Regulativ nr. 44 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede bestemmelser for godkendelse af fastholdelsesanordninger til børn, som er passagerer i motordrevne køretøjer (barnefastholdelsesanordninger).

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

1.1.   Dette regulativ finder anvendelse på barnefastholdelsesanordninger, der er egnet til montering i motordrevne køretøjer, som har mindst tre hjul og er bestemt til anvendelse på sammenklappelige (nedfældbare) og sidevendende sæder.

2.   DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

»Barnefastholdelsesanordning«, (»fastholdelsesanordning«), en kombination af dele, der kan omfatte kombinationen af gjorde eller fleksible dele med et fastgøringsspænde, justeringsanordninger, forankringer og i visse tilfælde en supplerende anordning som liftsele, bæresele til spædbørn, ekstra stol og/eller beskyttelsesskærm, som kan fastgøres på et motordrevet køretøj. Den er konstrueret med henblik på at nedsætte skadesrisikoen for brugeren i tilfælde af en pludselig deceleration af køretøjet ved at begrænse bevægelsesmuligheden for brugerens krop.

Børnefastholdelsesanordninger inddeles i fem »massegrupper«:

2.1.1.1.   gruppe 0 til børn med masse under 10 kg;

2.1.1.2.   gruppe 0+ til børn med masse under 13 kg

2.1.1.3.   gruppe I til børn med masse fra 9 kg til 18 kg;

2.1.1.4.   gruppe II til børn med masse fra 15 kg til 25 kg;

2.1.1.5.   gruppe III til børn med masse fra 22 kg til 36 kg

Barnefastholdelsesanordninger kan inddeles i fire »kategorier«:

2.1.2.1.   en kategori »universal« til brug som beskrevet i pkt. 6.1.1. og 6.1.3.1. til anvendelse på de fleste siddepladser i køretøjer, specielt dem, der i tillæg 2 til bilag 13 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) er vurderet som kompatible med denne kategori barnefastholdelsesanordning;

2.1.2.2.   en kategori »begrænset« til brug som beskrevet i pkt. 6.1.1. og 6.1.3.1. til udpegede siddepladser til bestemte køretøjstyper som angivet enten af barnefastholdelsesanordningens fabrikant eller køretøjsfabrikanten;

2.1.2.3.   en kategori »semi-universal« til brug som beskrevet i pkt. 6.1.1. og 6.1.3.2;

en »køretøjsspecifik« kategori til brug enten:

2.1.2.4.1.   i nærmere angivne køretøjstyper i overensstemmelse med pkt. 6.1.2. og 6.1.3.3., eller

2.1.2.4.2.   som »indbygget« barnefastholdelsesanordning.

Barnefastholdelsesanordninger kan tilhøre to klasser:

en integreret klasse bestående af en kombination af gjorde eller fleksible dele med fastgøringsspænde, justeringsanordninger, befæstelser og i visse tilfælde en ekstra stol og/eller et kollisionsværn, der fastgøres med sin(e) egen (egne) indbyggede gjord(e),

en »ikke integreret« klasse, der kan omfatte en partiel fastholdelsesanordning, som, når den anvendes i forbindelse med en voksensele, der føres omkring barnets krop eller fastholder den anordning, som barnet er anbragt i, udgør et komplet barnefastholdelsessystem;

2.1.3.1.   »partiel fastholdelsesanordning«, en anordning som f.eks. en selepude, der, når anvendes i forbindelse med en voksensele, der føres omkring barnets krop eller fastholder den anordning, som barnet er anbragt i, udgør et komplet barnefastholdelsessystem.

2.1.3.2.   »selepude«, en fast pude, der kan anvendes sammen med en voksensele;

2.1.3.3.   »styregjord«, en gjord, der fastholder skuldergjorden af en voksensele i en stilling, der passer til barnet, og på hvilken skuldergjordens effektive stilling kan justeres med en anordning, der føres op og ned ad gjordene til brugerens skulder og derefter fastgøres i den pågældende stilling. Denne styregjord er ikke bestemt til at skulle bære nogen væsentlig del af den dynamiske belastning.

2.2.   »Barnesikkerhedsstol«, en barnefastholdelsesanordning, der omfatter en stol, hvori barnet er fastholdt.

2.3.   »Sele«, en barnefastholdelsesanordning, der omfatter en kombination af gjorde med lukkebeslag, justeringsanordninger og befæstigelsesbeslag;

»Stol«, en struktur, der udgør en del af barnefastholdelsesanordningen og er bestemt til anbringelse af et barn i siddende stilling;

2.4.1.   »lift«, et fastholdelsessystem bestemt til anbringelse og fastgøring af barnet liggende på ryggen eller på maven med barnets ryg vinkelret på køretøjets længdeakse. Systemet er udformet, så det fordeler fastholdelseskræfterne på barnets hoved og krop, men ikke dets lemmer, i tilfælde af et sammenstød.

2.4.2.   »liftsele«, en anordning, der anvendes til at fastholde en lift til køretøjets struktur.

2.4.3.   »bagudvendt barnesæde«, et fastholdelsessystem, bestemt til anbringelse af et barn i bagudvendende halvt liggende stilling. Systemet er udformet, så det det fordeler fastholdelseskræfterne på barnets hoved og krop uden dets lemmer i tilfælde af et frontalsammenstød.

2.5.   »Stoleunderstøtning«, den del af barnefastholdelsesanordningen, med hvilken stolen kan løftes.

2.6.   »Barneunderstøtning«, den del af barnefastholdelsesanordningen, med hvilken barnet kan løftes i barnefastholdelsesanordningen.

2.7.   »Kollisionsværn«, en anordning, der er fastgjort foran barnet og bestemt til at fordele fastholdelseskræfterne i højderetningen over størstedelen af barnets krop i tilfælde af et frontalsammenstød.

»Gjord«, en bøjelig bestanddel, der skal holde kroppen tilbage og overføre påvirkninger;

2.8.1.   »hoftesele«, en sele, der, enten i form af en komplet sele som del af en sele, føres hen over barnets hofte og fastholder denne.

2.8.2.   »skuldersele«, den del af selen, der fastholder barnets overkrop.

2.8.3.   »skridtgjord«, en gjord (eller delte gjorde, hvis den består af to eller flere gjorde). som er fastgjort til barnefastholdelsesanordningen og hofteselen og er placeret, så den føres mellem barnets lår; den er bestemt til at forhindre, at barnet glider under hofteselen under normal brug og til at forhindre at hofteselen glider op over hoften ved et sammenstød.

2.8.4.   »barnefastholdelsesgjord«, en gjord, der er en del af selen og kun fastholder barnets krop;

2.8.5.   »befæstigelsesgjord for barnefastholdelsesanordning«, en gjord, der fastgør banefastholdelsesanordningen til køretøjets struktur og kan være en del af fastholdelsesanordningen for køretøjets sæde.

2.8.6.   »H-sele«, en komplet sele bestående af hoftesele, skuldergjord, og en eventuel skridtgjord.

2.8.7.   »Y-sele«, en sele bestående af en gjord, der føres mellem barnets ben, og en gjord til hver skulder.

»Lukkebeslag«, beslag af en type med hurtig udløsning, som sikrer, at barnet fastholdes af fastholdelsesanordningen, eller at fastholdelsesanordningen fastholdes til køretøjets konstruktion og hurtigt kan åbnes. Lukkebeslaget kan være forsynet med en justeringsanordning.

2.9.1.   »indesluttet udløserknap for lukkebeslag«, en udløserknap, der er udformet, så lukkebeslaget ikke kan udløses med en kugle Ø 40 mm.;

2.9.2.   »ikke indesluttet udløserknap for lukkebeslag«, en udløserknap, der er udformet, så lukkebeslaget skal kunne udløses ved hjælp af en kugle Ø 40 mm.

»justeringsanordning«, anordning, der gør det muligt at tilpasse fastholdelsesanordningen eller dens befæstigelsesbeslag til den enkelte bærer og og/eller til køretøjets udformning. Justeringsanordningen kan enten være en del af lukkebeslaget eller være en retractor, eller enhver anden del af sikkerhedsselen.

2.10.1.   »hurtig justeringsanordning«, en anordning, der betjenes med én hånd i en enkelt jævn bevægelse.

2.10.2.   »justeringsanordning monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen«, en justeringsanordning, der er bestemt til en integreret sele og er monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen i stedet for at være anbragt direkte på den gjord, som den er bestemt til at justere.

2.11.   »Befæstigelsesbeslag«, de dele af barnefastholdelsesanordningen samt de nødvendige fastgørelsesdele, som gør det muligt at fæstne denne sikkert til køretøjets struktur enten direkte eller gennem køretøjets sæde.

2.12.   »Energiafledende anordning«, en anordning, som er beregnet til at bortlede energi uafhængigt af gjorden eller sammen med denne, og som er en del af en barnefastholdelsesanordning.

»Retractor«, en anordning til oprulning af en del af eller hele barnefastholdelsesanordningens gjord. Begrebet omfatter følgende arter af anordninger:

2.13.1.   »automatisk retractor«, en retractor, som gør det muligt at rulle den ønskede længde gjord ud, og som automatisk tilpasser gjorden til brugeren, når lukkebeslaget lukkes, således at yderligere udrulning kun kan finde sted ved brugerens forsætlige indgriben;

»inerti-retractor«, en retractor, som under normale kørselsforhold ikke hæmmer bevægelsesfriheden for bæreren; Retractoren indeholder en længdejusteringsanordning, som automatisk tilpasser selen til bærerens fysik samt en låsemekanisme, der aktiveres af:

2.13.2.1.   deceleration af køretøjet eller udtrækning af gjorden af retractoren eller ved andet automatisk middel (enkeltvirkende), eller

2.13.2.2.   en kombination af flere af disse faktorer (dobbeltvirkende).

»Fastholdelsesanordningens forankringer«, de dele af køretøjets struktur eller sædets stel, hvortil barnesikkerhedsanordningens befæstigelsesbeslag er fastgjort.

2.14.1.   »ekstra forankring«, en del af køretøjets struktur eller af stellet af køretøjets sæder, hvortil en barnefastholdelsesanordning påtænkes fastgjort, og som supplerer de forankringer, der er godkendt efter regulativ nr. 14.

2.15.   »Fremadvendende«, som vender i køretøjets normale kørselsretning.

2.16.   »Bagudvendende«, som vender modsat køretøjets normale kørselsretning.

2.17.   »Tilbagelænet position«, den særlige position af stolen, hvor barnet kan læne sig tilbage.

2.18.   »Liggende/rygliggende/maveliggende«, en stilling, hvori barnets hoved og krop bortset fra lemmerne befinder sig på en vandret overflade, mens barnet indtager hvilestilling i fastholdelsesanordningen.

»Type barnefastholdelsesanordning«, barnefastholdelsesanordninger, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle, navnlig på følgende punkter:

2.19.1.   den kategori og de(n) massegruppe(r), for hvilken og den position og retning, (som defineret i pkt. 2.15. og 2.16.) i hvilken fastholdelsesanordningen er bestemt til at blive anvendt.

2.19.2.   barnefastholdelsesanordningens geometriske form;

2.19.3.   dimensioner, masse, materiale og farve af:

2.19.4.   materiale, vævning, mål, farve af gjordene;

2.19.5.   de stive dele (lukkebeslag, befæstigelsesbeslag, retractorer mv.).

»Køretøjets sæde«, en opbygning med polstring, uanset om den indgår som del i køretøjets opbygning, der tjener som siddeplads for en voksen person; i denne forbindelse forstås ved:

2.20.1.   »sammenhængende sæder«, enten et udelt sæde eller adskilte sæder, der er monteret side om side (dvs. fastgjort på en sådan måde, at et af sædernes forreste forankringer flugter med et andet sædes forreste eller bageste forankringer eller befinder sig mellem dettes forankringer) og tjener som siddeplads til en eller flere voksne personer;

2.20.2.   »udelt sæde«, en opbygning, komplet med beslag, der tjener som siddeplads for mindst to voksne personer;

2.20.3.   »køretøjets forsæde«, sammenhængende sæder, der er placeret længst fremme i passagerkabinen, dvs. uden at noget andet sæde er direkte foran dem;

2.20.4.   »køretøjets bagsæder«, faste, fremadvendende sæder, der er placeret bag andre sammenhængende sæder.

»indstillingsanordning«, anordning, der gør det muligt at indstille sædet eller dets bestanddele, således at det passer til den voksne siddendes legemsform; denne indstillingsanordning kan navnlig muliggøre:

2.21.1.   længdeindstilling og/eller

2.21.2.   højdeindstilling og/eller

2.21.3.   vinkelindstilling.

2.22.   »sædets forankring«, de anordninger, hvormed hele voksensædet er fastgjort til køretøjet, herunder de deraf berørte dele af køretøjets opbygning.

»sædetype«, en kategori af sæder, der ikke udviser forskelle indbyrdes på væsentlige områder som f.eks.:

2.23.1.   udformning, dimensioner og materialer anvendt til sædets opbygning,

2.23.2.   type og dimensioner af ryglænets justeringssystem og låsesystem, og

2.23.3.   type og dimensioner af voksenselernes forankringer på sædet, af sædets forankring og de deraf berørte dele af køretøjets stel.

2.24.   »Forskydningsanordning«, en anordning, der for at lette ind- og udstigning og læsning og udtagning af bagage gør det muligt at foretage en vinkel - eller længdeforskydning af sædet eller dets bestanddele uden fast mellemstilling.

2.25.   »Spærreanordning« en anordning, der sikrer fastholdelse af sædet og dele deraf i brugsstillingen.

»Låseanordning«, an anordning, der låser et afsnit af gjorden af en voksensele i forhold til et andet afsnit af samme sele. Begrebet omfatter følgende klasser af anordninger:

2.26.1.   »anordning af klasse A«, en anordning, der forhindrer, at barnet trækker gjorden fra retractoren igennem til selens hoftegjord, når voksenselen anvendes til at fastholde barnet direkte. Når en sådan anordning leveres med fastholdelsesanordninger af gruppe I, giver den mulighed for overholdelse af pkt. 6.2.9.

2.26.2.   »anordning af klasse B«, en anordning, der giver mulighed for at fastholde en påført stramning af voksenselens hoftegjord, når voksenselen anvendes til at fastholde barnefastholdelsesanordningen. Anordningen er bestemt til at forhindre, at gjorden fra retractoren føres gennem anordningen og derved slappes, så fastholdelsesanordningen ikke er i optimal stilling.

2.27.   »Fastholdelsesanordning til særlige behov«, et barnefastholdelsessystem bestemt til børn med særlige behov som følge af fysisk eller mentalt handicap; sådanne anordninger kan specielt give mulighed for supplerende fastspændingsanordninger til enhver legemsdel, men skal som minimum omfatte de primære fastholdelsesmidler i henhold til dette regulativ.

3.   ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1.   Ansøgning om godkendelse af en type barnefastholdelsesanordning indgives af indehaveren af varemærket eller af dennes bemyndigede repræsentant.

Ansøgningen om godkendelse skal for hver type barnefastholdelsesanordning ledsages af:

3.2.1.   en teknisk beskrivelse af barnefastholdelsesanordningen med angivelse af gjordene og de øvrige anvendte materialer, ledsaget af tegninger af barnefastholdelsesanordningens dele og i påkommende tilfælde monteringsvejledning for retractorer og disses følere, erklæring om giftighed (pkt. 6.15.) og antændelighed (pkt. 6.1.6.), idet tegningerne skal vise den påtænkte placering af godkendelsesnummer og ekstra symbol (s) i forhold til godkendelsesmærkets cirkel. Beskrivelsen skal omfatte farven på den model, der indleveres til godkendelse.

3.2.2.   fire prøver af barnefastholdelsesanordningen;

3.2.3.   ti meter af hver type gjord, der er anvendt i barnefastholdelsesanordningen, og

3.2.4.   på begæring af den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen, indleveres yderligere prøver;

3.2.5.   vejledning og nærmere enkeltheder vedrørende emballering i henhold til pkt. 14 nedenfor;

3.2.6.   for lifte gælder, at hvis liftselen kan anvendes i kombination med en række forskellige typer lifte, skal liftselens fabrikant indlevere en liste over disse.

3.3.   Når en godkendt voksensele anvendes til fastholdelse af barnefastholdelsesanordningen, skal det af ansøgningen fremgå, hvilken kategori voksensele der skal anvendes, f.eks. fast hoftesele.

3.4.   Den kompetente myndighed kontrollerer, at der foreligger tilfredsstillende ordninger til at sikre effektiv overensstemmelseskontrol af produktionen, før typegodkendelse meddeles.

4.   MÆRKNING

4.1.   Prøveeksemplarerne af en type barnefastholdelsesanordninger, som indleveres til godkendelse efter pkt. 3.2.2. og 3.2.3. ovenfor, skal let læseligt og uudsletteligt være påført fabrikantens navn, initialer eller firmamærke.

4.2.   En af de af plast fremstillede dele af barnefastholdelsesanordningen (f.eks. skal, kollisionsværn, selepude osv.), bortset fra sele(r) eller H-seler, skal være tydeligt og uudsletteligt mærket med produktionsåret.

4.3.   Hvis fastholdelsesanordningen skal anvendes i kombination med en voksensele, skal anbringelsen af gjordene være tydeligt angivet gennem en tegning, der er permanent fastgjort på anordningen. Hvis fastholdelsesanordningen holdes på plads af voksenselen, skal gjordenes anbringelse være tydeligt markeret på produktet med farvekoder. Sikkerhedsselens placering skal angives med rødt for fremadvendende og blåt for bagudvendende anbringelse. Samme farvekoder skal benyttes på de mærkater på anordningen, der viser anvendelsesmåderne.

De forskellige måder at føre sikkerhedsselens hofte- og skuldergjorde på skal hver for sig være angivet tydeligt adskilt på produktet gennem farvekoder og/eller tekst.

Den i dette punkt fastlagte mærkning skal være synlig, når fastholdelsesanordningen er anbragt i køretøjet. Til sammenhængende sæder skal mærkningen ligeledes være synlig, når barnet er anbragt i fastholdelsesanordningen.

4.4.   Bagudvendende barnefastholdelsesanordninger skal være forsynet med følgende permanent fastgjorte mærkat, som er synlig i monteret stand, med advarslen: »Må IKKE monteres på sæder med AIRBAG – er yderst farligt«; mærkaten skal være affattet på det officielle sprog i den stat, hvor anordningen sælges.

4.5.   Bagudvendende barnefastholdelsesanordninger skal, i det område hvor barnets hoved umiddelbart støtter i anordningen, og på den synlige overflade af fastholdelsessystemet, være forsynet med følgende permanent fastgjorte mærkat (den viste test skal betragtes som et minimum).

Mærkaten skal være affattet på de(t) officielle sprog i den stat, hvor anordningen sælges.

Mærkatens minimumstørrelse: 60 x 120 mm

4.6.   For barnefastholdelsesanordninger, der kan anbringes fremad- og bagudvendende, anføres:

»Vigtigt: må ikke benyttes fremadvendende, før barnets vægt er over …, (Se vejledning)«

4.7.   For barnefastholdelsesanordninger med alternativ føring af selen skal de alternative belastningsoverførende kontaktpunkter mellem fastholdelsesanordningen og voksenselen være mærket permanent. Af denne mærkning skal det fremgå, at der er tale om en alternativ føring af selen, og mærkningen skal være i overensstemmelse med ovenstående forskrifter for kodning til fremad- og bagudvendende sæder.

4.8.   hvis barnefastholdelsesanordningen har alternative belastningsoverførende kontaktpunkter, skal den i pkt. 4.3 foreskrevne mærkning indeholde en oplysning om, at den alternative føring af selen er beskrevet i vejledningen.

5.   GODKENDELSE

5.1.   Hver prøve, der er indleveret i henhold til pkt. 3.2.2. og 3.2.3. ovenfor, skal opfylde forskrifterne i pkt. 6 til 8 i dette regulativ i alle henseender, før godkendelse kan meddeles.

5.2.   Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (p.t. 03, svarende til ændringsserie 03, der trådte i kraft den 12. september 1995) angiver den ændringsserie, som indeholder de seneste væsentlige tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelse af godkendelsen. Samme kontraherende part må ikke tildele samme nummer til en anden type barnefastholdelsesanordning, som omfattes af dette regulativ.

5.3.   Underretning om godkendelse, nægtelse af godkendelse eller udvidelse af godkendelse af en køretøjstype i henhold til dette regulativ skal gives til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en blanket svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

Foruden mærkerne i pkt. 4 ovenfor skal hver barnefastholdelsesanordning, der er i overensstemmelse med en type godkendt efter dette regulativ, være påført følgende:

et internationalt godkendelsesmærke bestående af:

5.4.1.1.   en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (1);

5.4.1.2.   et godkendelsesnummer;

følgende yderligere symboler:

5.4.2.1.   ordet (-ene) »universal«, »begrænset«, »semi-universal« eller »køretøjsspecifik«, alt efter anordningens kategori.

5.4.2.2.   det masseområde, som barnefastholdelsesanordningen er bestemt for: 0-10 kg; 0-13 kg; 9-18 kg; 15-25 kg; 22-36 kg; 0-18 kg; 9-25 kg; 15-36 kg; 0-25 kg; 9-36 kg; 0-36 kg.

5.4.2.3.   symbolet »Y« for anordninger med skridtgjord i henhold til forskrifterne i tillæg 3 til anden ændringsserie til regulativet.

5.4.2.4.   symbolet »S« for fastholdelsesanordninger »til særlige behov«.

5.5.   I bilag 2 til dette regulativ findes et eksempel på godkendelsesmærkningen.

5.6.   Angivelserne i pkt. 5.4. ovenfor skal enten ved hjælp af en mærkat eller direkte mærkning påføres let læseligt og uudsletteligt. Mærkaten/mærkningen skal være slidfast.

5.7.   De i pkt. 5.6. ovenfor omhandlede mærkater kan enten udgives af den myndighed, der har meddelt godkendelsen, eller kan med denne myndigheds godkendelse udformes af fabrikanten.

6.   ALMINDELIGE FORSKRIFTER

6.1.   Placering og fastgørelse på køretøjet

6.1.1.   Anvendelse af barnefastholdelsesanordninger i kategori »universal«, »semiuniversal« og »begrænset« er tilladt på for- og bagsædet, hvis fastholdelsesanordningerne monteres efter fabrikantens vejledning.

6.1.2.   Anvendelse af barnefastholdelsesanordninger i kategori »køretøjsspecifik« er tilladt på alle sædepladser, herunder i bagageområdet, hvis fastholdelsesanordningerne monteres efter fabrikantens vejledning. For bagudvendende fastholdelsesanordninger skal konstruktionen sikre, at der altid er støtte til barnets hoved, når anordningen er klar til brug. Dette fastlægges for en linje vinkelret på sædets ryglæn gennem øjenlinjen, idet skæringspunktet skal være mindst 40 mm under begyndelsen af en sådan hovedstøttes runding.

Alt efter den kategori, anordningen tilhører, skal denne fastgøres til køretøjets opbygning eller til sædets stel.

6.1.3.1.   for kategorierne »universal« og »begrænset«, kun ved hjælp af voksensikkerhedssele (med eller uden retractor), som opfylder forskrifterne i regulativ nr. 16 (eller tilsvarende) og er fastgjort til forankringer, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14 (eller tilsvarende).

6.1.3.2.   for kategori »semi-universal«, ved hjælp af nederste forankringer som foreskrevet i regulativ nr. 14 samt ekstra forankringer i overensstemmelse med anbefalingen i bilag 11 til dette regulativ.

6.1.3.3.   for kategorien »køretøjsspecifik«, ved hjælp af forankringer konstrueret af køretøjsfabrikanten eller fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen.

6.1.3.4.   For sådanne barnesikkerhedsseler eller seler til fastgørelse af barnefastfastholdelsesanordninger, som anvender seleforankringer, hvortil der i forvejen er monteret en voksensele, kontrollerer den tekniske tjeneste, at:

For barnefastholdelsesanordninger, som anvender stænger eller ekstra anordninger fastgjort til forankringer godkendt efter regulativ nr. 14, og som falder uden for anvendelsesområdet for regulativ nr. 14, finder følgende punkter anvendelse:

6.1.4.   En selepude skal fastholdes enten af en voksensele, idet den underkastes prøven i pkt. 8.1.4., eller på anden måde.

6.1.5.   Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal afgive en skriftlig erklæring om, at giftigheden af de materialer, der anvendes til produktion af barnefastholdelsessystemet, som er tilgængelige for barnet, når dette fastholdes af anordningen, er i overensstemmelse med de pågældende afsnit af »CEN Safety of Toys«, del 3 (juni 1982). Efter prøvningsmyndighedens skøn kan der udføres prøvninger til bekræftelse af denne erklærings gyldighed. Dette punkt finder ikke anvendelse på fastholdelsesanordninger af gruppe II og III.

6.1.6.   Barnefastholdelsesanordningens fabrikant skal afgive en skriftlig erklæring om, at antændeligheden af de materialer, der er anvendt til fremstilling af fastholdelsessystemet, er i overensstemmelse med de pågældende afsnit af det konsoliderede ECE-regulativ om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument TRANS/WP.29/78/Rev.1, pkt. 1.42). Efter prøvningsmyndighedens skøn kan der udføres prøvninger til bekræftelse af denne erklærings gyldighed.

6.1.7.   For bagudvendende barnefastholdelsesanordninger, der understøttes af køretøjets instrumentbræt, anses instrumentbrættet med henblik på godkendelse efter dette regulativ for at være tilstrækkelig stift.

6.1.8.   For barnefastholdelsesanordninger af kategori »universal« skal de vigtigste belastningsoverførende kontaktpunkter mellem barnefastholdelsesanordningen og voksensikkerhedsselen være mindst 150 mm fra Cr-aksen, målt med fastholdelsesanordningen anbragt i dynamisk prøvebænk. Dette skal gælde for alle indstillingsmuligheder. Ekstra alternative placeringer af selen er tilladt. Når der foreligger en alternativ føring af selen, skal fabrikanten i vejledningen udtrykkelig henvise til den alternative føring som foreskrevet i pkt. 14. Når barnefastholdelsesanordningen afprøves med brug af sådanne alternative seleføringer, skal anordningen være i overensstemmelse med alle regulativets forskrifter bortset fra dette punkt.

6.1.9.   Den største længe af voksenselen, som kan anvendes til fastgørelse af en barnefastholdelsesanordning af kategori »universal« på den dynamiske prøvebænk, er fastlagt i bilag 13 til dette regulativ.

Til kontrol af overensstemmelsen med dette krav fastgøres en barnefastholdelsesanordning i prøvebænken ved hjælp af den pågældende standardsikkerhedssele, der er beskrevet i bilag 13. Attrappen skal ikke isættes, medmindre fastholdelsesanordningens konstruktion bevirker, at anbringelse af en attrap vil øge den anvendte længde sele. Med barnefastholdelsesanordningen i monteret stilling må der ikke være andet træk i selen end det træk, der udøves af en eventuel standardretractor, hvis en sådan er monteret. Når der anvendes sele med retractor, skal denne betingelse være opfyldt, når der er mindst 150 mm sele tilbage på rullen.

6.1.10.   Barnefastholdelsesanordninger af gruppe 0 og 1+ må ikke anvendes fremadvendende.

6.2.   Udformning

Barnefastholdelsesanordningens udformning skal være sådan, at

6.2.1.1.   anordningen giver den foreskrevne beskyttelse i enhver påtænkt position af fastholdelsessystemet; for anordninger »til særlige behov« skal den primære fastholdelsesmiddel give den ønskede beskyttelse i enhver af fastholdelsessystemets stillinger uden brug af supplerende fastholdelsesanordninger, der måtte forefindes.

6.2.1.2.   barnet let og hurtigt kan bringes og tages ud; for fastholdelsesanordninger, i hvilke barnet fastholdes med H-sele eller Y-sele uden retractor, skal hver skuldergjord og hoftegjord kunne forskydes indbyrdes under den i pkt. 7.2.1.4. beskrevne procedure.

I disse tilfælde kan barnefastholdelsessystemets sele være forsynet med to eller flere forbindelsesdele. For fastholdelsesanordninger til særlige behov anerkendes det, at de supplerende fastholdelsesanordninger vil være begrænsende for, hvor hurtigt barnet kan isættes og tages ud. Sådanne supplerende anordninger skal imidlertid så vidt muligt være udformet med henblik på hurtig udløsning.

6.2.1.3.   Hvis fastholdelsesanordningens hældning kan indstilles, må en ændring i hældningen ikke kræve manuel efterjustering af gjordene. Det skal kræve et forsætligt indgreb med hånden at ændre fastholdelsesanordningens hældning.

6.2.1.4.   For gruppe 0, 0+ og I skal fastholdelsessystemet holde barnet i en stilling, der giver den foreskrevne beskyttelse, også når barnet sover;

6.2.1.5.   For at forhindre, at barnet glider under selen, hvad enten det sker ved en kollision eller ved rastløshed, skal alle fremadvendende fastholdelsesanordning af gruppe I med integreret H-sele være forsynet med skridtgjord. Med skridtgjorden påsat og indstillet til sin største længde må hoftegjorden ikke kunne komme op over hoften hverken på 9 kg eller 15 kg attrappen.

6.2.2.   På gruppe I, II og II skal alle anordninger med hoftegjord have tvungen styring af hoftegjorden, således at det sikres, at den af hoftegjorden overførte belastning overføres til hoften.

6.2.3.   Alle fastholdelsesanordningens gjorde skal være placeret således at de ikke kan medføre ubehag for brugeren ved normal brug eller kan indtage en farlig stilling. Afstanden mellem skuldergjordene i nærheden af halsen skal mindst svare til tykkelsen af halsen på den pågældende attrap.

Enheden må ikke udsætte svage dele af barnets krop (mave, skridt osv.) for stærke belastninger. Konstruktionen skal sikre, at barnets isse ikke udsættes for kompressionsbelastning i tilfælde af et sammenstød.

6.2.4.1.   Y-seler må kun benyttes på bagudvendende barnefastholdelsessystemer.

Barnefastholdelsesanordninger skal være konstrueret og monteret således, at:

6.2.5.1.   der er mindst mulig fare for, at barnet eller andre personer i køretøjet kvæstes af skarpe kanter eller fremspring (som f.eks. defineret i regulativ nr. 21);

6.2.5.2.   at de ikke frembryder skarpe kanter eller fremspring, der kan beskadige køretøjets indtræk eller passagernes tøj,

6.2.5.3.   at de ikke udsætter svage dele af barnets krop (mave, skridt osv.) for ekstra inertikræfter, de frembringer;

6.2.5.4.   at deres stive dele ikke, på steder hvor de er i berøring med gjordene, udsætter disse for at gnave mod skarpe kanter.

6.2.6.   Dele, der er aftagelige med henblik på at tillade komponenter at blive fastgjort og løsnet, skal være udformet, så enhver risiko for forkert montering og brug så vidt muligt er udelukket. Fastholdelsesanordninger »til særlige behov« skal have supplerende fastholdelsesanordninger, der er udformet så der ikke er risiko for forkert montering, og således, at deres udløsning og funktionsmåde umiddelbart fremgår for udenforstående, der yder hjælp i en nødsituation.

6.2.7.   Når barnefastholdelsesanordninger bestemt for gruppe I, gruppe II og gruppe I og II kombineret er forsynet med stolerygsæde, skal dettes indvendige højde, bestemt efter diagrammet i bilag 12, være mindst 500 mm.

6.2.8.   Kun automatiske retractorer og inerti-retractorer må anvendes.

6.2.9.   For anordninger bestemt til brug for gruppe I må barnet ikke let kunne løsne den del af systemet, der fastholder hoften, efter at barnet er anbragt, og anordninger, der er bestemt til at opnå dette, skal være permanent fastgjort til barnefastholdelsessystemet.

6.2.10.   En barnefastholdelsesanordning kan være bestemt til anvendelse hos flere end én massegruppe og/eller af flere end ét barn, forudsat at den kan opfylde forskrifterne for hver af de pågældende grupper. En barnefastholdelsesanordning i kategori »universal« skal opfylde forskrifterne for denne kategori for alle de massegrupper, den er godkendt til.

6.2.11.   Barnefastholdelsesanordninger med retractor

For barnefastholdelsesanordninger med retractor skal retractoren opfylde forskrifterne i pkt. 7.2.3. nedenfor.

6.2.12.   For selepuder vurderes, om gjorde og låsetunge af en voksensele let kan føres gennem fastgøringspunkterne. Dette gælder navnlig for selepuder, der er bestemt til forsæderne i personbiler, idet disses seler kan have lange halvstive skafter. Det faste lukkebeslag må ikke kunne føres gennem selepudens fastgøringspunkter eller give mulighed for, at selen anbringes helt anderledes end på testvognen.

6.2.13.   Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til flere børn, skal hvert fastholdelsessystem være helt uafhængigt hvad angår belastningsoverførsel og justering.

6.2.14.   Barnefastholdelsesanordninger, der indeholder oppustelige dele, skal være således konstrueret, at anvendelsesforholdene (tryk, temperatur, fugtighed) ikke påvirker deres evne til at opfylde forskrifterne i dette regulativ.

7.   SÆRLIGE FORSKRIFTER

7.1.   Forskrifter, der finder anvendelse på den samlede fastholdelsesanordning

7.1.1.   Korrosionsbestandighed

7.1.1.1.   En komplet barnefastholdelsesanordning, eller de af dens dele, der er påvirkelige af korrosion, underkastes den i pkt. 8.1.1. nedenfor beskrevne korrosionsprøve.

7.1.1.2.   Efter den i pkt. 8.1.1.1. og 8.1.1.2 foreskrevne korrosionsprøve må der hverken ses forandringer, som kan skade barnefastholdelsesanordningens gode funktion, eller tegn på betydelig korrosion, når delene undersøges med det blotte øje af en sagkyndig iagttager.

7.1.2.   Energioptagelse

7.1.2.1.   Til alle anordninger med ryglæn skal der være indvendige overflader, som defineret i bilag 18 til dette regulativ, bestående af materiale med en maksimal acceleration på mindre end 60 g, målt efter bilag 17 til dette regulativ. Dette krav gælder også de områder af kollisionsværn, som befinder sig i det område, som rammes af hovedet.

7.1.3.   Væltning

7.1.3.1.   Barnefastholdelsesanordningen afprøves som foreskrevet i pkt. 8.1.2.; attrappen må ikke falde ud af anordningen, og når prøvesædet anbringes på hovedet, må attrappens hoved ikke flyttes sig mere end 300 mm fra udgangsstillingen i lodret retning i forhold til prøvesædet.

7.1.4.   Dynamisk prøve

7.1.4.1.   Almindelige forhold

Barnefastholdelsesanordningen underkastes dynamisk afprøvning efter bestemmelserne i pkt. 8.1.3. nedenfor.

7.1.4.1.1.   Barnefastholdelsesanordninger af kategori »universal«, »begrænset« og »semi-universal« afprøves på prøvevognen ved hjælp af det i pkt. 6 beskrevne prøvesæde og i overensstemmelse med pkt. 8.1.3.1.

Barnefastholdelsesanordninger af kategori »køretøjsspecifik« afprøves med hver køretøjsmodel, som anordningen er bestemt for. Den tekniske tjeneste, der forestår afprøvningen, kan indskrænke antallet af afprøvede køretøjsmodeller, hvis de ikke adskiller sig meget i de i pkt. 7.1.4.1.2.3. anførte henseender. Barnefastholdelsesanordningen kan afprøves på en af følgende måder:

7.1.4.1.2.1.   på et komplet køretøj, som foreskrevet i pkt. 8.1.3.3.;

7.1.4.1.2.2.   i et køretøjskarrosseri på prøvevognen som foreskrevet i pkt. 8.1.3.2.;

7.1.4.1.2.3.   i dele af køretøjets karrosseri, der er tilstrækkelige til at være repræsentative for køretøjets opbygning og kollisionsoverflader. Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til brug på bagsædet, skal de afprøvede dele omfatte forsæderyglæn, vognbund, B- og C-stolper og tag. Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til brug på forsædet, skal de afprøvede dele omfatte instrumentbræt, A-stolper, vindspejl, alle håndtag og knapper, der monteret i vognbunden eller på midterkonsollen, forsæde, vognbund og tag. Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til brug i kombination med voksensele, skal de afprøvede dele endvidere omfatte de(n) pågældende voksensele(r). Den tekniske tjeneste, der forestår afprøvningen, kan tillade, at nogle dele undlades, hvis de findes overflødige. Afprøvningen skal finde sted som foreskrevet i pkt. 8.1.3.2.

7.1.4.1.3.   Dynamisk afprøvning skal udføres på barnefastholdelsesanordninger, der ikke tidligere har været underkastet belastning.

7.1.4.1.4.   Ved de dynamiske prøver må der ikke opstå brud på nogen af de dele, der faktisk medvirker til at holde barnet i stilling, og intet lukkebeslag, låsesystem eller forskydningssystem må udløses.

7.1.4.1.5.   Til den »ikke-integrerede type« skal den anvendte sikkerhedssele være standardselen og de tilhørende forankringsbeslag, der foreskrives i bilag 13 til dette regulativ. Dette gælder dog ikke godkendelser for typen »køretøjsspecifik«, hvor køretøjets egen sele skal anvendes.

7.1.4.1.6.   Hvis et barnefastholdelsessystem af typen »køretøjsspecifik« monteres i området bag det bageste fremadvendende voksensæde, (f.eks. i bagagerummet), skal der udføres én afprøvning med de(n) største attrap(per) på et komplet køretøj som foreskrevet i pkt. 8.1.3.3.3. De øvrige prøver, herunder produktionens overensstemmelse, kan udføres som foreskrevet i pkt. 8.1.3.2., hvis fabrikanten ønsker det.

7.1.4.1.7.   For anordninger »til særlige behov« skal alle dynamiske prøver som foreskrevet i dette regulativ for hver massegruppe udføres to gange: første gang med det primære fastholdelsesmiddel, anden gang med alle fastholdelsesanordninger i brug. Ved disse prøver skal man være særlig opmærksom på forskrifterne i pkt. 6.2.3. og 6.2.4.

7.1.4.1.8.   Ved de dynamiske prøver må den standardsikkerhedssele, der anvendes til fastgøring af barnefastholdelsesanordningen, ikke gå ud af indgreb med nogen førings- eller låseanordning, der anvendes under prøven.

7.1.4.2.   Acceleration af brystkassen (2)

7.1.4.2.1.   Den resulterende acceleration af brystkassen må ikke overstige 55 g, bortset fra perioder på tilsammen højst 3 ms.

7.1.4.2.2.   Den lodrette komposant af accelerationen fra maven til hovedet må ikke overstige 30 g bortset fra perioder på tilsammen højst 3 ms.

7.1.4.3.   Abdominal penetration (3)

7.1.4.3.1.   Ved den i bilag 8, tillæg 1, pkt. 5.3. beskrevne kontrol må der ikke findes synlige tegn på penetration af modellerleret i abdomen, forårsaget af nogen del af fastholdelsesanordningen.

