18.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 166/55

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

Bilag 1 —

Bilag 2 —

Bilag 3 —

Bilag 4 —

Bilag 5 —

Bilag 6 —

2.1.

"godkendelse af et køretøj": godkendelse af en køretøjstype med hensyn til antallet af og monteringen af lygter og lyssignaler

2.2.

"køretøjstype": en klasse køretøjer, som ikke indbyrdes afviger på væsentlige punkter såsom:

2.3.

"tværplan": et lodret plan vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen

2.4.

"ulastet køretøj": et køretøj uden fører, passagerer og last, men med fuld brændstoftank, og værktøj, der normalt medføres

2.5.

"lygte": en anordning, der har til formål at belyse vejbanen eller at afgive et lyssignal til andre trafikanter. Også nummerpladelygter og refleksanordninger betragtes som lygter

2.5.1.   "tilsvarende lygter": lygter, der har samme funktion og er tilladt i det land, hvor køretøjet er registreret; sådanne lygter kan have andre egenskaber end de lygter, køretøjet er udstyret med ved godkendelsen, forudsat de opfylder forskrifterne i dette regulativ

2.5.2.   "uafhængige lygter": anordninger med særskilte lysflader, særskilte lyskilder og særskilte lygtehuse

2.5.3.   "sammenbyggede lygter": anordninger med særskilte lysflader og særskilte lyskilder, men fælles lygtehus

2.5.4.   "kombinerede lygter": anordninger med særskilte lysflader, men fælles lyskilde og fælles lygtehus

2.5.5.   "lygter, som er indbygget i hinanden": anordninger med særskilte lyskilder eller med en fælles lyskilde, hvis funktionsbetingelser er forskellige (f.eks. optiske, mekaniske eller elektriske forskelle), helt eller delvis fælles lysflader og fælles lygtehus

2.5.6.   "fjernlyslygte": en lygte, der belyser en længere vejstrækning foran køretøjet

2.5.7.   "nærlyslygte": en lygte, der belyser vejstrækningen foran køretøjet uden at blænde eller genere modgående bilister eller andre trafikanter unødigt

2.5.7.1.   "hovednærlysstråle": den nærlysstråle, der fremkommer uden bidrag fra en infrarød (IR) lysafgiver og/eller ekstra lyskilder til kurvelys

2.5.8.   "retningsviserblinklygte": en lygte, som skal advare andre trafikanter om, at føreren har til hensigt at skifte retning til højre eller venstre;

en retningsviserblinklygte kan også anvendes ifølge bestemmelserne i regulativ nr. 97

2.5.9.   "stoplygte": en lygte, der har til formål at advare andre trafikanter bag køretøjet om, at dens fører betjener driftsbremsen

2.5.10.   "bagnummerpladebelysningsanordning": en anordning, der skal belyse den bageste nummerplades anbringelsessted; den kan bestå af forskellige optiske elementer

2.5.11.   "positionslygte": en lygte, der skal angive køretøjets tilstedeværelse og dets bredde set forfra

2.5.12.   "baglygte": en lygte, der skal angive køretøjets tilstedeværelse og dets bredde set bagfra

2.5.13.   "refleksanordning": en anordning, der skal angive et køretøjs tilstedeværelse ved at tilbagekaste lyset fra en lyskilde, som ikke er forbundet med køretøjet, men befinder sig i nærheden af iagttageren;

reflekterende nummerplader er ikke en refleksanordning i den i dette regulativ anvendte forstand

2.5.14.   "havariblink": alle køretøjets retningsviserblinklygter i samtidig funktion for at vise, at køretøjet udgør en midlertidig særlig fare for andre trafikanter

2.5.15.   "tågeforlygte": en lygte, der skal forbedre belysningen af vejen i tåge, snevejr og regnvejr eller i tilfælde af støvskyer

2.5.16.   "tågebaglygte": en lygte, der skal gøre køretøjet mere synligt bagfra i tæt tåge

2.5.17.   "kørelyslygte": en fremadrettet lygte, der skal gøre køretøjet lettere synligt under kørsel i dagslys

2.6.

