Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen:

Regulativ nr. 61 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af erhvervskøretøjer for så vidt angår udragende dele foran bagpanelet på førerhuse

Supplement 1 til den oprindelige udgave af regulativet — Ikrafttrædelsesdato: 10. oktober 2006

1.1. Dette regulativ finder anvendelse på udragende dele på lastvogne i klasse N1, N2 og N3 (1) begrænset til køretøjets yderflade, jf. definitionen nedenfor.

Det finder ikke anvendelse på udvendige førerspejle, monteringsanordninger hertil eller udstyr som radioantenner og bagagebærere.

1.2. Formålet med dette regulativ er at mindske risikoen for, at en person pådrager sig kvæstelser ved at ramme køretøjets yderside ved en kollision, eller mindske alvorligheden af sådanne kvæstelser.

2.1. »Yderflade«: den del af køretøjet, der befinder sig foran førerhusets bagpanel, således som dette defineres i punkt 2.5 nedenfor, med undtagelse af selve bagpanelet, men inklusive elementer som forskærme, forreste kofanger og forhjul.

2.2. »Godkendelse af køretøj«: godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår udragende dele.

2.3. »Køretøjstype«: motorkøretøjer, der ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle, navnlig hvad angår »yderflade«.

2.4. »Førerhus«:: den del af karrosseriet, som udgør fører- og passagerkabinen, herunder dørene.

2.5. »Førerhusets bagpanel«:: den bageste del af fører- og passagerkabinens yderflade. Kan førerhusets bagpanel ikke pladsbestemmes, anses det i dette regulativ for at være det lodrette, tværgående plan, 50 cm bag førersædets R-punkt, når sædet, hvis det kan indstilles, er anbragt i sin mest tilbagestillede kørestilling (se bilag 3). Fabrikanten kan dog med den tekniske tjenestes tilslutning anmode om en anden afstand, hvis det kan påvises, at 50 cm ikke passer til et bestemt køretøj (2).

2.6. »Referenceplan«: et vandret plan, som går gennem forhjulenes centrum eller et vandret plan, som ligger 50 cm over jorden, idet det laveste af disse to planer benyttes.

Aftegnes en kegle med lodret akse af vilkårlig højde og en halv topvinkel på 15° omkring det lastede køretøjs yderflade, således at karrosseriets yderflade bestandigt er i kontakt med det laveste punkt, er gulvlinjen det geometriske sted for berøringspunkterne.

Ved bestemmelse af gulvlinjen tages der ikke hensyn til udstødningsrør eller hjul eller funktionelle mekaniske anordninger på undervognen, f.eks. anbringelsesanordning til donkraft, hjulophæng eller slæbeanordninger til brug ved havari. I rummet på hjuludskæringernes yderside tænkes anbragt en overflade, der uden at ændre retning forlænger de tilstødende yderflader. Der tages hensyn til den forreste kofanger, når gulvlinjen skal bestemmes. Afhængigt af vogntypen, kan gulvlinjen trækkes enten ved kofangerprofilens yderkant eller ved karrosseripanelet under kofangeren. Er der to eller flere berøringspunkter samtidig, benyttes det laveste punkt ved bestemmelse af gulvlinjen.

2.8. »Krumningsradius«: radius i den cirkelbue, som nærmest svarer til den pågældende komponents afrundede form.

3.1. Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår udragende dele indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt bemyndigede repræsentant.

3.2. Hver ansøgning om godkendelse skal være ledsaget af nedenstående dokumenter i tre eksemplarer:

3.3. Ansøgeren stiller følgende til rådighed for den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for godkendelsesprøvningens udførelse:

4.1. Hvis det køretøj, der er ansøgt godkendt i henhold til dette regulativ, opfylder betingelserne i punkt 5 og 6 ovenfor, meddeles der godkendelse for den pågældende køretøjstype.

4.2. Der tildeles et godkendelsesnummer til hver godkendt type. De første to cifre (for tiden 00 for regulativet i dets oprindelige form) angiver den ændringsserie, som inkorporerer de seneste større tekniske ændringer til regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. Den samme kontraherende part må ikke tildele samme nummer til et køretøj af samme type, som har en anderledes ydre konstruktion, eller til en anden køretøjstype.

4.3. Meddelelse om godkendelse eller nægtelse af godkendelse af en køretøjstype efter dette regulativ fremsendes til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ og de i punkt 3.2.1 og 3.2.2 nævnte tegninger og fotografier, leveret af ansøgeren, i et format, der ikke er større end A4 (210 × 297 mm) eller er foldet til dette format, samt i et passende målestoksforhold.

4.4. Ethvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

4.5. Hvis køretøjet er i overensstemmelse med en køretøjstype, der i henhold til et eller flere andre regulativer, som danner bilag til overenskomsten, er godkendt i det land, der har godkendt køretøjet i henhold til dette regulativ, er det ikke nødvendigt at gentage det symbol, der er beskrevet i punkt 4.4.1. I et sådant tilfælde skal regulativet og godkendelsesnumrene samt tillægssymboler for alle de regulativer, som godkendelsen er meddelt efter i det land, hvor godkendelsen er meddelt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er omhandlet i punkt 4.4.1.

4.6. Godkendelsesmærket og tillægssymbolet skal være tydelige og må ikke kunne slettes.

4.7. Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den fabrikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.

4.8. Bilag 2 til dette regulativ indeholder eksempler på udformningen af godkendelsesmærker.

5.1. Dette regulativs bestemmelser gælder ikke de dele af køretøjets »yderflade«, som, når køretøjet er i ubelastet stand med døre vinduer, lemme osv. lukkede, befinder sig:

5.2. Køretøjets »yderflade« må ikke frembyde udragende dele, der kan gribe fat i fodgængere, cyklister eller motorcyklister.

5.3. Komponenter, der er angivet i punkt 6 nedenfor, må ikke have udadvendende spidse eller skarpe dele eller fremspring, der ved deres form, dimensioner, retning eller hårdhed kan øge skadesrisiko eller -omfang for en person, der rammes eller strejfes af yderfladen ved en kollision.

5.4. Udragende dele på yderfladen, hvis hårdhed er under 60 Shore A, kan have en lavere krumningsradius end de i punkt 6 nedenfor foreskrevne værdier.

6.6. Håndtag, hængsler og trykknapper til døre, bagagerum og motorhjelm samt ventilationsklapper og håndgreb

6.8. Sideafskærmning til afbøjning af luft og regn samt vinduesafskærmning til afbøjning af stænk og luft

Kanter på karrosseriplader er tilladte, hvis kanten er bøjet ind mod karrosseriet, så den ikke kan berøres af en kugle på 100 mm i diameter eller er forsynet med en beskyttende beklædning, hvis krumningsradius er mindst 2,5 mm.

7.1. Enhver ændring af køretøjstypen skal meddeles den administrative myndighed, der har godkendt køretøjstypen. Den pågældende myndighed kan da enten:

7.2. Godkendelse eller nægtelse af godkendelse skal sammen med detaljer om ændringerne meddeles de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, i henhold til fremgangsmåden beskrevet i punkt 4.3 ovenfor.

8.1. Køretøjer, som bærer et godkendelsesmærke som foreskrevet i dette regulativ, skal for så vidt angår udragende dele, være i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype.

8.2. For at kontrollere overensstemmelsen med de i punkt 8.1 ovenfor foreskrevne krav, skal der undersøges et tilstrækkeligt antal stikprøver af serieproducerede køretøjer, som bærer det godkendelsesmærke, som kræves ifølge dette regulativ.

9.1. En godkendelse, som er meddelt for en type køretøj i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 6. ovenfor ikke er opfyldt, eller hvis køretøjet ikke har bestået den i bilag 3 foreskrevne prøvning.

9.2. Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de andre kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en kopi af godkendelsesformularen, som i slutningen med store typer er forsynet med den underskrevne og daterede påskrift »GODKENDELSEN INDDRAGET«.

Hvis indehaveren af godkendelsen helt ophører med at fremstille en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han meddele dette til den myndighed, der har meddelt godkendelsen. Ved modtagelse af denne anmeldelse underretter myndigheden de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en kopi af godkendelsesformularen, som i slutningen med store typer er forsynet med den underskrevne og daterede påskrift: »PRODUKTIONEN OPHØRT«.

11. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter, som anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.

(1) Som defineret i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), (TRANS/WP.29/78/Rev.1/Amend.2, senest ændret ved Amend. 4).

(2) Anvendelse af denne mulighed ændrer ikke dette regulativs anvendelsesområde.

(3) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Serbien og Montenegro, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (fri), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (fri), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (fri), 34 for Bulgarien, 35 (fri), 36 for Litauen, 37 for Tyrkiet, 38 (fri), 39 for Aserbajdsjan, 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (fri), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelser meddeles af medlemsstaterne under anvendelse af deres respektive ECE-symbol), 43 for Japan, 44 (fri), 45 for Australien, 46 for Ukraine, 47 for Sydafrika og 48 for New Zealand, 49 for Cypern, 50 for Malta, 51 for Republikken Korea, 52 for Malasia og 53 for Thailand. De efterfølgende numre tildeles til de lande, der tiltræder Overenskomsten om indførelse af ensartede vilkår for godkendelse og gensidig anerkendelse af godkendelse af udstyr og dele til motorkøretøjer, i kronologisk orden, hvorefter FN's generalsekretær giver de kontraherende parter i overenskomsten meddelelse herom.

BILAG 3

Procedure for bestemmelse af h-punktet og den faktiske hældningsvinkel på ryglænet og for kontrol af deres forhold til r-punktet og ryglænets konstruktivt bestemte hældningsvinkel

1. DEFINITIONER

1.1.	»H-punkt«: betegner en siddende persons position i kabinen og er skæringspunktet mellem et lodret længdeplan af den teoretiske drejeakse mellem ben og torso på en menneskekrop, der er repræsenteret ved den i punkt 3 beskrevne attrap.

1.2.

»R-punkt« eller »sædets referencepunkt«: det af fabrikanten angivne referencepunkt, som

1.2.1.

er bestemt ved koordinater, fastlagt i henhold til køretøjets konstruktion

1.2.2.

svarer til det teoretiske drejningspunkt for torso/ben (H-punkt) ved den laveste og mest tilbagestillede normale kørestilling eller brugsstilling, som køretøjsfabrikanten har angivet for hver siddeplads.

1.3.	»Ryglænets hældningsvinkel«: ryglænets hældning i forhold til lodret.

1.4.	»Ryglænets faktiske hældningsvinkel«: den vinkel, der dannes af en lodret linje gennem H-punktet og referencelinjen for den menneskekrop, der er repræsenteret ved den i punkt 3 beskrevne attrap.

1.5.

»Ryglænets konstruktivt bestemte hældningsvinkel«: den af fabrikanten foreskrevne vinkel, som

1.5.1.

bestemmer ryglænets hældningsvinkel for den laveste og mest tilbagestillede køre -eller brugsstilling, som køretøjsfabrikanten har angivet for hver siddeplads.

1.5.2.

dannes i R-punktet af en lodret linje og torsoens referencelinje

1.5.3.

teoretisk svarer til den faktiske hældningsvinkel.

2. BESTEMMELSE AF H-PUNKTERNE OG RYGLÆNENES FAKTISKE HÆLDNINGSVINKLER

2.1.

For hver siddeplads, som er angivet af køretøjets fabrikant, bestemmes der et H-punkt og »ryglænets faktiske hældningsvinkel«. Hvis sæderne i samme række kan anses for at svare til hinanden (bænkesæde, identiske sæder osv.), bestemmes for hver sæderække kun ét H-punkt og én faktisk hældningsvinkel for ryglænet, idet den i punkt 3 beskrevne attrap anbringes på en siddeplads, som er repræsentativ for rækken. Denne plads skal være:

2.1.1.

for forreste sæderække: førersædet

2.1.2.

for bagsæderække(r): en yderplads.

2.2.

Ved enhver bestemmelse af H-punktet og ryglænets faktiske hældningsvinkel anbringes det pågældende sæde i den laveste og mest tilbagestillede køre- eller brugsstilling, som er angivet af køretøjets fabrikant. Hvis ryglænet har justerbar hældning, skal det være låst som foreskrevet af fabrikanten, eller i mangel af sådan forskrift, i en faktisk ryglænsvinkel så tæt på 25o lodret som muligt.

3. BESKRIVELSE AF ATTRAPPEN

3.1.	Der anvendes en tredimensionel attrap, hvis masse og omfang svarer til en middelstor mand. En sådan attrap er afbildet i figur 1 og 2 nedenfor.

3.2.

Attrappen skal bestå af:

3.2.1.

to dele, hvoraf den ene forestiller ryggen og den anden kroppens sæde, forbundet med hinanden med et led, der kan drejes om en akse svarende til aksen mellem overkrop og lår; denne akses skæringspunkt på siden af attrappen er attrappens H-punkt

3.2.2.

to dele, der forestiller benene, og som er drejelige i forhold til den del, der forestiller sædet, og

3.2.3.

to dele, der forestiller fødderne, forbundet med benene med led, der forestiller anklerne.

3.2.4.

Desuden skal den del, der forestiller sædet, være forsynet med en libelle, der tillader kontrol af attrappens sidelæns hældning.

3.3.	Lodder, der svarer til massen af hver enkelt legemsdel, skal anbringes på de tilsvarende tyngdepunkter for at bringe attrappens totalmasse op på 75,6 kg. Detaljer vedrørende de forskellige lodders masser er angivet i tabellen i figur 2 i tillægget til dette bilag.

3.4.	Attrappens torsoreferencelinje består af en lige linje gennem leddet mellem ben og bækken og det teoretiske led mellem hals og brystkasse (se figur 1 i tillægget til dette bilag).

4. ATTRAPPENS ANBRINGELSE

Den tredimensionale attrap anbringes på følgende måde:

4.1.	Køretøjet anbringes på en vandret flade, og sæderne indstilles som beskrevet i punkt 2.2.

4.2.	Det sæde, der skal prøves, dækkes af et stykke stof for at gøre det lettere at anbringe attrappen korrekt.

4.3.	Attrappen sættes på den pågældende siddeplads, således at dens drejelige akse er vinkelret på køretøjets langsgående symmetriplan.

4.4.

Attrappens fødder anbringes på følgende måde:

4.4.1.

For forsædernes vedkommende: så libellen til kontrol af sædepartiets sidelæns stilling viser vandret stilling.

4.4.2.

For bagsædernes vedkommende: så fødderne så vidt muligt berører forsæderne. Hvis fødderne derved kommer til at hvile på dele af gulvet, der har forskellig højde, er det den fod, som først kommer i berøring med sædet foran, der tjener som reference, og den anden fod anbringes således, at libellen til kontrol af sædepartiets sidelæns stilling viser vandret stilling.

4.4.3.

Hvis H-punktet bestemmes for et midtersæde, skal fødderne anbringes på hver sin side af kardantunnelen.

4.5.	Lodderne anbringes på lårene, libellen til angivelse af sædepartiets indstilling i tværretningen bringes i vandret stilling, og lodderne placeres på den del, der repræsenterer attrappens sædeparti.

4.6.	Attrappen frigøres fra ryglænet ved hjælp af knæledsakslen, og attrappens ryg føres fremover. Attrappen sættes igen på plads på sædet, idet dens sædeparti skubbes så langt bagud, at der mærkes modstand; derefter føres attrappens ryg igen bagud mod ryglænet.

4.7.	Attrappen påvirkes to gange med en vandret kraft på cirka 10 ± 1 daN. Kraftens retning og påvirkningspunkt er angivet ved en sort pil på figur 2.

4.8.	Lodderne anbringes på højre og venstre side, og derefter og placeres torsolodderne. Attrappens libelle skal fortsat holdes vandret.

4.9.	Under bibeholdelse af libellens vandrette stilling føres attrappens ryg fremover, indtil torsolodderne befinder sig over H-punktet, således at enhver friktion mod ryglænet undgås.

4.10.

Attrappens ryg føres forsigtigt bagud, indtil den er endeligt anbragt. Libellen skal vise vandret stilling. Er dette ikke tilfældet, må den ovenfor beskrevne fremgangsmåde gentages.

5. RESULTATER

5.1.	Når attrappen er blevet anbragt i overensstemmelse med punkt 4 ovenfor, er H-punktet og ryglænets faktiske hældningsvinkel for den pågældende siddeplads lig med H-punktet og hældningsvinklen for referencelinjen for attrappens torso.

5.2.	H-punktets koordinater i forhold til de tre på hinanden vinkelrette planer og ryglænets faktiske hældningsvinkel måles, således at de kan sammenlignes med de af køretøjsfabrikanten opgivne data.

6. KONTROL AF R — OG H-PUNKTERNES INDBYRDES POSITION OG AF FORHOLDET MELLEM RYGLÆNETS KONSTRUKTIVT BESTEMTE OG FAKTISKE HÆLDNINGSVINKEL

6.1.	Resultaterne af de målinger, der er udført i overensstemmelse med punkt 5.2 for H-punktet og ryglænets faktiske hældningsvinkel skal sammenlignes med de koordinater for R-punktet og den konstruktivt bestemte hældningsvinkel for ryglænet, som angives af køretøjets fabrikant;

6.2.

For den pågældende siddeplads anses den indbyrdes beliggenhed af R-punktet og H-punktet og forholdet mellem ryglænets konstruktivt bestemte hældningsvinkel og dets faktiske hældningsvinkel for tilfredsstillende, såfremt H-punktet, bestemt ved sine koordinater, ligger inden for et kvadrat, hvis sidelængde er 50 mm, og hvis diagonaler skærer hinanden i R-punktet, og såfremt ryglænets faktiske hældningsvinkel er inden for 5o fra ryglænets konstruktivt bestemte hældningsvinkel.

6.2.1.

Såfremt disse krav er opfyldt, skal R-punktet og ryglænets konstruktivt bestemte hældningsvinkel benyttes ved afprøvningen, og om nødvendigt justeres attrappen, således at H-punktet falder sammen med R-punktet, og at ryglænets faktiske hældningsvinkel falder sammen med den konstruktivt bestemte vinkel.

6.3.

Såfremt H-punktet eller den faktiske hældningsvinkel ikke opfylder de i punkt 6.2 fastsatte krav, foretages der yderligere to bestemmelser af H-punktet eller den faktiske hældningsvinkel (tre bestemmelser i alt). Såfremt de resultater, der opnås ved to af disse tre bestemmelser, svarer til kravene, betragtes afprøvningsresultatet som tilfredsstillende;

6.4.	Medmindre mindst to af de tre prøvningsresultater opfylder de i punkt 6.2 fastsatte krav, betragtes prøvningsresultatet som ikke tilfredsstillende.

6.5.

Såfremt den i punkt 6.4 ovenfor beskrevne situation opstår, eller såfremt kontrollen ikke kan gennemføres, fordi fabrikanten ikke har givet oplysninger om R-punktets position eller om ryglænets konstruktivt bestemte hældningsvinkel, kan gennemsnitsresultatet af de tre bestemmelser benyttes og anses for anvendeligt i alle de tilfælde, hvor R-punktet eller ryglænets konstruktivt bestemte hældningsvinkel omhandles i dette regulativ.

Tillæg

DEN TREDIMENSIONALE ATTRAPS DELE

ATTRAPPENS MÅL OG MASSE

Attrappens masse

kg
Dele, som simulerer kroppens ryg og sæde	16,6
Torsomasse	31,2
Sædemasse	7,8
Lårmasse	6,8
Benmasse	13,2
I alt	75,6

Figur 2