7.1.4.4.   Forskydning af attrappen

Barnefastholdelsesanordninger af kategori »begrænset« og »semi-universal«:

7.1.4.4.1.1.   Fremadvendende barnefastholdelsesanordninger: attrappens hoved må ikke overskride plan BA og DA som fastlagt i figur 1 nedenfor

Bagudvendende barnefastholdelsesanordninger

7.1.4.4.1.2.1.   Barnefastholdelsesanordninger, der støtter mod instrumentbrættet: attrappens hoved må ikke overskride plan AD og DCr som fastlagt i figur 2 nedenfor.

7.1.4.4.1.2.2.   Barnefastholdelsesanordninger i gruppe 0, der ikke støtter mod instrumentbrættet, samt lifte: attrappens hoved må ikke overskride plan AB, AD og DE som vist i figur 3 nedenfor.

7.1.4.4.1.2.3.   Barnefastholdelsesanordninger af andre grupper end gruppe 0, som ikke støtter mod instrumentbrættet:

Attrappens hoved må ikke overskride plan FD, FG og DE som vist i fig. 4 nedenfor.

I tilfælde, hvor en sådan barnefastholdelsesanordning er i berøring med stangen Ø 100 mm og alle præstationskrav er opfyldt, skal der udføres endnu en dynamisk prøve (frontalsammenstød) med den tungeste attrap beregnet for den pågældende barnefastholdelsesanordning og uden stangen Ø 100 mm; ved denne prøve skal alle krav bortset fra kravet om fremadgående forskydning være opfyldt.

7.1.4.4.2.   Barnefastholdelsesanordninger af kategori »køretøjsspecifik«: ved afprøvning i et komplet køretøj eller et karrosseri må hovedet ikke komme i berøring med nogen del af køretøjet. Hvis berøring forekommer, skal hovedets anslagshastighed imidlertid være under 24 km/h, og den berørte del skal opfylde kravene til energioptagelsesprøven i regulativ nr. 21, bilag 4. Ved prøver med komplette køretøjer skal det være muligt at tage attrapperne ud af barnefastholdelsesanordningen uden brug af værktøj efter prøven.

Temperaturbestandighed

7.1.5.1.   Lukkebeslag, retractorer, justeringsanordninger og låseanordninger, der er temperaturpåvirkelige, skal underkastes prøven i pkt. 8.2.8. nedenfor.

7.1.5.2.   Efter temperaturprøven som foreskrevet i pkt. 8.2.8.1. må der hverken ses forandringer, som kan skade barnefastholdelsesanordningens gode funktion, eller tegn på betydelig korrosion, når delene undersøges med det blotte øje af en sagkyndig iagttager.

7.2.   Bestemmelser, der finder anvendelse på fastholdelsesanordningens enkelte dele

7.2.1.   Spænde

7.2.1.1.   Lukkebeslaget skal være konstrueret, så ukorrekt betjening er udelukket. Dette betyder bl.a., at lukkebeslaget ikke må kunne være halvlåst; dets dele må ikke utilsigtet kunne forbyttes, når beslaget lukkes; lukkebeslaget må kun kunne låses, når alle dele er i indgreb. Når lukkebeslaget er i berøring med barnet, må det ikke være smallere end gjordens mindstebredde som fastlagt i pkt. 7.2.4.1.1 nedenfor. Dette punkt finder ikke anvendelse på seler, der i forvejen er godkendt efter ECE-regulativ nr. 16 eller en tilsvarende gældende standard. For fastholdelsesanordninger »til særlige behov« behøver kun lukkebeslaget på det primære fastholdelsesmiddel opfylde kravene i pkt. 7.2.1.1. til og med 7.2.1.9.

7.2.1.2.   Lukkebeslaget skal forblive lukket uanset dets stilling, også når det ikke er belastet. Det skal være let at betjene og gribe fat i. Det skal kunne åbnes ved tryk på en knap eller tilsvarende anordning. Den overflade, som man skal trykke på, skal i faktisk oplåsestilling have en overflade på mindst 4,5 cm2 og en bredde på mindst 15 mm for indkapslede anordninger; for ikke indkapslede anordninger skal overfladen være mindst 2,5 cm2 og bredden mindst 10 mm. Bredden er det mindste af de to mål, der danner det foreskrevne areal, og skal måles vinkelret på udløserknappens bevægelsesretning.

7.2.1.3.   Lukkebeslagets udløsningsoverflade skal være rødt. Ingen anden del af lukkebeslaget må have denne farve.

Man skal kunne frigøre barnet af fastholdelsesanordningen ved et simpelt indgreb på ét lukkebeslag. For gruppe 0 og 0+ kan det godtages, at barnet tages ud sammen med anordninger som bæresele, lift eller liftsele, hvis barnefastholdelsessystemet kan udløses ved hjælp af højst to lukkebeslag.

7.2.1.4.1.   En klemmeforbindelse mellem skuldergjordene af en H-sele anses ikke for at opfylde kravet om etgrebsbetjening i pkt. 7.2.1.4. ovenfor.

7.2.1.5.   For gruppe II og III skal lukkebeslaget være placeret således, at barnet i anordningen kan nå det. Derudover skal det for alle grupper være placeret således, at dets formål og virkemåde umiddelbart fremgår for en udenforstående, der kommer til hjælp i en nødsituation.

7.2.1.6.   Ved oplukning af lukkebeslaget skal barnet kunne udtages uafhængigt af en eventuel »stol«, »stoleholder« eller et eventuelt »kollisionsværn«, og hvis anordningen er forsynet med skridtgjord, skal denne udløses ved betjening af samme lukkebeslag.

7.2.1.7.   Lukkebeslaget skal holde kravene for temperaturafhængighed i funktionsprøven i pkt. 8.2.8.1. og gentagen betjening og skal, inden den dynamiske prøve i pkt. 8.1.3., gennemgå en prøve bestående af 5 000 ± 5 åbne- og lukkecykluser under normale anvendelsesbetingelser.

Lukkebeslaget underkastes følgende åbningsprøve:

7.2.1.8.1.   Prøvning under belastning

7.2.1.8.1.1.   Til denne afprøvning anvendes en barnefastholdelsesanordning, der i forvejen har været underkastet den dynamiske afprøvning i pkt. 8.1.3. nedenfor.

7.2.1.8.1.2.   Den til åbning af lukkebeslaget nødvendige kraft under afprøvningen i pkt. 8.2.1.1. nedenfor må højst være 80 N.

7.2.1.8.2.   Prøvning uden belastning

7.2.1.8.2.1.   Til denne prøve anvendes et lukkebeslag, der ikke tidligere har været udsat for belastning. Den nødvendige kraft til åbning af lukkebeslaget, når dette er ubelastet, skal være mellem 40 og 80 N i prøven i pkt. 8.2.1.2.nedenfor.

7.2.1.9.   Styrke.

7.2.1.9.1.   Under prøven i pkt. 8.2.1.3.2.må ingen del af lukkebeslaget eller de tilstødende gjorde eller justeringsanordninger svigte eller løsne sig.

7.2.1.9.2.   Lukkebeslag for H-seler til massegruppe 0 og 0+ skal kunne modstå 4 000 N.

7.2.1.9.3.   Lukkebeslag til H-seler til massegruppe I og derover skal kunne modstå 10 000 N.

7.2.1.9.4.   Den kompetente myndighed kan dispensere fra kravet om prøven for lukkebeslagets styrke, hvis de foreliggende oplysninger gør denne prøve overflødig.

7.2.2.   Justeringsanordninger

7.2.2.1.   Justeringsområdet skal være tilstrækkeligt til at give mulighed for korrekt justering af barnefastholdelsesanordningen i hele den vægtgruppe, som anordningen er bestemt for, og til at muliggøre tilfredsstillende montering i alle de foreskrevne køretøjsmodeller.

7.2.2.2.   Alle justeringsanordninger skal være af typen med »hurtigjustering«, dog kan justeringsanordninger, der kun anvendes i forbindelse med den første montering af fastholdelsesanordningen i køretøjet, være af anden type end typen med »hurtigjustering«.

7.2.2.3.   Anordninger af typen med »hurtigjustering« skal være lette at nå, når barnefastholdelsesanordningen er korrekt monteret, og barnet eller attrappen er på plads.

7.2.2.4.   Anordninger af typen med »hurtigjustering« skal let kunne justeres efter barnets fysik. Specielt må den nødvendige betjeningskraft for en manuel justeringsanordning ikke overstige 50 N ved prøvning efter pkt. 8.2.2.1.

To prøver af barnefastholdelsesanordningen gennemgår funktionsprøve for temperaturafhængighed efter kravene i pkt. 8.2.8.1. og i pkt. 8.2.3. nedenfor.

7.2.2.5.1.   Glidning af gjorden må ikke overstige 25 mm for én justeringsanordning eller 40 mm for alle justeringsanordninger.

7.2.2.6.   Der må ikke optræde brud eller løsning af anordningen, når den prøves som foreskrevet i pkt. 8.2.2.1. nedenfor.

7.2.2.7.   Justeringsanordninger, der er monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen, skal kunne modstå gentagen brug og skal, inden den dynamiske prøve i pkt. 8.1.3., gennemgå en prøve bestående af 5 000 ± 5 åbne- og lukkecykluser som angivet i pkt. 8.2.7.

7.2.3.   Retractorer

7.2.3.1.   Automatiske retractorer

7.2.3.1.1.   Gjorden i en sikkerhedssele med automatisk retractor må ikke bevæge sig mere end 30 mm mellem retractorens låsestillinger. Bevæger bæreren sig bagud, skal sikkerhedsselen enten forblive i sin udgangsstilling eller automatisk vende tilbage til denne stilling, når bæreren på ny bevæger sig fremad.

7.2.3.1.2.   Er retractoren en del af en hoftesele, skal tilbagetrækningskraften være mindst 7 N, målt i henhold til pkt. 8.2.4.1. nedenfor på den frie længde mellem attrappen og retractoren. Hører retractoren til brystgjorden, skal tilbagetrækningskraften på gjorden være mindst 2 N og højst 7 N målt på tilsvarende måde. Går gjorden igennem en bøjle eller en rulle, måles tilbagetrækningskraften på den frie længde mellem attrappen og bøjlen eller rullen. Har anordningen en manuel eller automatisk mekanisme, som forhindrer gjorden i at blive trukket helt tilbage, skal denne mekanisme være sat ud af funktion ved udførelse af målingerne.

7.2.3.1.3.   Man trækker gentagne gange gjorden ud af retractoren og lader den rulle sig ind under de i pkt. 8.2.4.2. nedenfor foreskrevne betingelser. indtil der er gennemført 5 000 cykluser. Retractoren gennemgår derefter prøve for temperaturafhængig funktion efter kravene i pkt. 8.2.8.1., korrosionsprøven i pkt. 8.1.1 og støvbestandighedsprøven i pkt. 8.2.4.5. Den skal derefter tilfredsstillende fuldføre yderligere 5 000 cykluser med udtrækning og tilbagetrækning. Efter ovennævnte prøver skal retractoren fortsat fungerer korrekt og opfylde kravene i pkt. 7.2.3.1.1. og 7.2.3.1.2. ovenfor.

7.2.3.2.   Inerti-retractorer

Inerti-retractorer skal ved prøvning efter forskrifterne i pkt. 8.2.4.3. opfylde nedenstående krav:

7.2.3.2.1.1.   Retractoren skal låse, når køretøjets deceleration når 0,45 g.

7.2.3.2.1.2.   Den må ikke låse ved en acceleration af gjorden på under 0,8 g, målt i gjordens udtrækningsretning.

7.2.3.2.1.3.   Den må ikke låse ved, at dens føler hælder 12° eller derunder i nogen retning i forhold til den af fabrikanten angivne monteringsretning;

7.2.3.2.1.4.   Den skal låse ved, at dens føler hælder mere end 27° i en vilkårlig retning i forhold til den af fabrikanten angivne monteringsretning.

7.2.3.2.2.   Når funktionen af en retractor afhænger af et ydre signal med hensyn til energitilførsel, skal konstruktionen sikre, at retractoren låser automatisk ved svigt eller afbrydelse af signalet eller energikilden.

7.2.3.2.3.   Dobbeltvirkende inerti-retractorer skal opfylde ovenstående krav. Desuden gælder, at hvis en af følsomhedsfaktorerne er knyttet til udtrækning af gjorden, skal gjorden have låst ved en gjord-acceleration på 1,5 g, målt i gjordens udtrækningsretning.

7.2.3.2.4.   I de i pkt. 7.2.3.2.1.1. og 7.2.3.2.3. ovenfor omhandlede afprøvninger må højst 50 mm gjord kunne udrulles ud over den i pkt. 8.2.4.3.1. fastsatte længde, før retractoren låser. I den i pkt. 7.2.3.2.1.2. ovenfor omhandlede prøve må låsning ikke finde sted i løbet af de 50 mm udtrækning af gjorden, der begynder ved den i pkt. 8.2.4.3.1. nedenfor fastsatte udtrækningslængde.

7.2.3.2.5.   Er retractoren en del af en hoftesele, skal tilbagetrækningskraften være mindst 7 N, målt i henhold til pkt. 8.2.4.1. på den frie længde mellem attrappen og retractoren. Hører retractoren til brystgjorden, skal tilbagetrækningskraften på gjorden være mindst 2 N og højst 7 N målt på tilsvarende måde. Går gjorden igennem en bøjle eller en rulle, måles tilbagetrækningskraften på den frie længde mellem attrappen og bøjlen eller rullen. Har anordningen en manuel eller automatisk mekanisme, som forhindrer gjorden i at blive trukket helt tilbage, skal denne mekanisme være sat ud af funktion ved udførelse af målingerne.

7.2.3.2.6.   Gjorden trækkes gentagne gange ud af retractoren og ruller sig ind under de i pkt. 8.2.4.2. nedenfor foreskrevne betingelser, indtil der er gennemført 40 000 cykluser. Retractoren gennemgår derefter prøve for temperaturafhængig funktion efter kravene i pkt. 8.2.8.1., korrosionsprøven i pkt. 8.1.1 og støvbestandighedsprøven i pkt. 8.2.4.5. Den skal derefter tilfredsstillende fuldføre yderligere 5 000 cykluser med udtrækning og tilbagetrækning (til i alt 45 000). Efter ovennævnte prøver skal retractoren fortsat fungere korrekt og opfylde kravene i pkt. 7.2.3.2.1. til 7.2.3.2.5. ovenfor.

7.2.4.   Gjorde

7.2.4.1.   Bredde

7.2.4.1.1.   Mindstebredden af de af barnefastholdelsesanordningens gjorde, der er i berøring med attrappen, er 25 mm for gruppe 0, 0+ og I, og 38 mm for gruppe II og III. Disse mål skal tages under den i pkt. 8.2.5.1. foreskrevne prøve for gjordlængde, uden at maskinen standes og under en belastning svarende til 75 procent af gjordens brudbelastning.

7.2.4.2.   Styrke efter rumkonditionering

7.2.4.2.1.   På to gjordprøver, der er konditioneret som foreskrevet i pkt. 8.2.5.2.1., bestemmes gjordens brudbelastning som foreskrevet i pkt. 8.2.5.1.2. nedenfor.

7.2.4.2.2.   Forskellen mellem brudbelastningerne for de to prøver må ikke være over 10 % af den højeste målte brudbelastning.

7.2.4.3.   Styrke efter særlig konditionering

7.2.4.3.1.   På to gjorde, der er konditioneret som foreskrevet i en af forskrifterne i pkt. 8.2.5.2. (undtagen pkt. 8.2.5.2.1.), skal gjordens brudbelastning være mindst 75 procent af gennemsnittet af de belastninger, der er bestemt i den i pkt. 8.2.5.1. nedenfor omhandlede prøve.

7.2.4.3.2.   endvidere skal brudstyrken være mindst 3,6 kN for fastholdelsesanordninger i gruppe 0, 0+ og I, 5 kN for anordninger i gruppe II, og 7,2 kN for anordninger i gruppe III.

7.2.4.3.3.   Den kompetente myndighed kan dispensere fra kravet om en eller flere af disse prøvninger, hvis det anvendte materiales sammensætning eller allerede foreliggende oplysninger gør prøvningerne overflødige.

7.2.4.3.4.   Den i pkt. 8.2.5.2.6. fastlagte slidkonditionering af type 1 behøver kun udføres, når den i pkt. 8.2.3. nedenfor fastlagte mikroglideprøve giver et resultat, der er over 50 procent af den i pkt. 7.2.2.5.1. ovenfor foreskrevne grænseværdi.

7.2.4.4.   Det må ikke være muligt at trække hele gjorden gennem nogen justeringsanordninger, lukkebeslag eller forankringer.

7.2.5.   Spærreanordning

7.2.5.1.   Spærreanordningen skal være permanent fastgjort til barnefastholdelsesanordningen.

7.2.5.2.   Spærreanordningen må ikke nedsætte voksenselens holdbarhed, og skal gennemgå prøve for temperaturafhængig funktion efter kravene i pkt. 8.2.8.1.

7.2.5.3.   Spærreanordningen må ikke forhindre hurtig frigørelse af barnet.

7.2.5.4.   Anordninger af klasse A

Gjordens slip må ikke være over 25 mm efter den i pkt. 8.2.6.1. nedenfor beskrevne prøve.

7.2.5.5.   Anordninger af klasse B

Gjordens slip må ikke være over 25 mm efter den i pkt. 8.2.6.2. nedenfor beskrevne prøve.

8.   BESKRIVELSE AF PRØVERNE (4)

8.1.   Prøvning af den samlede fastholdelsesanordning

8.1.1.   Korrosion

8.1.1.1.   Metalgenstande i barnefastholdelsesanordningen anbringes i et prøvekammer som foreskrevet i bilag 4. For barnefastholdelsesanordninger med indbygget retractor trækkes gjorden ud sin fulde længde minus 100 ± 3 mm. Bortset fra korte afbrydelser, der måtte være nødvendige, til f.eks. kontrol og supplering af saltopløsningen, fortsættes afprøvningen uafbrudt i 50 ± 0,5 timer.

8.1.1.2.   Ved afslutning af eksponeringen afvaskes anordningens metaldele forsigtigt eller dyppes i rent rindende vand med temperatur højst 38 °C for at fjerne eventuelle dannede saltbelægninger, hvorefter den tørrer ved rumtemperatur på 18 til 25 °C i 24 ± 1 timer, før den inspiceres i henhold til pkt. 7.1.1.2. ovenfor.

8.1.2.   Væltning

8.1.2.1.   Attrappen anbringes i fastholdelsesanordningen, der er monteret i overensstemmelse med dette regulativ og fabrikantens vejledning, og med den standardslaphed, der foreskrives i pkt. 8.1.3.6. nedenfor.

8.1.2.2.   Fastholdelsesanordningen skal være fastgjort til prøvesædet eller køretøjets sæde. Hele sædet drejes om en vandret akse beliggende i sædets langsgående midterplan gennem en vinkel på 360° med en hastighed på 2-5 grader pr. sekund. Til brug ved denne prøve kan anordninger, der er bestemt til anvendelse i nærmere bestemte personbiler, fastgøres til det i bilag 6 beskrevne prøvesæde.

8.1.2.3.   Prøven gentages med drejning i modsat retning, efter at attrappen om nødvendigt er ført tilbage i sin udgangsstilling. Idet drejningsaksen ligger i det vandrette plan og danner en vinkel på 90° med aksen i de to foregående prøver, gentages proceduren i begge drejningsretninger.

8.1.2.4.   Prøverne gennemføres med både den mindste og den største pågældende attrap for de(n) gruppe(r), som fastholdelsesanordningen er bestemt for.

8.1.3.   Dynamiske prøver

8.1.3.1.   Prøver på prøvevogn og prøvesæde

8.1.3.1.1.   Fremadvendende

8.1.3.1.1.1.   Prøvevognen og prøvesædet anvendt i den dynamiske prøve skal opfylde kravene i bilag 6 til dette regulativ, og ved den dynamiske sammenstødsprøve skal monteringen ske i henhold til bilag 21.

8.1.3.1.1.2.   Prøvevognen skal forblive vandret under deceleration.

8.1.3.1.1.3.   Prøvevognens deceleration opnås ved hjælp af det i bilag 6 til dette regulativ beskrevne apparat eller med enhver anden anordning, der giver tilsvarende resultater. Apparatets præstationer skal svare til forskrifterne i pkt. 8.1.3.4. og bilag 7 til dette regulativ.

Der foretages følgende målinger:

8.1.3.1.1.4.1.   vognens hastighed umiddelbart før anslaget;

8.1.3.1.1.4.2.   standselængden;

8.1.3.1.1.4.3.   forskydningen af attrappens hoved i det lodrette og vandrette plan for gruppe I II og III, og, for gruppe 0 og 0+, attrappens forskydning uden hensyn til dens lemmer;

8.1.3.1.1.4.4.   brystkassens acceleration i tre på hinanden vinkelrette retninger, bortset fra den »nyfødte« attrap;

8.1.3.1.1.4.5.   eventuelle synlige tegn på penetration af modellerleret i maven (se pkt. 7.1.4.3.1.) bortset fra den »nyfødte« attrap.

8.1.3.1.1.5.   Efter sammenstødet underkastes barnefastholdelsesanordningen en visuel undersøgelse, uden at lukkebeslaget åbnes, for at fastslå, om der optræder svigt eller brud.

8.1.3.1.2.   Bagudvendende

8.1.3.1.2.1.   Prøvesædet drejes 180° ved prøvning efter kravene for Sammenstød ved påkørsel bagfra.

8.1.3.1.2.2.   Ved afprøvning af en bagudvendende barnefastholdelsesanordning bestemt til brug på forsædet skal køretøjets instrumentbræt være repræsenteret af en stiv stang, der fastgøres til prøvevognen på en sådan måde, at al energioptagelse finder sted i barnefastholdelsesanordningen.

8.1.3.1.2.3.   Decelerationen skal opfylde forskrifterne i pkt. 8.1.3.4. nedenfor.

8.1.3.1.2.4.   Der skal foretages målinger svarende til målingerne i pkt. 8.1.3.1.1.4. til 8.1.3.1.1.4.5. ovenfor.

8.1.3.1.2.5.   Efter sammenstødet foretages en visuel undersøgelse af barnefastholdelsesanordningen, uden at lukkebeslaget åbnes, for at fastslå, om der er indtrådt svigt eller brud.

8.1.3.2.   Prøver på prøvevogn og karrosseri

8.1.3.2.1.   Fremadvendende

8.1.3.2.1.1.   Metoden, der anvendes til fastholdelse af køretøjet under afprøvning, må ikke styrke forankringspunkterne af sæder eller voksenseler eller af eventuelle supplerende forankringspunkter, der er nødvendige til at fastgøre barnefastholdelsesanordningen, eller nedsætte den normale deformation af strukturen. Ingen del af køretøjets forparti må medtages under forsøget, hvis det ved at begrænse attrappens bevægelse kan tænkes at formindske den belastning, der påføres fastholdelsesanordningen. De manglende dele kan erstattes af dele af en tilsvarende modstandsdygtighed på betingelse af, at disse ikke hindrer attrappens fremadrettede bevægelse.

8.1.3.2.1.2.   Et befæstigelsesbeslag anses for tilfredsstillende, såfremt det ikke har nogen indvirkning på en overflade, der dækker hele opbygningens bredde, og såfremt køretøjet eller opbygningen blokeres eller standses fortil i en afstand på mindst 500 mm fra fastholdelsesanordningens forankringspunkt. Bagtil skal opbygningen fæstnes tilstrækkeligt langt fra forankringspunkterne til at alle krav i pkt. 8.1.3.2.1.1. ovenfor er opfyldt.

8.1.3.2.1.3.   Køretøjets sæde og barnefastholdelsesanordningen skal være anbragt i en position, som af den tekniske tjeneste, der udfører godkendelsesprøvningen, vælges som den mest ugunstige med henblik på styrken. Placeringen af køretøjssædets ryglæn og af barnefastholdelsesanordningen angives i rapporten. Hvis køretøjsryglænet har justerbar hældning, skal det være låst som foreskrevet af fabrikanten, eller i mangel af sådan forskrift, i en faktisk ryglænsvinkel så tæt som muligt på 25°.

8.1.3.2.1.4.   Medmindre andet kræves i monterings- og brugsvejledningen, skal forsædet være i den længst fremadrykkede normalt anvendte stilling for barnefastholdelsesanordninger bestemt til brug på forsædet, og den bageste normalt anvendte stilling for barnefastholdelsesanordninger bestemt til brug på bagsædet.

8.1.3.2.1.5.   Decelerationen skal opfylde forskrifterne i pkt. 8.1.3.4. nedenfor. Som prøvesæde skal anvendes det, der faktisk hører til det pågældende køretøj.

Der foretages følgende målinger:

8.1.3.2.1.6.1.   vognens hastighed umiddelbart før anslaget;

8.1.3.2.1.6.2.   standselængden;

8.1.3.2.1.6.3.   eventuel berøring af attrappens hoved med indersiden af karrosseriet;

8.1.3.2.1.6.4.   brystkassens acceleration i tre på hinanden vinkelrette retninger, bortset fra den »nyfødte« attrap;

8.1.3.2.1.6.5.   eventuelle synlige tegn på penetration af modellerleret i maven (se pkt. 7.1.4.3.1.) bortset fra den »nyfødte« attrap.

8.1.3.2.1.7.   Efter sammenstødet underkastes barnefastholdelsesanordningen en visuel undersøgelse uden at lukkebeslaget åbnes, for at fastslå, om der er indtrådt svigt.

8.1.3.2.2.   Bagudvendende

8.1.3.2.2.1.   Ved prøvning med påkørsel bagfra drejes køretøjets karrosseri 180° på prøvevognen.

8.1.3.2.2.2.   Kravene er de samme som for frontalsammenstød.

8.1.3.3.   Prøvning med komplet køretøj.

8.1.3.3.1.   Decelerationen skal opfylde forskrifterne i pkt. 8.1.3.4. nedenfor.

8.1.3.3.2.   Ved frontalsammenstødsprøver anvendes fremgangsmåden i bilag 9 til dette regulativ.

8.1.3.3.3.   Ved prøver med påkørsel bagfra anvendes fremgangsmåden i bilag 10 til dette regulativ.

Der foretages følgende målinger:

8.1.3.3.4.1.   hastigheden af køretøj/stødklods umiddelbart før anslag;

8.1.3.3.4.2.   eventuel berøring af attrappens hoved (for gruppe 0, attrappen uden hensyntagen til dens lemmer) med køretøjets indre;

8.1.3.3.4.3.   brystkassens acceleration i tre på hinanden vinkelrette retninger, bortset fra den »nyfødte« attrap;

8.1.3.3.4.4.   eventuelle synlige tegn på penetration af modellerleret i maven (se pkt. 7.1.4.3.1.) bortset fra den »nyfødte« attrap.

8.1.3.3.5.   Hvis forsædernes hældning kan indstilles, låses de i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger; i mangel af sådanne anvisninger låses de, så ryglænets hældning er så tæt som muligt på 25°.

8.1.3.3.6.   Efter sammenstødet underkastes barnefastholdelsesanordningen en visuel undersøgelse uden at lukkebeslaget åbnes, for at fastslå, om der er indtrådt svigt eller brud.

8.1.3.4.   Betingelserne ved den dynamiske prøve er sammenfattet i nedenstående tabel

Barnefastholdelsesanordninger, der anvender ekstra forankringer

8.1.3.5.1.   For barnefastholdelsesanordninger, der er bestemt til brug som foreskrevet i pkt. 2.1.2.3. og som anvender ekstra forankringer, skal frontalsammenstødsprøven efter pkt. 8.1.3.4., udføres på følgende måde.

8.1.3.5.2.   For anordninger med korte øverste fastgørelsesgjorde, dvs. bestemt til fastgørelse til bageste pakkehylde, skal udformningen af den øverste forankring på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3.

8.1.3.5.3.   For anordninger med lange øverste fastgørelsesgjorde, dvs. bestemt til brug hvor en bageste pakkehylde ikke forefindes, og hvor de øverste fastgørelsesgjorde fastgøres til køretøjets bund, skal udformningen af forankringerne på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3.

8.1.3.5.4.   for anordninger bestemt til begge konfigurationer udføres prøverne i pkt. 8.1.3.5.2. og 8.1.3.5.3. bortset fra, at der i prøven udført efter pkt. 8.1.3.5.3. ovenfor, kun anvendes den tunge attrap.

8.1.3.5.5.   For bagudvendende anordninger skal udformningen af den nederste forankring på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3.

8.1.3.6.   Attrapper

8.1.3.6.1.   Barnefastholdelsesanordningen og attrapperne monteres i overensstemmelse med forskrifterne i pkt. 8.1.3.6.3.

8.1.3.6.2.   Barnefastholdelsesanordningen afprøves med brug af de attrapper, der foreskrives i bilag 8 til dette regulativ.

Anbringelse af attrappen.

8.1.3.6.3.1.   Attrappen anbringes, så mellemrummet er mellem attrappens bagside og fastholdelsesanordningen. For lifte anbringes attrappen i strakt vandret stilling så tæt som muligt på liftens midterlinje.

8.1.3.6.3.2.   Barnesædet anbringes på prøvesædet.

Attrappen anbringes i barnesædet.

Anbring et hængslet bræt eller tilsvarende bøjelig anordning, 2,5 cm tyk, 6 cm bred og af en længde svarende til skulderhøjde (siddende, bilag 8), fratrukket højden af hoftecentrum (siddende, i bilag 8 popliteushøjden plus halvdelen af siddende lårhøjde), relevant for den afprøvede attrap mellem attrappen og stolens ryglæn. Brættet skal følge stolens krumning så tæt som muligt og dets nederste ende skal være i højde med attrappens hofteled.

Selen indstilles efter fabrikantens vejledning, men med en spænding, der er 250 ± 25 N over justeringskraften, og med en afbøjning af gjorden ved justeringsanordningen på 45 ± 5°, eller, alternativt, den af fabrikanten foreskrevne vinkel.

Barnesædet monteres på prøvesædet i henhold til bilag 21 til dette regulativ.

Den bøjelige anordning fjernes.

Dette gælder alene H-fastholdelsesanordninger eller fastholdelsesanordninger, hvor barnet fastholdes af 3-punkts voksenselen, og hvor der anvendes en spærreanordning, men ikke for barneseler, der er direkte tilsluttet en retractor.

8.1.3.6.3.3.   Det langsgående plan gennem attrappens centerlinje skal være midt mellem de to underste seleforankringer, dog skal der også tages hensyn til pkt. 8.1.3.2.1.3. For selepuder, der skal afprøves med attrappen svarende til et 10-års barn, skal det langsgående plan gennem attrappens centerlinie anbringes 75 ± 5 mm til venstre eller højre for punktet midt mellem de to underste seleforankringer.

8.1.3.6.3.4.   For anordninger, der kræver brug af en standardsele, kan skuldergjorden anbringes på attrappen inden den dynamiske prøve ved hjælp af letvægts-afdækningstape af tilstrækkelig bredde og længde. For bagudvendende anordninger kan hovedet holdes mod fastholdelsessystemets ryglæn ved hjælp af letvægts-afdækningstape af tilstrækkelig bredde og længde. Til bagudvendende fastholdelsesanordninger kan der benyttes letvægts-afdækningstape til at forbinde attrappens hoved med 100 mm stangen bag på fastholdelsesanordningen under acceleration af slæden.

8.1.3.7.   Kategori attrap, som skal anvendes

8.1.3.7.6.   Hvis barnefastholdelsesanordningen er egnet for to eller flere massegrupper, skal prøverne udføres med de letteste og tungeste attrapper, der foreskrives ovenfor for alle de pågældende grupper. Men hvis anordningens arrangement afviger betydeligt fra den ene gruppe til den næste, f.eks. med en anden udformning af selen eller selens længde, kan prøvningslaboratoriet, hvis det finder det tilrådeligt, supplere med en prøve med en attrap af mellemliggende vægt.

8.1.3.7.7.   Er barnefastholdelsessystemet bestemt til to eller flere børn, udføres en prøve med de tungeste attrapper på alle siddepladser. Der udføres endnu en prøve med den letteste og den tungeste af de ovenfor foreskrevne attrapper. Til prøverne anvendes det prøvesæde, der er vist i bilag 6, tillæg 3, figur 3. Hvis prøvningslaboratoriet finder det tilrådeligt, kan det supplere med en tredje prøve med enhver kombination af attrapper eller tomme sædepladser.

8.1.4.   Tilbageholdelse af selepuder

Der lægges en bomuldsklud på prøvebænkens siddeflade. Selepuden lægges på prøvebænken, den underste torsoblok anbringes som beskrevet i figur 1 i bilag 22, på sædeoverfladen, 3-punkts voksenselen anbringes og spændes som foreskrevet i bilag 21. Med et stykke 25 mm bred gjord eller lignende bundet omkring selepuden påføres en belastning på 250 ± 5 N i retningen af pilen »A« (se bilag 22, figur 2) på linie med prøvebænkens sædeflade.

8.2.   Prøvning af de enkelte komponenter

8.2.1.   Lukkebeslag

Oplukningsprøve under belastning

8.2.1.1.1.   Til denne afprøvning anvendes en barnefastholdelsesanordning, der i forvejen har været underkastet den dynamiske afprøvning i pkt. 8.1.3.

8.2.1.1.2.   Fastholdelsesanordningen fjernes fra prøvevognen eller køretøjet uden at lukkebeslaget åbnes. Lukkebeslaget påføres en direkte trækbelastning via de gjorde, der er fastgjort til det, således at alle gjorde underkastes en belastning på 80/n daN, hvor »n« er antal gjorde forbundet med lukkebeslaget, når det er fastlåst, idet minimumsværdien sættes til 2 hvis lukkebeslaget er tilsluttet en stiv del. Kraften påføres under hensyntagen til den vinkel, som lukkebeslaget og den stive del dannede under den dynamiske afprøvning.

8.2.1.1.3.   Med en hastighed på 400 ± 20 mm/min påføres en belastning i det geometriske centrum af lukkebeslagets udløserknap langs en fast akse parallel med knappens indledende bevægelsesretning, idet det geometriske centrum henviser til den del af lukkebeslagets overflade, som udløsningstrykket påføres på. Lukkebeslaget skal være fastgjort til en stiv understøtning under påføring af åbningskraften.

8.2.1.1.4.   Lukkebeslagets åbningskraft påføres med anvendelse af et dynamometer eller tilsvarende anordning på en måde og i en retning svarende til normal brug. Berøringsfladen skal være en poleret halvkugleformet metaloverflade med radius 2,5 ± 0,1 mm.

8.2.1.1.5.   Lukkebeslagets åbningskraft måles, og ethvert svigt af lukkebeslaget noteres.

8.2.1.2.   Åbningsprøve ubelastet

8.2.1.2.1.   Et lukkebeslag, der ikke tidligere har været udsat for belastning, monteres og anbringes i »ubelastet« tilstand.

8.2.1.2.2.   Til måling af lukkebeslagets åbningskraft benyttes metoden i pkt. 8.2.1.1.3. og 8.2.1.1.4.

8.2.1.2.3.   Lukkebeslagets åbningskraft måles,

8.2.1.3.   Styrkeprøve.

8.2.1.3.1.   Til styrkeprøven anvendes to prøveeksemplarer. Alle justeringsanordninger, bortset fra anordninger monteret direkte på en barnefastholdelsesanordning, skal omfattes af prøvningen.

8.2.1.3.2.   Bilag 20 viser en typisk anordning til prøvning af styrken af lukkebeslag. Lukkebeslaget anbringes på den øverste runde plade (A) i forsænkningen. Alle tilstødende gjorde har en længde på mindst 250 mm og anbringes hængende ned fra den øverste plade i forhold til deres position på lukkebeslaget. De frie ender af gjorden føres derefter omkring den underste runde plade (B), indtil de kommer frem ved pladens indvendige åbning. Alle gjorde skal være lodrette mellem A og B. Den runde spændplade (C) blev derefter spændt let mod under siden af BO, således at gjorden stadig har en vis bevægelsesmulighed mellem dem. Med strækanordningen spændes gjordene let og trækkes mellem (B) og (C), indtil alle gjorde er belastet i forhold til deres anbringelse. Lukkebeslaget skal forblive frit af plade (A) og alle dele ved (A) under denne operation og under selve prøven. (B) og (C) klemmes derefter fast sammen, og trækstyrken øges med en vandringshastighed på 100 ± 20 mm/min, indtil de ønskede værdier er nået.

8.2.2.   Justeringsanordning

8.2.2.1.   Lethed af justering

8.2.2.1.1.   Ved afprøvning af håndbetjente justeringsanordninger trækkes gjorden ud af anordningen på normal måde under hensyntagen til normale brugsvilkår ved en hastighed af ca. 100 ± 20 mm mm/s, og maksimumsbelastningen bestemmes til nærmeste hele antal N, efter at gjorden har bevæget sig de første 25 ± 5 mm.

8.2.2.1.2.   Gjordens bevægelse gennem justeringsanordningen afprøves i begge retninger, og gjorden skal gennemføre 10 komplette cykluser før måling.

8.2.3.   Mikroglideprøve (se bilag 5, figur 3).

8.2.3.1.   De komponenter eller anordninger, der skal underkastes mikroglideprøven, opbevares i mindst 24 timer ved en lufttemperatur på 20 ± 5 °C og en relativ luftfugtighed på 65 ± 5 procent. Prøven gennemføres ved en temperatur på mellem 15 and 30 °C.

8.2.3.2.   Gjordens frie ende anbringes som når anordningen er i brug i køretøjet, og må ikke fastgøres til nogen anden del.

8.2.3.3.   Justeringsanordning anbringes på et lodret stykke gjord, hvis ene ende belastes med 50 ± 0,5 N (styret således, at loddet ikke kan svinge og gjorden ikke bliver snoet). Den frie ende af gjorden fra justeringsanordningen monteres lodret opad eller nedad ligesom den er i køretøjet. Dem anden ende føres over en styrerulle med sin vandrette akse parallel med planet af det stykke gjord, der bærer loddet, mens det stykke gjord, der føres over rullen, er vandret.

8.2.3.4.   Den afprøvede anordning anbringes, så dens centrum i den højeste stilling, det kan indtage, er 300 ± 5 mm fra underlaget, og belastningen på et 50 N er 100 ± 5 mm fra underlaget.

8.2.3.5.   Der gennemføres 20 ± 2 forprøvecykluser efterfulgt af 1 000 ± 5 cykluser med en frekvens på 30 ± 10 cykluser pr. minut, idet den totale amplitude er 300 ± 20 mm eller som foreskrevet i pkt. 8.2.5.2.6.2. Belastningen på 50 N påføres kun i et tidsrum svarende til den tid, det tager at gennemløbe 100 ± 20 mm for hver halvperiode. Mikroglidning måles fra positionen svarende til afslutning af de 20 forprøvecykluser.

8.2.4.   Retractor

8.2.4.1.   Oprulningskraft

8.2.4.1.1.   Oprulningskraften måles på med sikkerhedsselen spændt på en attrap svarende til den, der benyttes til den dynamiske afprøvning efter pkt. 8.1.3. Gjordspændingen måles ved berøringspunktet med (men netop fri af) attrappen, mens gjorden ruller sig ind med en hastighed på ca. 0,6 m/min.

Retractormekanismens holdbarhed

8.2.4.2.1.   Gjorden udtrækkes og oprulles det foreskrevne antal gange med højst 30 frem - og tilbagegående bevægelser i minuttet. Ved inerti-retractorer gives gjorden et ryk, der låser retractoren ved hver femte bevægelse. Samme antal ryk påføres 5 forskellige steder på gjorden, når denne er trukket ud til henholdsvis 90 %, 80 %, 75 %, 70 % og 65 % af gjordens totale længde. Er gjorden imidlertid længere end 900 mm, opfattes de nævnte procenttal i forhold til de sidste 900 mm gjord, der kan trækkes ud af retractoren.

8.2.4.3.   Låsning af inerti-retractorer

8.2.4.3.1.   Retractoren afprøves én gang for låsning, når gjorden er rullet ud i sin fulde længde minus 300 ± 3 mm.

8.2.4.3.2.   Når låsning af en inerti-retractor fremkaldes ved en accelererende bevægelse af gjorden, skal udtrækningen af gjorden ske i den retning, den normalt forekommer, når retractoren er monteret i et køretøj.

8.2.4.3.3.   Ved prøvning af retractorernes følsomhed for acceleration af køretøjet skal udtrækningen ske efter to på hinanden vinkelrette vandrette akser, som er vandrette, hvis retractoren er bestemt til at monteres i et køretøj som foreskrevet af fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen. Når denne position ikke er angivet, skal den afprøvende myndighed forhøre sig hos fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen. Den ene prøveretning skal være den, som den tekniske tjeneste, der foretager afprøvningen for typegodkendelse, anser for mest ugunstig for låsemekanismens funktion.

8.2.4.3.4.   Apparaturet skal være udført således, at den foreskrevne acceleration nås med en middeltilvækst på mindst 25 g/s (7).

8.2.4.3.5.   For at kontrollere overensstemmelsen med forskrifterne i pkt. 7.2.3.2.1.3. og 7.2.3.2.1.4. monteres retractoren på en vandret plade, og denne vippes med en hastighed af højst 2° i sekundet, indtil retractoren låser. Afprøvningen gentages med vipning i andre retninger for at sikre at kravene er opfyldt.

8.2.4.4.   Korrosionsprøvning

8.2.4.4.1.   Korrosionsprøven er beskrevet i pkt. 8.1.1 ovenfor.

8.2.4.5.   Modstandsdygtighed imod støv

8.2.4.5.1.   Retractoren anbringes i et prøvekammer som beskrevet i bilag 3 til dette regulativ. Den monteres i en retning svarende til den, hvori den er monteret i køretøjet. Prøvekammeret skal indeholde støv som beskrevet i pkt. 8.2.4.5.2. nedenfor. Retractorens gjord trækkes 500 mm ud og holdes udtrukket, bortset fra at den underkastes 10 komplette cykluser med tilbagerulning og udtrækning inden for et til to minutter efter hver støvblæsning. I fem timer blæses støvet i 5 sekunder hvert tyvende minut op mod retractoren ved hjælp af tør, oliefri trykluft med et overtryk på 5,5 ± 0,5 bar, der tilføres gennem en åbning Ø 1,5 ± 0,1 mm.

8.2.4.5.2.   Det anvendte støv til afprøvningen i pkt. 8.2.4.5.1. består af omkring 1 kg tørt kvarts, Partikelstørrelsesfordelingen skal være følgende:

8.2.5.   Statisk prøvning af gjorde

8.2.5.1.   Styrkeprøvning af gjorde

8.2.5.1.1.   Hver prøvning udføres på to nye gjordprøver, der er konditioneret som angivet i pkt. 7.2.4.

8.2.5.1.2.   Hver af prøverne monteres i indspændingshovedet på en trækprøvningsmaskine. Indspændingshovederne skal være konstrueret således, at brud på gjorden inde i disse eller i nærheden af dem ikke finder sted. Bevægelseshastigheden skal være 100 ± 20 mm/min. Ved afprøvningens begyndelse skal gjordens fri længde mellem indspændingshovederne være 200 mm ± 40 mm.

8.2.5.1.3.   Spændingen øges, indtil gjorden brister, og brudspændingen noteres.

8.2.5.1.4.   Hvis prøveemnet glider eller brister i indspændingshovederne eller brister mindre end 10 mm fra et af disse, anses afprøvningen for ugyldig og skal gentages på et nyt prøveemne.

Prøver, der udtages af de i pkt.3.2.3. omhandlede gjorde, konditioneres på følgende måde:

8.2.5.2.1.   Konditionering ved rumbetingelser

8.2.5.2.1.1.   Gjorden opbevares i 24 ± 1 timer i luft med temperatur 23 ± 5° og relativ luftfugtighed 50 ± 10 procent. Hvis afprøvningen ikke påbegyndes straks efter konditioneringen, anbringes stykket i en hermetisk lukket beholder indtil afprøvningen begynder. Brudbelastningen skal bestemmes mindre end fem minutter efter at prøven er taget ud af konditioneringsbeholderen.

8.2.5.2.2.   Konditionering med lys

8.2.5.2.2.1.   Bestemmelserne i Anbefaling ISO/105-B02(1978) finder anvendelse. Gjorden udsættes for lys, indtil der et fremkommet en ændring af blå standardtype nr. 7, der svarer til grad 4 på gråskalaen.

8.2.5.2.2.2.   Efter eksponering opbevares gjorden i mindst 24 timer i luft med temperatur 23 ± 5 °C og relativ luftfugtighed 50 ± 10 procent. Brudbelastningen skal bestemmes mindre end fem minutter efter at prøven er taget ud af konditioneringsbeholderen.

8.2.5.2.3.   Konditionering med kulde

8.2.5.2.3.1.   Gjorden opbevares i mindst 24 ± 1 timer i luft med temperatur 23 ± 5 °C og relativ luftfugtighed 50 ± 10 procent.

8.2.5.2.3.2.   Gjorden anbringes derefter i halvanden time på en plan flade i fryserum med lufttemperatur på –30 ± 5 °C. Derefter foldes prøven, og folden belastes med en masse på 2 ± 0,2 kg, som i forvejen er afkølet til –30 ± 5 °C. Efter endnu 30 ± 5 minutters belastning i samme fryserum fjernes massen, og brudbelastningen bestemmes inden fem minutter efter at prøven er taget ud af fryserummet.

8.2.5.2.4.   Konditionering med varme

8.2.5.2.4.1.   Gjorden opbevares i 180 ± 10 minutter i varmeskab med temperatur 60 ± 5 °C og relativ luftfugtighed 65 ± 5 procent.

8.2.5.2.4.2.   Brudbelastningen bestemmes inden fem minutter efter at prøvestykket er taget ud af varmeskabet.

8.2.5.2.5.   Eksponering for vand

8.2.5.2.5.1.   Gjorden opbevares i 180 ± 10 minutter helt nedsænket i destilleret vand ved en temperatur på 20 ± 5 °C tilsat en anelse befugtningsmiddel. Der kan anvendes ethvert befugtningsmiddel, der er egnet til det afprøvede fibermateriale.

8.2.5.2.5.2.   Brudbelastningen bestemmes inden ti minutter efter at prøvestykket er taget op af vandet.

8.2.5.2.6.   Konditionering ved slid

8.2.5.2.6.1.   De komponenter eller anordninger, der skal underkastes slidprøven, opbevares i mindst 24 timer før prøvningen i luft med temperatur 23 ± 5 °C og relativ luftfugtighed 50 ± 10 procent. Konditioneringen udføres ved en temperatur mellem 15° og 30 °C.

8.2.5.2.6.2.   Nedenstående skema angiver de almindelige vilkår for hver prøvning.

Når der ikke er tilstrækkelig gjord til at foretage prøvningen over en forskydning på 300 mm, kan prøvning finde sted over en mindre længde, dog ikke under 100 mm.

8.2.5.2.6.3.   Særlige prøvningsbetingelser

8.2.5.2.6.3.1.   Type 1-procedure: i tilfælde, hvor gjorden passerer gennem en hurtigjusteringsanordning. Belastningen på 10 N påføres lodret på den ene del af gjorden. Den anden del af gjorden anbringes vandret og fastgøres til en anordning, der påfører gjorden en frem- og tilbagegående bevægelse. Justeringsanordningen indstilles, så den vandrette sektion af gjorden holdes strakt (se bilag 5, figur 1).

8.2.5.2.6.3.2.   Type 2-procedure: til de tilfælde, hvor gjorden skifter retning ved at passere gennem en stiv del. Under denne prøvning skal vinklerne på de to gjordsektioner være som vist i bilag 5, figur 2. Belastningen på 5 N skal påføres konstant. I tilfælde, hvor gjorden skifter retning mere end én gang ved at passere gennem ens stiv del, kan belastningen på 5 N øges for at opnå den foreskrevne gjordbevægelse på 300 mm gennem den stive del.

8.2.6.   Spærreanordninger

8.2.6.1.   Anordninger af klasse A

Barnefastholdelsesanordningen og den største attrap, som barnefastholdelsesanordningen er bestemt til, anbringes som vist i figur 5 nedenfor. Den anvendte sele skal være som foreskrevet i bilag 13 til dette regulativ. Spærreanordningen skal være fuldt aktiveret, og der sættes et mærke på selen, hvor selen går ind i spærren. Kraftmålerne fastgøres til selen ved hjælp af en D-ring, og der påføres en kraft svarende til det dobbelte (± 5 procent) af massen af den tungeste attrap for gruppe I i mindst ét sekund. Den laveste position anvendes til spærrer i position A, den øverste til spærrer i position B. Kraften påføres yderligere ni gange. Der sættes igen et mærke på selen, hvor den træder ind i spærren, og afstanden mellem de to mærker måles. Under denne prøve skal retractoren være frigjort.

8.2.6.2.   Anordninger af klasse B

Barnefastholdelsesanordningen skal være forsvarligt fastgjort, og selen skal efter forskrifterne i bilag 13 til dette regulativ føres gennem spærren og rammen som angivet i fabrikantens vejledning. Selen føres gennem prøvningsapparaturet som beskrevet i figur 6 nedenfor og fastgøres til en masse på 5,25 ± 0,05 kg. Der skal være 650 ± 40 mm fri gjord mellem massen og det punkt, hvor selen forlader rammen. Spærreanordningen skal være fuldt aktiveret, og der sættes et mærke på selen, hvor selen træder ind i spærren. Massen løftes og slippes, så den falder frit over en distance af 25 ± 1 mm. Dette gentages 100 ± 2 gange med en frekvens på 60 ± 2 cykluser/minut for at simulere den rykvise påvirkning af en barnefastholdelsesanordning i et køretøj. Der sættes endnu et mærke på selen, hvor den træder ind i spærren, og afstanden mellem de to mærker måles. Spærreanordningen skal i monteret stand dække hele gjordens bredde med 15 kg attrappen anbragt. Denne prøve skal udføres med samme gjordvinkler som under normal brug. Den frie ende af selens hoftesektion skal være fastgjort. Prøven udføres med barnefastholdelsessystemet solidt fastgjort til den prøvebænk, der er anvendt til væltningsprøve eller dynamisk prøve. Belastningsgjorden kan fastgøres til det simulerede lukkebeslag.

8.2.7.   Konditioneringsprøve for justeringsanordninger, der er monteret direkte på en barnefastholdelsesanordning

Monter den største attrap, som fastholdelsesanordningen er bestemt for, på samme måde som til den dynamiske prøve, herunder med den standardslaphed, der foreskrives i pkt. 8.1.3.6. Afsæt en referencelinje på selen, hvor selens frie ende træder ind i justeringsanordningen.

Fjern attrappen og anbring fastholdelsesanordningen i konditioneringsopstillingen vist i bilag 19, figur 1.

Den cykliske bevægelse af selen i justeringsanordningen skal være mindst 150 mm. Denne bevægelse skal være sådan, at mindst 100 mm af selen nærmest den frie ende af selen i forhold til referencelinien og resten af den bevægelige længde (ca. 50 mm) nærmest den indbyggede sele i forhold til referencelinien bevæger sig gennem justeringsanordningen.

Er gjordens længde fra referencelinien til selens frie ende ikke tilstrækkelig til ovenstående bevægelse, skal de 150 mm bevægelse gennem justeringsanordningen finde sted fra selens helt udtrukne position.

Den cykliske bevægelse skal have en frekvens på 10 ± 1 cykluser/min. med en hastighed i »B« på 150 ± 10 mm/s.

Temperaturprøve

8.2.8.1.   De i punkt 7.1.5.1. angivne komponenter anbringes over en vandoverflade i et lukket rum med lufttemperatur mindst 80° C i mindst 24 timer uden afbrydelse og køler derefter af ved en omgivende temperatur på højst 23° C. Afkølingsperioden efterfølges straks af tre på hinanden følgende 24 timers cykluser, der hver består af nedenstående på hinanden følgende sekvenser:

8.3.   Certificering af prøvebænkens sædehynde

8.3.1.   Prøvebænkens sædehynde skal certificeres, når den er ny, for at bestemme de indledende værdier af indtrængning ved anslag og accelerationens spidsværdi, derefter for hver 50 dynamiske prøver, dog mindst en gang om måneden, eller før hver prøve, hvis prøveopstillingen anvendes hyppigt.

