EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 23. juni 1998

om stempling af visumansøgeres pas

(SCH/Com-ex (98) 21)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR -

under henvisning til artikel 9 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

under henvisning til artikel 17 i ovennævnte konvention,

i betragtning af at det er i alle Schengen-staternes interesse at nå til enighed om at harmonisere deres procedurer for udstedelse af visum inden for rammerne af deres fælles politik vedrørende personers frie bevægelighed for at undgå, at den samme person indgiver flere eller flere på hinanden følgende visumansøgninger,

ud fra ønsket om at styrke det konsulære samarbejde med henblik på at bekæmpe illegal indvandring og organiseret menneskesmugling,

på grundlag af bestemmelserne i kapitel VIII i de fælles konsulære instrukser(1) om samarbejdet imellem konsulaterne på stedet,

i betragtning af at gensidig udveksling af oplysninger mellem Schengen-staterne om, at en visumansøgning er blevet indgivet i en af staterne, er en hjælp til at undgå, at der indgives flere eller flere på hinanden følgende ansøgninger,

i betragtning af at stempling til identificering af visumansøgninger er en hjælp til at undgå, at den samme person søger visum flere steder eller flere på hinanden følgende gange,

i betragtning af at en standardisering af praksis med at stemple alle visumansøgninger, uanset hvilket land de indgives i, vil bidrage til at dæmpe eventuelle forbehold over for en afvigende praksis -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1. Alle visumansøgeres pas skal stemples. Hvad angår diplomatpas og tjenestepas, er det den diplomatiske repræsentation eller det konsulat, der modtager ansøgningen, der skal afgøre, om disse skal stemples.

2. Stemplet skal indeholde en tredje rubrik, der er reserveret til koden for, hvilken type visum der ansøges om.

3. Stemplet kan også anvendes, hvis der ansøges om langtidsvisum.

4. Stemplet skal også anvendes, hvis en Schengen-stat handler som repræsentant for en anden Schengen-stat. I så fald skal den rubrik, der er reserveret koden, også indeholde en angivelse af, at staten repræsenterer en anden stat.

5. I undtagelsestilfælde, hvor det viser sig umuligt at anbringe stemplet, underretter den repræsentation, der har formandskabet, den kompetente Schengen-gruppe og foreslår denne at vedtage anvendelsen af alternative foranstaltninger, f.eks. udveksling af kopier af passene eller af lister over afviste visa med angivelse af grunden til afvisningen.

6. Som konsekvens af ovenstående skal punkt 2 i kapitel VIII i de fælles konsulære instrukser affattes således: "Det skal ved udveksling af oplysninger og identifikation af visumansøgninger med stempler eller andre alternative eller supplerende foranstaltninger undgås, at ansøgere indgiver deres visumansøgning til flere forskellige repræsentationer, hvad enten det sker parallelt eller efter nyligt afslag.

Uanset den høring, som repræsentationen kan gennemføre, samt den gensidige udveksling af oplysninger anbringer de et stempel med følgende tekst: 'Visumansøgning af ... til ...'. i hver ansøgers pas. Med hensyn til den første oplysning anvendes seks skrifttegn, nemlig to for henholdsvis datoen, måneden og året; efter 'til' anføres den kontraherende parts repræsentation. Koden for den visumkategori, der ansøges om, skal tilføjes.

Det overlades til den kompetente myndighed, der behandler visumansøgningen, om de også vil stemple diplomat- og tjenestepas.

Stemplet kan ligeledes anbringes ved ansøgning om et visum til længerevarende ophold.

Udstedes visum efter fuldmagt, anbringes påtegningen 'R' i stemplet efter koden for den visumkategori, der ansøges om, efterfulgt af koden for den repræsenterede stat.

Ved udstedelse af visummet anbringes visummærkaten om muligt på identifikationsstemplet.

I undtagelsestilfælde, hvor det viser sig umuligt at anbringe stemplet, underretter den repræsentation, der har formandskabet, den kompetente Schengen-gruppe og foreslår denne at vedtage anvendelsen af alternative foranstaltninger, f.eks. udveksling af kopier af passene eller af lister over afviste visa med angivelse af grunden til afvisningen.

Lederne af repræsentationerne træffer på formandskabets eller eget initiativ afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt med alternative eller supplerende foranstaltninger."

Oostende, den 23. juni 1998.

L. Tobback

Formand

(1) Jf. SCH/Com-ex (99) 13.