"lysemitterende flade" på en "belysningsanordning", en "lyssignalanordning" eller en refleksanordning: hele den udvendige overflade af det gennemskinnelige materiale eller en del af den, som anført på tegningen i fabrikantens ansøgning om typegodkendelse, jf. bilag 3

2.7.

"lysflade" (se bilag 3)

2.7.1.   "en belysningsanordnings lysflade" (punkt 2.5.6., 2.5.7. og 2.5.15.): hele reflektoråbningens projektion vinkelret på et tværplan, for forlygter med ellipsoidisk reflektor dog "projektionsglassets" projektion. Har belysningsanordningen ingen reflektor, benyttes definitionen i punkt 2.7.2. Dækker lygtens lysemitterende flade kun en del af hele reflektoråbningen, tages kun denne dels projektion i betragtning.

Nærlyslygters lysflade begrænses af afskæringens synlige spor over lygteglasset. Kan reflektor og lygteglas indstilles i forhold til hinanden, benyttes midterindstillingen.

I tilfælde, hvor en kombination af en forlygte, der frembringer hovednærlysstrålen, og ekstra lygteenheder eller lyskilder, der er konstrueret til at frembringe kurvelys, drives sammen, skal de enkelte lysflader tilsammen udgør lysfladen

2.7.2.   "lyssignalers, dog ikke refleksanordningers, lysflade" (punkt 2.5.8.-2.5.9., 2.5.11., 2.5.12., 2.5.14. og 2.5.16.): lygtens projektion vinkelret på et plan, som står vinkelret på dens referenceakse og berører dens udvendige lysemitterende flade, således at skærmkanterne i dette plan afgrænser projektionen og nedsætter den samlede lysintensitet i referenceaksens retning til 98 %. Til bestemmelse af lysfladens grænser forneden, foroven og til siden benyttes kun skærme med vandrette eller lodrette kanter

2.7.3.   "refleksanordningers lysflade" (punkt 2.5.13): refleksanordningens projektion vinkelret på et plan, som står vinkelret på dens referenceakse, afgrænset af planer, som går gennem yderkanterne på refleksanordningens optiske system og er parallelle med den nævnte akse. Til bestemmelse af anordningens over-, under- og sidekanter benyttes kun lodrette og vandrette planer

2.8.

"synlig overflade": i en bestemt iagttagelsesretning — efter fabrikantens eller dennes bemyndigede repræsentants valg —

enten projektionen af grænsen for lysfladens projektion på lygteglassets yderside (a-b)

eller projektionen af den lysemitterende flade (c-d)

vinkelret på et plan, der er vinkelret på iagttagelsesretningen og tangerer lygteglassets yderste punkt (jf. bilag 3)

2.9.

"referenceakse": lygtens særegne akse, der bestemmes af (lygte)fabrikanten og benyttes som retningsreference (H = 0°, V = 0°) for vinkler for fotometriske målinger og lygtens montering på køretøjet

2.10.

"referencecentrum": skæringspunktet mellem referenceaksen og den ydre lysemitterende flade; referencecentret angives af lygtefabrikanten

2.11.

"vinkler for geometrisk synlighed": de vinkler, der afgrænser området inden for den mindste rumvinkel, hvori lygtens synlige overflade skal kunne ses. Rumvinklens område bestemmes af de afsnit, den skærer af en kugle med centrum i referencecentret og storcirkel parallelt med jorden. Disse afsnit bestemmes ud fra referenceaksen. De vandrette vinkler β modsvarer længden; de lodrette α bredden. Inden for vinklerne for geometrisk synlighed må der ikke over en uendelig afstand være hindringer for lysets spredning fra alle dele af lygtens synlige overflade. Foretages der målinger i kortere afstand fra lygten, flyttes observationsretningen parallelt for at opnå samme nøjagtighed.

Inden for vinklerne for geometrisk synlighed tages der ikke hensyn til hindringer, som blev påvist, allerede da lygten blev typegodkendt.

