30.8.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 232/13 |
Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen:
http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html
Regulativ nr. 58 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af:
I. |
Anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring (RUPD) |
II. |
Køretøjer for så vidt angår påmontering af en godkendt anordning til afskærmning bagtil mod underkøring |
III. |
Køretøjer for så vidt angår deres afskærmning bagtil mod underkøring (RUP) |
Revision 2
Omfattende al gældende tekst frem til:
Ændringsserie 02 — Trådt i kraft: 11. juli 2008
1. ANVENDELSESOMRÅDE
1.1. Dette regulativ finder anvendelse på:
1.1.1. |
DEL I: anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring beregnet til montering på køretøjer i klasse N2, N3, O3 og O4 (1) |
1.1.2. |
DEL II: montering af anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring, der er blevet godkendt i henhold til del I i dette regulativ, på køretøjer i klasse N2, N3, O3 og O4 (1) |
1.1.3. |
DEL III: køretøjer i klasse N2, N3, O3 og O4 (1) udstyret med en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der ikke er blevet særskilt godkendt i henhold til del I i dette regulativ, eller er udformet eller monteret på en sådan måde, at dens bestanddele kan anses for helt eller delvist at fungere som en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring. |
1.2. Regulativet finder ikke anvendelse på følgende:
1.2.1. |
Trækanordninger til leddelte køretøjer |
1.2.2. |
Anhængere, der er konstrueret til transport af meget lange læs med udelelig længde, f.eks. tømmer, stålbjælker osv. |
1.2.3. |
Køretøjer, hvor tilstedeværelsen af enhver anordning til afskærmning bagtil mod underkøring er uforenelig med køretøjets anvendelsesformål. |
2. FORMÅL
Formålet med dette regulativ er at yde effektiv beskyttelse mod underkøring af de i punkt 1 i dette regulativ nævnte køretøjer i tilfælde af kollision bagfra med køretøjer i klasse M1 og N1 (1).
3. DEFINITIONER, DER ER FÆLLES FOR DEL I, II og III
3.1. I dette regulativ forstås ved:
3.1.1. |
»Masse i ulastet stand«: masse af køretøjet i køreklar stand, uden personer eller last, men med brændstof, kølevæske, smøremiddel, værktøjssæt og reservehjul (såfremt sådanne leveres som standardudstyr af køretøjsfabrikanten). |
3.1.2. |
»Totalmasse«: den af fabrikanten angivne teknisk tilladte totalmasse (denne kan være højere end den af de nationale myndigheder fastsatte »tilladte totalmasse«). |
3.1.3. |
En »anordning til afskærmning bagtil mod underkøring« består sædvanligvis af en travers og forbindelse til chassisets længdedragere, eller andre dele af køretøjets konstruktion. |
DEL I: TYPEGODKENDELSE AF ANORDNINGER TIL AFSKÆRMNING BAGTIL MOD UNDERKØRING
4. DEFINITIONER
4.1. Definitioner I dette regulativ forstås ved:
4.1.1. |
»Godkendelse af en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring«: godkendelse af en type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der opfylder kravene i punkt 7 nedenfor. |
4.1.2. |
»Type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring« en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der ikke afviger væsentligt med hensyn til de vigtigste karakteristika såsom form, mål, fastgørelse, materialer og de identitetsmærker, der er nævnt i punkt 5.2.2 nedenfor. |
5. ANSØGNING OM TYPEGODKENDELSE
5.1. Ansøgningen om typegodkendelse af en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring indgives af fabrikanten af anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring eller af dennes behørigt bemyndigede repræsentant.
5.2. For hver type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring skal anmodningen være ledsaget af:
5.2.1. |
Dokumentation i tre eksemplarer indeholdende en beskrivelse af anordningens tekniske karakteristika: dens mål, konstruktion og materialer samt fastgørelsesmåde. |
5.2.2. |
Et prøveeksemplar af den pågældende type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring: Alle prøveeksemplarets vigtigste dele skal være mærket tydeligt og ikke-sletbart med fabrikantens handelsnavn eller varemærke samt typebetegnelsen. |
5.3. En anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, som er repræsentativ for den type, der skal godkendes, stilles til rådighed for den tekniske tjeneste, som varetager godkendelsesprøvningerne
5.4. Den kompetente myndighed skal kontrollere, at der er sikret effektiv overvågning af produktionens overensstemmelse, før typegodkendelsen udstedes.
6. GODKENDELSE
6.1. Hvis den anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der er ansøgt godkendt i henhold til dette regulativ, opfylder betingelserne i afsnit 7 nedenfor, udstedes der godkendelse for den pågældende type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring.
6.2. Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 02 svarende til ændringsserie 02) angiver den serie ændringer med de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. En kontraherende part må ikke tildele samme nummer til to forskellige typer afskærmning bagtil mod underkøring.
