BILAG 1

VÆSENTLIGE EGENSKABER FOR KØRETØJET, MOTOREN OG DET LPG-RELATEREDE UDSTYR

BILAG 2A

UDFORMNING AF TYPEGODKENDELSESMÆRKET FOR LPG-UDSTYRET

(se punkt 5.2 i dette regulativ)

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført LPG-udstyr, viser, at udstyret er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 67 under godkendelsesnummer 012439. De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt i henhold til kravene i regulativ nr. 67 som ændret i ændringsserien 01 (1).

---

(1)  Klasse 1, 2, 2A eller 3

BILAG 2B

MEDDELELSE

BILAG 2C

GODKENDELSESMÆRKERNES UDFORMNING

MODEL A

(se punkt 16.2 i dette regulativ)

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjet, hvad angår montering af særligt udstyr til brug af LPG til fremdrift, er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 67 under godkendelsesnummer 0012439. De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt i henhold til kravene i regulativ nr. 67 som ændret i ændringsserie 01.

MODEL B

(se punkt 16.2 i dette regulativ)

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjet, hvad angår montering af særligt udstyr til brug af LPG til fremdrift, er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 67 under godkendelsesnummer 0012439. De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt i henhold til kravene i regulativ nr. 67 som ændret i ændringsserie 01, og at regulativ nr. 83 omfattede ændringsserie 04.

BILAG 2D

OPLYSNINGSSKEMA

BILAG 3

BESTEMMELSER VEDRØRENDE GODKENDELSE AF UDSTYR TIL LPG-BEHOLDERE

80 %-stopventil

1.1.   Definition: (jf. pkt. 2.5.1 i dette regulativ)

1.2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2): Klasse 3.

1.3.   Klassificeringstryk: 3 000 kPa.

1.4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 65 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

1.5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.1, bestemmelser vedrørende 80 %-stopventilen.

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende elektrisk isolering.

Punkt 6.15.3.1, bestemmelser vedrørende elektrisk aktiverede ventiler.

1.6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Utæthed ved sæde	Bilag 15, punkt 8
Holdbarhed	Bilag 15, punkt 9
Driftsprøvning	Bilag 15, punkt 10
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (1)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (1)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (1)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (1)

Niveauindikator

2.1.   Definition: (jf. pkt. 2.5.2 i dette regulativ).

2.2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2): Klasse 1.

2.3.   Klassificeringstryk: 3 000 kPa.

2.4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 65 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

2.5.   Generelle konstruktionsbestemmelser:

Punkt 6.15.11., bestemmelser vedrørende niveauindikatoren.

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende elektrisk isolering.

2.6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (1)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (1)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (1)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (1)

Trykbegrænserventil (udledningsventil)

3.1.   Definition: jf. pkt. 2.5.3. i dette regulativ

3.2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2): Klasse 3.

3.3.   Klassificeringstryk: 3 000 kPa.

3.4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 65 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

3.5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Bestemmelser vedrørende overtryksventil (udledningsventil)

3.6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Utæthed ved sæde	Bilag 15, punkt 8
Holdbarhed	Bilag 15, punkt 9 (med 200 driftscykluser)
Driftsprøvning	Bilag 15, punkt 10
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (1)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (1)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (1)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (1)

Fjernbetjent serviceventil med overstrømsventil:

4.1.   Definition: jf. pkt. 2.5.4. i dette regulativ

4.2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2): Klasse 3.

4.3.   Klassificeringstryk: 3 000 kPa.

4.4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 65 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

4.5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende elektrisk isolering.

Punkt 6.15.3.1, bestemmelser vedrørende elektrisk/eksternt aktiverede ventiler.

Punkt 6.15.13, bestemmelser vedrørende den fjernbetjente serviceventil med overstrømsventil.

4.6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Utæthed ved sæde	Bilag 15, punkt 8
Holdbarhed	Bilag 15, punkt 9
Driftsprøvning	Bilag 15, punkt 10
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (1)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (1)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (1)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (1)

Gennemføring for strømforsyning

5.1.   Definition: jf. pkt. 2.5.8. i dette regulativ.

5.2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2): Klasse 1.

5.3.   Klassificeringstryk: 3 000 kPa.

5.4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 65 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

5.5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende elektrisk isolering.

Punkt 6.15.2.3, bestemmelser vedrørende gennemføring for strømforsyning.

5.6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (1)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (1)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (1)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (1)

Gastæt indeslutning

6.1.   Definition: Se pkt. 2.5.7. i dette regulativ.

6.2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2):

Ikke relevant.

6.3.   Klassificeringstryk: Ikke relevant.

6.4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 65 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

6.5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.12., bestemmelser vedrørende påfyldningsenheden.

6.6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4 (ved 50 kPa)
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5 (ved 10 kPa)
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7

Bestemmelser vedørende godkendelse af trykbegrænseranordningen (sikring)

7.1.   Definition: se punkt 2.5.3.1. i dette regulativ.

7.2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2): Klasse 3.

7.3.   Klassificeringstryk: 3 000 kPa.

7.4.   Konstruktivt bestemt temperatur:

Sikringen skal være konstrueret, så den åbner ved en temperatur på 120 ± 10 °C.

7.5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen

Punkt 6.15.2, bestemmelser elektrisk isolering

Punkt 6.15.3.1, bestemmelser vedrørende elektrisk aktiverede ventiler

Punkt 6.15.7, bestemmelser vedrørende overtryksventil for gasrør

7.6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Utæthed ved evt. sæde	Bilag 15, punkt 8
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (1)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (1)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (1)
Temperaturcykluser	Bilag 15, punkt 16 (1)

7.7.   Forskrifter for trykbegrænseranordning (sikring)

Trykbegrænseranordning (sikring), som angivet af fabrikanten, skal være forenelig med driftsbetingelserne i følgende prøvninger:

a)

Ét prøveeksemplar opbevares i 24 timer ved kontrolleret temperatur på mindst 90 °C og et tryk, som ikke er mindre end prøvningstrykket (3 000 kPa). Efter gennemførelse af denne prøvning må der ikke være utæthed eller synlige tegn på udpresning af noget smelteligt metal, som er anvendt i konstruktionen.

b)

Ét prøveeksemplar udmattelsesprøves ved cyklisk trykbelastning med en frekvens på højst 4 cykluser i minuttet som følger: i) temperaturen fastholdes på 82 °C under cyklisk trykbelastning fra 300 til 3 000 kPa gennem 10 000 cykluser ii) temperaturen fastholdes på –20 °C under cyklisk trykbelastning fra 300 til 3 000 kPa gennem 10 000 cykluser. Efter afslutning af denne prøvning må der ikke være utæthed eller synlige tegn på udpresning af noget smelteligt metal, som er anvendt i konstruktionen.

c)

Blotlagte trykbærende messingkomponenter i trykbegrænseranordningen skal uden spændingskorrosionsrevnedannelse kunne modstå en mercuronitratprøvning som beskrevet i ASTM B154 (3). Trykbegrænseranordningen nedsænkes i 30 minutter i en vandig opløsning af mercuronitrat indeholdende 10 g mercuronitrat og 10 ml salpetersyre pr. liter opløsning. Efter nedsænkningen tæthedsprøves trykbegrænseranordningen ved påføring af et aerostatisk tryk på 3 000 kPa i ét minut, i hvilket tidsrum komponenten kontrolleres for ekstern utæthed. Eventuel utæthed må højst udgøre 200 cm3/h.

d)	Blotlagte trykbærende komponenter af rustfrit stål i trykbegrænseranordningen skal være udført i en legeringstype, som er bestandig mod revnedannelse ved chloridinduceret spændingskorrosion.

---

(1)  Kun for ikke-metalliske dele.

(2)  Kun for metaldele.

(3)  Kun for ikke-metalliske dele.

BILAG 4

BESTEMMELSER VEDRØRENDE GODKENDELSE AF BRÆNDSTOFPUMPEN

1.   Definition: jf. pkt. 2.5.5. i dette regulativ.

2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2): Klasse 1.

3.   Klassificeringstryk: 3 000 kPa.

4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 C til 65 °C, når brændstofpumpen er monteret i beholderen.

–20 °C til 120 °C, når brændstofpumpen er monteret uden for beholderen.

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende den elektriske isolering.

Punkt 6.15.2.1, bestemmelser vedrørende isoleringsklasse.

Punkt 6.15.3.2, bestemmelser, som finder anvendelse, når strømforsyningen er afbrudt.

Punkt 6.15.6.1, bestemmelser vedrørende forhindring af trykopbygning.

Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

6.1.   Brændstofpumpe monteret i beholderen:

Forenelighed med LPG

Bilag 15, punkt 11 (1)

6.2.   Brændstofpumpe monteret uden for beholderen:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (1)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (1)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (1)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (1)

---

(1)  Kun for ikke-metalliske dele.

(2)  Kun for metaldele.

BILAG 5

BESTEMMELSER VEDRØRENDE GODKENDELSE AF LPG-FILTERENHEDEN

1.   Definition: se punkt 2.14. i dette regulativ.

2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2):

Brændstoffordelerrør kan være af klasse 1, 2 eller 2A.

3.   Klassificeringstryk:

Klasse 1:	3 000 kPa.
Komponenter af klasse 2:	450 kPa.
Komponenter af klasse 2A:	120 kPa.

4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 120 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen: (ikke anvendt)

Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

6.1.   For dele af klasse 1:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (1)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (1)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (1)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (1)

6.2.   For dele af klasse 2 og/eller 2A:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)

---

(1)  Kun for ikke-metalliske dele.

(2)  Kun for metaldele.

BILAG 6

BESTEMMELSER VEDRØRENDE GODKENDELSE AF TRYKREGULATOREN OG FORDAMPEREN

1.   Definition:

Fordamper	:	se punkt 2.6 i dette regulativ.
Trykregulator	:	se punkt 2.7 i dette regulativ.

2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2):

Klasse 1	:	for den del, som er underkastet beholdertrykket.
Klasse 2	:	den del, som er underkastet et maksimalt reguleret arbejdstryk på 450 kPa.
Klasse 2A	:	den del, som er underkastet et maksimalt reguleret arbejdstryk på 120 kPa.

3.   Klassificeringstryk:

Komponenter af klasse 1	3 000 kPa
Komponenter af klasse 2:	450 kPa.
Komponenter af klasse 2A:	120 kPa.

4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 120 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende den elektriske isolering.

Punkt 6.15.3.1, bestemmelser vedrørende ventiler aktiveret af ekstern drifkraft.

Punkt 6.15.4., varmeudvekslende medium (forskrifter for forenelighed og tryk).

Punkt 6.15.5., sikkerhed af overtryksomløb.

Punkt 6.15.6.2., forebyggelse af gasudstrømning.

Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

6.1.   For dele af klasse 1:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Utæthed ved sæde	Bilag 15, punkt 8
Holdbarhed	Bilag 15, punkt 9
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (1)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (1)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (1)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (1)

6.2.   For dele af klasse 2 og/eller 2A:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)

Bemærkninger:

Afskæringsventilen kan integreres i fordamperen/regulatoren; i givet fald finder bilag 7 også anvendelse.

Komponenterne i trykregulatoren/fordamperen (klasse 1, 2 eller 2A) skal være tætte, når afgangen(e) fra den pågældende komponent lukkes.

Ved overtryksprøvningen skal alle afgange, herunder også fra kølevæskebeholderen, være lukket.

---

(1)  Kun for ikke-metalliske dele.

(2)  Kun for metaldele.

BILAG 7

BESTEMMELSER VEDRØRENDE GODKENDELSE AF AFSKÆRINGSVENTILEN, KONTRAVENTILEN, OVERTRYKSVENTILEN FOR GASRØR OG SERVICEKOBLINGEN

Bestemmelser vedrørende godkendelse af afskæringsventilen

1.1.   Definition: se punkt 2.8 i dette regulativ.

1.2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2): Klasse 3.

1.3.   Klassificeringstryk: 3 000 kPa.

1.4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 120 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

1.5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende den elektriske isolering.

Punkt 6.15.3.1, bestemmelser vedrørende elektrisk aktiverede ventiler.

1.6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Utæthed ved sæde	Bilag 15, punkt 8
Holdbarhed	Bilag 15, punkt 9
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (1)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (2)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (2)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (2)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (2)

Bestemmelser vedrørende godkendelse af kontraventilen

2.1.   Definition: jf. pkt. 2.5.9. i dette regulativ.

2.2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2): Klasse 1.

2.3.   Klassificeringstryk: 3 000 kPa.

2.4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 120 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

2.5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende den elektriske isolering.

Punkt 6.15.3.1, bestemmelser vedrørende elektrisk aktiverede ventiler.

2.6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Utæthed ved sæde	Bilag 15, punkt 8
Holdbarhed	Bilag 15, punkt 9
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (1)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (2)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (2)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (2)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (2)

Bestemmelser vedrørende godkendelse af overtryksventilen for gasrør

3.1.   Definition: se punkt 2.9. i dette regulativ.

3.2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2): Klasse 3.

3.3.   Klassificeringstryk: 3 000 kPa.

3.4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 120 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

3.5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende den elektriske isolering.

Punkt 6.15.3.1, bestemmelser vedrørende elektrisk aktiverede ventiler.

Punkt 6.15.7, bestemmelser vedrørende overtryksventil for gasrør

3.6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Utæthed ved sæde	Bilag 15, punkt 8
Holdbarhed	Bilag 15, punkt 9 (med 200 driftscykluser)
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (2)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (1)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (2)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (2)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (2)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (2)

Bestemmelser vedrørende godkendelse af servicekoblingen

4.1.   Definition: se punkt 2.17. i dette regulativ.

4.2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2): Klasse 1.

4.3.   Klassificeringstryk: 3 000 kPa.

4.4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 120 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

4.5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende den elektriske isolering.

Punkt 6.15.3.1, bestemmelser vedrørende elektrisk aktiverede ventiler.

4.6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Utæthed ved sæde	Bilag 15, punkt 8
Holdbarhed	Bilag 15, punkt 9 (med 6 000 driftscykluser)
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (2)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (1)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (2)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (2)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (2)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (2)

---

(1)  Kun for metaldele.

(2)  Kun for ikke-metalliske dele.

BILAG 8

BESTEMMELSER VEDRØRENDE GODKENDELSE AF BØJELIGE BRÆNDSTOFSLANGER MED KOBLING

ANVENDELSESOMRÅDE

Formålet med dette bilag er at fastsætte bestemmelser for godkendelse af bøjelige slanger til LPG med en indvendig diameter på indtil 20 mm.

Dette bilag omhandler tre forskellige typer bøjelige slanger:

i)	Højtryksgummislanger (klasse 1, f.eks. påfyldningsslange)

ii)	Lavtryksgummislanger (klasse 2)

iii)	Syntetiske højtryksslanger (klasse 1)

1.   HØJTRYKSGUMMISLANGER AF KLASSE 1, PÅFYLDNINGSSLANGE

1.1.   Generelle specifikationer

1.1.1.   Slangen skal være konstrueret, så den kan modstå et maksimalt driftstryk på 3 000 kPa.

1.1.2.   Slangen skal være konstrueret, så den kan modstå temperaturer mellem –25 °C og +80 °C. For driftstemperaturer uden for ovenstående område skal prøvningstemperaturen tilpasses.

1.1.3.   Den indvendige diameter skal være i overensstemmelse med tabel 1 i ISO-standard 1307.

1.2.   Slangers opbygning

1.2.1.   Slangen skal omfatte et glatløbet rør og en kappe af egnet syntetisk materiale, forstærket med et eller flere mellemlag.

1.2.2.   De(t) forstærkende mellemlag skal af en kappe være beskyttet mod korrosion.

Anvendes korrosionsbestandigt materiale (f.eks rustfrit stål) til de(t) forstærkende mellemlag, er en kappe ikke nødvendig.

1.2.3.   Foringen og kappen skal være glat og fri for porer, huller og fremmedlegemer.

En forsætligt frembragt punktering af kappen anses ikke for en fejl.

1.2.4.   Kappen skal forsætligt punkteres for at undgå bobledannelse.

1.2.5.   Når kappen er punkteret, og mellemlaget er udført af ikke-korrosionsbestandigt materiale, skal mellemlaget være beskyttet mod korrosion.

1.3.   Specifikationer og prøvninger for foringen

Trækbrudstyrke og brudforlængelse

1.3.1.1.   Trækbrudstyrke og brudforlængelse efter ISO 37. Trækbrudstyrke mindst 10 MPa og brudforlængelse mindst 250 %.

1.3.1.2.   Bestandighed over for n-pentan efter ISO 1817 med følgende vilkår:

i)	medium: n-pentan

ii)	temperatur: 23 °C (tolerance i henhold til ISO 1817)

iii)	nedsænkningsperiode: 72 timer

Forskrifter:

i)	maksimal volumenændring 20 %

ii)	maksimal ændring i trækbrudstyrke 25 %

iii)	maksimal ændring i brudforlængelse 30 %.

Efter opbevaring i luft med en temperatur på 40 °C i en periode på 48 timer må massen højst være aftaget 5 % i forhold til den oprindelige værdi.

