1.   Ved denne forordning fastlægges der harmoniserede regler for det at bringe byggevarer i omsætning og at gøre byggevarer tilgængelige på markedet, uanset om det sker inden for rammerne af en tjenesteydelse eller ej, idet der fastsættes:

2.   Ved denne forordning fastsættes:

3.   Denne forordning har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked ved at sikre fri bevægelighed for sikre og bæredygtige byggevarer i Unionen. Den har også til formål at bidrage til målene for en grøn og digital omstilling ved at forebygge og mindske byggevarers indvirkning på miljøet og på menneskers sundhed og sikkerhed.

1.   Denne forordning finder anvendelse på byggevarer, herunder brugte varer, og på følgende elementer:

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på:

3.   Medlemsstaterne kan undtage varer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, og som bringes i omsætning i regionerne i Unionens yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, fra anvendelsen af denne forordning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de nationale love og administrative bestemmelser vedrørende sådanne undtagelser. De sikrer, at undtagne varer ikke er forsynet med CE-mærkning, jf. artikel 17. Varer, der bringes i omsætning på grundlag af den pågældende undtagelse, anses ikke for at være blevet bragt i omsætning i Unionen i henhold til denne forordning.

1.   Kommissionen bistås af en ekspertgruppe (»ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen«). Ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen skal som minimum bestå af eksperter udpeget af medlemsstaterne, repræsentanter for europæiske standardiseringsorganisationer og relevante europæiske interesseorganisationer, der modtager EU-finansiering i henhold til forordning (EU) nr. 1025/2012. Ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen skal bistå Kommissionen med at behandle medlemsstaternes anmodninger om EU-harmonisering gennem harmoniserede tekniske specifikationer. Ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen skal navnlig bistå Kommissionen med at udarbejde og ajourføre en arbejdsplan for udvikling af harmoniserede tekniske specifikationer, med at udarbejde det tekniske indhold vedrørende harmoniserede tekniske specifikationer, med at træffe afgørelse om behovet for at iværksætte procedurer i forbindelse med harmoniserede tekniske specifikationer, der udviser mangler, ikke er tilgængelige eller ikke formår at dække øjeblikkelige reguleringsmæssige behov, og med at træffe afgørelse om medtagelsen af brugte varer i harmoniserede tekniske specifikationer.

2.   Efter høring af ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen udarbejder Kommissionen en arbejdsplan for udvikling af harmoniserede tekniske specifikationer for de varefamilier, der er opført i bilag VII, herunder produktkrav samt generelle produktoplysninger, brugsanvisninger og sikkerhedsoplysninger, der som minimum dækker den følgende treårsperiode. Kommissionen fastlægger prioriteterne for arbejdsplanen ved hjælp af en gennemsigtig og afbalanceret metode, der offentliggøres sammen med arbejdsplanen. Denne metode skal som minimum afspejle medlemsstaternes reguleringsmæssige behov, sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med bygværker og varer og Unionens klimamål og mål for den cirkulære økonomi.

Kommissionen offentliggør den første arbejdsplan senest den 8. JANUAR 2026.

Kommissionen fornyer og ajourfører arbejdsplanen mindst hvert tredje år. Den fornyer og ajourfører arbejdsplanen for den følgende treårsperiode, ét år før den gældende arbejdsplan udløber.

Kommissionen underretter hvert år Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af arbejdsplanen.

Hvis Kommissionen vurderer, at den ikke kan nå de mål, der er fastsat i arbejdsplanen, skal den ændre denne i overensstemmelse hermed uden unødig forsinkelse og meddele Europa-Parlamentet og medlemsstaterne grundene hertil.

3.   I henhold til den arbejdsplan, der er udarbejdet i henhold til stk. 2, underretter medlemsstaterne Kommissionen og ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen om de væsentlige egenskaber, de kræver for en varefamilie eller -kategori, og de vurderingsmetoder, grænseniveauer eller ydeevneklasser samt de produktkrav, som de anser for nødvendige.

Når medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres lovgivningsmæssige behov i henhold til første afsnit, integrerer Kommissionen dem eller redegør for grundene til, at dette ikke er muligt.

4.   På grundlag af de grundlæggende krav til bygværker, der er fastsat i bilag I, og under hensyntagen til de reguleringsmæssige behov, som medlemsstaterne har meddelt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, samt til Unionens sikkerheds-, miljø-, cirkularitets- og klimamål fastsætter Kommissionen med støtte fra ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen de tekniske aspekter, der er nødvendige for udarbejdelsen af standardiseringsanmodninger, herunder de relevante væsentlige egenskaber. Disse væsentlige egenskaber og listen over forudbestemte væsentlige miljømæssige egenskaber i bilag II danner grundlag for udarbejdelsen af de standardiseringsanmodninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, og af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1.

5.   Kommissionen sikrer, at væsentlige egenskaber er omfattet af harmoniserede tekniske specifikationer, i det omfang udviklingen af sådanne specifikationer er teknisk og økonomisk proportionel.

6.   Kommissionen fastlægger med støtte fra ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen de produktkrav, der er omhandlet i artikel 7, samt andre harmoniserede tekniske specifikationer og afgør, om brugte varer skal være omfattet af eller undtages fra en standardiseringsanmodning eller en harmoniseret teknisk specifikation. Ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen skal hurtigst muligt høres om meddelelser fra medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5.

7.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre:

1.   Metoderne og kriterierne for vurdering af en vares ydeevne henset til dens væsentlige egenskaber fastlægges i harmoniserede standarder, som gøres obligatoriske ved hjælp af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 8 (»harmoniserede ydeevnestandarder«). Harmoniserede ydeevnestandarder skal, når det er hensigtsmæssigt og uden at bringe resultaternes nøjagtighed, pålidelighed eller stabilitet i fare, tilvejebringe metoder til vurdering af varerne henset til deres væsentlige egenskaber, der er mindre bekostelige end prøvning.

2.   Kommissionen anmoder i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) nr. 1025/2012 én eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder, der fastsætter væsentlige egenskaber og de tilhørende vurderingsmetoder for én eller flere varefamilier eller for én eller flere varekategorier inden for en familie. Standardiseringsanmodningen skal angive de grundlæggende principper og referencepunkter for fastlæggelsen af disse væsentlige egenskaber og de tilhørende vurderingsmetoder. Det skal udtrykkeligt fremgå af standardiseringsanmodningen, om den omfatter eller undtager brugte varer fra anvendelsesområdet for anmodningen.

3.   Som led i de standardiseringsanmodninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, kan Kommissionen også anmode de europæiske standardiseringsorganisationer om at fremlægge de tekniske detaljer, der er nødvendige for gennemførelsen af det vurderings- og kontrolsystem, som skal anvendes i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2.

4.   De standardiseringsanmodninger, der er omhandlet i stk. 2, kan indbefatte en anmodning om at foreslå ét eller flere af følgende elementer:

Sådanne standardiseringsanmodninger skal angive grundprincipper og referencepunkter for fastlæggelsen af de elementer, som der anmodes om.

5.   Hvis Kommissionen i sin standardiseringsanmodning har medtaget en anmodning om et forslag i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4, tillægges den beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at supplere denne forordning ved for de varefamilier eller varekategorier og for de elementer, den pågældende anmodning omfatter, at fastlægge de elementer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, første afsnit.

Efter høring af ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen kan Kommissionen afvige fra forslagene fra den europæiske standardiseringsorganisation.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter uanset en eventuel tidligere standardiseringsanmodning, men efter rådgivning fra ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen, i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge elementerne i nærværende artikels stk. 4, første afsnit, med hensyn til enhver af de grupper af væsentlige egenskaber af horisontal karakter, der er opført i bilag X.

6.   I tilfælde, hvor det på grund af en vares art eller tekniske egenskaber er åbenlyst, at prøvning vil være unødvendig eller overflødig, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte betingelser for, hvornår en vare skal anses for at opfylde et vist niveau eller et vist grænseniveau eller for at leve op til en ydeevneklasse uden prøvning eller uden yderligere prøvning.

7.   Kommissionen vurderer, om de harmoniserede standarder er i overensstemmelse med de relevante standardiseringsanmodninger, med denne forordning og med anden EU-ret, herunder generelle retsprincipper. Kommissionen kan vurdere, om harmoniserede standarder er i overensstemmelse med andre harmoniserede standarder i henhold til denne forordning eller med andre harmoniserede standarder, hvis referencer er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

Kommissionen foretager den vurdering, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, og forelægger skriftligt den relevante europæiske standardiseringsorganisation og ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen sin begrundelse, senest seks måneder efter at den relevante harmoniserede standard er blevet fremsendt til den. Finder Kommissionen, at en standard eller en del af den er utilfredsstillende, præciserer den manglerne. For at Kommissionen kan opfylde denne forpligtelse inden for den nævnte tidsramme, underretter de europæiske standardiseringsorganisationer regelmæssigt Kommissionen om fremskridtene med hensyn til og indholdet af den europæiske standardiseringspublikation i overensstemmelse med artikel 10, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1025/2012.

8.   Hvis en harmoniseret standard er i overensstemmelse med gældende retlige krav og opfylder de krav, der skal tilgodeses med hensyn til de grundlæggende principper og referencepunkter i standardiseringsanmodningen samt med hensyn til de væsentlige egenskaber, der skal være opfyldt for så vidt angår de grundlæggende krav til bygværker, vedtager Kommissionen straks en gennemførelsesretsakt, som gør denne standard obligatorisk. Et år efter vedtagelsen bliver den harmoniserede ydeevnestandard obligatorisk med henblik på denne forordning, medmindre der er blevet fastsat en senere anvendelsesdato i gennemførelsesretsakten. Der fastsættes kun undtagelsesvis en senere anvendelsesdato, og anvendelsen heraf skal være behørigt begrundet. En harmoniseret ydeevnestandard kan anvendes frivilligt fra datoen for vedtagelsen af gennemførelsesretsakten.

Hvis Kommissionen finder en harmoniseret standard eller en del af den utilfredsstillende, kan den vedtage en gennemførelsesretsakt, der gør den pågældende harmoniserede standard obligatorisk med begrænsninger.

De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første og andet afsnit, vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 90, stk. 2.

Hvis det ikke er muligt at gøre en harmoniseret standard obligatorisk med begrænsninger, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med artikel 6.

9.   Hvis en medlemsstat, Europa-Parlamentet eller Kommissionen, sidstnævnte med støtte fra ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen, mener, at en harmoniseret ydeevnestandard ikke fuldt ud lever op til de gældende retlige krav eller opfylder de krav, der skal tilgodeses med hensyn til de væsentlige egenskaber, der skal være opfyldt for så vidt angår de grundlæggende krav til bygværker, finder proceduren for formelle indsigelser mod harmoniserede standarder, jf. artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012, anvendelse.

10.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre bilag X ved at tilføje yderligere grupper af væsentlige egenskaber af horisontal karakter.

1.   Idet der gives forrang til udarbejdelse af standarder, kan Kommissionen uanset artikel 5, stk. 1-4, i denne forordning for at dække medlemsstaternes lovgivningsmæssige behov og forfølge målene i artikel 114 i TEUF vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter væsentlige egenskaber, de tilhørende vurderingsmetoder og tekniske detaljer, i henhold til artikel 5 i denne forordning for én eller flere varefamilier eller for én eller flere varekategorier inden for en familie.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

2.   Inden Kommissionen udarbejder et udkast til gennemførelsesretsakt som omhandlet i denne artikels stk. 1, underretter den det udvalg, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) nr. 1025/2012, om, at den anser betingelserne i nærværende artikels stk. 1 for opfyldt.

3.   Når Kommissionen udarbejder et udkast til gennemførelsesretsakt, tager den hensyn til synspunkter fra relevante organer og fra ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen og hører på behørig vis alle relevante interessentorganisationer, der modtager finansiering i henhold til forordning (EU) nr. 1025/2012.

4.   Hvis en gennemførelsesretsakt som omhandlet i denne artikels stk. 1 omfatter de samme væsentlige egenskaber eller vurderingsmetoder med hensyn til en specifik varefamilie eller varekategori som en harmoniseret standard, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, eller for hvilken der er blevet vedtaget en gennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel 5, stk. 8, trækker Kommissionen referencen for den pågældende harmoniserede standard tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende eller ophæver gennemførelsesretsakten. Hvis den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, kun delvist omfatter den harmoniserede standard, bibeholder Kommissionen gennemførelsesretsakten, som fastlægger en harmoniseret standard, der er underlagt begrænsninger.

5.   Hvis en medlemsstat eller Europa-Parlamentet finder, at en gennemførelsesretsakt vedtaget i overensstemmelse med stk. 1 ikke fuldt ud tilgodeser de krav, der skal opfyldes med hensyn til de væsentlige egenskaber, som skal være omfattet for så vidt angår de grundlæggende krav til bygværker, underretter den Kommissionen herom gennem forelæggelse af en detaljeret redegørelse. Kommissionen vurderer denne detaljerede redegørelse og kan, hvis det er hensigtsmæssigt, ændre den pågældende gennemførelsesretsakt.

6.   Kommissionen følger proceduren i artikel 5 for at anmode om en revision eller ajourføring af de væsentlige egenskaber eller vurderingsmetoder med hensyn til de samme varefamilier eller varekategorier som dem, der er omfattet af den gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Hvis den harmoniserede standard, der er leveret af den europæiske standardiseringsorganisation, er egnet til at blive vedtaget i overensstemmelse med artikel 5, stk. 8, ophæver Kommissionen den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1, eller de dele af den, der omfatter de samme væsentlige egenskaber eller vurderingsmetoder med hensyn til de samme varefamilier eller -kategorier som dem, der er omfattet af den harmoniserede standard.

