30.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 322/1

a)

I forbindelse med denne adfærdskodeks er en EU-trepartssag en sag, hvor to kompetente myndigheder i EU under første fase af proceduren efter voldgiftskonventionen ikke fuldstændig kan undgå dobbeltbeskatning i en sag om interne afregningspriser under anvendelse af armslængdeprincippet, fordi et forbundet foretagende, der er beliggende i en eller flere andre medlemsstater og identificeret af begge kompetente myndigheder i EU (bevis baseret på en sammenlignelighedsanalyse omfattende en funktionel analyse og andre relaterede faktuelle elementer), gennem sin store indflydelse bidrog til et ikke-armslængderesultat i en kæde af relevante transaktioner eller kommercielle/finansielle relationer, og som anerkendes som sådan af den skattepligtige, der er blevet udsat for dobbeltbeskatning, og som har anmodet om, at voldgiftskonventionens bestemmelser finder anvendelse.

b)

Anvendelsesområdet for voldgiftskonventionen omfatter alle EU-transaktioner, der indgår i trepartssager mellem medlemsstater.

a)

Med henblik på artikel 7, stk. 1, i voldgiftskonventionen anses en sag for at være forelagt i henhold til artikel 6, stk. 1, når den skattepligtige fremlægger følgende:

b)

Starttidspunktet for den toårige periode er den seneste af følgende datoer:

a)

Armslængdeprincippet finder anvendelse, som anbefalet af OECD, uden hensyntagen til de øjeblikkelige skattemæssige konsekvenser for en specifik medlemsstat.

b)

Sager afgøres så hurtigt som muligt under hensyn til, hvor komplicerede spørgsmålene i den specifikke sag er.

c)

Alle midler, der er egnede til at opnå en gensidig aftale så hurtigt som muligt, herunder personlige møder, vil blive overvejet. Hvor det er hensigtsmæssigt, vil virksomheden blive opfordret til at gøre rede for sagen over for sin kompetente myndighed.

d)

På baggrund af bestemmelserne i denne adfærdskodeks bør der opnås en gensidig aftale senest to år efter den dato, på hvilken sagen første gang blev forelagt en af de kompetente myndigheder i henhold til punkt 5 b) i denne adfærdskodeks. Det anerkendes imidlertid, at i visse situationer (f.eks. umiddelbart forestående løsning af sagen, særlig komplekse transaktioner eller trepartssager) kan det være hensigtsmæssigt at anvende artikel 7, stk. 4, i voldgiftskonventionen (afvigelse fra fristerne), og enes om en kort forlængelse.

e)

Mutual agreement-proceduren bør ikke påføre den person, der anmoder derom, eller nogen anden person, der er involveret i sagen, upassende eller urimeligt høje opfyldelsesomkostninger.

a)

Så snart de kompetente myndigheder i medlemsstaterne har aftalt, at den pågældende sag skal anses for en EU-trepartssag, bør de straks indbyde den/de øvrige kompetente myndigheder i EU til at deltage i proceduren og drøftelserne som observatør(er) eller som aktiv(e) interessent(er) og sammen afgøre, hvad der er deres foretrukne fremgangsmåde. Alle oplysninger skal derfor deles med den/de øvrige kompetente myndigheder i EU, f.eks. ved udveksling af oplysninger. Den/de øvrige kompetente myndigheder bør opfordres til at bekræfte »deres« skattepligtige(s) faktiske eller mulige deltagelse.

b)

Til at løse dobbeltbeskatningsproblemer, der er opstået i EU-trepartssager inden for rammerne af voldgiftskonventionen, kan de involverede kompetente myndigheder vælge en af følgende fremgangsmåder:

Det anbefales, at medlemsstaterne anvender en multilateral procedure til at løse sådanne dobbeltbeskatningssager. Dette bør imidlertid altid være aftalt mellem alle de kompetente myndigheder på grundlag af sagens særlige forhold og omstændigheder. Hvis der ikke er mulighed for en multilateral fremgangsmåde, og der indledes to eller flere parallelle bilaterale procedurer, bør alle relevante kompetente myndigheder involveres i første fase af proceduren efter voldgiftskonventionen enten som kontraherende stater i den indledende anvendelse af voldgiftskonventionen eller som observatører.

c)

Status som observatør kan ændres til interessent afhængig af udviklingen i drøftelserne og de fremlagte beviser. Hvis den/de øvrige kompetente myndigheder ønsker at deltage i anden fase (voldgift), skal den/de blive interessent(er).

Det forhold, at den/de øvrige kompetente myndigheder i EU under alle drøftelserne kun forbliver observatør(er), har ikke nogen konsekvenser for anvendelsen af voldgiftskonventionens bestemmelser (f.eks. tidsmæssige og proceduremæssige spørgsmål).

Deltagelse som observatør(er) binder ikke den/de øvrige kompetente myndigheder til det endelige resultat af proceduren efter voldgiftskonventionen.

Under proceduren skal enhver udveksling af oplysninger ske i overensstemmelse med de normale juridiske og administrative krav og procedurer.

d)

Den eller de skattepligtige skal snarest muligt underrette den eller de berørte skattemyndigheder om, at en eller flere andre parter i en eller flere andre medlemsstater kan være involveret i sagen. Alle relevante oplysninger og støttedokumenter skal fremlægges inden for en rimelig frist efter denne meddelelse. En sådan fremgangsmåde vil ikke blot fremskynde løsningen af dobbeltbeskatningsproblemer, men også forhindre, at sådanne problemer ikke kan løses som følge af forskellige proceduremæssige frister i medlemsstaterne.

a)

For at minimere omkostninger og forsinkelser som følge af oversættelse, bør mutual agreement-proceduren, navnlig udvekslingen af positionspapirer, gennemføres på et fælles arbejdssprog eller på en måde, der har samme virkning, hvis de kompetente myndigheder kan nå til enighed på et bilateralt (eller multilateralt) grundlag.

b)

Den virksomhed, der anmoder om anvendelse af mutual agreement-proceduren, vil af den kompetente myndighed, som den indgav sin anmodning til, blive holdt underrettet om alle vigtige udviklingsforløb, der har betydning for den under proceduren.

c)

Tavshedspligten for så vidt angår oplysninger om en person, der er beskyttet i henhold til en bilateral skatteoverenskomst eller en medlemsstats lovgivning, skal overholdes.

d)

Den kompetente myndighed anerkender modtagelsen af en skattepligtigs anmodning om at indlede en mutual agreement-procedure senest en måned efter modtagelsen deraf og underretter samtidig den/de kompetente myndigheder i den/de de øvrige medlemsstater, der er involveret i sagen, og knytter en genpart af den skattepligtiges anmodning til denne underretning.

e)

Hvis den kompetente myndighed finder, at virksomheden ikke har forelagt den nødvendige minimumsinformation for indledningen af en mutual agreement-procedure som fastsat i punkt 5 a), beder den inden for to måneder efter modtagelsen af anmodningen virksomheden om at give den de specifikke supplerende oplysninger, den behøver.

f)

Medlemsstater afgiver tilsagn om, at den kompetente myndighed vil reagere på virksomhedens anmodning på en af følgende måder:

g)

Hvis en kompetent myndighed mener, at en sag er begrundet, bør den indlede en mutual agreement-procedure ved at give den/de kompetente myndigheder i den/de øvrige medlemsstater meddelelse om sin afgørelse og dertil knytte en genpart af de oplysninger, der er omhandlet i punkt 5 a) i denne adfærdskodeks. Samtidig meddeler den den person, der påberåber sig voldgiftskonventionen, at den har indledt mutual agreement-proceduren. Den kompetente myndighed, der indleder mutual agreement-proceduren, meddeler også — på grundlag af de oplysninger, den har til sin rådighed — den/de kompetente myndigheder i den/de øvrige medlemsstater og den person, der har indgivet anmodningen, om sagen er indbragt inden for den frist, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i voldgiftskonventionen, samt starttidspunktet for den toårige periode i henhold til artikel 7, stk. 1, i voldgiftskonventionen.

a)

Medlemsstaterne afgiver tilsagn om, at når der er indledt en mutual agreement-procedure, fremsender den kompetente myndighed i det land, hvor der er eller sandsynligvis vil blive foretaget en skatteansættelse, dvs. truffet en endelig afgørelse fra skatteadministrationens side om indkomsten, eller foretaget noget tilsvarende, som indebærer en regulering, der har ført til eller formodes at ville føre til dobbeltbeskatning som omhandlet i artikel 1 i voldgiftskonventionen, et positionspapir til den/de kompetente myndigheder i den/de øvrige involverede medlemsstater med angivelse af:

b)

Positionspapiret skal indeholde en fuldstændig begrundelse for ansættelsen eller reguleringen og ledsages af grundlæggende dokumentation for den kompetente myndigheds holdning og en liste over alle andre dokumenter, der er benyttet ved reguleringen.

c)

Positionspapiret sendes til den/de kompetente myndigheder i den/de øvrige involverede medlemsstater så hurtigt som muligt under hensyn til, hvor kompliceret den pågældende sag er, og senest fire måneder efter den seneste af følgende datoer:

d)

Medlemsstaterne afgiver tilsagn om, at når en kompetent myndighed i et land, i hvilket der ikke er eller sandsynligvis ikke vil blive foretaget nogen skatteansættelse eller noget tilsvarende, der har ført til eller formodes at ville føre til dobbeltbeskatning som omhandlet i artikel 1 i voldgiftskonventionen, f.eks. som følge af en regulering af interne afregningspriser, modtager et positionspapir fra en anden kompetent myndighed, svarer den så hurtigt som muligt under hensyn til, hvor kompliceret den specifikke sag er, og senest seks måneder efter modtagelsen af positionspapiret.

e)

Svaret bør have en af følgende to former:

f)

Endvidere træffer medlemsstaterne alle egnede foranstaltninger til at fremskynde samtlige procedurer, hvor dette er muligt. I den anledning tilrettelægger medlemsstaterne regelmæssigt og mindst én gang om året personlige møder mellem deres kompetente myndigheder til drøftelse af uafsluttede mutual agreement-procedurer (forudsat at antallet af sager berettiger til sådanne regelmæssige møder).

a)

Medlemsstaterne forpligter sig til uden yderligere forsinkelse at meddele generalsekretæren for Rådet navnene på de fem uafhængige personer, der er berettigede til at blive medlemmer af det rådgivende udvalg som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i voldgiftskonventionen, og på samme vilkår at give meddelelse om alle ændringer af listen.

b)

Når medlemsstaterne fremsender navnene på deres uafhængige personer til generalsekretæren for Rådet, vedlægger de et curriculum vitæ for disse personer, som blandt andet indeholder en beskrivelse af deres erfaringer med juridiske spørgsmål, skattespørgsmål og navnlig interne afregningspriser.

c)

Medlemsstaterne kan også på deres liste angive navnene på uafhængige personer, som opfylder kravene til at kunne udpeges til formand.

d)

Generalsekretæren for Rådet anmoder hvert år medlemsstaterne om at bekræfte navnene på deres uafhængige personer eller angive navnene på deres afløsere.

e)

Den fulde liste over de uafhængige personer offentliggøres på Rådets website.

f)

Uafhængige personer behøver ikke at være statsborgere i eller bosiddende i den stat, der udpeger dem, men skal være statsborgere i en medlemsstat og være bosiddende inden for det område, hvor voldgiftskonventionen finder anvendelse.

g)

Det anbefales, at de kompetente myndigheder udarbejder en standardiseret accepterklæring og en uafhængighedserklæring vedrørende den særlige sag, og at disse erklæringer undertegnes af de udvalgte uafhængige personer.

a)

Medmindre de berørte medlemsstater aftaler andet, tager den medlemsstat, som har udarbejdet den første meddelelse om skatteansættelsen, dvs. skatteadministrationens endelige afgørelse om den supplerende indkomst, eller tilsvarende, som har ført til eller formodes at ville føre til dobbeltbeskatning som omhandlet i artikel 1 i voldgiftskonventionen, initiativ til nedsættelse af det rådgivende udvalg og tilrettelægger dets møder i forståelse med den/de øvrige medlemsstater.

b)

De kompetente myndigheder skal nedsætte det rådgivende udvalg senest seks måneder efter udløbet af den periode, der henvises til i artikel 7 i voldgiftskonventionen. Hvis en kompetent myndighed ikke gør dette, er en anden involveret kompetent myndighed berettiget til at tage initiativet.

c)

Det rådgivende udvalg er i almindelighed sammensat af to uafhængige personer ud over formanden og repræsentanterne for de kompetente myndigheder. I trepartssager, hvor der skal nedsættes et rådgivende udvalg i henhold til den multilaterale fremgangsmåde, skal medlemsstaterne tage hensyn til kravene i artikel 11, stk. 2, i voldgiftskonventionen, idet der om nødvendigt fastsættes supplerende procedureregler, for at sikre, at det rådgivende udvalg, herunder formanden, er i stand til at vedtage sin udtalelse med simpelt flertal blandt medlemmerne.

d)

Det rådgivende udvalg bistås af et sekretariat, hvis faciliteter vil blive tilvejebragt af den medlemsstat, der har taget initiativ til nedsættelse af det rådgivende udvalg, medmindre de berørte medlemsstater aftaler andet. Af hensyn til uafhængigheden fungerer dette sekretariat under tilsyn af formanden for det rådgivende udvalg. Medlemmerne af sekretariatet er omfattet af de bestemmelser om tavshedspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 6, i voldgiftskonventionen.

e)

Det sted, hvor det rådgivende udvalg mødes, og det sted, hvor dets udtalelse skal afgives, kan bestemmes i forvejen af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.

f)

Medlemsstaterne påser, at det rådgivende udvalg før sit første møde er i besiddelse af enhver relevant dokumentation og information, særlig alle dokumenter, rapporter, brevvekslinger og konklusioner, der har været benyttet under mutual agreement-proceduren.

a)

En sag anses for at være forelagt for det rådgivende udvalg på den dato, hvor formanden bekræfter, at dets medlemmer har modtaget al relevant dokumentation og information som fastsat i punkt 7.2 f).

b)

Det rådgivende udvalgs forhandlinger vil foregå på det eller de officielle sprog i de involverede medlemsstater, medmindre de kompetente myndigheder ved fælles overenskomst træffer anden afgørelse under hensyn til det rådgivende udvalgs ønsker.

c)

Det rådgivende udvalg kan anmode den part, hvorfra en erklæring eller et dokument hidrører, om at sørge for oversættelse til det eller de sprog, som sagen behandles på.

d)

Under overholdelse af artikel 10 i voldgiftskonventionen kan det rådgivende udvalg anmode medlemsstaterne og især den medlemsstat, som har udarbejdet den første meddelelse om skatteansættelsen, dvs. skatteadministrationens endelige afgørelse om den supplerende indkomst, eller tilsvarende, der har ført til eller formodes at ville føre til dobbeltbeskatning som omhandlet i artikel 1 i voldgiftskonventionen, om at give møde for det rådgivende udvalg.

e)

Omkostningerne ved proceduren med et rådgivende udvalg, som deles ligeligt mellem de berørte medlemsstater, omfatter det rådgivende udvalgs administrationsomkostninger samt de uafhængige personers honorarer og udgifter.

f)

Medmindre medlemsstaternes kompetente myndigheder aftaler andet:

g)

Den faktiske betaling af omkostningerne ved proceduren med et rådgivende udvalg foretages af den medlemsstat, der har taget initiativ til det rådgivende udvalgs nedsættelse, medmindre de kompetente myndigheder i de involverede medlemsstater træffer anden afgørelse.

a)

navnene på det rådgivende udvalgs medlemmer

b)

anmodningen; anmodningen indeholder:

c)

et kort resumé af forhandlingerne

d)

de argumenter og metoder, som afgørelsen i udtalelsen bygger på

e)

udtalelsen

f)

det sted, hvor udtalelsen er afgivet

g)

den dato, på hvilken udtalelsen er afgivet

h)

underskrifter fra det rådgivende udvalgs medlemmer.

i)

Når afgørelsen er truffet, sender den kompetente myndighed, som fik sagen forelagt, en genpart af de kompetente myndigheders afgørelse og det rådgivende udvalgs udtalelse til hver af de involverede virksomheder.

ii)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan aftale, at afgørelsen og udtalelsen kan offentliggøres fuldt ud. De kan også enes om at offentliggøre afgørelsen og udtalelsen uden at nævne navnene på de involverede virksomheder og uden yderligere detaljer, som kan afsløre de involverede virksomheders identitet. I begge tilfælde er virksomhedernes samtykke påkrævet, og forud for offentliggørelsen må de involverede virksomheder over for de kompetente myndigheder, som fik sagen forelagt, skriftligt have bekræftet, at de ingen indvendinger har mod offentliggørelsen af afgørelsen og udtalelsen.

iii)

Det rådgivende udvalgs udtalelse affærdiges i tre (eller flere i tilfælde af trepartssager) originale eksemplarer, hvoraf et sendes til hver kompetent myndighed i de involverede medlemsstater og et til Generalsekretariatet for Rådet til arkivering. Hvis der er enighed om, at udtalelsen skal offentliggøres, offentliggøres den på originalsproget eller -sprogene på Kommissionens websted.

a)

Det henstilles, at medlemsstaterne træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at der indrømmes virksomheder, som deltager i grænseoverskridende tvistbilæggelsesprocedurer i henhold til voldgiftskonventionen, suspension af skatteopkrævningen på samme betingelser som dem, der gælder for virksomheder, som deltager i interne indsigelser/retssager, selv om disse foranstaltninger kan kræve lovgivningsmæssige ændringer i nogle medlemsstater. Medlemsstaterne bør udvide disse foranstaltninger til også at omfatte grænseoverskridende tvistbilæggelsesprocedurer i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem medlemsstaterne.

b)

Under forhandlingerne i forbindelse med mutual agreement-proceduren bør en skattepligtig ikke påvirkes negativt af tilstedeværelsen af forskellige fremgangsmåder i forbindelse med betaling og tilbagebetaling af renter i det tidsrum, det tager at afslutte mutual agreement-proceduren, og det henstilles derfor, at medlemsstaterne anvender en af følgende fremgangsmåder: