BILAG 1A

MEDDELELSE

(største format: A4 (210 × 297 mm))

BILAG 1B

MEDDELELSE

(største format: A4 (210 × 297 mm))

BILAG 2

UDFORMNING AF TYPEGODKENDELSESMÆRKE OG GODKENDELSESDATA

(se punkt 4.2 i dette regulativ)

Ovenstående typegodkendelsesmærke viser, at den pågældende anordning er godkendt i Frankrig (E2) i henhold til regulativ nr. 90 med godkendelsesnummeret C0359/7248. De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt i henhold til kravene i regulativ nr. 90 som ændret i ændringsserie 02.

Eksempel på mærkning af bremseklodsenhed

Eksempel på mærkning af bremsebakkeenhed

Eksempel på mærkning af tromlebremsebelægning

BILAG 3

FORSKRIFTER FOR UDSKIFTNINGSBREMSEBELÆGNINGSENHEDER TIL KØRETØJER I KLASSE M1, M2 OG N1

1.   Overensstemmelse med regulativ nr. 13, bilag 13-H

Opfyldelse af forskrifterne i regulativ nr. 13 eller 13-H skal godtgøres ved en prøvning af køretøjet.

1.1.   Klargøring af køretøjet

1.1.1.   Prøvningskøretøj

Et køretøj, der er repræsentativt for den type (de typer), for hvilken der ansøges om godkendelse af udskiftningsbremsebelægningsenheder, udstyres med udskiftningsbremsebelægningsenheder af den type, der søges godkendt, og instrumenteres til bremseprøvning som foreskrevet i regulativ nr. 13 og 13-H.

Bremsebelægninger til prøvning monteres på de pågældende bremser, og så længe der ikke er fastlagt en bestemt tilslidningsprocedure, tilslides de efter fabrikantens anvisninger og med den tekniske tjenestes samtykke.

1.1.2.   Tilslidningsprocedure

1.1.2.1.   Generelle betingelser

Bremsebelægningsenheder, der indleveres til prøvning, skal monteres på de relevante bremser. Hvis der er tale om udskiftningsbremsebelægningsenheder, skal der anvendes nye bremsebelægninger. Tromlebremsebelægninger kan bearbejdes for at opnå den bedst mulige første kontakt mellem belægninger og tromle(r). Prøvningskøretøjet skal være fuldt lastet.

Originale bremsebelægningsenheder, der bruges til sammenligningsprøvninger, og som allerede er monteret i prøvningskøretøjet, må anvendes, hvis de er i god stand og ikke er nedslidt med mere end 20 % af den oprindelige tykkelse. Der må ikke være tegn på beskadigelser, revner, for stor tæring eller overophedning. De skal være tilslidt efter den nedenfor beskrevne metode.

1.1.2.2.   Metode

Der køres mindst 50 km med mindst 100 nedbremsninger med forskellige decelerationer (mindst mellem 1 m/s2 og 5 m/s2) ved begyndelseshastigheder på mellem 50 km/h og 120 km/h. Mindst 3 gange i løbet af tilslidningsproceduren skal der opnås et temperaturinterval på mellem 250 °C og 500 °C for bremseklodsenheder eller mellem 150 °C og 250 °C for tromlebremsebelægningsenheder (målt på skivens eller tromlens friktionsflade). Temperaturen må ikke overstige 500 °C for bremseklodsenheder og 250 °C for tromlebremsebelægningsenheder.

1.1.2.3.   Prøvning af bremsevirkning

Med bremsning på én aksel ad gangen foretages 5 nedbremsninger fra 70 km/h til 0 km/h (forakslen) og fra 45 km/h til 0 km/h (bagakslen) med et tryk i bremseledningen på 4 Mpa (1) og en begyndelsestemperatur på 100 °C for hver standsning. De 5 konsekutive ikke-monotone resultater skal forblive inden for en tolerance på 0,6 m/s2 (forakslen) eller 0,4 m/s2 (bagakslen) af deres gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration.

Hvis dette krav ikke er opfyldt, skal tilslidningsproceduren i henhold til punkt 1.1.2.2 udvides, og prøvningen af bremsevirkningen i henhold til punkt 1.1.2.3 skal gentages.

1.2.   Køretøjets bremsesystem prøves i henhold til forskrifterne for den pågældende køretøjsklasse (M1, M2 eller N1) i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1 og 2 eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1 og 2, afhængigt af, hvad der er relevant under hensyntagen til den oprindelige godkendelse af systemet. Der er tale om følgende krav eller prøvninger:

1.2.1.   Driftsbremsesystem

1.2.1.1.   Type 0-prøvning med frakoblet motor, lastet køretøj, jf. regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.4.2, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.4.2.

1.2.1.2.   Type 0-prøvning med tilkoblet motor, lastet og ulastet køretøj, jf. regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.4.3.1 (stabilitetsprøvning) og 1.4.3.2 (kun prøvningen med begyndelseshastigheden v = 0,8 vmax) eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.4.3.1 og 1.4.3.2.

1.2.1.3.   Type I-prøvning, jf. regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.5.

1.2.2.   Nødbremsesystem

1.2.2.1.   Type 0-prøvning med frakoblet motor, lastet køretøj, jf. regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2.2, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 2.2. (denne prøvning kan udelades, hvis det er åbenbart, at kravene er opfyldt, f.eks. ved diagonalt opdelt bremsesystem).

1.2.3.   Parkeringsbremsesystem

(gælder kun, hvis de bremser, der søges godkendelse af bremsebelægninger til, benyttes som parkeringsbremse)

1.2.3.1.   Parkeringsbremseprøvning på 18 %-hældning, lastet køretøj, jf. regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2.3.1 eller parkeringsbremseprøvning på 20 %-hældning, lastet køretøj, regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 2.3.1.

1.3.   Køretøjet skal opfylde alle relevante forskrifter i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 2, for den pågældende køretøjsklasse.

2.   Yderligere krav

Opfyldelse af de supplerende forskrifter skal godtgøres ved en af følgende to metoder:

2.1.   Køretøjsprøvning (halvakselprøvning)

Ved denne prøvning er køretøjet fuldt lastet, og alle bremsninger foretages på vandret vej med motoren frakoblet.

Køretøjets driftsbremsesystem skal være udstyret med en anordning til afspærring af henholdsvis for- og baghjulsbremser, således at de kan benyttes uafhængigt af hinanden.

Hvis der kræves godkendelse af en bremsebelægningsenhed til forakselbremser, skal baghjulsbremsen forblive ude af funktion under hele prøvningen.

Hvis der kræves godkendelse af en bremsebelægningsenhed til bagakselbremser, skal forhjulsbremsen forblive ude af funktion under hele prøvningen.

2.1.1.   Ækvivalensprøvning med kolde bremser

Der foretages en sammenligning af udskiftningsbremsebelægningsenhedens bremsevirkning med kolde bremser og den originale bremsebelægningsenheds virkning ved at sammenligne resultaterne af prøvninger udført som følger:

2.1.2.   Prøvning af hastighedsfølsomhed

2.1.2.1.   Med den i punkt 2.1.1.2 i dette bilag fundne pedalkraft og en begyndelsestemperatur for bremsen på ≤ 100 °C foretages tre bremsninger fra hver af følgende hastigheder:

2.1.2.2.   I hver gruppe af tre bremsninger tages resultaternes gennemsnit, og hastigheden afbildes mod den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration.

2.1.2.3.   For de højeste hastigheder må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration højst afvige 15 % fra værdien for den laveste hastighed.

2.2.   Inertidynamometerprøvning

2.2.1.   Prøvningsudstyr

Til prøvningen monteres den pågældende køretøjsbremse i et inertidynamometer. Dynamometeret skal være instrumenteret til kontinuerlig registrering af omdrejningstal, bremsemoment, bremsetryk, antal omdrejninger efter bremsningens påbegyndelse, bremsetid og bremserotortemperatur.

2.2.2.   Prøvningsbetingelser

2.2.2.1.   Dynamometerets roterende masse skal svare til halvdelen af den pågældende aksels andel af køretøjets største tilladte masse som anført i nedenstående tabel og til rulleradius for det største dæk, der tillades for den pågældende køretøjstype.

2.2.2.2.   Dynamometerets begyndelsesomdrejningstal skal svare til den lineære hastighed for køretøjet, som er anført i punkt 2.2.3 og 2.2.4 i dette bilag, og baseres på dækkets dynamiske rulleradius.

2.2.2.3.   Bremsebelægninger, der indleveres til prøvning, skal være monteret på de relevante bremser og tilslidt efter følgende metode:

Tilslidningsfase 1, 64 nedbremsninger fra 80 km/h til 30 km/h med forskellige bremsetryk:

Tilslidningsfase 2, 10 standsninger fra 100 km/h til 5 km/h med 0,4 g deceleration og stigende begyndelsestemperaturer:

Restitution, 18 nedbremsninger fra 80 km/h til 30 km/h ved et bremsetryk på 3 000 kPa:

2.2.2.4.   Der foretages 5 nedbremsninger fra 80 km/h til 0 km/h med et bremsetryk på 4 MPa og med en begyndelsestemperatur på 100 °C for hver standsning. De 5 konsekutive ikke-monotone resultater skal forblive inden for en tolerance på 0,6 m/s2 af deres gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration.

Hvis dette krav ikke opfyldes, gentages første del at tilslidningsfasen »Tilslidningsfase 1«, indtil den foreskrevne ydelsesstabilitet er opnået.

2.2.2.5.   Det er tilladt at anvende køleluft. Lufstrømshastigheden ved bremsen under bremsningen skal være:

vair = 0,33 v

hvor:

2.2.3.   Ækvivalensprøvning med kolde bremser

Der foretages en sammenligning af udskiftningsbremsebelægningsenhedens bremsevirkning med kolde bremser og den originale bremsebelægningsenheds virkning ved at sammenligne resultaterne af prøvninger udført som følger:

2.2.3.1.   Fra begyndelseshastigheden på 80 km/h for M1 og N1 og 60 km/h for M2 og med en bremsetemperatur ≤ 100 °C ved påbegyndelsen af hver bremsning foretages mindst seks bremsninger med trinvis stigende bremsetryk, indtil der opnås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 6 m/s2.

2.2.3.2.   For hver bremsning afbildes bremsetryk og gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration mod hinanden og herudfra bestemmes det bremsetryk, der kræves til en deceleration på 5 m/s2.

2.2.3.3.   Udskiftningsbremsebelægningsenheden anses for at have samme ydelseskarakteristika som den originale bremsebelægningsenhed, hvis den opnåede fuldt udviklede deceleration afviger højst 15 % fra værdierne for den originale bremsebelægningsenhed på de øverste to tredjedele af den afbildede kurve ved samme betjeningskraft eller bremsetryk.