1.   Hvis en varefamilie eller én eller flere varekategorier inden for en varefamilie enten er omfattet af en harmoniseret ydeevnestandard eller af en gennemførelsesretsakt, jf. artikel 6, stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte produktkrav i overensstemmelse med bilag III for den pågældende varefamilie eller -kategori eller for dele heraf.

2.   Varer, der er omfattet af denne forordning, skal, inden de bringes i omsætning, opfylde de gældende produktkrav.

3.   Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012 anmode én eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder som grundlag for formodning om overensstemmelse (»frivillige harmoniserede standarder«) for de produktkrav, der er fastsat i de delegerede retsakter, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

4.   Hvis en frivillig harmoniseret standard, som der er blevet anmodet om i overensstemmelse med stk. 3, vedtages af en europæisk standardiseringsorganisation og foreslås Kommissionen med henblik på offentliggørelse af en reference hertil i Den Europæiske Unions Tidende, vurderer Kommissionen den frivillige harmoniserede standard i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012.

5.   Hvis en frivillig harmoniseret standard er i overensstemmelse med de gældende retlige krav og lever op til kravene med hensyn til de produktkrav, der er fastsat i standardiseringsanmodningen, offentliggør Kommissionen straks referencen for den pågældende standard i Den Europæiske Unions Tidende.

6.   Hvis referencen for en frivillig harmoniseret standard ikke kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, kan Kommissionen offentliggøre en sådan henvisning med begrænsninger. Hvis en reference for en frivillig harmoniseret standard ikke kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og ikke kan offentliggøres som en reference med begrænsninger, rejser Kommissionen spørgsmålet over for det udvalg, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) nr. 1025/2012, og over for ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen.

7.   En vare, der er omfattet af produktkrav, og som er i overensstemmelse med frivillige harmoniserede standarder eller dele heraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de produktkrav, der er omfattet af disse standarder eller dele heraf.

8.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 for at ændre bilag III med henblik på at tilpasse det til den tekniske udvikling og for at dække nye risici og miljøaspekter samt for at overholde de prioriteter, der er fastsat i artikel 4, på grundlag af medlemsstaternes lovgivningsmæssige behov.

1.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter til fastlæggelse af fælles specifikationer, der udgør et alternativt middel til at opfylde de produktkrav, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages kun, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

2.   Inden Kommissionen udarbejder et udkast til gennemførelsesretsakt som omhandlet i denne artikels stk. 1, underretter den det udvalg, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) nr. 1025/2012, om, at den anser, at betingelserne i nærværende artikels stk. 1 er blevet opfyldt.

3.   Når Kommissionen udarbejder udkastet til gennemførelsesretsakt som omhandlet i denne artikels stk. 1, tager den hensyn til synspunkter fra de relevante organer og fra ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen og hører på behørig vis alle relevante interessentorganisationer, der modtager finansiering i henhold til forordning (EU) nr. 1025/2012.

4.   En vare, som er i overensstemmelse med de fælles specifikationer, der er fastlagt ved de i denne artikels stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter, eller dele deraf, formodes at være i overensstemmelse med de produktkrav, der er fastsat i delegerede retsakter i henhold til artikel 7, stk. 1, som er omfattet af disse fælles specifikationer eller dele deraf.

5.   Kommissionen ophæver de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, eller dele deraf, som dækker de samme produktkrav som dem, der er omfattet af en frivillig harmoniseret standard, hvis reference er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5 eller 6.

6.   Når en medlemsstat eller Europa-Parlamentet mener, at en fælles specifikation ikke fuldt ud opfylder de produktkrav, der er fastsat i delegerede retsakter som omhandlet i artikel 7, stk. 1, underretter den Kommissionen herom gennem fremlæggelse af en detaljeret redegørelse. Kommissionen vurderer denne detaljerede redegørelse og kan, hvis det er hensigtsmæssigt, ændre den gennemførelsesretsakt, hvorved den pågældende fælles specifikation er fastlagt.

1.   For byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret teknisk specifikation eller en europæisk teknisk vurdering, skal der gives generelle produktoplysninger, brugsanvisninger og sikkerhedsoplysninger. Indholdet af de generelle produktoplysninger, brugsanvisninger og sikkerhedsoplysninger er anført i bilag IV.

2.   Som led i den standardiseringsanmodning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, kan Kommissionen også anmode den europæiske standardiseringsorganisation om at udstede retningslinjer, herunder tekniske detaljer, der er nødvendige for udfærdigelsen af generelle produktoplysninger, brugsanvisninger og sikkerhedsoplysninger i overensstemmelse med bilag IV.

3.   Mener Kommissionen, at de retningslinjer, der er udstedt af den europæiske standardiseringsorganisation i henhold til denne artikels stk. 2 for en specifik varefamilie eller -kategori, ikke sikrer en passende og ensartet gennemførelse af denne artikels stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for levering af generelle produktoplysninger, brugsanvisninger og sikkerhedsoplysninger for den pågældende varefamilie eller -kategori.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 for at ændre bilag IV med henblik på at tilpasse det til de tekniske fremskridt og nye oplysningsbehov.

1.   Vurderingen og kontrollen af en vares ydeevne med hensyn til dens væsentlige egenskaber som fastsat i harmoniserede tekniske specifikationer, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 5 og 6, eller i de europæiske vurderingsdokumenter, der er omhandlet i artikel 31, eller af varens overensstemmelse med de produktkrav, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 7, foretages i overensstemmelse med ét eller flere af de systemer, der er fastsat i bilag IX.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at supplere denne forordning ved for hver varefamilie eller -kategori at fastsætte det gældende vurderings- og kontrolsystem blandt dem, der er anført i bilag IX. Disse delegerede retsakter kan fastlægge forskellige vurderings- og kontrolsystemer inden for den samme varefamilie eller -kategori ved at differentiere dem efter væsentlige egenskaber eller produktkrav. Vurderings- og kontrolsystemerne skal fastlægges, inden de harmoniserede tekniske specifikationer eller europæiske vurderingsdokumenter får virkning.

3.   De delegerede retsakter, der vedtages i henhold til stk. 2, skal tage højde for de tilsigtede anvendelser, de potentielle skader som følge af mangler ved varen, varens følsomhed over for variationer i ydeevne under produktionsforhold, sandsynligheden for fejl under fremstillingen og muligheden for let at opdage fremstillingsfejl. Disse delegerede retsakter skal tilpasses til de respektive varefamilier eller -kategorier og minimere byrden for fabrikanterne, idet de samtidig sikrer et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og sikkerhed og for miljøet.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre bilag IX for at:

Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til litra a), må den ikke indføre yderligere systemer med strengere forpligtelser for erhvervsdrivende end dem, der er fastsat i system 1+. Kommissionen må desuden kun indføre sådanne supplerende systemer, når det er tydeligt, at vejledningen om anvendelsen af eksisterende systemer har vist sig utilstrækkelig.

1.   Denne forordning og de harmoniserede tekniske specifikationer, der er vedtaget i overensstemmelse hermed, fastlægger tilsammen en »harmoniseret zone«.

Den harmoniserede zone dækker alle varer, der er omfattet af harmoniserede tekniske specifikationer.

Harmoniserede tekniske specifikationer skal formodes at være omfattende i følgende henseender:

Harmoniserede tekniske specifikationer for nye varer finder anvendelse på brugte varer fra tredjelande, medmindre den harmoniserede tekniske specifikation udtrykkeligt fastsætter regler for brugte varer.

2.   Medlemsstaterne skal respektere den harmoniserede zone i deres nationale love og administrative foranstaltninger og må hverken forbyde eller hindre tilgængeliggørelse på markedet af varer, der er omfattet af den, når disse varer er i overensstemmelse med denne forordning. Medlemsstaterne må ikke fastsætte andre væsentlige egenskaber og vurderingsmetoder herfor eller produktkrav end dem, der er fastsat i de harmoniserede tekniske specifikationer.

Den harmoniserede zone berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte nationale krav for anvendelsen af varer, der er omfattet af harmoniserede tekniske specifikationer. Alle vurderingsmetoder og systemer til vurdering og kontrol fastsat i sådanne nationale krav skal være i overensstemmelse med de gældende harmoniserede tekniske specifikationer.

Medlemsstaterne sikrer, at tilgængeliggørelsen på markedet af varer inden for den harmoniserede zone, som er i overensstemmelse med denne forordning, ikke hindres af regler eller betingelser pålagt af offentlige organer eller af private organer, der optræder som et offentligt foretagende, eller af private organer, der optræder som et offentligt organ på grundlag af en monopolstilling eller i henhold til et offentligt mandat.

3.   Ved opfyldelsen af forpligtelserne i stk. 2 anvender medlemsstaterne navnlig følgende regler:

4.   Medlemsstaterne registrerer i den fælles digitale portal, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 (25), alle deres nationale love, reguleringer og administrative foranstaltninger vedrørende byggevarer på deres område, som er omfattet af den harmoniserede zone.

5.   Hvis en medlemsstat af bydende nødvendige beskyttelseshensyn vedrørende menneskers sundhed og sikkerhed eller miljøbeskyttelse og med henblik på at imødekomme øjeblikkelige reguleringsmæssige behov finder det nødvendigt at træffe foranstaltninger, der gælder for produkter i den harmoniserede zone med hensyn til egenskaber, der ikke er fastsat i harmoniserede tekniske specifikationer, underretter den Kommissionen herom, idet den begrunder behovet for de trufne foranstaltninger og forklarer det lovgivningsmæssige behov, den har til hensigt at afhjælpe.

Med henblik herpå anvender medlemsstaterne den procedure, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (26). I den forbindelse henviser medlemsstaterne til dette stykke og præciserer, hvilke elementer der indgår i foranstaltningen.

Kommissionen besvarer meddelelsen inden for de frister, der er fastsat i den procedure, der er indført ved direktiv (EU) 2015/1535. Senest seks måneder efter meddelelsen fremsætter Kommissionen enten et forslag til godkendelse i overensstemmelse med denne artikels stk. 6 eller meddeler sine grunde til at afvise den nationale foranstaltning.

Efter modtagelse af en meddelelse som omhandlet i første afsnit forelægger Kommissionen, uanset om den har til hensigt at godkende foranstaltningen, straks sagen for ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen med henblik på høringer om, hvorvidt det som prioritet er nødvendigt at anmode om ajourføringer af eksisterende harmoniserede ydeevnestandarder.

6.   Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt for at godkende den nationale foranstaltning, der er meddelt i henhold til stk. 5, hvis:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3. De skal trækkes tilbage, når det reguleringsmæssige behov er tilgodeset af harmoniserede tekniske specifikationer eller anden EU-ret.

I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende menneskers sundhed og sikkerhed og beskyttelse af miljøet vedtager Kommissionen umiddelbart gældende gennemførelsesretsakter efter proceduren i artikel 90, stk. 4.

7.   Denne forordning berører ikke medlemsstaternes mulighed for at indføre obligatoriske pant- og retursystemer eller at forpligte fabrikanterne til enten direkte eller via deres importører og distributører at acceptere at tilbagetage ejerskabet til deres nye, overskydende eller usolgte ikke-ordrefremstillede produkter, som er i en tilstand svarende til den, hvori de blev bragt i omsætning, forudsat at foranstaltningen ikke direkte eller indirekte forskelsbehandler erhvervsdrivende fra andre medlemsstater.

8.   Denne forordning berører ikke medlemsstaternes mulighed for at forbyde destruktion af overskydende eller usolgte varer eller gøre destruktion af dem betinget af, at de på forhånd er gjort tilgængelige på en national formidlingsplatform med henblik på ikke-kommerciel anvendelse af varer.

1.   For at undgå dobbeltvurdering af de samme aspekter af menneskers sundhed og sikkerhed eller miljøbeskyttelse i forbindelse med varer tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 ved at fastsætte de betingelser, hvorunder forpligtelser med hensyn til vurderingen af en vares ydeevne eller opfyldelsen af visse produktkrav, herunder ækvivalensen af vurderings- og kontrolsystemer, der kræves i henhold til denne forordning, og forpligtelser med hensyn til generelle produktoplysninger, brugsanvisninger og sikkerhedsoplysninger for varer, kan tilgodeses gennem opfyldelse af forpligtelser fastsat i henhold til anden EU-ret.

De betingelser, der er omhandlet i første afsnit, må ikke tillade produktsikkerhedsniveauer, der er mindre strenge end dem, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning.

2.   I tilfælde af uoverensstemmelser mellem nærværende forordning og forordning (EU) 2024/1781 samt forordning (EU) nr. 1025/2012, har de relevante bestemmelser i nærværende forordning forrang.

1.   Hvis en vare er omfattet af en harmoniseret teknisk specifikation vedtaget i henhold til artikel 5 eller 6, gennemfører fabrikanten det gældende vurderings- og kontrolsystem, jf. bilag IX, og udformer en ydeevnedeklaration og overensstemmelseserklæring, inden en sådan vare bringes i omsætning. Hvis en vare er omfattet af en harmoniseret teknisk specifikation, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 7, kontrollerer fabrikanten også varens overensstemmelse med gældende produktkrav, som er blevet fastsat ved delegerede retsakter. Fabrikanten af en vare, som ikke er omfattet af en harmoniseret teknisk specifikation, kan udstede en ydeevnedeklaration og overensstemmelseserklæring i overensstemmelse med det relevante europæiske vurderingsdokument og den europæiske tekniske vurdering.

2.   Ved at udarbejde ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen påtager fabrikanten sig ansvaret for varens overensstemmelse med dens deklarerede ydeevne og eventuelle gældende produktkrav og bliver ansvarlig i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning om ansvar i og uden for kontraktforhold. Foreligger der ikke objektive oplysninger om det modsatte, antager medlemsstaterne, at ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen, der er udarbejdet af fabrikanten, er nøjagtige og pålidelige.

I tilfælde af manglende overensstemmelse eller hvis der ikke foreligger en ydeevnedeklaration og overensstemmelseserklæring, når en sådan kræves, må varen ikke gøres tilgængelig på markedet.

1.   Ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen udarbejdes ved anvendelse af modellen i bilag V. Ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen skal udtrykke varers ydeevne med hensyn til disse varers væsentlige egenskaber i overensstemmelse med de relevante harmoniserede tekniske specifikationer eller det relevante europæiske vurderingsdokument.

Hvis de produktkrav, der er præciseret i overensstemmelse med artikel 7, finder anvendelse, skal det af ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen fremgå, at det er dokumenteret, at disse krav er opfyldt.

2.   Ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen skal omfatte varens ydeevne med hensyn til miljømæssig bæredygtighed gennem hele dens livscyklus, hvad angår de forudbestemte væsentlige miljømæssige egenskaber, der er anført i bilag II, for de egenskaber, der deklareres. Ydeevnen skal omfatte den emballage, der anvendes eller med stor sandsynlighed vil blive anvendt, og beregnes ved hjælp af den seneste version af software, der stilles gratis til rådighed på Kommissionens websted.

Opdateringer af den i første afsnit omhandlede software bliver obligatoriske med henblik på denne forordning, et år efter de er offentliggjort. Sådanne softwareopdateringer kan anvendes frivilligt fra den dato, hvor de offentliggøres.

3.   Ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen skal mindst omfatte en vares ydeevne gennem hele dens livscyklus med hensyn til følgende væsentlige egenskaber:

Ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen skal også omfatte de væsentlige egenskaber, der altid skal deklareres, som fastsat i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 5.

4.   Ingen anden mærkning end CE-mærkningen må anbringes på ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre modellen i bilag V, således at den afspejler den tekniske udvikling for så vidt angår nye informationsbehov, lette opfyldelsen af de krav til digitale produktpas, der er fastsat i artikel 76 og 77, og sikre interoperabilitet og korrekt integration med systemet for digitale produktpas for byggevarer i overensstemmelse med artikel 75.

6.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 31 eller i givet fald artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (27), fremlægges sammen med ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen.

1.   Fabrikanten leverer elektronisk et eksemplar af ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen for hver vare, der gøres tilgængelig på markedet, medmindre deklarationen og erklæringen er indeholdt i et digitalt produktpas, der opfylder betingelserne i artikel 76 og er tilgængeligt via systemet for digitale produktpas for byggevarer, der oprettes i overensstemmelse med artikel 75.

Hvis et parti af samme vare leveres til en enkelt bruger, kan det ledsages af ét enkelt eksemplar af ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 kan en fabrikant gøre ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen, jf. artikel 13, stk. 1, tilgængelig på et websted, forudsat at fabrikanten opfylder alle følgende betingelser:

3.   Som led i den standardiseringsanmodning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, kan Kommissionen også anmode den europæiske standardiseringsorganisation om at udstede retningslinjer for at sikre, at de for mennesker og maskiner læsbare formater, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra b, er interoperable.

4.   Fabrikanten skal indgive eller tilgængeliggøre ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen i et digitalt produktpas i overensstemmelse med stk. 1 eller på et websted i overensstemmelse med stk. 2 på det eller de sprog, der kræves af de medlemsstater, hvor fabrikanten har til hensigt at gøre varen tilgængelig. En anden erhvervsdrivende, der gør den pågældende fabrikants vare tilgængelig i endnu en medlemsstat, stiller en eller flere oversættelser af ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen til rådighed på de sprog, der kræves af den yderligere medlemsstat, sammen med den respektive oprindelige version.

1.   CE-mærkningen er underkastet de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008.

2.   CE-mærkningen anbringes kun på de varer, for hvilke fabrikanten har udarbejdet en ydeevnedeklaration og en overensstemmelseserklæring i henhold til artikel 13 og 15. CE-mærkningen anbringes på centrale dele.

3.   Ved at anbringe eller få anbragt CE-mærkningen angiver den erhvervsdrivende, at denne har påtaget sig ansvaret for varens overensstemmelse med den deklarerede ydeevne og de gældende produktkrav i henhold til denne forordning. Ved at anbringe CE-mærkningen bliver den erhvervsdrivende ansvarlig for den deklarerede ydeevne og opfyldelsen af disse krav i overensstemmelse med national lovgivning om ansvar i og uden for kontraktforhold.

4.   CE-mærkningen skal være den eneste mærkning, der attesterer varens ydeevne med hensyn til de vurderede væsentlige egenskaber i henhold til denne forordning samt varens overensstemmelse med denne forordning.

1.   CE-mærkningen anbringes på varen, så den er synlig, let læselig og ikke kan slettes. Hvis dette ikke er muligt eller berettiget under hensyn til varens art, anbringes CE-mærkningen på en etiket, der er fastgjort på varen eller på emballagen eller, hvis dette heller ikke er muligt, i følgedokumenterne.

2.   CE-mærkningen efterfølges af:

Oplysningerne i dette stykkes første afsnit, litra d) og e), kan erstattes af en databærer, herunder et permalink, der er forbundet til ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen i henhold til artikel 16, stk. 2, litra e), hvis ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen er tilgængelige på et websted. Oplysningerne i dette stykkes første afsnit, litra d) og e), kan udelades, hvis der stilles en databærer som omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra g), til rådighed.

3.   CE-mærkningen anbringes, før varen bringes i omsætning. Der kan efter CE-mærkningen anbringes et piktogram eller et andet mærke, der angiver en særlig risiko eller anvendelse.

1.   Andre mærkninger end CE-mærkningen, herunder privat mærkning, må kun anbringes på en vare, hvis de ikke angiver, at det var nødvendigt at vurdere varens ydeevne med hensyn til væsentlige egenskaber, der er omfattet af gældende harmoniserede tekniske specifikationer, på en anden måde end den, der er fastsat i denne forordning.

En vare kan forsynes med officielt anerkendte ISO 14024 type I-miljømærker, hvis disse opfylder kravet i første afsnit.

2.   Mærkninger, som er tilladt i henhold til stk. 1, og andre mærkninger, der er fastsat i EU-lovgivningen, må anbringes på en vare, forudsat at de ikke forringer CE-mærkningens synlighed, læsbarhed og betydning.

3.   Hvis en vare er omfattet af en harmoniseret teknisk specifikation, skal en erhvervsdrivendes anprisning af varens ydeevne, som vedrører en væsentlig egenskab, der er omfattet af den pågældende harmoniserede specifikation, være i overensstemmelse med vurderingsmetoden for den pågældende væsentlige egenskab som fastsat i den harmoniserede tekniske specifikation.

4.   Hvis en vare er omfattet af harmoniserede tekniske specifikationer, må anprisninger af varens ydeevne med hensyn til de væsentlige egenskaber, der er fastsat i de pågældende harmoniserede tekniske specifikationer, kun som supplement angives et andet sted end i ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen, hvis de allerede er angivet heri.

Første afsnit gælder ikke i tilfælde, hvor der i henhold til artikel 14 ikke er udarbejdet nogen ydeevnedeklaration og overensstemmelseserklæring.

1.   Erhvervsdrivendes forpligtelser i henhold til dette kapitel finder kun anvendelse på varer, der er omfattet af en harmoniseret teknisk specifikation, eller varer, der er CE-mærket på grundlag af en europæisk teknisk vurdering.

2.   En erhvervsdrivende skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne forordning fortsat overholdes. Hvis der er konstateret manglende overensstemmelse for den erhvervsdrivende eller en vare, og en markedsovervågningsmyndighed har anmodet om korrigerende tiltag i henhold til artikel 65, stk. 1, forelægger den erhvervsdrivende statusrapporter for denne myndighed, indtil denne myndighed beslutter, at de korrigerende foranstaltninger kan afsluttes.

3.   En erhvervsdrivende skal efter anmodning fra en kompetent national myndighed på området over for denne myndighed udpege enhver erhvervsdrivende eller anden aktør:

Ved identifikationen af de erhvervsdrivende, der er omhandlet i første afsnit, underretter en erhvervsdrivende som minimum den kompetente nationale myndighed om følgende:

4.   En erhvervsdrivende skal opbevare alle de dokumenter og alle de oplysninger, der er omhandlet i dette kapitel, så de er tilgængelige for de kompetente nationale myndigheder i ti år, efter at den erhvervsdrivende har leveret eller fået leveret den pågældende vare eller tjenesteydelse, medmindre dokumenterne eller oplysningerne er gjort tilgængelige via det digitale produktpas, der er omhandlet i artikel 76. En erhvervsdrivende fremlægger dokumentation og oplysninger senest ti dage efter modtagelsen af en anmodning fra den relevante myndighed.

5.   En erhvervsdrivende kan lade sig registrere i sit nationale system, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 71, stk. 5.

En erhvervsdrivende skal stille kommunikationskanaler til rådighed for forbrugere og brugere, herunder telefonnumre, e-mailadresser eller særlige afsnit på sit websted, så vedkommende kan kommunikere enhver ulykke, anden hændelse eller ethvert sikkerhedsproblem, som han har oplevet i forbindelse med varen.

6.   Hvis en erhvervsdrivende finder, at en vare, der ikke opfylder kravene, udgør en risiko for menneskers sundhed og sikkerhed eller miljøet, underretter vedkommende straks de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor denne har gjort varen tilgængelig, herom og giver nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de trufne afhjælpende foranstaltninger. En erhvervsdrivende kan underrette de kompetente nationale myndigheder om enhver anden sandsynlig overtrædelse af denne forordning, som vedkommende bliver bekendt med, om den manglende overholdelse af lovgivningen og eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er truffet.

7.   En erhvervsdrivende er ansvarlig i tilfælde af overtrædelse af denne artikel eller af artikler i dette kapitel, som vedrører vedkommendes aktiviteter, i overensstemmelse med national ret om ansvar i og uden for kontraktforhold.

1.   En fabrikant har ret til at anmode sine leverandører og tjenesteydere om de oplysninger, der er nødvendige for at kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning.

2.   Hvis fabrikanten er pålagt tredjepartsopgaver, der udføres af et bemyndiget organ, har fabrikanten ret til at anmode sine leverandører eller tjenesteydere om at give det pågældende bemyndigede organ adgang til deres dokumentation og til deres lokaler, i det omfang det bemyndigede organ behøver en sådan adgang for at udføre sine opgaver.

3.   De rettigheder, der er fastsat i stk. 1, gælder også for en fabrikant, der bringer en brugt eller genfremstillet vare i omsætning, i forhold til leverandøren af den brugte vare, herunder i givet fald den erhvervsdrivende, der foretager afinstallationen. De oplysninger, som der anmodes om, kan omfatte, men er ikke begrænset til, oplysninger om den tidligere anvendelse af varen og om processen med at afinstallere den.

4.   En fabrikant har ret til at anmode sine leverandører og tjenesteydere om de data og beregninger, der kræves i henhold til artikel 15, stk. 2, i forbindelse med de varer eller tjenesteydelser, der leveres, herunder de nødvendige valideringsrapporter udstedt af et bemyndiget organ.

1.   Når en vare bringes i omsætning, fastlægger fabrikanten varetypen under overholdelse af de grænser, der er fastsat i henhold til definitionen i artikel 3, nr. 27). Fabrikanten sikrer, at varens ydeevne vurderes med hensyn til både obligatoriske væsentlige egenskaber og de væsentlige egenskaber, som skal deklareres. Hvis varen er omfattet af produktkrav, der er fastsat ved delegerede retsakter som omhandlet i artikel 7, stk. 1, sikrer fabrikanten, at varen også er blevet udformet og fremstillet i overensstemmelse med disse krav.

En fysisk eller juridisk person, der fremstiller en vare ved hjælp af 3D-printning, skal opfylde de forpligtelser, der påhviler fabrikanter, når den bringes i omsætning. Forpligtelserne omfatter, men er ikke begrænset til, anvendelse af passende 3D-datasæt, anvendelse af materialer, der er i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til denne forordning, samt kontrol af foreneligheden af 3D-datasæt, materiale til printning og den anvendte printteknologi.

2.   Hvis en vares overensstemmelse med de gældende krav og dens ydeevne med hensyn til væsentlige egenskaber, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er blevet påvist i overensstemmelse med det eller de gældende vurderings- og verifikationssystem eller -systemer, som er fastsat i bilag IX, udarbejder fabrikanten en ydeevnedeklaration og overensstemmelseserklæring i overensstemmelse med artikel 13-15, anbringer CE-mærkningen i overensstemmelse med artikel 17 og 18 og sikrer, hvis det er relevant, tilgængeligheden af reservedele, der ikke er almindeligt tilgængelige på markedet, jf. nærværende artikels stk. 8, og anbringer mærkningen i henhold til nærværende artikels stk. 9.

