7.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/1

(1)

Det Europæiske Råd vedtog på forårsmødet i 2005 den europæiske ungdomspagt som et af de instrumenter, der bidrager til gennemførelsen af den fornyede Lissabonstrategi med henblik på — ved hjælp af tværsektorielle strategier — at forbedre de unges beskæftigelsesmuligheder og sociale inddragelse samt deres uddannelse, erhvervsuddannelse og mobilitet, idet unge med færre muligheder prioriteres.

(2)

I sin resolution af 7. december 2006 (1) foreslog Rådet, at medlemsstaterne tilskynder til, at alle unge gives omfattende og lige muligheder for at deltage i samfundslivet, og at en struktureret dialog med de unge involverer unge, der er engageret i forskellige og nyskabende former for aktivt medborgerskab, ikke-organiserede unge samt unge med færre muligheder, idet der således skabes forudsætninger for, at alle unge kan deltage på lige vilkår.

(3)

I sin resolution af 25. maj 2007 (2) opfordrede Rådet medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre sammenhængen mellem foranstaltninger til gennemførelse af den europæiske ungdomspagt og at sikre, at »sådanne foranstaltninger faktisk når ud til deres målgrupper, især til unge med færre muligheder, ved at tage hensyn til deres behov, baggrund og motivation«.

(4)

I sin meddelelse af 5. september 2007 med titlen »Fremme af unges fulde deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv« (3) understregede Kommissionen, at det er i Europas sociale og økonomiske interesse, at alles unges fulde potentiale udnyttes; der blev derfor henvist til betydningen af at nå frem til social integration og lige muligheder for alle unge, idet opmærksomheden især rettes mod unge med færre muligheder.

(5)

Det Europæiske Råd understregede på forårsmødet i 2008 betydningen af at styrke Lissabonstrategiens sociale dimension, bekæmpe fattigdom og social udstødelse, fremme aktiv inklusion og øgede beskæftigelsesmuligheder for de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, herunder unge, og opfordrede indtrængende medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at forbedre uddannelsesniveauet for lærende med indvandrerbaggrund eller fra dårligt stillede grupper —

1)

at arbejdet under det tyske formandskab fokuserede på lige muligheder og social deltagelse for alle børn og unge inden for rammerne af gruppeformandskabets program for social og erhvervsmæssig integration af unge

2)

at resultaterne af foranstaltningerne til gensidig læring vedrørende deltagelse af unge med færre muligheder har vist, at disse unge kræver særlig opmærksomhed i alle medlemsstaterne, og at det er særlig nødvendigt, at de offentlige myndigheder på lokalt og regionalt plan, civilsamfundet, ungdomsarbejdere, ungdomsorganisationer og de unge selv arbejder hånd i hånd for at fremme deres trivsel

3)

at unge og repræsentanter for ungdomsorganisationerne mødtes inden for rammerne af den strukturerede dialog den 18.-21. april 2008 i forbindelse med det slovenske formandskabs ungdomsarrangement og formulerede et sæt konklusioner om mobilitet, beskæftigelse, ikke-formel læring og kompetenceopbygning, integration og politisk deltagelse for unge med færre muligheder, samt de unges rolle i den interkulturelle dialog.

1)

at selv om det erkendes, at der er forskelle mellem medlemsstaterne, giver situationen for unge med færre muligheder (som f.eks. unge kvinder og mænd med en mindre gunstig uddannelsesmæssig, socioøkonomisk eller geografisk baggrund og handicappede unge) anledning til bekymring i mange europæiske lande

2)

at en del unge med færre muligheder til trods for tidens globalisering og migrationsstrømme, som skaber nye muligheder og beriger den europæiske diversitet, fortsat står over for økonomiske og sociale vanskeligheder

3)

at selve samhørigheden i vore samfund er i fare, fordi et betydeligt antal unge i Europa mangler muligheder for at deltage aktivt i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv; at det at sætte alle unge i stand til at realisere deres potentiale og deltage aktivt i samfundslivet derfor er afgørende for en sund og bæredygtig udvikling af vore samfund og bidrager til den sociale samhørighed generelt ved, at der opbygges gensidige tillidsforhold til andre samfundsgrupper, herunder de ældre generationer

4)

at arbejdsløshed, fattigdom, dårligt helbred, kulturel, social og økonomisk udstødelse og alle former for forskelsbehandling er hindringer for de unges trivsel og kan hindre, at de deltager aktivt i samfundslivet

5)

at skræddersyede foranstaltninger, der er målrettet mod unge med færre muligheder, bør bygge på tværfaglig forskning vedrørende unge og deres levevilkår. En sådan videnbaseret tilgang er særlig relevant i forbindelse med spørgsmål, der vedrører unge med færre muligheder

6)

at overgangen og mobiliteten mellem erhvervsuddannelses- og uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedet er af stor betydning for at forebygge arbejdsløshed og social udstødelse blandt unge

7)

at det i forbindelse med Fællesskabets samarbejdsramme på uddannelsesområdet er en stor udfordring at løse problemerne omkring elever, der forlader skolen i utide, og unges mangelfulde uddannelse; det står klart, at uddannelsesresultatet i de fleste medlemsstater fortsat afhænger af den socioøkonomiske baggrund, og det er derfor nødvendigt med yderligere bestræbelser og strategier for at imødegå denne strukturelle ulighed

