Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/Rev.X, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 55 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af komponenter til mekanisk sammenkobling af vogntog

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 1 til ændringsserie 01 — ikrafttrædelsesdato: den 17. marts 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGULATIV

Anvendelsesområde

Definitioner

Ansøgning om godkendelse af mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent

Generelle forskrifter for mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter

Ansøgning om godkendelse af køretøjer monteret med en mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent

Generelle forskrifter for køretøjer monteret med en mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent

Mærkning

Godkendelse

Ændring af en mekanisk tilkoblingsanordning eller komponent eller af køretøjet, og udvidelse af godkendelsen

10.

Procedurer i forbindelse med produktionens overensstemmelse

11.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

12.

Endeligt ophør af produktionen

13.

Overgangsbestemmelser

14.

Navne og adresser på tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de administrative myndigheder

BILAG

Bilag 1

— Meddelelse vedrørende godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en type mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent i henhold til regulativ nr. 55

Bilag 2

— Meddelelse vedrørende godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen for en type køretøj, hvad angår montering af en mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent i henhold til regulativ nr. 55

Bilag 3

— Eksempel på godkendelsesmærkets udformning

Bilag 4

— Eksempler på sammensætningen af mærkning med de karakteristiske værdier

Bilag 5

— Forskrifter for mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter

Bilag 6

— Prøvning af mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter

Bilag 7

— Monteringskrav og særlige krav

1. ANVENDELSESOMRÅDE

1.1.

Dette regulativ fastlægger de krav, som skal opfyldes af mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter for at de internationalt skal anses for gensidigt kombinerbare.

1.2.

Dette regulativ finder anvendelse på anordninger og komponenter, som er bestemt til:

1.2.1.

Motorkøretøjer og påhængskøretøjer bestemt til sammenkobling som vogntog (1)

1.2.2.

motorkøretøjer og påhængskøretøjer, som er bestemt til at danne ledkøretøjer (1), hvor påhængskøretøjets lodrette belastning af motorkøretøjet ikke er over 200 kN.

1.3.

Dette regulativ finder anvendelse på:

1.3.1.

standardanordninger og -komponenter som defineret i punkt 2.3

1.3.2.

andre anordninger og komponenter som defineret i punkt 2.4

1.3.3.

forskellige andre anordninger og komponenter som defineret i punkt 2.5

2. DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1.

»mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter«, alle de genstande på motorkøretøjets og påhængskøretøjet ramme samt lastbærende dele af karrosseri og chassis, ved hjælp af hvilke de sammenkobles til vogntog eller ledkøretøjer. Disse omfatter desuden faste og aftagelige dele til fastgøring eller betjening af den mekaniske tilkoblingsanordning eller -komponent.

2.2.

ved automatisk sammenkobling forstås, at man blot ved at bakke motorkøretøjet tilbage mod påhængskøretøjet kan bringe koblingen fuldstændig i indgreb, således at den låses automatisk og således at korrekt indgreb af låseanordningerne angives, uden indgreb udefra.

For tilkoblingsanordninger af krogtypen er kravet om automatisk tilkobling opfyldt, når åbning og lukning af tilkoblingsanordningens låsesystem finder sted uden indgreb udefra, idet trækøjet sættes i krogen.

2.3.	mekaniske standardtilkoblingsanordninger og -komponenter overholder de standarddimensioner og karakteristiske værdier, som er givet i dette regulativ. De er uanset fabrikat ombyttelige inden for klassen.

2.4.	andre mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter overholder ikke i alle henseender de standarddimensioner og karakteristiske værdier, som er givet i dette regulativ, men kan tilsluttes standardtilkoblingsanordninger og -komponenter i den pågældende klasse.

2.5.

»forskellige andre mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter« er ikke i overensstemmelse med de standarddimensioner og karakteristiske værdier, som er givet i dette regulativ, og kan ikke tilsluttes standardtilkoblingsanordninger og -komponenter. De omfatter f.eks. anordninger, som ikke svarer til nogen af klasserne A til L og T, som er opført i punkt 2.6, således anordninger til tunge specialtransporter og forskellige anordninger, som svarer til bestående nationale standarder.

2.6.

Mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter typeinddeles således:

2.6.1.

Koblingskugler og trækbeslag i klasse A, med koblingskugle Ø 50 mm og beslag på motorkøretøjet til kobling med påhængskøretøjet ved hjælp af kuglekobling - se bilag 5, punkt 1.

2.6.1.1.

Standardkoblingskugler klasse A50-1 til 50-5 Ø 50 mm med flangebefæstelse ved bolte.

2.6.1.2.

Andre koblingskugler klasse A50-X Ø 50 mm og -beslag.

2.6.2.

Kuglekoblinger i klasse B, som er monteret på påhængskøretøjets trækstang og er bestemt til sammenkobling med en koblingskugle Ø 50 mm på motorkøretøjet - se bilag 5, punkt 2.

2.6.2.1.

Andre kuglekoblinger klasse B50-X Ø 50 mm.

2.6.3.

Trækstangskoblinger i klasse C med bolt Ø 50 mm, tragt og automatisk låsende koblingsbolt for tilkobling til påhængsvogn ved hjælp af trækøje - se bilag 5, punkt 3:

2.6.3.1.

Standardtrækstangskoblinger klasse C50-1 til 50-7 til koblingsbolt Ø 50 mm.

2.6.3.2.

Andre trækstangskoblinger klasse C50-X til koblingsbolt Ø 50 mm.

2.6.4.

Trækøjer i klasse D, som har parallelt hul egnet til koblingsbolt Ø 50 mm, er monteret på påhængskøretøjets trækstang og er bestemt til sammenkobling med automatiske trækstangskoblinger - se bilag 5, punkt 4:

2.6.4.1.

Standardtrækøjer klasse D50-A til svejst befæstelse, for koblingsbolt Ø 50 mm.

2.6.4.2.

Standardtrækøjer klasse D50-B til befæstelse med gevind.

2.6.4.3.

Standardtrækøjer til koblingsbolt Ø 50 mm klasse D50-C og D50-D til befæstelse med bolte.

2.6.4.4.

Andre trækøjer klasse D50-X til koblingsbolt Ø 50 mm.

2.6.5.

Andre trækstænger i klasse E omfatter påløbsanordninger og lignende udstyr monteret på forenden af påhængskøretøjet eller på chassiset og er beregnet for tilkobling til motorkøretøjet ved hjælp af trækøjer, kuglekoblinger eller lignende tilkoblingsanordninger - se bilag 5, punkt 5.

Trækstanger kan være hængslet, så de bevæger sig frit i et lodret plan og ikke bærer nogen lodret belastning, eller kan være fastgjort i et lodret plan, så de kan bære en lodret belastning (stive trækstænger). Stive trækstænger kan være helt stive eller være fleksibelt fastgjort.

Trækstænger kan omfatte flere end en komponent, og kan være justerbare eller forkrøppede.

Dette regulativ finder anvendelse på trækstænger, som er separate enheder og ikke er sammenbygget med påhængskøretøjets chassis.

2.6.6.

Andre trækbjælker i klasse F omfatter alle dele og anordninger, som placeres mellem på den ene side en tilkoblingsanordning som koblingskugle eller trækstangskobling og på den anden side det trækkende køretøjs ramme (f.eks. bagtraversen), bærende karrosseridele eller chassis - se bilag 5, punkt 6.

2.6.7.

Sættevognskoblinger i klasse G er pladekoblinger, som har automatisk koblingslås og er monteret på motorkøretøjet og bestemt til sammenkobling med en hovedbolt Ø 50 mm, som er monteret på en sættevogn - se bilag 5, punkt 7.

2.6.7.1.

Standard-sættevognskoblinger klasse G50 til hovedbolt Ø 50 mm.

2.6.7.2.

Andre sættevognskoblinger klasse G50-X til hovedbolt Ø 50 mm.

2.6.8.

Hovedbolte i klasse H, Ø 50 mm, er bestemt til montering på en sættevogn for tilslutning til en sættevognskobling på motorkøretøjet - se bilag 5, punkt 8:

2.6.8.1.

Andre hovedbolte Ø 50 mm i klasse H50-X.

2.6.9.

Monteringsrammerne i klasse J omfatter alle dele og anordninger, som benyttes til fastgøring af sættevognskoblingen til motorkøretøjets ramme eller chassis. Monteringsrammen kan være indrettet til at give bevægelighed i det vandrette plan, dvs. til at udgøre en forskydelig sættevognskobling - se bilag 5, punkt 9.

2.6.10.

Standardkoblinger af krogtypen i klasse K, bestemt til brug med passende ringformede trækøjer i klasse L - se bilag 5, punkt 10.

2.6.11.

Standard ringformede trækøjer i klasse L, bestemt til brug med passende koblinger af krogtypen i klasse K - se bilag 5, punkt 4.

2.6.12.

Anordninger og komponenter i klasse S, som ikke svarer til nogen af klasserne A til L eller T ovenfor, og som f.eks. benyttes til tunge specialtransporter eller kun anvendes i visse stater og er omfattet af bestående nationale standarder.

2.6.13.

Andre trækstangskoblinger i klasse T, som ikke er automatiske, er bestemt til særlige anvendelser, kun kan adskilles med værktøj, og som typisk anvendes til biltransportanhængere. Sådanne anordninger godkendes som sammenhørende par.

2.7.	Styrekiler er komponenter, som er monteret på sættevognen og gør denne medstyrende i forbindelse med sættevognskoblingen.

2.8.	Fjernbetjeningsanordninger er anordninger og komponenter, med hvilke tilkoblingsanordningen kan betjenes fra siden af køretøjet eller fra førerhuset.

2.9.	Fjernindikatorer er anordninger og komponenter, på hvilke chaufføren i førerhuset kan aflæse, om sammenkobling har fundet sted og låseanordningerne er i indgreb.

2.10.

En type »tilkoblingsanordning eller -komponent« omfatter anordninger, der ikke afviger indbyrdes på væsentlige punkter såsom:

2.10.1.

Fabrikantens eller leverandørens firmanavn eller fabriksmærke,

2.10.2.

koblingens klasse som defineret i punkt 2.6;

2.10.3.

udvendig form, hoveddimensioner og konstruktion, herunder anvendte materialer; og

2.10.4.

karakteristiske værdier D, Dc, S, V og U som defineret i punkt 2.11

2.11.

De karakteristiske værdier D, Dc, S, V og U er defineret eller bestemmes således:

2.11.1.

D- eller Dc-værdien er den teoretiske referenceværdi for de vandrette kræfter i motorkøretøjet og påhængskøretøjet og anvendes som grundlag for fastsættelse af de vandrette belastninger under de dynamiske prøver.

For mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter, som ikke er bestemt til at bære en lodret belastning, er denne værdi:

For mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter til kærrer som defineret i punkt 2.13 er værdien:

For sættevognskoblinger i klasse G, sættevognshovedbolte i klasse H og monteringsrammer i klasse J som defineret i punkt 2.6 er værdien:

hvor:

T er den teknisk tilladte masse af motorkøretøjet, i tons. I givet fald indbefatter dette den lodrette belastning, som påføres af en kærre.

R er den teknisk tilladte masse, i tons, af påhængskøretøjet med trækstang med fri lodret bevægelighed, eller af sættevognen. (2)

C er den belastning, i tons, som overføres til vejbanen fra akslen (akslerne) af kærren som defineret i punkt 2.13, når den er koblet til motorkøretøjet og lastet til den teknisk tilladte masse (2). Vedr. kærrer af kategori O1 og O2 (3) Den teknisk tilladte masse er den, som angives af motorkøretøjets fabrikant.

g er tyngdeaccelerationen (sættes til 9,81 m/s2)

U er som defineret i punkt 2.11.2

S er som defineret i punkt 2.11.3

2.11.2.

U-værdien er den lodrette belastning, i tons, som påføres sættevognskoblingen af sættevognen ved dennes teknisk tilladte masse (2)

2.11.3.

S-værdien er den lodrette belastning, i kilogram, som under statiske forhold påføres koblingen af en kærre som defineret i punkt 2.13 ved dennes teknisk tilladte masse (2)

2.11.4.

V-værdien er den teoretiske referenceværdi for amplituden af den lodrette kraft, som påføres koblingen af en kærre med teknisk tilladt masse over 3,5 tons. V-værdien anvendes som grundlag for fastsættelse af lodrette kræfter i de dynamiske prøver.

(se fodnote)

hvor:

a er den ækvivalente lodrette acceleration ved koblingen, afhængig af ophængningssystemet for motorkøretøjets bagaksel.

For luftaffjedring (eller ophængningssystemer med tilsvarende dæmpningsegenskaber)

a = 1,8 m/s2

For andre typer ophængning:

a = 2,4 m/s2

X er længden af påhængskøretøjets lad i meter (se figur 1)

L er afstanden mellem trækøjets centrum og centrum af akselenheden, i meter (se figur 1)

Bemærkning: (er denne værdi under 1,0, sættes den til 1.0)

Figur 1

Dimensioner af kærre

2.12.

Symboler og definitioner, som anvendes i bilag 6 til dette regulativ.

Av = Tilladt akseltryk på den styrende aksel, i tons.

C= Masse af kærre, i tons - se punkt 2.11.1 i dette regulativ.

D= D-værdi i kN - se punkt 2.11.1 i dette regulativ.

Dc = Dc-værdi i kN for kærrer - se punkt 2.11.1 i dette regulativ.

R= påhængskøretøjets masse i tons - se punkt 2.11.1 i dette regulativ.

T= motorkøretøjets masse i tons - se punkt 2.11.1 i dette regulativ.

Fa = statisk løftekraft i kN.

Fh = prøvekraftens vandrette komponent i køretøjets længdeakse, i kN.

Fs = prøvekraftens lodrette komponent, i kN.

S= statisk lodret tryk, i kg.

U= påført lodret tryk på sættevognskobling, i tons.

V= V-værdi i kN - se punkt 2.11.4 i dette regulativ.

a= for kærrer, ækvivalent lodret accelerationsfaktor i koblingspunkt, afhængig af motorkøretøjets type baghjulsaffjedring - se punkt 2.11.4 i dette regulativ.

e= for aftagelige koblingskugler, afstand i længderetningen mellem koblingspunktet og fastgørelsespunkternes lodrette plan (se figur 20c til 20f), i mm.

f= for aftagelige koblingskugler, lodret afstand mellem koblingspunktet og fastgørelsespunkternes plan (figur 20c til 20f), i mm.

g= tyngdeaccelerationen, sættes til 9,81 m/s2.

L= teoretisk længde af trækstang fra trækøjets centrum til akselmidte, i m.

X= ladlængde af kærre, i m.

Indekser:

O= maksimal prøvekraft

U= minimal prøvekraft

a= statisk kraft

h= vandret

p= pulserende

res= resulterende

s= lodret

w= vekslende kraft

2.13.

»Kærre« et påhængskøretøj, hvis trækstang ikke er frit bevægelig i et lodret plan uafhængigt af påhængskøretøjet, og hvis aksel eller aksler er anbragt tæt på dets tyngdepunkt, når lasten er ensartet fordelt. Den lodrette kraft, som påføres motorkøretøjets kobling, må udgøre indtil 10 % af påhængskøretøjets tilladte masse, dog ikke over 1 000 kg.