1.3.1.3.   Ældningsbestandighed efter ISO 188 med følgende vilkår:

i)	temperatur: 70 °C (prøvningstemperatur = maksimal driftstemperatur minus 10 °C)

ii)	eksponeringsperiode: 168 timer

Forskrifter:

i)	maksimal ændring i trækbrudstyrke 25 %

ii)	maksimal ændring i brudforlængelse –30 % og +10 %.

1.4.   Specifikationer og prøvningsmetode for kappen

Trækbrudstyrke og brudforlængelse efter ISO 37. Trækbrudstyrke mindst 10 MPa og brudforlængelse mindst 250 %.

1.4.1.1.   Bestandighed over for n-hexan efter ISO 1817 med følgende vilkår:

i)	medium: n-hexan

ii)	temperatur: 23 °C (tolerance i henhold til ISO 1817)

iii)	nedsænkningsperiode: 72 timer

Forskrifter:

i)	maksimal volumenændring 30 %

ii)	maksimal ændring i trækbrudstyrke 35 %

iii)	maksimal ændring i brudforlængelse 35 %.

1.4.1.2.   Ældningsbestandighed efter ISO 188 med følgende vilkår:

i)	temperatur: 70 °C (prøvningstemperatur = maksimal driftstemperatur minus 10 °C)

ii)	eksponeringsperiode: 336 timer

Forskrifter:

i)	maksimal ændring i trækbrudstyrke 25 %

ii)	maksimal ændring i brudforlængelse –30 % og +10 %.

Ozonbestandighed

1.4.2.1.   Prøvningen skal udføres i overensstemmelse med ISO-standard 1431/1.

1.4.2.2.   Prøveemnerne, som skal være strakt til en længdetøjning på 20 %, eksponeres for luft ved 40 °C med en ozonkoncentration på 50 dele pr. hundrede millioner i 120 timer.

1.4.2.3.   Der tillades ingen revner i prøveemnerne.

1.5.   Specifikationer for ukoblet slange

Gastæthed (permeabilitet)

1.5.1.1.   En slange med en fri længde på 1 m sluttes til en beholder fyldt med flydende propan med en temperatur på 23° ± 2 °C.

1.5.1.2.   Prøvningen udføres efter metoden i ISO-standard 4080.

1.5.1.3.   Gennemsivningen gennem slangens væg må ikke være over 95 cm3 gas pr. meter slange pr. 24 timer.

Lavtemperaturbestandighed

1.5.2.1.   Prøvningen gennemføres i overensstemmelse med ISO-standard 4672:1978, metode B.

1.5.2.2.   Prøvningstemperatur: –25 ±3 °C.

1.5.2.3.   Der tillades ingen revnedannelse eller brud.

1.5.3.   (Ikke anvendt)

Bøjeprøvning

1.5.4.1.   En tom slange med længde ca. 3,5 m skal kunne modstå 3 000 gentagelser af den nedenfor beskrevne alternerende bøjeprøvning uden brud. Efter prøvningen skal slangen kunne modstå prøvningstrykket som anført i punkt 1.5.5.2.

Fig. 1

(kun anført som eksempel)

Slangens indvendige diameter [mm]	Bøjningsradius [mm] (fig. 1)	Centrumafstand [mm] (fig. 1)
		Lodret b	Vandret a
indtil 13	102	241	102
13 til 16	153	356	153
fra 16 til 20	178	419	178

1.5.4.3.   Prøvningsmaskinen (fig. 1) består af en stålramme forsynet med to træhjul med fælgdiameter ca. 130 mm.

Hjulene skal have spor langs omkredsen til styring af slangen. Hjulenes radius, målt til bunden af sporet, skal være som angivet i punkt 1.5.4.2.

De to hjuls langsgående midterplan skal ligge i samme lodrette plan, og afstanden mellem hjulenes centrum skal være i overensstemmelse med punkt 1.5.4.2.

Hvert hjul skal kunne dreje frit omkring sit omdrejningspunkt.

En fremføringsmekanisme trækker slangen over hjulene med en hastighed af fire hele bevægelser i minuttet.

1.5.4.4.   Når slangen er monteret på hjulene, skal den have en S-lignende form (se fig. 1).

Til den ende, som løber over det øverste hjul, skal der være fastgjort et lod, der er tilstrækkelig tungt til, at slangen ligger fuldstændig an mod hjulene. Den del, som løber over det underste hjul, fastgøres til fremføringsmekanismen.

Mekanismen skal være indstillet således, at slangens vandring i alt udgør 1,2 m i begge retninger.

Hydraulisk prøvningstryk og bestemmelse af det minimale sprængtryk

1.5.5.1.   Prøvningen udføres efter metoden i ISO-standard 1402.

1.5.5.2.   Prøvningstrykket på 6 750 kPa påføres i 10 minutter, uden utæthed.

1.5.5.3.   Sprængtrykket må ikke være under 10 000 kPa.

1.6.   Slangekoblinger

1.6.1.   Koblingerne skal være udført i stål eller messing, og overfladen skal være korrosionsbestandig.

Koblingerne skal være af påkrympet type.

1.6.2.1.   Overløbermøtrikken skal have U.N.F.-gevind.

1.6.2.2.   Tætningskonusen skal være af typen med en halv lodret vinkel på 45°.

1.6.2.3.   Koblingerne kan være af typen med overløbsmøtrik eller af lynkoblingstypen.

1.6.2.4.   Det skal være umuligt at frakoble lynkoblingen uden særlige forholdsregler eller anvendelse af specialværktøj.

1.7.   Samling af slange og koblinger

1.7.1.   Koblingerne skal være således konstrueret, at kappen ikke behøver fjernes, medmindre slangens forstærkning består af korrosionsbestandigt materiale.

Slangen skal underkastes en trykstødprøvning i henhold til ISO-standard 1436.

1.7.2.1.   Prøvningen udføres med strømmende olie ved en temperatur på 93 °C og et tryk på mindst 3 000 kPa.

1.7.2.2.   Slangen underkastes 150 000 trykstød.

1.7.2.3.   Efter trykstødprøvningen skal slangen kunne modstå prøvningstrykket som anført i punkt 1.5.5.2.

Gastæthed

1.7.3.1.   Den komplette slange (slange med koblinger) skal kunne modstå fem minutters eksponering for et gastryk på 3 000 kPa uden utæthed.

1.8.   Mærkning

Hver slange skal med højst 0,5 meters mellemrum være forsynet med følgende let læselige og ikke-sletbare identifikationsmærker, bestående af tegn, figurer eller symboler:

1.8.1.1.   Fabrikantens firmabetegnelse eller fabriksmærke.

1.8.1.2.   Produktionsår og -måned.

1.8.1.3.   Størrelse og type.

1.8.1.4.   Identifikationsmærket »L.P.G. klasse 1«.

1.8.2.   Hver kobling skal være påført samlefabrikkens firmabetegnelse eller fabriksmærke.

2.   LAVTRYKSGUMMISLANGER AF KLASSE 2

2.1.   Generelle specifikationer

2.1.1.   Slangen skal være konstrueret, så den kan modstå et maksimalt driftstryk på 450 kPa.

2.1.2.   Slangen skal være konstrueret, så den kan modstå temperaturer mellem –25 °C og + 125 °C. For driftstemperaturer uden for ovenstående område skal prøvningstemperaturen tilpasses.

2.2.   Slangers opbygning

2.2.1.   Slangen skal omfatte et glatløbet rør og en kappe af egnet syntetisk materiale, forstærket med et eller flere mellemlag.

2.2.2.   De(t) forstærkende mellemlag skal af en kappe være beskyttet mod korrosion.

Anvendes korrosionsbestandigt materiale (f.eks rustfrit stål) til de(t) forstærkende mellemlag, er en kappe ikke nødvendig.

2.2.3.   Foringen og kappen skal være glat og fri for porer, huller og fremmedlegemer.

En forsætligt frembragt punktering af kappen anses ikke for en fejl.

2.3.   Specifikationer og prøvninger for foringen

Trækbrudstyrke og brudforlængelse

2.3.1.1.   Trækbrudstyrke og brudforlængelse efter ISO 37. Trækbrudstyrke mindst 10 MPa og brudforlængelse mindst 250 %.

2.3.1.2.   Bestandighed over for n-pentan efter ISO 1817 med følgende vilkår:

i)	medium: n-pentan

ii)	temperatur: 23 °C (tolerance i henhold til ISO 1817)

iii)	nedsænkningsperiode: 72 timer

Forskrifter:

i)	maksimal volumenændring 20 %

ii)	maksimal ændring i trækbrudstyrke 25 %

iii)	maksimal ændring i brudforlængelse 30 %.

Efter opbevaring i luft med en temperatur på 40 °C i en periode på 48 timer må massen højst være aftaget 5 % i forhold til den oprindelige værdi.

2.3.1.3.   Ældningsbestandighed efter ISO 188 med følgende vilkår:

i)	temperatur: 115 °C (prøvningstemperatur = maksimal driftstemperatur minus 10 °C)

ii)	eksponeringsperiode: 168 timer

Forskrifter:

i)	maksimal ændring i trækbrudstyrke 25 %

ii)	maksimal ændring i brudforlængelse –30 % og +10 %.

2.4.   Specifikationer og prøvningsmetode for kappen

2.4.1.1.   Trækbrudstyrke og brudforlængelse efter ISO 37. Trækbrudstyrke mindst 10 MPa og brudforlængelse mindst 250 %.

2.4.1.2.   Bestandighed over for n-hexan efter ISO 1817 med følgende vilkår:

i)	medium: n-hexan

ii)	temperatur: 23 °C (tolerance i henhold til ISO 1817)

iii)	nedsænkningsperiode: 72 timer

Forskrifter:

i)	maksimal volumenændring 30 %

ii)	maksimal ændring i trækbrudstyrke 35 %

iii)	maksimal ændring i brudforlængelse 35 %.

2.4.1.3.   Ældningsbestandighed efter ISO 188 med følgende vilkår:

i)	temperatur: 115 °C (prøvningstemperatur = maksimal driftstemperatur minus 10 °C)

ii)	eksponeringsperiode: 336 timer

Forskrifter:

i)	maksimal ændring i trækbrudstyrke 25 %

ii)	maksimal ændring i brudforlængelse –30 % og +10 %.

Ozonbestandighed

2.4.2.1.   Prøvningen skal udføres i overensstemmelse med ISO-standard 1431/1.

2.4.2.2.   Prøveemnerne, som skal være strakt til en længdetøjning på 20 %, eksponeres for luft ved 40 °C med en ozonkoncentration på 50 dele pr. hundrede millioner i 120 timer.

2.4.2.3.   Der tillades ingen revner i prøveemnerne.

2.5.   Specifikationer for ukoblet slange

Gastæthed (permeabilitet)

2.5.1.1.   En slange med en fri længde på 1 m sluttes til en beholder fyldt med flydende propan med en temperatur på 23° ± 2 °C.

2.5.1.2.   Prøvningen udføres efter metoden i ISO-standard 4080.

2.5.1.3.   Gennemsivningen gennem slangens væg må ikke være over 95 cm3 gas pr. meter slange pr. 24 timer.

Lavtemperaturbestandighed

2.5.2.1.   Prøvningen gennemføres i overensstemmelse med ISO-standard 4672-1978, metode B.

2.5.2.2.   Prøvningstemperatur: –25 ± 3 °C

2.5.2.3.   Der tillades ingen revnedannelse eller brud.

Bøjeprøvning

2.5.3.1.   En tom slange med en længde på ca. 3,5 m skal kunne modstå 3 000 gentagelser af den nedenfor beskrevne alternerende bøjeprøvning uden brud. Efter prøvning skal slangen kunne modstå prøvningstrykket som anført i punkt 2.5.4.2.

Fig. 2

(kun anført som eksempel)

Slangens indvendige diameter [mm]	Bøjningsradius [mm] (fig. 2)	Centrumafstand [mm] (fig. 2)
		Lodret b	Vandret a
indtil 13	102	241	102
13 til 16	153	356	153
fra 16 til 20	178	419	178

2.5.3.3.   Prøvningsmaskinen (fig. 2) består af en stålramme forsynet med to træhjul med fælgdiameter ca. 130 mm.

Hjulene skal have spor langs omkredsen til styring af slangen. Hjulenes radius, målt til bunden af sporet, skal være som angivet i 2.5.3.2.

De to hjuls langsgående midterplan skal ligge i samme lodrette plan, og afstanden mellem hjulenes centrum skal være i overensstemmelse med punkt 2.5.3.2.

Hvert hjul skal kunne dreje frit omkring sit omdrejningspunkt.

En fremføringsmekanisme trækker slangen over hjulene med en hastighed af fire hele bevægelser i minuttet.

2.5.3.4.   Når slangen er monteret på hjulene, skal den have en S-lignende form (se fig. 2).

Til den ende, som løber over det øverste hjul, skal der være fastgjort et lod, der er tilstrækkelig tungt til, at slangen ligger fuldstændig an mod hjulene. Den del, som løber over det underste hjul, fastgøres til fremføringsmekanismen.

Mekanismen skal være indstillet således, at slangens vandring i alt udgør 1,2 m i begge retninger.

Hydraulisk prøvningstryk og bestemmelse af det minimale sprængtryk

2.5.4.1.   Prøvningen udføres efter metoden i ISO-standard 1402.

2.5.4.2.   Prøvningstrykket på 1 015 kPa påføres i 10 minutter, uden utæthed.

2.5.4.3.   Sprængtrykket må ikke være under 1 800 kPa.

2.6.   Slangekoblinger

2.6.1.   Koblingerne skal være udført i ikke-korroderende materiale.

2.6.2.   Sprængtrykket af den monterede kobling må aldrig være mindre end rørets eller slangens sprængtryk.

Utæthedstrykket af den monterede kobling må aldrig være mindre end rørets eller slangens utæthedstryk.

2.6.3.   Koblingerne skal være af påkrympet type.

2.6.4.   Koblingerne kan være af typen med overløbsmøtrik eller af lynkoblingstypen.

2.6.5.   Det skal være umuligt at frakoble lynkoblingen uden særlige forholdsregler eller anvendelse af specialværktøj.

2.7.   Samling af slange og koblinger

2.7.1.   Koblingerne skal være således konstrueret, at kappen ikke behøver fjernes, medmindre slangens forstærkning består af korrosionsbestandigt materiale.

Slangen skal underkastes en trykstødprøvning i henhold til ISO-standard 1436.

2.7.2.1.   Prøvningen udføres med strømmende olie ved en temperatur på 93 °C og et tryk på mindst 1 015 kPa.

2.7.2.2.   Slangen underkastes 150 000 trykstød.

2.7.2.3.   Efter trykstødprøvningn skal slangen kunne modstå prøvningstrykket som anført i punkt 2.5.4.2.

Gastæthed

2.7.3.1.   Den komplette slange (slange med koblinger) skal kunne modstå fem minutters eksponering for et gastryk på 1 015 kPa uden utæthed.

2.8.   Mærkning

Hver slange skal med højst 0,5 meters mellemrum være forsynet med følgende let læselige og ikke-sletbare identifikationsmærker, bestående af tegn, figurer eller symboler:

2.8.1.1.   Fabrikantens firmabetegnelse eller fabriksmærke.

2.8.1.2.   Produktionsår og -måned.

2.8.1.3.   Størrelse og type.

2.8.1.4.   Identifikationsmærket »L.P.G. klasse 2«.

2.8.2.   Hver kobling skal være påført samlefabrikkens firmabetegnelse eller fabriksmærke.

3.   SYNTETISKE HØJTRYKSSLANGER AF KLASSE 1

3.1.   Generelle specifikationer

3.1.1.   Formålet med dette bilag er at fastsætte bestemmelser for godkendelse af bøjelige slanger til LPG med en indvendig diameter på indtil 10 mm.

3.1.2.   Dette punkt omfatter, ud over generelle specifikationer og prøvninger af syntetiske slanger, også forskrifter og prøvninger, som finder anvendelse på særlige materialetyper eller syntetiske slanger.

3.1.3.   Slangen skal være konstrueret, så den kan modstå et maksimalt driftstryk på 3 000 kPa.

3.1.4.   Slangen skal være konstrueret, så den kan modstå temperaturer mellem –25 °C og + 125 °C. For driftstemperaturer uden for ovenstående område skal prøvningstemperaturen tilpasses.

3.1.5.   Den indvendige diameter skal være i overensstemmelse med tabel 1 i ISO-standard 1307.

3.2.   Slangers opbygning

3.2.1.   Den syntetiske slange skal omfatte et termoplastisk rør og en kappe af egnet termoplastisk materiale, som er olie- og vejrbestandig og forstærket med et eller flere mellemlag. Anvendes korrosionsbestandigt materiale (f.eks rustfrit stål) til de(t) forstærkende mellemlag, er en kappe ikke nødvendig.

3.2.2.   Foringen og kappen skal være fri for porer, huller og fremmedlegemer.

En forsætligt frembragt punktering af kappen anses ikke for en fejl.

