KONVENTION udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om afgørelser om frakendelse af førerretten

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER i denne konvention, Den Europæiske Unions medlemsstater,

SOM HENVISER til Rådets retsakt af 17. juni 1998, og

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

Det er af den allerstørste betydning for trafiksikkerheden i Den Europæiske Union, at afgørelser om frakendelse af førerretten får virkning i hele Unionen på passende vis;

som følge af den frie bevægelighed for personer og den voksende internationale vejtrafik sker det ofte, at personer får frakendt førerretten i en anden medlemsstat end den, hvor de har deres sædvanlige bopæl;

i henhold til Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (1) bør nationale bestemmelser om inddragelse, suspension og annullation af kørekort anvendes af den medlemsstat, hvor indehaveren af kørekortet har sin sædvanlige bopæl;

førere af motorkøretøjer, der har fået frakendt førerretten i en anden medlemsstat end den, hvor de har deres sædvanlige bopæl, bør ikke kunne unddrage sig følgerne af en sådan foranstaltning, når de opholder sig i en anden medlemsstat end den, hvor overtrædelsen er begået;

den medlemsstat, hvor indehaveren af kørekortet har sin bopæl, bør derfor med hensyn til overtrædelser, der betragtes som særlig grove, og under visse omstændigheder sikre, at afgørelser om frakendelse af førerretten, der er truffet af en anden medlemsstat, får virkning ved at vedtage foranstaltninger med henblik på inddragelse, suspension eller annullation af vedkommendes førerret;

når bopælsstaten har givet en anden medlemsstats afgørelse om frakendelse af førerretten virkning, bør det medføre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger for at straffe kørsel i frakendelsestiden i henhold til lovgivningen i en hvilken som helst medlemsstat i Den Europæiske Union, på hvis område det måtte forekomme,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

I denne konvention forstås ved

a) »afgørelse om frakendelse af førerretten« enhver foranstaltning i forbindelse med en overtrædelse af færdselslovgivningen, som medfører frakendelse eller inddragelse af førerretten for føreren af et motorkøretøj, og som ikke kan appelleres til højere instans. En sådan foranstaltning kan være enten en hovedstraf, en tillægsstraf eller en sikkerhedsforanstaltning og kan være truffet af enten en retslig eller en administrativ myndighed

b) »den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted« den medlemsstat, på hvis område den overtrædelse af færdselsloven, som har givet anledning til en afgørelse om frakendelse af førerretten, har fundet sted

c) »bopælsstat« den medlemsstat, på hvis område den person, som har fået frakendt førerretten, har sin sædvanlige bopæl, jf. artikel 9 i direktiv 91/439/EØF

d) »motorkøretøj« ethvert køretøj, der er omfattet af definitionen i artikel 3, stk. 3, i direktiv 91/439/EØF.

Artikel 2

Medlemsstaterne forpligter sig herved til, i overensstemmelse med denne konvention, at samarbejde om at undgå, at personer, der har fået frakendt førerretten i en anden medlemsstat end den, hvor de har deres sædvanlige bopæl, kan unddrage sig følgerne af afgørelsen om frakendelse af førerretten, når de forlader den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted.

Artikel 3

1. Den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted, underretter straks bopælsstaten om enhver afgørelse om frakendelse af førerretten, der er truffet som følge af en overtrædelse, der skyldes en af de i bilaget nævnte former for adfærd.

2. En medlemsstat kan aftale med andre medlemsstater, at den ikke skal underrettes efter stk. 1 i visse tilfælde, hvor artikel 6, stk. 2, litra a), finder anvendelse.

Artikel 4

1. Med forbehold af artikel 6 skal bopælsstaten, som er blevet underrettet i medfør af artikel 3, straks give en afgørelse om frakendelse af førerretten, som er truffet i den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted, virkning på en af følgende måder:

a) ved at gennemføre afgørelsen om frakendelse af førerretten direkte, idet der tages hensyn til det tidsrum, hvori førerretten allerede har været inddraget i den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted

b) ved at gennemføre afgørelsen om frakendelse af førerretten ved hjælp af en retslig eller administrativ afgørelse på de i stk. 2 nævnte betingelser, eller

c) ved at ændre afgørelsen om frakendelse af førerretten til en national retslig eller administrativ afgørelse, således at den afgørelse, der er truffet af den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted, erstattes af en ny afgørelse på de i stk. 3 nævnte betingelser, jf. dog artikel 11.

2. Såfremt proceduren i stk. 1, litra b), anvendes,

a) skal bopælsstaten tage hensyn til det tidsrum, hvori førerretten allerede har været inddraget i den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted

b) kan bopælsstaten nedsætte frakendelsestiden, men kun til den varighed, der i henhold til gældende national ret er fastsat som maksimum for lignende overtrædelser

c) må bopælsstaten ikke forlænge den varighed af frakendelsestiden, som er fastsat af den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted.

3. Såfremt proceduren i stk. 1, litra c), anvendes,

a) er bopælsstaten bundet af de konstaterede faktiske omstændigheder, for så vidt disse direkte eller indirekte er nævnt i den afgørelse om frakendelse af førerretten, der er truffet af den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted

b) skal bopælsstaten tage hensyn til det tidsrum, hvori førerretten allerede har været inddraget i den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted

c) kan bopælsstaten nedsætte frakendelsestiden, således at den bringes på niveau med den varighed, som i henhold til gældende national ret ville være idømt for den pågældende overtrædelse

d) må bopælsstaten ikke forlænge den varighed af frakendelsestiden, som er fastsat af den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted

e) må bopælsstaten ikke erstatte frakendelse af førerretten med bødestraf eller nogen anden foranstaltning.

4. Når bopælsstaten giver en afgørelse om frakendelse af førerretten virkning i henhold til denne artikel, skal den om nødvendigt fastsætte en dato, fra hvilken den vil håndhæve frakendelsen.

5. Samtidig med afgivelsen af den i artikel 15, stk. 2, omhandlede notifikation skal hver enkelt medlemsstat i en erklæring anføre, hvilken af procedurerne i stk. 1 den agter at anvende i sin egenskab af bopælsstat. Denne erklæring kan til enhver tid erstattes af en ny erklæring.

Artikel 5

Det forhold, at en afgørelse om frakendelse af førerretten gives virkning efter artikel 4 berører ikke andre eventuelle færdselssikkerhedsforanstaltninger, som bopælsstaten måtte træffe i henhold til sin egen lovgivning.

Artikel 6

1. Bopælsstaten skal afvise at give en afgørelse om frakendelse af førerretten virkning,

a) hvis afgørelsen allerede er gennemført i sin helhed i den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted

b) hvis der allerede er truffet en afgørelse i bopælsstaten vedrørende lovovertræderen på grundlag af de samme handlinger, og hvis denne afgørelse er blevet gennemført eller er ved at blive gennemført

c) hvis lovovertræderen ville være omfattet af en generel ordning med benådning eller amnesti i bopælsstaten, såfremt overtrædelsen havde fundet sted på denne stats område

d) hvis foranstaltningen ville være forældet efter bopælsstatens lovgivning

e) hvis den, på baggrund af omstændighederne i den konkrete sag og efter at have modtaget oplysninger i medfør af artikel 8, mener, at den berørte person ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at forsvare sig.

2. Bopælsstaten kan afvise at give en afgørelse om frakendelse af førerretten virkning,

a) hvis den adfærd, der ligger til grund for afgørelsen om frakendelsen af førerretten i den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted, ikke betragtes som en overtrædelse i henhold til bopælsstatens lovgivning

b) hvis den resterende frakendelsestid, som kan gennemføres i bopælsstaten, er på under en måned

c) hvis frakendelse af førerretten ikke er en foranstaltning, der kan træffes i henhold til bopælsstatens lovgivning for de handlinger, der ligger til grund for afgørelsen om frakendelse i den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted.

3. En medlemsstat kan samtidig med afgivelsen af den i artikel 15, stk. 2, omhandlede notifikation eller på et hvilket som helst andet tidspunkt erklære, at den altid vil anvende stk. 2 i denne artikel helt eller delvist. I så fald er de øvrige medlemsstater ikke forpligtet til i overensstemmelse med artikel 3 at underrette den medlemsstat, der har fremsat erklæringen, om afgørelser om frakendelse af førerretten som omhandlet i den pågældende erklæring. Erklæringer kan til enhver tid tilbagekaldes.

Artikel 7

1. Den kompetente myndighed i den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted, fremsender underretningen i henhold til artikel 3 til den centrale myndighed i bopælsstaten.

2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal hver enkelt medlemsstat samtidig med afgivelsen af den i artikel 15, stk. 2, omhandlede notifikation oplyse,

a) hvilken central myndighed/hvilke centrale myndigheder den har udpeget

b) hvilke myndigheder der er kompetente til at fremsende underretninger i henhold til artikel 3.

Artikel 8

1. Den i artikel 3 omhandlede underretning skal ledsages af

- oplysninger med henblik på at lokalisere den person, der har fået frakendt førerretten

- afgørelsen om frakendelse af førerretten, i originaludgaven eller bekræftet kopi

- en kort redegørelse for sagens omstændigheder og en henvisning til de lovbestemmelser i den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted, på grundlag af hvilke afgørelsen om frakendelse af førerretten er truffet, hvis disse ikke er nævnt i selve afgørelsen

- et bevis på, at afgørelsen er endelig

- oplysning om fuldbyrdelsen af frakendelsen i den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted, herunder frakendelsestiden og om muligt datoerne for frakendelsens ikrafttræden og udløb

- kørekortet, hvis det er blevet inddraget.

2. Når den person, som har fået frakendt førerretten, ikke er mødt personligt op eller har ladet sig repræsentere under sagen, skal underretninger i henhold til artikel 3 ledsages af et bevis for, at den pågældende er blevet behørigt underrettet om sagen i overensstemmelse med lovgivningen i den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted.

3. Hvis de oplysninger, der meddeles i medfør af stk. 1 og 2, ikke er tilstrækkeligt fyldestgørende til, at der kan træffes en afgørelse efter denne konvention, og navnlig hvis der på grund af omstændighederne i den konkrete sag er tvivl om, hvorvidt den pågældende har haft tilstrækkelig mulighed for at forsvare sig, anmoder bopælsstatens kompetente myndigheder de kompetente myndigheder i den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted, om straks at fremsende de fornødne supplerende oplysninger.

Artikel 9

1. Der kræves ingen oversættelse af de i artikel 3 omhandlede underretninger eller af den i artikel 8 omhandlede ledsagende dokumentation eller af nogen andre dokumenter vedrørende anvendelsen af denne konvention, jf. dog stk. 2 og 3.

2. Enhver medlemsstat kan samtidig med afgivelsen af den i artikel 15, stk. 2, omhandlede notifikation erklære, at de i stk. 1 omhandlede dokumenter, der fremsendes af den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted, skal ledsages af en oversættelse til et af de officielle sprog i De Europæiske Fællesskabers institutioner, som den angiver i erklæringen.

3. Bortset fra det dokument, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, andet led, behøver de i stk. 1 i denne artikel nævnte dokumenter ikke at blive bekræftet.

Artikel 10

Bopælsstaten underretter den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted, om enhver afgørelse, der træffes som følge af en underretning i henhold til artikel 3 og med hensyn til fuldbyrdelse, samt, i de tilfælde hvor den afviser at give en afgørelse om frakendelse af førerretten virkning i henhold til artikel 6, om grunden til denne afvisning.

Artikel 11

1. Den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted, har ret til på sit eget område at håndhæve frakendelsen af førerretten i hele den periode, som er fastsat af denne stat, uden at dette berøres af bopælsstatens afgørelse.

2. En medlemsstat kan samtidig med afgivelsen af den i artikel 15, stk. 2, omhandlede notifikation angive, at den i sin egenskab af medlemsstat, hvor overtrædelsen har fundet sted, ikke vil anvende stk. 1 i denne artikel.

3. Den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted, og bopælsstaten skal udøve deres forpligtelser i henhold til konventionen således, at det sikres, at den samlede frakendelsestid ikke overskrider den frakendelsestid, som den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted, oprindeligt har fastsat, idet der tages hensyn til eventuelle tidsrum, hvori førerretten har været inddraget i bopælsstaten for den pågældende overtrædelse.

4. Når den stat, hvor overtrædelsen har fundet sted, underretter den berørte person om afgørelsen om frakendelse af førerretten, skal den, hvis den ønsker at anvende stk. 1, samtidig underrette vedkommende herom og skal i underretningen til bopælsstaten i medfør af artikel 3 bekræfte dette.

Artikel 12

Hver medlemsstat vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for at sætte den i stand til at straffe en person, der fører motorkøretøj på dens område, når vedkommende har fået frakendt førerretten af bopælsstaten i medfør af denne konvention.

Artikel 13

Udgifter, der er forbundet med gennemførelsen af denne konvention, afholdes af den medlemsstat, hvor de opstår.

Artikel 14

1. De Europæiske Fællesskabers Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i alle tvister mellem medlemsstaterne om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, hvis sådanne tvister ikke kan bilægges af Rådet inden seks måneder efter, at et medlem af Rådet har forelagt det sagen. Domstolen har endvidere kompetence til at træffe afgørelse om alle tvister mellem medlemsstaterne og Kommissionen om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention.

2. En medlemsstat kan, samtidig med afgivelsen af den i artikel 15, stk. 2, nævnte notifikation, eller på et senere tidspunkt, afgive en erklæring, hvori den godkender, at Domstolen får kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af denne konvention.

3. En medlemsstat, der fremsætter en erklæring i henhold til stk. 2, anfører, at enten

a) kan en ret i denne medlemsstat, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, anmode Domstolen om at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål, der rejses under en retssag ved denne ret, og som angår fortolkningen af denne konvention, når den pågældende ret skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, eller

b) kan en ret i denne medlemsstat anmode Domstolen om at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål, der rejses under en retssag ved denne ret, og som angår fortolkningen af denne konvention, når den pågældende ret skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom.

4. Statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol og dennes procesreglement finder anvendelse. Enhver medlemsstat har, uanset om den har afgivet en erklæring i henhold til stk. 2, ret til at indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser til Domstolen i sager, der indbringes i medfør af stk. 3.

Artikel 15

1. Denne konvention vedtages af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

2. Medlemsstaterne giver generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union notifikation om afslutningen af de procedurer, der efter deres forfatningsmæssige bestemmelser kræves for at vedtage konventionen.

3. Denne konvention træder i kraft 90 dage efter, at den i stk. 2 omhandlede notifikation er afgivet af den sidste af de medlemsstater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om udarbejdelse af denne konvention var medlem af Den Europæiske Union.

4. Indtil denne konvention træder i kraft, kan enhver medlemsstat samtidig med afgivelsen af den i stk. 2 omhandlede notifikation eller på et hvilket som helst senere tidspunkt erklære, at konventionen, med undtagelse af artikel 14, for dens eget vedkommende finder anvendelse i dens forbindelser med de medlemsstater, der har afgivet samme erklæring. Sådanne erklæringer finder anvendelse 90 dage efter deponeringen.

5. Denne konvention og erklæringerne i forbindelse hermed finder kun anvendelse på overtrædelser, der begås efter konventionens ikrafttræden eller efter, at konventionen er bragt i anvendelse mellem de berørte medlemsstater.

Artikel 16

1. Denne konvention er åben for tiltrædelse af stater, der bliver medlem af Den Europæiske Union.

2. Teksten til konventionen på den tiltrædende stats sprog, som udformet af Rådet for Den Europæiske Union, er autentisk.

3. Tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union.

4. Denne konvention træder i kraft over for den tiltrædende stat 90 dage efter deponeringen af den pågældende stats tiltrædelsesinstrument eller på datoen for konventionens ikrafttræden, hvis den endnu ikke er trådt i kraft ved udløbet af ovennævnte periode.

5. Artikel 15, stk. 4, finder anvendelse på tiltrædende medlemsstater.

Artikel 17

Der kan ikke tages forbehold med hensyn til denne konvention.

Artikel 18

For så vidt angår Det Forenede Kongerige gælder bestemmelserne i denne konvention kun Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirdland.

Artikel 19

1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne konvention.

2. Depositaren offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en oversigt over vedtagelser, tiltrædelser og erklæringer samt enhver anden notifikation vedrørende denne konvention.

En fe de lo cual, los plenipotenciarios abajo firmantes suscriben el presente Convenio.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne konvention.

Zu Urkund dessen haben die unterzeichneten Bevollmächtigten ihre Unterschrift unter dieses Übereinkommen gesetzt.

Óå ðßóôùóç ôùí áíùôÝñù, ïé õðïãñÜöïíôåò ðëçñåîïýóéïé Ýèåóáí ôçí õðïãñáöÞ ôïõò êÜôù áðü ôçí ðáñïýóá óýìâáóç.

In witness whereof, the undersigned plenipotentiaries have hereunto set their hands.

En foi de quoi, les plénipotentiaires soussignés ont apposé leurs signatures au bas de la présente convention.

Dá fhianú sin, chuir na Lánchumhachtaigh thíos-sínithe a lámh leis an gCoinbhinsiún seo.

In fede di che, i plenipotenziari sottoscritti hanno apposto le loro firme in calce alla presente convenzione.

Ten blijke waarvan de ondergetekende gevolmachtigden hun handtekening onder deze overeenkomst hebben gesteld.

Em fé do que, os plenipotenciários abaixo assinados apuseram as suas assinaturas no final da presente convenção.

Tämän vakuudeksi alla mainitut täysivaltaiset edustajat ovat allekirjoittaneet tämän yleissopimuksen.

Till bekräftelse härav har undertecknade befullmäktigade undertecknat denna konvention.

Hecho en Luxemburgo, el diecisiete de junio de mil novecientos noventa y ocho, en un ejemplar único, en lenguas alemana, inglesa, danesa, española, finesa, francesa, griega, irlandesa, italiana, neerlandesa, portuguesa y sueca, cuyos textos son igualmente auténticos y que será depositado en los archivos de la Secretaría General del Consejo de la Unión Europea.

Udfærdiget i Luxembourg, den syttende juni nitten hundrede og otteoghalvfems, i ét eksemplar på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed; de deponeres i arkiverne i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

Geschehen zu Luxemburg am siebzehnten Juni neunzehnhundertachtundneunzig in einer Urschrift in dänischer, deutscher, englischer, finnischer, französischer, griechischer, irischer, italienischer, niederländischer, portugiesischer, schwedischer und spanischer Sprache, wobei jeder Wortlaut gleichermaßen verbindlich ist; die Urschrift wird im Archiv des Generalsekretariats des Rates der Europäischen Union hinterlegt.

¸ãéíå óôï Ëïõîåìâïýñãï, óôéò äåêáåðôÜ Éïõíßïõ ÷ßëéá åííéáêüóéá åíåíÞíôá ïêôþ, óå Ýíá ìüíï áíôßôõðï, óôçí áããëéêÞ, ãáëëéêÞ, ãåñìáíéêÞ, äáíéêÞ, åëëçíéêÞ, éñëáíäéêÞ, éóðáíéêÞ, éôáëéêÞ, ïëëáíäéêÞ, ðïñôïãáëéêÞ, óïõçäéêÞ êáé öéíëáíäéêÞ ãëþóóá 7 êÜèå êåßìåíï åßíáé åîßóïõ áõèåíôéêü êáé êáôáôßèåôáé óôá áñ÷åßá ôçò ÃåíéêÞò Ãñáììáôåßáò ôïõ Óõìâïõëßïõ ôçò ÅõñùðáúêÞò ¸íùóçò.

Done at Luxembourg on the seventeenth day of June in the year one thousand nine hundred and ninety-eight, in a single original, in the Danish, Dutch, English, Finnish, French, German, Greek, Irish, Italian, Portuguese, Spanish and Swedish languages, each text being equally authentic, such original remaining deposited in the archives of the General Secretariat of the Council of the European Union.

Fait à Luxembourg, le dix-sept juin mil neuf cent quatre-vingt-dix-huit, en un exemplaire unique, en langues allemande, anglaise, danoise, espagnole, finnoise, française, grecque, irlandaise, italienne, néerlandaise, portugaise et suédoise, chaque texte faisant également foi, exemplaire qui est déposé dans les archives du Secrétariat général du Conseil de l'Union européenne.

Arna dhéanamh i Lucsamburg ar an seachtú lá déag de Mheitheamh sa bhliain míle naoi gcéad nócha a hocht, i scríbhinn bhunaidh amháin sa Bhéarla, sa Danmhairgis, san Fhionlainnis, sa Fhraincis, sa Ghaeilge, sa Ghearmáinis, sa Ghréigis, san Iodáilis, san Ollainnis, sa Phortaingéilis, sa Spáinnis agus sa tSualainnis agus comhúdarás ag na téacsanna i ngach ceann de na teangacha sin; déanfar an scríbhinn bhunaidh sin a thaisceadh i gcartlann Ardrúnaíocht Chomhairle an Aontais Eorpaigh.

Fatto a Lussemburgo, addì diciassette giugno millenovecentonovantotto, in un unico esemplare in lingua danese, finlandese, francese, greca, inglese, irlandese, italiana, olandese, portoghese, spagnola, svedese e tedesca, ciascun testo facente ugualmente fede, e depositato negli archivi del Segretariato generale del Consiglio dell'Unione europea.

Gedaan te Luxemburg, de zeventiende juni negentienhonderd achtennegentig, in één exemplaar in de Deense, de Duitse, de Engelse, de Finse, de Franse, de Griekse, de Ierse, de Italiaanse, de Nederlandse, de Portugese, de Spaanse en de Zweedse taal, zijnde alle teksten gelijkelijk authentiek, dat wordt neergelegd in het archief van het Secretariaat-generaal van de Raad van de Europese Unie.

Feito no Luxemburgo, em dezassete de Junho de mil novecentos e noventa e oito, em exemplar único, nas línguas alemã, dinamarquesa, espanhola, finlandesa, francesa, grega, inglesa, irlandesa, italiana, neerlandesa, portuguesa e sueca, fazendo igualmente fé todos os textos, depositado nos arquivos do Secretariado-Geral do Conselho da União Europeia.

Tehty Luxemburgissa seitsemäntenätoista päivänä kesäkuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäkahdeksan englannin, espanjan, hollannin, iirin, italian, kreikan, portugalin, ranskan, ruotsin, saksan, suomen ja tanskan kielellä yhtenä alkuperäiskappaleena, joka talletetaan Euroopan unionin neuvoston pääsihteeristön arkistoon ja jonka jokainen teksti on yhtä todistusvoimainen.

Som skedde i Luxemburg den sjuttonde juni nittonhundranittioåtta i ett enda exemplar på danska, engelska, finska, franska, grekiska, iriska, italienska, nederländska, portugisiska, spanska, svenska och tyska språken, vilka samtliga texter är lika giltiga, vilket skall deponeras i arkivet vid generalsekretariatet vid Europeiska unionens råd.

Pour le gouvernement du Royaume de Belgique

Voor de regering van het Koninkrijk België

Für die Regierung des Königreichs Belgien

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

For regeringen for Kongeriget Danmark

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Für die Regierung der Bundesrepublik Deutschland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôçò ÅëëçíéêÞò Äçìïêñáôßáò

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Por el Gobierno del Reino de España

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pour le gouvernement de la République française

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Thar ceann Rialtas na hÉireann

For the Government of Ireland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Per il governo della Repubblica italiana

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pour le gouvernement du Grand-Duché de Luxembourg

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Voor de regering van het Koninkrijk der Nederlanden

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Für die Regierung der Republik Österreich

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pelo Governo da República Portuguesa

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Suomen hallituksen puolesta

På finska regeringens vägnar

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

På svenska regeringens vägnar

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

For the Government of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

(1) EFT L 237 af 24.8.1991, s. 1. Direktivet senest ændret ved direktiv 97/26/EF (EFT L 150 af 7.6.1997, s. 41).

BILAG

ADFÆRD OMFATTET AF KONVENTIONENS ARTIKEL 3

1. Uforsvarlig eller farlig kørsel (uanset om den har medført døden eller grov legemsbeskadigelse eller alvorlig risiko herfor).

2. Tilsidesættelse af hjælpepligt ved færdselsuheld (flugtbilist).

3. Kørsel under påvirkning af spiritus eller andre stoffer, der kan ændre eller nedsætte førerens fysiske og psykiske evner. Nægtelse af at lade sig underkaste spiritus- eller narkotikaprøve.

4. Overtrædelse af hastighedsbegrænsninger.

5. Kørsel i frakendelsestiden.

6. Anden adfærd, der udgør en overtrædelse, og som har medført frakendelse af førerretten i den stat, hvor overtrædelsen er begået,

- i mindst seks måneder

- i mindre end seks måneder, hvis der er indgået en bilateral aftale herom mellem de pågældende medlemsstater.