3.   Fabrikanten udarbejder som grundlag for ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen teknisk dokumentation, hvori fabrikanten angiver:

4.   Fabrikanten sikrer, at der er etableret procedurer for at sikre, at varerne lever op til den deklarerede ydeevne og fortsat er i overensstemmelse med denne forordning. Produktdesignet, herunder 3D-datasæt, produktionsprocesser og det anvendte materiale, skal være passende. Hvis varen fremstilles som serieproduktion, sikrer fabrikanten, at der er etableret procedurer for at sikre, at den opretholder sin deklarerede ydeevne og forbliver i overensstemmelse med denne forordning. Ændringer i produktdesignet, herunder 3D-datasæt, produktionsproces og det anvendte materiale, skal være hensigtsmæssige. Der skal i fornødent omfang tages hensyn til ændringer i de gældende harmoniserede tekniske specifikationer, og dette skal, hvis varens ydeevne eller overensstemmelse påvirkes, udløse en fornyet vurdering i overensstemmelse med den relevante vurderingsprocedure.

Når det anses for hensigtsmæssigt for at sikre nøjagtigheden, pålideligheden og stabiliteten af en vares deklarerede ydeevne og overensstemmelse, skal fabrikanten foretage stikprøvekontrol af varer, der er bragt i omsætning eller gjort tilgængelige på markedet, undersøge og om nødvendigt føre register over klager, varer, der ikke opfylder kravene, og varetilbagekaldelser samt holde importørerne og distributørerne orienteret herom.

5.   Fabrikanten sikrer, at hans varer er forsynet med en fabrikantspecifik unik identifikationskode for varetypen og, hvis et sådant findes, et parti- eller serienummer, som brugerne let kan se og læse. Hvis dette ikke er muligt på grund af varens art, anføres de krævede oplysninger på en påsat etiket, på emballagen eller, hvis dette heller ikke er muligt, i et dokument, der ledsager varen.

Fabrikanten skal på samme måde som anført i første afsnit mærke en vare som »Kun til erhvervsmæssig brug«, hvis der behøves ekspertise for at anvende den, og vise kunderne mærkningen, før der indgås en købsaftale, herunder i tilfælde af fjernsalg. Varer, der ikke er mærket »Kun til erhvervsmæssig brug«, anses også for at være beregnet til ikke-erhvervsmæssige brugere og forbrugere i henhold til denne forordning og forordning (EU) 2023/988.

Fabrikanten skal, før der er indgået en købsaftale, på en synlig måde vise kunderne de oplysninger, der skal gives i henhold til denne forordning, herunder i tilfælde af fjernsalg.

6.   Når fabrikanten gør en vare tilgængelig på markedet, sikrer fabrikanten, at varen ledsages af de generelle produktoplysninger, brugsanvisninger og sikkerhedsoplysninger, jf. bilag IV, på et sprog, der er fastsat af den pågældende medlemsstat, eller, hvis dette ikke er fastsat, på et for brugerne let forståeligt sprog.

7.   Senest 18 måneder efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 75, stk. 1, tilgængeliggør fabrikanten gennem systemet for digitale produktpas for byggevarer, der er omhandlet i artikel 75, et digitalt produktpas som omhandlet i artikel 76, som er forbundet med en databærer, jf. artikel 18, stk. 2, litra g).

8.   For at sikre tilgængeligheden af reservedele, der ikke er almindeligt tilgængelige på markedet, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at supplere denne forordning ved at pålægge fabrikanter en forpligtelse til for visse varefamilier og -kategorier at gøre specifikke reservedele til de varer, de bringer i omsætning, og som ikke er almindeligt tilgængelige, tilgængelige på markedet.

Den forpligtelse, der er fastsat ved de delegerede retsakter, som er omhandlet i dette stykkes første afsnit, finder anvendelse i en periode på ti år, efter at den sidste vare af den pågældende type er blevet bragt i omsætning, medmindre der foreskrives en anden periode i den delegerede retsakt.

Fabrikanter, der er omfattet af den forpligtelse, som er fastsat i stk. 1, skal tilbyde reservedelene inden for en rimelig kort leveringsperiode til en rimelig og ikke-diskriminerende pris og oplyse offentligheden herom.

9.   For at sikre gennemsigtighed for brugerne og fremme bæredygtige varer tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at supplere denne forordning gennem fastsættelse af specifikke mærkningskrav for miljømæssig bæredygtighed for bestemte varefamilier og -kategorier, når følgende betingelser er opfyldt:

Mærkningen baseres på varens ydeevne som vurderet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, eller artikel 6, stk. 1, og skal give forbrugervenlig information, der er forståelig for lægmand.

10.   De delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 9, fastlægger måden, hvorpå fabrikanten skal anbringe etiketten, ved at præcisere følgende:

11.   En fabrikant, der finder eller har grund til at tro, at en vare, som vedkommende har bragt i omsætning, ikke lever op til dens deklarerede ydeevne eller ikke er i overensstemmelse med denne forordning, skal straks træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe den pågældende vare i overensstemmelse eller om nødvendigt trække den tilbage eller kalde den tilbage. Hvis problemet er knyttet til en leveret komponent eller en ekstern tjenesteydelse, underretter fabrikanten leverandøren eller tjenesteudbyderen og fabrikantens kompetente nationale myndighed.

12.   Hvis varen udgør en risiko, skal fabrikanten uden unødig forsinkelse og senest inden for tre arbejdsdage underrette samtlige bemyndigede repræsentanter, importører, distributører, udbydere af distributionstjenester og onlinemarkedspladser, der er involveret i distributionen, samt de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor fabrikanten eller — så vidt denne bekendt — andre erhvervsdrivende har gjort varen tilgængelig. Fabrikanten skal med henblik herpå give alle nyttige oplysninger og navnlig angive typen af den manglende overensstemmelse, hyppigheden af ulykker eller hændelser og de korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller anbefalet. I tilfælde af risici forårsaget af varer, der allerede er nået frem til en slutbruger eller forbruger, der ikke kan identificeres eller kontaktes direkte, skal fabrikanten via de medier og andre hensigtsmæssige kanaler, som sikrer den størst mulige udbredelse, udbrede information om hensigtsmæssige foranstaltninger til at fjerne eller, hvis det ikke er muligt, reducere risiciene. I tilfælde af en alvorlig risiko skal fabrikanten trække varen tilbage og tilbagekalde den for egen regning.

1.   En fabrikant, der er etableret i Unionen, kan ved skriftlig fuldmagt udpege enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, som en enkelt bemyndiget repræsentant. En fabrikant, der ikke er etableret i Unionen, skal udpege en enkelt bemyndiget repræsentant.

Udarbejdelsen af teknisk dokumentation indgår ikke i den bemyndigede repræsentants mandat.

2.   Den bemyndigede repræsentant skal udføre de opgaver, der er fastsat i fuldmagten, som vedkommende har modtaget fra fabrikanten. Fuldmagten skal sætte den bemyndigede repræsentant i stand til mindst at gøre følgende:

3.   Den bemyndigede repræsentant kontrollerer på dokumentationsniveau, at:

4.   Hvis en bemyndiget repræsentant konstaterer et tilfælde af manglende overensstemmelse som omhandlet i denne artikels stk. 3, anmoder vedkommende fabrikanten om at handle i overensstemmelse med artikel 22, stk. 11 og 12.

1.   Importøren bringer kun varer, der er i overensstemmelse med denne forordning, i omsætning på markedet.

2.   Inden en vare bringes i omsætning på markedet, sikrer importøren, at fabrikanten har påvist varens overensstemmelse med de gældende krav og dens ydeevne med hensyn til relevante væsentlige egenskaber i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1 og 2.

Importøren sikrer, at:

3.   Importøren kontrollerer, at varens anvendelse er blevet deklareret af fabrikanten, og sikrer, at varen ledsages af generelle produktoplysninger, brugsanvisninger og sikkerhedsoplysninger, jf. bilag IV, på et sprog, der er fastsat af den pågældende medlemsstat, eller, hvis dette ikke er fastsat, på et for brugerne let forståeligt sprog. Importøren skal, før der er indgået en købsaftale, på en synlig måde vise kunderne de oplysninger, der skal gives i henhold til denne forordning eller harmoniserede tekniske specifikationer, herunder i tilfælde af fjernsalg.

4.   Importøren skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for en vare, som denne har ansvaret for, ikke bringer vedkommendes overensstemmelse med ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen og overholdelse af andre gældende krav i denne forordning i fare.

5.   Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at en vare ikke er i overensstemmelse med ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen eller ikke overholder andre gældende krav i denne forordning, bringer importøren ikke denne vare i omsætning, før den opfylder den medfølgende ydeevnedeklaration og overensstemmelseserklæring og overholder andre gældende krav i denne forordning, eller ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen er rettet. Derudover skal importøren, når varen udgør en risiko, underrette fabrikanten samt den kompetente nationale myndighed, der er ansvarlig.

6.   Importørens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke, forretningssted, kontaktadresse og eventuelt elektronisk kommunikationsmiddel skal fremgå af varen eller, hvis dette ikke er muligt, af emballagen eller af et dokument, der ledsager varen.

7.   Importøren undersøger klager og fører om nødvendigt register over klager, varer, der ikke opfylder kravene, og over tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af varer og holder fabrikanter og distributører orienteret om enhver sådan overvågning.

8.   Importører, som finder eller har grund til at tro, at en vare, som de har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med ydeevnedeklarationen eller ikke overholder andre gældende krav i denne forordning, skal straks træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe den pågældende vare i overensstemmelse med lovgivningen eller om nødvendigt trække den tilbage eller kalde den tilbage. Hvis varen udgør en risiko, skal importører endvidere straks underrette de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor de har gjort varen tilgængelig på markedet, herom og give nærmere oplysninger om navnlig den manglende overensstemmelse og de afhjælpende foranstaltninger, der måtte være truffet.

9.   En importør, der sælger til slutbrugere, skal også opfylde de forpligtelser, der påhviler distributørerne.

1.   Distributører, der gør en vare tilgængelig på markedet, skal handle med fornøden omhu over for forpligtelserne i denne forordning.

2.   Inden en vare gøres tilgængelig på markedet, kontrollerer distributøren, at:

3.   Importøren skal, før der er indgået en købsaftale, på en synlig måde vise kunderne de oplysninger, der skal gives i henhold til denne forordning, herunder i tilfælde af fjernsalg.

4.   Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at en vare ikke er i overensstemmelse med den deklarerede ydeevne eller ikke overholder andre gældende krav i denne forordning, gør distributøren ikke varen tilgængelig på markedet, før den opfylder den ledsagende ydeevnedeklaration og overensstemmelseserklæring og overholder de øvrige gældende krav i denne forordning. Derudover skal distributøren, når varen udgør en risiko, underrette fabrikanten og de ansvarlige kompetente nationale myndigheder herom.

5.   Distributøren skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for en vare, som denne har ansvaret for, ikke bringer varens overensstemmelse med den deklarerede ydeevne eller overholdelse af andre gældende krav i denne forordning i fare.

6.   En distributør, som finder eller har grund til at tro, at en vare, som vedkommende har gjort tilgængelig på markedet, ikke er i overensstemmelse med den deklarerede ydeevne eller ikke overholder andre gældende krav i denne forordning, skal sikre, at der bliver truffet de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe den pågældende vare i overensstemmelse med lovgivningen, eller om nødvendigt trække den tilbage eller kalde den tilbage. Hvis varen udgør en risiko, skal distributøren endvidere straks underrette de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor varen er gjort tilgængelig på markedet, herom og give nærmere oplysninger om navnlig den manglende overensstemmelse og de afhjælpende foranstaltninger, der måtte være truffet.

1.   En importør eller distributør anses med henblik på denne forordning for at være en fabrikant og er underlagt fabrikantens forpligtelser i henhold til artikel 22, hvis:

2.   Stk. 1 finder også anvendelse på en erhvervsdrivende, der bringer følgende i omsætning:

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den erhvervsdrivende kun:

4.   En erhvervsdrivende, der udfører de i stk. 3 nævnte aktiviteter, skal underrette fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant herom, uanset om den pågældende erhvervsdrivende ejer varerne eller leverer tjenesteydelser Den erhvervsdrivende skal foretage ompakningen på en sådan måde, at hverken varens oprindelige tilstand eller dens overensstemmelse med denne forordning påvirkes af ompakningen, og at de oplysninger, der skal gives i henhold til denne forordning, stadig er korrekt angivet. Den erhvervsdrivende skal handle med fornøden omhu over for forpligtelserne i denne forordning.

1.   En udbyder af distributionstjenester, der bidrager til tilgængeliggørelse på markedet af en vare, skal handle med fornøden omhu over for forpligtelserne i denne forordning.

2.   En udbyder af distributionstjenester skal sikre, at fabrikantens eller importørens mærkning og dokumenter er tilgængelige eller ledsager varen, herunder navnlig:

3.   En udbyder af distributionstjenester skal sikre, at betingelserne under oplagring, emballering, adressering eller afsendelse ikke bringer en vares overensstemmelse med dens deklarerede ydeevne eller overholdelse af andre gældende krav i denne forordning i fare. Fabrikanter eller importører af byggevarer skal give deres udbydere af distributionstjenester de detaljerede oplysninger, der er nødvendige for at sikre sikker lagring, emballering, adressering eller afsendelse og varens yderligere funktion.

4.   Udbydere af distributionstjenester skal støtte tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af varer, uanset om de er iværksat af markedsovervågningsmyndigheder, fabrikanter, bemyndigede repræsentanter eller importører.

5.   Hvis en udbyder af distributionstjenester finder eller har grund til at tro, at en vare ikke er i overensstemmelse med ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen eller ikke overholder andre gældende krav i denne forordning, støtter den ikke tilgængeliggørelsen af varen på markedet, før varen opfylder den relevante ydeevnedeklaration og overensstemmelseserklæring og overholder de andre gældende krav i denne forordning, eller ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen er rettet. Derudover skal udbyderen af distributionstjenester, hvis varen udgør en risiko, underrette fabrikanten og den ansvarlige kompetente nationale myndighed herom.

