 V.

1.2.1.3. Måleudstyr

Det anvendte måleudstyr skal svare til det, som anvendes til godkendelsesprøvning af forlygter. Til fotometrisk efterprøvning anvendes en standardglødelampe (reference).

2. PRØVNING AF ÆNDRING I AFSKÆRINGSLINJENS VERTIKALE BELIGGENHED UNDER VARMEINDVIRKNING

Denne prøvning består i at kontrollere, at afskæringslinjens vertikale flytning under indvirkning af varme ikke overstiger en foreskreven værdi for en nærlyslygte i brug.

Efter at forlygten er afprøvet i henhold til punkt 1, underkastes lygten den i punkt 2.1 i dette bilag beskrevne prøve uden at fjernes fra eller flyttes i forhold til prøveopspændingen.

2.1 Prøvning

Prøvningen udføres i tør og stillestående luft ved en lufttemperatur på 23 ± 5 °C.

Ved hjælp af en masseproduceret glødelampe, som er ældet i mindst én time, bringes forlygten til at fungere med nærlys uden at fjernes fra eller efterjusteres i forhold til prøveopspændingen. (Til denne prøve indstilles spændingen som foreskrevet i punkt 1.1.1.2.) Positionen for afskæringslinjens horisontale del (mellem vv og en vertikal linje gennem punktet B 50 L for højrekørsel hhv. B 50 R for venstrekørsel) kontrolleres hhv. 3 minutter (r3) og 60 minutter (r6o), efter at lygten har været i funktion.

Måling af ændringen i afskæringslinjens position som beskrevet ovenfor kan udføres med enhver metode, som giver acceptabel nøjagtighed og reproducerbare resultater.

2.2 Prøvningsresultater

2.2.1

Resultatet udtrykt i milliradian (mrad) godtages for en nærlyslygte, såfremt den numeriske værdi af

Formula

målt på lygten ikke er større end 1,0 mrad (ΔrI ≤ 1,0 mrad).

2.2.2

Er denne værdi imidlertid over 1,0 mrad, men ikke over 1,5 mrad (1,0 mrad < ΔrI ≤ 1,5 mrad), prøves endnu en forlygte som beskrevet i punkt 2.1 efter tre på hinanden følgende gange at have været underkastet den nedenfor beskrevne cyklus for at stabilisere positionen af forlygtens mekaniske dele på et underlag, som er repræsentativt for korrekt montering på køretøjet:

Nærlyset bringes til at fungere i én time (spændingen indstilles som foreskrevet i punkt 1.1.1.2).

Nærlyset slukkes i én time.

Forlygtetypen anses for acceptabel, såfremt gennemsnitsværdien af den numeriske værdi ΔrI målt på første prøve, og ΔrII, målt på den anden prøve, ikke er over 1,0 mrad.

Formula

3. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

En af de udtagne forlygter afprøves med den i punkt 2.1. beskrevne metode efter tre på hinanden følgende gange at have gennemgået den i punkt 2.2.2. beskrevne cyklus. Forlygten anses for acceptabel, såfremt Δr ikke er over 1,5 mrad.

Er denne værdi over 1,5 mrad, men ikke over 2,0 mrad, afprøves endnu en forlygte, hvorefter gennemsnittet af de numeriske værdier for de to prøver ikke må være over 1,5 rad.

(1) Hvis den undersøgte forlygte er sammenbygget med lygter til signalgivning, eller hvis de er indbygget i hinanden, skal lygterne til signalgivning være tændt under prøvningen. Er der tale om retningsviserblinklygter skal de være tændt med blink og have et tændt/slukket-forhold på ca. 1.

(2) Såfremt to eller flere glødetråde lyser samtidigt ved blink med forlygterne, anses dette ikke for normal samtidig brug af glødetrådene.

(3) NaCMC står for natriumsaltet af carboxymethylcellulose, også betegnet CMC. Den i smudsblandingen anvendte NaCMC skal have en substitutionsgrad (DS) på 0,6-0,7 og en viskositet på 200-300 cP af en 2 % opløsning ved 20 °C.

(4) Tolerancen på mængdeangivelsen er nødvendig for, at smudsblandingen spreder sig korrekt over hele plastlygteglasset.

(5) Punktet 50 V er beliggende 375 mm under HV på den lodrette linje v-v på skærmen, der er placeret i en afstand af 25 m.

BILAG 6

FORSKRIFTER FOR LYGTER MED LYGTEGLAS AF PLAST - PRØVNING AF LYGTEGLAS ELLER MATERIALEPRØVER SAMT AF KOMPLETTE LYGTER

1. GENERELLE FORSKRIFTER

1.1.	Prøver, som indleveres i henhold til punkt 3.2.4 i dette regulativ, skal opfylde forskrifterne i punkt 2.1 til 2.5 nedenfor.

1.2.	De to prøver af komplette lygter, som indleveres i henhold til punkt 3.2.3. i dette regulativ, og som omfatter lygteglas af plast, skal hvad angår lygteglassets materiale opfylde forskrifterne i punkt 2.6 nedenfor.

1.3.	Prøverne af lygteglas af plast eller materialeprøverne skal, med den eventuelle reflektor, som de er bestemt til anvendelse sammen med, underkastes godkendelsesprøvning i den kronologiske rækkefølge, som er angivet i tabel A i tillæg 1 til dette bilag.

1.4.	Kan lygtefabrikanten imidlertid godtgøre, at produktet allerede har bestået de i punkt 2.1-2.5 nedenfor foreskrevne prøver eller tilsvarende prøver i henhold til et andet regulativ, behøver de pågældende prøver ikke gentages; kun de i tillæg 1, tabel B, foreskrevne prøver er påbudt.

2. PRØVNING

2.1. Bestandighed over for temperaturudsving

2.1.1. Prøvninger

Tre nye prøver (lygteglas) gennemgår fem cykliske forløb af temperatur- og fugtighedsændring (RH = relativ fugtighed) i henhold til følgende program:

3 timer ved 40 ± 2 °C og 85-95 % RH

1 time ved 23 ± 5 °C og 60-75 % RH

15 timer ved – 30 ± 2 °C

1 time ved 23 ± 5 °C og 60-75 % RH

3 timer ved 80 ± 2 °C

1 time ved 23 ± 5 °C og 60-75 % RH

Inden denne prøvning skal prøverne opbevares ved 23 ± 5 °C og 60-75 % RH i mindst fire timer.

Bemærkning:

perioderne på én time ved 23 ± 5 °C skal indbefatte de overgangsperioder fra den ene temperatur til den anden, som er nødvendige for at undgå temperaturchok.

2.1.2 Fotometriske målinger

2.1.2.1. Metode

Der foretages fotometriske målinger på prøverne før og efter prøvningen.

Disse målinger finder sted med brug af en standardlygte i følgende punkter:

B 50 L og 50 R for nærlyset fra en nærlyslygte eller en nærlys-/fjernlyslygte (B 50 R og 50 L for forlygter bestemt til venstrekørsel)

Punktet svarende til Emax for fjernlyset fra fjernlyslygte eller nærlys-/fjernlyslygte.

2.1.2.2. Resultater

Afvigelsen mellem de fotometriske værdier, målt på hver prøve før og efter prøvning, må ikke være over 10 %, heri medregnet tolerancerne på den fotometriske metode.

2.2. Bestandighed over for stoffer i atmosfæren og kemiske stoffer

2.2.1 Bestandighed over for stoffer i atmosfæren

Tre nye prøver (lygteglas eller materialeprøver) udsættes for bestråling fra en kilde med spektral energifordeling svarende til et sort legeme med en temperatur mellem 5 500 K og 6 000 K. Mellem kilden og prøverne anbringes passende filtre, som giver størst mulig reduktion af stråling med bølgelængde under 295 nm og over 2 500 nm. Prøverne udsættes for en belysningseffekt på 1 200 ± 200 W/m2 i et tidsrum, som bevirker, at de modtager en lysenergi på 4 500 ± 200 MJ/m2. Inden for afdækningen skal temperaturen, målt på det sorte panel, som er anbragt i niveau med prøverne, være 50 ± 5 °C. For at sikre ensartet eksponering skal prøverne rotere omkring strålingskilderne med en hastighed på mellem 1 og 5 min–1.

Prøverne overbruses med destilleret vand med specifik ledningsevne mindre end 1 mS/m ved en temperatur på 23 ± 5 °C i henhold til følgende cyklus:

Overbrusning	:	5 minutter
Tørring	:	25 minutter.

2.2.2 Bestandighed over for kemiske stoffer

Efter udførelse af den i punkt 2.2.1. ovenfor beskrevne prøvning og den i punkt 2.2.3.1. nedenfor beskrevne måling behandles den ydre overflade af de tre nævnte prøver som beskrevet i punkt 2.2.2.2. med den i punkt 2.2.2.1. nedenfor foreskrevne blanding.

2.2.2.1. Prøveblanding

Prøveblandingen består af 61,5 % n-heptan, 12,5 % toluen, 7,5 % ethyltetrachlorid, 12,5 % trichlorethylen and 6 % xylen (% v/v).

2.2.2.2. Påføring af prøveblandingen

Et stykke bomuldsklud (ifølge ISO 105) gennemvædes til mætning med den i punkt 2.2.2.1 ovenfor angivne blanding og lægges efter højst 10 sekunder på prøvens ydre overflade i et tidsrum af 10 minutter med et tryk på 50 N/cm2, svarende til en kraft på 100 N på et prøveareal på 14 × 14 mm.

Inden for denne 10 minutters periode gennemvædes stofpuden igen med blandingen, således at sammensætningen af den påførte væske til stadighed er identisk med den foreskrevne prøveblanding.

I påføringsperioden er det tilladt at kompensere for det tryk, der påføres prøven, for at forebygge revnedannelse.

2.2.2.3. Rengøring

Efter afslutning af påføringen af prøveblandingen tørres prøverne i fri luft og vaskes derefter med den i punkt 2.3 beskrevne opløsning. (Bestandighed over for rengøringsmidler) ved 23 ± 5 °C.

Derefter skylles prøverne grundigt med destilleret vand med et indhold af urenheder på højst 0,2 % ved 23 ± 5 °C og aftørres derefter med en blød klud.

2.2.3 Resultater

2.2.3.1. Efter prøvning for bestandighed over for stoffer i atmosfæren skal prøvernes ydre overflade være uden revner, ridser, skår og deformation, og den gennemsnitlige afvigelse i transmission

Formula , målt på de tre prøver i henhold til

fremgangsmåden i tillæg 2 til dette bilag, højst være 0,020

(Δ tm ≤ 0,020).

2.2.3.2. Efter prøvning for bestandighed over for kemiske stoffer må prøverne ikke frembyde spor af kemisk misfarvning, som kan forventes at ville påvirke fluxspredningen, af hvilken middelafvigelsen

Formula , målt på de tre prøver i henhold til

fremgangsmåden i tillæg 2 til dette bilag, højst må være 0,020

(Δ dm ≤ 0,020).

2.3. Bestandighed over for detergenter og carbonhydrider

2.3.1 Bestandighed over for detergenter

Den ydre overflade af de tre prøver (lygteglas eller materialeprøver) opvarmes til 50 ± 5 °C og nedsænkes derefter i fem minutter i en blanding, hvis temperatur holdes på 23 ± 5 °C, og som består af 99 dele destilleret vand med et indhold af urenheder på højst 0,02 %, og én del alkylarylsulfonat.

Efter udførelse af prøvningen tørres prøverne ved 50 ± 5 °C. Prøvernes overflade rengøres med en fugtig klud.

2.3.2 Bestandighed over for carbonhydrider

Den ydre overflade af disse tre prøver indgnides derefter let i ét minut med en bomuldsklud gennemvædet med en blanding af 70 % n-heptan og 30 % toluen (% v/v) og tørrer derefter i fri luft.