6.3. Meddelelse om typegodkendelse, udvidelse eller nægtelse af typegodkendelse i henhold til dette regulativ sendes til de parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.
6.4. På alle anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring, der er i overensstemmelse med en type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal der monteres et internationalt godkendelsesmærke med en kendelig og nemt tilgængelig placering, der er angivet i godkendelsesattesten, bestående af:
6.4.1. |
En cirkel, hvori er anbragt bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret for det land, der har meddelt godkendelsen (2) |
6.4.2. |
Nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og typegodkendelsesnummeret til højre for den cirkel, der er foreskrevet i punkt 6.4.1. |
6.5. Godkendelsesmærket skal være let læseligt og ikke-sletbart.
6.6. I bilag 4 til dette regulativ gives eksempler på godkendelsesmærker.
7. FORSKRIFTER
7.1. Traversens tværsnitshøjde skal være mindst 100 mm. De udvendige kanter på traversen må ikke være bagudbøjet og må ikke have skarpe yderkanter; dette krav anses for opfyldt, når endernes udadvendende kanter er afrundet med en rundingsradius på mindst 2,5 mm.
7.2. Afskærmningen bagtil mod underkøring kan være udformet således, at dens position på køretøjets bagende kan ændres. I så tilfælde skal den kunne fastgøres sikkert i brugsstilling, således at utilsigtet ændring af dens position er udelukket. Anordningens position skal kunne ændres ved brug af en kraft på højst 40 DaN.
7.3. Anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring skal være tilstrækkelig modstandsdygtig mod kræfter parallelle med køretøjets længdeakse. (Dette skal demonstreres i overensstemmelse med prøvningsproceduren og prøvningsbetingelserne i bilag 5 til dette regulativ). Den maksimale horisontale afbøjning af anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring under og efter påføring af de prøvningskræfter, der er angivet i bilag 5, skal anføres på typegodkendelsesattesten (bilag 1, punkt 8).
7.4. For køretøjer med en læssebagsmæk kan underkøringsanordningen brydes af hensyn til løftemekanismen. I sådanne tilfælde gælder følgende forskrifter:
7.4.1. |
Den maksimale laterale frigang målt mellem underkøringsanordningens elementer og læssebagsmækkens elementer, som bevæger sig i denne brydning, når løfteanordningen betjenes, og som nødvendiggør brydningen, må ikke overstige 2,5 cm. |
7.4.2. |
De enkelte elementer i beskyttelsen mod underkøring, inklusive eventuelle elementer på løftemekanismens yderside, skal alle have en effektiv overflade på mindst 350 cm2. Ved køretøjer med en bredde på mindre end 2 000 mm, og hvor det er umuligt at opfylde ovenstående krav, kan den effektive overflade imidlertid reduceres, forudsat at kriterierne for modstandsdygtighed opfyldes. |
8. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE
Procedurer til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet følgende forskrifter finder anvendelse:
8.1. |
Alle anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring, som godkendes i henhold til dette regulativ, skal fremstilles, så de er i overensstemmelse med den godkendte type og opfylder kravene i punkt 7. |
8.2. |
Den kompetente myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på hvert produktionsanlæg. Den normale hyppighed af sådan efterprøvning er én gang hvert andet år. |
9. SANKTIONER I TILFÆLDE AF MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE
9.1. En godkendelse af en type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring i henhold til dette regulativ kan inddrages, hvis de ovenfor fastsatte krav ikke opfyldes, eller hvis afskærmningsanordningen ikke har bestået den i bilag 5 foreskrevne prøvning.
9.2. Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som han tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.
10. ÆNDRING OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN FOR EN TYPE ANORDNING TIL AFSKÆRMNING BAGTIL MOD UNDERKØRING
10.1. Enhver ændring af den godkendte type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring meddeles den administrative myndighed, der har godkendt typen. Denne myndighed kan:
10.1.1. |
anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene, eller |
10.1.2. |
kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen. |
10.2. Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse med angivelse af ændringerne meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, via den i punkt 6.3 ovenfor anførte procedure.
10.3. Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en typegodkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved benyttelse af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.
11. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN
Hvis indehaveren af en godkendelse ophører fuldstændigt med at producere en type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der er godkendt i henhold til dette regulativ, underretter han den myndighed, der har meddelt typegodkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse skal myndigheden underrette de øvrige kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved benyttelse af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.
12. NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM FORESTÅR GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER
De parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som forestår typegodkendelsesprøvninger, og på de administrative myndigheder, som meddeler typegodkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om typegodkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af typegodkendelse skal sendes.
DEL II: GODKENDELSE AF ET KØRETØJ TIL MONTERING AF EN TYPEGODKENDT ANORDNING TIL AFSKÆRMNING BAGTIL MOD UNDERKØRING
13. DEFINITIONER
13.1. I dette regulativs del II forstås ved:
13.1.1. |
»Godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype til montering af en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, der er godkendt i henhold til del I i dette regulativ |
13.1.2. |
»Køretøjstype«: køretøjer, der ikke afviger væsentligt med hensyn til:
|
13.2. Andre definitioner, der finder anvendelse på del II, er opstillet i punkt 3 i dette regulativ.
14. ANSØGNING OM GODKENDELSE
14.1. Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype hvad angår påmontering af en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, skal indgives af køretøjets fabrikant eller af dennes behørigt godkendte repræsentant.
14.2. Ansøgningen ledsages af følgende dokumenter i tre eksemplarer og af følgende oplysninger:
14.2.1. |
tegninger af køretøjet, der i overensstemmelse med de kriterier, der henvises til i punkt 13.1.2 i dette regulativ, viser køretøjet fra siden og bagfra med angivelse af placeringen af den/de godkendte anordning/anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring og nærmere oplysninger om dens (deres) fastgørelsesanordninger til køretøjets chassis |
14.2.2. |
køretøjets totalmasse |
14.2.3. |
en liste over de anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring, der agtes monteret på køretøjet |
14.2.4. |
på den kompetente myndigheds anmodning skal typegodkendelsesattesten (dvs. bilag 1 til dette regulativ) for hver enkelt anordning til afskærmning bagtil mod underkøring ligeledes fremsendes. |
14.3. Et køretøj, der er repræsentativt for den type, der skal godkendes og påmonteres en godkendt anordning til afskærmning bagtil mod underkøring, stilles til rådighed for den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningerne.
14.3.1. Et køretøj, der ikke indeholder alle de komponenter, som er normale for denne type, kan modtages til prøvning, forudsat ansøgeren over for den kompetente myndighed kan godtgøre, at disse komponenters fravær ikke har nogen betydning for prøvningens resultater, for så vidt dette regulativs forskrifter angår.
14.4. Inden typegodkendelse meddeles, påser den kompetente myndighed, at der findes tilfredsstillende systemer til effektiv kontrol med produktionens overensstemmelse med den godkendte type.
15. GODKENDELSE
15.1. Hvis det køretøj, der er ansøgt godkendt i henhold til dette regulativ, er forsynet med en godkendt anordning til afskærmning bagtil mod underkøring og opfylder kravene i afsnit 16 nedenfor, udstedes der godkendelse for den pågældende type køretøj.
15.2. Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 02 svarende til ændringsserie 02) angiver den serie ændringer med de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. En kontraherende part må ikke tildele samme nummer til to forskellige køretøjstyper.
15.3. Meddelelse om typegodkendelse, udvidelse eller nægtelse af typegodkendelse i henhold til dette regulativ sendes til de parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.
15.4. På alle køretøjer, der er i overensstemmelse med en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal der monteres et internationalt godkendelsesmærke med en tydelig og nemt tilgængelig placering, der er angivet i godkendelsesattesten, bestående af:
15.4.1. |
En cirkel, hvori er anbragt bogstavet »E« efterfulgt af nummeret for det land, der har meddelt godkendelsen (3). |
15.4.2. |
Nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og typegodkendelsesnummeret til højre for den cirkel, der er foreskrevet i punkt 15.4.1. |
15.5. Hvis køretøjet er i overensstemmelse med en køretøjstype, der i henhold til et eller flere andre regulativer, som danner bilag til overenskomsten, er godkendt i det land, der har godkendt køretøjet i henhold til dette regulativ, er det ikke nødvendigt at gentage det symbol, der er beskrevet i punkt 15.4.1. I så fald anbringes regulativets nummer og typegodkendelsesnummeret samt yderligere symboler for alle regulativer, i henhold til hvilke typegodkendelse er meddelt i det land, som har meddelt typegodkendelse i henhold til dette regulativ, i lodrette kolonner til højre for det mærke, der er beskrevet i punkt 15.4.1.
15.6. Godkendelsesmærket skal være let læseligt og ikke-sletbart.
15.7. Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.
15.8. I bilag 4 til dette regulativ gives eksempler på godkendelsesmærker.
16. KRAV TIL MONTERING AF EN TYPEGODKENDT ANORDNING TIL AFSKÆRMNING BAGTIL MOD UNDERKØRING
16.1. Afskærmningsordningens underkant må, selv når køretøjet er ulastet, ikke være over 550 mm over vejbanen i noget punkt og skal være sådan, at den højde over vejbanen, hvor prøvningskræfterne er blevet påført anordningen i henhold til del I i dette regulativ og registreret i typegodkendelsesattesten (bilag 1, punkt 7), ikke overstiger 600 mm.