1.   En onlinemarkedsplads skal:

2.   Hvad angår de af medlemsstaterne tillagte beføjelser i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2019/1020, tillægger medlemsstaterne deres markedsovervågningsmyndigheder beføjelsen til for alle varer, der er omfattet af nærværende forordning, at pålægge en onlinemarkedsplads at fjerne specifikt, ulovligt indhold vedrørende en vare, der ikke opfylder kravene, fra sin onlinegrænseflade, at deaktivere adgangen hertil eller at vise en udtrykkelig advarsel til slutbrugere, når de tilgår det. Sådanne påbud skal være i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2022/2065.

3.   En onlinemarkedsplads træffer de nødvendige foranstaltninger til at modtage og behandle de i denne artikels stk. 2 omhandlede påbud i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2022/2065.

4.   Denne artikel finder også anvendelse på fabrikanter, importører eller distributører, der tilbyder produkter online uden inddragelse af en onlinemarkedsplads.

1.   Varer, der udbydes til salg online eller gennem andre former for fjernsalg, anses for at være gjort tilgængelige på markedet, hvis tilbuddet er målrettet kunder i Unionen. Et tilbud anses for at være målrettet kunder i Unionen, hvis den pågældende erhvervsdrivende på en hvilken som helst måde retter sine aktiviteter mod en medlemsstat. Et tilbud anses bl.a. for at være målrettet kunder i Unionen, hvis:

Betingelserne i første afsnit finder ikke anvendelse, hvis den erhvervsdrivende udtrykkeligt og effektivt udelukker EU-markedet.

2.   Hvis en erhvervsdrivende gør en vare tilgængelig på markedet online eller via andre former for fjernsalg, skal det pågældende varetilbud, hvor det er påkrævet, indeholde klare og tydelige oplysninger om CE-mærkningen, de oplysninger, der er anført i artikel 18, stk. 2, mærket i henhold til artikel 22, stk. 9, og en databærer, der er forbundet med et digitalt produktpas i overensstemmelse med artikel 22, stk. 7.

3.   Enhver fysisk eller juridisk person, der leverer en formidlingstjeneste med henblik på at bringe varer i omsætning, skal opfylde en erhvervsdrivendes forpligtelser i henhold til stk. 2 for så vidt angår de leverede tjenester.

1.   Metoderne og kriterierne for vurdering af varers ydeevne, herunder brugte varers ydeevne, med hensyn til deres væsentlige egenskaber kan fastsættes i europæiske vurderingsdokumenter, forudsat at varerne ikke er omfattet af:

2.   En vare anses ikke for at være omfattet af harmoniserede standarder eller gennemførelsesretsakter som omhandlet i stk. 1, hvis:

3.   Efter anmodning om en europæisk teknisk vurdering fra en fabrikant, en gruppe af fabrikanter eller en sammenslutning af fabrikanter eller på Kommissionens initiativ kan der udarbejdes og vedtages et europæisk vurderingsdokument af organisationen af tekniske vurderingsorganer.

De grundlæggende krav til bygværker i bilag I og listen over forudbestemte væsentlige miljømæssige egenskaber i bilag II danner grundlag for udarbejdelsen af de europæiske vurderingsdokumenter. Udarbejdelsen og vedtagelsen af et europæisk vurderingsdokument skal følge principperne og proceduren i artikel 32.

4.   Der må ikke udarbejdes europæiske vurderingsdokumenter vedrørende en væsentlig egenskab ved eller en vurderingsmetode for en vare, når der findes et andet europæisk vurderingsdokument, der dækker samme væsentlige egenskab eller vurderingsmetode i forhold til den specifikke vare, hvis reference enten allerede er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, eller som er blevet forelagt Kommissionen til vurdering i overensstemmelse med artikel 34, stk. 1.

5.   Organisationen af tekniske vurderingsorganer og Kommissionen kan sammenlægge eller afvise anmodninger om udarbejdelse af et europæisk vurderingsdokument i overensstemmelse med punkt 5 i bilag VI.

6.   Fra datoen for obligatorisk anvendelse af en harmoniseret teknisk specifikation i overensstemmelse med artikel 5, stk. 8, eller artikel 6, stk. 1, som dækker samme vare og samme tilsigtede anvendelse som et europæisk vurderingsdokument, må det europæiske vurderingsdokument ikke længere anvendes inden for rammerne af denne forordning. I så fald trækker Kommissionen referencen for det europæiske vurderingsdokument tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende.

7.   De europæiske vurderingsdokumenter udgør grundlaget for de europæiske tekniske vurderinger, som er omhandlet i artikel 37.

1.   Ved udarbejdelsen og vedtagelsen af europæiske vurderingsdokumenter følger de enkelte tekniske vurderingsorganer og organisationen af tekniske vurderingsorganer proceduren i bilag VI.

2.   Ved udarbejdelsen og vedtagelsen af europæiske vurderingsdokumenter skal de enkelte tekniske vurderingsorganer og organisationen af tekniske vurderingsorganer:

Afvejningen af kravene i litra a) og b) i det første stykke skal i det mindste gøre det muligt at oplyse varens betegnelse i fasen for godkendelsen og i meddelelsen om arbejdsprogrammet, jf. punkt 3 i bilag VI, og oplyse det detaljerede indhold i udkastet til europæisk vurderingsdokument, der er anført i punkt 8 i bilag VI.

3.   De tekniske vurderingsorganer afholder sammen med organisationen af tekniske vurderingsorganer alle omkostninger til udarbejdelse og vedtagelse af europæiske vurderingsdokumenter, medmindre Kommissionen har taget initiativ til denne udarbejdelse.

4.   Tekniske vurderingsorganer og organisationen af tekniske vurderingsorganer skal undgå enhver udbredelse af europæiske vurderingsdokumenter, hvis der ikke er en teknisk begrundelse for at skelne mellem varer. De skal navnlig prioritere udvidelsen af anvendelsesområdet for eksisterende europæiske vurderingsdokumenter frem for at oprette nye europæiske vurderingsdokumenter.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til efter høring af organisationen af tekniske vurderingsorganer at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 for at ændre bilag VI med henblik på at tilføje supplerende procedureregler for udarbejdelse og vedtagelse af europæiske vurderingsdokumenter, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at systemet for europæiske vurderingsdokumenter fungerer efter hensigten.

1.   Når det tekniske vurderingsorgan modtager en anmodning om en europæisk teknisk vurdering fra en fabrikant, en gruppe af fabrikanter eller en sammenslutning af fabrikanter, skal det tekniske vurderingsorgan opfylde følgende krav:

I de tilfælde, der er omhandlet i denne artikels første afsnit, litra c), men hvor en harmoniseret standard, der dækker samme produkt, forventes leveret inden for en periode på over et år som fastsat i en standardiseringsanmodning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, underretter det tekniske vurderingsorgan ansøgeren om muligheden for, at et europæisk vurderingsdokument ikke længere anvendes i henhold til artikel 31, stk. 6.

2.   I de tilfælde, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra b) og c), underretter det tekniske vurderingsorgan organisationen af tekniske vurderingsorganer og Kommissionen om indholdet af anmodningen og om referencen til en relevant delegeret retsakt, der fastlægger det vurderings- og kontrolsystem, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, og som det tekniske vurderingsorgan agter at anvende for den pågældende vare, eller om, at en sådan delegeret retsakt ikke findes.

3.   Hvis Kommissionen finder, at der ikke findes en relevant delegeret retsakt, som fastlægger vurderings- og kontrolsystemet for varen, kan den vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2.

1.   Kommissionen vurderer i overensstemmelse med punkt 9 i bilag VI, om de europæiske vurderingsdokumenter er i overensstemmelse med de harmoniserede tekniske specifikationer, med denne forordning og med anden EU-ret. Hvis et europæisk vurderingsdokument er i overensstemmelse med gældende retlige krav, offentliggør Kommissionen straks en reference for dette dokument i Den Europæiske Unions Tidende. Hvis en reference til et europæisk vurderingsdokument ikke kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, kan Kommissionen offentliggøre en sådan reference med begrænsninger.

2.   Efter offentliggørelsen i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 kan et europæisk vurderingsdokument i overensstemmelse med artikel 37 anvendes som grundlag for en europæisk teknisk vurdering i en periode på ti år, medmindre referencen for et europæisk vurderingsdokument er blevet trukket tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende, eller det europæiske vurderingsdokument ikke længere anvendes i henhold til artikel 31, stk. 6. Organisationen af tekniske vurderingsorganer kan i det sidste år af denne periode beslutte at ansøge om fornyelse af det europæiske vurderingsdokument. Kommissionen revurderer i så fald det europæiske vurderingsdokument i overensstemmelse med denne artikels stk. 1.

1.   Et europæisk vurderingsdokument skal indeholde følgende elementer:

2.   Det europæiske vurderingsdokument omfatter:

3.   Hvis ydeevnen for varen kan vurderes korrekt ved hjælp af en reference til dens væsentlige egenskaber, herunder vurderingsmetoder og -kriterier, der allerede er fastlagt for dem i harmoniserede tekniske specifikationer eller andre europæiske vurderingsdokumenter, indarbejdes disse væsentlige egenskaber og deres metoder og kriterier som elementer i det europæiske vurderingsdokument, medmindre det et teknisk nødvendigt at fravige denne regel.

Hvor det er relevant, finder disse principper også anvendelse på de grænseniveauer og ydeevneklasser, der vedtages i overensstemmelse med artikel 5, stk. 5.

1.   En medlemsstat meddeler Kommissionen alle følgende forhold:

Den berørte medlemsstat skal begrunde sine synspunkter. Kommissionen hører de øvrige medlemsstater om de problemer, som den pågældende medlemsstat har rejst.

2.   På baggrund af alle medlemsstaternes synspunkter træffer Kommissionen afgørelse om at offentliggøre, ikke at offentliggøre, at offentliggøre med begrænsninger, at opretholde, at opretholde med begrænsninger eller at tilbagetrække referencerne for det pågældende europæiske vurderingsdokument i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Kommissionen underretter medlemsstaterne og organisationen af tekniske vurderingsorganer om sin afgørelse omhandlet i stk. 2 og anmoder om nødvendigt om ændring af det pågældende europæiske vurderingsdokument.

1.   En europæisk teknisk vurdering udstedes efter anmodning fra en fabrikant af et teknisk vurderingsorgan på grundlag af et europæisk vurderingsdokument, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til artikel 34.

Forudsat at der foreligger et europæisk vurderingsdokument, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til artikel 34, kan der udstedes en europæisk teknisk vurdering, også i det tilfælde hvor der er fremsat en standardiseringsanmodning. En sådan udstedelse er mulig, indtil det europæiske vurderingsdokument ikke længere anvendes i henhold til artikel 31, stk. 6.

2.   Når der anmodes om en europæisk teknisk vurdering, finder proceduren i bilag VI anvendelse.

3.   Den europæiske tekniske vurdering skal indeholde den ydeevne, der skal deklareres, efter niveauer eller klasser, eller i en beskrivelse, i forhold til de væsentlige egenskaber aftalt mellem fabrikanten og det tekniske vurderingsorgan, der modtager anmodningen om den europæiske tekniske vurdering for den deklarerede anvendelse, og de tekniske enkeltheder, der er nødvendige for at gennemføre vurderings- og kontrolsystemet.

Den europæiske tekniske vurdering skal også omfatte en vurdering af ydeevnen for de forudbestemte væsentlige miljømæssige egenskaber, der er anført i artikel 15, stk. 3.

4.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastlægge formatet for den europæiske tekniske vurdering.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

5.   Europæiske tekniske vurderinger, der er udstedt på grundlag af et europæisk vurderingsdokument, forbliver gyldige i enten fem år efter udløbet af den periode, der er fastsat i artikel 34, stk. 2, eller fem år efter, at referencen for det europæiske vurderingsdokument er trukket tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende.

Når det relevante europæiske vurderingsdokument for en vare ikke længere anvendes i henhold til artikel 31, stk. 6, må den pågældende vare ikke længere bringes i omsætning på grundlag af en europæisk teknisk vurdering.

6.   Varer, der er omfattet af et europæisk vurderingsdokument, og for hvilke der er udstedt en europæisk teknisk vurdering, kan CE-mærkes og derved opnå samme status som varer, der er CE-mærket på grundlag af harmoniserede tekniske specifikationer, hvis fabrikanten opfylder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Hvis disse forpligtelser henviser til harmoniserede tekniske specifikationer, skal fabrikanten i stedet henvise til det europæiske vurderingsdokument eller, hvis de harmoniserede tekniske specifikationer også er relevante, til det europæiske vurderingsdokument i tillæg til disse harmoniserede tekniske specifikationer.

1.   Medlemsstater, der ønsker at udpege tekniske vurderingsorganer, udpeger en enkelt udpegende myndighed, som er ansvarlig for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vurdering og udpegelse af tekniske vurderingsorganer. Udpegende myndigheder skal opfylde kravene til bemyndigende myndigheder i artikel 43, stk. 1, og artikel 44. Medlemsstaterne kan udpege den bemyndigende myndighed, der er omhandlet i artikel 43, som udpegende myndighed. Den udpegende myndighed kan ikke udpeges i henhold til artikel 39, stk. 1.

2.   Medmindre andet er fastsat i dette kapitel, finder de bestemmelser, der gælder for bemyndigende myndigheder og notifikationsprocedurer, også anvendelse på udpegende myndigheder og på udpegelsesprocedurerne.