Er dele af lygtens synlige overflade efter monteringen skjult af andre dele af køretøjet, skal det bevises, at den del af lygten, der ikke er skjult, stadig er i overensstemmelse med de fotometriske værdier, som er en betingelse for, at anordningen kan godkendes som optisk enhed (se dette regulativs bilag 3). Kan den lodrette vinkel for geometrisk synlighed under vandret imidlertid reduceres til 5° (lygten er anbragt mindre end 750 mm over jorden), kan de fotometriske målinger af den monterede optisk enhed reduceres til 5° under vandret

2.12.

"yderste kant": på hver side af køretøjet, et plan parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, som berører sidens yderkant, idet følgende fremspring lades ude af betragtning:

2.13.

"total bredde": afstanden mellem de to i punkt 2.12 definerede lodrette planer

2.14.

"enkeltlygte":

2.15.

"afstanden mellem to lygter", som vender i samme retning: den korteste afstand mellem de to synlige overflader i referenceaksens retning. Er det åbenbart, at afstanden mellem lygterne opfylder regulativets forskrifter, behøver de synlige overfladers kanter ikke at bestemmes nøjagtigt

2.16.

"funktionskontrol": et lys- eller lydsignal (eller et tilsvarende signal), der viser, at anordningen er tændt, og om den fungerer korrekt eller ikke

2.17.

"tilslutningskontrol": et lyssignal (eller tilsvarende signal), der viser, at anordningen er tændt, men ikke, om den fungerer korrekt

2.18.

"fakultativ ekstralygte": en lygte, som bilfabrikanten kan montere efter eget valg

2.19.

"jorden": den flade, køretøjet står på. Den skal stort set være vandret

2.20.

"anordning": et eller flere sammenhængende elementer, der opfylder en eller flere funktioner

2.21.

"farven af det lys, som anordningen afgiver": definitionerne på farven af det afgivne lys i regulativ nr. 48 og de ændringer dertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, finder anvendelse i dette regulativ

2.22.

"totalmasse": den teknisk tilladte totalmasse som angivet af fabrikanten

2.23.

"lastet": belastet til den i punkt 2.22. definerede totalmasse

2.24.

"horisontalt fald": vinklen mellem lysets aftegning, når motorcyklen er stillet som specificeret i punkt 5.4, og lysets aftegning, når motorcyklen krænger (se tegningen i bilag 6)

2.25.

"system til indstilling af horisontalt fald (horizontal inclination adjustment system — HIAS)": en anordning, der tilpasser forlygtens horisontale fald til nul

2.26.

"krængningsvinkel": den vinkel, der dannes med motorcyklens lodrette længdeplan, når motorcyklen drejes omkring sin længdeakse (se tegningen i bilag 6)

2.27.

"HIAS-signal": ethvert styresignal, ethvert ekstra styreinput til systemet eller et styreoutput fra systemet til motorcyklen

2.28.

"HIAS-signalgenerator": en anordning, der kan frembringe et eller flere af HIAS-signalerne til systemprøvning

2.29.

"HIAS-prøvningsvinkel": den vinkel δ, der dannes af forlygtens afskæringslinje og linjen HH (når der er tale om en asymmetrisk lys, anvendes den vandrette del af afskæringslinjen) (se tegningen i bilag 6)

2.30.

"kurvelys": en lygtefunktion, der giver en forbedret belysning i kurver

3.1.

Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler skal indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

3.2.

Ansøgningen skal ledsages af de nedenfor nævnte dokumenter i tre eksemplarer og af følgende oplysninger:

3.3.

Til den tekniske tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningen, indleveres et ulastet køretøj monteret med et komplet sæt belysnings- og lyssignalgivningsudstyr, som foreskrevet i punkt 3.2.2. ovenfor, der er repræsentativ for den køretøjstype, der søges godkendt.

4.1.

Opfylder den køretøjstype, der indleveres med henblik på godkendelse i henhold til dette regulativ, regulativets forskrifter med hensyn til alle de i listen nævnte anordninger, godkendes den pågældende køretøjstype.

4.2.