16.2. Anordningen til afskærmning bagtil må ikke i noget punkt være bredere end bagakslen målt i hjulenes yderste punkt fraregnet dækkenes udbuling ved vejbanen, eller være mere end 100 mm smallere i hver side. Har køretøjet flere bagaksler, skal bredden af den bredeste af disse lægges til grund. Derudover skal kravene i punkt 3.1.2 og 3.1.3 i bilag 5 vedrørende afstanden fra de steder, hvor prøvningskræfterne påføres, og baghjulenes yderkanter (bilag 1, stk. 7) kontrolleres og registreres i typegodkendelsesattesten.
16.3. Anordningen skal være placeret således, at den horisontale afstand mellem anordningens bagkant og køretøjets bagkant, herunder en evt. læssebagsmæk, ikke overstiger 400 mm fraregnet den registrerede deformering (punkt 7.3 i del I) målt i et hvilket som helst punkt, hvor prøvningskræfterne er blevet påført (bilag 1, punkt 8) i forbindelse med typegodkendelsen af anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring i henhold til bestemmelserne i del I i dette regulativ og registreret i typegodkendelsesattesten. Ved måling af denne afstand ses bort fra enhver del af køretøjet, som er mere end 2 m over vejbanen, når dette er ulastet.
16.4. Totalmassen af en køretøjstype, for hvilken der søges godkendelse, må ikke overstige den værdi, der er angivet i typegodkendelsesattesten for hver af de godkendte anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring, der agtes monteret på det pågældende køretøj.
17. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE
Procedurer til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet følgende forskrifter finder anvendelse:
17.1. |
Ethvert køretøj, der godkendes i henhold til dette regulativ, skal være i overensstemmelse med den godkendte type, idet det skal opfylde de forskrifter, der er opstillet i punkt 16 ovenfor. |
17.2. |
Den kompetente myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på hvert produktionsanlæg. Den normale hyppighed af sådan efterprøvning er én gang hvert andet år. |
18. SANKTIONER I TILFÆLDE AF MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE
18.1. Den godkendelse, der meddeles en køretøjstype i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis de ovenfor fastsatte krav ikke er opfyldt.
18.2. Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som han tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.
19. ÆNDRING OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF EN KØRETØJSTYPE
19.1. Alle modifikationer af køretøjstypen skal meddeles den administrative myndighed, der har godkendt køretøjstypen. Denne myndighed kan:
19.1.1. |
anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene eller |
19.1.2. |
kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen. |
19.2. Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse med angivelse af ændringerne meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, via den i punkt 15.3 ovenfor anførte procedure.
19.3. Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en typegodkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.
20. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN
Hvis indehaveren af en godkendelse ophører fuldstændigt med at producere en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, underretter han den myndighed, der har indrømmet godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse skal myndigheden underrette de øvrige kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.
21. NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM FORESTÅR GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER
De parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som forestår typegodkendelsesprøvninger, og på de administrative myndigheder, som meddeler typegodkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om typegodkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af typegodkendelse skal sendes.
DEL III: GODKENDELSE AF ET KØRETØJ FOR SÅ VIDT ANGÅR AFSKÆRMNINGEN BAGTIL MOD UNDERKØRING
22. DEFINITIONER
22.1. I dette regulativs del III forstås ved:
22.1.1. |
»Godkendelse af et køretøj«: godkendelse af køretøjstypen for så vidt angår afskærmningen bagtil mod underkøring |
22.1.2. |
»Køretøjstype«: en klasse af køretøjer, der ikke afviger væsentligt med hensyn til f.eks. bagakslens bredde, konstruktion, mål, udformning og materialer for hele køretøjets bagparti og egenskaberne for hjulophænget, hvis det har betydning for de krav, der er opstillet i punkt 25 i dette regulativ. |
22.1.3. |
»Afskærmning bagtil mod underkøring«, at der bag på køretøjet er monteret enten:
|
22.2. Andre definitioner, der finder anvendelse på del III, er opstillet i punkt 3 i dette regulativ.
23. ANSØGNING OM GODKENDELSE
23.1. Ansøgningen om godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår beskyttelse i form af afskærmning bagtil mod underkøring skal indsendes af fabrikanten af køretøjet eller af dennes behørigt godkendte repræsentant.
23.2. Ansøgningen ledsages af følgende dokumenter i tre eksemplarer og af følgende oplysninger:
23.2.1. |
en detaljeret beskrivelse af køretøjet med hensyn til konstruktion, mål, udformning og materialer som krævet i henhold til dette regulativ |
23.2.2. |
tegninger af køretøjet, der viser køretøjstypen set fra siden og bagfra, samt oplysninger om udformningen af konstruktionens bagparti |
23.2.3. |
køretøjets totalmasse |
23.2.4. |
en detaljeret beskrivelse af afskærmningen bagtil mod underkøring: dens mål, udformning, materialer og placering på køretøjet. |
23.3. Et køretøj, som er repræsentativt for den type, der skal godkendes, stilles til rådighed for den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningerne.
23.3.1. Et køretøj, der ikke indeholder alle de komponenter, som er normale for denne type, kan modtages til prøvning, forudsat ansøgeren over for den kompetente myndighed kan godtgøre, at disse komponenters fravær ikke har nogen betydning for prøvningens resultater, for så vidt dette regulativs forskrifter angår.
23.4. Inden typegodkendelse meddeles, påser den kompetente myndighed, at der findes tilfredsstillende systemer til effektiv kontrol med produktionens overensstemmelse med den godkendte type.
24. GODKENDELSE
24.1. Hvis det køretøj, der er ansøgt godkendt i henhold til dette regulativ, opfylder betingelserne i afsnit 25 nedenfor, udstedes der godkendelse for den pågældende køretøjstype.
24.2. Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 02 svarende til ændringsserie 02) angiver den serie ændringer med de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. En kontraherende part må ikke tildele samme nummer til to forskellige køretøjstyper.
24.3. Meddelelse om typegodkendelse, udvidelse eller nægtelse af typegodkendelse i henhold til dette regulativ sendes til de parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 3 til dette regulativ.
24.4. På alle køretøjer, der er i overensstemmelse med en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal der monteres et internationalt godkendelsesmærke med en kendelig og nemt tilgængelig placering, der er angivet i godkendelsesattesten, bestående af:
24.4.1. |
en cirkel, hvori er anbragt bogstavet »E« efterfulgt af nummeret for det land, der har meddelt godkendelsen (4). |
24.4.2. |
nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og typegodkendelsesnummeret til højre for den cirkel, der er foreskrevet i punkt 24.4.1. |
24.5. Hvis køretøjet er i overensstemmelse med en køretøjstype, der i henhold til et eller flere andre regulativer, som danner bilag til overenskomsten, er godkendt i det land, der har godkendt køretøjet i henhold til dette regulativ, er det ikke nødvendigt at gentage det symbol, der er beskrevet i punkt 24.4.1. I så fald anbringes regulativets nummer og typegodkendelsesnummeret samt yderligere symboler for alle regulativer, i henhold til hvilke typegodkendelse er meddelt i det land, som har meddelt typegodkendelse i henhold til dette regulativ, i lodrette kolonner til højre for det mærke, der er beskrevet i punkt 24.4.1.
24.6. Godkendelsesmærket skal være let læseligt og ikke-sletbart.
24.7. Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.
24.8. I bilag 4 til dette regulativ gives eksempler på godkendelsesmærker.
25. FORSKRIFTER FOR AFSKÆRMNING BAGTIL MOD UNDERKØRING
25.1. Afskærmningens underkant må ikke være over 550 mm over vejbanen i noget punkt, selv når køretøjet er ulastet.
25.2. Afskærmningen bagtil mod underkøring skal være placeret så tæt som muligt på køretøjets bagende.
25.3. Afskærmningen bagtil mod underkøring må ikke i noget punkt være bredere end bagakslen, målt i hjulenes yderste punkt fraregnet dækkenes udbuling ved vejbanen, eller være mere end 100 mm smallere i hver side. Har køretøjet flere bagaksler, skal bredden af den bredeste af disse lægges til grund. Er anordningen indeholdt i eller integreret i køretøjets karrosseri, der selv er bredere end bagakslen, gælder kravet om, at afskærmningen bagtil mod underkøring ikke må være bredere end bagakslen, ikke.
25.4. Tværsnitshøjden af afskærmningen bagtil mod underkøring skal være mindst 100 mm. De udadvendende kanter på afskærmningen bagtil mod underkøring må ikke være bagudbøjet og må ikke have skarpe yderkanter; dette krav anses for opfyldt, når de udadvendende kanter er afrundet med rundingsradius på mindst 2,5 mm.
25.5. Afskærmningen bagtil mod underkøring kan være udformet således, at dens position på køretøjets bagende kan ændres. I så tilfælde skal den kunne fastgøres sikkert i brugsstilling, således at utilsigtet ændring af dens position er udelukket. Anordningens position skal kunne ændres ved brug af en kraft på højst 40 DaN.
25.6. Afskærmningen bagtil mod underkøring skal være tilstrækkelig modstandsdygtig mod kræfter parallelle med køretøjets længdeakse og skal i brugsstilling være forbundet med chassisets længdedragere, eller hvad der erstatter disse. Dette krav anses for opfyldt, hvis det godtgøres, at den vandrette afstand mellem afskærmningens bagside og køretøjets bagende, herunder en evt. læssebagsmæk, både før og efter påføringen af de kræfter, der er beskrevet i bilag 5, ikke er over 400 mm i nogen af de punkter, hvor der er påført prøvningskræfter. Ved måling af denne afstand ses bort fra enhver del af køretøjet, som er mere end 2 m over vejbanen, når dette er ulastet.
25.7. Der kræves ikke en praktisk prøvning, når det gennem beregninger kan godtgøres, at kravene i bilag 5, stk. 3, er opfyldt. Når der gennemføres en praktisk afprøvning, skal anordningen være forbundet med chassisets længdedragere eller med en væsentlig del af disse eller med andre dele af konstruktionen.