2.2.4.   Prøvning af hastighedsfølsomhed

2.2.4.1.   Med det i punkt 2.2.3.2 i dette bilag fundne bremsetryk og en begyndelsestemperatur for bremsen på ≤ 100 °C foretages tre bremsninger fra omdrejningstal svarende til lineære hastigheder på:

75 og 120 km/h og desuden 160 km/h, når vmax er større end 150 km/h.

2.2.4.2.   I hver gruppe af tre bremsninger tages resultaternes gennemsnit, og hastigheden afbildes mod den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration.

2.2.4.3.   For de højeste hastigheder må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration højst afvige 15 % fra værdien for den laveste hastighed.

(1)  For andre bremsesystemer end hydrauliske bremser anvendes en tilsvarende inputværdi.

BILAG 4

FORSKRIFTER FOR UDSKIFTNINGSBREMSEBELÆGNINGSENHEDER OG UDSKIFTNINGSTROMLEBREMSEBELÆGNINGER TIL KØRETØJER I KLASSE M3, N2 OG N3

1.   Køretøjsprøvning

1.1.   Prøvningskøretøj

Et køretøj, der er repræsentativt for den type (de typer), til hvilke der ønskes godkendelse af udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger, udstyres med udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger af den type, der søges godkendt, og instrumenteres til bremseprøvning som foreskrevet i regulativ nr. 13.

Bremsebelægninger til prøvning monteres på de pågældende bremser, og så længe der ikke er fastlagt en bestemt tilslidningsprocedure, tilslides de efter fabrikantens anvisninger og med den tekniske tjenestes samtykke.

1.2.   Prøvninger og forskrifter

1.2.1.   Overensstemmelse med regulativ nr. 13

1.2.1.1.   Køretøjets bremsesystem prøves i henhold til forskrifterne for den pågældende køretøjsklasse (M3, N2 eller N3) i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1 og 2. Der er tale om følgende krav eller prøvninger:

1.2.1.1.1.   Driftsbremsesystem

1.2.1.1.1.1.   Type 0-prøvning med frakoblet motor, lastet køretøj

1.2.1.1.1.2.   Type 0-prøvning med tilkoblet motor, køretøj lastet og ulastet, i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.4.3.1 (stabilitetsprøvning) og 1.4.3.2 (kun prøvningen med begyndelseshastigheden v = 0,8 vmax).

1.2.1.1.1.3.   Type 1-prøvning i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.1 og 1.5.3.

1.2.1.1.1.4.   Type II-prøvning

Det lastede køretøj skal prøves på en sådan måde, at energi-inputtet svarer til det, der registreres i samme periode med det belæssede køretøj kørende med en gennemsnitshastighed på 30 km/h ned ad en bakke med en hældning på 2,5 % over en strækning på 6 km i frigear, således at bremseenergien udelukkende optages af driftsbremserne.

1.2.1.1.2.   Nødbremsesystem

1.2.1.1.2.1.   Type 0-prøvning med frakoblet motor, lastet køretøj (denne prøvning kan udelades, hvis den er omfattet af prøvninger i henhold til punkt 1.2.2 i dette bilag).

1.2.1.1.3.   Parkeringsbremsesystem

(gælder kun, hvis de bremser, der søges godkendelse af bremsebelægninger til, benyttes som parkeringsbremse)

1.2.1.1.3.1.   Prøvning ned ad bakke med hældning på 18 %, køretøj lastet

1.2.1.2.   Køretøjet skal opfylde alle relevante forskrifter i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2, for den pågældende køretøjsklasse.

1.2.2.   Yderligere forskrifter (halvakselprøvning)

Ved nedenfor omhandlede prøvninger skal køretøjet være fuldt lastet, og alle bremsninger skal foretages på vandret vej med motoren frakoblet.

Køretøjets driftsbremsesystem skal være udstyret med en anordning til afspærring af henholdsvis for- og baghjulsbremser, således at de kan benyttes uafhængigt af hinanden.

Hvis der kræves godkendelse af bremsebelægningsenhed eller tromlebremsebelægning til forakselbremser, skal baghjulsbremsen forblive ude af funktion under hele prøvningen.

Hvis der kræves godkendelse af bremsebelægningsenhed eller tromlebremsebelægning til bagakselbremser, skal forhjulsbremsen forblive ude af funktion under hele prøvningen.

1.2.2.1.   Ækvivalensprøvning med kolde bremser

Der foretages en sammenligning af udskiftningsbremsebelægningsenhedens eller udskiftningstromlebremsebelægningens bremsevirkning med kolde bremser og den originale bremsebelægningsenheds eller tromlebremsebelægnings virkning med kolde bremser, ved at sammenligne resultaterne af prøvninger udført som følger:

1.2.2.1.1.   Der foretages maksimalt seks bremsninger med trinvis stigning i pedalkraft eller bremsetryk, indtil hjulet blokerer, eller alternativt indtil en gennemsnitlig fuld udviklet deceleration på 3,5 m/s2, eller op til den højst tilladte pedalkraft eller det højst tilladte bremsetryk, fra en begyndelseshastighed på 45 km/h og med en bremsetemperatur på ≤ 100 °C ved begyndelsen af hver bremsning.

1.2.2.1.2.   For hver bremsning afbildes pedalkraft eller bremsetryk mod gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration; herudfra bestemmes den pedalkraft eller det bremsetryk, der kræves til (hvis muligt) at opnå en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 3 m/s2. Hvis denne værdi ikke kan opnås, bestemmes alternativt den pedalkraft eller det bremsetryk, der kræves for at opnå maksimal deceleration.

1.2.2.1.3.   Udskiftningsbremsebelægningsenheden eller udskiftningstromlebremsebelægningen anses for at have samme ydelseskarakteristika som den originale bremsebelægningsenhed eller den originale tromlebremsebelægning, hvis den opnåede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration afviger højst 15 % fra værdierne for den originale bremsebelægningsenhed eller den originale tromlebremsebelægning på de øverste to tredjedele af den afbildede kurve ved samme betjeningskraft eller bremsetryk.

1.2.2.2.   Prøvning af hastighedsfølsomhed

1.2.2.2.1.   Med den i punkt 1.2.2.1.2 i dette bilag fundne pedalkraft og en begyndelsestemperatur for bremsen på ≤ 100 °C foretages tre bremsninger fra hver af følgende hastigheder:

1.2.2.2.2.   I hver gruppe af tre bremsninger tages resultaternes gennemsnit, og hastigheden afbildes mod den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration.

1.2.2.2.3.   For de højeste hastigheder må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration højst afvige 25 % fra værdien for den laveste hastighed.

2.   Inertidynamometerprøvning

2.1.   Prøvningsudstyr

Til prøvningen monteres den pågældende køretøjsbremse i et inertidynamometer. Dynamometeret skal være instrumenteret til kontinuerlig registrering af omdrejningstal, bremsemoment, bremsetryk, antal omdrejninger efter bremsningens påbegyndelse, bremsetid og bremserotortemperatur.

2.1.1.   Prøvningsbetingelser

2.1.1.1.   Dynamometerets roterende masse skal svare til halvdelen af akslens andel af 0,55 af køretøjets største tilladte masse og til rulleradius for det største dæk, der tillades for den/de pågældende køretøjstype(r).

2.1.1.2.   Dynamometerets begyndelsesomdrejningstal skal svare til den lineære hastighed for køretøjet, som er anført i punkterne nedenfor, og baseres på den gennemsnitlige dynamiske rulleradius af det største og mindste dæk, der er tilladt på den/de pågældende køretøjstype(r).

2.1.1.3.   Bremsebelægningsenheder eller tromlebremsebelægninger til prøvning monteres på de pågældende bremser, og så længe der ikke er fastlagt en bestemt tilslidningsprocedure, tilslides de efter fabrikantens anvisninger og med den tekniske tjenestes samtykke.

2.1.1.4.   Benyttes der køleluft, skal luftstrømmens hastighed ved bremsen være:

vair = 0,33v

hvor:

2.1.1.5.   Den aktiveringscylinder, der er monteret på bremsen, skal være den mindste, der er godkendt til den/de pågældende køretøjstype(r).

2.2.   Prøvninger og forskrifter

2.2.1.   Prøvninger baseret på regulativ nr. 13

2.2.1.1.   Type 0-prøvningen

Fra en begyndelseshastighed på 60 km/h med en bremsetemperatur ≤ 100 °C ved påbegyndelsen af hver bremsning foretages mindst seks bremsninger med trinvis stigende bremsetryk op til det bremsetryk, der hele tiden er garanteret af køretøjstypens/-typernes bremsesystem (f.eks. kompressorens indkoblingstryk). Der skal opnås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på mindst 5 m/s2.

2.2.1.2.   Type 0-prøvning, bremsevirkning ved høj hastighed

Der foretages tre bremsninger med en bremsetemperatur på ≤ 100 °C ved påbegyndelsen af hver bremsning fra en hastighed på 100 km/h, hvis godkendelsen vedrører køretøjer i klasse N2, og 90 km/h, hvis godkendelsen vedrører køretøjer i klasse M3 og N3 ved anvendelse af det garanterede bremsetryk som defineret i punkt 2.2.1.1. Der skal ved de tre bremsninger opnås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på mindst 4 m/s2.

2.2.1.3.   Type I-prøvning

2.2.1.3.1.   Opvarmning

Der foretages 20 konsekutive nedbremsninger med v1 = 60 km/h og v2 = 30 km/h og med en cyklustid på 60 s, idet bremsetemperaturen ved første bremsning skal være ≤ 100 °C. Bremsetrykket skal svare til en deceleration på 3 m/s2 ved første bremsning og skal forblive konstant ved de efterfølgende bremsninger.

2.2.1.3.2.   Bremsevirkning med varme bremser

Efter afslutning af opvarmningen skal bremsevirkningen med varme bremser måles under betingelserne i punkt 2.2.1.1 ovenfor med anvendelse af det garanterede bremsetryk som defineret i punkt 2.2.1.1 (temperaturbetingelserne kan være forskellige). Den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration med den varme bremse skal mindst være 60 % af den værdi, der opnås med den kolde bremse, dog mindst 4 m/s2.

2.2.1.3.3.   Restitution

120 s efter bremsningen med varme bremser foretages 5 fuldstændige standsninger med det bremsetryk, der er anvendt i punkt 2.2.1.3.1 ovenfor, og med intervaller på mindst 2 minutter fra begyndelseshastigheden på 60 km/h. Ved begyndelsen af den femte bremsning skal bremsetemperaturen være ≤ 100 °C, og den opnåede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration skal ligge inden for 10 % af den, der er beregnet ud fra forholdet bremsetryk/deceleration i type 0-prøvningen ved 60 km/h.