3.3.   Specifikationer og prøvninger for foringen

Trækbrudstyrke og brudforlængelse

3.3.1.1.   Trækbrudstyrke og brudforlængelse efter ISO 37. Trækbrudstyrke mindst 20 MPa og brudforlængelse mindst 200 %.

3.3.1.2.   Bestandighed over for n-pentan efter ISO 1817 med følgende vilkår:

i)	medium: n-pentan

ii)	temperatur: 23 °C (tolerance i henhold til ISO 1817)

iii)	nedsænkningsperiode: 72 timer

Forskrifter:

i)	maksimal volumenændring 20 %

ii)	maksimal ændring i trækbrudstyrke 25 %

iii)	maksimal ændring i brudforlængelse 30 %.

Efter opbevaring i luft med en temperatur på 40 °C i en periode på 48 timer må massen højst være aftaget 5 % i forhold til den oprindelige værdi.

3.3.1.3.   Ældningsbestandighed efter ISO 188 med følgende vilkår:

i)	temperatur: 115 °C (prøvningstemperatur = maksimal driftstemperatur minus 10 °C)

ii)	eksponeringsperiode: 336 timer

Forskrifter:

i)	maksimal ændring i trækbrudstyrke 35 %

ii)	maksimal ændring i brudforlængelse –30 % og +10 %.

Trækbrudstyrke og brudforlængelse specifikt for polyamid 6-materiale.

3.3.2.1.   Trækbrudstyrke og brudforlængelse efter ISO 527-2 med følgende vilkår:

i)	type prøveemne: type 1 BA

ii)	trækhastighed: 20 mm/min

Materialet skal konditioneres ved 23 °C og 50 % relativ luftfugtighed i mindst 21 dage før prøvning.

Forskrifter:

i)	trækbrudstyrken må ikke være mindre end 20 MPa

ii)	brudforlængelsen må ikke være under 50 %.

3.3.2.2.   Bestandighed over for n-pentan efter ISO 1817 med følgende vilkår:

i)	medium: n-pentan

ii)	temperatur: 23 °C (tolerance i henhold til ISO 1817)

iii)	nedsænkningsperiode: 72 timer

Forskrifter:

i)	maksimal volumenændring 2 %

ii)	maksimal ændring i trækbrudstyrke 10 %

(iii)

maksimal ændring i brudforlængelse 10 %.

Efter opbevaring i luft med en temperatur på 40 °C i en periode på 48 timer må massen højst være aftaget 5 % i forhold til den oprindelige værdi.

3.3.2.3.   Ældningsbestandighed efter ISO 188 med følgende vilkår:

i)	temperatur: 115 °C (prøvningstemperatur = maksimal driftstemperatur minus 10 °C)

ii)	eksponeringsperiode: 24 og 336 timer.

Efter ældning konditioneres prøveemnerne ved 23 °C og 50 % relativ luftfugtighed i mindst 21 dage, før trækprøvningen udføres i henhold til stk. 3.3.2.1.

Forskrifter:

i)	maksimalt 35 % ændring i trækbrudstyrke efter 336 timers ældning i forhold til trækbrudstyrken af det materiale, som er ældnet i 24 timer

ii)	maksimalt 25 % ændring i brudforlængelse efter 336 timers ældning i forhold til brudforlængelsen af det materiale, som er ældnet i 24 timer.

3.4.   Specifikationer og prøvningsmetode for kappen

3.4.1.1.   Trækbrudstyrke og brudforlængelse efter ISO 37. Trækbrudstyrke mindst 20 MPa og brudforlængelse mindst 250 %.

3.4.1.2.   Bestandighed over for n-hexan efter ISO 1817 med følgende vilkår:

i)	medium: n-hexan

ii)	temperatur: 23 °C (tolerance i henhold til ISO 1817)

iii)	nedsænkningsperiode: 72 timer

Forskrifter:

i)	maksimal volumenændring 30 %

ii)	maksimal ændring i trækbrudstyrke 35 %

iii)	maksimal ændring i brudforlængelse 35 %.

3.4.1.3.   Ældningsbestandighed efter ISO 188 med følgende vilkår:

i)	temperatur: 115 °C (prøvningstemperatur = maksimal driftstemperatur minus 10 °C)

ii)	eksponeringsperiode: 336 timer

Forskrifter:

i)	maksimal ændring i trækbrudstyrke 25 %

ii)	maksimal ændring i brudforlængelse –30 % og +10 %.

Ozonbestandighed

3.4.2.1.   Prøvningen skal udføres i overensstemmelse med ISO-standard 1431/1.

3.4.2.2.   Prøveemnerne, som skal være strakt til en længdetøjning på 20 %, eksponeres i 120 timer for luft ved 40 °C og relativ fugtighed 50 % ±10 % med en ozonkoncentration på 50 dele pr. hundrede millioner.

3.4.2.3.   Der tillades ingen revner i prøveemnerne.

Specifikationer og prøvningsmetode for kappen af polyamid 6-materiale

3.4.3.1.   Trækbrudstyrke og brudforlængelse efter ISO 527-2 med følgende vilkår:

i)	type prøveemne: type 1 BA

ii)	trækhastighed: 20 mm/min

Materialet skal konditioneres ved 23 °C og 50 % relativ luftfugtighed i mindst 21 dage før prøvning.

Forskrifter:

i)	trækbrudstyrken må ikke være mindre end 20 MPa

ii)	brudforlængelsen må ikke være under 100 %.

3.4.3.2.   Bestandighed over for n-hexan efter ISO 1817 med følgende vilkår:

i)	medium: n-hexan

ii)	temperatur: 23 °C (tolerance i henhold til ISO 1817)

iii)	nedsænkningsperiode: 72 timer

Forskrifter:

i)	maksimal volumenændring 2 %

ii)	maksimal ændring i trækbrudstyrke 10 %

iii)	maksimal ændring i brudforlængelse 10 %.

3.4.3.3.   Ældningsbestandighed efter ISO 188 med følgende vilkår:

i)	temperatur: 115 °C (prøvningstemperatur = maksimal driftstemperatur minus 10 °C)

ii)	eksponeringsperiode: 24 og 336 timer

Efter ældning konditioneres prøveemnerne i mindst 21 dage, før trækprøvningen udføres i henhold til stk. 3.3.1.1.

Forskrifter:

i)	maksimalt 20 % ændring i trækbrudstyrke efter 336 timers ældning i forhold til trækbrudstyrken af det materiale, som er ældnet i 24 timer

ii)	maksimalt 50 % ændring i brudforlængelse efter 336 timers ældning i forhold til brudforlængelsen af det materiale, som er ældnet i 24 timer.

3.5.   Specifikationer for ukoblet slange

Gastæthed (permeabilitet)

3.5.1.1.   En slange med en fri længde på 1 m sluttes til en beholder fyldt med flydende propan med en temperatur på 23° ± 2 °C.

3.5.1.2.   Prøvningen udføres efter metoden i ISO-standard 4080.

3.5.1.3.   Gennemsivningen gennem slangens væg må ikke være over 95 cm3 gas pr. meter slange pr. 24 timer.

Lavtemperaturbestandighed

3.5.2.1.   Prøvningen udføres i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i ISO-standard 4672, metode B.

3.5.2.2.   Prøvningstemperatur: –25 ± 3 °C.

3.5.2.3.   Der tillades ingen revnedannelse eller brud.

Højtemperaturbestandighed

3.5.3.1.   Et stykke slange med en længde på mindst 0,5 m sættes under et tryk på 3 000 kPa og anbringes i en ovn ved 125 °C ± 2 °C i 24 timer.

3.5.3.2.   Der tillades ingen utæthed.

3.5.3.3.   Efter prøvningen skal slangen kunne modstå prøvningstrykket på 6 750 kPa i 10 minutter. Der tillades ingen utæthed.

Bøjeprøvning

En tom slange med en længde på ca. 3,5 m skal kunne modstå 3 000 gentagelser af den neden for beskrevne alternerende bøjeprøvning uden brud. Efter prøvning skal slangen kunne modstå prøvningstrykket som anført i punkt 3.5.5.2.

Fig. 3

(kun anført som eksempel) (a = 102 mm, b = 241 mm)

3.5.4.2.   Prøvningsmaskinen (fig. 3) består af en stålramme forsynet med to træhjul med fælgbredde ca. 130 mm.

Hjulene skal have spor langs omkredsen til styring af slangen. Hjulenes radius, målt til bunden af sporet, skal være 102 mm.

De to hjuls langsgående midterplan skal ligge i samme lodrette plan. Afstanden mellem hjulenes centrum skal være 241 mm lodret og 102 mm vandret.

Hvert hjul skal kunne dreje frit omkring sit omdrejningspunkt.

En fremføringsmekanisme trækker slangen over hjulene med en hastighed af fire hele bevægelser i minuttet.

3.5.4.3.   Når slangen er monteret på hjulene, skal den have en S-lignende form (se fig. 3).

Til den ende, som løber over det øverste hjul, skal der være fastgjort et lod, der er tilstrækkelig tungt til, at slangen ligger fuldstændig an mod hjulene. Den del, som løber over det underste hjul, fastgøres til fremføringsmekanismen.

Mekanismen skal være indstillet således, at slangens vandring i alt udgør 1,2 m i begge retninger.

Hydraulisk prøvningstryk og bestemmelse af det minimale sprængtryk

3.5.5.1.   Prøvningen udføres efter metoden i ISO-standard 1402.

3.5.5.2.   Prøvningstrykket på 6 750 kPa påføres i 10 minutter, uden utæthed.

3.5.5.3.   Sprængtrykket må ikke være under 10 000 kPa.

3.6.   Slangekoblinger

3.6.1.   Koblingerne skal være udført i stål eller messing, og overfladen skal være korrosionsbestandig.

3.6.2.   Koblingerne skal være af den påkrympede type og bestå af en slangekobling eller banjobolt. Pakningen skal være bestandig mod LPG og opfylde forskrifterne i punkt 3.3.1.2.

3.6.3.   Banjobolten skal være i overensstemmelse med DIN 7643.

3.7.   Samling af slange og koblinger

Slangen skal underkastes trykstødprøvning i henhold til ISO-standard 1436.

3.7.1.1.   Prøvningen udføres med strømmende olie ved en temperatur på 93 °C og et tryk på mindst 3 000 kPa.

3.7.1.2.   Slangen underkastes 150 000 trykstød.

3.7.1.3.   Efter trykstødprøvning skal slangen kunne modstå prøvningstrykket som anført i punkt 3.5.5.2.

Gastæthed

3.7.2.1.   Den komplette slange (slange med koblinger) skal kunne modstå fem minutters eksponering for et gastryk på 3 000 kPa uden utæthed.

3.8.   Mærkning

Hver slange skal med højst 0,5 meters mellemrum være forsynet med følgende let læselige og ikke-sletbare identifikationsmærker, bestående af tegn, figurer eller symboler:

3.8.1.1.   Fabrikantens firmabetegnelse eller fabriksmærke.

3.8.1.2.   Produktionsår og -måned.

3.8.1.3.   Størrelse og type.

3.8.1.4.   Identifikationsmærket »L.P.G. klasse 1«.

3.8.2.   Hver kobling skal være påført samlefabrikkens firmabetegnelse eller fabriksmærke.

BILAG 9

BESTEMMELSER VEDRØRENDE GODKENDELSE AF PÅFYLDNINGSENHEDEN

1.   Definition: se punkt 2.16. i dette regulativ.

2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2):

Påfyldningsenhed: Klasse 3

Kontraventil: Klasse 3

3.   Klassificeringstryk: 3 000 kPa.

4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 65 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende den elektriske isolering.

Punkt 6.15.10, bestemmelser vedrørende påfyldningsenheden.

6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Prøvning for utæthed ved sæde	Bilag 15, punkt 8
Holdbarhed	Bilag 15, punkt 9 (med6 000 driftscykluser)
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (1)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (1)
Slagprøvning	(se punkt 7 i dette bilag)

Slagprøvningsforskrifter for påfyldningsenhed af Euro-typen

7.1.   Generelle forskrifter

Der foretages en slagprøvning 10 J af påfyldningsenheden.

7.2.   Prøvningsforskrifter

En hærdet stålmasse på 1 kg slippes fra 1 meters højde, således at der opnås en kollisionshastighed på 4,4 m/s. Dette gøres ved at montere massen i et pendul.

Påfyldningsenheden skal være monteret vandret på en massiv genstand. Massen skal ramme midt i den fremspringende del af påfyldningsenheden.

7.3.   Fortolkning af prøvningen

Påfyldningsenheden skal bestå den eksterne tæthedsprøvning og tæthedsprøvning ved sædet ved rumtemperatur.

7.4.   Omprøvning

Hvis påfyldningsenheden ikke består prøvningen, foretages slagprøvning af 2 eksemplarer af samme komponent. Er prøvningsresultatet nu tilfredsstillende, ses der bort fra den første prøvning.

Såfremt en eller begge eksemplarer ikke består prøvningen, godkendes komponenten ikke.

Bemærkninger:

—	Der foretages overtryksstyrkeprøvning af hver enkelt kontraventil.

—

Under holdbarhedsprøvningen anvendes en særlig dyse, som er beregnet til påfyldningsenheden Der gennemføres 6 000 cykluser efter følgende procedure: — dysen forbindes til konnektoren, og påfyldningsenheden åbnes — holdes i åben tilstand i mindst 3 sekunder — der slukkes for påfyldningsenheden og dysen afmonteres.

Figur 1

Forbindelsesområde for bajonetpåfyldningsenhed

Figur 2

Tilslutningsområde for skålpåfyldningsenhed

Figur 3

Forbindelsesområde for påfyldningsenheden af Euro-typen til lette køretøjer

Fig. 4

Forbindelsesområde for ACME-påfyldningsenhed

Fig. 5

Forbindelsesområde for påfyldningsenheden af Euro-typen til tunge køretøjer

---

(1)  Kun for ikke-metalliske dele.

(2)  Kun for metaldele.

BILAG 10

BESTEMMELSER VEDRØRENDE GODKENDELSE AF LPG-BEHOLDERE

Forklaring af symboler og begreber, som anvendes i dette bilag

Ph	=	hydraulisk prøvningstryk, kPa
Pr	=	beholderens sprængtryk, målt i sprængprøvning, kPa
Re	=	mindste flydespænding, N/mm2, som garanteres af materialestandarden
Rm	=	mindste trækbrudstyrke, N/mm2, som garanteres af materialestandarden
Rmt	=	faktisk trækbrudstyrke, N/mm2
a	=	beregnet mindste vægtykkelse af cylindrisk svøb, mm
b	=	beregnet minimumtykkelse af konkave endebunde, mm
D	=	nominel yderdiameter af beholder, mm
R	=	indvendig radius af konkav endebund af cylindrisk standardbeholder, mm
r	=	indvendigt fremspring af konkav endebund af cylindrisk standardbeholder, mm
H	=	udvendig højde af konkav del af beholderens endebund, mm
h	=	højde af cylindrisk del af konkav endebund, mm
L	=	længde af beholderens belastede svøb, mm
A	=	grundmaterialets brudforlængelse (procent)
V0	=	beholderens begyndelsesrumfang i det øjeblik, hvor trykket øges i sprængprøvningen, dm3
V	=	slutvolumen af beholderen ved brud, dm3
g	=	tyngdeaccelerationen, m/s2
c	=	formfaktor
Z	=	spændingsreduktionsfaktor.

1.   TEKNISKE FORSKRIFTER

1.1.   Dette bilag vedrører følgende beholdere:

LPG-1: metalbeholdere

LPG-4: helkompositbeholdere

1.2.   Dimensioner

For størrelser uden toleranceangivelse finder de generelle tolerancer i EN 22768-1 anvendelse.

1.3.   Materialer

1.3.1.   Belastede svøb på beholdere skal være udført i stål som foreskrevet i Euronorm EN 10120 (andre materialer kan dog anvendes, forudsat beholderen har samme sikkerhedsegenskaber, hvilket skal certificeres af de myndigheder, som udsteder typegodkendelse).

1.3.2.   Med betegnelsen grundmateriale henvises til materialets tilstand, før nogen specifik omdannelse med henblik på fabrikationsprocessen har fundet sted.

1.3.3.   Alle komponenter, som udgør beholderens krop, og alle dens påsvejste dele skal være udført i materialer, som er indbyrdes forenelige.

1.3.4.   Tilsatsmaterialet skal være foreneligt med grundmaterialet, således at det danner svejsninger med egenskaber svarende til dem, der foreskrives for grundmateriale (EN 288-39).

1.3.5.   Beholderens fabrikant skal indhente og fremlægge:

a)	for metalbeholdere: kemiske støbeanalysecertifikater

b)	for beholdere af helkomposit: analysecertifikater for kemisk modstandsevne i forbindelse med prøvning udført efter forskrifterne i bilag 6

c)	mekaniske materialeegenskaber for stål og andre materialer, som anvendes til produktion af trykbærende dele.

1.3.6.   Inspektionsmyndighederne skal have mulighed for at foretage uafhængige analyser. Sådanne analyser skal udføres enten på materialeprøver, som forelægges af beholderfabrikanten, eller på færdige beholdere.

1.3.7.   Resultaterne af metallurgiske og mekaniske prøvninger og analyser af grund- og tilsatsmaterialer, som er udført på svejsninger, skal af fabrikanten stilles til rådighed for inspektionsmyndighederne, sammen med en beskrivelse af de svejsemetoder og -processer, som kan anses for repræsentative for de i produktionen udførte svejsninger.