25.8. For køretøjer med en læssebagsmæk kan afskærmningen mod underkøring brydes på grund af en sådan anordning. I sådanne tilfælde gælder følgende forskrifter:
25.8.1. |
Den maksimale laterale frigang målt mellem underkøringsanordningens elementer og læssebagsmækkens elementer, som bevæger sig i dette udækkede område, når løfteanordningen betjenes, og som nødvendiggør dette udækkede område, må ikke overstige 2,5 cm. |
25.8.2. |
De enkelte elementer i beskyttelsen mod underkøring, inklusive eventuelle elementer på løftemekanismens yderside, skal alle have en effektiv overflade på mindst 350 cm2. Ved køretøjer med en bredde på mindre end 2 000 mm, og hvor det er umuligt at opfylde ovenstående krav, kan den effektive overflade imidlertid reduceres, forudsat at kriterierne for modstandsdygtighed overholdes. |
26. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE
Procedurer til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet følgende forskrifter finder anvendelse:
26.1. |
Ethvert køretøj, der godkendes i henhold til dette regulativ, skal være i overensstemmelse med den godkendte type, idet det skal opfylde de forskrifter, der er opstillet i punkt 25 ovenfor. |
26.2. |
Den kompetente myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på hvert produktionsanlæg. Den normale hyppighed af sådan efterprøvning er én gang hvert andet år. |
27. SANKTIONER I TILFÆLDE AF MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE
27.1. En godkendelse af en køretøjstype i henhold til dette regulativ kan trækkes tilbage, hvis de ovenfor fastsatte krav ikke er opfyldt, eller hvis køretøjet ikke har bestået den i bilag 5 foreskrevne prøvning.
27.2. Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som han tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 3 til dette regulativ.
28. ÆNDRING OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF EN KØRETØJSTYPE
28.1. Alle modifikationer af køretøjstypen skal meddeles den administrative myndighed, der har godkendt køretøjstypen. Denne myndighed kan:
28.1.1. |
anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene; eller |
28.1.2. |
kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen. |
28.2. Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse med angivelse af ændringerne meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, via den i punkt 24.3 ovenfor anførte procedure.
28.3. Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en typegodkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 3 til dette regulativ.
29. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN
Hvis indehaveren af en godkendelse ophører fuldstændigt med at producere en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, underretter han den myndighed, der har indrømmet godkendelsen herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse skal myndigheden underrette de øvrige kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 3 til dette regulativ.
30. NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM FORESTÅR GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER
De parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som forestår typegodkendelsesprøvninger, og på de administrative myndigheder, som meddeler typegodkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om typegodkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af typegodkendelse skal sendes.
DEL IV: OVERGANGSBESTEMMELSER
31. OVERGANGSBESTEMMELSER
31.1. Fra den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 02, må kontraherende parter, som anvender dette regulativ:
a) |
ikke nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativs del I, II og III, som ændret ved ændringsserie 02 |
b) |
ikke nægte at meddele godkendelse af en komponent eller separat teknisk enhed, som er godkendt i henhold til dette regulativs del I, som ændret ved ændringsserie 02 |
c) |
ikke forbyde montering på et køretøj af en komponent eller separat teknisk enhed, som er godkendt i henhold til dette regulativs del I og II, som ændret ved ændringsserie 02. |
31.2. Indtil 18 måneder efter dette regulativs ikrafttræden, som ændret ved ændringsserie 02, må kontraherende parter, som anvender dette regulativ:
a) |
ikke nægte at meddele godkendelse af en komponent eller separat teknisk enhed, som er godkendt i henhold til dette regulativs del I, som ændret ved ændringsserie 01 |
b) |
ikke nægte at meddele godkendelse af de typer komponenter eller separate tekniske enheder, som opfylder forskrifterne i dette regulativs del I, som ændret ved ændringsserie 01 |
c) |
ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelse af komponenter eller separate tekniske enheder, som er i overensstemmelse med dette regulativs del I, som ændret ved ændringsserie 01 |
d) |
og de skal fortsat tillade montering på et køretøj af en komponent eller separat teknisk enhed, som er godkendt i henhold til dette regulativs del I og II, som ændret ved ændringsserie 01. |