Der tildeles et godkendelsesnummer til hver godkendt type. De første to cifre (i øjeblikket 01 for regulativet, svarende til ændringsserie 01) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt.

Medmindre andet følger af bestemmelserne i dette regulativs punkt 7, må samme nummer ikke af samme kontraherende part tildeles en anden køretøjstype eller samme køretøjstype, som er blevet indleveret til prøvning med udstyr, der ikke er nævnt i den i punkt 3.2.2 ovenfor omhandlede liste.

4.3.

Meddelelse om godkendelse, udvidelse af godkendelse eller nægtelse af godkendelse eller om endeligt ophør af produktionen af en køretøjstype i henhold til dette regulativ, skal gives de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

4.4.

Ethvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

4.5.

Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt typegodkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 4.4.1 foreskrevne symbol ikke gentages. I så fald anbringes regulativets nummer og typegodkendelsesnummeret samt yderligere symboler for alle regulativer, i henhold til hvilke typegodkendelse er meddelt i det land, som har meddelt typegodkendelse i henhold til dette regulativ, i lodrette kolonner til højre for det mærke, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.6.

Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne fjernes.

4.7.

Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.

4.8.

Bilag 2 til dette regulativ indeholder et eksempel på godkendelsesmærkets sammensætning.

5.5.1.

monteres enkeltlygter/lyssignaler således, at deres referencecentrum ligger i køretøjets midterplan i længderetningen.

5.5.2.

Lygter, der udgør lygtepar og har samme funktion skal:

5.6.1.

Lygter kan være sammenbyggede, kombinerede eller indbygget i hinanden, forudsat at alle forskrifter med hensyn til farve, placering, retning, geometrisk synlighed og elektriske forbindelser samt eventuelle andre forskrifter er opfyldt.

5.6.2.

Hvis en enkeltlygtes synlige overflade er sammensat af to eller flere særskilte dele, skal den opfylde følgende forskrifter:

5.9.1.

Synlighed af rødt lys fremad: en rød lygte må ikke være direkte synlig for en iagttager, der bevæger sig inden for zone 1 i et tværplan 25 m foran det forreste punkt på køretøjet.

5.9.2.

Synlighed af hvidt lys bagud: en hvid lygte må ikke være direkte synlig for en iagttager, der bevæger sig inden for zone 2 i et tværplan 25 m foran det forreste punkt på køretøjet.

5.9.3.

Set fra iagttagerens synsvinkel afgrænses zone 1 og 2 således i de forskellige planer:

5.11.1.

Hvis det er installeret kørelyslygte, skal den automatisk være tændt, når motoren er i gang. Hvis forlygten er tændt, må kørelyslygten ikke aktiveres, når motoren er i gang.

Hvis det ikke er installeret kørelyslygter, skal nærlyslygterne automatisk være tændt, når motoren er i gang.

5.12.1.

Hver enkelt kontrollampe skal være let synlig for føreren i dennes normale kørestilling.

5.12.2.

Er der i dette regulativ foreskrevet en tilslutningskontrol, kan denne erstattes af en funktionskontrol.

Fjernlyslygte

:

hvidt

Nærlyslygte

:

hvidt

Retningsviserblinklygte

:

ravgult

Stoplygte

:

rødt

Bagnummerpladelygte

:

hvidt

Positionslygte

:

hvidt eller gult

Baglygte

:

rødt

Bageste refleksanordning, ikke-trekantet

:

rødt

Siderefleksanordning, ikke-trekantet

:

ravgult fortil

ravgult eller rødt bagtil

Havariblink

:

ravgult

Tågeforlygte

:

hvidt eller selektivt gult

Tågebaglygte

:

rødt

5.14.1.

fjernlyslygte (punkt 6.1)

5.14.2.

nærlyslygte (punkt 6.2)

5.14.3.

retningsviserblinklygter (punkt 6.3)

5.14.4.

stoplygte (punkt 6.4)

5.14.5.

bagnummerpladebelysninsanordning (punkt 6.5.)