1.   Medlemsstaterne kan gennem deres udpegende myndigheder udpege tekniske vurderingsorganer på deres område for et eller flere af de varefamilier, der er anført i bilag VII. Medlemsstaterne kan også udpege tekniske vurderingsorganer på deres område som kompetente myndigheder for nye eller innovative produkter, der ikke hører ind under de allerede eksisterende varefamilier, som er opført i bilag VII.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navnet på det tekniske vurderingsorgan, dets adresse og den eller de varefamilier, for hvilke den er kompetent.

2.   Kommissionen tildeler hvert teknisk vurderingsorgan et identifikationsnummer.

Kommissionen offentliggør listen over tekniske vurderingsorganer, der er udpeget i henhold til denne forordning, elektronisk og angiver deres identifikationsnumre, de varefamilier, som de er udpeget for, og eventuelle begrænsninger på den mest præcise måde.

Kommissionen sikrer, at denne liste holdes ajour.

3.   Den udpegende myndighed overvåger aktiviteterne og kompetencen hos de tekniske vurderingsorganer, der er udpeget i deres respektive medlemsstater, og om nødvendigt deres dattervirksomheder og underentreprenører og evaluerer dem i forhold til de respektive krav i dette kapitel. Den udpegende myndighed pålægger de tekniske vurderingsorganer korrigerende foranstaltninger, når der er tale om en overtrædelse af denne forordning.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres nationale procedurer for udpegelse af tekniske vurderingsorganer, om overvågningen af deres aktiviteter og kompetence samt om eventuelle ændringer af disse oplysninger.

4.   Tekniske vurderingsorganer skal straks og senest inden for 15 dage underrette den udpegende myndighed om eventuelle ændringer, der kan påvirke deres overholdelse af kravene i dette kapitel eller deres evne til at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning.

5.   Tekniske vurderingsorganer skal efter anmodning fra den relevante udpegende myndighed fremlægge alle relevante oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for, at myndigheden, Kommissionen og medlemsstaterne kan kontrollere deres overholdelse af kravene i henhold til denne forordning.

6.   Hvis et teknisk vurderingsorgan ikke længere opfylder kravene i forordningen, begrænser, suspenderer eller inddrager den udpegende myndighed udpegelsen af det pågældende tekniske vurderingsorgan for den relevante varefamilie, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, og afhængigt af hvor alvorlig den manglende opfyldelse af kravene er. Hvis et teknisk vurderingsorgan gentagne gange ikke har efterkommet de korrigerende foranstaltninger, der er pålagt i henhold til denne artikels stk. 3, kan den udpegende myndighed begrænse, suspendere eller inddrage udpegelsen af det pågældende tekniske vurderingsorgan. Den udpegende myndighed underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver begrænsning, suspendering eller inddragelse af en udpegelse. Artikel 53, stk. 2, og artikel 54 finder anvendelse.

1.   Et teknisk vurderingsorgan skal være kompetent og have ressourcerne til at foretage vurderingen vedrørende de varefamilier, som det er udpeget for. Det beslutningstagende personale og mindst halvdelen af det tekniske kompetente personale skal være ansat af det tekniske vurderingsorgan i henhold til national ret i den udpegende medlemsstat.

2.   Det tekniske vurderingsorgan skal opfylde kravene i bilag VIII inden for det område, som det er udpeget for. Artikel 46, stk. 2-5, artikel 46, stk. 6, litra a) og b), artikel 46, stk. 7, 8, 9 og 11, og artikel 47 finder anvendelse.

3.   Et teknisk vurderingsorgan skal gøre sin organisationsplan samt navnene på medlemmerne af sine interne beslutningstagende organer offentligt tilgængelige.

4.   Et teknisk vurderingsorgan skal deltage i de aktiviteter, der udføres af organisationen af tekniske vurderingsorganer, eller sikre, at deres vurderingspersonale informeres om disse aktiviteter.

1.   De tekniske vurderingsorganer skal oprette en organisation af tekniske vurderingsorganer (»organisation of tekniske vurderingsorganer«) i henhold til denne forordning.

2.   Organisationen af tekniske vurderingsorganer skal mindst udføre følgende opgaver:

Med henblik på udførelsen af disse opgaver skal organisationen af tekniske vurderingsorganer etablere et sekretariat.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de tekniske vurderingsorganer bidrager tilstrækkeligt til organisationen af tekniske vurderingsorganer med finansielle og menneskelige ressourcer. Organisationen af tekniske vurderingsorganer fastsætter hvert teknisk vurderingsorgans bidrag, som skal stå i et rimeligt forhold til hvert teknisk vurderingsorgans årlige budget eller omsætning i forbindelse med dets aktiviteter som teknisk vurderingsorgan.

4.   Vægtningen i beslutningsprocessen for organisationen af tekniske vurderingsorganer afhænger ikke af de tekniske vurderingsorganers finansielle bidrag, antallet af europæiske tekniske vurderinger, som de udvikler, eller antallet af europæiske tekniske vurderinger, som de udsteder.

5.   Kommissionen inviteres til at deltage i alle organisationens møder.

6.   Unionen kan yde tilskud til organisationen af tekniske vurderingsorganer til gennemførelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 2. Kommissionen kan gøre finansieringen af organisationen af tekniske vurderingsorganer, uanset om der er tale om tilskud eller offentlige udbud, betinget af, at visse organisatoriske og resultatmæssige krav, der er fastsat i disse opgaver, opfyldes.

1.   Medlemsstaterne notificerer Kommissionen og de andre medlemsstater om organer, der er blevet bemyndiget til at udføre tredjepartsopgaver i processen med vurdering og kontrol af ydeevne, overensstemmelsesvurdering og kontrol af beregninger af miljømæssig bæredygtighed, i henhold til denne forordning.

2.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres procedurer for vurdering og notifikation af organer, der skal bemyndiges til at udføre disse opgaver, og overvågning af bemyndigede organer og om eventuelle ændringer heraf. Kommissionen offentliggør disse oplysninger.

1.   Medlemsstaterne udpeger en bemyndigende myndighed, som er ansvarlig for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vurdering og notifikation af de organer, der skal bemyndiges til at udføre tredjepartsopgaver i vurderings- og kontrolprocessen i henhold til denne forordning, og overvågning af bemyndigede organer, herunder deres overensstemmelse med kravene i artikel 46 og 48.

2.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at den i stk. 1 omhandlede vurdering og overvågning skal foretages af deres nationale akkrediteringsorgan som defineret i og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008.

3.   Hvis den bemyndigende myndighed uddelegerer eller på anden måde overlader vurderingen, notifikationen eller overvågningen som omhandlet i denne artikels stk. 1 til et organ, som ikke er en statslig enhed, skal dette organ være en juridisk enhed og med de fornødne ændringer overholde kravene i artikel 44. Desuden skal det have truffet foranstaltninger til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med sine aktiviteter.

4.   Den bemyndigende myndighed skal påtage sig det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af det i stk. 2 og 3 omhandlede organ.

1.   Den bemyndigende myndighed skal være oprettet på en sådan måde, at der ikke forekommer interessekonflikter med bemyndigede organer.

2.   Den bemyndigende myndighed skal være organiseret og arbejde på en sådan måde, at der i dens arbejde sikres objektivitet og uvildighed.

3.   Den bemyndigende myndighed skal være organiseret på en sådan måde, at alle beslutninger om notifikationen af et organ, der skal bemyndiges til at udføre tredjepartsopgaver i forbindelse med vurdering og kontrol, træffes af kompetente personer, der ikke er identiske med dem, der foretog vurderingen.

4.   Den bemyndigende myndighed må ikke tilbyde eller udføre aktiviteter, som udføres af de bemyndigede organer, eller rådgivningstjenester på kommercielt eller konkurrencemæssigt grundlag.

5.   Den bemyndigende myndighed skal sikre, at de indhentede oplysninger behandles fortroligt. Den udveksler dog på anmodning herom oplysninger vedrørende bemyndigede organer med Kommissionen, med bemyndigende myndigheder i andre medlemsstater og med andre kompetente nationale myndigheder, som sikrer fortroligheden af de oplysninger, der modtages.

6.   Den bemyndigende myndighed, herunder i de tilfælde, hvor den bemyndigende myndighed er det nationale akkrediteringsorgan, skal udelukkende vurdere det specifikke overensstemmelsesvurderingsorgan, der ansøger om notifikation, og må ikke tage hensyn til moder- eller dattervirksomheders kapacitet eller personale. Den bemyndigende myndighed vurderer organet i forhold til alle relevante krav og tredjepartsvurderings- og kontrolopgaver.

7.   Den bemyndigende myndighed skal have et tilstrækkelig antal kompetent personale og tilstrækkelig finansiering til, at den kan udføre sine opgaver behørigt.

1.   Kommissionen sikrer, at der etableres passende koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes nationale myndigheder med ansvar for notifikationspolitik og de bemyndigende og udpegende myndigheder, og at denne koordinering og dette samarbejde fungerer i form af en koordineringsgruppe af bemyndigende og udpegende myndigheder på byggevareområdet. Denne gruppe mødes regelmæssigt og mindst en gang om året.

Medlemsstaternes nationale myndigheder med ansvar for notifikationspolitik og de bemyndigende og udpegende myndigheder i henhold til denne forordning deltager i denne gruppes aktiviteter.

2.   Kommissionen kan fastlægge de særlige ordninger for, hvordan koordinationsgruppen af bemyndigende og udpegende myndigheder skal fungere.

3.   Kommissionen sørger for, at der foregår regelmæssig erfaringsudveksling mellem medlemsstaternes nationale myndigheder med ansvar for notifikationspolitik og de bemyndigende og udpegende myndigheder.

1.   I forbindelse med notifikation skal et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylde kravene i stk. 2-12.

2.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal etableres i henhold til en medlemsstats nationale ret og være en juridisk person.

3.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal være et tredjepartsorgan, der er uafhængigt af den organisation eller den vare, det vurderer.

Det må ikke have forretningsforbindelser med organisationer, der har en interesse i de varer, der vurderes, navnlig med fabrikanter, deres handelspartnere og deres aktieinvestorer.

Et organ, der tilhører en erhvervssammenslutning eller brancheforening, som repræsenterer virksomheder, der er involveret i design, fremstilling, levering, montering, anvendelse eller vedligeholdelse af varer, som det vurderer, kan imidlertid, forudsat at det er påvist, at det er uafhængigt, og der ikke foreligger interessekonflikter, anses for at være et sådant organ. Dette må ikke forhindre organet i at udføre vurderings- og kontrolaktiviteter for konkurrerende fabrikanter.

4.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre tredjepartsopgaver i forbindelse med vurdering og kontrol, må ikke være en designer, fabrikant, leverandør, importør, distributør, montør, køber, ejer, bruger eller reparatør af de varer, som det vurderer, eller repræsentant for nogen af disse parter. Dette forhindrer ikke anvendelsen af vurderede varer, der er nødvendige for overensstemmelsesvurderingsorganets drift, eller anvendelse af varer i personligt øjemed.

Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre tredjepartsopgaver i forbindelse med vurdering og kontrol, må ikke være direkte involveret i design, konstruktion, fremstilling, markedsføring, installation, anvendelse eller vedligeholdelse af disse varer eller repræsentere parter, der er involveret i disse aktiviteter. De må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivitet og integritet i forbindelse med de aktiviteter, som de er blevet notificeret til at udføre. Dette gælder navnlig for konsulenttjenester vedrørende varefamilier, for hvilke de er notificeret.

Overensstemmelsesvurderingsorganer skal sikre, at deres moder- eller søsterselskabers, dattervirksomheders eller underentreprenørers aktiviteter ikke påvirker fortroligheden, objektiviteten og uvildigheden af deres vurderings- eller kontrolaktiviteter.

Et overensstemmelsesvurderingsorgan må ikke uddelegere etableringen af og tilsynet med interne procedurer, generelle politikker, adfærdskodekser eller andre interne regler, tildeling af dets personale til specifikke opgaver og overensstemmelsesvurderingsafgørelser til en underentreprenør eller dattervirksomhed.

5.   Overensstemmelsesvurderingsorganerne og deres personale skal udføre tredjepartsopgaverne i vurderings- og kontrolprocessen med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det specifikke område. De må ikke påvirkes af nogen form for pression og incitament, navnlig af økonomisk art, som kan have indflydelse på deres afgørelser eller resultaterne af deres vurderings- og eller kontrolaktiviteter, særlig fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i resultaterne af disse aktiviteter.

6.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal kunne udføre alle de tredjepartsopgaver i vurderings- og kontrolprocessen, der er overdraget til det i henhold til bilag IX, og for hvilke det er blevet notificeret, uanset om disse opgaver udføres af overensstemmelsesvurderingsorganet selv eller på dets vegne og på dets ansvar.

Til enhver tid og for hvert vurderings- og kontrolsystem og for hver art eller kategori af varer, væsentlige egenskaber og opgaver, som det er bemyndiget for, skal et overensstemmelsesvurderingsorgan råde over følgende:

Overensstemmelsesvurderingsorganet skal have de fornødne midler til at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med de aktiviteter, som det agter at blive bemyndiget til, på en hensigtsmæssig måde og skal have adgang til alt nødvendigt udstyr og alle nødvendige faciliteter.

7.   Det personale, der er ansvarligt for udførelsen af de aktiviteter, som organet agter at blive bemyndiget til at udføre, skal være i besiddelse af følgende:

8.   Det personale, der er ansvarligt for at træffe vurderingsafgørelser, skal:

9.   Det skal sikres, at organet og dets øverste ledelse samt vurderingspersonale arbejder uvildigt.

Aflønningen af et organs øverste ledelse og vurderingspersonale må ikke være afhængig af antallet af foretagne vurderinger eller af deres resultater.