31.3. Fra 18 måneder efter dette regulativs ikrafttræden, som ændret ved ændringsserie 02, skal en kontraherende part, som anvender dette regulativ:
a) |
nægte at meddele godkendelse af en type komponent eller separat teknisk enhed, som ikke opfylder forskrifterne i dette regulativs del I, som ændret ved ændringsserie 02 |
b) |
kun meddele godkendelse, hvis den pågældende type komponent eller separate tekniske enhed, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativs del I, som ændret ved ændringsserie 02 |
c) |
forbyde montering af en komponent eller separat teknisk enhed, som ikke opfylder forskrifterne i dette regulativs del I og II, som ændret ved ændringsserie 02 |
d) |
anse godkendelser af en type komponent eller separat teknisk enhed for at være ugyldig, med mindre den opfylder forskrifterne i dette regulativ del I, som ændret ved ændringsserie 02. |
31.4. Indtil 48 måneder efter dette regulativs ikrafttræden, som ændret ved ændringsserie 02, skal en kontraherende part, som anvender dette regulativ:
a) |
fortsat meddele godkendelse af de køretøjstyper, som opfylder forskrifterne i dette regulativs del III, som ændret ved ændringsserie 01 |
b) |
fortsat acceptere national eller regional typegodkendelse af en køretøjstype, som er typegodkendt i henhold til dette regulativs del III, som ændret ved ændringsserie 01. |
31.5. Fra 48 måneder efter dette regulativs ikrafttræden, som ændret ved ændringsserie 02, skal en kontraherende part, som anvender dette regulativ:
a) |
kun meddele godkendelse, hvis den pågældende køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativs del III, som ændret ved ændringsserie 02 |
b) |
nægte at acceptere national eller regional typegodkendelse og nægte den første nationale eller regionale indregistrering (første ibrugtagning) af et køretøj, som ikke opfylder forskrifterne i dette regulativs del III, som ændret ved ændringsserie 02 |
c) |
anse godkendelser efter dette regulativ for at være ugyldige, dog undtaget tilfælde, hvor køretøjstyperne opfylder forskrifterne i dette regulativs del III, som ændret ved ændringsserie 02. |
31.6. Uanset ovenstående overgangsbestemmelser er kontraherende parter, hvis anvendelse af dette regulativ først træder i kraft efter ikrafttrædelsen af den seneste ændringsserie, ikke forpligtede til at acceptere godkendelser, som er udstedt i henhold til tidligere ændringsserier til dette regulativ.
(1) Som fastlagt i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument TRANS/WP.29/78/Rev.1/Amend. 2, som senest ændret ved Amend. 4).
(2) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Serbien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (ubenyttet), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (ubenyttet), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (ubenyttet), 34 for Bulgarien, 35 (ubenyttet), 36 for Litauen, 37 for Tyrkiet, 38 (ubenyttet), 39 for Aserbajdsjan, 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (ubenyttet), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelser meddeles af medlemsstaterne under anvendelse af deres respektive ECE-symboler), 43 for Japan, 44 (ubenyttet), 45 for Australien, 46 for Ukraine, 47 for Sydafrika, 48 for New Zealand, 49 for Cypern, 50 for Malta, 51 for Republikken Korea, 52 for Malaysia, 53 for Thailand, 54 og 55 (ubenyttet) og 56 for Montenegro. De efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter, hvorefter FN's generalsekretær giver de kontraherende parter i overenskomsten meddelelse herom.
(3) Se fodnote 2.
(4) Se fodnote 2.
BILAG 1
MEDDELELSE
(største format: A4 (210 × 297 mm))
BILAG 2
MEDDELELSE
(største format: A4 (210 × 297 mm))
BILAG 3
MEDDELELSE
(største format: A4 (210 × 297 mm))
BILAG 4
UDFORMNING AF TYPEGODKENDELSESMÆRKER
Model A
(Se afsnit 6.4, 15.4, 24.4 i dette regulativ)
Ovenstående typegodkendelsesmærke anbragt på et køretøj eller en anordning til afskærmning bagtil mod underkøring viser, at den pågældende køretøjstype eller type anordning til afskærmning bagtil mod underkøring for så vidt angår afskærmningen bagtil mod underkøring i tilfælde af kollision, er blevet typegodkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 58 med typegodkendelsesnummer 022439. De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt i henhold til kravene i regulativ nr. 58 som ændret i ændringsserie 02.
Model B
(Se afsnit 6.5, 15.5, 24.5 i dette regulativ)
Ovenstående godkendelsesmærke, der er anbragt på et køretøj, viser, at den pågældende køretøjstype er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 58 og regulativ nr. 31 (1). Godkendelsesnumrene angiver, at regulativ nr. 58 på meddelelsesdatoerne for de respektive godkendelser omfattede ændringsserien 01, mens regulativ nr. 31 stadig forelå i den oprindelige version.
(1) Det sidstnævnte nummer er kun et eksempel.