Kærrens tilladte masse er den masse, som overføres til vejbanen fra kærrens aksel (aksler), når den er koblet til motorkøretøjet og lastet til den teknisk tilladte masse (4).

2.14.

Ved »sikkert mekanisk indgreb« forstås, at anordningens og dens bestanddeles konstruktion og geometri er således, at den ikke åbnes eller udløses under påvirkning af de kræfter eller kraftkomponenter, som den udsættes for under normal brug eller afprøvning.

2.15.

»Køretøjstype«, køretøjer som ikke afviger på væsentlige punkter som struktur, dimensioner, form og materialer af de områder, hvor den mekaniske tilkoblingsanordning er fastgjort. Dette gælder både motorkøretøjet og påhængskøretøjet.

3. ANSØGNING OM GODKENDELSE AF MEKANISK TILKOBLINGSANORDNING ELLER -KOMPONENT

3.1.

Ansøgning om godkendelse skal indgives af indehaveren af fabriks- eller firmamærket eller af dennes bemyndigede repræsentant.

3.2.

for hver type mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent skal ansøgningen ledsages af følgende oplysninger, som f.eks. kan gives ved hjælp af meddelelsesformularen i bilag 1:

3.2.1.

enkeltheder vedrørende alle fabrikantens eller leverandørens firmanavne eller mærker, som skal påføres tilkoblingsanordning eller -komponent;

3.2.2.

tre sæt tegninger, tilstrækkeligt detaljerede til at identificere anordningen eller komponenten, og med angivelse af, hvordan den skal monteres på køretøjet; tegningerne skal vise den placering og det areal, som er afsat til godkendelsesnummeret og andre mærker som fastlagt i punkt 7;

3.2.3.

angivelse af værdierne D, Dc, S, V og U i det omfang disse finder anvendelse og efter definitionerne i punkt 2.11.

For trækbeslag i klasse A, en erklæring om de tilladte masser af motorkøretøj og påhængskøretøj og den tilladte statiske lodrette belastning af koblingskuglen som angivet af fabrikanten af motorkøretøjet;

3.2.3.1.

De karakteristiske værdier skal være mindst lig dem, der finder anvendelse på tilladte masser af motorkøretøjet, påhængskøretøjet og vogntoget.

3.2.4.

detaljeret teknisk beskrivelse af anordningen eller komponenten, specielt med angivelse af type og anvendte materialer;

3.2.5.

begrænsninger vedrørende de køretøjer, som tilkoblingsanordningen kan monteres på - se bilag 1, punkt 12 og bilag 5, punkt 3.4;

3.2.6.

ét prøveeksemplar, plus de supplerende prøveeksemplarer, som godkendelsesmyndigheden eller den tekniske tjeneste måtte anmode om;

3.2.7.

alle prøveeksemplarer skal være helt færdigbehandlet med den afsluttende overfladebehandling, som påføres, dog udelades denne, hvis den består i lakering eller epoxypulvermaling;

3.2.8.

for mekaniske tilkoblingsanordninger eller -komponenter, som er konstrueret til en bestemt køretøjstype, skal fabrikanten af tilkoblingsanordningen eller -komponenten endvidere fremlægge de installationsdata, som køretøjsfabrikanten har angivet. Den godkendende myndighed eller tekniske tjeneste kan endvidere anmode om indsendelse af et køretøj, som er repræsentativt for typen.

4. GENERELLE FORSKRIFTER FOR MEKANISKE TILKOBLINGSANORDNINGER OG -KOMPONENTER

4.1.

Hvert prøveeksemplar skal være i overensstemmelse med forskrifterne for dimensioner og styrke i bilag 5 og 6. Efter udførelse af de i bilag 6 foreskrevne prøver må der ikke være revner, brud eller for stor blivende deformation, som medfører, at anordningen ikke kan fungere tilfredsstillende.

4.2.

De dele af tilkoblingsanordningen eller -komponenten, som ved brud kan medføre adskillelse af motorkøretøj og påhængskøretøj fra hinanden, skal være udført i stål. Andre materialer kan anvendes, hvis fabrikanten har godtgjort disses ækvivalens tilfredsstillende over for den tekniske tjeneste hos overenskomstparten, der anvender dette regulativ.

4.3.

Mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter skal være sikre at betjene, og til- og frakobling skal kunne foretages af én person uden brug af værktøj. Til påhængskøretøjer med teknisk tilladt masse over 3,5 tons tillades kun koblinger med automatisk sammenkobling, dog gælder dette ikke koblinger i klasse T.

4.4.

Mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter skal være konstrueret og produceret således, at de ved normal brug og korrekt vedligeholdelse og udskiftning af sliddele til stadighed vil fungere tilfredsstillende og bibeholde de egenskaber, som foreskrives i dette regulativ.

4.5.

Alle mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter skal være konstrueret med sikkert mekanisk indgreb og skal i lukket stilling låses mindst én gang ved yderligere mekanisk indgreb, medmindre yderligere krav er fastlagt i bilag 5. I stedet kan der være to eller flere separate systemer, som sikrer at anordningen er intakt, men hvert system skal være konstrueret med sikkert mekanisk indgreb, og systemerne skal hvert for sig prøves efter enhver af forskrifterne i bilag 6. Ved sikkert mekanisk indgreb forstås det i punkt 2.14 anførte.

Fjederkraft må kun benyttes til lukning af anordningen og til at forhindre, at vibrationer får dele af anordningen til at flytte sig til en stilling, hvor den kan åbne eller udløses.

Hvis én enkelt fjeder er knækket eller mangler, må dette ikke kunne bevirke, at hele anordningen åbner eller udløses.

4.6.

Alle anordninger og komponenter skal ledsages af monterings- og betjeningsanvisninger, som er tilstrækkelige til, at enhver kompetent person kan montere den korrekt på køretøjet og betjene den korrekt - se også bilag 7. Anvisningerne skal være affattet i det mindste på sproget i den stat, hvor anordningen eller komponenten udbydes til salg. Monteringsanvisning kan udelades for anordninger og komponenter, der fabriksmonteres af køretøjs- eller karrosserifabrikanten, men det påhviler køretøjs- eller karrosserifabrikken at forsyne køretøjets bruger med de nødvendige anvisninger til korrekt betjening af tilkoblingsanordningen eller -komponenten.

4.7.

For anordninger og komponenter i klasse A eller i givet fald klasse S, som skal anvendes med påhængskøretøjer med en tilladt masse på ikke over 3,5 tons, og som produceres af fabrikanter uden tilknytning til køretøjsfabrikanten og er bestemt til eftermontering, skal højde og andre monteringsgenskaber af koblingen i alle tilfælde efterprøves af den typegodkendende myndighed eller den tekniske tjeneste i henhold til bilag 7, punkt 1.

4.8.

For svære tilkoblingsanordninger og -komponenter og andre forskellige tilkoblingsanordninger og -komponenter i klasse S og klasse T anvendes de pågældende forskrifter i bilag 5, 6 og 7 for den standardanordning eller -komponent eller anden anordning eller komponent, som kommer nærmest.

5. ANSØGNING OM GODKENDELSE AF KØRETØJER MONTERET MED EN MEKANISK TILKOBLINGSANORDNING ELLER -KOMPONENT

5.1.

Når en køretøjsfabrikant søger godkendelse af et køretøj monteret med en mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent eller tillader et køretøj benyttet til slæbning af en given type påhængskøretøj, skal køretøjsfabrikanten - på anmodning af en seriøs ansøger om eventuel typegodkendelse for en mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent eller på anmodning af en overenskomstsparts godkendelsesmyndighed eller tekniske tjeneste - ufortøvet stille sådanne i punkt 5.3 nedenfor foreskrevne oplysninger til rådighed for den pågældende anmoder eller myndighed, som giver en fabrikant af en tilkoblingsanordning mulighed for på rette måde at konstruere og producere en tilkoblingsanordning eller -komponent til det pågældende køretøj. På anmodning af en seriøs ansøger om typegodkendelse af en mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent skal enhver af de i punkt 5.3 nedenfor omhandlede oplysninger, som beror hos typegodkendelsesmyndigheden, stilles til rådighed for ansøgeren.

5.2.

Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype hvad angår montering af en mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent skal indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

5.3.

Ansøgningen skal ledsages af følgende oplysninger, som giver typegodkendelsesmyndigheden mulighed for at udfylde den i bilag 2 omhandlede meddelelsesformular.

5.3.1.

detaljeret beskrivelse af køretøjstypen og den mekaniske tilkoblingsanordning eller -komponent og, på anmodning af den typegodkendende myndighed eller den tekniske tjeneste, en kopi af godkendelsesblanketten for anordningen eller komponenten;

5.3.2.

Desuden skal disse oplysninger omfatte tilladt masse af motorkøretøj og påhængskøretøj, fordeling af motorkøretøjets tilladte masse mellem akslerne, tilladte masser for hver aksel, tilladt lodret belastning som må påføres motorkøretøjets bagende, og detaljer og/eller tegninger vedrørende monteringspunkter for anordning eller komponent og vedrørende eventuelle ekstra forstærkningsplader, støttebeslag osv., som er nødvendige til sikker fastgørelse af den mekaniske tilkoblingsanordning eller -komponent på motorkøretøjet.

5.3.2.1.

de belastningsforhold, hvorunder højden af trækkuglen på køretøjer i klasse M1 skal måles - se punkt 2 i bilag 7, tillæg 1.

5.3.3.

tre sæt tegninger i tilstrækkelige detaljer til at identificere anordningen eller komponenten, og som angiver hvordan den skal monteres på køretøjet; tegningerne skal vise den placering og det areal, der er afsat til godkendelsesnummeret og andre mærker som anført i punkt 7;

5.3.4.

detaljeret teknisk beskrivelse af anordningen eller komponenten, specielt med angivelse af type og anvendte materialer;

5.3.5.

angivelse af værdierne D, Dc, S, V og U i det omfang disse finder anvendelse og således som de er defineret i punkt 2.11:

5.3.5.1.

De karakteristiske værdier skal være mindst lig dem, der finder anvendelse på de tilladte masser af motorkøretøj, påhængskøretøj og vogntog.

5.3.6.

et køretøj, som er repræsentativt for den ansøgte type og forsynet med mekanisk tilkoblingsanordning, skal forelægges for den typegodkendende myndighed eller tekniske tjeneste, som derudover kan rekvirere ekstra prøveeksemplarer af anordning eller komponent;

5.3.7.

et køretøj, som ikke er forsynet med alle de til typen hørende komponenter, kan godtages, forudsat at ansøgeren til den typegodkendende myndigheds eller tekniske tjenestes tilfredsstillelse kan godtgøre, at fravær af disse komponenter er uden indvirkning på resultaterne af kontrollen hvad angår forskrifterne i dette regulativ.

6. GENERELLE FORSKRIFTER FOR KØRETØJER MONTERET MED EN MEKANISK TILKOBLINGSANORDNING ELLER -KOMPONENT

6.1.

Den mekaniske tilkoblingsanordning eller -komponent, som er monteret på køretøjet, skal være godkendt efter forskrifterne i punkt 3 og 4 samt bilag 5 og 6 i dette regulativ.

6.2.

Monteringen af den mekaniske tilkoblingsanordning eller -komponent skal opfylde forskrifterne i bilag 7 til dette regulativ.

6.3.

Der skal stilles betjeningsanvisning for tilkoblingsanordningen eller -komponenten til rådighed, og denne skal omfatte eventuelle særlige anvisninger for operationer, som adskiller sig fra dem, der normalt er knyttet til den pågældende type tilkoblingsanordning, samt anvisninger for til- og frakobling under forskellige driftsomstændigheder, f.eks. forskellige vinkler mellem motor- og påhængskøretøj. Sådan betjeningsanvisning skal ledsage hvert køretøj og skal i det mindste være affattet på sproget svarende til den stat, hvor den udbydes til salg.

7. MÆRKNING

7.1.

Typer af mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter, som søges godkendt, skal være påført fabrikantens, leverandørens eller ansøgerens firmanavn eller mærke.

7.2.

Der skal være afsat tilstrækkelig plads til påføring af det godkendelsesmærke, som er omhandlet i punkt 8.5 og vist i bilag 3. Denne plads skal være vist på de i punkt 3.2.2 omhandlede tegninger.

7.3.

Ved siden af det i punkt 7.2 og 8.5 omhandlede godkendelsesmærke skal den mekaniske tilkoblingsanordning eller -komponent være mærket med koblingens klasse som defineret i punkt 2.6 og de relevante karakteristiske værdier som defineret i punkt 2.11 og vist i bilag 4. Den påtænkte placering af disse mærker skal være vist på de i punkt 3.2.2 omhandlede tegninger.

De karakteristiske værdier behøver ikke være markeret i tilfælde, hvor disse værdier er defineret i klassifikationen efter dette regulativ, f.eks. klasse A50-1 til A50-5.

7.4.

Når den mekaniske tilkoblingsanordning eller -komponent er godkendt til to alternative karakteristiske værdier inden for samme klasse tilkoblingsanordning eller -komponent, skal anordningen eller komponenten være mærket med højst to alternativer.

7.5.

Er anvendelsen af den mekaniske tilkoblingsanordning eller -komponent på nogen måde begrænset, f.eks. at den ikke må anvendes med styrekiler, skal denne begrænsning være angivet på anordningen eller komponenten.

7.6.

Alle mærker skal være uudslettelige og skal være læselige når anordningen eller komponenten er monteret på køretøjet.

8. GODKENDELSE

8.1.

Opfylder de indleverede prøveeksemplarer af en type mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent forskrifterne i dette regulativ, meddeles godkendelse, når forskrifterne i punkt 10 er tilfredsstillende opfyldt.

8.2.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre angiver den ændringsserie, som udgør de seneste større tekniske ændringer, som var foretaget af dette regulativ på udstedelsestidspunktet for godkendelsen. Samme overenskomstpart kan ikke tildele samme nummer til en anden type anordning eller komponent, som er omhandlet i dette regulativ.

8.3.

Anmeldelse af godkendelse, af udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller af endeligt ophør af produktionen af en type mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent i henhold til dette regulativ skal gives parterne i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelsesformular, som er i overensstemmelse med mønsteret i bilag 1 eller bilag 2 til dette regulativ.

8.4.

Hver mekaniske tilkoblingsanordning eller -komponent, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal foruden det i punkt 7.1 foreskrevne mærke være påført et godkendelsesmærke som beskrevet i punkt 8.5, og mærket skal være anbragt på den i punkt 7.2 omhandlede plads.

8.5.

Godkendelsesmærket skal være et internationalt mærke bestående af:

8.5.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelsen (5);

8.5.2.

det i punkt 8.2 foreskrevne godkendelsesnummer;

8.5.3.

godkendelsesmærke og -nummer skal være udformet som vist i eksemplet i bilag 3.

9. ÆNDRING AF EN MEKANISK TILKOBLINGSANORDNING ELLER -KOMPONENT ELLER AF KØRETØJET, OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN

9.1.

Enhver ændring af en type mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent eller af køretøjet som defineret i punkt 2.10 skal anmeldes til den typegodkendelsesmyndighed eller tekniske tjeneste, som har meddelt godkendelsen. Den godkendende myndighed eller tekniske tjeneste kan da enten:

9.1.1.

skønne, at de foretagne ændringer næppe vil have mærkbar ugunstig virkning, og at anordningen, komponenten eller køretøjet stadig opfylder forskrifterne, eller

9.1.2.

kræve en ny prøvningsrapport.

9.2.

Underretning om nægtelse eller godkendelse skal med angivelse af ændringer gives efter proceduren beskrevet i punkt 8.3 ovenfor til de parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ.

9.3.

Den typegodkendende myndighed, som udsteder en udvidelse af godkendelsen, tildeler et fortløbende nummer til en sådan udvidelse og underretter de øvrige parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved den i punkt 8.3. beskrevne procedure.

10. PROCEDURER I FORBINDELSE MED PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet følgende forskrifter finder anvendelse:

10.1.

Indehaveren af godkendelsen skal sørge for arkivering af resultaterne af kontrol af produktionens overensstemmelse, og for, at tilhørende dokumenter er tilgængelige i et tidsrum, der aftales med den godkendende myndighed eller tekniske tjeneste; Dette tidsrum må ikke overstige 10 år, regnet fra tidspunktet for produktionens endelige ophør.

10.2.

Den typegodkendende myndighed eller tekniske tjeneste, som har meddelt typegodkendelse, kan til enhver tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på hvert produktionsanlæg. Den normale hyppighed af sådan efterprøvning er én gang hvert andet år.

11. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

11.1.

Godkendelser, som er meddelt for en type mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent i henhold til dette regulativ, kan inddrages, såfremt ovenstående krav ikke opfyldes, eller såfremt en type anordning eller komponent, som bærer godkendelsesmærket, ikke er i overensstemmelse med den godkendte type.

11.2.

Hvis en part i overenskomsten, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til mønsteret i bilag 1 eller bilag 2 til dette regulativ.

12. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Ophører indehaveren af godkendelsen fuldstændig med at producere en type mekanisk tilkoblingsanordning eller -komponent, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed eller tekniske tjeneste, som har meddelt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til mønsteret i bilag 1 eller bilag 2 til dette regulativ.

13. OVERGANGSBESTEMMELSER

Så længe andet ikke er meddelt generalsekretæren for De Forenede Nationer, erklærer de parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, og som er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (på vedtagelsestidspunkt for ændringsserie 01 er dette Italien, Nederlandene, Belgien, det Forenede Kongerige, Luxembourg, Finland og Grækenland), at de med hensyn til mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter kun betragter sig som bundet af forpligtelserne i den overenskomst, som dette regulativ er vedføjet, hvad angår de anordninger og komponenter, som er bestemt for køretøjer af andre klasser end M1.

14. NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE AFDELINGER

14.1.

Parterne i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler til FN's sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, som forestår godkendelsesprøvningen, og på de administrative enheder, som udsteder godkendelse, og til hvem de i andre stater udstedte skemaer med attestering af godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen skal fremsendes.

(1) I den i færdselskonventionen (Wien, 1968) artikel 1, nr. (t) og (u) anvendte forstand.

(2) Massen T og R og den teknisk tilladte masse kan være større end den tilladelige masse, som foreskrives i den nationale lovgivning.

(3) Der henvises til definitionerne i regulativ nr. 13, som er vedføjet overenskomsten af 1958 om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer og udstyr og dele som kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer, og vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser udstedt i henhold til sådanne forskrifter. Definitionen er ligeledes indeholdt i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument TRANS/WP. 29/78/ Rev. 1/Amend. 2).

(4) Den teknisk tilladte masse kan være større end den tilladte masse fastlagt ved national lovgivning.

(5) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Serbien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (ubenyttet), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (ubenyttet), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (ubenyttet), 34 for Bulgarien, 35-36 (ubenyttet), 37 for Tyrkiet, 38-39 (ubenyttet), 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (ubenyttet), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelse meddeles af dets medlemsstater med anvendelse af deres respektive ECE-symbol), 43 for Japan, 44 ubenyttet, 45 for Australien og 46 for Ukraine. Efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer og udstyr og dele, som kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser udstedt på grundlag af sådanne forskrifter, og de således tildelte numre meddeles af FN's generalsekretær til overenskomstens parter.

BILAG 5

Forskrifter for mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter

1. KOBLINGSKUGLER OG TRÆKBESLAG

Kravene i punkt 1.1 til 1.5 i dette bilag finder anvendelse på alle koblingskugler og trækbeslag i klasse A. Punkt 1.6 indeholder supplerende krav, som skal være opfyldt af standardkoblingskugler Ø 50 mm med fastgørelse med påboltet flange.

1.1.

Koblingskugler i klasse A skal være i overensstemmelse med figur 2 med hensyn til ydre form og dimensioner.

Figur 2

Koblingskugle i klasse A

Tekst af billedet

1.2.

Form og dimensioner på trækbeslag skal opfylde kravene fra køretøjets fabrikant hvad angår fastgørelsespunkter og eventuelle nødvendige supplerende monteringsanordninger og -dele.

1.3.

Aftagelige koblingskugler:

1.3.1.

For aftagelige koblingskugler og -komponenter, som ikke er fastgjort ved bolte, f.eks. klasse A50-X, skal samlingen og dens låsning være konstrueret til sikkert mekanisk indgreb.

1.3.2.

For aftagelige koblingskugler eller -komponenter, som kan godkendes særskilt til benyttelse sammen med forskellige trækbeslag til forskellige køretøjer, f.eks. klasse A50-X, skal den frie afstand være som foreskrevet i bilag 7, figur 25, når en sådan koblingskugle er monteret på trækbeslaget.

1.4.

Koblingskugler og trækanordninger skal holde prøverne i bilag 6, punkt 3.1 eller 3.10, efter fabrikantens valg. Forskrifterne i punkt 3.1.7 og 3.1.8 finder dog altid anvendelse.

1.5.

Fabrikanter af trækbeslag skal forsyne disse med fastgørelsespunkter for enten sekundære koblinger eller anordninger, som er nødvendige for at påhængskøretøjets automatisk kan bringes til standsning ved eventuel afbrydelse af hovedkoblingen. Denne forskrift er nødvendig for at køretøjet skal opfylde forskrifterne i punkt 5.2.2.9 i FN/ECE regulativ nr. 13 - Ensartede bestemmelser for godkendelse af køretøjer i klasse M, N og O hvad angår bremsning.

1.5.1.

Fastgørelsespunkter for en sekundær kobling og/eller et løsrivelseskabel skal være således placeret, at den sekundære kobling eller løsrivelseskablet under brug ikke begrænser den normale funktion af koblingens ledforbindelse eller forstyrrer funktionen af det normale påløbsbremsesystem.

Der skal forefindes et enkelt fastgørelsespunkt inden for 100 mm fra et lodret plan gennem koblingspunktet. Kan dette ikke lade sig gøre, skal der forefindes to fastgørelsespunkter, som ligger på hver side af den lodrette linje gennem koblingspunktet og i lige stor afstand af højst 250 mm fra linjen. Fastgørelsespunktet (-punkterne) skal være placeret så langt tilbage og så højt som det er praktisk muligt.

1.6.

Særlige krav til standardkoblingskugler og -trækbeslag af flangetypen, klasse A50-1 til A50-5 inklusive:

1.6.1.

Dimensionerne på koblingskugler og trækbeslag af flangetypen skal være som anført i figur 3 og tabel 2.

1.6.2.

Dimensionerne på koblingskugler og trækbeslag af flangetypen i klasse A50-2, A50-3, A50-4 og A50-5 skal være som anført i figur 4 og tabel 2.

1.6.3.

Koblingskugler og trækbeslag af flangetypen, klasse A50-1 til A50-5 inkl. skal være egnede for og afprøvet med de i tabel 3 angivne karakteristiske værdier.

Figur 3

Dimensioner på standardkuglekoblinger af flangetypen i klasse A50-1 (se tabel 2)

Figur 4

Dimensioner på standardkuglekoblinger af flangetypen i klasse A50-2 til A50-5 (se tabel 2)

Tabel 2

Dimensioner på standardkuglekoblinger af flangetypen (mm), se figur 3 og 4

Klasse	A50-1	A50-2, A50-4	A50-3, A50-5	Kommentarer
e1	90	83	120	± 0,5
e2	—	173	55	± 0,5
d2	17	10,5	15	H13
F	130	110	155	± 6,0 – 0
G	50	85	90	± 6,0 – 0
C	15	15	15	maksimum
L	55	110	120	± 5,0
H	70	80	80	± 5,0

Tabel 3

Karakteristiske værdier for standardkuglekoblinger af flangetypen

Klasse	A50-1	A50-2	A50-3	A50-4	A50-5
D	17	20	30	20	30
S	120	120	120	150	150

D	=	Tilladt D-værdi (kN)
S	=	Tilladt statisk lodret belastning (kg)

1.7.

Fabrikanter, som producerer koblingskugler og trækbeslag bestemt til eftermontering, og som ikke har tilknytning til de pågældende køretøjsfabrikanter, må være opmærksomme på forskrifterne for koblingens vinkelbevægelighed i punkt 2 i dette bilag og efterkomme de pågældende forskrifter i bilag 7 til dette regulativ.

2. KUGLEKOBLINGER

2.1.

Kuglekoblinger i klasse B50 skal være konstrueret således, at de kan anvendes sikkert sammen med koblingskuglerne beskrevet i dette bilags punkt 1 og derved bibeholder de foreskrevne specifikationer.

Kuglekoblinger skal være konstrueret således, at de giver sikker tilkobling, også når slitage på koblingsanordningen tages i betragtning.

2.2.

Kuglekoblinger skal opfylde kravene i bilag 6, punkt 3.2.

2.3.

Eventuelle supplerende anordninger (bremser, stabilisatoranordninger mv.) må ikke have negativ indvirkning på den mekaniske forbindelse.

2.4.

Når kuglekoblingen ikke er fastgjort til køretøjet, skal koblingen kunne dreje vandret mindst 90° til hver side fra centerlinjen af koblingskugle og monteringsbeslag som beskrevet i dette bilags punkt 1. Samtidig skal der være en fri lodret bevægelighed på 20° over og under vandret. Yderligere skal der sammen med den vandrette drejning på 90° være mulighed for 25° rulning begge veje om den vandrette akse. Følgende vinkler skal være mulige ved alle vandrette drejningsvinkler:

(i)	lodret hældning ± 15° med aksial rulning ± 25°

(ii)	aksial rulning ± 10° med lodret hældning ± 20°

3. TRÆKSTANGSKOBLINGER

Kravene i punkt 3.1 til 3.6 i dette bilag finder anvendelse på alle trækstangskoblinger i klasse C50. I punkt 3.7. er angivet, hvilke krav som herudover skal være opfyldt af standardtrækstangskoblinger i klasse C50-1 til C50-6.

3.1. Præstationskrav - Alle trækstangskoblinger skal opfylde kravene i bilag 6, punkt 3.3.

3.2. Egnede trækøjer - trækstangskoblinger i klasse C50 skal være kombinerbare med alle trækøjer i klasse D50 og koblinger med de foreskrevne specifikationer.

3.3. Tragte

Trækstangskoblinger i klasse C50 skal være forsynet med en tragt, som er udformet således, at det pågældende trækøje styres ind i koblingen.

Hvis tragten eller dele, som denne er monteret på, kan dreje om en lodret akse, skal den af sig selv indtage sin normalposition, og skal med koblingsbolten åben være mekanisk fastholdt i denne position for at give tilfredsstillende styring for trækøjet under sammenkoblingen.

Hvis tragten eller dele, som holder denne, kan dreje om en vandret tværgående akse, skal hængslet, som muliggør denne drejning, være fastholdt i sin normalstilling ved et blokerende moment. Dette moment skal være tilstrækkeligt til at hindre, at hængslet drejes bort fra sin normalposition ved påvirkning af en lodret opadrettet kraft på 200 N på tragtens overdel. Det blokerende moment skal være større end det, der udvirkes ved betjening af det i punkt 3.6 i dette bilag beskrevne håndtag. Tragten skal manuelt kunne føres tilbage til sin normalposition. Tragte, som kan dreje om en vandret tværgående akse, kan kun godkendes for lodret belastning S indtil 50 kg og V-værdier indtil 5 kN.

Hvis tragten eller dele, som holder denne, kan dreje om en langsgående akse, skal der være et blokerende moment på mindst 100 Nm, som forhindrer denne drejning.

Tragtens minimumsstørrelse skal afhænge af koblingens D-værdi:

D værdi ≤ 18 kN— bredde 150 mm, højde 100 mm

D-værdi > 18 kN ≤ 25 kN— bredde 280 mm, højde 170 mm

D value > 25 kN— bredde 360 mm, højde 200 mm

Tragtens udvendige hjørner kan være afrundet.

For trækstangskoblinger i klasse C50-X er mindre tragte tilladt, såfremt deres anvendelse begrænses til kærrer med tilladt masse til og med 3,5 tons, eller såfremt anvendelse af en tragt fra ovenstående skema er umulig af tekniske grunde og der derudover er særlige omstændigheder, såsom visuelle hjælpemidler til sikring af korrekt automatisk sammenkobling, og såfremt det godkendte anvendelsesområde indskrænkes i overensstemmelse med de oplysninger, der gives af koblingens fabrikant i meddelelsesformularen gengivet i bilag 1.

3.4. Mindste frie vinkelbevægelighed af tilkoblet trækøje

Når trækøjet er koblet til en trækstangskobling, men ikke monteret på et køretøj, skal dets vinkelbevægelighed være som angivet nedenfor. Hvis en del af vinkelbevægeligheden tilvejebringes af et specialled (kun for trækstangskoblinger klasse C50-X), skal anvendelsesområdet i meddelelsesformularen i bilag 1 indskrænkes til de tilfælde, der er angivet i bilag 7, punkt 1.3.8.

3.4.1.

± 90° om en lodret akse, målt ud fra køretøjets længdeakse (se figur 5).

Figur 5

Vandret drejning af tilkoblet trækøje

3.4.2.

± 20° lodret om en tværgående akse, målt fra køretøjets vandrette plan (figur 6).

Figur 6

Lodret drejning af tilkoblet trækøje

3.4.3.

± 25° om en langsgående akse, målt fra køretøjets vandrette plan (se figur 7).

Figur 7

Aksial rotation af tilkoblet trækøje

3.5. Låsning til forhindring af uforvarende frakobling

I lukket position skal koblingsbolten låses af to anordninger, som har sikkert mekanisk indgreb og hver især kan fungere, selv om den anden svigter.

Koblingens lukkede og låste position skal tydeligt være angivet udvendigt ved en mekanisk indikator. Man skal kunne føle sig frem til indikatorens position f.eks. i mørke.

Den mekaniske indikator skal angive indgreb af begge låseanordninger (en AND betingelse).

Det er dog tilstrækkeligt, at indikatoren kun angiver indgreb af den ene låseanordning, såfremt indgreb af den anden låseanordning dermed er givet som følge af anordningernes konstruktion.

3.6. Betjeningshåndtag

Håndtaget skal have afrundet ende og være udformet, så det er let at betjene. Koblingen må ikke have skarpe kanter eller punkter nær betjeningshåndtaget, hvor brugeren kan komme i klemme og eventuelt pådrage sig skader under betjening af koblingen. Den nødvendige kraft til udløsning af koblingen, målt uden trækøje, må ikke overstige 250 N, målt vinkelret på håndtaget i dettes vandringsretning.

3.7. Særlige krav til standardtrækstangskoblinger i klasse C50-1 til C50-6:

3.7.1.

Trækøjets svingning omkring den tværgående akse skal opnås gennem koblingsboltens kugleform (og ikke gennem et hængsel);

3.7.2.

Med undtagelse af klasse C50-1 skal der forefindes en fjeder- og/eller dæmpeanordning, som afbøder de stødvise træk- og trykbelastninger langs den vandrette akse, som skyldes spillerummet mellem koblingsbolt og trækøje.

3.7.3.

De i figur 8 og tabel 4 anførte dimensioner skal overholdes.

3.7.4.

Tilkoblingsanordninger skal være egnede for og afprøvet med de i tabel 5 angivne karakteristiske værdier.

3.7.5.

Åbning af koblingen skal ske ved hjælp af et håndtag ved koblingen (ikke fjernbetjening).

Figur 8

Standard-trækstangskoblingens dimensioner (mm), se tabel 4

Tabel 4

Standardtrækstangskoblingens dimensioner (mm), se figur 8

Klasse	C50-1	C50-2	C50-3	C50-4	C50-5	C50-6 C50-7	Bemærkninger
e1	83	83	120	140	160	160	± 0,5
e2	173	173	55	80	100	100	± 0,5
d1	—	54	74	84	94	94	Maksimum
d2	10,5	10,5	15	17	21	21	H13
f	110	110	155	180	200	200	+ 6,0 – 0
g	85	85	90	120	140	140	± 3,0
a	100	170	200	200	200	200	+ 20,0 – 0
b	150	280	360	360	360	360	+ 20,0 – 0
c	20	20	24	30	30	30	Maksimum
h	150	190	265	265	265	265	Maksimum
l1	—	150	250	300	300	300	Maksimum
l2	150	300	330	330	330	330	Maksimum
l3	100	160	180	180	180	180	± 20,0
T	—	15	20	35	35	35	Maksimum

Tabel 5

Karakteristiske værdier for standardtrækstangskoblinger

Klasse	C50-1	C50-2	C50-3	C50-4	C50-5	C50-6	C50-7
D	18	25	70	100	130	190	190
Dc	18	25	50	70	90	120	130
S	200	250	650	900	1 000	1 000	1 000
V	12	10	18	25	35	50	75

D	=	tilladt D-værdi (kN)
Dc	=	tilladt D-værdi (kN) for kærrer
S	=	tilladt lodret statisk belastning (kg)
V	=	tilladt V-værdi (kN)

4. TRÆKØJER

4.1. Almindelige krav til trækøjer klasse D5O:

Trækøjer klasse D50 skal holde prøven i bilag 6, punkt 3.4.

Trækøjer i klasse D50 er bestemt til brug med trækstangskoblinger C50. Trækøjer må ikke kunne dreje aksialt (fordi de respektive koblinger kan dreje).

Hvis trækøjer klasse D50 er monteret med bøsninger, skal de være i overensstemmelse med målene i figur 9 (ikke tilladt for klasse D50-C) eller figur 10.

Bøsningerne må ikke være svejset fast i trækøjet.

For trækøjer i klasse D50 skal de i punkt 4.2 angivne dimensioner overholdes. For formen af skaftet på trækøjer i klasse D50-X er der ingen særlige forskrifter, men i en afstand af 210 mm fra øjets centrum skal højden »h« og bredden »b« være inden for de i tabel 6 angivne grænser.

Figur 9

Opslidset bøsning for trækøjer klasse D50

Figur 10

Ikke opslidset bøsning for trækøjer klasse D50-C

Tabel 6

Dimensioner for trækøjer D50-A og D50-X, se figur 11

Klasse	h (mm)	b (mm)
D50-A	65 +2 /– 1	60 +2 /– 1
D50-X	80 maks.	62 maks.

Tabel 7

Karakteristiske værdier for standardtrækøjer

Klasse	D	Dc	S	V
D50-A	130	90	1 000	30
D50-B	130	90	1 000	25
D50-C	190	120	1 000	50
D50-D	190	130	1 000	75

4.2. Særlige forskrifter for trækøjer klasse D50:

4.2.1.

For trækøjer klasse D50-A og D50-X skal de i figur 11 angivne dimensioner overholdes.

Figur 11

Dimensioner af trækøjer klasse D50-A og D50-X er angivet i tabel 6

4.2.2.

For trækøjer klasse D50-B skal de i figur 12 angivne dimensioner overholdes.

Figur 12

Dimensioner af trækøjer klasse D50-B er angivet i figur 11 under »andre dimensioner«

4.2.3.

For trækøjer klasse D50-C og D50-D skal de i figur 13 angivne dimensioner overholdes.

Figur 13

Dimensioner af trækøjer klasse D50-C og D50-D er angivet i figur 11 under »andre dimensioner«

Tekst af billedet

4.2.4.

Trækøjer i klasse D50-C og D50-D skal være monteret med de ikke opslidsede bøsninger vist i figur 10.

4.3. Størrelse af belastninger for standardtrækøjer

Standardtrækøjer og disses fastgøring skal være egnede for og afprøvet ved de i tabel 7 anførte belastninger.

4.4. Almindelige krav til ringformede trækøjer i klasse L:

4.4.1.

Ringformede trækøjer i klasse L er bestemt til brug med koblinger af krogtypen i klasse K

4.4.2.

Anvendt sammen med en kobling af krogtypen i klasse K, skal de opfylde forskrifterne for vinkelbevægelighed i punkt 10.2 i dette bilag.

4.4.3.

For ringformede trækøjer i klasse L skal de i figur 14 og tabel 8 angivne dimensioner overholdes.

Figur 14

Dimensioner af ringformede trækøjer klasse L (se tabel 8)

4.4.4.

Ringformede trækøjer i klasse L skal holde prøverne i bilag 6, punkt 3.4 og være egnede for de karakteristiske værdier i tabel 9.

Tabel 8

Dimensioner af ringformede trækøjer klasse L (se figur 14)

(mm)
Klasse	L1	L2	L3	L4	L5	Bemærkninger
a	68 + 1,6/– 0.0	76,2 ± 0,8	76,2 ± 0,8	76,2 ± 0,8	68 + 1,6/– 0,0
b	41,2 ± 0,8	41,2 ± 0,8	41,2 ± 0,8	41,2 ± 0,8	41,2 ± 0,8
c	70	65	65	65	70	Min.

Tabel 9

Karakteristiske værdier for ringformede trækøjer i klasse L

Klasse	L1	L2	L3	L4	L5
D kN	30	70	100	130	180
Dc kN	27	54	70	90	120
S kg	200	700	950	1 000	1 000
V kN	12	18	25	35	50

5. TRÆKSTÆNGER

5.1. Trækstænger i klasse E skal holde prøverne i bilag 6, punkt 3.3.

5.2. Som forbindelse til det trækkende køretøj kan trækstænger enten monteres med kuglekoblinger som i punkt 2 eller trækøjer som i punkt 4 i dette bilag. Kuglekoblinger og trækøjer kan enten have skruet, boltet eller svejst fastgørelse.

5.3. Anordninger til højdejustering af hængslede trækstænger

5.3.1.

Hængslede trækstænger skal være udstyret med en anordning, med hvilken trækstangens højde kan rettes ind efter tilkoblingsanordning eller tragt; anordningen skal være udformet således, at trækstangen kan indstilles af én person uden brug af værktøj eller andre hjælpemidler.

5.3.2.

Anordninger til højdejustering skal kunne bevirke en justering af trækøjer eller kuglekoblinger på mindst 300 mm opefter eller nedefter fra vandret stilling. I dette område skal trækstangen kunne indstilles trinløst eller i trin på højst 5O mm, målt ved trækøje eller kuglekobling.

5.3.3.

Anordninger til højdejustering må ikke nedsætte trækstangens frie bevægelighed efter tilkobling.

5.3.4.

Anordningen til højdejustering må ikke gribe ind i funktionen af en eventuel inertibremse (påløbsbremse).

5.4. For trækstænger kombineret med inertibremse (påløbsbremse) skal afstanden mellem trækøjets midtpunkt og enden af trækøjets frie skaft være mindst 200 mm i bremsens bremseposition. Når trækøjets skaft er helt inde, skal afstanden være mindst 150 mm.

5.5. Trækstænger til kærrer skal have mindst halvt så stor stivhed over for sidekræfter som over for lodrette kræfter.

6. TRÆKBJÆLKER

6.1.

Trækbjælker klasse F skal holde prøverne i bilag 6, punkt 3.3.

6.2.

Monteringshuller for standardtrækstangskoblinger klasse C skal placeres i overensstemmelse med mønsteret i figur 15 og tabel 10 nedenfor.

6.3.

Trækbjælker må ikke være svejset fast på chassis, karrosseri eller andre dele af køretøjet.

Figur 15

Monteringsmål for standardtrækstangskoblinger (se tabel 10)

Tabel 10

Monteringsmål for standardtrækstangskoblinger (se figur 15)

(mm)
Klasse	C50-1	C50-2	C50-3	C50-4	C50-5	C50-6C50-7	Bemærkninger
e1	83	83	120	140	160	160	± 0,5
e2	173	173	55	80	100	100	± 0,5
d1	—	55	75	85	95	95	+ 1,0/– 0,5
d2	10,5	10,5	15	17	21	21	H13
T	—	15	20	35	35	35	maksimum
F	120	120	165	190	174	174	minimum
G	95	95	100	130	150	150	minimum
L1	—	200	300	400	400	400	minimum

7. SÆTTEVOGNSKOBLINGER OG STYREKILER

Kravene i punkt 7.1 til 7.7 finder anvendelse på alle sættevognskoblinger i klasse G50.

Punkt 7.9. indeholder supplerende krav til standardtilkoblingsanordninger.

Styrekiler skal opfylde kravene i punkt 7.8.

7.1. Egnede hovedbolte for sættevognskoblinger

Sættevognskoblinger i klasse G50 skal være udformet således, at de kan anvendes sammen med hovedbolte i klasse H50 og udviser de foreskrevne egenskaber sammen med disse.

7.2. Styr

Sættevognskoblinger skal have et styr, som bevirker sikkert og korrekt indgreb af hovedbolten. Indgangsbredden af dette styr skal for standardsættevognskoblinger Ø 50 mm være mindst 350 mm (se figur 16).

For små, andre sættevognskoblinger i klasse G50-X med tilladt D-værdi 25 kN skal indgangsbredden være mindst 250 mm.

Figur 16

Dimensioner på standardsættevognskoblinger (se tabel 11)

Bemærkninger:

Figur 16a

Tolerancer på monteringsrammer i klasse J til sættevognskoblinger (se punkt 9.1 i dette bilag)

Tabel 11

Dimensioner på standardsættevognskoblinger (se tabel 16)

(mm)
Klasse	G50-1	G50-2	G50-3	G50-4	G50-5	G50-6
H	140-159	160-179	180-199	200-219	220-239	240-260

7.3. Mindste vinkelbevægelighed af sættevognskoblinger

Når hovedbolten er i indgreb uden at sættevognskoblingen er monteret på et køretøj eller en monteringsplade, men under hensyntagen til virkningen af monteringsboltene, skal koblingen samtidigt tillade hovedbolten mindst følgende bevægelighed:

7.3.1.

± 90° omkring en lodret akse (finder ikke anvendelse på sættevognskoblinger med medstyrende sættevogn);

7.3.2.

± 12° omkring en vandret akse vinkelret på køreretningen. Med denne vinkel er der ikke nødvendigvis taget hensyn til terrænkørsel.

7.3.3.

Aksial drejning om en langsgående akse med indtil ± 3° er tilladt. På en fuldt drejelig sættevognskobling kan denne vinkel dog overskrides, forudsat at drejningen ved hjælp af låseanordningen kan begrænses til højst ± 3°.

7.4. Låseanordninger til hindring af frakobling af sættevognskoblingen

I lukket position skal sættevognskoblingen låses af to anordninger, som har sikkert mekanisk indgreb og hver især kan fungere, selv om den anden svigter.

Den primære låseanordning skal fungere automatisk, men den sekundære låseanordning kan enten være automatisk eller manuelt virkende. Den sekundære låseanordning kan være konstrueret til at arbejde sammen med den primære anordning og give supplerende sikker mekanisk låsning af den primære anordning. Den sekundære låseanordning må kun kunne bringes i indgreb, når den primære anordning er korrekt i indgreb.

Låseanordningerne må ikke kunne udløses uforvarende. Udløsning skal kræve bevidst indgreb fra køretøjets fører eller bruger.

Koblingens lukkede og låste stilling skal angives visuelt af en mekanisk anordning, og man skal kunne føle sig frem til indikatorens position f.eks. i mørke. Indikatoren skal angive indgreb af både den primære og den sekundære låseanordning, det er dog tilstrækkeligt, at indikatoren kun angiver indgreb af den ene låseanordning, såfremt indgreb af den anden låseanordning dermed er givet som følge af anordningernes konstruktion.

7.5. Betjeningsanordninger eller udløsermekanismer

I tilkoblet position skal betjeningsanordninger eller udløsermekanismer være sikret, så de ikke aktiveres uforvarende eller tilfældigt. Det skal kræve et egentligt bevidst indgreb at udløse låseanordningen for at betjene koblingens udløsermekanisme.

7.6. Overfladebehandling

Overfladen af koblingsplade og koblingslås skal være funktionelt tilfredsstillende og omhyggeligt fræset, sænksmedet, støbt eller presset.

7.7. Krav til belastning

Alle sættevognskoblinger skal holde prøverne i bilag 6, punkt 3.7.

7.8. Styrekiler

7.8.1.

For styrekiler til medstyring af sættevognen skal de i figur 17 angivne dimensioner være overholdt.

Figur 17

Dimensioner af fjedrende styrekiler

Tekst af billedet

7.8.2.

Styrekiler skal tillade sikker og korrekt tilkobling og skal være fjedrende. Fjederstyrken skal være således afpasset, at en ulastet sættevogn kan tilkobles, og således at styrekilen ligger godt an mod siderne af koblingen ved kørsel med fuldt lastet sættevogn. Frakobling af sættevognskoblingen skal være mulig både når sættevognen er lastet og ulastet.

7.9. Særlige krav til standardsættevognskoblinger:

7.9.1.

De i figur 16 og tabel 11 anførte dimensioner skal overholdes.

7.9.2.

De skal være egnede for og afprøvet ved en D-værdi på 150 kN og en U-værdi på 20 tons.

7.9.3.

Udløsning af koblingen skal ske med håndtag monteret direkte på koblingen.

7.9.4.

De skal være egnede til medstyring af sættevognen ved hjælp af styrekiler (se punkt 7.8).

8. HOVEDBOLTE FOR SÆTTEVOGNSKOBLINGER

8.1.

For hovedbolte i klasse H50 (ISO 337) skal de i figur 18 angivne dimensioner overholdes.

Figur 18

Dimensioner af hovedbolte i klasse H50

8.2.

Hovedbolte skal opfylde kravene i bilag 6, punkt 3.9.

9. MONTERINGSRAMMER

9.1.

Monteringsrammer i klasse J til sættevognskoblinger skal have cirkulære monteringshuller, der placeres som i figur 16a hvis de er bestemt til standardsættevognskoblinger. Monteringshullernes størrelse skal dog være Ø 17 mm + 2,0 mm/– 0,0 mm. Hullerne skal være cirkulære, IKKE opslidset (se figur 16a).

9.2.

Monteringsrammer til standardsættevognskoblinger skal være egnede for medstyring af sættevognen (med styrekiler). Monteringsrammer, som er bestemt for andre sættevognskoblinger og uegnede for medstyring, skal mærkes tilsvarende.

9.3.

Monteringsrammer for sættevognskoblinger skal holde prøverne i bilag 6, punkt 3.8.

10. KOBLINGER AF KROGTYPEN

10.1. Almindelige krav til koblinger af krogtypen i klasse K:

10.1.1.

Koblinger af krogtypen i klasse K skal holde prøverne i bilag 6, punkt 3.5 og skal være egnede for de karakteristiske værdier givet i tabel 13.

10.1.2.

Koblinger af krogtypen i klasse K skal overholde målangivelserne i figur 19 og tabel 12. Klasse K1 til K4 er ikke-automatiske koblinger til brug på påhængskøretøjer med tilladt masse ikke over 3,5 tons, og klasse KA1 til KA3 er automatiske koblinger.

Figur 19

Dimensioner og vinkelbevægelighed af koblinger af krogtypen i klasse K

10.1.3.

Koblinger af krogtypen må kun anvendes sammen med ringformede trækøjer; ved anvendelse sammen med et ringformet trækøje i klasse L skal koblinger i klasse K opfylde forskrifterne for vinkelbevægelighed i punkt 10.2 i dette bilag.

10.1.4.

Koblinger af krogtypen i klasse K skal anvendes sammen med ringformede trækøjer, som giver et spillerum eller fri bevægelse på mindst 3 mm og højst 5 mm, når de er nye. Fabrikanten af koblingen skal angive passende trækøjer på meddelelsesformularen gengivet i bilag 1.

10.2. Når en kobling i klasse K er koblet til et ringformet trækøje i klasse L, men ikke monteret på køretøjet, skal dens vinkelbevægelighed være som angivet ved følgende, ikke-samtidige vinkler - se også figur 19:

10.2.1.

± 90° vandret omkring koblingens lodrette akse;

10.2.2.

± 40° lodret omkring koblingens vandrette tværgående akse;

10.2.3.

± 20° aksial drejning omkring koblingens vandrette, langsgående centerlinje.

10.3. Automatiske koblinger af krogtypen i klasse K skal have en tragt, udformet således, at trækøjet styres ind i koblingen.

10.4. Låsning til hindring af uforvarende frakobling:

I lukket position skal koblingsbolten sikres af to låseanordninger med sikkert mekanisk indgreb, som hver især skal virke, selv om den anden svigter.

Koblingens lukkede og låste position skal tydeligt være angivet udvendigt ved en mekanisk indikator. Man skal kunne føle sig frem til indikatorens position f.eks. i mørke.

Den mekaniske indikator skal angive indgreb af begge låseanordninger (en AND betingelse).

Det er dog tilstrækkeligt, at indikatoren kun angiver indgreb af den ene låseanordning, såfremt indgreb af den anden låseanordning dermed er givet som følge af anordningernes konstruktion.

10.5. Betjeningshåndtag

Håndtaget skal være udformet, så det er let at betjene og have afrundet ende. Koblingen må ikke have skarpe kanter eller punkter nær betjeningshåndtaget, hvor brugeren kan komme i klemme og eventuelt pådrage sig skader under betjening af koblingen. Den nødvendige kraft til udløsning af koblingen, målt uden trækøje, må ikke overstige 250 N, målt vinkelret på håndtaget i dettes vandringsretning.

Tabel 12

Dimensioner på koblinger af krogtypen (se figur 19)

Klasse	K1	K2	K3	K4	KA1	KA2	KA3	Bemærkninger
e1	—	83	83	120	120	140	160	± 0,5
e2	—	173	173	55	55	80	100	± 0,5
e3	90	—	—	—	—	—	—	± 0,5
d2	17	10,5	10,5	15	15	17	21	H13
c	3	3	3	3	3	3	3	Min.
f	130	175	175	180	180	200	200	Maks.
g	100	100	100	120	120	140	200	Maks.
a	45	45	45	45	45	45	45	+ 1,6/– 0,0
L1	120	120	120	120	250	300	300	Maks.
L2	74	74	63	74	90	90	90	Maks.
L3	110	130	130	150	150	200	200	Maks.

Tabel 13

Karakteristiske værdier for koblinger af krogtypen

Klasse	K1	K2	K3	K4	KA1	KA2	KA3
D kN	17	20	20	25	70	100	130
Dc kN	—	—	17	20	54	70	90
S kg	120	120	200	250	700	900	1 000
V kN	—	—	10	10	18	25	35

11. SPECIALTRÆKSTANGSKOBLINGER - KLASSE T

11.1.

Specialtrækstangskoblinger i klasse T er bestemt til brug på særlige vogntog, f.eks. biltransportkøretøjer. Disse køretøjer har specialopbygning, som kan nødvendiggøre en speciel og usædvanlig placering af koblingen.

11.2.

Anvendelse af koblinger i klasse T skal være begrænset til kærrer, og denne begrænsning skal være angivet i den i bilag 1 gengivne meddelelsesformular.

11.3.

Koblinger i klasse T skal godkendes som sammenhørende par og må ikke kunne frakobles på anden måde end på et værksted med brug af værktøj, som ikke normalt medføres på køretøjet.

11.4.

Koblinger i klasse T må ikke være automatisk virkende.

11.5.

Koblinger i klasse T skal opfylde de relevante prøvningskrav i bilag 6, punkt 3.3 bortset fra punkt 3.3.4.

11.6.

Følgende samtidige minimumvinkelbevægelser skal kunne udføres, når koblingen ikke er monteret på et køretøj, men er samlet og anbragt i samme normale stilling som ved montering på et køretøj.

11.6.1.

± 90° vandret omkring den lodrette akse;

11.6.2.

± 8° lodret omkring den vandrette tværgående akse;

11.6.3.

± 3° aksial drejning omkring den vandrette, langsgående akse.

12. ANORDNINGER TIL FJERNINDIKATION OG FJERNBETJENING

12.1. Almindelige krav

Anordninger til fjernindikation og fjernbetjening er kun tilladt på automatiske tilkoblingsanordninger i klasse C50-X og G50-X.

Anordninger til fjernindikation og fjernbetjening må ikke gribe ind i den mindste tilladte frie bevægelighed af tilkoblet trækøje eller tilkoblet sættevogn. De skal være fast monteret på køretøjet.

Alle anordninger til fjernindikation eller fjernbetjening er underkastet prøvning og godkendelse sammen med koblingsanordningen, tillige med alle betjenings- og forbindelsesanordninger.

12.2. Fjernindikation

12.2.1.

Ved automatisk tilkobling skal fjernindikatoren angive koblingens lukkede og dobbelt låste position ad optisk vej i overensstemmelse med punkt 12.2.2. Derudover kan den åbne stilling vises som angivet i punkt 12.2.3.

Ved enhver åbning og lukning af koblingen skal fjernindikatoren automatisk aktiveres og tilbagestilles.

12.2.2.

Skift fra åben til lukket og dobbelt låst position skal angives ved et optisk grønt signal.

12.2.3.

Såfremt anordningen angiver koblingens åbne og/eller ulåste position, skal dette ske ved et optisk rødt signal.

12.2.4.

Når anordningen angiver, at automatisk tilkobling er fuldført, skal fjernindikatoren sikre, at koblingsbolten virkelig har nået sin dobbelt låste slutposition.

12.2.5.

Ingen fejl ved fjernindikatorsystemet må ved sin optræden medføre, at systemet angiver tilkoblet og låst position, selv om slutpositionen ikke er nået.

12.2.6.

Udløsning af den ene af de to låseanordninger skal medføre, at det grønne optiske signal slukker, og/eller at det røde optiske signal (hvis det forefindes) tænder.

12.2.7.

De mekaniske indikatorer, som er monteret direkte på tilkoblingsanordningen, skal være bibeholdt.

12.2.8.

For at fjernindikatorerne ikke skal bortlede førerens opmærksomhed under normal kørsel, skal disse kunne afbrydes, men de skal automatisk aktiveres igen, når koblingen derefter åbnes og lukkes - se punkt 12.2.1.

12.2.9.

Fjernindikatorens betjeningsknapper og signalgivere skal være placeret i førerens synsfelt og være permanent og tydeligt mærket.

12.3. Fjernbetjening

12.3.1.

Forefindes fjernbetjeningsanordning som defineret i punkt 2.8 i dette regulativ, skal køretøjet desuden have fjernindikator som beskrevet i punkt 12.2; denne skal i det mindste angive koblingens åbne position.

12.3.2.

Der skal forefindes en særlig kontakt (hovedkontakt, betjeningsarm eller ventil), som tillader koblingen at blive åbnet eller lukket ved hjælp af fjernbetjeningsanordningen. Er hovedkontakten ikke placeret i førerhuset, skal den enten være placeret utilgængeligt for uvedkommende eller kunne aflåses. Betjening af koblingen fra førerhuset må kun være mulig, når uforvarende betjening er udelukket, f.eks. ved at betjening kræver brug af begge hænder.

Der skal være mulighed for at konstatere, om åbning af koblingen ved fjernbetjening har fundet sted eller ikke.

12.3.3.

Hvis fjernbetjening kræver, at koblingen åbnes ved ydre påvirkning, skal den tilstand, hvori den ydre påvirkning virker på koblingen, angives på passende måde over for føreren. Dette er dog ikke nødvendigt, hvis den ydre påvirkning kun er til stede, mens fjernbetjeningen er i funktion.

12.3.4.

Er fjernbetjeningsmekanismen til aktivering af koblingens åbning placeret udvendigt på køretøjet, skal der være frit overblik over området mellem de to køretøjer, men betjening skal kunne foretages, uden at man går ind mellem køretøjerne.

12.3.5.

En enkelt betjeningsfejl eller optræden af en enkelt funktionsfejl må ikke kunne medføre utilsigtet åbning af koblingen under normal anvendelse på vej. Enhver fejl i systemet skal angives direkte eller skal kunne konstateres umiddelbart ved næste betjening, f.eks. ved en funktionsfejl.

12.3.6.

Ved svigt af fjernbetjeningen skal der være mulighed for nødåbning af koblingen på mindst én anden måde. Kræves der værktøj hertil, skal dette høre med til køretøjets værktøjssæt. Kravene i punkt 3.6 i dette bilag gælder ikke håndtag, som kun anvendes til åbning af koblingen i nødsituationer.

12.3.7.

Anordninger til fjernbetjening og fjernindikation skal være permanent og tydeligt mærket.

BILAG 6

Prøvning af mekaniske tilkoblingsanordninger og -komponenter

1. ALMINDELIGE PRØVNINGSKRAV

1.1.

Prøveeksemplarer af tilkoblingsanordninger skal både gennemgå styrke- og funktionsprøvning. Om muligt udføres altid fysisk prøvning, men medmindre andet er angivet, kan den tekniske tjeneste afstå fra at gennemføre en styrkeprøve, når komponentens enkle konstruktion gør det muligt at foretage kontrollen ad teoretisk vej. Til at definere værste tilfælde kan anvendes teoretisk kontrol. I alle tilfælde skal den teoretiske kontrol sikre samme kvalitet af resultaterne som en dynamisk eller statisk prøvning. I tvivlstilfælde skal resultaterne af den fysiske prøvning være afgørende.

Se også punkt 4.8 i dette regulativ.

1.2.

For koblinger skal styrken efterprøves ved en dynamisk prøvning (udholdenhedsprøve). I visse tilfælde kan det være nødvendigt at foretage supplerende statiske prøvninger (se punkt 3 i dette bilag).

1.3.

Den dynamiske prøvning (bortset fra prøvningen i henhold til punkt 3.10 i dette bilag) udføres med en tilnærmelsesvis sinusformet belastning (vekslende og/eller pulserende), idet antal belastningscyklusser afpasses efter materialet. Der må ikke opstå revner eller brud.

1.4.

De foreskrevne statiske prøvninger må kun give anledning til let blivende deformation. Medmindre andet er angivet, må den permanente, plastiske deformation efter udløsning ikke overstige 10 % af den største deformation målt under prøvningen. Hvis måling af deformationen under prøven udsætter prøvningspersonellet for risiko, kan denne del af den statiske prøve udelades, forudsat at samme parameter kontrolleres ved andre prøver, som f.eks. den dynamiske prøvning.

1.5.

De anslåede belastninger ved de dynamiske prøver baseres på den vandrette kraftkomponent i køretøjets længdeakse samt den lodrette kraftkomponent. Vandrette kraftkomponenter vinkelret på køretøjets længdeakse samt kraftmomenter tages ikke i betragtning, forudsat at de er af underordnet betydning. Denne forenkling gælder ikke for prøvningsproceduren i henhold til punkt 3.10 i dette bilag.

Hvis tilkoblingsanordningens udformning, dens fastgørelse til køretøjet eller fastgørelse af supplerende systemer (stabilisatorer, lynkoblinger osv.) udvikler ekstra kræfter eller kraftmomenter, kan den tekniske tjeneste kræve supplerende prøver.

Den vandrette kraftkomponent i køretøjets længdeakse repræsenteres af en teoretisk bestemt referenceværdi, D-værdien eller Dc-værdien. Den lodrette kraftkomponent repræsenteres i givet fald af det statiske lodrette koblingstryk S i sammenkoblingspunktet samt den antagne lodrette belastning V, eller, for sættevognskoblinger, af det statiske lodrette koblingstryk U.

1.6.

De karakteristiske værdier D, Dc, S, V og U, som prøverne er baseret på og som er defineret i punkt 2.11. i dette regulativ, tages fra fabrikantens oplysninger i typegodkendelsesansøgningen - se meddelelsesformularen gengivet i bilag 1 og 2.

1.7.

Eventuelle anordninger til sikker låsning, som holdes i stilling ved fjederkraft, skal forblive i låst stilling, når de underkastes en kraft, som påføres i den mest ugunstige retning og svarer til tre gange låsemekanismens masse.

2. PRØVNINGSPROCEDURE

Hvis prøvningsproceduren i henhold til punkt 3.10 i dette bilag anvendes, finder punkt 2.1, 2.2, 2.3 og 2.5 ikke anvendelse.

2.1.

Ved dynamiske og statiske prøveninger opsættes prøveemnet i passende prøveapparatur med passende midler til kraftpåvirkning, således at emnet ikke udsættes for ekstra kræfter eller kraftmomenter ud over den foreskrevne prøvekraft. Ved vekslende kraftpåvirkninger må kraftens retning højst afvige ± 1° fra den foreskrevne. Ved pulserende og statiske prøver skal vinklen være den, der findes for påvirkning med den største prøvekraft. Normalt kræver dette et hængselled i kraftens angrebspunkt (dvs. koblingspunktet) samt endnu et led i passende afstand derfra.

2.2.

Prøvefrekvensen må ikke være over 35 Hz. Den valgte prøvefrekvens skal være tydeligt adskilt fra resonansfrekvenserne af prøveopstillingen, herunder den afprøvede anordning. Ved asynkron prøvning skal frekvensafvigelsen mellem de to kraftkomponenter være fra ca. 1 % til højst 3 %. For tilkoblingsanordninger af stål skal antallet af belastningscyklusser være 2 × 106. For anordninger af andre materialer end stål kan et større antal cyklusser være nødvendigt. Til påvisning af revnedannelse anvendes farvepenetrationstesten eller en ækvivalent metode.

2.3.

Ved pulserende prøver varierer prøvekraften mellem den maksimale prøvekraft og en lavere minimal prøvekraft, som ikke må være over 5 % af den maksimale kraft, medmindre andet er angivet i den pågældende prøvemetode.

2.4.

Ved andre statiske prøver end de særlige prøver, der kræves efter punkt 3.2.3 i dette bilag, skal prøvekraften påføres jævnt og hurtigt og opretholdes i mindst 60 sekunder.

2.5.

Den afprøvede tilkoblingsanordning eller -komponent skal normalt anbringes så stift som muligt i prøveopstillingen i samme position som den, hvori den skal anbringes på køretøjet. Fastgørelsesanordningerne skal være de af fabrikanten eller ansøgeren foreskrevne og skal være dem, som er bestemt til fastgøring af tilkoblingsanordningen eller -komponenten på køretøjet, og/eller skal have identiske mekaniske egenskaber.

2.6.

Tilkoblingsanordninger og -komponenter skal prøves i den form, hvori de anvendes under kørslen. Efter fabrikantens skøn og efter aftale med den tekniske tjeneste kan fleksible komponenter dog neutraliseres, hvis det er nødvendigt af hensyn til prøvningsmetoden og ikke bevirker at resultatet af prøvningen bliver mindre realistisk.

Fleksible komponenter, som bliver overophedet ved disse accelererede prøvningsforløb, kan udskiftes under prøven. Prøvebelastningerne kan påføres ved hjælp af særlige slørfrie anordninger.

3. SÆRLIGE PRØVNINGSKRAV

Hvis prøvningsproceduren i henhold til punkt 3.10 i dette bilag anvendes, finder forskrifterne i punkt 3.1.1 til 3.1.6 ikke anvendelse.

3.1. Koblingskugler og trækbeslag

3.1.1. Mekaniske tilkoblingsanordninger med koblingskugler kan være af følgende type:

i)	udelte koblingskugler, herunder anordninger med ikke ombyttelige, aftagelige kugler (se figur 20a og 20b),

ii)	koblingskugler bestående af et antal dele, som kan adskilles fra hinanden (se figur 20c, 20d og 20e),

iii)	trækbeslag uden kugle monteret (se figur 20f).

Figur 20

Opstilling af trækbeslag af kugletypen

Tekst af billedet

3.1.2. Den grundlæggende prøve er en dynamisk udholdenhedsprøve. Prøveemnet udgøres af koblingskuglen, kuglehalsen og de konsoller, som benyttes til fastgøring til køretøjet. Koblingskugle og trækbeslag skal være stift fastgjort til prøveopstillingen, som skal kunne frembringe en vekslende kraft; delene skal være fastgjort i samme position som ved den påtænkte anvendelse.

3.1.3. Placeringen af fastgørelsespunkterne for koblingskugle og trækbeslag angives af køretøjets fabrikant (se punkt 5.3.2. i dette regulativ).

3.1.4. De til prøvningen indleverede anordninger skal være forsynet med alle de dele og konstruktionsdetaljer, som kan have indvirkning på styrkekriterierne (f.eks. plade for elektrisk stikdåse, eventuel mærkning osv.). Prøveeksemplaret skal omfatte alle de dele frem til forankrings- eller monteringspunkterne på køretøjet. Den geometriske placering af koblingskugle og af tilkoblingsanordningens fastgørelsespunkter i forhold til referencelinjen skal oplyses af køretøjets fabrikant og skal være angivet i prøverapporten. Motorkøretøjets fabrikant skal give tilkoblingsanordningens fabrikant alle nødvendige oplysninger om placeringer af fastgørelsespunkter i forhold til referencelinjen, og alle disse placeringer skal indgå i afprøvningen.

3.1.5. Prøveemnet, som er monteret i prøveopstillingen, underkastes en prøve med vekslende belastning, som påføres i den i figur 21 eller 22 viste vinkel i forhold til kuglen.

Prøvevinklens retning bestemmes af den indbyrdes lodrette beliggenhed af en vandret referencelinje gennem kuglens centrum og en vandret linje gennem det fastgørelsespunkt for tilkoblingsanordningen, som er det højeste af dem, som i et vandret plan er nærmest på et tværgående lodret plan gennem kuglens centrum. Ligger linjen gennem fastgørelsespunktet over den vandrette referencelinje, udføres prøven i en vinkel α = + 15° ± 1°, og ligger den under, udføres prøven i en vinkel på α = – 15° ± 1° (se figur 21). De fastgørelsespunkter, som tages i betragtning ved fastlæggelse af prøvningsvinklen, skal være dem, der foreskrives af køretøjets fabrikant, og som overfører hovedparten af trækkræfterne til motorkøretøjets struktur.

Denne vinkel er valgt for at tage både den lodrette statiske og dynamiske belastning i betragtning og finder kun anvendelse, når den tilladte statiske lodrette belastning ikke overstiger:

S = 120 × D [N]

Når den statiske lodrette belastning overskrider det ovenfor beregnede, skal vinklen under begge betingelser øges til 20°.

Den dynamiske prøve skal udføres med følgende prøvekraft:

Fhs res = ± 0,6 D

3.1.6. Ved afprøvningen benyttes den i det følgende angivne fremgangsmåde for de respektive typer tilkoblingsanordninger (se punkt 3.1.1):

3.1.6.1.

udelte koblingskugler, herunder anordninger med ikke ombyttelige, aftagelige kugler (se figur 20a og 20b).

3.1.6.1.1.

Styrkeprøvningen af de i figur 20a og 20b viste anordninger skal finde sted efter kravene i punkt 3.1.5;

Figur 21

Vinkler for påføring af prøvekraften

Figur 22

Vinkler for påføring af prøvekraften

3.1.6.2.

Koblingskugler bestående af dele, som kan adskilles fra hinanden.

Følgende kategorier defineres:

a)	trækbeslag og kugle (se figur 20c)

b)	trækbeslag og kugle på fast holder (se figur 20d)

c)	trækbeslag med aftagelig kugle (se figur 20e),

d)	trækbeslag uden kugle (se figur 20f).

3.1.6.2.1.

Styrkeprøvningen af de i figur 20c og 20f viste anordninger skal finde sted efter forskrifterne i punkt 3.1.5. På målene e og and f sættes en fabrikationstolerance på ± 5 mm, hvilket angives i prøvningsrapporten.

Afprøvningen af trækbeslaget (se figur 20f) skal ske med kugle påmonteret (på holder). Der vil kun blive taget hensyn til resultater vedrørende trækbeslaget mellem fastgørelsespunkterne og kugleholderens monteringsflade.

Målene e og and f skal have en fabrikationstolerance på ± 5 mm og fastsættes af tilkoblingsanordningens fabrikant.

3.1.6.3.

Vedrørende tilkoblingsanordninger med variable mål e og f for aftagelige og ombyttelige koblingskugler henvises til figur 22.

3.1.6.3.1.

Styrkeprøvning af sådanne trækbeslag skal ske efter forskrifterne i punkt 3.1.5.

3.1.6.3.2.

Kan den værst tænkelige situation fastlægges i samråd mellem fabrikanten og den typegodkendende myndighed eller tekniske tjeneste, vil afprøvning af denne situation alene være tilstrækkelig.

Hvis ikke, skal der afprøves flere forskellige kugleplaceringer efter et forenklet prøveprogram i henhold til punkt 3.1.6.3.3.

3.1.6.3.3.

I et forenklet prøveprogram anvendes en f-værdi mellem en defineret fmin og en fmax på ikke over 100 mm. Kuglens afstand emax fra konsollen skal være 130 mm. For at prøven skal dække alle mulige positioner af kuglen i området givet ved den vandrette afstand fra monteringsfladen og det lodrette variationsområde af f (fmin til fmax), afprøves to anordninger:

i)	den ene med kuglen i øverste position (fmax), og

ii)	den anden med kuglen i underste position (fmin).

Den vinkel, hvori prøvekraften påføres, er forskellig og kan være positiv eller negativ, afhængigt af forholdet mellem den vandrette referencelinje gennem kuglens centrum og den parallelle linje gennem det højeste og nærmeste fastspændingspunkt for koblingsanordningen. De vinkler, som skal anvendes, er vist i figur 22.

3.1.7. Anvendes aftagelige kugler med anden fastgørelse end påskruede beslag, f.eks. fjederklemmer, og bliver systemets sikre mekaniske indgreb ikke testet ved den dynamiske prøve, skal systemet underkastes en dynamisk prøvning, hvor kraften i en passende retning påføres kuglen eller systemet til sikkert mekanisk indgreb. Når systemet til sikkert mekanisk indgreb fastholder kuglen i lodret retning, skal kuglen ved den statiske prøve påføres en opadrettet lodret kraft svarende til D-værdien. Når systemet til sikkert mekanisk indgreb fastholder kuglen gennem en tværgående vandret udformning, påføres en kraft på 0,25 D i denne retning ved den statiske prøve. Der må ikke opstå brud på anordningen til sikkert mekanisk indgreb eller nogen deformation, som kan forventes af have negativ indvirkning på dens funktion.

3.1.8. Fastgørelsespunkterne for den sekundære kobling omhandlet i bilag 5, punkt 1.5, skal kunne modstå en vandret statisk kraft på 2D med en maksimal størrelse på 15 kN. Når der er separat fastgørelsespunkt til et løsrivelseskabel, skal dette kunne modstå en vandret statisk kraft lig med D.

3.2. Kuglekoblinger

3.2.1. Den grundlæggende prøve er en udholdenhedsprøve med vekslende kraftpåvirkning, efterfulgt af en dynamisk prøvning (løfteprøve), udført på samme prøveeksemplar.

3.2.2. Den dynamiske prøve skal udføres med en koblingskugle i klasse A af passende styrke. Kobling og koblingskugle skal anbringes på prøveapparatet efter fabrikantens anvisninger og svarende til deres relative stilling ved normal brug. Der må ikke være mulighed for, at prøveemnet påvirkes af ekstra kræfter ud over prøvekraften. Prøvekraften påføres langs en linje gennem kuglens centrum med 15° hældning bagud (se figur 23). Et prøveemne underkastes en udholdenhedsprøve med følgende prøvekraft:

Fhs res w = ± 0,6 D

Når den tilladte statiske lodrette belastning S er over 120 D, øges prøvningsvinklen til 20°.

Figur 23

Dynamisk prøvning

3.2.3. Desuden udføres en statisk løsrivelsesprøve. Til prøven anvendes en koblingskugle, hvis diameter er 49,00 til 49,13 mm for at repræsentere en slidt koblingskugle. Løsrivelseskraften, Fa, påføres vinkelret på både den tværgående og langsgående centerlinjeakse af koblingshovedet og øges jævnt og hurtigt til værdien:

Fa = g (C + S/1 000) kN

og holdes i ti sekunder.

Kuglekoblingen må ikke løsrives fra kuglen, og kuglekoblingen må ikke udvise blivende deformation, som kan nedsætte dens funktionsevne.

3.3. Trækstangskoblinger og trækbeslag

3.3.1. Et prøveemne underkastes en udholdenhedsprøve. Tilkoblingsanordningen skal være udstyret med alle monteringsdele, som er nødvendige til dens fastgørelse på køretøjet. Alle dele til montering mellem trækstangskoblingen og køretøjets ramme, (dvs. trækbjælker) skal afprøves med samme prøvekræfter som koblingen. Ved prøvning af trækbjælker bestemt til standardtrækstangskoblinger skal den lodrette belastning påføres i en sådan langsgående afstand fra fastgørelsespunkternes lodrette plan, som svarer til stillingen af den tilsvarende standardkobling.

3.3.2. Trækstangskoblinger til hængslede trækstænger (S = 0)

Den dynamiske prøve udføres med en vandret, vekslende kraft Fhw = ± 0,6 D i en retning parallelt med jorden og i det trækkende køretøjs langsgående midterplan gennem centrum af koblingsbolten.

3.3.3. Trækstangskoblinger til brug på kærrer (S > 0)

3.3.3.1.

Kærrer med tilladt masse til og med 3,5 tons:

Trækstangskoblinger for kærrer med totalmasse til og med 3,5 tons skal afprøves på samme måde som kuglekoblinger og trækbeslag beskrevet i punkt 3.1 i dette bilag.

3.3.3.2.

Kærrer med totalmasse over 3,5 tons:

Prøvekræfterne skal påføres prøveemnet i både vandret og lodret retning i en asynkron udholdenhedsprøve. Den vandrette angrebslinje skal være parallel med jorden i motorkøretøjets langsgående midterplan og gå gennem centrum af koblingsbolten. Den lodrette angrebslinje skal være vinkelret på den vandrette kraftlinje og virke langs koblingsboltens langsgående centerlinje.

Fastgørelsen af trækstangskobling og trækøje til prøvebænken skal være den samme som den, der er bestemt til fastgørelse til køretøjet efter fabrikantens monteringsanvisning.

Der anvendes følgende prøvekræfter:

Tabel 14

Prøvekræfter

Prøvekraft	Gennemsnitsværdi (kN)	Amplitude (kN)
Vandret kraft	0	± 0,6 Dc (se bemærkning)
Lodret kraft	S × g/1 000	± 0,6 V (se bemærkning)

Bemærkning: For specialtrækstangskoblinger i klasse T nedsættes disse værdier til ± 0,5 Dc og ± 0,5 V.

De lodrette og vandrette kraftkomponenter skal være sinusformede og påføres asynkront med en frekvensforskel mellem 1 % og 3 %.

3.3.4. Dynamisk prøvning på koblingsboltens låseanordning

For trækstangskoblinger skal tilkoblingsanordningens lukning og eventuelle låseanordninger desuden prøves med en statisk kraft på 0,25 D, virkende i åbningsretningen. Prøven må ikke medføre, at koblingen åbner, eller forårsage beskadigelse. For cylindriske koblingsbolte er en prøvekraft på 0,1 D tilstrækkelig.

3.4. Trækøjer

3.4.1. Trækøjer skal underkastes samme dynamiske prøver som trækstangskoblinger. Trækøjer, som udelukkende anvendes til påhængskøretøjer med hængslet trækstang, som giver fri lodret bevægelighed, underkastes en vekslende belastning som beskrevet i punkt 3.3.2. Trækøjer, som tillige er beregnet til kærrer, prøves på samme måde som kuglekoblinger (punkt 3.2) for tilladt påhængsvognsmasse C til og med 3,5 tons, og på samme måde som trækstangskoblinger (punkt 3.3.3.2) for kærrer med tilladt masse C over 3,5 tons.

3.4.2. Ringformede trækøjer i klasse L afprøves på samme måde som standardtrækøjer.

3.4.3. Prøvning af trækøjer skal udføres således, at den vekslende kraft også virker på de dele, som benyttes til fastgørelse af trækøjet til trækstangen. Alle fleksible mellemkomponenter skal fastspændes.

3.5. Koblinger af krogtypen

3.5.1. Koblinger af krogtypen i klasse K skal holde den dynamiske prøve i punkt 3.5.2 i dette bilag.

3.5.2. Dynamisk prøvning:

3.5.2.1.

Den dynamiske prøve er en pulserende prøve med et ringformet trækøje i klasse L, med koblingen monteret på samme måde som ved montering på køretøjet, og med alle de nødvendige dele til montering på køretøjet. Dog kan eventuelle fleksible komponenter med den typegodkendende myndigheds eller den tekniske tjenestes godkendelse ophæves;

3.5.2.2.

For koblinger af krogtypen bestemt til brug med påhængskøretøjer med hængslet trækstang, hvor den påførte lodrette belastning af koblingen, S, er nul, påføres prøvekraften vandret, så den simulerer en trækkraft i krogen varierende mellem 0,05 D og 1,00 D;

3.5.2.3.

For koblinger af krogtypen bestemt til brug med kærrer skal prøvekraften repræsentere resultanten af de vandrette og lodrette kræfter på koblingen og påføres i en vinkel -α, dvs. fra forrest/øverst til bagest/nederst (se figur 21), og svarende til den beregnede vinkel af resultanten af de vandrette og lodrette kræfter på koblingen. Kraften Fhs res beregnes som:

hvor

3.5.2.4.

Den påførte kraft skal variere mellem 0,05 Fhs res og 1,00 Fhs res.

3.5.3. Dynamisk prøvning på koblingens låseanordning

For koblinger af krogtypen testes desuden lukningen og eventuelle låseanordninger ved påføring af en statisk kraft på 0,25 D, virkende i åbningsretningen. Prøven må ikke medføre, at koblingen åbner, eller forårsage beskadigelse.

3.6. Trækstænger

3.6.1. Trækstænger afprøves på samme måde som trækøjer (se punkt 3.4). Den tekniske tjeneste kan afstå fra en udholdenhedsprøve, når komponentens enkle konstruktion muliggør teoretisk kontrol af dens styrke. Den konstruktivt bestemte belastning ved teoretisk kontrol af trækstænger for kærrer med tilladt totalmasse C til og med 3,5 tons skal tages fra ISO 7641/1:1983. De konstruktivt bestemte kræfter til teoretisk kontrol af trækstænger for kærrer med tilladt totalmasse C over 3,5 tons beregnes på følgende måde:

Fsp = (g × S/1 000) + V

hvor kraftamplituden V er den, der er givet i punkt 2.11.4 i dette regulativ.

De tilladte belastninger baseret på de konstruktivt bestemte masser for påhængskøretøjer med tilladt totalmasse C over 3,5 tons skal være i overensstemmelse med punkt 5.3. i ISO 7641/1:1983. For trækstænger med knæk (f.eks. svanehals) og for trækstænger til påhængskøretøjer skal den vandrette kraftkomponent Fhp = 1,0 × D tages i betragtning.

3.6.2. Hængslede trækstænger til selvbærende påhængskøretøjer med fri bevægelighed i det lodrette plan skal ud over udholdenhedsprøven eller den tekniske styrkeberegning kontrolleres for stivhed mod udknækning, enten ved teoretisk beregning med en konstruktivt bestemt belastning på 3,0 × D eller ved en udknækningsprøve med en kraft på 3,0 × D. Anvendes beregning, skal de tilladte spændinger være i overensstemmelse med punkt 5.3 i ISO 7641/1:1983.

3.6.3. For styrende aksler efterprøves bøjningsbestandigheden ved teoretisk beregning eller ved en bøjningsprøve. Der påføres en vandret siderettet statisk kraft i koblingspunktet. Størrelsen af denne kraft vælges således, at der udøves et kraftmoment på 0,6 × Av × g (kNm) omkring forakslens centrum. De tilladte spændinger skal være i overensstemmelse med punkt 5.3 i ISO 7641/1:1983.

Når de styrende aksler udgør en dobbeltakslet tandem forvogn (styrende bogie), forhøjes kraftmomentet til 0,95 × Av × g (kNm)

3.7. Sættevognskoblinger

3.7.1. De grundlæggende prøver er en dynamisk og en dynamisk prøvning (løfteprøve). Sættevognskoblinger bestemt til medstyring af sættevognen underkastes en supplerende dynamisk prøvning (bøjningsprøve). Ved prøven skal sættevognskoblingen være udstyret med alle befæstelsesdele, som kræves til dens fastgørelse på køretøjet. Fastgørelsesmåden skal være identisk med den, der skal anvendes på køretøjet. Beregning kan ikke godtages som alternativ til fysisk afprøvning.

3.7.2. Statiske prøver

3.7.2.1.

Standardsættevognskoblinger bestemt til styrekile eller lignende anordninger til medstyring af sættevognen (se punkt 2.7, i dette regulativ) skal styrkeprøves ved en statisk bøjningsprøve, som udføres i styreanordningens arbejdsområde og under samtidig påføring af et lodret koblingstryk. Den største tilladte belastning U af sættevognskoblingen skal påføres lodret på sættevognskoblingen i dennes arbejdsposition ved hjælp af en stiv plade tilstrækkelig stor til helt at dække koblingen.

Den resulterende kraft af denne belastning skal gå gennem midten af sættevognskoblingens vandrette hængsel.

Samtidig skal påføres en vandret sidekraft, som repræsenterer den nødvendige kraft til medstyring af sættevognen og angriber på siden af sættevognskoblingens styr for hovedbolten. Kraftens retning og størrelse vælges således, at den udøver et kraftmoment på 0,75 m × D omkring midten af hovedbolten på en vægtstang med længde 0,5 m ± 0,1 m. Blivende plastisk deformation indtil 0,5 % af alle nominelle mål er tilladt. Der må ikke være revner.

3.7.2.2.

Alle sættevognskoblinger underkastes en statisk løfteprøve. En løftekraft på indtil Fa = g.U må ikke forårsage væsentlig permanent bøjning af koblingspladen over mere end 0,2 % af dennes bredde.

For standardsættevognskoblinger i klasse G50 og tilsvarende koblinger til samme hovedboltdiameter må der ikke opstå løsrivelse af hovedbolten fra koblingen ved en løftekraft på Fa = g × 2,5 U. For andre koblinger til hovedboltdiameter over 50 mm, f.eks. koblinger til hovedbolte Ø 90 mm, skal løftekraften være Fa = g × 1,6 U med en mindsteværdi på 500 kN.

Kraften påføres ved hjælp af en arm, som i den ene ende støtter mod koblingspladen og i den anden løftes til en afstand af 1,0 til 1,5 m fra centrum af hovedbolten - se figur 24.

Armen skal danne en vinkel på 90° med hovedboltens indgangsretning i koblingen. Hvis den værst tænkelige situation klart fremgår, skal den værst tænkelige situation afprøves. Fremgår den ikke klart, afgør den tekniske tjeneste, hvilken af de to sider der skal afprøves. Kun én prøve er nødvendig.

Figur 24

Løfteprøve på sættevognskobling

3.7.3. Dynamisk prøvning

Sættevognskoblingen udsættes for vekslende belastning i en prøveopstilling (asynkron dynamisk prøvning) med vandret vekslende og lodret pulserende kræfter, som virker samtidigt.

3.7.3.1.

For sættevognskoblinger, der ikke er bestemt til medstyring af sættevognen, anvendes følgende kræfter:

Vandret: Fhw = ± 0,6 × D

Lodret: FsO = g × 1,2 U

FsU = g × 0,4 U

Disse to kræfter skal angribe i køretøjets langsgående midterplan, med begge angrebslinjer FsO og FsU gående gennem midten af koblingens hængsel.

Den lodrette kraft Fs veksler mellem grænserne + g × 1,2 U and + g × 0,4 U, og den vandrette kraft mellem ± 0,6 D.

3.7.3.2.

For sættevognskoblinger bestemt til medstyring af sættevognen anvendes følgende kræfter:

Vandret: Fhw = ± 0,675 D

Lodret: FsO og FsU som i punkt 3.7.3.1.

Kræfternes angrebslinjer er angivet i punkt 3.7.3.1.

3.7.3.3.

Ved dynamisk prøvning på sættevognskoblinger lægges et egnet smørende materiale mellem koblingsplade og hovedboltplade for at sikre at friktionskoefficienten F højst 0,15.

3.8. Monteringsrammer for sættevognskoblinger

De dynamiske prøver for sættevognskoblinger beskrevet i punkt 3.7.3 og de statiske prøver i punkt 3.7.2 finder også anvendelse på monteringsrammer. For monteringsrammer er løfteprøven udført i én side tilstrækkelig. Prøven baseres på den specificerede maksimale monteringshøjde for koblingen, den specificerede maksimale bredde og den specificerede minimale længde af monteringsrammen. Denne prøve skal ikke anses for nødvendig, såfremt monteringsrammen er smallere og/eller længere og dens totale højde mindre end en konstruktion, som allerede har været underkastet denne prøve, og med hvilken den i øvrigt er identisk. Beregning kan ikke godtages som alternativ til fysisk afprøvning.

3.9. Hovedbolte for sættevognskoblinger

3.9.1. En dynamisk prøvning med vekslende belastning skal udføres på et prøveeksemplar i prøveapparat. Prøvning af hovedbolten må ikke kombineres med prøvning af sættevognskoblingen. Prøven skal udføres således, at belastningen også påføres de befæstelser, hvormed hovedbolten er fastgjort til sættevognen. Beregning kan ikke godtages som alternativ til fysisk afprøvning.

3.9.2. Der udføres en dynamisk prøvning med en vandret belastning på Fhw = ± 0,6 D på hovedbolten med denne i sin arbejdsposition.

Den påførte kraft skal gå gennem midten af den cylindriske del af den mindste diameter af hovedbolten, hvis diameter er 50,8 mm for klasse H50 (se bilag 5, figur 18).

3.10. Alternativ udholdenhedsprøvning af koblingskugler og trækbeslag med en D-værdi ≤ 14 kN.

Som alternativ til prøvningsproceduren i punkt 3.1 kan koblingskugler og trækbeslag med en D-værdi ≤ 14 kN prøves som følger.

3.10.1. Indledning

Den nedenfor beskrevne udholdenhedsprøvning består af en multiaksial prøvning med 3 belastningsretninger med samtidigt påførte kræfter, definerede maksimale amplituder og træthedsækvivalenter (belastningsintensitetsværdier i henhold til definitionen nedenfor).

3.10.2. Krav til prøvningen

3.10.2.1.

Definition af belastningsintensitetsværdien (LIV):

Belastningsintensitetsværdien (LIV) er en skalaværdi, som repræsenterer alvorligheden af én belastningstidshistorie for så vidt angår holdbarhedsaspekter (svarer til skadessum). For så vidt angår akkumulering af skade anvendes Miners elementære regel. Til bestemmelse heraf tages hensyn til belastningsamplituder og antal gentagelser af hver amplitude (virkningerne af gennemsnitsbelastninger tages ikke i betragtning).

SN-kurven (Basquin-kurven) repræsenterer belastningsamplituderne versus antallet af gentagelser (SA,i vs. Ni). Den har en konstant hældning i et dobbelt logaritmisk diagram (dvs. hver amplitude/påført prøvningskraft SA,i er relateret til et begrænset antal cyklusser Ni). Kurven repræsenterer den teoretiske træthedsgrænse for den analyserede konstruktion.

Belastningstidshistorien tælles i et diagram med belastningsamplitude versus antallet af gentagelser (SA,i vs. ni). Summen af forholdet ni/Ni for alle foreliggende amplitudeniveauer SA,i svarer til LIV-værdien.

3.10.2.2.

Krævede LIV-værdier og maksimale amplituder

Følgende koordinatsystem anvendes:

x-retningen	:	længderetningen/modsat kørselsretningen
y-retningen	:	til højre i forhold til kørselsretningen
z-retningen	:	lodret opad

Belastningstidshistorien kan derefter udtrykkes efter de mellemliggende retninger på grundlag af hovedretningerne (x, y, z) under hensyntagen til følgende ligninger (α = 45°; α’ = 35.2°):

Fxy(t) = Fx(t) × cos(α) + Fy(t) × sin(α)

Fxz(t) = Fx(t) × cos(α) + Fz(t) × sin(α)

Fyz(t) = Fy(t) × cos(α) + Fz(t) × sin(α)

Fxyz(t) = Fxy(t) × cos(α’) + Fz(t) × sin(α’)

Fxzy(t) = Fxz(t) × cos(α’) – Fz(t) × sin(α’)

Fyzx(t) = Fyz(t) × cos(α’) – Fx(t) × sin(α’)

LIV-værdierne udtrykt i hver retning (også kombinerede retninger) beregnes henholdsvis som summen af forholdet ni/Ni for alle foreliggende amplitudeniveauer defineret i den egnede retning.

For at demonstrere det minimale liv med hensyn til træthed for den anordning, der skal typegodkendes, skal der ved udholdenhedsprøvningens mindst opnås følgende LIV-værdier:

	LIV (1 kN ≤ D ≤ 7 kN)	LIV (7 kN < D ≤ 14 kN)
LIVx	0,0212	0,0212
LIVy	lineær regression mellem: D = 1 kN: 7,026 e-4; D = 7 kN: 1,4052 e-4	1,4052 e-4
LIVz	1,1519 e-3	1,1519 e-3
LIVxy	lineær regression mellem: D = 1 kN: 6,2617 e-3; D = 7 kN: 4,9884 e-3	4,9884 e-3
LIVxz	9,1802 e-3	9,1802 e-3
LIVyz	lineær regression mellem: D = 1 kN: 7,4988 e-4; D = 7 kN: 4,2919 e-4	4,2919 e-4
LIVxyz	lineær regression mellem: D = 1 kN: 4,5456 e-3; D = 7 kN: 3,9478 e-3	3,9478 e-3
LIVxzy	lineær regression mellem: D = 1 kN: 5,1977 e-3; D = 7 kN: 4,3325 e-3	4,3325 e-3
LIVyzx	lineær regression mellem: D = 1 kN: 4,5204 e-3; D = 7 kN: 2,9687 e-3	2,9687 e-3

Ved afledning af belastningstidshistorien på grundlag af ovennævnte LIV-værdier, skal hældningen være k = 5 (jf. definitionen i punkt 3.10.2.1). Basquin-kurven skal gå gennem punktet på en amplitude SA = 0,6 × D med et antal cyklusser på N = 2 × 106.

Den statiske lodrette belastning S (som defineret i punkt 2.11.3 i dette regulativ) på koblingsanordningen som angivet af fabrikanten skal lægges til de lodrette belastninger.

Under prøvningen bør de største amplituder ikke overstige følgende værdier:

	længde Fx [–]	side Fy [–]	lodret Fz [–]
Maksimum	+ 1,3 × D	+ 0,45 × D	+ 0,6 × D + S
Minimum	– 1,75 × D	– 0,45 × D	– 0,6 × D + S

Et eksempel på et belastningstidshistorie, som opfylder disse krav, findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29grrf/grrf-reg55.html

3.10.3. Prøvningsbetingelser

Koblingsanordningen monteres på en stiv prøvebænk eller på et køretøj. Hvis der er tale om et tredimensionelt tidshistoriesignal, skal det anvendes af tre aktuatorer til simultan indførelse og styring af kraftkomponenterne Fx (længde), Fy (side) og Fz (lodret). I andre tilfælde kan antallet og placeringen af aktuatorer vælges efter aftale mellem fabrikanten og den tekniske tjeneste. I alle tilfælde skal prøvningsopstillingen være i stand til simultant at indføre de nødvendige kræfter for at opfylde de LIV-værdier, der kræves i henhold til punkt 3.10.2.2.

Alle bolte skal strammes med det moment, der er angivet af fabrikanten.

3.10.3.1. Koblingsanordning monteret på stiv holder:

Eftergivenheden for koblingsanordningens fastgørelsespunkter må ikke være mere end 1,5 mm fra referencepunktet »0-belastning« under påføring af maksimale og minimale Fx-, Fy- og Fz-kræfter og hver af disse separat på koblingspunktet.

3.10.3.2. Koblingsanordning monteret på karosseri eller karosseridel:

I dette tilfælde skal koblingsanordningen være monteret på karosseriet eller en karosseridel på et køretøj af den type, som koblingsanordningen er konstrueret til. Køretøjet eller karosseridelen skal været fastgjort i en egnet prøveopstilling eller prøvebænk på en sådan måde, at alle virkninger af køretøjets ophængning elimineres.

De nøjagtige forhold under prøvningen skal angives i den pågældende prøvningsrapport. Eventuelle resonansvirkninger skal kompenseres af et egnet prøvningskontrolsystem og kan reduceres ved yderligere fastgørelse mellem karosseri og prøveopstilling eller ændres hyppigt.

3.10.4. Afvisningskriterier

Ud over kriterierne i punkt 4.1 i dette regulativ, kontrolleret ved væskegennemtrængningskontrol, skal koblingsanordningen anses for ikke at have klaret prøvningen, hvis:

a)	der konstateres synlig plastisk deformation

b)	hvis nogen af koblingens funktionaliteter eller sikkerhed påvirkes (f.eks. sikker tilkobling af påhængskøretøjet, maksimalt spil)

c)	et tab af drejningsmoment i boltene på over 30 % af det nominelle drejningsmoment målt i låseretningen

d)	en koblingsanordning med aftagelig del ikke kan aftages og påsættes mindst 3 gange. Ved første aftagning tillades en slagpåvirkning.

BILAG 7

MONTERINGSKRAV OG SÆRLIGE KRAV

1. MONTERINGSKRAV OG SÆRLIGE KRAV

1.1. Fastgørelse af koblingskugler og trækbeslag

1.1.1. Koblingskugler og trækbeslag skal fastgøres til køretøjer i klasse M1, M2 (med tilladt masse under 3,5 t) og N1 (1) på en måde, som er i overensstemmelse med angivelserne af frigang og højde i figur 25. Højden måles ved den i tillæg 1 til dette bilag givne belastning af køretøjet.

Kravet til højde finder ikke anvendelse på terrængående køretøjer i klasse G som defineret i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3)(document TRANS/WP.29/78/Rev.1/Amend.2).

1.1.1.1.

Det i figur 25a og 25b viste frie areal kan være optaget af ikke aftageligt udstyr som reservehjul, forudsat at afstanden fra kuglens centrum til et lodret plan gennem udstyrets bageste punkt ikke er er over 300 mm. Udstyret skal være monteret således, at der er tilstrækkelig adgang til at foretage tilkobling og frakobling uden risiko for at brugeren kommer til skade, og uden at det ændrer koblingens bevægelighedsvinkler.

1.1.2. Køretøjets fabrikant skal stille monteringsanvisning for koblingskugler og trækbeslag til rådighed og angive, om forstærkning af fastgøringsområdet er nødvendig.

1.1.3. Kuglekoblingen skal kunne til- og frakobles, når kuglekoblingens længdeakse i forhold til midtlinjen af koblingskugle og monteringsbeslag:

er drejet vandret 60° til højre eller venstre, (β = 60°, se figur 25);

er drejet lodret 10° op eller ned (α = 10°, se figur 25);

er drejet aksialt 10° højre eller venstre om.

Figur 25a

Fri afstand til, og højde af, koblingskugle — set fra siden

Figur 25b

Mellemrum til koblingskugle — set ovenfra

1.1.4. Når påhængskøretøjet ikke er tilkoblet motorkøretøjet, må det monterede trækbeslag og den monterede koblingskugle ikke dække for den plads, som er afsat til montering af bageste nummerplade, eller forringe synligheden af motorkøretøjets bageste nummerplade. Hvis koblingskuglen eller andre genstande dækker for bageste nummerplade, skal de være aftagelige eller flytbare uden brug af værktøj, f.eks. en letbetjent (dvs. betjeningskraft ikke over 20 Nm) nøgle, som medføres i køretøjet.

1.2. Kuglekoblingers fastgørelse

1.2.1. Kuglekoblinger i klasse B er tilladt til påhængsvogne med tilladt masse til og med 3,5 tons. Kuglekoblingen skal være fastgjort således, at når påhængsvognen er anbragt vandret og lastet til største tilladte akseltryk, er centerlinjen af det kugleformede hus, hvori kuglen sidder, 430 ± 35 mm over det vandrette plan, hvorpå påhængsvognens hjul står.

For campingvogne og varepåhængsvogne forstås ved »vandret anbringelse«, at gulvet eller lastefladen er vandret. For påhængsvogne uden en sådan referenceflade (f.eks. bådanhængere eller lignende) skal påhængsvognens fabrikant angive en passende referencelinje, som fastlægger vandret position. Højdekravet finder kun anvendelse på påhængskøretøjer til sammenkobling med de i punkt 1.1.1. i dette bilag omhandlede køretøjer.

I alle tilfælde skal den vandrette stilling være fastlagt med en nøjagtighed af ± 1°.

1.2.2. Kuglekoblingen skal kunne betjenes på sikker måde inden for koblingskuglens frie afstand angivet i figur 25a og 25b, ved vinkler på indtil α = 25° og β = 60°.

1.3. Fastgøring af trækstangskoblinger og konsoller

1.3.1. Monteringsmål for standardtrækstangskoblinger:

For standardtrækstangskoblinger skal de i figur 15 og tabel 10 anførte monteringsmål være overholdt.

1.3.2. Krav om fjernbetjening af kobling

Såfremt en eller flere af følgende forskrifter for let og sikker betjening (punkt 1.3.3), tilgængelighed (punkt 1.3.5) eller fri afstand omkring betjeningshåndtaget (punkt 1.3.6) ikke kan opfyldes, skal koblingen have en fjernbetjeningsanordning som beskrevet i bilag 5, punkt 12.3.

1.3.3. Let og sikker betjening af tilkoblingsanordningen

Trækstangskoblinger skal være således monteret på køretøjet, at de kan betjenes let og sikkert.

Betjeningen omfatter ud over åbning (og eventuelt lukning) også kontrol af indikatoren for koblingsboltens lukkede og sikrede positions (dels ved at se, dels ved at føle sig frem).

I det område, hvor brugeren står, når han skal betjene koblingen, må konstruktionen ikke frembyde farlige punkter såsom skarpe kanter, hjørner osv., uden at disse er beskyttet, så personskade er usandsynlig.

Dette område skal kunne forlades til begge sider uhindret af genstande fastgjort til koblingen eller til køretøjerne.

Brugeren skal kunne indtage en passende stilling til betjening af koblingen, uhindret af eventuel beskyttelse mod underføring.

1.3.4. Mindstevinkel for til- og frakobling

Til- og frakobling af trækøjet skal være mulig, når trækøjets længdeakse samtidig er drejet på følgende måde i forhold til tragtens centerlinje:

50° vandret til højre eller venstre;

6° lodret op eller ned.

6° aksialt højre eller venstre om.

Dette krav finder ligeledes anvendelse på koblinger af krogtypen i klasse K.

1.3.5. Tilgængelighed

Afstanden mellem midten af koblingsbolten og kanten af køretøjets karrosseri må ikke være over 550 mm. Er afstanden over 420 mm, skal koblingen være forsynet med en anordning, hvormed den kan betjenes sikkert i en afstand af højst 420 mm fra karrosseriets yderside.

Afstanden 550 mm kan overskrides som angivet nedenfor, forudsat at den tekniske nødvendighed heraf kan godtgøres og at det ikke vanskeliggør nem og sikker betjening af trækstangskoblingen.

i)	en afstand på indtil 650 mm for køretøjer med tippelad eller bagmonteret udstyr;

ii)	i en afstand på indtil 1 320 mm, hvis den fri højde er mindst 1 150 mm;

iii)	for biltransportkøretøjer med mindst to lastdæk, når påhængskøretøjet ikke frakobles under normal transportdrift.

1.3.6. Fri afstand omkring betjeningshåndtaget

For at trækstangskoblingen skal kunne betjenes sikkert, skal der være tilstrækkelig fri afstand omkring betjeningshåndtaget.

Den i figur 26 viste fri afstand skal anses for tilstrækkelig. Er køretøjet bestemt til at monteres med forskellige typer standardtrækstangskoblinger, skal kravene til fri afstand ligeledes være opfyldt med den største kobling i den pågældende klasse anført i bilag 5, punkt 3.

Figur 26

Fri afstand omkring betjeningshåndtag

De angivne frie afstande gælder ligeledes for trækstangskoblinger, hvis betjeningshåndtag er nedadvendt eller afvigende i udformning.

Den frie afstand skal også være tilstede inden for den minimumsvinkel for til- og frakobling, som foreskrives i punkt 1.3.4. i dette bilag.

1.3.7. Frit arbejdsspillerum for trækstangskoblinger

Trækstangskoblingen skal, når den er monteret på vognen, have en fri afstand på mindst 10 mm til alle køretøjets øvrige dele, idet alle de i bilag 5, punkt 3 angivne mulige geometriske positioner af koblingen tages i betragtning.

Er køretøjstypen bestemt til at monteres med forskellige typer standardtrækstangskoblinger, skal kravene til fri afstand ligeledes være opfyldt med den største kobling i den pågældende klasse anført i bilag 5, punkt 3.

1.3.8. Tilladelighed af trækstangskoblinger med specialhængsel til lodret drejning - se bilag 5, punkt 3.4.

Tilkoblingsanordninger, som har cylindrisk koblingsbolt og opnår lodret drejning af det tilkoblede trækøje gennem et ekstra hængsel, kan kun tillades i det omfang den tekniske nødvendighed heraf kan godtgøres. Dette kan f.eks. været tilfældet for køretøjer med tippelad, når kuglekoblingen skal være hængslet, eller for køretøjer til tunge transporter, når brug af en cylindrisk koblingsbolt er nødvendig af styrkemæssige grunde.

1.4. Fastgørelse af trækøjer og trækstænger på påhængskøretøjer

1.4.1. Trækstænger til kærrer skal have en højdejusterbar støtteanordning, såfremt bæremassen ved påhængskøretøjets trækøje er over 50 kp, når påhængskøretøjet er lastet til sin teknisk tilladte masse med jævnt fordelt last.

1.4.2. Når trækøjer og trækstang fastgøres på en kærre med tilladt masse C over 3,5 tons og med flere end en aksel, skal kærren have en anordning til fordeling af akseltrykket.

1.4.3. Hængslede trækstænger skal være fri af jorden. Når trækstangen slippes i vandret stilling, skal den have en frihøjde på mindst 200 mm. Se også bilag 5, punkt 5.3. og 5.4.

1.5. Fastgørelse af sættevognskoblinger, monteringsrammer og hovedbolte på køretøjer

1.5.1. Sættevognskoblinger i klasse G50 må ikke fastgøres direkte på køretøjets chassis, medmindre dette tillades af køretøjets fabrikant. Fastgørelsen til chassiset skal ske ved hjælp af en monteringsramme i overensstemmelse med monteringsanvisningen fra fabrikanten af køretøjet og af tilkoblingsanordningen.

1.5.2. Sættevogne skal være udstyret med støtteben eller anden anordning, som muliggør frakobling og parkering af sættevognen. Er sættevognen således udstyret, at sammenkobling af mekaniske koblingsanordninger, elektriske systemer og bremsesystemer kan finde sted automatisk, skal sættevognens støtteben automatisk trække sig op efter tilkobling af sættevognen.

Disse krav finder ikke anvendelse på sættevogne til særlige formål, hvor frakobling normalt kun finder sted på et værksted eller ved læsning eller aflæsning på særligt udformede arbejdsområder.

1.5.3. Fastgørelsen af sættevognens hovedbolt til sættevognens monteringsramme skal ske i overensstemmelse med anvisningerne fra fabrikanten af køretøjet eller fabrikanten af koblingen.

1.5.4. Har sættevognen styrekile, skal den opfylde forskrifterne i bilag 5, punkt 7.8.

2. FJERNINDIKATION OG -BETJENING

2.1. Ved montering af anordninger til fjernindikation og -betjening skal alle relevante krav i bilag 5, punkt 12 tages i betragtning.

(1) Jf. definitionerne i regulativ nr. 13, som er vedføjet overenskomsten af 1958 om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer og udstyr og dele, som kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer, og vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser udstedt på grundlag af sådanne forskrifter. Definitionen er ligeledes indeholdt i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument TRANS/WP. 29/78/ Rev. 1/Amend. 2).

Tillæg 1

Lastebetingelser ved måling af højde af koblingskugle

Højden skal være som foreskrevet i bilag 7, punkt 1.1.1.

For køretøjer i klasse M1 skal den køretøjsmasse, ved hvilken denne højde måles, angives af køretøjets fabrikant og skal være anført i meddelelsesformularen (bilag 2). Massen skal enten være den tilladte masse, fordelt mellem akslerne som foreskrevet af køretøjets fabrikant, eller den masse, som fremkommer, når køretøjet læsses i overensstemmelse med punkt 2.1. i dette tillæg.

2.1.

Den maksimale størrelse af massen i køreklar stand som foreskrevet af motorkøretøjets fabrikant (se punkt 6 i meddelelsesformularen, bilag 2); plus

2.1.1.

to masser på hver 68 kg, anbragt på de yderste pladser i hver sæderække, med sæderne i den bageste stilling, som de kan stilles i til normal kørsel, og idet masserne anbringes:

2.1.1.1.

for originalmonterede tilkoblingsanordninger og -komponenter, som søges godkendt af køretøjets fabrikant, i et punkt ca. 100 mm foran R-punktet for justerbare sæder og 50 mm foran R-punktet for andre sæder, idet R-punktet fastlægges efter regulativ nr. 14, punkt 5.1.1.2.; eller

2.1.1.2.

for tilkoblingsanordninger og -komponenter, som søges godkendt af en uafhængig fabrikant og er bestemt til markedsføring som udskiftningsdele, i en position svarende omtrent til stillingen af en siddende person;

2.1.2.

Derudover skal der for hver masse på 68 kg tilføjes yderligere 7 kg til personlig bagage, som fordeles jævnt i køretøjets bagagerum;

For køretøjer i klasse N1 skal måling af denne højde finde sted ved en køretøjsmasse på:

3.1.	Massen skal være den tilladte masse, fordelt mellem akslerne som foreskrevet af motorkøretøjets fabrikant, (se punkt 6. i meddelelsesformularen, bilag 2).