1999/627/EF, EKSF, Euratom: Afgørelse truffet af repræsentanterne for regeringerne for De Europæiske Fællesskabers medlemsstater den 15. september 1999 om udnævnelse af formanden for og medlemmerne af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
EF-Tidende nr. L 248 af 21/09/1999 s. 0030 - 0031
AFGØRELSE TRUFFET AF REPRÆSENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS MEDLEMSSTATER den 15. september 1999 om udnævnelse af formanden for og medlemmerne af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1999/627/EF, EKSF, Euratom) REPRÆSENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS MEDLEMSSTATER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 214, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 215, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 10, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 12, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 127, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 128, og ud fra følgende betragtninger: (1) Under hensyn til at formanden for og medlemmerne af Kommissionen, som er udnævnt indtil den 22. januar 2000, kollektivt er trådt tilbage den 16. marts 1999, har repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer ved erklæring vedtaget i forbindelse med Det Europæiske Råds møde den 24. marts 1999 efter fælles overenskomst indstillet Romano PRODI som den person, de foreslår udnævnt til formand for Kommissionen; (2) ved beslutning af 5. maj 1999 har Europa-Parlamentet godkendt denne indstilling; (3) ved erklæring af 9. juli 1999 har Romano PRODI gjort rede for resultatet af sine kontakter med medlemsstaternes regeringer; (4) ved afgørelse 1999/499/EF, EKSF, Euratom(1) af 19. juli 1999 har repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer i samråd med Kommissionens indstillede formand indstillet de øvrige personer, som de foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen til afløsning af de fratrædende medlemmer af den nuværende Kommission for resten af disses tjenesteperiode, dvs. indtil den 22. januar 2000, og for de følgende fem år, dvs. fra den 23. januar 2000 til den 22. januar 2005; (5) Europa-Parlamentet har ved afstemning den 15. september 1999 godkendt Kommissionens indstillede formand og de øvrige indstillede medlemmer af Kommissionen for perioden fra den 16. september 1999 til den 22. januar 2000 og for de følgende fem år, dvs. fra den 23. januar 2000 til den 22. januar 2005; (6) den nye Kommission bør kunne træde i funktion snarest muligt og fortsætte sit hverv med et fuldgyldigt mandat fra den 23. januar 2000 i de følgende fem år; med henblik herpå bør udnævnelserne for de to tjenesteperioder ske samtidig ved denne afgørelse - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Følgende udnævnes til formand for og medlemmer af Kommissionen for perioden fra den 16. september 1999 til den 22. januar 2000 samt for perioden fra den 23. januar 2000 til den 22. januar 2005: - til formand: - Romano PRODI - til medlemmer: - Michel BARNIER - Frits BOLKESTEIN - Philippe BUSQUIN - David BYRNE - Loyola DE PALACIO DEL VALLE LERSUNDI - Anna DIAMANTOPOULOU - Franz FISCHLER - Neil KINNOCK - Pascal LAMY - Erkki LIIKANEN - Mario MONTI - Poul NIELSON - Christopher PATTEN - Viviane REDING - Michaele SCHREYER - Pedro SOLBES MIRA - Günter VERHEUGEN - António VITORINO - Margot WALLSTRÖM Artikel 2 Denne afgørelse får virkning fra den 16. september 1999. Artikel 3 Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den 15. september 1999. A. SATULI Formand (1) EFT L 194 af 27.7.1999, s. 45.