BILAG 5
PRØVNINGSBETINGELSER OG -PROCEDURER
1. PRØVNINGSBETINGELSER FOR ANORDNINGER TIL AFSKÆRMNING BAGTIL MOD UNDERKØRING
1.1 På fabrikantens anmodning kan prøvningen foretages enten:
1.1.1 |
på den køretøjstype, som anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring er beregnet til; i dette tilfælde skal betingelserne i afsnit 2 være opfyldt eller |
1.1.2 |
på en del af chassiset på den køretøjstype, som anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring er beregnet til; denne del skal være repræsentativ for den/de pågældende køretøjstype/køretøjstyper eller |
1.1.3 |
på en ufleksibel prøvningsbænk. |
1.2 I de i afsnit 1.1.2 og 1.1.3 omhandlede tilfælde, skal de dele, der anvendes til at forbinde anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring til dele af køretøjschassiset eller til den ufleksible prøvningsbænk, svare til dem, der anvendes til at fastgøre anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring på køretøjet.
1.3 På fabrikantens anmodning og med den tekniske tjenestes accept kan den i afsnit 3 beskrevne prøvningsprocedure simuleres gennem beregning.
2. PRØVNINGSBETINGELSER FOR KØRETØJER
2.1 Køretøjet skal stå stille på en plan, flad, ufleksibel og glat overflade.
2.2 Forhjulene skal vende lige fremad.
2.3 Dæktrykket skal være det af køretøjsfabrikanten foreskrevne.
2.4 Køretøjet kan, hvis det er nødvendigt for at nå de prøvningskræfter, der kræves i henhold til afsnit 3.1 nedenfor, fastgøres ved hjælp af en hvilken som helst metode, som foreskrives af køretøjsfabrikanten.
2.5 Køretøjer med hydropneumatisk, hydraulisk eller pneumatisk affjedring eller anordning til automatisk lastafhængig nivellering skal prøves med affjedringen eller anordningen i den normale driftsindstilling som fastlagt af fabrikanten.
3. PRØVNINGSPROCEDURE
3.1 Kravene i afsnit 7.3 og 25.6 i dette regulativ skal kontrolleres ved hjælp af passende prøvningsspindler; de prøvningskræfter, der er foreskrevet i afsnit 3.1.1 og 3.1.2 nedenfor, skal påføres separat og efter hinanden på en overflade, der højst måler 250 mm i højden (den nøjagtige højde skal angives af fabrikanten) og 200 mm i bredden med en rundingsradius på 5 + 1 mm ved de vertikale yderkanter. Højden over vejbanen af overfladens centrum skal angives af fabrikanten inden for de linjer, der afgrænser anordningen horisontalt. Når prøvningen gennemføres på et køretøj, må højden imidlertid ikke overstige 600 mm, når køretøjet er ulastet. Fabrikanten kan angive, i hvilken rækkefølge kræfterne skal påføres.
3.1.1 En horisontal kraft på 100 kN eller 50 % af den kraft, som køretøjets totalmasse frembringer, afhængigt af hvilken af disse der er mindst, skal påføres konsekutivt på to punkter placeret symmetrisk omkring anordningens eller køretøjets midterlinje, afhængigt af hvor man kan opnå en mindsteafstand mellem de to punkter på 700 mm og en maksimumsafstand på 1 m. Den nøjagtige placering af disse påføringspunkter skal angives af fabrikanten.
3.1.2 I de tilfælde, der er defineret i afsnit 1.1.1 og 1.1.2 i dette bilag, skal der konsekutivt påføres en horisontal kraft på 50 kN eller 25 % af den kraft, som køretøjets totalmasse frembringer, afhængigt af hvilken af disse der er mindst, på to punkter placeret 300 + 25 mm fra de længdeplaner, der tangerer hjulenes yderkanter på bagakslen, og på et tredje punkt placeret på den linje, der forbinder disse to punkter, i køretøjets vertikale midterplan.
3.1.3 I de tilfælde, der er defineret i afsnit 1.1.3 i dette bilag, skal der konsekutivt påføres en horisontal kraft på 50 kN eller 25 % af den kraft, som køretøjets totalmasse frembringer, afhængigt af hvilken af disse der er mindst, på to punkter på anordningen til afskærmning bagtil mod underkøring, som fabrikanten vælger, og på et tredje punkt placeret på den linje, der forbinder disse to punkter, i anordningens vertikale midterplan.
3.2 Erstatningspunkter til kraftpåføring
Hvis nogle af de i punkt 3.1 definerede punkter er placeret inden for underkøringsanordningens udækkede område, jf. dette regulativs punkt 7.4 eller 25.8 påføres prøvningskræfterne på erstatningspunkter, som placeres:
3.2.1 |
for så vidt angår kravet i punkt 3.1.1: på den horisontale midterlinje og 50 mm inden for hver vertikale kant tættest på de for kraftpåføringen beregnede punkter, jf. definitionen i det pågældende punkt, og |
3.2.2 |
for så vidt angår punkt 3.1.2: på skæringspunktet for hvert elements horisontale og vertikale midterlinje, længst fra anordningens eller køretøjets vertikale midterlinje (afhængigt af, hvad der er relevant). Disse punkter bør være maksimalt 325 mm fra de længdeplaner, der tangerer hjulenes yderkanter på bagakslen. |