1.4.   Konstruktivt bestemte temperaturer og tryk

1.4.1.   Konstruktivt bestemt temperatur

Beholderens konstruktivt bestemte driftstemperatur skal være fra –20 °C til 65 °C. For ekstreme driftstemperaturer, som overskrider de anførte grænser, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse efter aftale med den kompetente myndighed.

1.4.2.   Konstruktivt bestemt tryk

Beholderens konstruktivt bestemte arbejdstryk skal være: 3 000 kPa.

1.5.   Procedurerne for varmebehandling af metalbeholdere foretages efter følgende forskrifter:

1.5.1.   Varmebehandling udføres på beholderens dele eller på den færdige beholder.

1.5.2.   De af beholderens dele, som er deformeret mere end 5 %, skal underkastes en varmebehandling i form af normalisering.

Beholder med vægtykkelse ≥ 5 mm skal underkastes følgende varmebehandling:

1.5.3.1.   varmvalset, normaliseret materiale: spændingsudglødning eller normalisering

1.5.3.2.   materiale af anden art: normalisering.

1.5.4.   Fabrikanten skal forelægge metoden for den anvendte varmebehandling.

1.5.5.   Lokal varmebehandling af en færdig beholder er ikke tilladt.

1.6.   Dimensionering af trykbærende dele

Dimensionering af trykbærende dele for metalbeholdere.

Vægtykkelsen af beholderens cylindriske del skal mindst være den, der fremgår af formlen:

1.6.1.1.1.   Beholdere uden langsgående søm:

1.6.1.1.2.   Beholdere med langsgående søm:

(i)

z = 0,85 når fabrikanten røntgenfotograferer hvert knudepunkt mellem svejsninger, 100 mm af den tilstødende langsgående søm og 50 mm (25 mm på hver side af knudepunktet) af den tilstødende rundtgående søm. Sådan prøvning skal for hver maskine foretages ved begyndelsen og slutningen af hvert arbejdsskift ved kontinuerlig produktion.

(ii)

z = 1 når hvert knudepunkt mellem svejsninger, 100 mm af den tilstødende langsgående søm og 50 mm (25 mm på hver side af knudepunktet) af den tilstødende rundtgående søm røntgenfotograferes punktvis. Denne prøvning skal udføres på 10 % af beholderproduktionen: de undersøgte beholdere skal udtages på tilfældig måde. Findes der ved disse røntgenundersøgelser uacceptable fejl som defineret i punkt 2.4.1.4., skal der træffes de nødvendige foranstaltninger til at undersøge den pågældende produktionsserie og eliminere fejlene.

Dimensionering og beregning af endebunde (se figurerne i tillæg 4 til dette bilag).

1.6.1.2.1.   Beholderens endebunde skal være i ét stykke, skal indeslutte trykket og være torisfærisk eller elliptisk af form (eksempler er givet i tillæg 5).

1.6.1.2.2.   Beholderen skal opfylde følgende forskrifter:

Torisfæriske endebunde

samtidigt gældende grænser:

0,003 D ≤ b ≤ 0,08 D
r ≥ 0,1 D
R ≤ D
H ≥ 0,18 D
r ≥ 2 b
h ≥ 4 b
h ≤ 0,15 D	(gælder ikke beholdere svarende til dem, der er vist i tillæg 2 til dette bilag, fig. 2a)

Elliptiske endebunde

samtidigt gældende grænser:

0,003 D ≤ b ≤ 0,08 D
H ≥ 0,18 D
h ≥ 4 b
h ≤ 0,15 D	(gælder ikke beholdere svarende til dem, der er vist i tillæg 2 til dette bilag, fig. 2a)

1.6.1.2.3.   Tykkelsen af sådanne hvælvede endebunde må ikke samlet være mindre end hvad der beregnes af følgende formel:

Formfaktoren C, der skal anvendes til fulde endebunde, er givet i tabellen og i graferne i tillæg 4 til dette bilag.

Vægtykkelsen af endebundenes cylindriske kant må ikke være mindre end eller afvige mere end 15 % fra mindste vægtykkelse af svøbet.

1.6.1.3.   Den nominelle vægtykkelse af den cylindriske del og af den hvælvede del af endebunden må under ingen omstændigheder være mindre end:

med et minimum på 1,5 mm.

1.6.1.4.   Beholderens svøb kan være fremstillet af en, to eller tre dele. Er svøbet fremstillet af to eller tre dele, skal de langsgående sømme være forskudt/drejet mindst 10 gange tykkelsen af beholderens væg (10 · a). Endebundene skal være i ét stykke og konvekse.

1.6.2.   Dimensionering af trykbærende dele for helkompositbeholdere.

Trykket i beholderen beregnes for hver beholdertype. De tryk, der anvendes til disse beregninger, skal være det konstruktivt bestemte tryk og sprængprøvningstrykket. I beregningerne anvendes passende analyseteknikker til bestemmelse af spændingsfordelingen i hele beholderen.

1.7.   Opbygning og udførelse

Generelle forskrifter

1.7.1.1.   Fabrikanten skal gennem et passende kvalitetsstyringssystem godtgøre, at han råder over og vedligeholder sådanne produktionsfaciliteter og -processer, at de producerede beholdere opfylder forskrifterne i dette bilag.

1.7.1.2.   Fabrikanten skal gennem passende overvågning sikre, at uforarbejdede materialer og pressede dele, som anvendes til fremstilling af beholderne, er fri for defekter, som kan bringe beholdernes anvendelsessikkerhed i fare.

Trykbærende komponenter

1.7.2.1.   Fabrikanten skal beskrive de anvendte svejsemetoder og processer og angive, hvilke kontroller der foretages under produktionen.

1.7.2.2.   Tekniske forskrifter for svejsninger

Stuksvejsninger skal udføres ved automatisk svejsning.

Stuksvejsninger af det belastede svøb må ikke være beliggende i et område, hvor profilen ændrer sig.

Foldesvejsninger må ikke være overlejret over stuksvejsninger og skal være beliggende i en afstand af mindst 10 mm fra disse.

De svejsninger, som indgår i beholderens svøb, skal opfylde følgende betingelser (jf. figurerne, der er vist som eksempler i tillæg 1 til dette bilag):

langsgående søm: denne svejsning udføres som en stuksvejsning i hele vægmaterialets tværsnit

rundtgående svejsning:

denne svejsning udføres som en stuksvejsning i hele vægmaterialets tværsnit. En forkrøppet svejsning anses for en speciel form for stuksvejsning

svejsninger på boltet ventilplade eller -ring skal udføres i henhold til tillæg 1, fig. 3.

Svejsninger til fastgørelse af flanger eller monteringsbeslag til beholderen skal enten være stuksvejsning eller foldesvejsninger.

Svejste monteringsbeslag skal være svejst med rundtgående svejsninger. Svejsningernes styrke skal være tilstrækkelig til at modstå vibrationer, bremsekræfter og udvendige kræfter på mindst 30 g i alle retninger.

For stuksvejsninger må skævheden af samlingsfladerne ikke udgøre over en femtedel af vægtykkelsen (1/5 a).

1.7.2.3.   Inspektion af svejsninger

Fabrikanten skal sikre, at svejsningerne udviser ubrudt indsmeltning uden afvigelse af svejsesømmen, og at de er fri for fejl, som kan bringe beholdernes anvendelsessikkerhed i fare.

På beholdere i to dele skal der foretages røntgenkontrol af rundtgående stuksvejsninger langs 100 mm, bortset fra svejsninger som er i overensstemmelse med den forkrøppede svejsning på side 1 af tillæg 1 til dette bilag. Der foretages røntgenkontrol af én beholder, som udtages ved begyndelsen og slutningen af hvert skift ved kontinuerlig produktion, og, ved afbrydelser i produktionen på over 12 timer, desuden af den første svejste beholder.

1.7.2.4.   Urundhed

Urundheden af beholderens cylindriske svøb må højst svare til en forskel mellem den største og mindste udvendige diameter i samme tværsnit på 1 % af gennemsnittet af disse diametre.

Fittings

1.7.3.1.   Beslag skal være produceret og fastgjort på beholderens hus på en sådan måde, at de ikke medfører farlig spændingskoncentration eller er årsag til ansamling af vand.

1.7.3.2.   Beholderens stativ skal være tilstrækkeligt stærk og fremstillet af metal, som er foreneligt med den type stål, der er anvendt til beholderen. Stativets form skal give beholderen den fornødne stabilitet.

Stativets overkant skal være svejst på beholderen på en sådan måde, at det ikke medfører indtrængen af vand mellem stativet og beholderen.

1.7.3.3.   Beholderen skal være påført et monteringsmærke, som sikrer, at den monteres korrekt.

1.7.3.4.   Når der er anvendt identifikationsskilte, skal disse være monteret på beholderens belastede svøb og må ikke være aftagelige. Der skal træffes alle nødvendige korrosionsforebyggende foranstaltninger.

1.7.3.5.   Beholderen skal være forberedt til montering af en gastæt indeslutning eller en form for beskyttelsesanordning over beholderens udstyr.

1.7.3.6.   Ethvert andet materiale kan dog anvendes til stativet, forudsat at dets styrke er sikret, at det ikke indebærer risiko for beholderen, og at tæring er udelukket.

Brandsikkerhed

1.7.4.1.   En beholder, som er repræsentativ for den pågældende type beholder, alt det udstyr, den er monteret med, og eventuel tilføjet isolering eller beskyttelse skal gennemgå en brandprøvning som foreskrevet i punkt 2.6. i dette bilag.

2.   PRØVNING

Tabel 1 og 2 nedenfor giver et overblik over de prøvninger, der skal foretages på LPG-beholdere, på prototyper samt under fremstillingsprocessen, i overensstemmelse med deres sammensætning. Alle prøvninger skal finde sted ved en rumtemperatur på 20 ± 5 °C, medmindre andet er angivet.

Tabel 1

Overblik over prøvninger, der skal foretages af metalbeholdere

Påkrævede prøvninger	Fremstilling Batch-prøvning	Antal beholdere, der skal prøves mhp. typegodkendelse	Beskrivelse af prøvningen
Trækprøvning	1 pr. batch	2 (1)	Se punkt 2.1.2.2
Bøjeprøvning	1 pr. batch	2 (1)	Se punkt 2.1.2.3
Sprængprøvning		2	Se punkt 2.2.
Hydraulisk prøvning	Hver enkelt beholder	100 %	Se punkt 2.3
Brandprøvning		1	Se punkt 2.6
Røntgenundersøgelse	1 pr. batch	100 %	Se punkt 2.4.1
Makroskopisk undersøgelse	1 pr. batch	2 (1)	Se punkt 2.4.2
Inspektion af svejsninger	1 pr. batch	100 %	Se punkt 1.7.2.3
Visuel inspektion af beholderens dele	1 pr. batch	100 %

Bemærkning 1: Der ingives 6 beholdere til typegodkendelse.

Bemærkning 2: På en af disse prototyper bestemmes beholderens volumen samt vægtykkelsen for beholderens enkelte dele.

Tabel 2

Overblik over prøvninger, der skal foretages af helkompositbeholdere

Påkrævede prøvninger	Fremstilling Batch-prøvning	Antal beholdere, der skal prøves mhp. typegodkendelse	Beskrivelse af prøvningen
Sprængprøvning	1 pr. batch	3	Se punkt 2.2
Hydraulisk prøvning	Hver enkelt beholder	Alle beholdere	Se punkt 2.3
Cyklisk trykbelastning ved omgivende temperatur	1 for hver 5 batch	3	Se punkt 2.3.6.1
Cyklisk trykbelastning ved høj temperatur		1	Se punkt 2.3.6.2
Ekstern tæthedsprøvning		1	Se punkt 2.3.6.3
Gennemsivningsprøvning		1	Se punkt 2.3.6.4
Cyklisk LPG-prøvning		1	Se punkt 2.3.6.5
Højtemperaturkrybeprøv-ning		1	Se punkt 2.3.6.6
Brandprøvning		1	Se punkt 2.6
Slagprøvning		1	Se punkt 2.7
Faldprøvning		1	Se punkt 2.8
Vridningsprøvning på studs		1	Se punkt 2.9
Prøvning i surt miljø		1	Se punkt 2.10
Ultraviolet strålingsprøvning		1	Se punkt 2.11

2.1.   Mekanisk prøvning

Generelle forskrifter

Hyppighed af mekanisk prøvning

2.1.1.1.1.   Prøvning af metalbeholdere foretages med følgende hyppighed: 1 beholder fra hvert batch under fremstillingen og 1 til typeprøvning, jf. tabel 1.

Prøveemner, som ikke er flade, trykkes flade ved koldpresning.

På alle prøveemner indeholdende en svejsesøm fjernes overskydende materiale fra svejsningen.

De i tabel 1 angivne prøvninger foretages på metalbeholderene.

Prøveemner fra beholdere med en enkelt rundtgående svejsesøm (to sektioner) udtages de steder, der er vist i fig. 1 i tillæg 2:

Prøveemner fra beholdere med en langsgående og rundtgående svejsesøm (tre eller flere sektioner) udtages de steder, der er vist i fig. 2 i tillæg 2.

2.1.1.1.2.   Prøvning af helkompositbeholdere foretages med følgende hyppighed:

(a)	Produktion: 1 beholder fra hvert batch

(b)	Typeprøvning: jf. tabel 2.

2.1.1.2.   Alle mekaniske prøvninger til kontrol af egenskaberne af grundmetal og svejsninger af belastede svøb til beholdere udføres på prøveemner udtaget af færdige beholdere.

De forskellige typer prøvninger og bedømmelse af prøvningsresultaterne

Hvert prøveeksemplar af beholderen gennemgår følgende prøvninger:

2.1.2.1.1.   For beholdere med langsgående og rundtgående svejsesøm (tre sektioner), på prøveemner udtaget de steder, der er vist i fig. 1 i tillæg 2 til dette bilag:

a)	Én trækprøvning på grundmateriale; prøveemnet udtages i længderetningen (er dette ikke muligt, kan det tages i rundtgående retning);

b)	Én trækprøvning på grundmateriale fra bunden

c)	Én trækprøvning vinkelret på den langsgående svejsesøm

d)	Én trækprøvning vinkelret på den rundtgående svejsesøm

e)	Én bøjeprøvning på den langsgående svejsesøm, hvor inderfladen er under spænding

f)	Én bøjeprøvning på den langsgående svejsesøm, hvor yderfladen er under spænding

g)	Én bøjeprøvning på den rundtgående svejsesøm, hvor inderfladen er under spænding

h)	Én bøjeprøvning på den rundtgående svejsesøm, hvor yderfladen er under spænding og

i)	Én makroskopisk undersøgelse af et svejst tværsnit.

(ml, m2) Mindst to makroskopiske undersøgelser af snit af ventilflange/-plade for ventiler monteret i sidevæggen som omhandlet i punkt 2.4.2. nedenfor.

2.1.2.1.2.   For beholdere, som kun har rundtgående svejsesømme (to sektioner), på prøveemner udtaget de steder, der er vist i fig. 2a og 2b i tillæg 2 til dette bilag:

De prøvninger, der er angivet i punkt 2.1.2.1.1. ovenfor bortset fra (c), (e) og (f), som ikke finder anvendelse. Prøveemnet til trækprøvning af grundmateriale tages fra (a) eller (b) som nævnt i punkt 2.1.2.1.1. ovenfor.

2.1.2.1.3.   Prøveemner, som ikke er tilstrækkeligt flade, skal trykkes flade ved koldpresning.

2.1.2.1.4.   På alle prøveemner indeholdende en svejsesøm bortbearbejdes overskydende materiale fra svejsningen.

Trækprøvning

Trækprøvning af grundmetal

2.1.2.2.1.1.   Trækprøvningen udføres efter Euronorm EN 876, EN895 og EN10002-1.

2.1.2.2.1.2.   De målte værdier af flydespænding, trækbrudstyrke og brudforlængelse skal opfylde metallets egenskaber, jf. punkt 1.3 i dette bilag.

Trækprøvning af svejsesømme

2.1.2.2.2.1.   Trækprøvning vinkelret på svejsesømmen udføres på et prøveemne med reduceret tværsnit, 25 mm bredt i en længde svarende til 15 mm ud over kanterne af svejsningen, som vist i fig. 2 i tillæg 3 til dette bilag.

Uden for dette midterste afsnit skal prøveemnets bredde tiltage gradvis.

2.1.2.2.2.2.   Værdien for trækbrudstyrke skal opfylde minimumskravene i EN 10120.

Bøjeprøvning

2.1.2.3.1.   Trækprøvningen udføres efter standarderne ISO 7438:2000 og ISO 7799:2000 samt Euronorm EN 910 for svejste dele. Bøjeprøvning udføres på inderfladen under spænding og yderfladen under spænding.

2.1.2.3.2.   Der må ikke opstå revner i prøveemnet, når det bøjes således omkring en dorn, at afstanden mellem de indvendige kanter højst er dornens diameter + 3a (se fig. 1 i tillæg 3 i dette bilag).

2.1.2.3.3.   Forholdet (n) mellem dornens diameter og prøveemnets tykkelse må ikke være større end angivet i følgende tabel:

Faktisk trækbrudstyrkeRt in (N/mm2)	Værdi (n)
til og med 440	2
over 440 til og med 520	3
over 520	4

Omprøvning af trækprøvning og bøjningsprøvning

2.1.2.4.1.   Omprøvning er tilladt for trækprøvning og bøjningsprøvning. En ekstra prøvning skal omfatte to prøveemner, udtaget af samme beholder.

Falder resultaterne af disse prøvninger tilfredsstillende ud, ses der bort fra resultatet af den første prøvning.

Hvis kun den ene eller ingen af omprøvningerne opfylder kravene, kasseres batchen.

2.2.   Sprængprøvning under hydraulisk tryk

Prøvningsbetingelser

Beholdere, som underkastes denne prøvning, skal være forsynet med de påskrifter, som det er hensigten at påføre på den del af beholderen, som er underkastet trykket.

2.2.1.1.   Til sprængprøvningen under hydraulisk tryk skal der anvendes udstyr, med hvilket trykket gradvis kan øges, indtil beholderen sprænges, og ændringen af trykket registreres som funktion af tiden. Den maksimale gennemstrømningshastighed under prøvningen bør ikke udgøre over 3 % af beholderens kapacitet pr. minut.

Fortolkning af prøvningen

Som kriterier for fortolkning af sprængprøvningen skal gælde følgende:

2.2.2.1.1.   Beholderens rumudvidelse, som er lig med: rumfang vand tilført mellem det tidspunkt, da trykket begynder at stige og sprængtidspunktet.

2.2.2.1.2.   Undersøgelsen af bruddet og formen af dets kanter.

2.2.2.1.3.   Sprængtryk

Acceptkriterier for prøvningen

2.2.3.1.   Det målte sprængtryk (Pr) må under ingen omstændigheder være mindre end 2,25 · 3 000 = 6 750 kPa.

2.2.3.2.   Den specifikke ændring i metalbeholderens volumen på sprængtidspunktet skal være mindst:

20 %, hvis metalbeholderens længde er større end diameteren

17 %, hvis metalbeholderens længde er lig med diameteren eller mindre.

8 %, når der er tale om en speciel metalbeholder som vist i tillæg 5, side 1, fig. A, B og C.

Sprængprøvningen må ikke medføre fragmentering af beholderen.

2.2.3.3.1.   Hovedbruddet må ikke udvise skørhed, dvs. bruddets kanter må ikke være radiære, men skal danne en vinkel med diametralplanet og udvise reduktion af areal i hele tykkelsen.

2.2.3.3.2.   For metalbeholdere må bruddet ikke afsløre en i forvejen tilstedeværende defekt i metallet. Svejsningen skal være mindst lige så stærk som det oprindelige metal, og helst stærkere.

For helkompositbeholdere må bruddet ikke medføre defekter i konstruktionen.

2.2.3.4.   Omprøvning af sprængprøvningen

Omprøvning er tilladt for sprængprøvningen. Der skal udføres endnu en sprængprøvning på to beholdere, som sammen med den første beholder er produceret successivt inden for samme batch.

Falder resultaterne af disse prøvninger tilfredsstillende ud, ses der bort fra resultatet af den første prøvning.

Hvis kun den ene eller ingen af omprøvningerne opfylder kravene, kasseres batchen.

2.3.   Hydraulisk prøvning

2.3.1.   Beholderne, som er repræsentative for den type beholder, som søges godkendt, (uden udstyr, men med afgangene lukket) skal kunne modstå et indvendigt hydraulisk tryk på 3 000 kPa, uden at der opstår utæthed eller blivende deformation, i henhold til følgende forskrifter:

2.3.2.   Vandtrykket i beholderen skal stige jævnt, indtil prøvningstrykket på 3 000 kPa er nået.

2.3.3.   Beholderen skal være underkastet prøvningstrykket så længe, at det kan fastslås, at trykket ikke falder, og at beholderen med sikkerhed er tæt.

2.3.4.   Efter prøvningen må beholderen ikke udvise noget tegn på blivende deformation.

2.3.5.   Eventuelle prøvede beholdere, som ikke holder prøvningen, kasseres.

Yderligere hydrauliske prøvninger, der skal foretages af helkompositbeholdere

Cyklisk trykbelastning ved omgivende temperatur

2.3.6.1.1.   Prøvningsforskrifter

Den færdige beholder underkastes 20 000 trykcykluser efter følgende procedure:

a)	Beholderen fyldes op med en ikke-korrosiv væske som olie, inhiberet vand eller glycol

b)	Beholderens tryk bringes til at svinge mellem henholdsvis højst 300 kPa og mindst 3 000 kPa med en frekvens på højst 10 cykluser i minuttet. Denne cyklus foretages mindst 10 000 gange og fortsættes til 20 000 gange, med mindre der inden da forekommer utæthed.

c)	Antal gennemførte cykluser indtil svigt indtræder, og lokaliseringen af det sted, hvor svigtet begynder, skal registreres.

2.3.6.1.2.   Fortolkning af prøvningen

Beholderen må ikke svigte eller blive utæt, før de 10 000 cykluser er gennemført.

Efter 10 000 cyklusser, må beholderen svigte eller blive utæt.

2.3.6.1.3.   Omprøvning

Omprøvning er tilladt for cyklisk trykbelastningsprøvning ved omgivende temperatur.

Der foretages endnu en prøvning på to beholdere, som sammen med den første beholder er produceret successivt inden for samme batch.

Falder resultaterne af disse prøvninger tilfredsstillende ud, ses der bort fra resultatet af den første prøvning.

Hvis kun den ene eller ingen af omprøvningerne opfylder kravene, kasseres batchen.

Cyklisk trykbelastning ved høj temperatur

2.3.6.2.1.   Prøvningsforskrifter

De færdige beholdere skal klare prøvningscyklussen, uden at udvise tegn på brud, utæthed eller optrævling af fibre:

a)	Beholderen fyldes op med en ikke-korrosiv væske som olie, inhiberet vand eller glycol

b)	Konditionering i 48 timer ved 0 kPa, 65 °C og 95 % relativ fugtighed eller derover.

c)	Hydrostatisk trykbelastning med 3 600 cykluser og højst 10 cykluser pr. minut, mellem henholdsvis højst 300 kPa og mindst 3 000 kPa ved 65 °C og 95 % relativ fugtighed.

Efter cyklisk trykbelastning ved høj temperatur gennemgår beholderne den eksterne tæthedsprøvning og bringes derefter under hydrostatisk trykbelastning indtil svigt, jf. forskrifterne for sprængprøvning.

2.3.6.2.2.   Fortolkning af prøvningen

Beholderen skal opfylde kravene til den eksterne tæthedsprøvning, jf. punkt 2.3.6.3.

Beholderen skal opnå et tryk på mindst 85 % af sprængtrykket.

2.3.6.2.3.   Omprøvning

Omprøvning er tilladt for cyklisk trykbelastningsprøvning ved høj temperatur.

Der foretages endnu en prøvning på to beholdere, som sammen med den første beholder er produceret successivt inden for samme batch.

Falder resultaterne af disse prøvninger tilfredsstillende ud, ses der bort fra resultatet af den første prøvning.

Hvis kun den ene eller ingen af omprøvningerne opfylder kravene, kasseres batchen.

Ekstern tæthedsprøvning

2.3.6.3.1.   Prøvningsforskrifter

Mens beholderen er under et tryk på 3 000 kPa, nedsænkes den i sæbevand for at afsløre utætheder (bobleprøvning).

2.3.6.3.2.   Fortolkning af prøvningen

Beholderen må ikke udvise utætheder.

2.3.6.3.3.   Omprøvning

Omprøvning er tilladt for den eksterne tæthedsprøvning.

Der foretages endnu en prøvning på to beholdere, som sammen med den første beholder er produceret successivt inden for samme batch.

Falder resultaterne af disse prøvninger tilfredsstillende ud, ses der bort fra resultatet af den første prøvning. Hvis kun den ene eller ingen af omprøvningerne opfylder kravene, kasseres batchen.

Gennemsivningsprøvning

2.3.6.4.1.   Prøvningsforskrifter

Alle prøvninger udføres ved 40 °C på en beholder, som påfyldes propan af handelsvalitet til 80 % af beholderens vandkapacitet.

Prøvningens varighed skal være mindst 8 uger indtil konstruktionens stationære gennemsivning er observeret i mindst 500 timer.

Derefter måles hastigheden af beholderens vægttab.

Masseændringen pr. antal dage registreres med en graf.

2.3.6.4.2.   Fortolkning af prøvningen

Massetabets hastighed skal være mindre end 0,15 g/time.

2.3.6.4.3.   Omprøvning

Omprøvning er tilladt for gennemsivningsprøvningen.

Der foretages endnu en prøvning på to beholdere, som sammen med den første beholder er produceret successivt inden for samme batch.

Falder resultaterne af disse prøvninger tilfredsstillende ud, ses der bort fra resultatet af den første prøvning. Hvis kun den ene eller ingen af omprøvningerne opfylder kravene, kasseres batchen.

Cyklisk LPG-prøvning

2.3.6.5.1.   Prøvningsforskrifter

En beholder, som har bestået gennemsivningsprøvningen, skal gennemgå en cyklisk trykbelastningsprøvning ved omgivende temperatur, jf. forskrifterne i punkt 2.3.6.1 i dette bilag.

Beholderen skæres ud i snit, og grænsefladen mellem foring og endestuds inspiceres.

2.3.6.5.2.   Fortolkning af prøvningen

Beholderen skal opfylde forskrifterne for den cykliske trykbelastningsprøvning ved omgivende temperatur.

Inspektionen af grænsefladen mellem foring og endestuds må ikke udvise tegn på eventuelle forringelser, f.eks. udmattelsesrevner eller elektrostatisk udladning.

2.3.6.5.3.   Omprøvning

Omprøvning er tilladt for cyklisk LPG-prøvning.

Der foretages endnu en prøvning på to beholdere, som sammen med den første beholder er produceret successivt inden for samme batch.

Falder resultaterne af disse prøvninger tilfredsstillende ud, ses der bort fra resultatet af den første prøvning.

Hvis kun den ene eller ingen af omprøvningerne opfylder kravene, kasseres batchen.

Højtemperaturkrybeprøvning

2.3.6.6.1.   Generelt

Denne prøvning finder kun anvendelse på helkompositbeholdere med harpiksmatrix, som har en glasovergangstemperatur, der er lavere end den konstruktivt bestemte temperatur +50 °C.

2.3.6.6.2.   Prøvningsforskrifter

Én færdig beholder prøves som følger:

a)

Beholderen bringes under tryk på 3 000 kPa og holdes på en temperatur som angivet i tabellen alt efter prøvningsperiodens varighed: Tabel 3 Prøvningstemperatur og varighed af højtemperaturkrybeprøvningen T (°C) Eksponeringstid (timer) 100 200 95 350 90 600 85 1 000 80 1 800 75 3 200 70 5 900 65 11 000 60 21 000

b)	Beholderen skal gennemgå en ekstern tæthedsprøvning.

2.3.6.6.3.   Fortolkning af prøvningen

Det maksimalt tilladelige volumenforøgelse er 5 %. Beholderen skal opfylde forskrifterne for den eksterne tæthedsprøvning, jf. punkt 2.4.3 i dette bilag og sprængprøvningen, jf. punkt 2.2 i dette bilag.

2.3.6.6.4.   Omprøvning

Omprøvning er tilladt for højtemperaturkrybeprøvning.

Der foretages endnu en prøvning på to beholdere, som sammen med den første beholder er produceret successivt inden for samme batch.

Falder resultaterne af disse prøvninger tilfredsstillende ud, ses der bort fra resultatet af den første prøvning.

Hvis kun den ene eller ingen af omprøvningerne opfylder kravene, kasseres batchen.

2.4.   Ikke-destruktiv prøvning

Røntgenundersøgelse

2.4.1.1.   Svejsesømme skal røntgenkontrolleres i overensstemmelse med ISO specifikation R 1106, idet klassifikation B anvendes.

2.4.1.2.   Anvendes indikator af trådtypen, må den mindste synlige tråds diameter ikke være over 0,10 mm.

Anvendes en indikator af den aftrappede og hullede type, må diameteren af det mindste synlige hul ikke være over 0,25 mm.

2.4.1.3.   Røntgenbillederne af svejsesømmene skal bedømmes på grundlag af de originale film i henhold til den i ISO-standard 2504, punkt 6, anbefalede praksis.

Følgende defekter er ikke acceptable:

Revner, mangelfulde svejsninger eller ufuldstændig indsmeltning af svejsningen.

2.4.1.4.1.   For beholdere med vægtykkelse ≥ 4 mm anses nedenstående fremmedlegemer for acceptable:

Ethvert fremmedlegeme af gas, som ikke måler over a/4 mm.

Ethvert fremmedlegeme af gas, som måler over a/4 mm, men ikke over a/3 mm, og som er over 25 mm fra andre fremmedlegemer af gas, som måler over a/4 mm men højst a/3 mm.

Aflange fremmedlegemer eller en vilkårlig gruppe af afrundede fremmedlegemer på række, når den repræsenterede længde (langs en sømlængde på 12a) ikke er over 6 mm.

Fremmedlegemer bestående af gas langs et vilkårligt stykke svejsesøm på 100 mm, hvor det samlede areal af alle figurerne ikke er over 2a mm2.

2.4.1.4.2.   For beholdere med vægtykkelse < 4 mm anses nedenstående fremmedlegemer for acceptable:

Ethvert fremmedlegeme af gas, som ikke måler over a/2 mm;

Ethvert fremmedlegeme af gas, som måler over a/2 mm, men ikke over a/1,5 mm, og som er over 25 mm fra andre fremmedlegemer af gas, som måler over a/2 mm men højst a/1,5 mm;

Aflange fremmedlegemer eller en vilkårlig gruppe af afrundede fremmedlegemer på række, når den repræsenterede længde (langs en sømlængde på 12a) ikke er over 6 mm;

Fremmedlegemer bestående af gas langs et vilkårligt stykke svejsesøm på 100 mm, hvor det samlede areal af alle figurerne ikke er over 2a mm2.

2.4.2.   Makroskopisk undersøgelse

Ved makroskopisk undersøgelse skal svejsningen over hele tværsnittet vise fuldstændig smeltning på den overflade, som er behandlet med en vilkårlig syre ved den makroskopiske præparation, og må ikke vise fejl ved samlingen, nævneværdige fremmedlegemer eller andre fejl.

I tvivlstilfælde foretages mikroskopisk undersøgelse af det suspekte område.

2.5.   Undersøgelse af svejsningens yderside (ved metalbeholdere).

2.5.1.   Denne undersøgelse foretages, når svejsningen er fuldført.

Den undersøgte svejste overflade skal være velbelyst og fri for fedt, støv, glødeskal eller beskyttende lag af enhver art.

2.5.2.   Sammensmeltningen af det svejste metal med grundmetallet skal være glat og uden ætsning. Der må ikke være revner, fordybninger eller porøse pletter i den svejste overflade og overfladen, som støder op til væggen. Den svejste overflade skal være jævn og plan. Hvor der er anvendt stuksøm, må den overskydende tykkelse højst udgøre en fjerdedel af svejsesømmens bredde.

2.6.   Brandprøvning

2.6.1.   Generelt

Brandprøvningen er tilrettelagt med henblik på at godtgøre, om beholderen, komplet med det for konstruktionen foreskrevne brandsikringssystem, er sikret mod sprængning ved afprøvning under de foreskrevne brandbetingelser. Fabrikanten skal beskrive det komplette brandsikringssystems funktion, herunder det konstruktivt bestemte fald til atmosfærisk tryk. Kravene til denne prøvning anses for at være opfyldt, hvis beholderen har følgende egenskaber til fælles med stambeholderen:

a)	samme typegodkendelsesindehaver

b)	samme form (cylindrisk, særlig form)

c)	samme materiale

d)	samme eller større pladetykkelse

e)	samme eller mindre diameter (for cylindriske beholdere)

f)	samme eller mindre højde (for beholdere med særlig fom)

g)	samme eller mindre eksterne overflade

h)	samme konfiguation af udstyr, som er monteret på beholderen (2).

2.6.2.   Opstilling af beholderen

a)	Beholderen anbringes i den af fabrikanten angivne position med beholderens bund ca. 100 mm over brandkilden.

b)	Der anvendes afskærmning, som forhindrer, at flammerne kommer i direkte kontakt med en eventuel smeltesikring (PRD). Afskærmningen må ikke være i direkte kontakt med smeltesikringen (PRD).

c)	Forekommer der under prøvningen svigt af en ventil, fitting eller rørkomponent, som ikke tilhører det til konstruktionen påtænkte beskyttelsessystem, anses resultatet for ugyldigt.

d)	Beholdere med en længde på under 1,65 m: Beholderens midte skal være anbragt over midten af flammekilden.

Beholdere med en længde på 1,65 m eller mere: Er beholderen forsynet med trykbegrænseranordning i den ene side, skal flammekilden begynde i beholderens modsatte side. Har beholderen trykbegrænseranordning i begge sider eller flere end ét sted på beholderens langside, skal midten af flammekilden være anbragt midt mellem de trykbegrænseranordninger, som er adskilt af den største vandrette afstand.

2.6.3.   Brandkilde

En homogen flammekilde med en længde på 1,65 m skal give direkte ildpåvirkning af beholderen hele vejen rundt om denne.

Ethvert brændstof kan anvendes til flammekilden, forudsat at det frembringer en homogen varme, som er tilstrækkelig til at opretholde de foreskrevne prøvningstemperaturer, indtil beholderen udluftes. Flammeopstillingen skal være registreret tilstrækkelig detaljeret til at sikre, at varmetilførslen til beholderen er reproducerbar. Forekommer der svigt eller ujævnhed i flammekilden under prøvningen, anses resultatet for ugyldigt.

2.6.4.   Temperatur- og trykmåling

Under brandprøvningen skal følgende måles:

a)	flammetemperaturen lige under beholderen langs beholderens bund i mindst to punkter med indbyrdes afstand højst 0,75 m

b)	vægtemperaturen nederst i beholderen

c)	vægtemperaturen inden for 25 mm fra trykbegrænseranordningen

d)	vægtemperaturen på beholderens overside i midten af flammekilden.

e)	trykket inden i beholderen.

Der anvendes metalafskærmning, som forhindrer, at flammerne kommer i direkte kontakt med termoelementerne. I stedet kan termoelementerne indsættes i metalklodser, som måler under 25 mm2. Termoelementernes temperaturer og beholdertrykket registreres med et interval på højst 2 sekunder under prøvningen.

2.6.5.   Generelle prøvningsforskrifter

a)	Beholderen fyldes op til 80 % af sin volumen med LPG (brændstof af handelskvalitet) og prøves i vandret stilling ved arbejdstryk.

b)	Straks efter antændelse skal flammerne nå beholderens overflade i en længde af 1,65 m af flammezonen langs beholderen.

c)	Inden for 5 minutter efter antændelsen skal mindst ét termoelement vise en brandtemperatur lige under beholderen på mindst 590 °C. Denne temperatur skal opretholdes under resten af prøvningen, dvs. indtil der ikke længere er overtryk i beholderen.

d)	Kravene til prøvningforholdne mindskes ikke pga. omgivende forhold (f.eks. regn, let/stærk vind osv.)

2.6.6.   Prøvningens resultater:

a)	Såfremt beholderen sprænger, regnes prøvningsresultatet ugyldigt.

b)	Hvis trykket under prøvningen overstiger 3 700 kPa, dvs. 136 % af indstillingstrykket for overtryksventilen (2 700 kPa), anses prøvningsresultatet for ugyldigt. Et tryk på mellem 3 000 og 3 700 kPa betyder, at prøvningsresultatet anses for ugyldigt, hvis der konstateres synlig plastisk deformation.

c)	Såfremt beskyttelsessystemet ikke overholder fabrikantens specifikationer, og det fører til mildere prøvningsbetingelser, anses prøvningsresultatet for ugyldigt.

d)	For kompositbeholdere accepteres LPG-udslip fra overfladen, såfremt der er tale om et kontrolleret udslip. Ved udslip af gasholdig LPG inden for 2 minutter efter prøvningens påbegyndelse eller en udslipsmængde på over 30 liter pr. minut anses prøvningsresultatet for ugyldigt.

e)

Resultaterne angives i et prøvningsresumé og skal for hver beholder som minimum omfatte følgende data: — beskrivelse af beholderkonfigurationen — foto af beholderopstillingen og trykbegrænseranordningen — anvendt metode, herunder tidsinterval mellem målingerne — tidsforløb fra brandens antændelse til ventilation af LPG påbegyndes samt det faktiske tryk — tidsforløb, indtil atmosfærisk tryk nås — tryk- og temperaturdiagrammer.

2.7.   Slagprøvning

2.7.1.   Generelt

Fabrikanten kan vælge, om alle slagprøvninger skal udføres på den samme beholder eller på hver sin beholder.

Prøvningsforskrifter

Den væske, der anvendes til denne prøvning, skal være en blanding af vand og glycol eller en anden væske med et lavt frysepunkt, som ikke ændrer beholdermaterialets egenskaber.

En beholder med denne væske påfyldt til en vægt svarende til 80 %-påfyldning med LPG med en referencemasse på 0,568 kg/l slynges parallelt på længdeakslen (x-aksen i figur 1) af det køretøj, hvori den påtænkes monteret, med hastighen V 50 km/h mod en massiv kile, som er fastgjort horisontalt, vinkelret på beholderens bevægelse. Kilen skal være monteret således, at beholderens tyngdepunkt rammer kilens centrum.

Kilen skal have en vinkel α på 90 grader og anslagspunktet skal være rundt med en maksimal radius på 2,5 mm.

Længden af kilen L skal mindst svare til beholderens bredde med hensyn til dens bevægelse under prøvningen. Kilens højde H skal være mindst 600 mm.

Figur 1

beskrivelse af slagprøvningsproceduren:

Såfremt en beholder kan monteres i mere end én position i køretøjet, prøves hver indstilling.

Derefter foretages ekstern tæthedsprøvning af beholderen, jf. dette bilags punkt 2.3.6.3.

2.7.3.   Fortolkning af prøvningen

Beholderen skal opfylde kravene til den eksterne tæthedsprøvning, jf. dette bilags punkt 2.3.6.3.

2.7.4.   Omprøvning

Omprøvning er tilladt for slagprøvningen.

Der foretages endnu en prøvning på to beholdere, som sammen med den første beholder er produceret successivt inden for samme batch.

Falder resultaterne af disse prøvninger tilfredsstillende ud, ses der bort fra resultatet af den første prøvning.

Hvis kun den ene eller ingen af omprøvningerne opfylder kravene, kasseres batchen.

2.8.   Faldprøvning

2.8.1.   Prøvningsforskrifter

En færdig beholder faldprøves ved omgivende temperatur uden indvendigt overtryk eller påmonterede ventiler. Som faldunderlag for beholderne anvendes et glat, vandret betonunderlag eller gulv.

Faldhøjden skal være 2 m (målt til beholderens laveste punkt).

Den samme tomme beholder slippes:

—	i horisontal stilling

—	vertikalt på hver ende

—	i en vinkel på 45°.

Efter faldprøvningen skal beholderne gennemgå en cyklisk trykbelastningsprøvning ved omgivende temperatur, jf. forskrifterne i punkt 2.3.6.1 i dette bilag.

2.8.2.   Fortolkning af prøvningen

Beholderne skal opfylde kravene til cyklisk trykbelastningsprøvning ved omgivende temperatur, jf. forskrifterne i punkt 2.3.6.1 i dette bilag.

2.8.3.   Omprøvning

Omprøvning er tilladt for faldprøvningen.

Der foretages endnu en prøvning på to beholdere, som sammen med den første beholder er produceret successivt inden for samme batch.

Falder resultaterne af disse prøvninger tilfredsstillende ud, ses der bort fra resultatet af den første prøvning.

Hvis kun den ene eller ingen af omprøvningerne opfylder kravene, kasseres batchen.

2.9.   Vridningsprøvning på studs

2.9.1.   Prøvningsforskrifter

Beholderens krop fastholdes, så den ikke kan dreje, og hver endestuds af beholderen påføres et vridningsmoment på to gange det af fabrikanten oplyste moment for montering af ventil- eller trykbegrænseranordning, først i gevindsamlingens tilspændingsretning, derefter i den modsatte retning og derefter igen i tilspændingsretningen.

Beholderen skal herefter gennemgå en ekstern tæthedsprøvning, jf. forskrifterne i dette bilags punkt 2.3.6.3.

2.9.2.   Fortolkning af prøvningen

Beholderen skal opfylde kravene til den eksterne tæthedsprøvning, jf. dette bilags punkt 2.3.6.3.

2.9.3.   Omprøvning

Omprøvning er tilladt for vridningsprøvning på studs.

Der foretages endnu en prøvning på to beholdere, som sammen med den første beholder er produceret successivt inden for samme batch.

Falder resultaterne af disse prøvninger tilfredsstillende ud, ses der bort fra resultatet af den første prøvning.

Hvis kun den ene eller ingen af omprøvningerne opfylder kravene, kasseres batchen.

2.10.   Prøvning i surt miljø

2.10.1.   Prøvningsforskrifter

En færdig beholder eksponeres i 100 timer for en 30 % svovlsyreopløsning (batterisyre med specifik vægtfylde 1,219), ved et tryk på 3 000 kPa. Under prøvningen skal mindst 20 % af beholderens samlede overflade være dækket af svovlsyreopløsningen.

Derefter foretages en sprængprøvning af beholderen, jf. dette bilags punkt 2.2.

2.10.2.   Fortolkning af prøvningen

Det målte sprængtryk skal være på mindst 85 % af beholderens sprængtryk.

2.10.3.   Omprøvning

Omprøvning er tilladt for prøvningen i surt miljø.

Der foretages endnu en prøvning på to beholdere, som sammen med den første beholder er produceret successivt inden for samme batch.

Falder resultaterne af disse prøvninger tilfredsstillende ud, ses der bort fra resultatet af den første prøvning.

Hvis kun den ene eller ingen af omprøvningerne opfylder kravene, kasseres batchen.

2.11.   Ultravioletprøvning (uv-prøvning)

2.11.1.   Prøvningsforskrifter

Når beholderen eksponeres for direkte sollys (også bag glas), kan uv-strålingen medføre forringelse af polymermaterialerne. Derfor skal fabrikanten godtgøre, at ydermaterialet er i stand til at modstå uv-stråling igennem en levetid på 20 år.

a)	Hvis det ydre lag har en mekanisk (bærende) funktion, skal beholderen sprængprøves, jf. forskrifterne i dette bilags punkt 2.2 efter eksponering for en typisk uv-stråling.

b)	Hvis det ydre lag har en beskyttende funktion, skal fabrikanten godtgøre, at belægningen forbliver intakt i 20 år for at beskytte de underliggende strukturlag mod en typisk uv-stråling

2.11.2.   Fortolkning af prøvningen

Når det ydre lag har en mekanisk funktion, skal beholderen opfylde kravene til sprængprøvningen, jf. dette bilags punkt 2.2.

2.11.3.   Omprøvning

Omprøvning er tilladt for uv-prøvningen.

Der foretages endnu en prøvning på to beholdere, som sammen med den første beholder er produceret successivt inden for samme batch.

Falder resultaterne af disse prøvninger tilfredsstillende ud, ses der bort fra resultatet af den første prøvning.

Hvis kun den ene eller ingen af omprøvningerne opfylder kravene, kasseres batchen.

---

(1)  Disse prøvningsdele kan tages fra en beholder.

(2)  Ekstraudstyr, ændringer eller udvidelser af udstyr monteret på beholderen kan ske uden omprøvning, hvis de kompetente myndigheder, som godkendte beholderen, underrettes, og hvis dette ikke anses for at have mærkbar negativ virkning. De kompetente myndigheder kan kræve en supplerende prøvningsrapport fra den ansvarlige tekniske tjeneste. Beholderen inklusive tilbehør monteret herpå vil blive angivet i tillæg 1 til bilag 2B.

BILAG 11

BESTEMMELSER VEDRØRENDE GODKENDELSE AF GASINJEKTIONSANORDNINGER, GASBLANDINGSSTYKKER ELLER INJEKTORER SAMT BRÆNDSTOFFORDELERRØR

Gasinjektionsanordning eller gasinjektor

1.1.   Definition: se punkt 2.10 i dette regulativ.

1.2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2): Klasse 1.

1.3.   Klassificeringstryk: 3 000 kPa.

1.4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 120 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

1.5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende den elektriske isolering.

Punkt 6.15.2.1, bestemmelser vedrørende isoleringsklasse.

Punkt 6.15.3.1, bestemmelser, som finder anvendelse, når strømforsyningen er afbrudt.

Punkt 6.15.4.1, varmeudvekslende medium (forskrifter for forenelighed og tryk).

1.6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (1)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (1)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (1)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (1)

Gasinjektionsanordning eller gasblandingsstykke

2.1.   Definition: se punkt 2.10 i dette regulativ.

2.2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2):

Klasse 2	:	den del, som eksponeres for et maksimalt reguleret arbejdstryk på 450 kPa.
Klasse 2A	:	den del, som eksponeres for et maksimalt reguleret arbejdstryk på 120 kPa.

2.3.   Klassificeringstryk:

Komponenter af klasse 2:	450 kPa.
Komponenter af klasse 2A:	120 kPa.

2.4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 120 °C, når brændstofpumpen er monteret uden for beholderen.

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

2.5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende den elektriske isolering.

Punkt 6.15.2.1, bestemmelser vedrørende isoleringsklasse.

Punkt 6.15.3.1, bestemmelser, som finder anvendelse, når strømforsyningen er afbrudt.

Punkt 6.15.4.1, varmeudvekslende medium (forskrifter for forenelighed og tryk).

2.6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)

Brændstoffordelerrør

3.1.   Definition: se punkt 2.18 i dette regulativ.

3.2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2):

Brændstoffordelerrør kan være af klasse 1, 2 eller 2A.

3.3.   Klassificeringstryk:

Komponenter af klasse 1:	3 000 kPa
Komponenter af klasse 2:	450 kPa
Komponenter af klasse 2A:	120 kPa.

3.4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 120 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

3.5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen: (ikke anvendt)

Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

3.6.1.   For brændstoffordelerrør af klasse 1:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (1)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (1)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (1)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (1)

3.6.2.   For brændstoffordelerrør af klasse 2 og/eller 2A:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)

---

(1)  Kun for ikke-metalliske dele.

(2)  Kun for metaldele.

BILAG 12

BESTEMMELSER VEDRØRENDE GODKENDELSE AF GASDOSERINGSENHEDEN, NÅR DENNE IKKE ER KOMBINERET MED GASINJEKTIONSANORDNING(ER)

1.   Definition: se punkt 2.11 i dette regulativ.

2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2):

Klasse 2	:	den del, som eksponeres for et maksimalt reguleret arbejdstryk på 450 kPa.
Klasse 2A	:	den del, som eksponeres for et maksimalt reguleret arbejdstryk på 120 kPa.

3.   Klassificeringstryk:

Komponenter af klasse 2:	450 kPa
Komponenter af klasse 2A:	120 kPa.

4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 120 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende den elektriske isolering.

Punkt 6.15.3.1, bestemmelser vedrørende elektrisk aktiverede ventiler.

Punkt 6.15.4., varmeudvekslende medium (forskrifter for forenelighed og tryk).

Punkt 6.15.5, sikkerhed af overtryksomløb.

6.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)

Bemærkninger:

Komponenterne i gasdoseringsenheden (klasse 2 eller 2A) skal være tætte, når afgangen(e) fra den pågældende komponent lukkes.

Ved overtryksprøvningen skal alle afgange, herunder også fra kølevæskebeholderen, være lukket.

---

(1)  Kun for ikke-metalliske dele.

(2)  Kun for metaldele.

BILAG 13

BESTEMMELSER VEDRØRENDE GODKENDELSE AF TRYK- OG/ELLER TEMPERATURFØLER

1.   Definition:

Trykføler: se punkt 2.13 i dette regulativ.

Temperaturføler: se punkt 2.13 i dette regulativ.

2.   Komponentens klassificering (i henhold til fig. 1, punkt 2):

Tryk- og temperaturfølere kan være af klasse 1, 2 eller 2A.

3.   Klassificeringstryk:

Komponenter af klasse 1:	3 000 kPa
Komponenter af klasse 2:	450 kPa
Komponenter af klasse 2A:	120 kPa.

4.   Konstruktivt bestemte temperaturer:

–20 °C til 120 °C

For temperaturer, som falder uden for ovennævnte værdier, finder særlige prøvningsbetingelser anvendelse.

5.   Generelle bestemmelser for konstruktionen:

Punkt 6.15.2, bestemmelser vedrørende den elektriske isolering.

Punkt 6.15.4.1, varmeudvekslende medium (forskrifter for forenelighed og tryk).

Punkt 6.15.6.2., forebyggelse af gasudstrømning.

Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse:

6.1.   For dele af klasse 1:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)
Bestandighed over for tørvarme	Bilag 15, punkt 13 (1)
Ozonældning	Bilag 15, punkt 14 (1)
Krybning	Bilag 15, punkt 15 (1)
Temperaturcyklus	Bilag 15, punkt 16 (1)

6.2.   For dele af klasse 2 eller 2A:

Overtryksprøvning	Bilag 15, punkt 4
Ekstern utæthed	Bilag 15, punkt 5
Højtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 6
Lavtemperaturprøvning	Bilag 15, punkt 7
Forenelighed med LPG	Bilag 15, punkt 11 (1)
Korrosionsbestandighed	Bilag 15, punkt 12 (2)

---

(1)  Kun for ikke-metalliske dele.

(2)  Kun for metaldele.

BILAG 14

BESTEMMELSER VEDRØRENDE GODKENDELSE AF DEN ELEKTRONISKE STYREENHED

1.   Den elektroniske styreenhed kan være enhver enhed, som styrer motorens LPG-behov og bevirker, at LPG-systemets fjernstyrede serviceventil(er), afskæringsventiler og brændstofpumpe afskærer i tilfælde af brud på brændstofrøret og/eller motorstop.

2.   Ved motorstop skal service-afskæringsventilerne afbryde med en forsinkelse på højst 5 sekunder.

3.   Den elektroniske styreenhed skal opfylde de relevante forskrifter for elektromagnetisk kompatibilitet i regulativ nr. 10, ændringsserie 02, eller tilsvarende.

4.   Elektrisk svigt i køretøjets system må ikke føre til ukontrolleret åbning af nogen ventil.

5.   Udgangssignalet fra den elektroniske styreenhed skal være inaktivt, når strømforsyningen afbrydes eller fjernes.

BILAG 15

PRØVNINGSFORSKRIFTER

1.   Klassificering

1.1.   LPG-komponenter til brug i køretøjer skal klassificeres med hensyn til maksimalt arbejdstryk og funktion i henhold til kapitel 2 i dette regulativ.

1.2.   Klassificeringen af komponenterne er bestemmende for, hvilke prøvninger der skal udføres med henblik på typegodkendelse af komponenterne eller dele heraf.

2.   Prøvningsforskrifter, som finder anvendelse

I tabel 1 er angivet de prøvningsforskrifter, som finder anvendelse, afhængigt af klassificering.

Tabel 1

Prøvning	Klasse 1	Klasse 2(A)	Klasse 3	Punkt
Overtryk	x	x	x	4.
Ekstern utæthed	x	x	x	5.
Højtemperaturprøvning	x	x	x	6.
Lavtemperaturprøvning	x	x	x	7.
Utæthed ved sæde	x		x	8.
Holdbarhedsprøvning/funktionsprøvning	x		x	9.
Driftsprøvning			x	10.
Forenelighed med LPG	x	x	x	11.
Korrosionsbestandighed	x	x	x	12.
Bestandighed over for tørvarme	x		x	13.
Ozonældning	x		x	14.
Krybning	x		x	15.
Temperaturcyklus	x		x	16.
Forenelighed med varmevekslingsvæske		x

3.   Generelle forskrifter

3.1.   Tæthedsprøvning skal udføres med komprimerede luftarter som luft eller nitrogen.

3.2.   Det nødvendige tryk til hydrostatisk styrkeprøvning kan opnås ved hjælp af vand eller anden væske.

3.3.   For alle prøvningsværdier skal det anvendte prøvningsmedium angives, hvis det er relevant.

3.4.   Prøvningsperioden ved tæthedsprøvning og hydrostatisk styrkeprøvning skal være mindst 1 minut.

3.5.   Alle prøvninger skal finde sted ved en omgivende temperatur på 20 ± 5 °C, medmindre andet er angivet.

4.   Overtryksstyrkeprøvning under hydrauliske betingelser.

LPG-førende komponenter skal uden synlige tegn på brud eller blivende deformation kunne modstå det hydrauliske prøvningstryk i tabel 1 (på 2,25 gange det maksimale klassificeringstryk) i mindst 1 minut, når højtryksdelens afgang er tilproppet.

Prøveemnerne gennemgår først holdbarhedsprøvningen i bilag 9 og tilsluttes derefter en hydrostatisk trykkilde. I det hydrostatiske tryktilførselsrør monteres en afskæringsventil og et manometer med et trykområde på mindst 1,5 gange og højst 2 gange prøvningstrykket.

Tabel 2 er angivet klassificeringstrykket og de tryk, som skal anvendes til overtryksprøvning i henhold til klassificeringen:

Tabel 2

Klassificering af komponent	Klassificeringstryk [kPa]	Hydraulisk prøvningstryk ved overtryksprøvning [kPa]
Klasse 1, 3	3 000	6 750
Klasse 2A	120	270
Klasse 2	450	1 015

5.   Ekstern tæthedsprøvning

5.1.   Komponenterne skal være uden utæthed ved skaftets og husets pakninger og ved andre samlinger og må ikke vise tegn på porøsitet af støbegodset, når de prøves som beskrevet i punkt 5.3. ved et vilkårligt aerostatisk tryk mellem 0 og det i tabel 3 angivne tryk. Ovennævnte forskrifter anses for opfyldt, hvis bestemmelserne i punkt 5.4 er overholdt.

5.2.   Prøvningen skal udføres under følgende forhold:

i)	ved rumtemperatur

ii)	ved den laveste driftstemperatur

iii)	ved den maksimale driftstemperatur.

Den laveste og højeste driftstemperatur er angivet i bilagene.

5.3.   Ved denne prøvning tilsluttes det prøvede udstyr en aerostatisk trykkilde (på 1,5 gange det maksimale tryk, for komponenter af klasse 3 dog 2,25 gange det maksimale klassificeringstryk). I tryktilførselsrøret monteres en afskæringsventil og et manometer med et trykområde på mindst 1,5 gange og højst 2 gange prøvningstrykket. Manometeret monteres mellem afskæringsventilen og prøveemnet. Mens prøveemnet er underkastet prøvningstrykket, nedsænkes det i vand for at spore utætheder, eller der benyttes en anden ækvivalent prøvningsmetode (måling af gennemstrømning eller trykfald).

Tabel 3

Klassificerings- og tæthedsprøvningstryk i henhold til klassificering

Klassificering af komponent	Klassificeringstryk [kPa]	Prøvningstryk ved tæthedsprøvning [kPa]
Klasse 1	3 000	4 500
Klasse 2A	120	180
Klasse 2	450	675
Klasse 3	3 000	6 750

5.4.   Den eksterne utæthed skal være mindre end foreskrevet i bilagene, eller, hvis ingen forskrifter er givet, under 15 cm3/time, når afgangen er tilproppet, ved et gastryk lig med tæthedsprøvningstrykket.

6.   Højtemperaturprøvning

LPG-førende komponenter må højst lække 15 cm3/time, når afgangen tilproppes og komponenten ved den i bilagene angivne højeste arbejdstemperatur underkastes et gastryk lig tæthedsprøvningstrykket (tabel 3, punkt 5.3.). Komponenten skal konditioneres i mindst 8 timer ved denne temperatur.

7.   Lavtemperaturprøvning

LPG-førende komponenter må højst lække 15 cm3/time, når afgangen tilproppes og komponenten ved den laveste arbejdstemperatur (–20 °C) underkastes et gastryk lig tæthedsprøvningstrykket (tabel 3, punkt 5.3.). Komponenten skal konditioneres i mindst 8 timer ved denne temperatur.

8.   Prøvning for utæthed ved sæde

Nedenstående prøvninger skal udføres på prøveeksemplarer af serviceventiler eller påfyldningsenheder, som i forvejen har gennemgået den eksterne tæthedsprøvning i punkt 5 ovenfor.

8.1.1.   Ved prøvning for utæthed ved sædet skal den prøvede ventils indgang være tilsluttet en aerostatisk trykkilde, ventilen skal være i lukket stilling, og dens afgang åben. I tryktilførselsrøret monteres en afskæringsventil og et manometer med et trykområde på mindst 1,5 gange og højst 2 gange prøvningstrykket. Manometeret monteres mellem afskæringsventilen og prøveemnet. Mens prøvningstrykket er påført, foretages tæthedskontrol med den åbne afgang nedsænket i vand, medmindre andet er angivet.

8.1.2.   Overensstemmelsen med punkt 8.2. til 8.8. nedenfor bestemmes ved tilslutning af et stykke slange til ventilens afgang. Den åbne ende af denne afgangsslange anbringes i et omvendt måleglas, som er inddelt i kubikcentimeter. Det omvendte måleglas lukkes med vand. Apparatet indstilles således, at:

(1)	enden af afgangsrøret befinder sig ca. 13 mm over vandoverfladen i det omvendte måleglas, og

(2)

vandet inden på indersiden og ydersiden af måleglasset er i samme niveau. Når disse indstillinger er foretaget, noteres højden af vandet indvendigt i måleglasset. Med ventilen i lukket stilling svarende til stillingen efter normal funktion tilsluttes luft eller nitrogen ved det foreskrevne prøvningstryk til ventilens indgang i en prøvningsperiode på mindst 2 minutter. Herunder korrigeres måleglassets højdeplacering om nødvendigt, så der er samme vandstand inden for og uden for glasset.

Efter udløb af prøvningsperioden og med vandet inden for og uden for måleglasset i samme niveau registreres vandstanden inde i måleglasset igen. På grundlag af volumenændringen i måleglasset beregnes gennemsivningshastigheden ved hjælp af følgende formel:

hvor:

V1	=	gennemsivningshastighed, kubikcentimeter luft eller nitrogen pr. time.
Vt	=	volumenforøgelse i måleglasset under prøvningen.
t	=	prøvningstid, minutter.
P	=	barometerstand under prøvningen, kPa.
T	=	omgivende lufttemperatur under prøvningen, K.

8.1.3.   I stedet for ved den ovenfor beskrevne metode kan gennemsivningen måles med et flowmeter monteret på indgangssiden af den prøvede ventil. Flowmeteret skal være i stand til nøjagtigt at vise den maksimale tilladelige gennemsivningshastighed med den anvendte prøvevæske.

8.2.   Når afskæringsventilen er lukket, skal dens sæde være uden gennemsivning ved et vilkårligt aerostatisk tryk mellem 0 og 3 000 kPa.

8.3.   Kontraventiler med elastisk sæde skal, når de er lukket, være uden gennemsivning ved et vilkårligt aerostatisk tryk på mellem 50 og 3 000 kPa.

8.4.   Kontraventiler med metal-metal sæde må i lukket tilstand ikke udvise større gennemsivning end 0,50 dm luft/time når de underkastes et indgangstryk op til prøvningstrykket i henhold til tabel 3 i punkt 5.3.

8.5.   Sædet af den øverste kontraventil, som anvendes ved samling af en påfyldningsanordning, skal i lukket position være uden gennemsivning ved ethvert aerostatisk tryk mellem 50 og 3 000 kPa.

8.6.   Sædet på servicekoblinger skal i lukket stilling sæde være uden gennemsivning ved et vilkårligt aerostatisk tryk mellem 0 og 3 000 kPa.

8.7.   Overtryksventil for gasrør må ikke udvise indre utæthed ved tryk på op til 3 000 kPa.

8.8.   Overtryksventilen (udledningsventilen) må ikke udvise intern utæthed ved op til 2 600 kPa.

9.   Udholdenhedsprøvning

9.1.   Påfyldningsenheder eller serviceventiler skal holde de pågældende tæthedskrav i punkt 5 og 8 ovenfor efter at have været underkastet et antal åbne- og lukkecykluser som angivet i bilagene.

9.2.   Ved afprøvning af afskæringsventiler skal ventilens afgang være tilproppet. Ventilhuset fyldes op med n-hexan, og der tilsluttes et tryk på 3 000 kPa til ventilens indgang.

9.3.   Der udføres en udholdenhedsprøvning med en frekvens på højst 10 gange i minuttet. Afskæringsventiler skal have et passende spærremoment i forhold til størrelsen af håndhjul, nøgle eller andet middel, hvormed ventilen betjenes.

9.4.   Umiddelbart efter udholdenhedsprøvningen udføres de pågældende prøvninger for ekstern tæthed og tæthed af sædet som beskrevet under ekstern tæthedsprøvning i punkt 5 og tæthedsprøvning af sædet i punkt 8.

Udholdenhedsprøvning for 80 %-stopventil

9.5.1.   80 %-stopventilen skal kunne modstå 6 000 komplette påfyldningscykluser til den maksimale fyldningsgrad.

10.   Driftsprøvning

Driftsprøvning af overtryksventil (for gasrør)

10.1.1.   Til prøvning af overtryksventilers åbningstryk og lukketryk skal anvendes tre prøveeksemplarer for hver størrelse, konstruktion og indstilling. Samme sæt på tre ventiler skal anvendes til prøvning for gennemstrømningskapacitet med henblik på de øvrige observationer, som er angivet i de følgende punkter.

Der foretages mindst to på hinanden følgende observationer af åbningstryk og lukketryk for hver af de tre prøvede ventiler under prøvning nr. 1 og 3 i punkt 10.1.2. og 10.1.4. nedenfor.

Åbningstryk og lukketryk for overtryksventiler — prøvning nr. 1

10.1.2.1.   Før de underkastes en prøvning for gennemstrømningskapacitet, skal åbningstrykket for hvert af de tre prøveeksemplarer af en overtryksventil af given størrelse, konstruktion og indstilling være inden for +3 % af gennemsnittet af trykværdierne, men ingen af de tre ventiler må udvise et åbningstryk, som er under 95 % eller over 105 % af det på ventilen angivne indstillingstryk.

10.1.2.2.   Før en overtryksventil underkastes en prøvning for gennemstrømningskapacitet, skal dens lukketryk være mindst 50 % af det først målte åbningstryk.

10.1.2.3.   En overtryksventil tilsluttes en trykluftkilde eller anden aerostatisk trykkilde, som kan holde et tryk mindst 500 kPa over det indstillingstryk, som den prøvede ventil er mærket med. I tryktilførselsrøret monteres en afskæringsventil og et manometer med et trykområde på mindst 1,5 gange og højst 2 gange prøvningstrykket. Manometeret monteres i ledningen mellem den prøvede ventil og afskæringsventilen. Åbningstryk og lukketryk skal iagttages gennem en vandlås med højst 100 mm dybde.

10.1.2.4.   Efter bestemmelse af ventilens åbningstryk skal trykket bringes så langt op over åbningstrykket, at at ventilen med sikkerhed løfter sig fra sædet. Afskæringsventilen lukkes derefter tæt, og vandlåsen og manometeret iagttages nøje. Det tryk, hvor boblerne ophører med at komme gennem vandlåsen, noteres som ventilens lukketryk.

Overtryksventilers gennemstrømningskapacitet — prøvning nr. 2

10.1.3.1.   Gennemstrømningskapaciteten skal for hvert af de tre prøveeksemplarer af en overtryksventil af given størrelse, konstruktion og indstilling være inden for et område svarende til 10 % af den største iagttagne kapacitet.

10.1.3.2.   Under gennemstrømningskapacitetsprøvning af hver ventil må der ikke forekomme klapren eller anden unormal funktion.

10.1.3.3.   Afblæsningstrykket skal for hver ventil være under 65 % af det først bestemte åbningstryk.

10.1.3.4.   En overtryksventil skal prøves for gennemstrømningskapacitet ved et gennemstrømningsmåletryk på 120 % af det maksimale indstillingstryk.

10.1.3.5.   En overtryksventil skal prøves for gennemstrømningskapacitet med anvendelse af en kalibreret måleblende af passende konstruktion af flangetypen, tilsluttet en trykluftkilde af passende kapacitet og tryk. Der kan afviges fra det her beskrevne flowmeter, ligesom der kan benyttes et andet aerostatisk flowmedium end luft, forudsat at der opnås samme slutresultater.

10.1.3.6.   Flowmeteret skal placeres således, at der er tilstrækkelig rørlængde både før og efter blenden; ellers må der træffes andre foranstaltninger, herunder brug af udretningsskovle, som sikrer, at der ikke er forstyrrelser ved blenden ved det anvendte diameterforhold af blende/rør.

De flanger, hvorimellem blendens plade er fastspændt, skal være forsynet med studse til trykmåling tilsluttet et manometer. Dette instrument angiver trykdifferensen over blenden, og aflæsningen benyttes til beregning af gennemstrømningen. Der skal være monteret et kalibreret manometer i den del af målerøret, som er neden for blenden. Dette manometer måler gennemstrømningstrykket, og aflæsningen benyttes ligeledes i flowberegningen.

10.1.3.7.   Målerøret skal nedstrøms for måleblenden tilsluttes et temperaturmåleinstrument, som angiver temperaturen af den luft, der tilføres sikkerhedsventilen. Aflæsningen på dette instrument indgår i den beregning, hvormed luftgennemstrømningen omregnes til 15 °C basis. Der skal være et barometer til rådighed til aflæsning af atmosfæretrykket.

Barometerstanden lægges til det aflæste gennemstrømningstryk. Det derved fremkomne absolutte tryk indgår ligeledes i beregningen af gennemstrømningen. Lufttrykket til flowmeteret skal være styret ved hjælp af en passende ventil monteret i lufttilførselsrøret foran flowmeteret. Den prøvede overtryksventil tilsluttes afgangsenden af flowmeteret.

10.1.3.8.   Når alle forberedelser til prøvning af gennemstrømningskapaciteten er gjort, åbnes ventilen i lufttilførselsledningen langsomt, og trykket til den prøvede ventil øges til det pågældende gennemstrømningsmåletryk. Mens dette sker, noterer man det tryk, ved hvilket ventilen springer op, som åbningstrykket.

10.1.3.9.   Det forudbestemte flowmåletryk holdes konstant i et kort tidsrum, indtil aflæsningerne på instrumenterne bliver stabil. Der aflæses samtidigt på flowmanometer, differenstrykmanometer og luftflowtemperaturmåler. Derefter sænkes trykket, til ventilen ikke længere afgiver luft.

Det tryk, hvorved dette sker, noteres som ventilens afblæsningstryk.

10.1.3.10.   Af de registrerede data og flowmeterets gennemstrømningstal beregnes gennemstrømningskapaciteten for luft af den prøvede overtryksventil ved hjælp af følgende formel:

hvor:

Q	=	Gennemstrømnningskapacitet af overtryksventil i m3 luft/min. ved 100 kPa absolut og 15 °C.
Fb	=	Flowmeterets grundlæggende blendefaktor ved 100 kPa absolut og 15 °C.
Ft	=	Temperaturfaktor for omregning af luftstrømmen fra målt temperatur til 15 °C basis.
h	=	Trykdifferens over flowmeterets blende, kPa.
p	=	Tryk af luftstrøm til overtryksventil, kPa absolut (aflæst manometertryk plus aflæst barometerstand).
60	=	Divisor for omregning fra m3/h til m3/min.

10.1.3.11.   Den gennemsnitlige gennemstrømningskapacitet af de tre overtryksventiler, afrundet til nærmeste fem enheder, regnes som gennemstrømningskapaciteten af ventilen af den givne størrelse, konstruktion og indstilling.

Gentag målingen af overtryksventilernes åbningstryk og lukketryk, prøvning 3.

10.1.4.1.   Efter udførelse af prøvningerne for gennemstrømningskapacitet skal åbningstrykket for overtryksventilen være mindst 85 % og lukketrykket mindst 80 % af de første værdier af åbningstryk og lukketryk, som er målt under prøvning nr. 1 i punkt 10.1.2.

10.1.4.2.   Disse prøvninger skal udføres ca. 1 time efter prøvning for gennemstrømningskapacitet, efter samme prøvningsforskrifter som beskrevet under prøvning nr. 1 i punkt 10.1.2.

Prøvning af overstrømsventil

10.2.1.   En overstrømsventil skal fungere med højst 10 % over og højst 20 % under den nominelle spærrestrømskapacitet angivet af producenten, og skal automatisk lukke ved en trykforskel over ventilen på højst 100 kPa ved de nedenfor beskrevne funktionsprøvninger.

10.2.2.   Tre prøveeksemplarer af hver ventilstørrelse og -konstruktion skal underkastes disse prøvninger. Ventiler, som kun er bestemt til brug med væske, prøves med vand, ellers skal prøvningerne udføres med både luft og vand. Bortset fra det i punkt 10.2.3 anførte foretages separate prøvninger med hvert prøveemne monteret lodret, vandret og på hovedet. Prøvning med luft skal finde sted, uden at rør eller andre hindringer er tilsluttet afgangen fra prøveemnet.

10.2.3.   En ventil bestemt til montering i kun én position må kun prøves i den pågældende position.

10.2.4.   Prøvningen med luft skal finde sted med anvendelse af en korrekt konstrueret og kalibreret måleblende af flangetypen, som tilsluttes en trykluftkilde af passende kapacitet og tryk.

10.2.5.   Prøveeksemplaret tilsluttes flowmeterets afgang. Et manometer eller en kalibreret trykmåler med inddelinger på højst 3 kPa monteres opstrøms for prøveeksemplaret til måling af lukketrykket.

10.2.6.   Prøvningen udføres ved langsomt at øge luftstrømmen gennem flowmeteret, indtil kontraventilen lukker. I lukkeøjeblikket noteres trykdifferensen over blenden og det af manometeret angivne lukketryk. Derefter beregnes strømningshastigheden i lukkeøjeblikket.

10.2.7.   Andre typer flowmetre og en anden luftart end luft kan anvendes.

10.2.8.   Prøvningen med vand udføres med et væskeflowmeter (eller tilsvarende) monteret i et rørsystem med tilstrækkeligt tryk til at give den nødvendige gennemstrømning. Systemet skal omfatte et indgangspiezometer eller -rør, som er mindst én rørstørrelse større end den prøvede ventil, og mellem flowmeteret and piezometeret tilsluttes en strømventil. Til at mindske trykstødvirkningen, når overstrømsventilen lukker, kan anvendes en slange, en hydrostatisk overtryksventil eller begge dele.

10.2.9.   Prøveemnet tilsluttes piezometerets afgangsende. Et manometer eller en kalibreret trykmåler med måleområde 0 til 1 440 kPa tilsluttes trykudtaget opstrøms for prøveeksemplaret til måling af lukketrykket. Tilslutningen udføres ved hjælp af et stykke gummislange mellem manometeret og trykudtaget, idet der ved manometerets indgang monteres en ventil, der giver mulighed for udluftning af systemet.

10.2.10.   Før prøvningen åbnes strømventilen en smule, samtidig med at udluftningsventilen ved manometeret er åben, for at fjerne luft i systemet. Derefter lukkes udluftningsventilen, og prøvningen udføres ved langsomt at øge flowet, indtil kontraventilen lukker. Under prøvningen skal trykmåleren være anbragt i samme højde som prøveeksemplaret. I lukkeøjeblikket noteres strømninghastigheden og lukketrykket. Når overstrømsventilen er i lukkestilling, noteres utætheden eller gennemsivningshastigheden.

10.2.11.   Overstrømsventiler, som anvendes ved samling af en påfyldningsenhed, skal lukke automatisk ved en trykdifferens på højst 138 kPa, når de prøves som beskrevet i det følgende.

10.2.12.   Tre prøveeksemplarer af hver ventilstørrelse underkastes disse prøvninger. Til prøvningen anvendes luft, og der udføres separate prøvninger med hvert prøveeksemplar monteret lodret og vandret. Prøvningen udføres som beskrevet i punkt 10.2.4 til 10.2.7, idet en påfyldningsslangekobling tilsluttes prøveeksemplaret, og den øverste kontraventil holdes i åben stilling.

Fyldningshastighedsprøvning

10.3.1.   Beholderens fyldningsbegrænser prøves ved en fyldningshastighed på 20, 50 og 80 l/min. eller ved den maksimale flowhastighed under opstrømstryk på 700 kPa absolut.

Udholdenhedsprøvning af fyldningsbegrænseren

Beholderens fyldningsbegrænser skal kunne modstå 6 000 komplette påfyldningscykluser til den maksimale fyldningsgrad.

10.4.1.   Anvendelsesområde

Enhver anordning, som begrænser beholderens fyldningsgrad og virker ved hjælp af en svømmer, skal, efter at have været underkastet prøvninger til eftervisning af:

—	at anordningen begrænser beholderens fyldning til højst 80 % af dens kapacitet, og

—	at den ikke — i afskæringsstilling — tillader fyldning af beholderen med større hastighed end 0,5 liter/min.,

underkastes en af prøvningsprocedurerne i punkt 10.5.5. eller 10.5.6. nedenfor for at sikre, at anordningen er konstrueret, så den modstår de forventede dynamiske vibrationsbelastninger og for at sikre, at vibrationerne fra omgivelserne ikke medfører forringede præstationer eller fejlfunktion.

Metode til vibrationsprøvning

10.5.1.   Udstyr og fremgangsmåde for montering

Prøveemnet fastgøres til vibrationsudstyret ved hjælp af sine normale fastgørelsesmidler, enten direkte til vibratoren eller til overgangsbordet, eller ved hjælp af en stiv fastspændingsanordning, som er i stand til at overføre de foreskrevne vibrationer. Udstyr, som anvendes til måling og eller registrering af accelerationens eller amplitudens størrelse og frekvensen, skal have en mindste nøjagtighed svarende til 10 % af den målte værdi.

10.5.2.   Valg af metode

Efter den typegodkendende myndigheds valg udføres prøvningerne enten i overensstemmelse med metode A, beskrevet i punkt 10.5.5., eller metode B, beskrevet i punkt 10.5.6.

10.5.3.   Generelt

Følgende prøvninger udføres langs hver af prøveemnets tre ortogonale akser.

Procedure A

10.5.4.1.   Resonanssøgning

Påfyldningsbegrænserens resonansfrekvenser bestemmes ved langsomt at lade frekvensen af de påførte vibrationer løbe gennem det foreskrevne område ved reduceret prøvningsintensitet, men med tilstrækkelig amplitude til at anslå emnet. Søgning efter sinusresonans kan foretages med brug af samme prøvningsintensitet og cyklustid som foreskrevet for cyklisk prøvning, forudsat resonanssøgetiden indgår i den foreskrevne cykliske prøvningsperiode i punkt 10.5.5.3.

10.5.4.2.   Prøvning med ophold ved resonans

Prøveemnet vibreres i 30 minutter langs hver akse med de stærkest resonansfrembringende frekvenser, som er bestemt i punkt 10.5.5.1. Prøvningsintensiteten skal være 1,5 g (14,7 m/sec2). Finder man flere end fire betydelige resonansfrekvenser for nogen enkelt akse, vælges de fire kraftigst resonansfrembringende frekvenser til denne prøvning. Indtræder der under prøvningen et skift i resonansfrekvensen, skal tidspunktet herfor noteres, og frekvensen korrigeres straks, således at prøvningen fortsat finder sted ved stærkeste resonans. Slutresonansfrekvensen noteres. Den samlede prøvningstid, hvor der er gjort ophold, skal indgå i den foreskrevne cykliske prøvningsperiode i punkt 10.5.5.3.

10.5.4.3.   Prøvning med sinuscyklus

Prøveemnet eksponeres for sinusvibrationer i tre timer langs hver af dets ortogonale akser med:

—	en acceleration på 1,5 g (14,7 m/sec2)

—	et frekvensområde på 5 til 200 Hz

—	en gennemløbstid på 12 minutter.

Frekvensen af de påførte vibrationer skal logaritmisk gennemløbe det foreskrevne interval.

Den foreskrevne gennemløbstid er tiden svarende til et stigende plus et faldende gennemløb.

Procedure B

10.5.5.1.   Prøvningen udføres på en sinusvibrationsbænk ved en konstant acceleration på 1,5 g og ved frekvenser i området mellem 5 og 200 Hz. Prøvningens varighed er 5 timer for hver af de i punkt 10.5.4. fastlagte akser. Frekvensbåndet 5-200 Hz skal være dækket i begge retninger på 15 minutter.

10.5.5.2.   Anvendes ikke prøvebænk med konstant acceleration, underopdeles frekvensbåndet fra 5 til 200 Hz i 11 semioktavbånd, hver med konstant amplitude, så at den teoretiske acceleration er mellem 1 og 2 g (g = 9,8 m/sec2).

Vibrationsamplituderne for hvert bånd er følgende:

Amplitude i mm (maksimal-værdi)	Frekvens, Hz (for acceleration = 1 g)	Frekvens, Hz (for acceleration = 2 g)
10	5	7
5	7	10
2,50	10	14
1,25	14	20
0,60	20	29
0,30	29	41
0,15	41	57
0,08	57	79
0,04	79	111
0,02	111	157
0,01	157	222

Hvert bånd dækkes i begge retninger på to minutter, i alt 30 minutter for hvert bånd.

10.5.6.   Specifikationer

Efter at have været underkastet en af de ovenfor beskrevne vibrationsprøvninger må anordningen ikke udvise mekanisk svigt og behøver kun opfylde forskrifterne for vibrationsprøvning, når dets karakteristiske parametre:

—	fyldningsgrad i afskæringsstilling

—	tilladt fyldningshastighed i afskæringsstilling

ikke overskrider de fastlagte grænser og højst er 10 % over de værdier, der var gældende forud for vibrationsprøvningen.

11.   Prøvning af kunststoffers forenelighed med LPG

11.1.   Kunststofdele i berøring med LPG-væske må ikke udvise stærk volumenændring eller vægttab.

Bestandighed over for n-pentan efter ISO 1817 med følgende vilkår:

i)	medium: n-pentan

ii)	temperatur: 23 °C (tolerance i henhold til ISO 1817)

iii)	nedsænkningsperiode: 72 timer

11.2.   Forskrifter:

—	maksimal volumenændring 20 %

Efter opbevaring i luft med en temperatur på 40 °C i en periode på 48 timer må massen højst være aftaget 5 % i forhold til den oprindelige værdi.

12.   Korrosionsbestandighed

Metalkomponenter, som indeholder LPG, skal holde tæthedsprøvningerne i 4, 5, 6 og 7 efter 144 timers eksponering for salttåge i henhold til ISO 9227 med alle tilslutninger lukket

eller en valgfri prøvning:

Metalkomponenter, som indeholder LPG, skal holde tæthedsprøvningerne i punkt 4, 5, 6 og 7 efter eksponering for salttåge i henhold til IEC 68-2-52 Kb: Salt Spray Fog Test.

Prøvningsforskrifter:

Før prøvning skal komponenten rengøres efter fabrikantens anvisninger. Alle tilslutninger skal være lukket af. Komponenten må ikke aktiveres under prøvningen.

Derefter eksponeres komponenten for 2 timers sprøjtning med saltopløsning indeholdende 5 % m/m NaCl med under 0,3 % urenheder og 95 % destilleret eller demineraliseret vand ved en temperatur på 20 °C. Efter sprøjtning opbevares komponenten ved en temperatur på 40 °C og 90-95 % relativ fugtighed i 168 timer. Denne sekvens gentages 4 gange.

Efter prøvning skal komponenten rengøres og tørres i 1 time ved 55 °C. Komponenten skal nu konditioneres ved referencebetingelserne i 4 timer, før den underkastes yderligere prøvning.

12.2.   Komponenter, som er fremstillet af kobber eller messing og indeholder LPG, skal — efter 24 timers nedsænkning i ammoniakvand i henhold til ISO 6957 med alle tilslutninger lukket — holde de i punkt 4, 5, 6 og 7 omhandlede tæthedsprøvninger.

13.   Tørvarmebestandighed

Prøvningen udføres i overensstemmelse med ISO 188. Prøveemnet eksponeres for luft ved en temperatur lig den maksimale driftstemperatur i 168 timer.

Ændringen i trækbrudstyrke må ikke være over +25 %.

Ændringen i brudforlængelsen må ikke være over følgende:

Maksimal forøgelse 10 %

Maksimal formindskelse 30 %.

14.   Ozonældning

14.1.   Prøvningen udføres i overensstemmelse med ISO 1431/1.

Prøveemnet, som skal være strakt til en længdetøjning på 20 %, eksponeres for luft ved 40 °C med en ozonkoncentration på 50 dele pr. hundrede millioner i 72 timer.

14.2.   Der tillades ingen revner i prøveemnerne.

15.   Krybning

Ikke-metalliske dele, som fører flydende LPG, skal opfylde de i punkt 5, 6 og 7 omhandlede tæthedsprøvninger efter at være udsat for et hydraulisk tryk på 2,25 gange det maksimale arbejdstryk ved en temperatur på 120 °C i mindst 96 timer. Som prøvemedium kan anvendes vand eller anden egnet hydraulisk væske.

16.   Cyklisk temperaturprøvning

Ikke-metalliske dele, som fører flydende LPG, skal opfylde de i punkt 5, 6 og 7 omhandlede tæthedsprøvninger efter 96 timers eksponering for cykliske temperatursvingninger fra den minimale driftstemperatur til den maksimale driftstemperatur med en cyklusperiode på 120 minutter ved det maksimale arbejdstryk.

17.   Forenelighed med ikke-metalliske deles varmevekslingsvæske

17.1.   Prøveemnerne nedsænkes i varmevekslingsvæsken i 168 timer ved 90 °C; Dernæst opbevares de i 48 timer ved en temperatur på 40 °C. Sammensætningen af den varmevekslingsvæske, der anvendes til prøvningen, skal være lige dele vand og ethylenglycolvæske.

17.2.   Prøvningen anses for at opfylde forskrifterne, hvis volumenændringen er mindre end 20 %, masseændringen er mindre end 5 %, ændringen i trækbrudstyrke er mindre end –25 %, og ændringen i brudforlængelse ligger mellem –30 % og +10 %.

BILAG 16

BESTEMMELSER VEDRØRENDE LPG-IDENTIFIKATIONSMÆRKE FOR KØRETØJER I KLASSE M2 OG M3

Skiltet består i en mærkat, som skal være vejrbestandig.

Mærkaten skal opfylde nedenstående krav til farve og dimensioner:

Farve:
	Baggrund:	grøn
	Kant:	hvid eller hvidt reflekterende
	Bogstaver:	hvid eller hvidt reflekterende
Dimensioner
	Kantbredde:	4-6 mm
	Tegnhøjde:	≥ 25 mm
	Tegntykkelse:	≥ 4 mm
	Mærkatens bredde:	110-150 mm
	Mærkatens højde:	80-110 mm

Ordet »LPG« skal være centreret i midten af mærkaten.

BILAG 17

BESTEMMELSER VEDRØRENDE IDENTIFIKATIONSMÆRKE FOR SERVICEKOBLING KUN TIL SERVICEFORMÅL

Skiltet består af en mærkat, som skal være vejrbestandig.

Mærkaten skal opfylde nedenstående krav til farve og dimensioner:

Farve:
	Baggrund:	rød
	Bogstaver:	hvid eller hvidt reflekterende
Dimensioner
	Tegnhøjde	≥ 5 mm
	Tegntykkelse:	≥ 1 mm
	Mærkatens bredde:	70-90 mm
	Mærkatens højde:	20-30 mm

Teksten »KUN TIL SERVICEFORMÅL« skal stå centreret i midten af mærkaten.