Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

Definitionen af vejledning som en fortsat proces, der sætter borgere i alle aldre i stand til gennem hele livet at gøre sig deres evner, kompetencer og interesser bevidst, at træffe beslutninger vedrørende uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse og at tilrettelægge deres individuelle livsforløb med hensyn til læring, arbejde og andre omstændigheder, hvor man tilegner sig og/eller bruger disse evner og kompetencer. Vejledning omfatter individuelle eller kollektive aktiviteter vedrørende oplysning, rådgivning, kompetencevurdering, mentorordninger samt undervisning i de kompetencer, der er nødvendige for beslutningstagning og karriereplanlægning.

BILAG

PRIORITETSOMRÅDER

PRIORITETSOMRÅDE 1: FREMME AF EVNEN TIL SELV AT ORIENTERE SIG GENNEM HELE LIVET

Evnen til at orientere sig er afgørende for at sætte borgerne i stand til at forme deres læring, uddannelsesforløb, erhvervsintegration og arbejdsliv. Denne færdighed, der skal holdes ved lige gennem hele livet, er baseret på nøglekompetencer, især læringskompetencen, der også skal holdes ved lige gennem hele livet, den sociale kompetence og medborgerkompetencen — herunder interkulturel kompetence — samt initiativrigdom og iværksætterånd. Evnen til selv at orientere sig omfatter bl.a. følgende dimensioner, især i overgangsfaserne:

—	at gøre sig bekendt med det økonomiske miljø, virksomheder og erhverv

—	at kunne vurdere sig selv, at kende sig selv og at være i stand til at beskrive de kompetencer, man har erhvervet inden for formel, uformel og ikke-formel uddannelse

—	at kende uddannelses-, erhvervsuddannelses- og kvalifikationssystemerne.

For at gøre fremskridt på dette prioritetsområde bør medlemsstaterne alt efter deres særlige situation undersøge mulighederne for

—	i uddannelsesprogrammerne for den almene skoleuddannelse, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser at inkludere undervisnings- og læringsaktiviteter, der bidrager til at udvikle evnen til selv at orientere sig

—	at forberede lærerne og underviserne til at lede sådanne aktiviteter og støtte dem ved udførelsen af denne opgave

—	at lette inddragelsen af forældrene i spørgsmål om vejledning

—	i højere grad at inddrage civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedets parter

—	at lette adgangen til oplysninger om de forskellige uddannelser, deres forbindelser til erhvervslivet og de forventede kvalifikationsbehov inden for et område

—	at udvikle evnen til at orientere sig i programmerne for voksenuddannelse

—	at lade vejledning indgå i skolernes, EUD-udbydernes og de højere læreanstalters målsætninger. Den erhvervsmæssige integration og arbejdsmarkedets funktion på lokalt, nationalt og europæisk plan er aspekter, som især bør tages i betragtning.

PRIORITETSOMRÅDE 2: LETTELSE AF ADGANGEN TIL VEJLEDNINGSTJENESTER FOR ALLE BORGERE

Vejledningstjenesterne bør som tjenesteydelser af almen interesse være tilgængelige for alle borgerne uanset oplysningsniveau og oprindelige færdigheder og bør være let forståelige og relevante. Der bør gøres en særlig indsats for at forbedre adgangen for de dårligst stillede og personer med særlige behov til disse tjenester.

For at gøre fremskridt på dette prioritetsområde bør medlemsstaterne alt efter deres særlige situation undersøge mulighederne for

—	aktivt at fremme vejledningsydelserne over for borgerne ved at sikre deres synlighed ved hjælp af alle informations- og kommunikationsmidler

—	at tilbyde lettilgængelige tjenester, der tager udgangspunkt i evalueringen af borgernes ønsker og behov og tager hensyn til deres leve- og arbejdsvilkår

—	at give borgerne mulighed for at få støtte til på arbejdsmarkedet at få valideret og anerkendt resultatet af formel, ikke-formel og uformel læring for at sikre deres erhvervsforløb og bevare deres beskæftigelsesegnethed, særlig i karrierens anden halvdel

—	at fremme fri adgang til dokumentsamlinger, støtte ved informationssøgning, individuel rådgivning og institutionel afholdelse af udgifterne.

PRIORITETSOMRÅDE 3: UDVIKLING AF KVALITETSSIKRINGEN AF VEJLEDNINGSTJENESTER

Udvikling af vejledningstjenester af høj kvalitet er et fælles mål for medlemsstaterne.

For at gøre fremskridt på dette prioritetsområde bør medlemsstaterne alt efter deres særlige situation undersøge mulighederne for

—	at forbedre kvaliteten og sikre objektiviteten af oplysning og rådgivning om karrieremulighederne under hensyn til brugernes forventninger og realiteterne på arbejdsmarkedet

—	at sikre sig, at præsentationen af disse oplysninger samt rådgivning og støtte er tilpasset de forskellige persongrupper, de er rettet til

—	at udvikle fremtidsberegninger for job og kompetencer, idet man støtter sig på både de nationale ressourcer og de fælles midler, som Den Europæiske Union råder over, og især Cedefop

—	at relatere oplysningerne om uddannelsestilbud og arbejdsmarkedets funktion til de enkelte geografiske områder

—	bl.a. gennem grund- og videreuddannelse at forbedre vejledningspersonalets faglige profil og standard og fremme dets kompetencer og færdigheder, især med hensyn til oplysning, rådgivning og støtte, for bedre at imødekomme borgernes og de politiske beslutningstageres behov og forventninger

—	at måle vejledningens effektivitet, eventuelt ved en ordning for indsamling af pålidelige oplysninger, som vedrører både brugernes opfattelse af disse tjenester og de fordele, de får på mellemlang sigt

—	at indføre kvalitetsstandarder for disse vejledningstjenester, som definerer deres tilbud og omfatter både målene og resultaterne for modtageren og metoder og procedurer.

PRIORITETSOMRÅDE 4: FREMME AF KOORDINERINGEN AF OG SAMARBEJDET MELLEM DE FORSKELLIGE AKTØRER PÅ NATIONALT, REGIONALT OG LOKALT PLAN

Vejledningen er opdelt efter modtagerne: skolevejledning, studievejledning og erhvervsvejledning af henholdsvis jobsøgende og af personer under erhvervsuddannelse og i beskæftigelse, hvilket medfører, at der er forskellige systemer. Der bør være større komplementaritet og koordinering mellem de forskellige områder, idet der sikres et samarbejde mellem de nationale og lokale myndigheder, erhvervslivet, relevante organer, arbejdsmarkedets parter og lokalsamfundet, så vejledningsnettet bliver mere effektivt og tilgængeligt for alle.

For at gøre fremskridt på dette prioritetsområde bør medlemsstaterne alt efter deres særlige situation undersøge mulighederne for

—	at udvikle effektive og langsigtede nationale og regionale mekanismer for koordinering og samarbejde mellem de vigtigste aktører inden for livslang vejledning

—	at lette denne koordinering og dette samarbejde ved at indarbejde en vejledningsdimension i de nationale strategier for livslang læring og arbejdsmarkedet i overensstemmelse med det koncept, den enkelte medlemsstat har valgt

—	at støtte en partnerskabspolitik og oprettelse af lokale net af tjenester for livslang vejledning, herunder ved initiativer til fælles udnyttelse af tjenesterne overalt, hvor dette viser sig at være effektivt, for at lette brugernes adgang

—	at udvikle en fælles kultur, herunder ved hjælp af kvalitetssikring, inden for de forskellige kompetente tjenester på lokalt, regionalt og nationalt niveau.