2.2.1.4.   Type II-prøvning

2.2.1.4.1.   Opvarmning

Bremserne skal opvarmes ved et konstant bremsemoment svarende til en deceleration på 0,15 m/s2 ved en konstant hastighed på 30 km/h i en periode på 12 minutter.

2.2.1.4.2.   Bremsevirkning med varme bremser

Efter afslutning af opvarmningen skal bremsevirkningen med varme bremser måles under betingelserne i punkt 2.2.1.1 ovenfor med anvendelse af det garanterede bremsetryk som defineret i punkt 2.2.1.1 (temperaturbetingelserne kan være forskellige). Den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration med den opvarmede bremse må ikke være mindre end 3,75 m/s2.

2.2.1.5.   Statisk prøvning af parkeringsbremsevirkningen

2.2.1.5.1.   For hele intervallet af bremsninger bestemmes det mest ugunstige tilfælde med hensyn til bremsens aktiveringskraft, største køretøjsmasse, der skal bremses af én aksel, og dækradius.

2.2.1.5.2.   Bremsen aktiveres med den aktiveringskraft, der er bestemt i henhold til punkt 2.2.1.5.1 ovenfor.

2.2.1.5.3.   Drejningsmoment på dynamometerakslen øges langsomt for at dreje tromlen eller skiven. Udgangsmomentet ved bremsen måles i det øjeblik, dynamometerakslen begynder at bevæge sig, og den tilsvarende akselbremsekraft beregnes ved anvendelse af dækradius som bestemt i henhold til punkt 2.2.1.5.1.

2.2.1.5.4.   Bremsekraften målt i henhold til punkt 2.2.1.5.3 og divideret med halvdelen af køretøjets masse, som bestemt i henhold til punkt 2.2.1.5.1, skal mindst give en kvotient på 0,18.

2.2.2.   Ækvivalensprøvning med kolde bremser

Der foretages en sammenligning af udskiftningsbremsebelægningsenhedens eller udskiftningstromlebremsebelægningens bremsevirkning med kolde bremser og den originale bremsebelægningsenheds eller tromlebremsebelægnings virkning med kolde bremser, ved at sammenligne resultaterne af type 0-prøvningen som beskrevet i punkt 2.2.1.1.

2.2.2.1.   Der udføres en type 0-prøvning som beskrevet i punkt 2.2.1.1 med et sæt originale bremsebelægningsenheder eller den originale tromlebremsebelægning.

2.2.2.2.   Udskiftningsbremsebelægningsenheden eller udskiftningstromlebremsebelægningen anses for at have samme ydelsesskarakteristika som den originale bremsebelægningsenhed eller den originale tromlebremsebelægning, hvis den opnåede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration afviger højst 15 % fra værdierne for den originale bremsebelægningsenhed eller den originale tromlebremsebelægning på de øverste to tredjedele af den afbildede kurve ved samme betjeningskraft eller bremsetryk.

2.2.3.   Prøvning af hastighedsfølsomhed

2.2.3.1.   Ved anvendelse af det garanterede bremsetryk som defineret i punkt 2.2.1.1 og med en begyndelsestemperatur for bremsen ≤ 100 °C foretages tre bremsninger fra hver af følgende hastigheder:

2.2.3.2.   I hver gruppe af tre bremsninger tages resultaternes gennemsnit, og hastigheden afbildes mod den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration.

2.2.3.3.   For de højeste hastigheder må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration højst afvige 25 % fra værdien for den laveste hastighed.

BILAG 5

FORSKRIFTER FOR UDSKIFTNINGSBREMSEBELÆGNINGSENHEDER TIL KØRETØJER I KLASSE O1 OG O2

1.   Generelle bestemmelser

Prøvningsmetoden i dette bilag er baseret på en prøvning i et inertidynamometer. Prøvningen kan i stedet udføres på et prøvningskøretøj eller på rullestand, forudsat at der opnås samme prøvningsbetingelser og måles samme parametre som ved inertidynamometerprøvningen.

2.   Prøvningsudstyr

Til prøvningen monteres den pågældende køretøjsbremse i et inertidynamometer. Dynamometeret skal være instrumenteret til kontinuerlig registrering af omdrejningstal, bremsemoment, bremsetryk eller aktiveringskraft, antal omdrejninger efter bremsningens påbegyndelse, bremsetid og bremserotortemperatur.

2.1.   Prøvningsbetingelser

2.1.1.   Dynamometerets roterende masse skal svare til halvdelen af den pågældende aksels andel af køretøjets største tilladte masse og til rulleradius for det største dæk, der tillades for den/de pågældende køretøjstype(r).

2.1.2.   Dynamometerets begyndelsesomdrejningstal skal svare til den lineære hastighed for køretøjet, som er anført i punkt 3.1 i dette bilag, og baseres på den dynamiske rulleradius af det mindste dæk, der er tilladt på den pågældende køretøjstype.

2.1.3.   Bremsebelægninger indleveret til prøvning monteres på den pågældende bremse, og så længe der ikke er fastlagt en bestemt tilslidningsprocedure, tilslides de efter fabrikantens anvisninger og med den tekniske tjenestes samtykke.

2.1.4.   Benyttes der køleluft, skal luftstrømmens hastighed ved bremsen være:

vair = 0,33v

hvor:

2.1.5.   Aktiveringsmekanismen på bremsen skal svare til den, der benyttes på køretøjet.

3.   Prøvninger og forskrifter

3.1.   Type 0-prøvningen

Fra begyndelseshastigheden på 60 km/h med en bremsetemperatur ≤ 100 °C ved begyndelsen af hver bremsning foretages mindst seks bremsninger efter hinanden med trinvis stigende bremsetryk eller aktiveringskraft, indtil det største bremsetryk er nået, eller indtil en deceleration på 6 m/s2. Den sidste bremsning gentages fra en begyndelseshastighed på 40 km/h.

3.2.   Type I-prøvning

3.2.1.   Opvarmning

Bremsen opvarmes ved konstant bremsning i henhold til forskrifterne i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.2, idet der begyndes ved en bremserotortemperatur på ≤ 100 °C.

3.2.2.   Bremsevirkning med varme bremser

Efter opvarmningen måles bremsevirkningen fra en begyndelseshastighed på 40 km/h under samme betingelser som i punkt 3.2.1 ovenfor og med samme bremsetryk eller aktiveringskraft (temperaturbetingelserne kan være anderledes). Den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration med den varme bremse skal mindst være 60 % af den værdi, der opnås med den kolde bremse, dog mindst 3.5 m/s2.

3.3.   Ækvivalensprøvning med kolde bremser

Der foretages en sammenligning af udskiftningsbremsebelægningsenhedens bremsevirkning med kolde bremser og den originale bremsebelægningsenheds virkning ved at sammenligne resultaterne af type 0-prøvningen i punkt 3.1.

3.3.1.   Der udføres en type 0-prøvning som beskrevet i punkt 3.1 med et sæt originale bremsebelægningsenheder.

3.3.2.   Udskiftningsbremsebelægningsenheden anses for at have samme ydelsesskarakteristika som den originale bremsebelægningsenhed, hvis den opnåede fuldt udviklede deceleration afviger højst 15 % fra værdierne for den originale bremsebelægningsenhed på de øverste to tredjedele af den afbildede kurve ved samme aktiveringskraft eller bremsetryk.

BILAG 6

FORSKRIFTER FOR UDSKIFTNINGSBREMSEBELÆGNINGSENHEDER OG UDSKIFTNINGSTROMLEBREMSEBELÆGNINGER TIL KØRETØJER I KLASSE O3 OG O4

1.   Prøvningsbetingelser

De i dette bilag foreskrevne prøvninger kan udføres på et prøvningskøretøj, i et inertidynamometer eller på en rullestand under samme betingelser som i regulativ nr. 13, bilag 11, tillæg 3, punkt 3.1-3.4.

Bremsebelægninger til prøvning monteres på de pågældende bremser, og så længe der ikke er fastlagt en bestemt tilslidningsprocedure, tilslides de efter fabrikantens anvisninger og med den tekniske tjenestes samtykke.

2.   Prøvninger og forskrifter

2.1.   Overensstemmelse med regulativ nr. 13, bilag 11

Bremserne skal prøves efter forskrifterne i regulativ nr. 13, bilag 11, tillæg 2, punkt 3.5.

2.2.   Ækvivalensprøvning med kolde bremser (type 0)

BILAG 7

FORSKRIFTER FOR UDSKIFTNINGSBREMSEBELÆGNINGSENHEDER TIL KØRETØJER I KLASSE L

1.   Prøvningsbetingelser

1.1.   Et køretøj, der er repræsentativt for den type (de typer), for hvilke der ønskes godkendelse af udskiftningsbremsebelægningsenheder, udstyres med bremsebelægningsenheder af den type, der søges godkendt, og instrumenteres til bremseprøvning som foreskrevet i regulativ nr. 78.

1.2.   Bremsebelægningsenheder indleveret til prøvning monteres på de pågældende bremser og, så længe der ikke er fastlagt en bestemt tilslidningsprocedure, tilslides de efter fabrikantens anvisninger og med den tekniske tjenestes samtykke.

1.3.   Hvis der er tale om bremsebelægningsenheder til køretøjer med et kombineret bremsesystem i betydningen i punkt 2.9 i regulativ nr. 78, skal kombinationen/kombinationerne af bremsebelægningsenheder til den for- og bagaksel, som godkendelsen vedrører, afprøves.

Kombinationen kan bestå af udskiftningsbremsebelægningsenheder til begge aksler og/eller en udskiftningsbremsebelægningsenhed på en aksel og en original bremsebelægningsenhed på den anden aksel.

2.   Prøvninger og forskrifter

2.1.   Overensstemmelse med regulativ nr. 78

2.1.1.   Køretøjets bremsesystem prøves i henhold til forskrifterne for den pågældende køretøjsklasse (L1, L2, L3, L4 eller L5) i regulativ nr. 78, bilag 3, punkt 1. Der er tale om følgende krav eller prøvninger:

2.1.1.1.   Type 0-prøvning, motor frakoblet

Prøvningen må kun udføres med køretøjet lastet. Der foretages mindst seks bremsninger med trinvis stigende betjeningskraft eller bremsetryk, indtil hjulblokering eller indtil en deceleration på 6 m/s2 eller op til den største tilladte betjeningskraft.

2.1.1.2.   Type 0-prøvning, motor tilkoblet

Finder kun anvendelse på køretøjer i klasse L3, L4 og L5.