8.3.2.   Certificerings- og måleprocedurer skal svare til dem, der foreskrives i den seneste version af ISO 6487; måleudstyret skal svare til specifikationen af en datakanal i kanalfilterklasse (CFC) 60.

Ved hjælp af prøvningsanordningen foreskrevet i bilag 17 til dette regulativ udføres tre prøvninger 150 ± 5 mm fra forkanten af sædehynden i centerlinjen og 150 ± 5 mm i hver retning fra centerlinien.

Anordningen anbringes lodret på et fladt, stift underlag. Sænk slagmassen, til den rører overfladen, og nulstil penetrationsmarkøren. Anbring anordningen lodret over prøvepunktet, løft massen 500 ± 5 mm og lad den falde frit, så den rammer sædets overflade. Registrer penetrationen og decelerationskurven.

8.3.3.   Spidsværdierne må højst afvige 15 procent fra startværdierne.

8.4.   Højhastighedsfilm og -videoer

8.4.1.   For at bestemme attrappens opførsel og dens forskydninger skal alle dynamiske prøver filmes med smalfilm eller video med en frekvens på mindst 400 rammer/sekund.

8.4.2.   Der sættes passende kalibreringsmærker forsvarligt fast på prøvevognen eller køretøjets struktur, så attrappens forskydninger kan bestemmes.

8.5.   Elektriske målinger.

Måleprocedurerne skal svare til dem, der er fastlagt i den nyeste udgave af ISO 6487. Kanalfrekvensklassen skal være:

Der skal anvendes en aftastningsfrekvens på mindst otte gange FH. (i opstillinger med forprøvefilter af klasse 1 000 svarer dette således til en mindste aftastningsfrekvens på ca.. 8 000 aftastninger pr. sekund pr. kanal).

9.   FORSØGSRAPPORT

9.1.   Forsøgsrapporten skal indeholde resultaterne af alle prøver og målinger, prøvevognens hastigheder, lukkebeslagets plads under prøven, hvis den kan ændres, samt eventuelle svigt eller brud.

9.2.   Hvis bestemmelserne om forankringer i bilag 6, tillæg 3 til dette regulativ ikke er blevet overholdt, skal prøvningsrapporten beskrive, hvordan barnefastholdelsesanordningen er monteret og skal angive vigtige vinkler og dimensioner.

9.3.   Når barnefastholdelsesanordningen afprøves i et køretøj eller en køretøjsstruktur, skal forsøgsrapporten angive, hvordan køretøjsstrukturen er fastgjort til prøvevognen, placeringen af barnefastholdelsesanordningen og køretøjets sæde samt hældningen af køretøjets ryglæn.

10.   ÆNDRINGER OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF TYPEN AF BARNEFASTHOLDELSESSYSTEM

Enhver ændring af en type barnefastholdelsesanordning skal anmeldes til den administrative myndighed, som har godkendt typen. Denne myndighed kan da enten:

10.1.1.   skønne, at de foretagne ændringer næppe vil have mærkbar ugunstig virkning, og at barnefastholdelsesanordningen stadig opfylder forskrifterne, eller

10.1.2.   kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som forestår prøvningen.

10.2.   Underretning om nægtelse eller godkendelse skal med angivelse af ændringer gives efter proceduren i pkt. 5.3 ovenfor til de parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ.

10.3.   Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af godkendelsen, påfører et fortløbende udvidelsesnummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af et anmeldelsesskema svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

11.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurer til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2) med følgende krav:

11.1.   Barnefastholdelsesanordninger, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i pkt. 6 til 8 ovenfor.

11.2.   De i bilag 16 til dette regulativ fastlagte mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse skal være overholdt.

11.3.   Den myndighed, som har meddelt typegodkendelse, kan til enhver tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på hvert produktionsanlæg. Den normale hyppighed af sådan efterprøvning er to gange årligt.

12.   SANKTIONER VED MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE AF PRODUKTIONEN

12.1.   En godkendelse for en type barnefastholdelsesanordning, der er meddelt i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis en barnefastholdelsesanordning med de i pkt. 5.4. omhandlede mærker ikke består stikprøvekontrollen som beskrevet i pkt. 11 eller ikke er i overensstemmelse med den godkendte type.

12.2.   Hvis en part i overenskomsten, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesblanket svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

13.   FULDSTÆNDIG OPHØRT PRODUKTION

13.1.   Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændig indstiller produktionen af en type barnefastholdelsesanordning, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har udstedt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige parter i 1958-overenskomsten om dette regulativ herom ved hjælp af et anmeldelsesskema svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

14.   VEJLEDNING

14.1.   Hver barnefastholdelsesanordning skal ledsages af en vejledning affattet på et sprog svarende til den stat, hvor anordningen er solgt, med følgende indhold:

Monteringsvejledninger skal indeholde følgende punkter:

14.2.1.   For barnefastholdelsesanordninger af kategori »universal« skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig uden at emballagen aftages:

14.2.2.   For barnefastholdelsesanordninger af kategori »semi-universal« skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig uden at emballagen aftages:

Denne barnefastholdelsesanordning er klassificeret til »Begrænset/semi-universal« brug og er egnet til fastgørelse på sæderne i følgende biler

14.2.3.   For barnefastholdelsesanordninger af kategori »Køretøjsspecifik« skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig uden at emballagen aftages.

14.2.4.   Hvis anordningen kræver en voksensele, skal endvidere følgende tekst være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig uden at emballagen aftages.

»Er kun egnet, hvis de godkendte køretøjer er monteret med hoftesele/3-punktssele/fast sele/rullesele godkendt efter FN/ECE regulativ nr. 16 eller andre tilsvarende standarder.« (Det ikke gældende overstreges.)

For liftseler indsættes en liste over lifte, som anordningen er egnet for.

14.2.5.   Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal på emballagen angive en adresse, hvortil kunden kan rette skriftlig henvendelse for at få nærmere oplysninger om montering af barnefastholdelsesanordningen i nærmere bestemte biler;

14.2.6.   fremgangsmåde ved montering, illustreret med fotografier og/eller meget tydelige tegninger;

14.2.7.   brugeren skal gøres opmærksom på, at sikkerhedsselens stive dele og plastdele skal anbringes og monteres, så der ved normal brug af køretøjet ikke er mulighed for, at de bliver fastklemt under et forskydeligt sæde eller i døren på køretøjet;

14.2.8.   brugeren skal instrueres i, at lifte skal anbringes vinkelret på køretøjets længdeakse;

14.2.9.   for bagudvendende systemer skal kunden instrueres i, at de ikke må benyttes på siddepladser, hvor der er monteret airbag. Disse oplysninger skal være anbragt på salgsstedet, så de er let synlige uden at emballagen aftages;

14.2.10.   for barnefastholdelsesanordninger af kategori »særlige behov« skal nedenstående oplysninger være anbragt på salgsstedet, så de er let synlige uden at emballagen aftages:

Denne barnefastholdelsesanordning »til særlige behov« er bestemt til at give ekstra støtte til børn, der har vanskeligt ved at sidde korrekt i sædvanlige sæder. Forhør Dem altid hos lægen om egnetheden af denne fastholdelsesanordning til Deres barn.

Brugsvejledningen skal indeholde følgende punkter:

14.3.1.   de vægtgrupper, anordningen er bestemt til:

14.3.2.   når anordningen anvendes kombineret med en voksensele, følgende ordlyd: Kun egnet til brug i de anførte køretøjer, monteret med hoftesele/3-punktssele/fast sele/rullesele godkendt efter FN/ECE regulativ nr. 16 eller andre tilsvarende standarder. (Det ikke gældende overstreges.)

14.3.3.   anvendelsen skal være illustreret med fotografier og/eller meget tydelige tegninger. For sæder, der kan anvendes både fremad- og bagudvendende, skal der tydeligt advares om, at anordningen skal anvendes bagudvendende, indtil barnets masse er større end en angiven grænse eller en anden størrelsesangivelse er overskredet;

14.3.4.   virkemåden af lukkebeslaget og justeringsanordningen skal være tydeligt forklaret;

14.3.5.   det skal anbefales, at alle gjorde, der fastspænder fastholdelsesanordningen til køretøjet, skal være stramme, at alle gjorde, der fastholder barnet indstilles efter barnets krop, og at gjordene ikke må være snoet.

14.3.6.   det skal fremhæves, at det er vigtigt at sørge for, at hoftegjorden placeres lavt, så den ligger fast hen over hoften.

14.3.7.   det skal anbefales, at anordningen udskiftes, hvos den har været udsat for kraftig belastning under et uheld;

14.3.8.   der skal gives vejledning i renholdelse;

14.3.9.   der skal gives en generel advarsel til brugeren om faren ved at foretage ændringer eller tilføjelser til anordningen uden den ansvarlige myndigheds godkendelse, og om faren ved ikke nøje at følge monteringsvejledningen fra fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen;

14.3.10.   har stolen ikke tekstilovertræk, skal det anbefales, at stolen beskyttes mod sollys, da den ellers kan blive for varm for barnets hud;

14.3.11.   det skal anbefales, at børn ikke efterlades i barnefastholdelsesanordningen uden opsyn;

14.3.12.   de skal anbefales, at al bagage og andre genstande, der kan medføre kvæstelser ved et sammenstød, skal være forsvarligt fastgjort.

14.3.13.   Følgende anbefalinger skal gives:

14.3.14.   Der skal være en tekst eller et diagram, der angiver, hvordan brugeren kan fastslå, om voksenselens lukkebeslag er forkert placeret i forhold til de vigtigste belastningsoverførende berøringspunkter på fastholdelsesanordningen. Brugeren skal instrueres om at kontakte barnefastholdelsesanordningens fabrikant, hvis han er i tvivl på dette punkt.

14.3.15.   Hvis barnefastholdelsesanordningen giver mulighed for et alternativt belastningsoverførende berøringspunkt, skal dettes anvendelse være tydeligt beskrevet. Brugeren skal oplyses om, hvordan han vurderer, om denne alternative føring af selen er tilfredsstillende. Brugeren skal instrueres om at kontakte barnefastholdelsesanordningens fabrikant, hvis der er tvivl på dette punkt. Brugeren skal instrueres om at begynde monteringen af barnefastholdelsesanordningen i de positioner af køretøjets sæder, der er kategoriseret som »Universal« i køretøjets instruktionsbog, ved at vælge den primære føringsmåde for selen.

14.3.16.   Der skal være bestemmelser, der sikrer, at vejledningen på barnefastholdelsesanordningen kan bevares i hele dennes levetid eller, for indbyggede fastholdelsesanordninger, i køretøjets instruktionsbog.

14.3.17.   Der skal være en udtrykkelig advarsel om ikke at benytte andre belastningsoverførende berøringspunkter end dem, der er beskrevet i vejledningen og markeret på barnefastholdelsesanordningen.

15.   NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM FORESTÅR GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

15.1.   De parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler til FN's sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvninger, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om typegodkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse. skal sendes

(1)  1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Jugoslavien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (fri), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (fri), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (fri), 34 for Bulgarien, 35 (fri), 36 for Litauen, 37 for Tyrkiet, 38 (fri), 39 for Aserbajdsjan, 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (fri), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelser meddeles af medlemsstaterne under anvendelse af deres respektive ECE-symbol), 43 for Japan, 44 (fri), 45 for Australien, 46 for Ukraine, 47 for Sydafrika og 48 for New Zealand. Efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer og udstyr og dele, som kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer, og vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser udstedt på grundlag af sådanne forskrifter, og de således tildelte numre meddeles af FN's generalsekretær til overenskomstens parter.

(2)  Grænserne for acceleration af brystkassen finder ikke anvendelse, når attrappen »nyfødt« anvendes, da denne ikke er instrumenteret.

(3)  Den »nyfødte« attrap har ingen abdominalindsats. Der kan derfor kun foretages en subjektiv analyse med hensyn til abdominal penetration.

(4)  Tolerancer på dimensioner gælder ikke som grænseværdier, medmindre andet er angivet

Tolerance på vinkler, medmindre andet er angivet: ± 1.

(5)  Under kalibreringen skal standselængden være 650 ± 30 mm

(6)  Under kalibreringen skal standselængden være 275 ± 20 mm.

BEMÆRKNING: Alle fastholdelsessystemer til gruppe 0 og 0+ afprøves i henhold til betingelserne for »bagudvendende« ved frontalsammenstød og påkørsel bagfra.

Tegnforklaring

Testimpuls nr. 1 Som foreskrevet i bilag 7 – frontalsammenstød.

Testimpuls nr. 2 Som foreskrevet i bilag 7 – påkørsel bagfra

Testimpuls nr. 3 Decelerationsimpuls af køretøj underkastet frontalsammenstød.

Testimpuls nr. 4 Decelerationsimpuls af køretøj underkastet påkørsel bagfra.

(7)  g = 9,81 m/s2