8)

at ikke-formel og uformel læring spiller en central rolle som instrument til støtte for den sociale og økonomiske inklusion af unge med færre muligheder; i denne forbindelse er ungdomsarbejderes og ungdomsorganisationers arbejde med disse unge mennesker af særlig betydning

9)

at programmet Aktive Unge er et centralt instrument på europæisk plan til at fremme den aktive deltagelse og sociale inklusion af unge med færre muligheder

10)

at kultur, ungdomsarbejde og sportsaktiviteter spiller en vigtig rolle ved at bidrage til inklusionen af unge med færre muligheder og deres trivsel.

at unge med færre muligheder bør have særlig opmærksomhed på et tidligt stadium, for at de kan blive bedre integreret i samfundet. De bør også tilbydes alle muligheder (gennem særlig støtte eller mentorordninger) for at deltage i foranstaltninger, der er åbne for alle unge.

1)

at prioritere unge i de mest sårbare situationer højt, når de gennemfører målene for Lissabonstrategien og den europæiske ungdomspagt, og være særlig opmærksom på dem i forbindelse med udarbejdelsen af deres nationale flexicurity-strategier

2)

at videreudvikle den tværgående tilgang til ungdomsspørgsmål og udformningen af tværsektorielle politikker, da dette er særlig relevant i forbindelse med unge med færre muligheder

3)

at modarbejde kønsrelaterede fordomme og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i forbindelse med alle foranstaltninger, der træffes for at sætte unge med færre muligheder i stand til at opnå kontrol over eget liv

4)

at støtte de unge i at få en sund livsstil og tage dette specifikke mål med i deres sundhedspolitikker med særlig fokus på unge med færre muligheder

5)

at modarbejde, at arbejdsløshed og økonomisk inaktivitet går i arv fra generation til generation, bl.a. gennem initiativer, der sigter mod at skabe gode beskæftigelsesmuligheder for unge

6)

som en prioritet at styrke den sociale inklusion af unge med færre muligheder, især ved at fremme lige muligheder for børn og unge i forbindelse med EU's proces for social beskyttelse og social inklusion

7)

at støtte udvikling af de eksisterende former for deltagelse og fremme skabelsen af nye, som omfatter unge med færre muligheder, og støtte udvikling af innovative og målrettede foranstaltninger til forbedring af deres adgang til ikt, medier og information, især på lokalt og regionalt plan, inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet

8)

at være behørigt opmærksom på deltagelsen af unge med færre muligheder som sådan og også på den sociale fordel ved denne deltagelse, mens de udvikler og vurderer programmer, der er rettet mod unge

9)

at samarbejde med ungdomsorganisationerne om at udvikle en inklusiv tilgang inden for den strukturerede dialog med unge med færre muligheder på alle niveauer, og om nødvendigt tilpasse mødernes form

10)

at øge bevidstheden om og viden og ekspertise med hensyn til de sociale og økonomiske samt øvrige faktorer, der er bestemmende for unges trivsel og situationen for unge med færre muligheder

11)

at styrke formidlingen af god praksis på alle niveauer ved udveksling af oplysninger, erfaringer og netværksarbejde.

1)

at lette udviklingen af bæredygtige strategier eller integrerede foranstaltninger i de nationale policyplaner med henblik på at forbedre betingelserne for inddragelse og inklusion i samfundet af unge med færre muligheder.

Der bør især overvejes tværfaglige og tværsektorielle tidlige interventionsforanstaltninger for at hindre eller begrænse risikoen for social udstødelse af børn og unge.

2)

at give adgang til EU-finansiering (EU-programmer og strukturfonde) til støtte for den sociale inklusion og aktive deltagelse af unge med færre muligheder

3)

at øge støtten til ungdomsarbejdere og ungdomsledere, der arbejder med unge med færre muligheder, bl.a. ved at styrke videreuddannelsen og forbedre anerkendelsen af deres færdigheder

4)

at opmuntre og støtte ungdomsorganisationer og sociale organisationer i deres aktioner på vegne af unge med færre muligheder

5)

at fremme skræddersyede oplysninger og lette adgangen til disse oplysninger for unge med færre muligheder

6)

at udvikle og forbedre mekanismerne for erhvervsvejledning og rådgivning, hvor det er relevant, for at sætte unge med færre muligheder i stand til at finde et job

7)

at identificere de hindringer, der står i vejen for deltagelsen af unge med færre muligheder, at finde metoder til at overvinde disse hindringer og især at fremme deltagelsen af unge med færre muligheder hele vejen fra det lokale til det nationale plan både inden for det repræsentative demokrati og i ungdomsstrukturerne, at øge støtten til oplæring af unge i, hvordan de kan deltage.

1)

at overveje mulige aktionslinjer på europæisk plan på grundlag af god praksis, der er fastlagt i samarbejde med medlemsstaterne, for at lette inklusionen af unge med færre muligheder og deres deltagelse i samfundslivet

2)

at tage hensyn til målene for denne resolution, når de stiller forslag til prioriteterne for den fremtidige samarbejdsramme på ungdomsområdet.