2.1.1.3.   Type 0-prøvning med våde bremser

Finder ikke anvendelse på køretøjer i klasse L5 eller i tilfælde af tromlebremser og helt indkapslede skivebremser, der ikke skal gennemgå denne prøvning ved godkendelse efter regulativ nr. 78.

2.1.1.4.   Type I-prøvning

Finder kun anvendelse på køretøjer i klasse L3, L4 og L5.

2.1.2.   Køretøjet skal opfylde alle relevante forskrifter i regulativ nr. 78, bilag 3, punkt 2, for den pågældende køretøjsklasse.

2.2.   Yderligere krav

2.2.1.   Ækvivalensprøvning med kolde bremser

Der foretages en sammenligning af udskiftningsbremsebelægningsenhedens bremsevirkning med kolde bremser og den originale bremsebelægningsenheds virkning ved at sammenligne resultaterne af type 0-prøvningen i punkt 2.1.1.1.

2.2.1.1.   Der udføres en type 0-prøvning som beskrevet i punkt 2.1.1.1 med et sæt originale bremsebelægningsenheder.

2.2.1.2.   Udskiftningsbremsebelægningsenheden anses for at have samme ydelsesskarakteristika som den originale bremsebelægningsenhed, hvis den opnåede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration afviger højst 15 % fra værdierne for den originale bremsebelægningsenhed på de øverste to tredjedele af den afbildede kurve ved samme bremsetryk.

2.2.2.   Prøvning af hastighedsfølsomhed

Denne prøvning finder kun anvendelse på køretøjer i klasse L3, L4 og L5 og skal udføres med lastet køretøj under betingelserne for type 0-prøvningen med motoren frakoblet. Prøvningshastighederne er dog anderledes.

2.2.2.1.   Ud fra resultaterne af type 0-prøvningen som beskrevet i punkt 2.1.1.1 bestemmes den betjeningskraft eller det bremsetryk, der svarer til den mindste påkrævede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration for den pågældende køretøjsklasse.

2.2.2.2.   Ved anvendelse af den betjeningskraft eller det bremsetryk, der er bestemt i punkt 2.2.2.1, og med en begyndelsestemperatur for bremsen ≤ 100 °C, foretages tre bremsninger fra hver af følgende hastigheder:

40 km/h, 80 km/h og 120 km/h (hvis vmax ≥ 130 km/h)

2.2.2.3.   I hver gruppe af tre bremsninger tages resultaternes gennemsnit, og hastigheden afbildes mod den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration.

2.2.2.4.   For de højeste hastigheder må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration højst afvige 15 % fra værdien for den laveste hastighed.

BILAG 8

Tekniske forskrifter for udskiftningbremsebelægningsenheder beregnet til brug i separate parkeringsbremsesystemer, der er uafhængige af køretøjets driftsbremsesystem

1.   Overensstemmelse med regulativ nr. 13 eller 13-H

Opfyldelse af forskrifterne i regulativ nr. 13 eller 13-H skal godtgøres ved en prøvning af køretøjet.

1.1.   Køretøjsprøvning

Et køretøj, der er repræsentativt for den type (de typer), der ønskes godkendelse af udskiftningsbremsebelægningsenheder til, udstyres med udskiftningsbremsebelægningsenheder af den type, der søges godkendt, og instrumenteres til bremseprøvning som foreskrevet i det respektive regulativ nr. 13 eller 13-H. Køretøjet skal være fuldt lastet. Bremsebelægninger indleveret til prøvning skal monteres på de relevante bremser og må ikke tilslides.

1.2.   Køretøjets parkeringsbremsesystem skal prøves i henhold til alle relevante forskrifter i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2.3 eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 2.3., alt efter hvad der er hensigtsmæssigt under hensyntagen til den oprindelige godkendelse af systemet.

BILAG 9

YDERLIGERE SÆRLIGE PROCEDURER VEDRØRENDE PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

DEL A

Bestemmelse af friktionsegenskaber ved maskinel prøvning

1.   Indledning

Del A gælder for udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger godkendt i henhold til dette regulativ.

1.1.   Prøveeksemplarer af en type udskiftningsbremsebelægningsenhed prøves på en maskine, der kan reproducere prøvningsforholdene og gennemføre prøvningsprocedurerne i dette bilag.

1.2.   Ved evaluering af prøvningsresultaterne bestemmes prøveeksemplarernes friktionsegenskaber.

1.3.   Prøveeksemplarernes friktionsegenskaber sammenlignes med den standard, der er registreret for en type udskiftningsbremsebelægningsenhed, til konstatering af overensstemmelsen hermed.

2.   Udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse M1, M2, N1, O1, O2, og L

2.1.   Udstyr

2.1.1.   Maskinen skal være konstrueret til montering af og drift med en bremse i fuld størrelse, som svarer til dem, der monteres på den køretøjsaksel, der benyttes til godkendelsesprøvning i henhold til punkt 5 i dette regulativ.

2.1.2.   Skivens/tromlens omdrejningstal skal være 660 ± 10 omdr./min (1) ubelastet og mindst 600 omdr./min ved fuld belastning.

2.1.3.   Prøvecyklusser og aktivering af bremsen i cyklusserne skal kunne indstilles og køre automatisk.

2.1.4.   Udgangsmoment eller bremsetryk (metoden med konstant moment) og kontaktfladens temperatur skal registreres.

2.1.5.   Der skal være mulighed for direkte luftkøling hen over bremsen med en hastighed på 600 ± 60 m3/h.

2.2.   Prøvningsmetode

2.2.1.   Forberedelse af prøver

Ved fabrikantens tilslidningsprocedure skal der for bremseklodsenheder sikres et anlægsareal på mindst 80 % og en overfladetemperatur på højst 300 °C og for bremsebakkeenheder (primærbakken) et anlægsareal på mindst 70 % og en overfladetemperatur på højst 200 °C.

2.2.2.   Prøveplan

Prøvningen består af en række prøvecyklusser efter hinanden, som hver består af X bremsninger af 5 sekunders varighed adskilt af 10-sekunders intervaller med slækket bremse.

Der kan benyttes en af følgende to metoder:

2.2.2.1.   Prøvning med konstant tryk

2.2.2.1.1.   Bremseklodsenheder

Det hydrauliske tryk p under kaliberens stempel (stempler) skal være konstant efter følgende formel:

2.2.2.1.2.   Bremsebakkeenheder

Det gennemsnitlige tryk ved bremsebelægningens kontaktflade skal være konstant på 22 ± 6 N/m2, målt på en statisk bremse uden selvforstærkning.

2.2.2.2.   Prøvning med konstant moment

Denne metode gælder kun for bremseklodsenheder. Bremsemomentet skal holdes konstant inden for ± 5 % og indstilles, så de maksimale temperaturer for bremserotoren sikres ifølge nedenstående tabel.

2.3.   Evaluering af prøvningsresultaterne

Friktionsegenskaberne bestemmes ud fra det bremsemoment, der konstateres på bestemte punkter under en prøvningsprocedure. Hvis bremsefaktoren er konstant, hvilket f.eks. er tilfældet for skivebremser, kan bremsemomentet omsættes direkte til friktionskoefficient.

2.3.1.   Bremseklodsenheder

2.3.1.1.   Friktionskoefficienten under drift (μop) er gennemsnittet af de værdier, der registreres i cyklus 2-7 (konstant tryk) eller cyklus 2-4, 6-9 og 11-13 (konstant moment); måling foretages et sekund efter påbegyndelse af første bremsning i hver cyklus.

2.3.1.2.   Den maksimale friktionskoefficient (μmax) er den største værdi, der registreres i en hvilken som helst af cyklusserne.

2.3.1.3.   Den minimale friktionskoefficient (μmin) er den mindste værdi, der registreres i en hvilken som helst af cyklusserne.

2.3.2.   Bremsebakkeenheder

2.3.2.1.   Gennemsnitsmomentet (Mmean) er gennemsnittet af største og mindste værdi af det bremsemoment, der måles ved femte bremsning i cyklus 1 og 3.

2.3.2.2.   Momentet med varme bremser (Mhot) er det mindste bremsemoment, der udvikles under cyklus 2 og 4. Hvis temperaturen overstiger 300 °C under disse cyklusser, benyttes værdien ved 300 °C som Mhot.

2.4.   Godkendelseskriterier

2.4.1.   Med hver ansøgning om godkendelse af en type bremsebelægningsenhed indgives oplysning om:

2.4.2.   Under produktion af en godkendt type bremsebelægningsenhed skal det ved hjælp af stikprøver påvises, at de værdier, der er registreret i punkt 2.4.1 i dette bilag, overholdes inden for følgende tolerancer:

3.   Bremsebelægningsenheder og tromlebremsebelægninger til køretøjer i klasse M3, N2, N3, O3, og O4

3.1.   Udstyr

3.1.1.   Maskinen skal udstyres med en skivebremse af typen med fast kaliber med en cylinderdiameter på 60 mm og en massiv (ikke ventileret) skive med en diameter på 278 ± 2 mm og en tykkelse på 12 mm ± 0,5 mm. Et rektangulært stykke af friktionsmaterialet med et areal på 44 cm2 ± 0,5 cm2 og en tykkelse på mindst 6 mm skal være fastgjort til bagpladen.

3.1.2.   Skivens omdrejningstal skal være 660 ± 10 omdr./min ubelastet og mindst 600 omdr./min ved fuld belastning.

3.1.3.   Det gennemsnitlige tryk ved bremsebelægningens kontaktflade skal være konstant på 75 N/cm2 ± 10 N/cm2.

3.1.4.   Prøvecyklusser og aktivering af bremsen i cyklusserne skal kunne indstilles og køre automatisk.

3.1.5.   Udgangsmoment og kontaktfladens temperatur skal registreres.

3.1.6.   Der skal være mulighed for direkte luftkøling hen over bremsen med en hastighed på 600 ± 60 m3/h.

3.2.   Prøvningsmetode

3.2.1.   Forberedelse af prøver

Fabrikantens tilslidningsprocedure skal sikre et anlægsareal på mindst 80 %, uden at overfladetemperaturen overstiger 200 °C.

3.2.2.   Prøveplan

Prøvningen består af en række prøvecyklusser efter hinanden, som hver består af X bremsninger af 5 sekunders varighed adskilt af 10-sekunders intervaller med slækket bremse.

3.3.   Evaluering af prøvningsresultaterne

Friktionsegenskaberne bestemmes ud fra det bremsemoment, der konstateres i udvalgte cyklusser under en prøvningsprocedure. Bremsemoment omsættes til friktionskoefficient μ.

μ-værdien for hver bremsning skal bestemmes som gennemsnitsværdien for de 5 sekunders bremsning.

