30.6.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 164/231 |
Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen:
http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html
Regulativ nr. 122 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede tekniske forskrifter for godkendelse af køretøjer af klasse M, N og O hvad angår varmeanlægget
Omfattende al gældende tekst frem til:
|
Korrigendum 2 til den oprindelige udgave af regulativet i henhold til »Depositary Notification C.N.283.2006.TREATIES-2« af 13. december 2006 |
|
Supplement 1 til den oprindelige udgave af regulativet — Ikrafttrædelsesdato: 22. juli 2009 |
INDHOLD
REGULATIV
1. |
Anvendelsesområde |
2. |
Definitioner: Generelt |
3. |
Ansøgning om godkendelse |
4. |
Godkendelse |
5. |
Del I: Godkendelse af en køretøjstype hvad angår opvarmningsanlægget |
6. |
Del II: Godkendelse af et opvarmningsanlæg hvad angår dets driftssikkerhed |
7. |
Ændring og udvidelse af godkendelsen af en køretøjs- eller komponenttype |
8. |
Produktionens overensstemmelse |
9. |
Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse |
10. |
Endeligt ophør af produktionen |
11. |
Navn og adresse på de tekniske tjenester, der forestår godkendelsesprøvningen, og på de administrative afdelinger |
BILAG
Bilag 1 — |
Oplysningsskemaer og anmeldelsesblanketter |
Bilag 2 — |
Udformning af godkendelsesmærkerne |
Bilag 3 — |
Krav til anlæg til opvarmning ved udnyttelse af spildvarme LUFT |
Bilag 4 — |
Prøvning af luftkvalitet |
Bilag 5 — |
Temperaturprøvning |
Bilag 6 — |
Prøvning af udstødningsemission fra anlæg til opvarmning ved forbrænding |
Bilag 7 — |
Supplerende krav til anlæg til opvarmning ved forbrænding |
Bilag 8 — |
Sikkerhedskrav til anlæg til opvarmning ved forbrænding af LPG |
Bilag 9 — |
Supplerende bestemmelser, som finder anvendelse på visse køretøjer som foreskrevet i ADR |
1. ANVENDELSESOMRÅDE
1.1. |
Dette regulativ finder anvendelse på alle køretøjer i klasse M, N og O (1), som er monteret med opvarmningsanlæg. Typegodkendelser meddeles i overensstemmelse med:
|
2. DEFINITIONER: GENERELT
I denne forordning forstås ved:
2.1. »Køretøj«: køretøjer af klasse M, N eller O (1), som er monteret med opvarmningsanlæg.
2.2. »Fabrikant«: den person eller det organ, som er ansvarlig over den godkendende myndighed vedrørende alle aspekter af typegodkendelsesprocessen og vedrørende sikring af produktionens overensstemmelse. Vedkommende person eller organ behøver ikke være direkte inddraget i alle stadier af produktionen af det køretøj eller den komponent som er genstand for godkendelsesprocessen.
2.3. »Køretøjets indre«: de lukkede dele af et køretøj, som benyttes til anbringelse af passagerer og/eller last.
2.4. »Anlæg til opvarmning af passagerrummet«: enhver type anordning, der er bestemt til at øge temperaturen i passagerrummet.
2.5. »Anlæg til opvarmning af varerummet«: enhver type anordning, der er bestemt til at øge temperaturen i varerummet.
2.6. »Varerum«: den indvendige del af et køretøj, der anvendes til anden last end passagerer.
2.7. »Passagerrum«: den del af køretøjets kabine, hvor føreren og eventuelle passagerer opholder sig.
2.8. »Gasformigt brændstof«: brændstoffer, der er gasformige under normale temperatur- og trykforhold (288,2 K og 101,33 kPa), således flaskegas (LPG) og komprimeret naturgas (CNG).
2.9. »Overophedning«: de betingelser, der foreligger, når luftindtaget for opvarmningsluften til anlægget til opvarmning ved forbrænding er fuldstændig spærret.
3. ANSØGNING OM GODKENDELSE
3.1. ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN KØRETØJSTYPE HVAD ANGÅR OPVARMNINGSANLÆGGET
3.1.1. |
Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype hvad angår opvarmningsanlægget skal indgives af køretøjets fabrikant eller dennes befuldmægtigede repræsentant. |
3.1.2. |
Ansøgningen skal ledsages af nedenstående dokumenter i tre eksemplarer og med følgende angivelser:
|
3.1.3. |
Bilag 1, del 1, tillæg 1, indeholder en model for oplysningsskemaet. |
3.1.4. |
Et køretøj, repræsentativt for den ansøgte type, skal indleveres til den tekniske tjeneste, som forestår typegodkendelsesprøvningen. |
3.1.5. |
Hvis det køretøj, der søges godkendt, er udstyret med varmeapparat med ECE-typegodkendelse, skal typegodkendelsesnummeret og fabrikantens typebetegnelser på den pågældende type varmeapparat være indeholdt i ansøgningen om typegodkendelse af køretøjet. |
3.1.6. |
Hvis det køretøj, der søges godkendt, er udstyret med varmeapparat uden ECE-typegodkendelse, skal et prøveeksemplar, der er repræsentativt for den type, der søges godkendt, indleveres til den tekniske tjeneste. |
3.2. ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN TYPE OPVARMNINGSANLÆG
3.2.1. |
Ansøgning om typegodkendelse af et opvarmningsanlæg indgives af anlæggets fabrikant. |
3.2.2. |
Ansøgningen skal ledsages af nedenstående dokumenter i tre eksemplarer og med følgende angivelser:
|
3.2.3. |
Bilag 1, del 1, tillæg 2, indeholder en model for oplysningsskemaet. |
3.2.4. |
Et varmeanlæg, repræsentativt for den ansøgte type, skal indleveres til den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen. |
3.2.5. |
Prøveeksemplaret skal på tydelig og uudslettelig måde være mærket med ansøgerens handelsnavn eller mærke samt typebetegnelsen. |
4. GODKENDELSE
4.1. |
Hvis den type, der søges godkendt efter dette regulativ, opfylder forskrifterne i de(n) pågældende del(e) af dette regulativ, meddeles typegodkendelse. |
4.2. |
Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (p.t. 00 svarende til regulativet i dette oprindelige udformning) angiver den ændringsserie, som indeholder de seneste væsentlige tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelse af godkendelsen. Samme overenskomstpart må ikke tildele samme nummer til en anden type køretøj eller opvarmningsanlæg som defineret i dette regulativ. |
4.3. |
Underretning om godkendelse eller udvidelse af godkendelse i henhold til dette regulativ skal gives de overenskomstparter, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en blanket svarende til de respektive modeller i bilag 1, del 2 til dette regulativ. |
4.4. |
Alle køretøjer, som er i overensstemmelse med en efter dette regulativ godkendt type, og alle separat leverede komponenter, som er i overensstemmelse med en efter dette regulativ godkendt type, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, som er angivet på godkendelsesattesten, være påført en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt typegodkendelse. (2) |
4.5. |
For komponenttypegodkendelser, nummeret på dette regulativ, efterfulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og godkendelsesnummeret i henhold til punkt 4.2. |
4.6. |
Er typen i overensstemmelse med en type, som efter et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i den stat, der har meddelt godkendelsen efter dette regulativ, behøver det i punkt 4.2. foreskrevne symbol ikke gentages; i så fald skal de(t) regulativ(er), efter hvilke(t) der er udstedt typegodkendelse i den stat, som har meddelt godkendelse i medfør af dette regulativ, anføres i lodrette kolonner til højre for det i punkt 4.2. ovenfor foreskrevne symbol. |
4.7. |
Godkendelsesmærket skal være let læseligt og uudsletteligt. |
4.8. |
For køretøjer skal godkendelsesmærket være påført i nærheden af eller køretøjets fabrikationsplade. |
4.9. |
Bilag 2 til dette regulativ indeholder eksempler på udformningen af godkendelsesmærker. |
5. Del I — GODKENDELSE AF EN KØRETØJSTYPE HVAD ANGÅR OPVARMNINGSANLÆGGET
