*****

AFGOERELSE TRUFFET AF RAADET

OG REPRAESENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RAADET

af 28. juli 1982

om vedtagelse af det femte program for oekonomisk politik paa mellemlangt sigt

(82/534/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER OG REPRAESENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RAADET, HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig praeamblen og artikel 6, 105 og 145,

under henvisning til Raadets beslutning 74/120/EOEF af 18. februar 1974 om gennemfoerelse af hoej grad af overensstemmelse inden for den oekonomiske politik i Det europaeiske oekonomiske Faellesskabs medlemsstater (1), saerlig artikel 6,

under henvisning til Kommissionens meddelelse vedroerende det femte program for oekonomisk politik paa mellemlangt sigt,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra foelgende betragtninger:

Det oekonomiske og sociale Udvalg, som er blevet hoert vedroerende Kommissionens forslag, har ikke afgivet udtalelse inden for den frist, som Raadet har fastsat i henhold til traktatens artikel 198, og sagen boer derfor behandles, uanset at der ikke foreligger udtalelse;

medlemsstaternes oekonomiske politik boer vaere i overensstemmelse med de i artikel 104 i traktaten anfoerte maal -

TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Eneste artikel

1. Det i bilaget gengivne femte program for oekonomisk politik paa mellemlangt sigt vedtages. Medlemsstaterne udtrykker deres vilje til at handle i overensstemmelse med de i programmet indeholdte retningslinjer.

2. Programmet skal foelges op og med jaevne mellemrum tages op til fornyet overvejelse i loebet af dets anvendelsesperiode.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 28. juli 1982.

O. MOELLER

Formand

(1) EFT nr. L 63 af 5. 3. 1974, s. 16.

(2) EFT nr. C 66 af 15. 3. 1982, s. 37.

BILAG

FEMTE PROGRAM FOR DEN OEKONOMISKE POLITIK PAA MELLEMLANGT SIGT

1. Formaalet med femte program er at afstikke og udvikle en mellemfristet strategi med det sigte at naa en raekke oekonomisk-politiske maal. Programmet er ikke en plan udtrykt i tal, men snarere en slags vejledende ramme for politikken saavel paa nationalt plan som paa faellesskabsniveau. I programmet goeres der naermere rede for de forskellige led i en strategi. De konkrete foranstaltninger, der skal traeffes med henblik paa at ivaerksaette denne strategi afhaenger af den oekonomiske situation og de oekonomiske strukturer, som er staerkt forskellige fra den ene medlemsstat til den anden.

2. Der er i vidt omfang enighed om de vigtigste maal paa mellemlangt sigt, der er udstykket i det foreloebige udkast af 21. maj 1981 fra Udvalget for oekonomisk Politik: gennemfoerelsen af en varig og velafbalanceret vaekst, oeget beskaeftigelse, saerlig ved at udvide investeringerne og fremme strukturelle tilpasninger, fremskridt med hensyn til inflationsbekaempelsen kombineret med stoerre konkurrencedygtighed for medlemsstaternes oekonomier.

3. Der er imidlertid tilkendegivet forskellige opfattelser af, hvorledes disse maal skal prioriteres i forhold til hinanden, og hvorledes de foranstaltninger, der skal foere til forbedrede beskaeftigelsesmuligheder og stoerre stabilitet, tidsmaessigt skal fordeles. Nogle medlemsstater mente, at beskaeftigelsessituationen paa mellemlangt sigt kunne forbedres ved at ivaerksaette forskellige, indbyrdes sammenhaengende former for stabiliseringspolitik (penge- og valutapolitik samt budget- og indkomstpolitik). Under de oejeblikkelige omstaendigheder vil foranstaltninger til fremme af den samlede efterspoergsel, der paa kort sigt kunne forbedre beskaeftigelsessituationen, saaledes goere det vanskeligere at naa de mellemfristede maal. Andre medlemsstater fandt dog uden at ville se bort fra oensket om til sin tid at genskabe en bred ligevaegt som led i en mellemfristet strategi, at selektiv stoette af efterspoergslen inden for Faellesskabet for hurtigere at opnaa en forbedring af beskaeftigelsessituationen ville vaere hensigtsmaessig, og at saadan stoette var en grundbetingelse for et fornyet opsving i investeringerne. Disse medlemsstater mente, at det gaelder om, at en strukturel aktion, som isaer tager sigte paa industrien, samt et bedre forhold mellem indkomst og beskaeftigelse ved en politik for fordeling af de disponible arbejdsmuligheder bliver gennemfoert i forbindelse med opsvingsbestraebelserne.