3.3.1.   Friktionskoefficienten under drift μop1 er gennemsnitsværdien for μ registreret for bremsninger i cyklus 1, og μop2 er gennemsnitsværdien for μ registreret for bremsninger i cyklus 9.

3.3.2.   Den maksimale friktionskoefficient μmax er den største værdi for μ, der registreres ved en bremsning i cyklus 1 til og med cyklus 11.

3.3.3.   Den minimale friktionskoefficient μmin er den mindste værdi for μ, der registreres ved en bremsning i cyklus 1 til og med cyklus 11.

3.4.   Godkendelseskriterier

3.4.1.   Sammen med enhver ansøgning om godkendelse af en type udskiftningsbremsebelægningsenhed eller en type udskiftningstromlebremsebelægning fremsendes værdierne for μop1, μop2, μmin og μmax.

3.4.2.   Under produktion af en godkendt type udskiftningsbremsebelægningsenhed eller udskiftningstromlebremsebelægning skal det ved hjælp af stikprøver påvises, at de værdier, der er registreret i punkt 3.4.1 i dette bilag, overholdes inden for følgende tolerancer:

DEL B

Produktionens overensstemmelse vedrørende bremseskiver og -tromler

1.   Indledning

Del B finder anvendelse på udskiftningsbremseskiver og -tromler godkendt i henhold til dette regulativ.

2.   Forskrifter

Produktionens overensstemmelse skal påvises gennem rutinemæssig kontrol og dokumentation som minimum af følgende:

2.1.   kemisk sammensætning

2.2.   mikrostruktur

mikrostrukturen skal karakteriseres i overensstemmelse med ISO 945-1:2006

2.3.   Mekaniske egenskaber

I hvert tilfælde skal målingerne udføres på prøver, der er udtaget af den pågældende bremseskive eller -tromle.

2.4.   geometriske egenskaber

Bremseskiver:

Bremsetromler:

2.5.   Godkendelseskriterier

Med hver ansøgning om godkendelse af en udskiftningsbremseskive eller –tromle indsendes en produktspecifikation, som omfatter:

Under rutinemæssig produktion af en godkendt udskiftningsbremseskive eller -tromle skal produktionen udvise overensstemmelse med disse registrerede specifikationer.

For så vidt angår geometriske egenskaber må de værdier, som foreskrives i punkt 5.3.3.1.1 for bremseskiver og punkt 5.3.3.1.2. for bremsetromler, ikke overskrides.

2.6.   Dokumentation

Dokumentationen skal indeholde producentens højeste og mindste tilladte værdier.

2.7.   Prøvningsfrekvens

De målinger, der er foreskrevet i dette bilag, skal foretages for hver produktionsbatch.

(1)  Hvis der er tale om køretøjer i klasse L1 og L2, kan der anvendes en lavere prøvningshastighed.

(2)  Hvis der er tale om køretøjer i klasse L, skal temperaturen begrænses til 350 °C. Om nødvendigt reduceres antallet af bremsninger pr. cyklus tilsvarende. I så fald skal antallet af cyklusser øges for at opnå samme antal bremsninger.

(3)  Værdierne i parentes gælder køretøjer i klasse L.

BILAG 10

ILLUSTRATIONER

1.   Bremseskivens konstruktionstyper (eksempler)

Flad type

Cylindertype

Stempeltype

Konisk type

Dobbeltflangetype

2.   Bremsetromle (eksempel)

BILAG 11

KRAV TIL UDSKIFTNINGSBREMSESKIVER ELLER UDSKIFTNINGSBREMSETROMLER TIL KØRETØJER I KLASSE M OG N

1.   Prøvningsoversigt

For de prøvninger, der kræves i punkt 5.3 i dette regulativ, gælder følgende nærmere specifikationer i henhold til køretøjsklasse:

Tabel A11/1A

Køretøjer i klasse M1 og N1

For hver skive- og tromletype skal der for mindst én testgruppe (se definition i punkt 5.3.6. i dette regulativ) foretages type 0-prøvning og type I-prøvning på et køretøj.

Tabel A11/1B

Køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3

2.   Kontrol af kravene til køretøjsprøvning

2.1.   Prøvningskøretøj

Et køretøj, der er repræsentativt for den udvalgte testgruppe (jf. definitionen i punkt 5.3.6 i dette regulativ) for hvilken der ansøges om godkendelse af eller komponentrapport om en udskiftningsbremseskive eller -tromle, skal være forsynet med den pågældende udskiftningsbremseskive eller -tromle samt være udstyret med prøvningsudstyr til prøvning af bremser, jf. bestemmelserne i regulativ nr. 13 eller 13-H.

Udskiftningsbremseskiven/udskiftningsbremsetromlen monteres på den pågældende aksel med dertilhørende bremsebelægning, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 90, og kan fås fra køretøjs- eller akselfabrikanten.

Medmindre der er fastlagt en ensartet procedure for, hvordan bremsningen foretages, gennemføres prøvningen efter aftale med den tekniske tjeneste. Alle nedenfor anførte prøvninger foretages på bremser, som er tilkørte.

Der anvendes samme tilkørselsprogram til både udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler og originale bremseskiver/bremsetromler.

2.2.   Driftsbremsesystem

2.2.1.   Type 0-bremseprøvninger, frakoblet motor, lastet køretøj

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.4.2, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.4.2.

2.2.2.   Type 0-bremseprøvninger, tilkoblet motor, ulastet og lastet køretøj

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.4.3 (supplerende prøvning, køretøjsreaktion ved bremsning ved høj hastighed) eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.4.3.

2.2.3.   Type I-bremseprøvninger

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.1, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.5.1.

Ved afslutningen af type I-bremseprøvningen skal bremsevirkningen med varme bremser være i overensstemmelse med regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.3, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.5.2.

2.2.4.   Type II-bremseprøvninger

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.6.

2.3.   Parkeringsbremsesystem (hvis relevant)

2.3.1.   Hvis driftsbremsesystemet og parkeringsbremsesystemet anvender en fælles skive- eller tromlefriktionsoverflade, er det ikke nødvendigt at udføre en specifik prøvning af parkeringsbremsesystemet. En tilfredsstillende gennemførelse af type 0-prøvningen med lastet køretøj skal anses for at opfylde kravene til parkeringsbremsesystemet.

2.3.2.   Statisk prøvning på bakke med hældning på 18 %, lastet køretøj

2.3.3.   Køretøjet skal opfylde alle relevante bestemmelser i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2.3, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 2.3, der finder anvendelse på den pågældende køretøjsklasse.

2.4.   Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte aksler)

Ved denne prøvning skal køretøjet være lastet, og alle bremsninger foretages på flad vej med motoren frakoblet.

Driftsbremsesystemet i køretøjet skal være udstyret med en anordning, som separerer forhjulsbremser fra baghjulsbremser, så de altid kan betjenes uafhængigt af hinanden.

Hvis der kræves godkendelse eller komponentrapport i forbindelse med en udskiftningsbremseskive eller -tromle til forhjulsbremserne, skal baghjulsbremserne forblive i ubremset tilstand under hele prøvningen.

Hvis der kræves godkendelse eller komponentrapport i forbindelse med en udskiftningsbremseskive eller -tromle til baghjulsbremserne, skal forhjulsbremserne forblive i ubremset tilstand under hele prøvningen.

2.4.1.   Ydelsessammenlignende prøvning med kolde bremser

Med kolde bremser sammenlignes udskiftningsbremseskiven eller -tromlen med den tilsvarende originale del ved at sammenholde resultaterne af nedenstående prøvning.

2.4.1.1.   Med udskiftningsbremseskiven eller -tromlen foretages mindst seks på hinanden følgende bremsninger med forskellige, gradvist stigende styretryk eller bremsetryk som led i processen indtil til det punkt, hvor hjulene blokeres, eller indtil der nås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 6 m/s2 (M1, M2, N1) eller 3,5 m/s2 (M3, N2, N3), eller indtil det højeste styretryk eller bremsetryk, der er tilladt for denne køretøjsklasse, nås, idet udgangshastigheden for prøvning af bremseskiver eller –tromler på for- eller bagaksel er i overensstemmelse med nedenstående tabel:

Tabel A11/2.4.1.1

Før hver bremsning skal skivens/tromlens begyndelsestemperatur være ≤ 100 °C.

2.4.1.2.   Den bremseprøvning, der er beskrevet i punkt 2.4.1.1, skal også gennemføres med den originale bremseskive/bremsetromle.

2.4.1.3.   Udskiftningsbremseskivens eller -tromlens dynamiske friktionsegenskaber kan anses for at svare til den originale bremseskives/bremsetromles, forudsat de værdier, der er opnået i forhold til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration ved betjeningstryk eller styrekraft i området omkring de øvre 2/3 af den genererede kurve, ikke afviger med enten ± 10 % eller ± 0,4 m/s2 fra den originale bremseskives/bremsetromles værdier.

3.   Inertidynamometerprøvning

3.1.   Dynamometerudstyr

Under prøvning skal dynamometeret være forsynet med den originale bremsekaliber eller hjulbremse for det pågældende køretøj. Inertidynamometeret skal være udstyret med en konstant momentanordning og udstyr til løbende registrering af omdrejningstal, bremsetryk, antal omdrejninger efter bremsningens påbegyndelse, bremsemoment, bremsningsvarighed og bremseskivernes eller -tromlernes temperatur.

3.2.   Prøvningsbetingelser

3.2.1.   Inertidynamometerets svingmasse

Inertidynamometerets svingmasse skal så nøjagtigt som muligt med en tolerance på ± 5 % indstilles til den teoretisk krævede værdi, som svarer til værdien for den del af køretøjets samlede inerti, som bremses af det pågældende hjul. Der anvendes følgende formel til beregningen:

I = m · rdyn 2

hvor:

3.2.1.1.   Dynamisk rulleradius

Ved beregningen af svingmasse anvendes den dynamiske rulleradius (rdyn) for det største dæk, der er godkendt til køretøjet (eller akslen).

3.2.1.2.   Prøvningsmasse

Prøvningsmasses til beregning af svingmassen skal være som følger:

a)	Ved prøvning af forakslens bremseskiver og -tromler: mveh = køretøjets maksimale tilladte totalmasse nfront = antal foraksler

b)	Ved prøvning af bagakslens bremseskiver og -tromler: mveh = køretøjets maksimale tilladte totalmasse nrear = antal bagaksler

Tabel A11/3.2.1.2

3.2.2.   Dynamometerets rotationshastighed skal indledningsvis svare til den lineære hastighed for køretøjet ved 80 km/h (M1, N1) eller 60 km/h (M2, M3, N2, N3) baseret på den gennemsnitlige dynamiske rulleradius for den største og mindste tilladte dækstørrelse.

3.2.3.   Køling

Der kan foretages køling som angivet enten i punkt 3.2.3.1 eller 3.2.3.2

3.2.3.1.   Prøvning udføres med et komplet hjul (fælg og dæk) monteret på den bevægelige del af bremsen på samme måde som på køretøjet (worst case).

Med hensyn til type I- og type II-prøverne kan der under opvarmningskørslerne anvendes en luftkølingshastighed og –retning, der simulerer de faktiske forhold, idet luftstrømmens hastighed er vAir = 0,33v

hvor:

I andre tilfælde er der ingen begrænsninger vedrørende køleluften.

Køleluftens temperatur skal være lig omgivelsernes temperatur.

3.2.3.2.   Prøvning uden fælg

Med hensyn til type I- og type II-prøverne tillades ingen køling under opvarmningskørslerne.

I andre tilfælde er der ingen begrænsninger vedrørende køleluften.

3.2.4.   Præparering af bremsen

3.2.4.1.   Skivebremser

Prøvningen udføres med en ny skive og med nye bremsebelægningsenheder, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 90 (i samme tilstand som ved montering på køretøjet, f.eks. fjernes beskyttende fedt).

3.2.4.2.   Tromlebremser

Prøvningen udføres ved hjælp af en ny tromle med nye bremsebelægningsenheder, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 90 (eventuel beskyttende fedt fjernes).

Det er tilladt at bearbejde belægningerne for at opnå god kontakt mellem belægning og tromle.

3.3.   Alternativ prøvning af bremseevne på dynamometer

Tabel A11/3.3

3.4.   Driftsbremsesystem

3.4.1.   Type 0-bremseprøvning, lastet køretøj

Denne prøvning udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.4.2, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.4.2.

3.4.2.   Type I-bremseprøvning

Denne prøvning udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.1, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.5.1.

Ved afslutningen af type I-bremseprøvningen skal bremsevirkningen med varme bremser være i overensstemmelse med regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.3 eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1.5.2.

3.4.3.   Type II-bremseprøvning

Denne prøvning udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.6.

3.4.4.   Simulering af bremseprøvninger, tilkoblet motor

I stedet for type 0-prøvningen med tilkoblet motor accepteres for så vidt dette regulativ angår, at der udføres en prøvning til simulering af forholdene med last (jf. punkt 3.2 i dette bilag) under overholdelse af de prøvningsbetingelser, som er foreskrevet for type 0-prøvning med tilkoblet motor i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2.1.1 eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 2.1.1.

3.5.   Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte hjulbremser)

Med kolde bremser sammenlignes udskiftningsbremseskiven eller –tromlen med den tilsvarende originale del ved at sammenholde resultaterne af nedenstående prøvning.

3.5.1.   Med udskiftningsbremsen/udskiftningstromlen foretages mindst seks på hinanden følgende bremsninger med forskellige, gradvist stigende styretryk eller bremsetryk som led i processen op til en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 6 m/s2 (M1, M2, N1) eller 5 m/s2 (M3, N2, N3). Styretrykket eller bremsetrykket må ikke overstige det højest tilladte styretryk eller bremsetryk, der hele tiden er garanteret af køretøjets bremsesystem, f.eks. kompressorens indkoblingstryk). Før hver bremsning skal skivens/tromlens begyndelsestemperatur være ≤ 100 °C.

3.5.2.   Den bremseprøvning, der er beskrevet i punkt 3.5.1, skal også gennemføres med den originale bremseskive/bremsetromle.

3.5.3.   Udskiftningsbremseskivens eller -tromlens dynamiske friktionsegenskaber ved procedurens slutning (trin 9 eller 18) kan anses for at svare til den originale bremseskives/bremsetromles, forudsat de værdier, der er opnået i forhold til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration ved betjeningstryk eller styrekraft i området omkring de øvre 2/3 af den genererede kurve, ikke afviger med enten ± 8 % eller ± 0,4 m/s2 fra den originale bremseskives/bremsetromles værdier.

4.   Integritetsprøvning ved brug af inertidynamometer

Prøvningerne udføres i overensstemmelse med punkt 4.1 (skiver) eller 4.2 (tromler).

Der kræves en enkelt prøvning pr. testgruppe, medmindre udskiftningsdelen ikke opnår det påkrævede antal cyklusser før beskadigelse eller svigt (se punkt 4.1.1.1.3 eller 4.1.1.2.3 i dette bilag).

Bremsen bør monteres på dynamometeret i overensstemmelse med dens montering på køretøjet (stift monterede bremser eller bremser monteret ved hjælp af stubaksel er undtaget).

Bremseskivens/bremsetromlens temperatur måles så tæt på friktionsoverfladen som muligt. Temperaturmålingen registreres, og metode og målepunkt skal være ens ved alle prøvninger.

Hvis der anvendes luftkøling under en bremsning eller mellem bremsningerne i en bremsecyklus, skal luftstrømmens hastighed ved bremsen være begrænset til vair = 0,33 v

hvor:

I andre tilfælde er der ingen begrænsninger vedrørende køleluften.

Køleluftens temperatur skal være lig omgivelsernes temperatur.

4.1.   Bremseskiver

4.1.1.   Termisk udmattelsesprøvning af bremseskiven

Denne prøvning udføres med en ny skive og med originale bremsekalibre til de(t) pågældende køretøj(er) og nye bremsebelægningsenheder til de(t) pågældende køretøj(er), som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 90 (i samme tilstand som ved montering på køretøjet, f.eks. fjernes beskyttende fedt).

Slidte bremsebelægninger kan om nødvendigt udskiftes under prøven.

4.1.1.1.   Køretøjer i klasse M1 og N1

4.1.1.1.1.   Prøvningsbetingelser (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Intertidynamometerets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 11.

Dynamometerets rotationshastighed skal svare til køretøjets lineære hastighed, som er baseret på gennemsnittet af største og mindste dynamiske rulleradius af de dæk, der er tilladt for den pågældende køretøjstype.

4.1.1.1.2.   Prøvningsprogram (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Bremsebelægninger, der indleveres til prøvning, skal være monteret på de relevante bremser og tilkørte (tilslidte) efter metoden i bilag 3, punkt. 1.1.2:

Tabel A11/4.1.1.1.2

hvor:

4.1.1.1.3.   Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Prøvningen anses for bestået, hvis 150 eller flere cyklusser er afsluttet uden beskadigelse eller svigt.

Hvis der afsluttes mindre end 150, men over 100 cyklusser uden beskadigelse eller svigt, skal den pågældende prøve gentages på en ny udskiftningsdel. Under disse omstændigheder skal delen ved begge prøvninger gennemføre mere end 100 cyklusser uden beskadigelse eller svigt for at bestå prøven.

Hvis der gennemføres mindre end 100 cyklusser inden beskadigelse eller svigt, foretages der prøvning af den originale del, og resultaterne sammenlignes. Hvis antallet af cyklusser før indtrædelse af beskadigelse eller svigt ikke er ringere end for den originale del – 10 %, anses delen for at have bestået prøvningen.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

4.1.1.2.   Køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3

4.1.1.2.1.   Prøvningsbetingelser (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

4.1.1.2.1.1.   Køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse på > 7,5 t

Ved hjælp af nedenstående prøvningsprogram, prøves bremseskiverne som komponenter i bremsesystemet. Programmet imiterer ikke de faktiske kørselsforhold, men skal udelukkende betragtes som en komponentprøvning. De parametre, der er opstillet nedenfor i tabel A11/4.1.1.2.1.1, omfatter bremser, der som hovedregel anvendes på køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse > 7,5 t.

Tabel A11/4.1.1.2.1.1

Inertidynamometerets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt i punkt 3.2.1 i bilag 11, sammenholdt med de parametre, der er specificeret i tabellen ovenfor (prøvningsmasse og rdyn).

Dynamometerets rotationshastighed skal svare til køretøjets lineære prøvningshastighed, som er baseret på dækkets dynamiske rulleradius i tabel A11/4.1.1.2.1.1.

4.1.1.2.1.2.   Køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse på > 3,5 t og ≤ 7,5 t

Hvad angår køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse > 3,5 t og ≤ 7,5 t, for hvilke de parametre der er nævnt i tabel A11/4.1.1.2.1.1 ikke finder anvendelse, skal prøvningsparametrene udvælges på en sådan måde, at der tages højde for det værst tænkelige scenario, som dannede grundlag for udskiftningsbremseskivens anvendelsesbetingelser (køretøjets maksimalt tilladte totalmasse, maksimal dækstørrelse).

Intertidynamometerets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 11.

Dynamometerets rotationshastighed skal svare til køretøjets lineære hastighed, som er baseret på gennemsnittet af største og mindste dynamiske rulleradius af de dæk, der er tilladt for den pågældende køretøjstype.

4.1.1.2.2.   Prøvningsprogram (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Tabel A11/4.1.1.2.2

4.1.1.2.3.   Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Prøvningen anses for bestået, hvis 15 eller flere cyklusser er afsluttet uden beskadigelse eller svigt.

Hvis der afsluttes mindre end 15, men over 10 cyklusser uden beskadigelse eller svigt, skal den pågældende prøve gentages på en ny udskiftningsdel. Under disse omstændigheder skal delen ved begge prøvninger gennemføre mere end 10 cyklusser uden beskadigelse eller svigt for at bestå prøven.

Hvis der gennemføres mindre end 10 cyklusser inden beskadigelse eller svigt, foretages der prøvning af den originale del, og resultaterne sammenlignes. Hvis antallet af cyklusser, der går, før der opstår beskadigelse eller svigt, ikke er ringere end for den originale del, anses delen for at have bestået prøvningen.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

4.1.2.   Prøvning af bremseskiven ved høj belastning

Denne prøvning udføres med en ny skive og med originale bremsekalibre til de(t) pågældende køretøj(er) og nye bremsebelægningsenheder til de(t) pågældende køretøj(er), som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 90 (i samme tilstand som ved montering på køretøjet, f.eks. fjernes beskyttende fedt).

Slidte bremsebelægninger kan om nødvendigt udskiftes under prøven.

4.1.2.1.   Køretøjer i klasse M1 og N1

4.1.2.1.1.   Prøvningsbetingelser (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Se punkt 4.1.1.1.1 ovenfor.

4.1.2.1.2.   Prøvningsprogram (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Prøvningen udføres efter følgende tabel:

Tabel A11/4.1.2.1.2

hvor:

4.1.2.1.3.   Prøvningsresultat (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Prøvningen anses for bestået, hvis der gennemføres 70 eller flere bremsninger uden beskadigelse eller svigt.