10.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre medlemsstaten er ansvarlig i henhold til national ret, eller medlemsstaten selv er direkte ansvarlig for den udførte vurdering eller kontrol.

11.   Overensstemmelsesvurderingsorganets personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af dets opgaver i henhold til bilag IX, undtagen over for de bemyndigende myndigheder og andre kompetente nationale myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne udføres. Ejendomsrettigheder skal beskyttes.

12.   Overensstemmelsesvurderingsorganer skal deltage i eller sikre, at deres vurderingspersonale er orienteret om de relevante standardiseringsaktiviteter og aktiviteterne i den koordineringsgruppe af bemyndigede organer, der er nedsat i henhold til denne forordning, og skal som generelle retningslinjer anvende de administrative afgørelser og dokumenter, som er resultatet af den nævnte gruppes arbejde.

1.   Hvis et bemyndiget organ giver bestemte opgaver i forbindelse med tredjepartsopgaver i vurderings- og kontrolprocessen i underentreprise eller anvender en dattervirksomhed, skal det sikre, at underentreprenøren eller dattervirksomheden opfylder kravene i artikel 46, og skal oplyse den bemyndigende myndighed herom.

2.   Det bemyndigede organ har det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af underentreprenører eller dattervirksomheder, uanset hvor disse er etableret, og overvåger deres kompetence i forhold til dets egen som beskrevet i artikel 46, stk. 6, litra b).

3.   Aktiviteter kan kun gives i underentreprise eller udføres af en dattervirksomhed, hvis kunden har givet sit samtykke.

4.   Det bemyndigede organ skal kunne stille de relevante dokumenter vedrørende vurderingen og overvågningen af underentreprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, de har udført i henhold til bilag IX, til rådighed for den bemyndigende myndighed.

1.   Efter anmodning fra fabrikanten, og hvis det er begrundet ud fra tekniske, økonomiske eller logistiske forhold vedrørende varens art eller prøvningsudstyret, kan bemyndigede organer beslutte at udføre de prøvninger, der er omhandlet i bilag IX, for vurderings- og kontrolsystem 1+, 1 og 3 eller lade sådanne prøvninger udføre under deres tilsyn, enten i produktionsanlægget med anvendelse af fabrikantens interne laboratorieudstyr eller, med fabrikantens forudgående samtykke, på et eksternt laboratorium med anvendelse af det pågældende laboratoriums prøvningsudstyr.

Bemyndigede organer, der udfører sådanne prøvninger, udpeges specifikt som kompetente til at arbejde uden for deres egne prøvningsfaciliteter og skal også i den forbindelse opfylde kravene i artikel 46.

2.   Før de prøvninger, der er omhandlet i stk. 1, udføres, skal de bemyndigede organer kontrollere, om kravene til prøvningsmetoden er opfyldt, og skal vurdere:

Bemyndigede organer bærer det fulde ansvar for prøvningerne i deres helhed, herunder kalibrerings- og målingernes nøjagtighed og sporbarhed, og for prøvningsresultaternes pålidelighed.

1.   For at opnå bemyndigelse til at udføre tredjepartsopgaver i vurderings- og kontrolsystemerne skal et organ indsende en ansøgning om notifikation til den bemyndigende myndighed i den medlemsstat, hvor det er etableret.

2.   Ansøgningen skal ledsages af en beskrivelse af de aktiviteter, der skal udføres, de vurderings- og kontrolprocesser, som organet hævder at være kompetent til, beskrivelsen af de kompetencer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 6, litra b), og et eventuelt akkrediteringscertifikat udstedt af det nationale akkrediteringsorgan, hvori det godtgøres, at organet opfylder kravene i artikel 46. Akkrediteringscertifikatet må kun vedrøre det præcise retlige organ, der ansøger om notifikation, og det skal, udover relevante harmoniserede standarder, være baseret på de specifikke krav og opgaver, der er fastlagt i denne forordning.

3.   Hvis det pågældende organ ikke kan forelægge et akkrediteringscertifikat, forelægger det den bemyndigende myndighed al den dokumentation, der er nødvendig for at kontrollere, anerkende og regelmæssigt overvåge, at det opfylder kravene i artikel 46.

1.   De bemyndigende myndigheder må kun bemyndige organer, som opfylder kravene i artikel 46.

2.   De bemyndigende myndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater ved hjælp af det elektroniske notifikationsværktøj, der er udviklet og forvaltes af Kommissionen.

Undtagelsesvis accepteres en notifikation i anden elektronisk form i de tilfælde vedrørende grupper af væsentlige egenskaber, der er omhandlet i bilag X, og for hvilke der ikke findes et hensigtsmæssigt elektronisk værktøj.

3.   Notifikationen skal indeholde alle enkeltheder med hensyn til, hvilke funktioner der skal udføres, reference til den relevante harmoniserede tekniske specifikation eller til det relevante europæiske vurderingsdokument og, for så vidt angår det system, der er omhandlet i bilag IX, de væsentlige egenskaber, med hensyn til hvilke organet er kompetent, og den relevante dokumentation for denne kompetence.

En reference til den relevante harmoniserede tekniske specifikation eller til det relevante europæiske vurderingsdokument kræves dog ikke i de tilfælde vedrørende grupper af væsentlige egenskaber, der er nævnt i bilag X.

4.   Hvis en notifikation ikke er baseret på et akkrediteringscertifikat som omhandlet i artikel 50, stk. 2, skal den bemyndigende myndighed forelægge Kommissionen og de øvrige medlemsstater enhver dokumentation, der attesterer organets kompetence, og oplysninger om de ordninger, der er indført for at sikre, at organet regelmæssigt kontrolleres og også fremover vil opfylde de i artikel 46 fastsatte krav.

5.   Det pågældende organ kan udføre et bemyndiget organs aktiviteter, hvis Kommissionen eller de øvrige medlemsstater ikke gør indsigelse senest to uger efter en notifikation, hvis der anvendes et akkrediteringscertifikat, eller senest to måneder efter en notifikation, hvis der ikke anvendes et akkrediteringscertifikat.

Kun et sådant organ anses for at være et bemyndiget organ i denne forordnings forstand.

6.   Gyldige notifikationer optages af Kommissionen på den liste over bemyndigede organer, der er omhandlet i artikel 52, stk. 2.

7.   Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal underrettes om eventuelle efterfølgende relevante ændringer af notifikationen.

1.   Kommissionen tildeler et bemyndiget organ et identifikationsnummer.

Hvert bemyndiget organ tildeles kun ét sådant nummer, også selv om organet er notificeret i henhold til flere EU-retsakter.

2.   Kommissionen offentliggør listen over organer, der er bemyndiget i henhold til denne forordning, med angivelse af de identifikationsnumre, de er blevet tildelt, og de aktiviteter, for hvilke de er bemyndiget.

Kommissionen sikrer, at denne liste holdes ajour.

1.   Hvis en bemyndigende myndighed har konstateret eller er blevet underrettet om, at et bemyndiget organ ikke længere opfylder kravene i artikel 46, eller at det ikke opfylder sine forpligtelser, begrænser, suspenderer eller inddrager den bemyndigende myndighed notifikationen, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, og afhængigt af i hvor høj grad kravene eller forpligtelserne ikke er blevet opfyldt. Den underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

2.   Hvis en notifikation begrænses, suspenderes eller inddrages, eller hvis det bemyndigede organ har indstillet sine aktiviteter, træffer den bemyndigende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dette organs sager enten behandles af et andet bemyndiget organ eller står til rådighed for de ansvarlige bemyndigende myndigheder og kompetente nationale myndigheder efter disses anmodning.

1.   Kommissionen skal undersøge alle sager, hvor den tvivler på et bemyndiget organs kompetence eller på, at et bemyndiget organ fortsat opfylder de krav og forpligtelser, der påhviler det, og tilfælde, hvor den bliver gjort opmærksom på en sådan tvivl.

2.   Den bemyndigende medlemsstat forelægger efter anmodning Kommissionen alle oplysninger om grundlaget for notifikationen eller fastholdelsen af det bemyndigede organs kompetence.

3.   Kommissionen sikrer, at alle følsomme oplysninger, den indhenter som led i sine undersøgelser, behandles fortroligt.

4.   Hvis Kommissionen konstaterer, at et bemyndiget organ ikke eller ikke længere opfylder kravene vedrørende dets notifikation, skal den underrette den bemyndigende medlemsstat herom og anmode den om at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt inddragelse af notifikationen.

1.   Bemyndigede organer foretager i overensstemmelse med bilag IX følgende vurderinger og kontroller:

Disse opgaver benævnes i det følgende »vurderinger og kontroller«.

2.   Vurderinger og kontroller skal udføres på gennemsigtig vis, hvad angår fabrikanten, og på en passende måde, idet unødige byrder for erhvervsdrivende skal undgås. De bemyndigede organer skal udføre deres aktiviteter under behørig hensyntagen til virksomhedens størrelse, den sektor, som virksomheden opererer inden for, dens struktur, den pågældende vareteknologis kompleksitet, og om der er tale om en fremstillingsproces med masse- eller serieproduktion.

De bemyndigede organer skal dog i denne forbindelse overholde den grad af stringens, der kræves med hensyn til varen i henhold til denne forordning og varens rolle i opfyldelsen af alle grundlæggende krav til bygværker.

3.   Hvis et bemyndiget organ under den indledende inspektion af produktionsanlægget og fabrikkens produktionskontrol finder, at fabrikanten ikke har sikret konstansen af den fremstillede vares ydeevne og overensstemmelse, kræver det, at fabrikanten træffer passende afhjælpende foranstaltninger, og udsteder ikke en attest eller en valideringsrapport.

4.   Hvis et bemyndiget organ under den tilsynsaktivitet, der har til formål at kontrollere overensstemmelsen og konstansen af den fremstillede vares ydeevne, finder, at en vare ikke længere har samme ydeevne som varetypen, kræver det, at fabrikanten træffer passende afhjælpende foranstaltninger, og suspenderer eller inddrager om nødvendigt attesten eller valideringsrapporten.

5.   Hvis der ikke træffes afhjælpende foranstaltninger, eller hvis disse ikke har den ønskede virkning, begrænser, suspenderer eller inddrager det bemyndigede organ eventuelle attester eller valideringsrapporter, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.

6.   Når de bemyndigede organer træffer vurderingsafgørelser, herunder når de træffer afgørelse om behovet for at suspendere eller inddrage en attest eller valideringsrapporter i lyset af eventuelle tilfælde af manglende overensstemmelse, skal de anvende klare og forud fastsatte kriterier.

7.   Når en fabrikant eller udbyder anmoder herom, skal bemyndigede organer samarbejde og udveksle alle relevante oplysninger med de bemyndigede organer, der har anerkendt fabrikantens eller udbyderens vurderinger og kontroller i overensstemmelse med artikel 62. Bemyndigede organer skal indgå en aftale herom.

1.   De bemyndigede organer skal oplyse den bemyndigende myndighed om følgende:

2.   De bemyndigede organer giver de andre organer, der er bemyndiget i henhold til denne forordning og udfører lignende tredjepartsopgaver i overensstemmelse med vurderings- og kontrolsystemerne og for varer, som er omfattet af den samme harmoniserede tekniske specifikation, relevante oplysninger om spørgsmål vedrørende negative resultater af disse vurderinger og kontroller, navnlig tilfælde af afvisning, begrænsning, suspendering eller inddragelse af attester, valideringsrapporter eller prøvningsrapporter, og, efter anmodning, positive resultater af disse vurderinger.

Et bemyndiget organ underretter, hvis det modtager en anmodning fra et andet bemyndiget organ, en kompetent national myndighed eller Kommissionen, den anmodende part om, hvorvidt attester, valideringsrapporter eller prøvningsrapporter, som det har udstedt, er gyldige, begrænsede eller suspenderede eller er blevet inddraget.

3.   Hvis Kommissionen eller en kompetent national myndighed i en medlemsstat indgiver en anmodning til et bemyndiget organ, der er etableret på en anden medlemsstats område, vedrørende en vurdering, som dette bemyndigede organ har udført, sender den en kopi af denne anmodning til den anden medlemsstats bemyndigende myndighed. Det pågældende bemyndigede organ skal straks og senest inden for 15 dage besvare anmodningen. Den bemyndigende myndighed skal sikre, at sådanne anmodninger håndteres af det bemyndigede organ, medmindre der er en legitim grund til ikke at gøre det.

4.   Hvis bemyndigede organer har eller modtager dokumentation for, at:

advarer og deler de dokumentationen for dette med den relevante markedsovervågningsmyndighed eller den bemyndigende myndighed, hvis relevant.

1.   Kommissionen sikrer, at der etableres passende koordinering og samarbejde mellem organer, der er bemyndiget i henhold til denne forordning, og at denne koordinering og dette samarbejde fungerer efter hensigten i form af en gruppe af bemyndigede organer.

Bemyndigede organer deltager i arbejdet i denne gruppe enten direkte eller gennem udpegede repræsentanter. Bemyndigende organer sikrer, at bemyndigede organer deltager i arbejdet i denne gruppe.

2.   Bemyndigede organer anvender eventuelle relevante dokumenter udarbejdet som følge af arbejdet i den gruppe, der er omhandlet i stk. 1, som generelle retningslinjer.

3.   Koordinering og samarbejde i den gruppe, der er omhandlet i stk. 1, tager sigte på at sikre en harmoniseret anvendelse af denne forordning.