4. I det aar, der er gaaet siden forelaeggelsen af udkastet til femte program, er det internationale klima til stadighed blevet forringet, og konjunkturomsvinget har vaeret laenge om at komme i gang. Den oekonomiske udvikling i Faellesskabet er stadig overvejende ugunstig, for saa vidt angaar navnlig vaekst og investering, og ganske saerlig beskaeftigelse og arbejdsloeshed. Beskaeftigelsesforholdene giver anledning til stadig stoerre bekymring blandt medlemsstaterne. Men siden udarbejdelsen af udkastet til femte program

- er der gjort visse fremskridt med hensyn til at nedbringe inflationssatserne; men samtidig er forskellene mellem medlemsstaterne for saa vidt angaar udviklingen i priser og omkostninger traadt staerkere frem. Hvis disse forskelle ikke udjaevnes, kan der ikke skabes varig monetaer stabilitet i Faellesskabet. For at undgaa for hyppige justeringer af centralkurserne - hvilket ville undergrave trovaerdigheden af det europaeiske monetaere system - boer der gennemfoeres passende foranstaltninger i de lande, hvor der fortsat sker en maerkbar stigning i priser og omkostninger;

- har energiafhaengigheden kunnet nedbringes; nedgangen i olieimporten skyldes forskellige faktorer: aktivitetstilbagegang, reelle energibesparelser i forbindelse med strukturtilpasninger, dynamisk, intern udbudspolitik i nogle lande. Alligevel boer Faellesskabet ikke paa grund af udviklingen i raaoliepriserne slaekke paa de bestraebelser, det udfolder, for at goere nye fremskridt med henblik paa at nedbringe olieforbruget;

- har underskuddet paa Faellesskabets loebende betalingsbalance, til dels paa grund af nedgangen i olieimporten, vaeret mindre end forventet. Paa grund af den staerkt forskelligartede udvikling, der er konstateret hos medlemsstaterne, kan dette imidlertid foere til konvergensproblemer.

5. Den kurs, medlemsstaterne siden midten af 1981 rent faktisk har fulgt med hensyn til den oekonomiske politik, holder sig i hoej grad inden for rammerne af de i programmet afstukne retningslinjer. Man boer i den forbindelse bl.a. naevne

- de foranstaltninger, der er vedtaget med henblik paa at fremme investeringer og beskaeftigelse,

- fremskridtene i retning af en afdaempning paa loenomraadet, og - i lande med meget store budgetunderskud, bestraebelserne paa at begraense disse og nedbringe stigningen i de offentlige udgifter. I visse tilfaelde har omstruktureringen af de offentlige budgetter dog hidtil vaeret utilstraekkelig.

6. For saa vidt angaar de oekonomiske perspektiver, der aftegner sig i oejeblikket, har der vaeret tegn paa en konjunkturbestemt bedring; men denne proces kommer kun langsomt i gang og bringes i fare af hoeje rentesatser og af for store strukturbetingede budgetmaessige underskud. Ganske saerlige bekymringer goer sig gaeldende med hensyn dels til den stadig stigende arbejdsloeshed, som kun vil kunne nedbringes i forbindelse med et varigt oekonomisk opsving, dels til en fortsat hoej inflationsrate i nogle lande.

7. Under disse omstaendigheder er det foerst og fremmest noedvendigt at styrke vaekstfaktorerne og skabe yderligere beskaeftigelsesmuligheder. Der boer anvendes politiske indgreb, som noeje er tilpasset udviklingen i forholdene, og hvorved der tages hensyn til de forskellige holdninger i medlemsstaterne, samtidig med at der laegges saerlig vaegt paa faelles maal og bestraebelserne paa at opnaa stoerre konvergens. Koordineringen paa faellesskabsplan af den politik, der foeres af de enkelte lande samt de forskellige led i faellesskabspolitikken boer bidrage til den strukturelle tilpasning og goere det muligt at nedbringe forskellene mellem medlemsstaternes oekonomier. Det boer ganske saerligt tilstraebes at skabe et socio-oekonomisk klima, der giver mulighed for at stimulere investeringsaktiviteten og forbedre de europaeiske oekonomiers konkurrencedygtighed. Det haster ligeledes med at traeffe specifikke foranstaltninger paa beskaeftigelsesomraadet, navnlig med henblik paa at fremme den faglige uddannelse blandt de unge. Kommissionen vil i naer fremtid fremlaegge en foerste rapport om praktiske foranstaltninger eller passende initiativer til fremme af investeringerne. Udvalget for oekonomisk Politik vil til sin tid tage stilling til denne rapport.

8. De vigtigste punkter i denne strategi boer danne grundlaget for den mellemfristede politik. Under de oejeblikkelige omstaendigheder prioriterer medlemsstaterne ikke de forskellige oekonomisk-politiske maal ens. Men selv om der er forskellige holdninger med hensyn til den oekonomiske politik, boer der tages tilstraekkeligt hensyn til de vigtigste faelles maal paa mellemlangt sigt. Det vil desuden vaere noedvendigt at styrke vaekstfaktorerne med udgangspunkt i nye fremskridt i retning af stabile forhold samt at skabe gunstigere vilkaar for et varigt oekonomisk opsving og for kravet om stoerre konvergens. Udvalget for oekonomisk Politik agter med jaevne mellemrum at droefte udviklingen og problemerne paa mellemlangt sigt og forelaegge resultaterne af disse droeftelser for Raadet. Det vil isaer opmaerksomt beskaeftige sig med tilpasningen af den foreslaaede strategi efterhaanden som de noedvendige fremskridt bliver gjort for saa vidt angaar inflationen, ligevaegten paa det offentliges budget og paa betalingsbalancerne.