5.1. Definition
I dette regulativs del I forstås ved:
5.1.1. |
»Køretøjstype hvad angår opvarmningsanlægget«, køretøjer, som indbyrdes ikke afviger på væsentlige punkter såsom opvarmningsanlæggets arbejdsprincip. |
5.2. Specifikationer
5.2.1. |
Passagerrummet på ethvert køretøj skal være udstyret med opvarmningsanlæg. Har køretøjet anlæg til opvarmning af varerummet, skal dette være i overensstemmelse med bestemmelserne i dette regulativ. |
5.2.2. |
Opvarmningsanlægget i det køretøj, der søges typegodkendt, skal opfylde de tekniske forskrifter i del II af dette regulativ. |
5.3. Krav til montering i køretøjet for anlæg til opvarmning ved forbrænding
5.3.1. Anvendelsesområde
5.3.1.1. |
Med forbehold af bestemmelserne i punkt 5.3.1.2 skal anlæg til opvarmning ved forbrænding være monteret efter kravene i punkt 5.3. |
5.3.1.2. |
Køretøjer af klasse O med opvarmningsanlæg, der anvender flydende brændstof, anses for at opfylde kravene i punkt 5.3. |
5.3.2. Placeringen af anlæg til opvarmning ved forbrænding
5.3.2.1. |
Karrosseridele og andre komponenter i nærheden af opvarmningsanlægget skal være beskyttet mod stærk varme og mod tilsmudsning med brændstof eller olie. |
5.3.2.2. |
Anlæg til opvarmning ved forbrænding må ikke udgøre en brandrisiko, selv når de bliver overophedet. Dette krav anses for opfyldt, når anlægget er monteret med tilstrækkelig afstand til alle dele og med passende udluftning, og der er anvendt brandbestandige materialer eller varmeskjold. |
5.3.2.3. |
På køretøjer M2 og M3 må anlæg til opvarmning ved forbrænding ikke være placeret i passagerrummet. Dog kan det godkendes, at anlægget er monteret i en effektivt tætnet indeslutning, der desuden opfylder kravene i punkt 5.3.2.2. |
5.3.2.4. |
Den i bilag 7, punkt 4, omhandlede fabrikationsplade eller en kopi deraf skal være placeret, så den er let læselig, når opvarmningsanlægget er monteret i køretøjet. |
5.3.2.5. |
Ved valg af opvarmningsanlæggets placering skal træffes alle rimelige foranstaltninger til minimering af risikoen for skade på personer og deres ejendele. |
5.3.3. Brændstoftilførsel
5.3.3.1. |
Brændstofpåfyldningsrøret må ikke være placeret i passagerrummet og skal være forsynet med et dæksel, der effektivt forhindrer spild af brændstof. |
5.3.3.2. |
For anlæg til opvarmning med flydende brændstof, på hvilke brændstoftilførslen er separat fra køretøjets, skal brændstoftype og -påfyldningssted være tydeligt markeret. |
5.3.3.3. |
En anvisning om, at opvarmningsanlægget skal afbrydes inden påfyldning af brændstof, skal være påført ved påfyldningsstedet. Endvidere skal en passende anvisning herom være indeholdt i fabrikantens brugerhåndbog. |
5.3.4. Udstødningssystem
5.3.4.1. |
Udstødningsåbningen skal så vidt muligt være placeret, så emissionen ikke kan trænge ind i køretøjet gennem friskluftindtag, varmluftindtag eller oplukkelige vinduer. |
5.3.5. Tilførsel af forbrændingsluft
5.3.5.1. |
Luften til opvarmningsanlæggets brændkammer må ikke tilføres fra køretøjets passagerrum. |
5.3.5.2. |
Luftindtaget skal være således placeret eller afskærmet, at det ikke er udsat for at blive spærret af affald eller bagage. |
5.3.6. Tilførsel af luft til opvarmning
5.3.6.1. |
Den tilførte opvarmningsluft kan være udeluft eller recirkuleret luft og skal tages fra et rent område, der ikke er udsat for forurening med udstødningsgas fra køretøjets fremdrivningsmotor, anlæg til opvarmning ved forbrænding mv. |
5.3.6.2. |
Luftindtagsrøret skal være beskyttet ved hjælp af trådvæv eller på anden hensigtsmæssig måde. |
5.3.7. Varmluftudtag
5.3.7.1. |
Rør, der anvendes til at føre varm luft gennem køretøjet, skal være således anbragt eller afskærmet, at de ikke volder skade, hvis personer eller ting kommer i berøring med dem. |
5.3.7.2. |
Luftudtaget skal være således placeret eller afskærmet, at det ikke er udsat for at blive spærret af affald eller bagage. |
5.3.8. Automatisk kontrol af opvarmningsanlæg
5.3.8.1. |
Opvarmningsanlægget skal afbrydes automatisk og brændstoftilførslen ophøre senest fem sekunder efter at køretøjets motor er standset. Såfremt en manuel anordning allerede er aktiveret, kan opvarmningsanlægget forblive i drift. |
6. Del II — GODKENDELSE AF ET OPVARMNINGSANLÆG, HVAD ANGÅR DETS DRIFTSSIKKERHED
6.1. Definitioner
I dette regulativs del II forstås ved:
6.1.1. |
»Opvarmningsanlæg«: en type anordning, der anvendes til at hæve temperaturen i køretøjets indre, herunder et eventuelt varerum. |
6.1.2. |
»Anlæg til opvarmning ved forbrænding«: en anordning, der direkte anvender flydende eller gasformigt brændstof, i modsætning til anlæg, der udnytter spildvarmen fra køretøjets fremdrivningsmotor. |
6.1.3. |
»Type anlæg til opvarmning ved forbrænding«: anordninger, der indbyrdes ikke afviger på væsentlige punkter som:
|
6.1.4. |
»Anlæg til opvarmning ved udnyttelse af spildvarme«: en type anordning, der udnytter spildvarme fra køretøjets fremdrivningsmotor til at hæve temperaturen i køretøjets indre med vand, olie eller luft som varmeoverførende medium. |
6.2. Almindelige krav: Generelt
De almindelige krav til opvarmningsanlæg er følgende:
— |
den opvarmede luft, der tilføres passagerrummet, må ikke være mere forurenet end luften ved køretøjets luftindtag, |
— |
føreren og passagererne må under kørslen ikke kunne komme i berøring med køretøjsdele eller varm luft, som kan medføre forbrændinger, |
— |
udstødningsemissionen fra anlæg til opvarmning ved forbrænding skal være inden for acceptable grænser. |
Metoder til prøvning for hvert af disse krav er indeholdt i bilag 4, 5 og 6.
6.2.1. |
I nedenstående tabel er angivet, hvilke bilag der finder anvendelse for det pågældende opvarmningsanlæg i den pågældende køretøjsklasse:
|
6.3. Almindelige krav: Anlæg til opvarmning ved forbrænding
Supplerende krav til anlæg til opvarmning ved forbrænding er fastlagt i bilag 7.
7. ÆNDRING OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF EN KØRETØJS- ELLER KOMPONENTTYPE
7.1. |
Enhver ændring af typen skal anmeldes til den administrative instans, som har meddelt typegodkendelsen. Denne myndighed kan da enten:
|
7.2. |
De overenskomstparter, der anvender dette regulativ, skal underrettes om, hvorvidt godkendelse er meddelt eller nægtet, med angivelse af ændringer, efter proceduren i punkt 4.3. |
7.3. |
Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af godkendelsen, påfører et fortløbende udvidelsesnummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, svarende til modellen i det pågældende tillæg 1 eller tillæg 2 til del 2 af bilag 1 til dette regulativ. |
8. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE.
Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet der gælder følgende forskrifter:
8.1. |
Køretøjer og komponenter, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i punkt 5 og 6 ovenfor. |
8.2. |
Den kompetente myndighed, som har meddelt typegodkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Den normale hyppighed af sådan efterprøvning er én gang hvert andet år. |
9. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE
9.1. |
Den godkendelse, som er meddelt for en type køretøj/komponent i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis kravene i punkt 5 og 6 ovenfor ikke er opfyldt. |
9.2. |
Hvis en af de overenskomstparter, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige overenskomstparter, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelse svarende til modellen i bilag 1, del 2, tillæg 1 eller 2 til dette regulativ. |
10. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN
Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændig ophører med at fremstille en køretøjs- eller komponenttype, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har meddelt godkendelsen. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse skal myndigheden underrette de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelse svarende til modellen i bilag 1, del 2, tillæg 1 eller 2 til dette regulativ.
11. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER UDFØRER GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER
De overenskomstparter, som anvender dette regulativ, meddeler til FN's sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem blanketter med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er meddelt i andre stater, skal fremsendes.
(1) Som fastlagt i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument TRANS/WP.29/78/Rev.1/Amend. 2, senest ændret ved Amend. 4).
(2) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Serbien og Montenegro, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (ubenyttet), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (ubenyttet), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (ubenyttet), 34 for Bulgarien, 35 (ubenyttet), 36 for Litauen, 37 for Tyrkiet, 38 (ubenyttet), 39 for Aserbajdsjan, 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (ubenyttet), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelse meddelt af de enkelte medlemsstater, der anvender deres egne ECE-symboler), 43 for Japan, 44 (ubenyttet), 45 for Australien, 46 for Ukraine, 47 for Sydafrika, 48 for New Zealand, 49 for Cypern, 50 for Malta og 51 for Republikken Korea. De efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter, hvorefter FN's generalsekretær giver de kontraherende parter i overenskomsten meddelelse herom.
BILAG 1
DEL 1
Tillæg 1
MODEL FOR OPLYSNINGSSKEMA
(for en køretøjstype i henhold til punkt 4.3.i regulativet om ECE-typegodkendelse af opvarmningsanlæg og af et køretøj hvad angår opvarmningsanlægget)
Hvis opvarmningsanlægget eller dets komponenter har elektronisk styring, skal der gives oplysninger om deres funktion
0. GENERELT
0.1. |
Fabriksmærke (firmabetegnelse): … |
0.2. |
Type og almindelig(e) handelsbetegnelse(r): … |
0.3. |
Typeidentifikationsmærke, hvis markeret på køretøjet: … |
0.4. |
Mærkets anbringelsessted: … |
0.5. |
Køretøjsklasse: (1): … |
0.6. |
Fabrikantens navn og adresse: … |
0.7. |
Adresse(r) på samlefabrik(ker): … |
1. KØRETØJETS ALMINDELIGE SPECIFIKATIONER
1.1. |
Fotografier og/eller tegninger af et repræsentativt køretøj: |
2. MOTORINSTALLATION
2.1. |
Fabrikantens motorkode: … (som markeret på motoren, eller andet identifikationsmiddel) |
2.2. |
Funktionsprincip: styret tænding/kompressionstænding, firetakt/totakt (2) |
2.3. |
Antal og arrangement af cylindre: … |
2.4. |
Maksimal nettoeffekt: … kW ved … min-1 (opgivet af fabrikanten) |
2.5. |
Køling (væske/luft) (2) |
2.6. |
Nominel indstilling af motortemperaturstyringsmekanisme: … |
2.7. |
Tryklader: Ja/nej (2) |
2.7.1. |
Type(r) … |
2.7.2. |
Beskrivelse af systemet (f.eks. største ladetryk: … kPa, ladetrykventil, hvis relevant) |
3. KAROSSERI
3.1. |
Kort beskrivelse af køretøjet med hensyn til opvarmningsanlægget, hvis opvarmningsanlægget anvender varmen i motorkølevæsken … |
3.2. |
Kort beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til opvarmningsanlægget, hvis køleluft eller udstødningsgas fra motoren anvendes som varmekilde, herunder: … |
3.2.1. |
Oversigtsplan af opvarmningsanlægget, der viser dets placering i køretøjet: … |
3.2.2. |
For opvarmningsanlæg, der anvender udstødningsgas til opvarmning, skitsetegning af varmeveksleren eller af de dele, hvor varmevekslingen finder sted (for opvarmning, der anvender køleluft fra motoren til opvarmning): … |
3.2.3. |
Snittegning af henholdsvis varmeveksleren eller de dele, hvor varmevekslingen finder sted, med angivelse af godstykkelse, anvendte materialer og overfladens beskaffenhed: … |
3.2.4. |
Specifikationer for andre større komponenter i opvarmningsanlægget, f.eks. blæseren, hvad angår udførelse og tekniske data … |
3.3. |
En kort beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til anlægget til opvarmning ved forbrænding og dets automatiske styring: |
3.3.1. |
Skitsetegning over anlægget til opvarmning ved forbrænding, luftindsugningssystemet, udstødningssystemet, brændstoftanken, brændstoftilførselssystemet (herunder ventiler) og de elektriske tilslutninger, hvoraf disses placering i køretøjet fremgår. |
3.4. |
Største elforbrug: … kW |
Tillæg 2
MODEL FOR OPLYSNINGSSKEMA
(for en type opvarmningsanlæg i henhold til punkt 4.3 i regulativet om ECE-typegodkendelse af opvarmningsanlæg hvad angår driftssikkerhed)
Hvis opvarmningsanlægget eller dets komponenter har elektronisk styring, skal der gives oplysninger om deres funktion
1. GENERELT
1.1. |
Fabriksmærke (firmabetegnelse): … |
1.2. |
Type og almindelig(e) handelsbetegnelse(r): … |
1.3. |
Fabrikantens navn og adresse: … |
1.4. |
For komponenter og separate tekniske enheder, ECE-godkendelsesmærkets anbringelsessted og fastgørelsesmåde: … |
1.5. |
Adresse(r) på samlefabrik(ker): … |
2. ANLÆG TIL OPVARMNING VED FORBRÆNDING (HVIS FOREFINDES)
2.1. |
Fabriksmærke (firmabetegnelse): … |
2.2. |
Type og almindelig(e) handelsbetegnelse(r): … |
2.3. |
Typeidentifikationsmærke, hvis markeret på opvarmningsanlægget: … |
2.4. |
Mærkets anbringelsessted: … |
2.5. |
Fabrikantens navn og adresse: … |
2.6. |
Adresse(r) på samlefabrik(ker): … |
2.7. |
Prøvningstryk (for anlæg til opvarmning ved forbrænding, der anvender LPG eller lignende brændstof, trykket ved varmeanlæggets gasindtag): … |
2.8. |
Detaljeret beskrivelse, skitsetegninger og monteringsvejledning for anlægget til opvarmning ved forbrænding og alle dettes komponenter: … |
DEL 2
Tillæg 1
(største format: A4 (210 mm × 297 mm))
MEDDELELSE
Tillæg 2
(største format: A4 (210 mm × 297 mm))
MEDDELELSE
(1) Som fastlagt i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument TRANS/WP.29/78/Rev.1/Amend.2, som ændret ved Amend.4).
(2) Det ikke gældende overstreges.
BILAG 2
UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKERNE
MODEL A
(Se punkt 4.5 i dette regulativ)
MODEL B
(Se punkt 4.4 i dette regulativ)
MODEL C
(Se punkt 4.6 i dette regulativ)
(1) Dette nummer er kun givet som eksempel.
BILAG 3
KRAV TIL ANLÆG TIL OPVARMNING VED UDNYTTELSE AF SPILDVARME — LUFT
1. |
For opvarmningsanlæg med varmeveksler, hvis primærkreds gennemstrømmes af udstødningsgas eller forurenet luft, anses kravene i punkt 6.2, for opfyldt, når følgende betingelser er overholdt: |
2. |
varmevekslerens primærkreds skal være tæt ved tryk til og med 2 bar; |
3. |
væggene i varmevekslerens primærkreds må ikke indeholde aftagelige komponenter; |
4. |
er den varmeoverførende del af varmeveksleren fremstillet i ulegeret stål, skal vægtykkelsen være mindst 2 mm;
|
5. |
det udstødningsgasførende rør skal have en mindst 30 mm lang kontrolzone for korrosion; denne zone skal være placeret umiddelbart efter varmevekslerens afgang og være utildækket og let tilgængelig;
|
6. |
For opvarmningsanlæg, der udnytter motorens køleluft som opvarmningsluft, anses kravene i punkt 6.2 i dette regulativ for opfyldt uden brug af varmeveksler, forudsat at følgende betingelser er overholdt:
|
BILAG 4
PRØVNING AF LUFTKVALITET
1. |
For komplette køretøjer sker typegodkendelsesprøvningen på følgende måde:
|
2. |
Ved typegodkendelse af varmeanlæg som komponenter skal følgende prøve udføres efter udførelse af prøverne i bilag 5 og 6 og punkt 1.3 i bilag 7.
|
BILAG 5
TEMPERATURPRØVNING
1. |
Opvarmningsanlægget bringes til at fungere med maksimal ydelse i én time i stille vejr (vindhastighed ≤ 2 m/s); alle vinduer skal være lukket. Såfremt opvarmningsanlægget efter at være bragt til at fungere med maksimal ydelse automatisk afbryder efter kortere tid end en time, kan målingerne dog foretages tidligere. Hvis anlæggets luftindtag findes udvendigt på køretøjet, skal prøven udføres ved en udetemperatur på mindst 15 °C. |
2. |
Med et kontakttermometer måles overfladetemperaturen af alle de dele af opvarmningsanlægget, som kan komme i berøring med føreren under normal kørsel. På sådanne dele må temperaturen ikke overstige 70 °C for metal uden belægning eller 80 °C for andre materialer. |
2.1. |
For dele af varmeanlægget, som er beliggende bag førersædet, og i tilfælde af overophedning af anlægget, må denne temperatur ikke være over 110 °C. |
2.2. |
For køretøjer af klasse M1 og N må temperaturen ikke overstige 110 °C på de dele af systemet, som kan forventes at komme i berøring med siddende passagerer under normal kørsel, undtagen tilførselsåbningens gitter. |
2.3. |
For køretøjer af klasse M2 og M3 må temperaturen ikke overstige 70 °C for metal uden belægning eller 80 °C for andre materialer på de dele af systemet, som kan forventes at komme i berøring med passagerer under normal kørsel. |
3. |
For dele af varmeanlægget, som er fritliggende uden for passagerrummet, og såfremt anlægget bliver overophedet, må denne temperatur ikke være over 110 °C. Temperaturen af den opvarmningsluft, der tilføres passagerrummet, må ikke være over 150 °C, målt i midten af afgangsåbningen. |
BILAG 6
PRØVNING AF UDSTØDNINGSEMISSION FRA ANLÆG TIL OPVARMNING VED FORBRÆNDING
1. |
Opvarmningsanlægget bringes til at arbejde med maksimal ydelse i én time i stille vejr (vindhastighed ≤ 2 m/s) ved en udetemperatur på 20 ± 10 °C. Såfremt opvarmningsanlægget efter at være bragt til at fungere med maksimal ydelse automatisk afbryder efter kortere tid end en time, kan målingerne dog foretages inden afbrydelsen. |
2. |
Den tørre koncentration af forurenende stoffer i den ufortyndede emission må ikke overstige følgende grænseværdier, målt med passende apparatur:
|
3. |
Prøven gentages under forhold svarende til en kørehastighed på 100 km/h (eller køretøjets konstruktivt bestemt maksimalhastighed i tilfælde, hvor denne er under 100 km/h). Herunder må CO-indholdet ikke overstige 0,2 % v/v. Har prøvningen været udført på et opvarmningsanlæg som komponent, behøver prøvningen ikke gentages for den køretøjstype, hvori anlægget er monteret. |
(1) Referenceenhed »Bacharach« ASTM D 2156 anvendes.
BILAG 7
SUPPLERENDE KRAV TIL ANLÆG TIL OPVARMNING VED FORBRÆNDING
1. |
Med hvert varmeanlæg skal følge brugs- og vedligeholdelsesanvisning og, for varmeanlæg til eftermontering, desuden anvisninger for montering. |
2. |
Der skal forefindes en sikkerhedsanordning (enten som del af forbrændingsvarmeanlægget eller som del af køretøjet), som styrer varmeanlæggets funktion i nødsituationer. Sikkerhedsanordningen skal være konstrueret således, at, hvis brændstoffet enten ikke antændes ved opstart, eller flammen går ud under driften, vil brændstofforsyningens antændings- og tilslutningstid højst blive overskredet med fire minutter for anlæg med flydende brændstof og, for anlæg med gasformigt brændstof, med et minut, hvis der er tale om termoelektrisk flammekontrolanordning, eller med 10 sekunder, hvis der er tale om automatisk flammekontrolanordning. |
3. |
Forbrændingskammeret og varmeveksleren i opvarmningsanlæg, der anvender vand som varmeoverførende medium, skal kunne tåle et tryk på det dobbelte af det normale arbejdstryk, dog mindst 2 bar (overtryk). Prøvetrykket skal være angivet i oplysningsskemaet. |
4. |
Opvarmningsanlægget skal være forsynet med en fabrikationsplade med angivelse af fabrikantens navn, modelnummeret og typen samt mærkeeffekten i kW. Desuden skal angives brændstoftype og, hvor relevant, arbejdsspænding og gastryk. |
5. |
Blæsere med slukningsforsinkelse
|
6. |
Krav til elektrisk strømforsyning
|
7. |
Kontrollampe
|
BILAG 8
Sikkerhedskrav til opvarmning ved forbrænding af autogas (LPG)
1. LPG-OPVARMNINGSANLÆG TIL BRUG I KØRETØJER UNDER KØRSEL
1.1. |
Hvis et LPG-opvarmningsanlæg i et motorkøretøj også kan anvendes, når køretøjet er i bevægelse, skal LPG-anlægget til opvarmning ved forbrænding og dettes tilførselssystem opfylde følgende krav:
|
2. LPG-OPVARMNINGSANLÆG UDELUKKENDE TIL STATIONÆR BRUG I MOTORKØRETØJER OG PÅHÆNGSKØRETØJER HERTIL
2.1. |
Hvis et LPG-opvarmningsanlæg i et motorkøretøj kun er beregnet til at blive anvendt, når køretøjet ikke er i bevægelse, skal LPG-anlægget til opvarmning ved forbrænding og dettes tilførselssystem opfylde følgende krav:
|
(1) Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN). (http://www.cenorm.be/CENORM/index.htm).
BILAG 9
Supplerende bestemmelser, som finder anvendelse på visse køretøjer som foreskrevet i ADR
1. Anvendelsesområde
Dette bilag finder anvendelse på visse køretøjer for hvilke den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR) indeholder særlige krav om anlæg til opvarmning ved forbrænding og montering heraf.
2. Definitioner
I dette bilag anvendes køretøjsbetegnelserne EX/II, EX/III, AT, FL, OX og MEMU som defineret i kapitel 9.1 i ADR
Køretøjer, der er godkendt som værende i overensstemmelse med forskrifterne for EX/III-køretøjer i dette bilag, anses for at være i overenssstemmelse med forskrifterne for MEMU-køretøjer.
3. Tekniske bestemmelser
3.1. Almindelige bestemmelser (køretøjerne EX/II, EX/III, AT, FL, OX og MEMU)
3.1.1. (1) |
Anlæg til opvarmning ved forbrænding og føringen af anlæggets udstødningsgas skal være således konstrueret, placeret, beskyttet eller tildækket, at det udelukker enhver uacceptabel risiko for opvarmning eller antænding af lasten. Dette krav anses for opfyldt, hvis anlæggets brændstoftank og udstødningssystem opfylder følgende bestemmelser:
|
3.1.2. |
Anlæg til opvarmning ved forbrænding skal tilkobles manuelt. Programmeringsanordninger er forbudt. |
3.2. Køretøjerne EX/II, EX/III og MEMU
Anlæg til opvarmning ved forbrænding, som anvender gasformigt brændstof, er ikke tilladt.
3.3. Køretøjer FL
3.3.1. |
Anlæg til opvarmning ved forbrænding skal blive bragt ud af funktion med mindst en af følgende metoder:
|
3.3.2. |
Efterløb er tilladt, efter at anlægget til opvarmning ved forbrænding er bragt ud af funktion. Til metoderne i punkt 3.3.1 b) og c) skal tilførslen af forbrændingsluft afbrydes ved passende foranstaltninger efter en efterløbscyklus på højst 40 sekunder. Der må kun anvendes varmeanlæg, for hvilke det er godtgjort, at varmeveksleren i hele den normale driftslevetid er bestandig over for den reducerede efterløbsperiode på 40 sekunder. |
(1) Overensstemmelsen med dette punkt efterprøves på det færdigopbyggede køretøj.