Hvis der gennemføres mindre end 70 bremsninger inden beskadigelse eller svigt, foretages der prøvning af den originale del, og resultaterne sammenlignes. Hvis antallet af cyklusser før indtrædelse af beskadigelse eller svigt ikke er ringere end for den originale del – 10 %, anses delen for at have bestået prøvningen.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

4.1.2.2.   Køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3

4.1.2.2.1.   Prøvningsbetingelser (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Se punkt 4.1.1.2.1 ovenfor.

4.1.2.2.2.   Prøvningsprogram (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Der foretages 500 nedbremsninger fra en hastighed på 50 km/h til 10 km/h med et bremsemoment ved 90 % af det maksimale bremsemoment som specificeret af ansøgeren.

Begyndelsestemperatur: ≤ 200 °C

4.1.2.2.3.   Prøvningsresultat (prøvning af bremseskive ved høj belastning)

Prøvningen anses for bestået, hvis bremseskivens ikke udviser tegn på brud efter 500 bremsninger

4.2.   Bremsetromler

4.2.1.   Termisk udmattelsesprøvning af bremstromle

Prøvningen udføres ved hjælp af en ny tromle med nye bremsebelægningsenheder, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 90 (eventuel beskyttende fedt fjernes).

Det er tilladt at bearbejde belægningerne for at opnå god kontakt mellem belægning og tromle.

4.2.1.1.   Køretøjer i klasse M1 og N1

4.2.1.1.1.   Prøvningsbetingelser (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

Intertidynamometerets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 11.

Dynamometerets rotationshastighed skal svare til køretøjets lineære hastighed, som er baseret på gennemsnittet af største og mindste dynamiske rulleradius af de dæk, der er tilladt for den pågældende køretøjstype.

4.2.1.1.2.   Prøvningsprogram (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

Kravene vedrørende termisk udmattelse for bremsetromler dækkes gennem prøvningerne ved høj belastning i punkt 4.2.2.1.2.

4.2.1.1.3.   Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

Jf. punkt 4.2.2.1.3.

4.2.1.2.   Køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3

4.2.1.2.1.   Prøvningsbetingelser (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

4.2.1.2.1.1.   Køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse på > 7,5 t

Ved hjælp af nedenstående prøvningsprogram, prøves bremsetromlerne som komponenter i bremsesystemet. Programmet imiterer ikke de faktiske kørselsforhold, men skal udelukkende betragtes som en komponentprøvning. De parametre, der er opstillet nedenfor i tabel A11/4.2.1.2.1.1, omfatter bremser, der som hovedregel anvendes på køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse > 7,5 t.

Tabel A11/4.2.1.2.1.1

Inertidynamometerets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt i punkt 3.2.1 i bilag 11, sammenholdt med de parametre, der er specificeret i tabellen ovenfor (prøvningsmasse og rdyn).

Dynamometerets rotationshastighed skal svare til køretøjets lineære prøvningshastighed, som er baseret på dækkets dynamiske rulleradius i tabel A11/4.2.1.2.1.1.

4.2.1.2.1.2.   Køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse på > 3,5 t og ≤ 7,5 t

Hvad angår køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse > 3,5 t og ≤ 7,5 t, for hvilke de parametre der er nævnt i tabel A11/4.1.1.2.1.1 ikke finder anvendelse, skal prøvningsparametrene udvælges på en sådan måde, at der tages højde for det værst tænkelige scenario, som dannede grundlag for udskiftningsbremsetromlens anvendelsesbetingelser (køretøjets maksimalt tilladte totalmasse, maksimal dækstørrelse).

Intertidynamometerets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 11.

Dynamometerets rotationshastighed skal svare til køretøjets lineære hastighed, som er baseret på gennemsnittet af største og mindste dynamiske rulleradius af de dæk, der er tilladt for den pågældende køretøjstype.

4.2.1.2.2.   Prøvningsprogram (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

Tabel A11/4.2.1.2.2

4.2.1.2.3.   Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremsetromle)

Prøvningen anses for bestået, hvis der gennemføres 300 eller flere bremsninger uden beskadigelse eller svigt.

Hvis der gennemføres mindre end 300 bremsninger, men mere end 250 bremsninger uden beskadigelse eller svigt, skal den tekniske tjeneste gentage prøven på en ny udskiftningsdel. Under disse omstændigheder skal delen ved begge prøvninger gennemføre mere end 250 bremsninger uden beskadigelse eller svigt for at bestå prøven.

Hvis der gennemføres mindre end 250 bremsninger inden der optræder beskadigelse eller svigt, gennemføres prøvning af den originale del, og resultaterne sammenlignes — hvis tidspunktet for indtrædelse af beskadigelse eller svigt ikke er ringere end ved den originale del, betragtes prøvningen som bestået.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

4.2.2.   Prøvning af bremsetromlen ved høj belastning

Prøvning ved høj belastning udføres på samme prøveeksemplarer efter den alternative dynamometerprøvning (jf. punkt 3.3 i dette bilag.).

4.2.2.1.   Køretøjer i klasse M1 og N1

4.2.2.1.1.   Prøvningsbetingelser (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Jf. punkt 4.2.1.1.1 ovenfor.

4.2.2.1.2.   Prøvningsprogram (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Tabel A11/4.2.2.1.2

4.2.2.1.3.   Prøvningsresultat (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Prøvningen anses for bestået, hvis der gennemføres 100 eller flere bremsninger uden beskadigelse eller svigt.

Hvis der gennemføres mindre end 100 bremsninger inden beskadigelse eller svigt, foretages der prøvning af den originale del, og resultaterne sammenlignes. Hvis antallet af cyklusser før indtrædelse af beskadigelse eller svigt, ikke er ringere end for den originale del – 10 %, anses delen for at have bestået prøvningen.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

4.2.2.2.   Køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3

4.2.2.2.1.   Prøvningsbetingelser (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Se punkt 4.2.1.2.1 ovenfor.

4.2.2.2.2.   Prøvningsprogram (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Tabel A11/4.2.2.2.2

4.2.2.2.3.   Prøvningsresultat (prøvning af bremsetromle ved høj belastning)

Prøvningsresultatet er positivt, hvis bremsetromlen ikke fremviser brud.

(*1)  Prøvningsmassen og dækkenes dynamiske rulleradius aftales mellem ansøgeren og den tekniske tjeneste.

(*2)  Prøvningsmassen og dækkenes dynamiske rulleradius aftales mellem ansøgeren og den tekniske tjeneste.

BILAG 12

KRAV TIL UDSKIFTNINGSBREMSESKIVER/UDSKIFTNINGSBREMSETROMLER TIL KØRETØJER I KLASSE O

1.   Prøvningsoversigt

For de prøvninger, der kræves i punkt 5.3 i dette regulativ, gælder følgende nærmere specifikationer i henhold til køretøjsklasse:

Tabel A12/1A

Køretøjer i klasse O1, O2 og O3

Tabel A12/1B

Køretøjer i klasse O4

2.   Kontrol af kravene til køretøjsprøvning

2.1.   Prøvningskøretøj

Et køretøj, der er repræsentativt for den udvalgte testgruppe (jf. definitionen i punkt 5.3.6 i dette regulativ), for hvilken der ansøges om godkendelse eller komponentrapport af en udskiftningsbremseskive eller -tromle, skal være forsynet med den pågældende udskiftningsbremseskive eller -tromle samt være udstyret med prøvningsudstyr til prøvning af bremser, jf. bestemmelserne i regulativ nr. 13.

Udskiftningsbremseskiven/udskiftningsbremsetromlen monteres på den pågældende aksel med dertil hørende bremsebelægning, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13 eller 90, og kan fås fra køretøjs- eller akselfabrikanten. Medmindre der er fastlagt en ensartet procedure for, hvordan bremsningen foretages, gennemføres prøvningen efter aftale med den tekniske tjeneste. Alle neden for anførte prøvninger foretages på bremser, som er tilkørte. Der anvendes samme tilkørselsprogram til både udskiftningsbremseskiver/udskiftningebremsetromler og originale bremseskiver/bremsetromler.

2.2.   Driftsbremsesystem

2.2.1.   Type 0-bremseprøvning, lastet køretøj

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.4.4

2.2.2.   Type I-bremseprøvninger

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.2

Ved afslutningen af type I-bremseprøvningen skal bremsevirkningen med varme bremser være i overensstemmelse med regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.3.

2.2.3.   Type III-bremseprøvninger

Denne prøvning udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.7.

2.3.   Parkeringsbremsesystem (hvis relevant)

2.3.1.   Hvis driftsbremsesystemet og parkeringsbremsesystemet anvender en fælles skive- eller tromlefriktionsoverflade, er det ikke nødvendigt at udføre en specifik prøvning af parkeringsbremsesystemet. En tilfredsstillende gennemførelse af type 0-prøvningen med lastet køretøj skal anses for at opfylde kravene til parkeringsbremsesystemet.

2.3.2.   Statisk prøvning på bakke med hældning på 18 %, lastet køretøj

2.3.3.   Køretøjet skal opfylde alle relevante bestemmelser i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2.3 og 3.2, der finder anvendelse på den pågældende køretøjsklasse.

2.4.   Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte aksler)

Ved denne prøvning skal køretøjet være lastet, og alle bremsninger foretages på flad vej.

Driftsbremsesystemet i køretøjet skal være udstyret med en anordning, som separerer forhjulsbremser fra baghjulsbremser, så de altid kan betjenes uafhængigt af hinanden.

Hvis der kræves godkendelse eller komponentrapport i forbindelse med en udskiftningsbremseskive eller -tromle til forhjulsbremserne, skal baghjulsbremserne forblive i ubremset tilstand under hele prøvningen.

Hvis der kræves godkendelse eller komponentrapport i forbindelse med en udskiftningsbremseskive eller -tromle til baghjulsbremserne, skal forhjulsbremserne forblive i ubremset tilstand under hele prøvningen.

2.4.1.   Ydelsessammenlignende prøvning med kolde bremser

Med kolde bremser sammenlignes udskiftningsbremseskiven eller -tromlen med den tilsvarende originale del ved at sammenholde resultaterne af nedenstående prøvning.

2.4.1.1.   Med udskiftningsbremseskiven/udskiftningsbremsetromlen udføres mindst seks på hinanden følgende bremsninger med forskellige, gradvist stigende styretryk eller bremsetryk som led i processen indtil det punkt, hvor hjulene blokeres, eller indtil der nås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 3,5 m/s2, eller indtil det højeste styretryk, der er tilladt for denne køretøjsklasse, nås, idet udgangshastigheden i forbindelse med prøvningen er 45 km/h:

Før hver bremsning skal tromlens begyndelsestemperatur være ≤ 100 °C.

2.4.1.2.   Den bremseprøvning, der er beskrevet i punkt 2.4.1.1, skal også gennemføres med den originale bremseskive/bremsetromle.

2.4.1.3.   Udskiftningsbremseskivens eller -tromlens dynamiske friktionsegenskaber kan anses for at svare til den originale bremseskives/bremsetromles, forudsat de værdier, der er opnået i forhold til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration ved betjeningstryk eller styrekraft i området omkring de øvre 2/3 af den genererede kurve, ikke afviger med mere end ± 10 % eller ± 0,4 m/s2 fra den originale bremseskives/bremsetromles værdier.

3.   Inertidynamometerprøvning

3.1.   Dynamometerudstyr

Under prøvning skal dynamometeret være forsynet med den originale bremsekaliber eller hjulbremse for det pågældende køretøj. Inertidynamometeret skal være udstyret med en konstant momentanordning og udstyr til løbende registrering af omdrejningstal, bremsetryk, antal omdrejninger efter påbegyndelse af bremsning, bremsemoment, bremsningsperiode og bremsetromlens temperatur.

3.2.   Prøvningsbetingelser

3.2.1.   Inertidynamometerets svingmasse

Inertidynamometerets svingmasse fastsættes så tæt som muligt (med en tilladt afvigelse på ± 5 %) på den teoretisk krævede værdi, som svarer til den del af køretøjets samlede inerti, der bremses af det pågældende hjul. Der anvendes følgende formel til beregningen:

I = m · rdyn 2

hvor:

3.2.1.1.   Dynamisk rulleradius

Ved beregningen af svingmassen skal der tages højde for den dynamiske rulleradius (rdyn) for det største dæk, der er godkendt til køretøjet (eller akslen).

3.2.1.2.   Prøvningsmasse

Prøvningsmassen til beregning af svingmassen skal være som følger:

mveh = køretøjets maks. tilladte totalmasse n = antal aksler eller antal for- eller bagaksler i tilfælde af påhængsvogn

3.2.2.   Dynamometerets rotationshastighed skal indledningsvis svare til den lineære hastighed for køretøjet ved 40 eller 60 km/h (afhængigt af prøvetype) baseret på den gennemsnitlige dynamiske rulleradius for den største og mindste tilladte dækstørrelse.

3.2.3.   Køling

Der kan foretages køling som angivet enten i punkt 3.2.3.1 eller 3.2.3.2

3.2.3.1.   Prøvning med et komplet hjul i henhold til regulativ nr. 13, bilag 11, tillæg 2, punkt 3.2.2.

Med hensyn til type I- og type III-prøverne kan der under opvarmningskørslerne anvendes en luftkølingshastighed og -retning, der simulerer de faktiske forhold, idet luftstrømmens hastighed er

vAir = 0,33 v

hvor:

I andre tilfælde er der ingen begrænsninger vedrørende køleluften.

Køleluftens temperatur skal være lig omgivelsernes temperatur.

3.2.3.2.   Prøvning uden fælg

Med hensyn til type I-og type III-prøverne tillades ingen køling under opvarmningskørslerne.

I andre tilfælde er der ingen begrænsninger vedrørende køleluften.

3.2.4.   Præparering af bremsen

3.2.4.1.   Skivebremser

Denne prøvning udføres med en ny skive og med nye bremsebelægningsenheder, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13 eller 90 (i samme tilstand som ved montering på køretøjet, f.eks. fjernes beskyttende fedt).

3.2.4.2.   Tromlebremser

Prøvningen udføres ved hjælp af en ny tromle med nye bremsebelægningsenheder, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13 eller 90 (eventuel beskyttende fedt fjernes).

Det er tilladt at bearbejde belægningerne for at opnå god kontakt mellem belægning og tromle.

3.3.   Alternativ prøvning af bremseevne på dynamometer

Tabel A12/3.3

3.4.   Driftsbremsesystem

3.4.1.   Type 0-bremseprøvning, lastet køretøj

Denne prøvning udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.4.4.

3.4.2.   Type I-bremseprøvning

Denne prøvning udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.2.

Ved afslutningen af type I-bremseprøvningen skal bremsevirkningen med varme bremser være i overensstemmelse med regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.3.

3.4.3.   Type III-bremseprøvning

Denne prøvning udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.7.

3.5.   Prøvning af dynamiske friktionsegenskaber (sammenligningsprøvning udført på de enkelte hjulbremser)

3.5.1.   Prøvningen udføres i henhold til regulativ nr. 13, bilag 19, punkt 4.4.3.1 til 4.4.3.4.

3.5.2.   Den bremseprøvning, der er beskrevet i punkt 3.5.1, skal også gennemføres med den originale bremseskive/bremsetromle.

3.5.3.   Udskiftningsbremseskivens eller -tromlens dynamiske friktionsegenskaber ved procedurens trin 2 kan anses for at svare til den originale bremseskives/bremsetromles, forudsat de værdier, der er opnået i forhold til den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration ved betjeningstryk eller styrekraft i området omkring de øvre 2/3 af den genererede kurve, ikke afviger med mere end ± 8 % eller ± 0,4 m/s2 fra den originale bremseskives/bremsetromles værdier.

4.   Integritetsprøvning ved brug af inertidynamometer

Prøvningerne udføres i overensstemmelse med punkt 4.1 (skiver) eller 4.2 (tromler).

Der kræves en enkelt prøvning pr. testgruppe, medmindre udskiftningsdelen ikke opnår det påkrævede antal cyklusser før beskadigelse eller svigt (se punkt 4.1.1.1.3 eller 4.1.1.2.3 i dette bilag).

Bremsen bør monteres på dynamometeret i overensstemmelse med dens montering på køretøjet (stift monterede bremser eller bremser monteret ved hjælp af stubaksel er undtaget).

Bremseskivens/bremsetromlens temperatur måles så tæt på friktionsoverfladen som muligt. Temperaturmålingen registreres, og metode og målepunkt skal være det ens ved alle prøvninger.

Hvis der anvendes luftkøling under en bremsning eller mellem bremsningerne i en bremsecyklus, skal luftstrømmens hastighed ved bremsen være begrænset til:

vair = 0,33 v

hvor:

I andre tilfælde er der ingen begrænsninger vedrørende køleluften.

Køleluftens temperatur skal være lig omgivelsernes temperatur.

4.1.   Bremseskiver

4.1.1.   Termisk udmattelsesprøvning af bremseskiven

Denne prøvning udføres med en ny skive og med nye bremsebelægningsenheder, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13 eller 90 (i samme tilstand som ved montering på køretøjet, f.eks. fjernes beskyttende fedt).

4.1.1.1.   Køretøjer i klasse O1 og O2

4.1.1.1.1.   Prøvningsbetingelser (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Intertidynamometerets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 12.

Dynamometerets rotationshastighed skal svare til køretøjets lineære hastighed, som er baseret på gennemsnittet af største og mindste dynamiske rulleradius af de dæk, der er tilladt for den pågældende køretøjstype.

4.1.1.1.2.   Prøvningsprogram (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Tabel A12/4.1.1.1.2

4.1.1.1.3.   Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Prøvningen anses for bestået, hvis 150 eller flere cyklusser er afsluttet uden beskadigelse eller svigt.

Hvis der afsluttes mindre end 150, men over 100 cyklusser uden beskadigelse eller svigt, skal den pågældende prøve gentages på en ny udskiftningsdel. Under disse omstændigheder skal delen ved begge prøvninger gennemføre mere end 100 cyklusser uden beskadigelse eller svigt for at bestå prøven.

Hvis der gennemføres mindre end 100 cyklusser inden beskadigelse eller svigt, foretages der prøvning af den originale del, og resultaterne sammenlignes. Hvis antallet af cyklusser før indtrædelse af beskadigelse eller svigt, ikke er ringere end for den originale del -10 %, anses delen for at have bestået prøvningen.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse:

4.1.1.2.   Køretøjer i klasse O3 og O4

4.1.1.2.1.   Prøvningsbetingelser (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

4.1.1.2.1.1.   Køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse på > 7,5 t

Ved hjælp af nedenstående prøvningsprogram, prøves bremseskiverne som komponenter i bremsesystemet. Programmet imiterer ikke de faktiske kørselsforhold, men skal udelukkende betragtes som en komponentprøvning. De parametre, der er opstillet nedenfor i tabel A12/4.1.1.2.1.1 omfatter bremser, der som hovedregel anvendes på køretøjer med en maksimal totalmasse > 7,5 t.

Tabel A12/4.1.1.2.1.1

Inertidynamometerets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt i punkt 3.2.1 i bilag 12, sammenholdt med de parametre, der er specificeret i tabellen ovenfor (prøvningsmasse og rdyn).

Dynamometerets rotationshastighed skal svare til køretøjets lineære prøvningshastighed, som er baseret på dækkets dynamiske rulleradius i tabel A12/4.1.1.2.1.1.

4.1.1.2.1.2.   Køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse på > 3,5 t og ≤ 7,5 t

Hvad angår køretøjer med en maksimal tilladt totalmasse > 3,5 t og ≤ 7,5 t, for hvilke de parametre der er nævnt i tabel A12/4.1.1.2.1.1 ikke finder anvendelse, skal prøvningsparametrene udvælges på en sådan måde, at der tages højde for det værst tænkelige scenario, som dannede grundlag for udskiftningsbremseskivens anvendelsesbetingelser (køretøjets maksimalt tilladte totalmasse, maksimal dækstørrelse).

Intertidynamometerets svingmasse bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.1, 3.2.1.1 og 3.2.1.2 i bilag 12.

Dynamometerets rotationshastighed skal svare til køretøjets lineære hastighed, som er baseret på gennemsnittet af største og mindste dynamiske rulleradius af de dæk, der er tilladt for den pågældende køretøjstype.

4.1.1.2.2.   Prøvningsprogram (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Tabel A12/4.1.1.2.2

dm afstandsrelateret middeldeceleration.

4.1.1.2.3.   Prøvningsresultat (termisk udmattelsesprøvning af bremseskive)

Prøvningen anses for bestået, hvis 15 eller flere cyklusser er afsluttet uden beskadigelse eller svigt.

Hvis der afsluttes mindre end 15, men over 10 cyklusser uden beskadigelse eller svigt, skal den pågældende prøve gentages på en ny udskiftningsdel. Under disse omstændigheder skal delen ved begge prøvninger gennemføre mere end 10 cyklusser uden beskadigelse eller svigt for at bestå prøven.

Hvis der gennemføres mindre end 10 cyklusser inden beskadigelse eller svigt, foretages der prøvning af den originale del, og resultaterne sammenlignes. Hvis antallet af cyklusser, der går, før der opstår beskadigelse eller svigt, ikke er ringere end for den originale del, anses delen for at have bestået prøvningen.

Beskadigelse betyder i denne forbindelse: