om centraliseret toldbehandling for så vidt angår fordelingen af de nationale opkrævningsomkostninger, der tilbageholdes, når de traditionelle egne indtægter overdrages til EU's budget

SOM HENVISER TIL Rådets afgørelse nr. 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (i det følgende benævnt »afgørelsen«),

SOM TAGER HENSYN TIL Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af ovennævnte afgørelse om egne indtægter (i det følgende benævnt »forordningen«),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at centraliseret toldbehandling og andre forenklinger af toldformaliteterne som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (i det følgende benævnt »den moderniserede toldkodeks«) kan medvirke til at skabe gunstige vilkår for handelen,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at enhedsbevillingen som defineret i artikel 1, nr. 13, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 indebærer de samme fordele for perioden, indtil den moderniserede toldkodeks er trådt i kraft,

SOM TAGER HENSYN TIL Rådets erklæring af 25. juni 2007 om deling af omkostningerne ved afgiftsopkrævning, om moms og om statistikker under den centraliserede toldbehandlingsordning og Rådets og Kommissionens erklæring af 25. juni 2007 om evaluering af den centraliserede toldbehandlingsordnings funktion,

SOM TAGER HENSYN TIL artikel 17 og 120 i den moderniserede toldkodeks, hvorved det anerkendes, at afgørelser, der træffes af toldmyndighederne, er gyldige i hele Fællesskabet, samt at resultater af verifikation har retskraft i hele Fællesskabet, og

1. I denne konvention fastlægges de procedurer vedrørende omfordeling af opkrævningsomkostningerne i forbindelse med overdragelse af egne indtægter til EU's budget, som de kontraherende parter skal anvende i tilfælde af centraliseret toldbehandling som defineret i artikel 106 i den moderniserede toldkodeks, når varer angives til fri omsætning i én medlemsstat, men frembydes for toldmyndighederne i en anden medlemsstat.

2. De procedurer, der er omhandlet i stk. 1, finder også anvendelse, når begrebet centraliseret toldbehandling kombineres med forenklinger, som indføres under den moderniserede toldkodeks.

3. De procedurer, der er omhandlet i stk. 1, finder også anvendelse i relation til enhedsbevillingen som defineret i artikel 1, nr. 13, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 med henblik på overgang til fri omsætning.

1. Den medlemsstat, hvor de udstedende toldmyndigheder er hjemmehørende, meddeler den medlemsstat, hvor de toldmyndigheder, der yder bistand, er hjemmehørende, elektronisk eller, hvor denne mulighed ikke foreligger, på anden hensigtsmæssig vis de relevante oplysninger om de opkrævningsomkostninger, der skal omfordeles.

2. De toldmyndigheder, der yder bistand, meddeler de udstedende toldmyndigheder følgende:

De opkrævningsomkostninger, der skal omfordeles af den medlemsstat, hvor de udstedende toldmyndigheder er hjemmehørende, til den medlemsstat, hvor de toldmyndigheder, der yder bistand, er hjemmehørende, skal svare til halvtreds procent (50 %) af de tilbageholdte opkrævningsomkostninger.

1. Betalingen af det beløb, der er omhandlet i artikel 4, skal finde sted i den måned, hvor de konstaterede egne indtægter krediteres i overensstemmelse med artikel 9 og 10 i forordningen.

2. Der opkræves morarente af det afgiftsbeløb, der er omhandlet i stk. 1, fra den dag, hvor den fastsatte frist udløber, og indtil den dag, betalingen finder sted.

Morarenten er den rentesats, som Den Europæiske Centralbank har anvendt i forbindelse med sin seneste væsentlige refinansieringsaktion inden den første kalenderdag i det pågældende halvår (referencesatsen), plus to procentpoint.

For så vidt angår en medlemsstat, hvor de udstedende toldmyndigheder er hjemmehørende, og som ikke deltager i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union, er referencesatsen den tilsvarende sats fastsat af medlemsstatens centralbank. I dette tilfælde fastsættes referencesatsen på det niveau, der var gældende på første kalenderdag i det pågældende halvår, med virkning for de følgende seks måneder.

Enhver uoverensstemmelse mellem de kontraherende parter i forbindelse med fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention løses i videst mulig omfang ved forhandling. Hvis der ikke findes en løsning inden tre måneder, kan de berørte kontraherende parter efter fælles aftale vælge en mægler til at løse uoverensstemmelsen.

1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne konvention.

2. Den Europæiske Unions medlemsstater kan blive kontraherende parter i denne konvention ved at deponere et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument hos generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union, når de interne procedurer, der kræves til vedtagelse af denne konvention, er tilendebragt.

3. Denne konvention træder i kraft 90 dage efter, at den sidste signatarstat har erklæret at have opfyldt alle nødvendige interne procedurer til vedtagelse af konventionen. Indtil da kan enhver medlemsstat, der har opfyldt disse procedurer, imidlertid erklære, at den vil anvende konventionen i sine forbindelser med de medlemsstater, der har afgivet en tilsvarende erklæring, for så vidt angår bestemmelserne i denne konvention.

4. Alle administrative ordninger mellem medlemsstaterne vedrørende omfordeling af opkrævningsomkostninger i situationer, som falder ind under denne konvention, afløses af bestemmelserne i denne konvention fra den dato, hvor den finder anvendelse mellem de pågældende medlemsstater.

1. Enhver kontraherende part kan foreslå ændringer af denne konvention, navnlig når denne part lider alvorlige budgetmæssige tab som følge af anvendelsen af denne konvention. Eventuelle foreslåede ændringer sendes til den i artikel 7 omhandlede depositar, der meddeler dem til de kontraherende parter.

3. Ændringer, der vedtages i overensstemmelse med stk. 2, træder i kraft i overensstemmelse med artikel 7.

Denne konvention tages op til vurdering af de kontraherende parter senest tre år efter anvendelsesdatoen for den moderniserede toldkodeks og kan om nødvendigt ændres på basis af denne vurdering i henhold til artikel 8.

1. Enhver kontraherende part kan opsige denne konvention ved at underrette generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union derom.

2. Opsigelsen træder i kraft 90 dage efter den dato, på hvilken generalsekretæren har modtaget notifikationen om opsigelse.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Bruxelles, den tiende marts to tusind og ni i ét originaleksemplar på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed, og idet originalen deponeres i Generalsekretariatet for Den Europæiske Unions arkiver.

Voor de regering van het Koninkrijk België

Pour le gouvernement du Royaume de Belgique

Für die Regierung des Königreichs Belgien