2.3.3 Resultater

Efter at de to ovennævnte prøvninger er udført successivt, må den gennemsnitlige variation i lysgennemstrømningen

Formula , målt på de tre prøver i henhold til

fremgangsmåden i tillæg 2 til dette bilag, højst være 0,010

(Δ tm ≤ 0,010).

2.4. Bestandighed over for mekanisk nedbrydning

2.4.1 Metode til mekanisk nedbrydning

Ydersiden af de tre nye prøver (lygteglas) udsættes for ensartet mekanisk nedbrydning med den i tillæg 3 til dette bilag beskrevne metode.

2.4.2 Resultater

Efter denne prøvning skal variationerne:

i transmissionen	:
og i spredningen	:

måles med den i tillæg 2 beskrevne metode i det område, der foreskrives i punkt 2.2.4. ovenfor. Gennemsnitsværdien for de tre prøver skal være således, at:

Δ tm ≤ 0,100

Δ dm ≤ 0,050.

2,5. Prøvning for vedhæftning af eventuel coating

2.5.1. Forbehandling af prøven

I et areal på 20 mm × 20 mm af lygteglassets coatede overflade indridses med barberblad eller nål en inddeling bestående af kvadrater på ca. 2 mm × 2 mm. Trykket på barberblad eller nål skal være tilstrækkeligt til i det mindste at gennemskære coatingen.

2.5.2. Beskrivelse af prøvningen

Der benyttes klæbebånd med en vedhæftningskraft på 2 N/ (cm bredde) ± 20 %, målt under de standardbetingelser, der foreskrives i tillæg 4 til dette bilag. Klæbebåndet, hvis bredde skal være mindst 25 mm, trykkes i mindst fem minutter mod den overflade, der er forberedt som beskrevet i punkt 2.5.1.

Derefter belastes enden af klæbebåndet på en sådan måde, at vedhæftningskraften til overfladen afbalanceres af en kraft vinkelret på denne overflade. På dette stadium afrives tapen med en konstant hastighed af 1,5 ± 0,2 m/s.

2.5.3 Resultater

Der må ikke være væsentlig beskadigelse af det inddelte areal. Der tillades beskadigelse af skæringspunkterne mellem kvadraterne eller ved kanterne af udskæringen, forudsat at det beskadigede område ikke udgør mere end 15 % af det inddelte område.

2.6. Prøvning af komplet lygte med lygteglas af plast

2.6.1 Bestandighed over for mekanisk nedbrydning af lygteglassets overflade

2.6.1.1. Prøvninger

Lygteglasset i lygteprøve nr. 1 underkastes den i punkt 2.4.1. ovenfor beskrevne prøvning.

2.6.1.2. Resultater

Efter prøvningen må resultaterne af de fotometriske målinger, som er udført på forlygten i overensstemmelse med dette regulativ, højst være 30 % over de maksimalværdier, der foreskrives for punkterne B 50 L og HV, og højst 10 % under de mindsteværdier, der foreskrives for punkt 75 R (for forlygter bestemt til venstrekørsel tages punkterne B 50 R, HV og 75 L i betragtning).

2.6.2 Prøvning for vedhæftning af eventuel coating

Lygteglasset i lygteprøve nr. 2 underkastes den i punkt 2.5. ovenfor beskrevne prøvning.

3. KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

3.1.

Hvad angår de til lygteglassene anvendte materialer anses lygterne i en serie for at opfylde forskrifterne i dette regulativ, såfremt:

3.1.1

prøvernes yderside efter prøvning for bestandighed over for kemiske stoffer og prøvning for bestandighed over for detergenter og carbonhydrider ikke frembyder revner, skår eller deformation, som er synlig for det blotte øje (se punkt 2.2.2., 2.3.1. og 2.3.2.), og

3.1.2

de fotometriske værdier i de i punkt 2.6.1.2 beskrevne målepunkter efter udførelse af prøvningen i punkt 2.6.1.1 er inden for de grænser for produktionens overensstemmelse, som foreskrives i dette regulativ.

3.2.	Opfylder prøvningsresultaterne ikke forskrifterne, gentages prøvningen på endnu en prøve af forlygter, udtaget på tilfældig måde.

Tillæg 1

Kronologisk rækkefølge af godkendelsesprøvninger

A. Prøvning af plastmaterialer (lygteglas eller materialeprøver, som er indleveret i henhold til punkt 3.2.4 i dette regulativ)

Prøver

Lygteglas eller materialeprøver

Objektiver

Prøvninger

10.

11.

12.

13.

1.1	Begrænset fotometri (pkt. 2.1.2.)

1.1.1

Temperaturændring

(pkt. 2.1.1.)

1.1.2

Begrænset fotometri

(pkt. 2.1.2.)

1.2.1

Transmissionsmåling

1.2.2

Spredningsmåling

1.3	Stoffer i atmosfæren (pkt. 2.2.1.)

1.3.1

Transmissionsmåling

1.4	Kemiske stoffer (pkt. 2.2.2.)

1.4.1

Spredningsmåling

1.5	Detergenter 2.3.1.)

1.6	Carbonhydrider 2.3.2.)

1.6.1

Transmissionsmåling

1.7	Nedbrydning (pkt. 2.4.1.)

1.7.1

Transmissionsmåling

1.7.2

Spredningsmåling

1.8	Vedhæftning (pkt. 2.5.)

B. Prøvning af komplette forlygter (indleveret i henhold til pkt. 3.2.3 i dette regulativ)

Prøvninger

Komplet lygte

Prøveeksemplar nr.

2.1	Nedbrydning (pkt. 2.6.1.1.)

2.2	Fotometri (pkt. 2.6.1.2.)

2.3	Vedhæftning (pkt. 2.6.2.)

Tillæg 2

Metode til måling af lysspredning og -transmission

1. UDSTYR (se figuren)

Lysstrålen fra en kollimator K med halv divergens på β/2 = 17,4 × 104–4 rd begrænses af en membran DT, som har en åbning på 6 mm, op mod hvilken prøveholderen anbringes.

En akromatisk samlelinse L2, korrigeret for sfæriske aberrationer, forbinder blænden DT med modtageren R; diameteren af linsen L2 skal være således, at den ikke afblænder det fra prøven spredte lys inden for en kegle, hvis halve topvinkel er β/2 = 14°.

En ringblænde DD med vinklerne α/2 = 1° og αmax/2 = 12° anbringes i et billedbrændplan af linsen L2.

Den uigennemsigtige centrale del af blænden er nødvendig for at eliminere lys, som kommer direkte fra lyskilden. Blændens centrale del skal kunne fjernes fra lysstrålen på en sådan måde, at den kan føres tilbage nøjagtigt i udgangsstillingen.

Afstanden L2 DT og brændvidden F2 (1) af linsen L2 skal være valgt således, at billedet af DT fuldstændigt dækker modtageren R.

Sættes den initiale indfaldende flux til 1 000 enheder, skal den absolutte præcision af hver aflæsning være bedre end 1 enhed.

2. MÅLINGER

Der foretages følgende aflæsninger:

Aflæsning	Med prøve	Med den centrale del af DD	Repræsenteret størrelse
T1	nej	nej	Indfaldende lysstrøm i første aflæsning
T2	ja (før prøvning)	nej	Flux afgivet af det nye materiale i et felt på 24 °C
T3	ja (efter prøvning)	nej	Flux afgivet af det prøvede materiale i et felt på 24 °C
T4	ja (før prøvning)	ja	Lysstrøm spredt af det nye materiale
T5	ja (efter prøvning)	ja	Flux spredt af det prøvede materiale

(1) For L2 anbefales en brændvidde på ca. 80 mm.

Tillæg 3

Metode til prøvning ved påsprøjtning

1. PRØVNINGSUDSTYR

1.1. Sprøjtepistol

Den anvendte sprøjtepistol skal være udstyret med en dyse på 1,3 mm i diameter, som giver mulighed for en væskestrømningshastighed på 0,24 ± 0,02 l/min. og et arbejdstryk på 6,0 bar – 0/+ 0,5 bar.

Under disse arbejdsbetingelser skal der på den overflade, der udsættes for nedbrydning, fremkomme et blæsemønster med en diameter på 170 ± 50 mm i en afstand af 380 ± 10 mm fra dysen.

1.2. Prøveblanding

Prøveblandingens sammensætning er følgende:

Kvartssand med hårdhed 7 på Mohs-skalaen og kornstørrelse mellem 0 og 0,2 mm samt tilnærmelsesvis normal fordeling, samt skarpkantethedsfaktor 1,8 til 2.

Vand med en hårdhed på ikke over 205 g/m3 i en blanding bestående af 25 g sand pr. liter vand.

2. PRØVNING

Lygteglassets ydre overflade udsættes én eller flere gange for den sandstråle, der frembringes som ovenfor beskrevet. Sandstrålen rettes omtrent vinkelret mod den overflade, som skal prøves.

Nedbrydningen kontrolleres ved hjælp af en eller flere prøver af glas, der anbringes som reference tæt ved det lygteglas, som prøves. Blandingen påsprøjtes, indtil ændringen i lysspredning på prøven (prøverne), målt ved den i tillæg 2 beskrevne metode, er sådan, at:

Formula

Der kan anvendes flere referenceprøver for at kontrollere, at hele den prøvede overflade er ensartet nedbrudt.

Tillæg 4

Prøvning af klæbebåndets vedhæftning

1. FORMÅL

Med metoden bestemmes den lineære vedhæftningskraft af et klæbebånd til en glasplade under standardbetingelser.

2. PRINCIP

Måling af den kraft, det kræver at løsrive et klæbebånd fra en glasplade i en vinkel på 90°.

3. FORESKREVNE ATMOSFÆREBETINGELSER

Den omgivende luft skal have en temperatur på 23 ± 5 °C og 65 ± 15 % relativ fugtighed (RH).

4. PRØVEOBJEKTER

Inden prøvning skal prøverullen af klæbebånd konditioneres i 24 timer i den foreskrevne atmosfære (se punkt 3 ovenfor). Fra hver rulle afprøves fem prøveobjekter, hver med en længde på 400 mm.

De tre første vindinger på rullen kasseres, før prøveeksemplarerne aftages.

5. FREMGANGSMÅDE

Prøvningen finder sted i de i punkt 3 foreskrevne atmosfærebetingelser.

De fem prøveobjekter udtages ved, at klæbebåndet udrulles radialt med en hastighed på ca. 300 mm/s, hvorefter prøveeksemplarerne inden for 15 sekunder påføres på følgende måde:

Klæbebåndet anbringes gradvist på glasset, idet det påføres med en langsgående let gnidende bevægelse af fingeren uden overdrevent tryk, således at der ikke efterlades luftbobler mellem klæbebåndet og glaspladen.

Prøven henligger i 10 minutter under de foreskrevne atmosfæriske betingelser.

Træk ca. 25 mm af prøveobjektet fri af pladen i et plan vinkelret på prøveobjektets akse.

Fastgør pladen og fold den frie ende af klæbebåndet tilbage i en vinkel på 90°. Påvirk prøven med en kraft således, at skillelinjen mellem klæbebånd og plade er vinkelret på denne kraft og vinkelret på pladen.

Træk, så klæbebåndet løsnes med en hastighed på 300 ± 30 mm/s, og registrer den nødvendige kraft dertil.

6. RESULTATER

De fem målte værdier ordnes i rækkefølge, og medianværdien tages som måleresultat. Denne værdi udtrykkes i Newton pr. cm bredde af klæbebåndet.

h-h	:	vandret plan) gennemgang
v-v	:	lodret plan) forlygtens brændpunkt