5.14.6.

positionslygte (punkt 6.6)

5.14.7.

baglygte (punkt 6.7)

5.14.8.

refleksanordning bagtil, ikke trekantet (punkt 6.8)

5.14.9.

siderefleksanordninger, ikke trekantede (punkt 6.12).

5.15.1.

havariblink (punkt 6.9)

5.15.2.

tågelygter

5.15.3.

kørelyslygte (punkt 6.13).

a)

klasse B, C, D eller E i regulativ nr. 113

b)

regulativ nr. 112

c)

regulativ nr. 1

d)

regulativ nr. 8

e)

regulativ nr. 20

f)

regulativ nr. 57

g)

regulativ nr. 72

h)

regulativ nr. 98.

a)

klasse B, D eller E i regulativ nr. 113

b)

regulativ nr. 112

c)

regulativ nr. 1

d)

regulativ nr. 8

e)

regulativ nr. 20

f)

regulativ nr. 72

g)

regulativ nr. 98.

h)

Klasse C i regulativ nr. 113.

6.1.3.1.1.

En uafhængig fjernlyslygte kan monteres over, under eller ved siden af en anden forlygte: Er disse lygter placeret over eller under hinanden, skal positionslygtens referencecentrum ligge i køretøjets midterplan i længderetningen; er lygterne ved siden af hinanden, skal deres referencecentre være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.

6.1.3.1.2.

En fjernlyslygte, som er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at dens referencecentrum er placeret i køretøjets midterplan i længderetningen. Hvis der på køretøjet tillige er monteret en uafhængig hovednærlyslygte eller en primær hovednærlyslygte, som er indbygget i en positionslygte, ved siden af en fjernlyslygten, skal deres referencecentre være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.

6.1.3.1.3.

To fjernlyslygter, af hvilke den ene eller begge er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at lygternes referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.

a)

deaktivere HIAS, indtil det er blevet nulstillet efter fabrikantens anvisninger, samt

b)

genindstille fjernlyset, så dets vandrette og lodrette retning er den samme, som hvis det ikke var udstyret med en HIAS.

a)

klasse B, C, D eller E i regulativ nr. 113

b)

regulativ nr. 112

c)

regulativ nr. 1

d)

regulativ nr. 8

e)

regulativ nr. 20

f)

regulativ nr. 57

g)

regulativ nr. 72

h)

regulativ nr. 98.

a)

klasse B, D eller E i regulativ nr. 113

b)

regulativ nr. 112

c)

regulativ nr. 1

d)

regulativ nr. 8

e)

regulativ nr. 20

f)

regulativ nr. 72

g)

regulativ nr. 98.

a)

Klasse C i regulativ nr. 113.

6.2.3.1.1.

En uafhængig nærlyslygte kan monteres over, under eller ved siden af en anden forlygte: er disse lygter placeret over eller under hinanden, skal referencecentrum for den lygte, som frembringer hovednærlyset, ligge i køretøjets midterplan i længderetningen; er lygterne ved siden af hinanden, skal deres referencecentre være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.

6.2.3.1.2.

En forlygte, som frembringer hovednærlyset, som er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at dens referencecentrum er placeret i køretøjets midterplan i længderetningen. Hvis der på køretøjet tillige er monteret en uafhængig fjernlyslygte eller en nærlyslygte, som er indbygget i en positionslygte, ved siden af den forlygte, der frembringer hovednærlysstrålen, skal deres referencecentre være symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.

6.2.3.1.3.

To nærlysforlygter, af hvilke den ene eller begge kan være indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at lygternes referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.

6.2.3.1.4.

Hvis der er installeret en ekstra lygteenhed/ekstra lygteenheder, som frembringer kurvelys, typegodkendt i henhold til regulativ nr. 113, skal de monteres på følgende betingelser:

α

=

15° opefter og 10° nedefter

β

=

45° til venstre og til højre for en enkeltlygte

β

=

45° udefter og 10° indefter for hvert lygtepar.

a)

Den maksimale horisontale faldvinkel som angivet af fabrikanten (til venstre og til højre)

b)

Halvdelen af den maksimale horisontale faldvinkel som angivet af fabrikanten (til venstre og til højre).

a)

deaktivere HIAS, indtil det er blevet nulstillet efter fabrikantens anvisninger, samt

b)

genindstille nærlyset, så dets vandrette og lodrette retning er den samme, som hvis det ikke var udstyret med en HIAS.

6.3.3.1.

I bredden: For blinklygter fortil skal følgende krav være opfyldt:

For blinklygter bagtil, skal afstanden mellem de indvendige kanter af de to lysflader være mindst 180 mm på betingelse af, at forskrifterne i punkt 2.11 også anvendes, når nummerpladen er monteret.

6.3.3.2.

I højden: mindst 350 mm og højst 1 200 mm over jorden.

6.3.3.3.

I længden: den forreste afstand mellem referencecentrum for blinklygterne bagtil og det tværplan, som udgør den bageste begrænsning af køretøjets samlede længde, må ikke overstige 300 mm.

6.3.9.1.

Blinkfrekvensen skal være 90 ± 30 pr. minut.

6.3.9.2.

Blinkefunktionen i retningsviserblinklygterne i samme side af køretøjet kan virke synkront eller alternerende.

6.3.9.3.

Højst et sekund efter betjening af retningsviserblinket skal lyset fremkomme, og den første slukning skal forekomme inden for højst halvandet sekund.

6.3.9.4.

I tilfælde af svigt, bortset fra kortslutning, af en retningsviserblinklygte, skal den anden retningsviserblinklygte/de andre retningsviserblinklygter, som angiver samme retning, lyse konstant eller fortsat blinke; i sidstnævnte tilfælde kan blinkfrekvensen være en anden end den foreskrevne.

6.4.3.1.

I højden: mindst 250 mm og højst 1 500 mm over jorden.

6.4.3.2.

I længden: bag på køretøjet.

Vandret vinkel

:

45° til venstre og til højre for en enkeltlygte.

45° udefter og 10° indefter for hvert lygtepar.

Lodret vinkel

:

15° over og under vandret.

6.6.3.1.

I bredden:

to positionslygter, af hvilke den ene eller begge er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at deres referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.

6.6.3.2.

I højden: mindst 350 mm og højst 1 200 mm over jorden.

6.6.3.3.

I længden: foran på køretøjet.

Vandret vinkel

:

80° til venstre og til højre for en enkeltlygte:

den horisontale vinkel kan være 80o udad og 20o indad for hvert lygtepar.

Lodret vinkel

:

15° over og under vandret.

6.7.3.1.

I højden: mindst 250 mm og højst 1 500 mm over jorden.

6.7.3.2.

I længden: bag på køretøjet.

Vandret vinkel

:

80° til venstre og til højre for en enkeltlygte:

den horisontale vinkel kan være 80° udefter og 45° indefter for hvert lygtepar.

Lodret vinkel

:

15° over og under vandret.

Vandret vinkel

:

30° til venstre og til højre for en refleksanordning

30° udefter og 10° indefter for hvert par reflekser.

Lodret vinkel

:

15° over og under vandret.

6.10.3.1.

I bredden: For en enkeltlygte skal referencecentret være i køretøjets midterplan i længderetningen; eller kanten af den lysflade, der er nærmest dette plan må ikke være over 250 mm fra dette.

6.10.3.2.

I højden: mindst 250 mm over jorden. Ingen del af lysfladen må befinde sig over det højeste punkt på nærlyslygtens lysflade.

6.10.3.3.

I længden: foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis det emitterede lys hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem førerspejle og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader.

α

=

5° opad og 10° nedad.

β

=

45° til venstre og til højre for en enkeltlygte, undtagen for en forskudt lygte, i hvilket tilfælde den indadgående vinkel β = 10°.

β

=

45° udefter og 10° indefter for hvert lygtepar.

6.11.3.1.

I højden: mindst 250 mm og højst 900 mm over jorden.

6.11.3.2.

I længden bag på køretøjet.

6.11.3.3.

Afstanden mellem lysfladen af tågebaglygten og stoplygten skal være mindst 100 mm.

α

=

5° opad og 10° nedad.

β

=

25° til venstre og til højre for en enkeltlygte.

25° udefter og 10° indefter for hvert lygtepar.

6.12.3.1.

på siden af køretøjet.

6.12.3.2.

I højden: mindst 300 mm og højst 900 mm over jorden.

6.12.3.3.

I længden: bør anbringes på en sådan måde, at det under normale forhold ikke kan afskærmes af førers eller passagerers tøj.

6.13.4.1.1.

En uafhængig kørelyslygte kan monteres over, under eller ved siden af en anden forlygte: er disse lygter placeret over eller under hinanden, skal kørelyslygtens referencecentrum ligge i køretøjets midterplan i længderetningen; anbringes lygterne side om side, må kanten af lysfladen ikke være mere end 250 mm fra køretøjets midterplan i længderetningen.

6.13.4.1.2.

En kørelyslygte, som er indbygget i en anden forlygte (fjernlyslygte eller positionslygte), skal være monteret på en sådan måde, at kanten af den lysende flade ligger højst 250 mm fra køretøjets midterplan i længderetningen.

6.13.4.1.3.

To kørelyslygter, af hvilke den ene eller begge er indbygget i en anden forlygte, skal være monteret på en sådan måde, at deres referencecentre er symmetriske om køretøjets midterplan i længderetningen.

6.13.4.1.4.

Har køretøjet to kørelyslygter, må den indbyrdes afstand mellem disses lysflader højst være 420 mm.

6.13.4.1.5.

Den maksimale afstand finder ikke anvendelse, hvis kørelyslygterne:

a)

den slukkes, eller

b)

dens lysintensitet nedsættes i hele den periode (både ON-cyklus og OFF-cyklus), hvor retningsviserblinklygten fortil er aktiveret.

7.1.

Enhver ændring af køretøjstypen eller monteringen af dens lygter og lyssignaler eller af den ovenfor i punkt 3.2.2 nævnte liste skal meddeles den administrative myndighed, der har meddelt typegodkendelse af den pågældende køretøjstype. Denne myndighed kan da enten:

7.2.

Godkendelse eller nægtelse af godkendelse skal sammen med detaljer om ændringerne meddeles i henhold til fremgangsmåden beskrevet i afsnit 4.3 ovenfor til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ.

7.3.

Den kompetente myndighed, som udsteder udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelse svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

8.1.

Motorcykler, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i punkt 5 og 6 ovenfor.

8.2.

De i bilag 5 til dette regulativ fastlagte mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse skal være overholdt.

8.3.

Den kompetente myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Den normale hyppighed af en sådan efterprøvning er én gang årligt.

9.1.

Godkendelser, som er meddelt for en type køretøj i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 8.1. ovenfor ikke er opfyldt, eller hvis køretøjet ikke har bestået den i punkt 8 foreskrevne kontrol.

9.2.

Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som han tidligere har udstedt, skal han straks underrette de øvrige parter i overenskomsten af 1958, som anvender dette regulativ, herom gennem en kopi af oplysningsskemaet svarende til modellen i bilag 1.

11.1.

Efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 10 til ændringsserie 01 kan ingen kontraherende part, som anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 10 til ændringsserie 01.

11.2.

Fra 60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen, der er nævnt i punkt 11.1 ovenfor, meddeler de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun godkendelse, hvis køretøjstypen med hensyn til antallet af og monteringen af lygter og lyssignaler opfylder kravene i supplement 10 til ændringsserie 01 til dette regulativ.

11.3.

Foreliggende godkendelser, som er meddelt i henhold til dette regulativ før den i punkt 11.2 ovenfor nævnte dato, er fortsat gyldige. Fra 84 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen, der er nævnt i punkt 11.1 ovenfor, kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelse, hvis køretøjstypen med hensyn til antallet af og monteringen af lygter og lyssignaler ikke opfylder kravene i supplement 10 til ændringsserie 01 til dette regulativ.