1.   En fabrikant kan erstatte typeafprøvning eller typeberegning med et særligt afsnit i den tekniske dokumentation, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, og som påviser, at:

Når betingelserne i litra c) er opfyldt, kan fabrikanten deklarere ydeevnen svarende til alle eller en del af resultaterne for denne anden vare. Fabrikanten må først anvende denne forenkling efter at have fået tilladelse fra den anden fabrikant, som forbliver ansvarlig for prøvningsresultaternes nøjagtighed, pålidelighed og stabilitet.

2.   Hvis det gældende vurderings- og kontrolsystem omfatter en ydeevnevurdering foretaget af et bemyndiget organ, jf. bilag IX, skal et bemyndiget organ eller et teknisk vurderingsorgan i stedet for den vurdering af varens ydeevne, der er fastsat i bilag IX, vurdere og certificere den korrekte opfyldelse af de forpligtelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1.

1.   En mikrovirksomhed kan erstatte typeafprøvning eller typeberegning for en væsentlig egenskab i henhold til vurderings- og kontrolsystem 3, jf. punkt 5 i bilag IX, med et særligt afsnit i den tekniske dokumentation, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, og som indeholder oplysninger svarende til den vurdering, der kræves for denne væsentlige egenskab i overensstemmelse med de gældende harmoniserede tekniske specifikationer eller det europæiske vurderingsdokument.

2.   Et bemyndiget organ eller et teknisk vurderingsorgan skal i stedet for den vurdering, der er fastlagt i bilag IX, vurdere og certificere den korrekte opfyldelse af de forpligtelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1.

1.   Som et alternativ til undtagelsen i artikel 14, litra a), kan en fabrikant af en vare, der opfylder betingelserne i artikel 14, litra a), erstatte ydeevnevurderingen af varen med et særligt afsnit i den tekniske dokumentation, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, og som viser, at varen opfylder de gældende krav, og indeholder oplysninger svarende til de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning og de gældende harmoniserede tekniske specifikationer eller det europæiske vurderingsdokument.

2.   Hvis det gældende vurderings- og kontrolsystem omfatter en ydeevnevurdering foretaget af et bemyndiget organ, jf. bilag IX, skal et bemyndiget organ eller et teknisk vurderingsorgan i stedet for den vurdering af varens ydeevne, der er fastsat i bilag IX, vurdere og certificere den korrekte opfyldelse af de forpligtelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1.

1.   Hvis et bemyndiget organ skal vurdere og kontrollere en bestemt vare i overensstemmelse med bilag IX, kan det undlade at foretage en vurdering og kontrol og anerkende den vurdering og kontrol, der er foretaget af et andet bemyndiget organ for den samme erhvervsdrivende, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

Dette stykke finder også anvendelse på valideringsrapporter og på vurderinger af beregningen af den miljømæssige bæredygtighed, der foretages i henhold til forordning (EU) 2024/1781.

2.   Når et bemyndiget organ skal vurdere og kontrollere en bestemt vare i overensstemmelse med bilag IX, kan det undlade at vurdere og kontrollere dens dele eller materialer og anerkende resultaterne af den vurdering og kontrol, som et andet bemyndiget organ har foretaget, hvis leverandøren af disse dele eller materialer har anvendt det system, der kræves, til at vurdere og kontrollere dem, og der er en aftale mellem varens fabrikant og leverandøren, der sikrer fri udveksling af alle oplysninger mellem dem og de bemyndigede organer med henblik på at sikre overensstemmelse med denne forordning.

Dette stykke finder også anvendelse på vurderinger af beregningen af den miljømæssige bæredygtighed, der foretages i henhold til forordning (EU) 2024/1781.

1.   Uden at det berører de erhvervsdrivendes forpligtelser i henhold til denne forordning og markedsovervågningsmyndighedernes aktiviteter i henhold til forordning (EU) 2019/1020, indfører Kommissionen et system, som giver fysiske og juridiske personer mulighed for at dele klager eller rapporter vedrørende mulige overtrædelser af nærværende forordning.

2.   Hvis Kommissionen ud fra klart definerede kriterier anser en klage eller rapport for at være relevant og underbygget, sender den uden unødig forsinkelse klagen eller rapporten til det centrale forbindelsespunkt i den berørte medlemsstat, således at det centrale forbindelsespunkt kan følge op herpå sammen med den relevante fysiske eller juridiske person i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7, litra a), i forordning (EU) 2019/1020.

1.   Medlemsstaterne udpeger blandt deres markedsovervågningsmyndigheder en eller flere myndigheder, der råder over den særlige viden, der er nødvendig for at vurdere varer både teknisk og juridisk.

2.   Medlemsstaterne udpeger et centralt forbindelsespunkt, der skal fungere som kontaktpunkt for Kommissionen og centrale forbindelsespunkter i andre medlemsstater, som er kompetente i henhold til denne forordning, herunder for anmodninger i henhold til artikel 22, 23 og 24 i forordning (EU) 2019/1020.

3.   De markedsovervågningsmyndigheder, som er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, har alle de beføjelser, der er omhandlet i artikel 14 i forordning (EU) 2019/1020. Med henblik på nærværende forordning gælder disse beføjelser også for alle erhvervsdrivende, der er omfattet af nærværende forordning.

4.   Med henblik på markedsovervågning, -undersøgelse og -håndhævelse har markedsovervågningsmyndighederne beføjelse til at anmode andre myndigheder eller organer om relevante oplysninger, som de er i besiddelse af.

1.   Hvis en markedsovervågningsmyndighed i en medlemsstat har tilstrækkelig grund til at antage, at visse varer, der er omfattet af en harmoniseret teknisk specifikation, eller for hvilke der er udstedt en europæisk teknisk vurdering, eller deres fabrikant ikke opfylder kravene, skal den foretage en evaluering af de pågældende varer og den pågældende fabrikant, som omfatter de krav, der er fastsat i denne forordning. De relevante erhvervsdrivende samarbejder i nødvendigt omfang med markedsovervågningsmyndighederne.

Hvis markedsovervågningsmyndigheden i forbindelse med denne evaluering konstaterer, at varerne eller fabrikanterne heraf ikke opfylder kravene og forpligtelserne i denne forordning, pålægger den straks den pågældende erhvervsdrivende at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag som fastlagt i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1020, for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør, og hvis dette ikke er muligt, at trække varerne tilbage fra markedet eller kalde dem tilbage, alt sammen inden for en rimelig tidsfrist, som står i forhold til arten af manglende overensstemmelse.

Markedsovervågningsmyndigheden underretter det bemyndigede organ herom, hvis bemyndigede organer er involveret.

2.   Hvis markedsovervågningsmyndigheden finder, at den manglende overensstemmelse ikke er begrænset til dens nationale område, underretter den via det centrale forbindelsespunkt Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de tiltag, den har pålagt den erhvervsdrivende at træffe.

3.   Den erhvervsdrivende sikre, at der træffes alle fornødne korrigerende tiltag med hensyn til alle de pågældende varer, som denne har gjort tilgængelige på markedet i hele Unionen.

4.   Hvis den pågældende erhvervsdrivende inden for fristen, jf. stk. 1, andet afsnit, ikke træffer de korrigerende tiltag, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, eller hvis den manglende overensstemmelse varer ved, sikrer markedsovervågningsmyndigheden, at den pågældende vare trækkes tilbage eller kaldes tilbage, eller at varens tilgængeliggørelse på markedet forbydes eller begrænses.

Markedsovervågningsmyndigheden underretter straks offentligheden og via det centrale forbindelsespunkt Kommissionen og de øvrige medlemsstater om disse tiltag.

5.   Den underretning, der er omhandlet i stk. 4, andet afsnit, omfatter alle tilgængelige oplysninger, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af de varer, der ikke opfylder kravene, disse varers oprindelse, arten af den påståede manglende opfyldelse af kravene og af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de anbringender, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat. Markedsovervågningsmyndighederne skal navnlig oplyse, om den manglende overensstemmelse med kravene skyldes et eller flere af følgende:

6.   Andre medlemsstater end den medlemsstat, der har indledt proceduren, skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger og om yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om de pågældende varers manglende overensstemmelse med kravene, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den meddelte nationale foranstaltning.

7.   Hvis der inden for to måneder efter modtagelsen af de i stk. 4 omhandlede oplysninger ikke er blevet gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truffet af en medlemsstat for den pågældende vare, anses foranstaltningen for at være berettiget.

8.   Medlemsstaterne sørger for, at der straks træffes passende begrænsende foranstaltninger for den pågældende vare eller fabrikant, f.eks. tilbagetrækning af varen fra deres marked.

1.   Hvis der efter afslutningen af proceduren i artikel 65, stk. 4, 6 og 7, gøres indsigelse mod en medlemsstats foranstaltning, eller hvis Kommissionen finder, at en national foranstaltning er i strid med EU-lovgivningen, drøfter Kommissionen straks spørgsmålet med medlemsstaterne og den pågældende erhvervsdrivende og evaluerer den nationale foranstaltning. Høringsperioden må ikke overstige to måneder. På grundlag af resultaterne af denne evaluering bestræber Kommissionen sig på inden for yderligere to måneder efter udløbet af høringsperioden at vedtage gennemførelsesretsakter, der indeholder dens afgørelse om, hvorvidt den foranstaltning er berettiget eller ej.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 90, stk. 2.

Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til den relevante erhvervsdrivende.

2.   Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, skal samtlige medlemsstater straks sikre, at der træffes passende restriktive foranstaltninger, f.eks. tilbagetrækning, for så vidt angår den vare, som ikke er i overensstemmelse med kravene, og underrette Kommissionen herom. Hvis den nationale foranstaltning anses for ikke at være berettiget, trækker den pågældende medlemsstat foranstaltningen tilbage.

3.   Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og hvis varens eller fabrikantens manglende opfyldelse af kravene tilskrives mangler ved de harmoniserede tekniske specifikationer, de europæiske vurderingsdokumenter, de frivillige harmoniserede standarder eller de fælles specifikationer, der er fastlagt ved gennemførelsesretsakter som omhandlet i artikel 65, stk. 5, litra d), anvender Kommissionen proceduren i artikel 5, stk. 9, artikel 6, stk. 5, artikel 7, stk. 6, eller artikel 36 i denne forordning eller i artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012, alt efter hvad der er relevant.

1.   Hvis en markedsovervågningsmyndighed efter at have foretaget en vurdering i henhold til artikel 65, stk. 1, finder, at en vare, selv om den opfylder kravene i denne forordning, udgør en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller, hvis det er relevant, for miljøet eller for andre almene samfundsbeskyttelseshensyn, pålægger markedsovervågningsmyndigheden den pågældende erhvervsdrivende at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de pågældende varer, når de bringes i omsætning, ikke længere udgør denne risiko, at de trækkes tilbage fra markedet, eller at de kaldes tilbage inden for en rimelig tidsfrist, som den fastsætter i forhold til risikoens art.

2.   Den erhvervsdrivende skal sikre, at der træffes korrigerende tiltag for alle de pågældende varer, som den pågældende erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på EU-markedet.

3.   Markedsovervågningsmyndigheden underretter via det centrale forbindelsespunkt straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Denne underretning skal omfatte alle tilgængelige oplysninger, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af den pågældende vare, varens oprindelse og forsyningskæde, arten af den pågældende risiko og arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.

4.   Kommissionen hører straks medlemsstaterne og de pågældende erhvervsdrivende og vurderer de trufne nationale foranstaltninger. På grundlag af resultaterne af denne vurdering træffer Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt afgørelse om, hvorvidt foranstaltningen er berettiget eller ej, og påbyder om nødvendigt passende foranstaltninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 90, stk. 2.

5.   Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til den relevante erhvervsdrivende.

1.   Med henblik på denne forordning mødes den administrative samarbejdsgruppe (»ADCO«), der er nedsat i henhold til artikel 30, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1020, regelmæssigt og om nødvendigt efter begrundet anmodning fra Kommissionen eller fra to eller flere deltagende markedsovervågningsmyndigheder.

I forbindelse med udførelsen af dens opgaver i henhold til artikel 32 i forordning (EU) 2019/1020 støtter den administrative samarbejdsgruppe gennemførelsen af nærværende forordning, navnlig ved at fastlægge fælles prioriteter for markedsovervågning.

2.   På grundlag af de prioriteter, der er fastlagt i samråd med den administrative samarbejdsgruppe, skal Kommissionen:

Unionen finansierer, hvor det er relevant, de foranstaltninger, der er omhandlet i litra a), b) og c).

3.   Kommissionen yder teknisk og logistisk støtte for at sikre, at den administrative samarbejdsgruppe udfører sine opgaver som fastsat i denne artikel og artikel 32 i forordning (EU) 2019/1020.

1.   Markedsovervågningsmyndighederne indfører i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020, oplysninger om arten og alvoren af enhver sanktion, der pålægges i forbindelse med manglende overensstemmelse med nærværende forordning.

2.   Kommissionen udarbejder hvert fjerde år senest den 30. juni en rapport på grundlag af de oplysninger, som markedsovervågningsmyndighederne indfører i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020. Den første af disse rapporter offentliggøres senest den 9. januar 2030.

Rapporten skal indeholde:

3.   Kommissionen offentliggør den rapport, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020, og offentliggør et sammendrag af rapporten.

1.   Kommissionen opretter og vedligeholder et informations- og kommunikationssystem til indsamling, behandling og lagring af oplysninger i struktureret form om spørgsmål vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af de regler, der er fastsat i eller i medfør af denne forordning, med henblik på at sikre en harmoniseret anvendelse af disse regler.

Ud over Kommissionen og medlemsstaterne skal markedsovervågningsmyndighederne, de centrale forbindelseskontorer, der er udpeget i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1020, de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1020, bemyndigende myndigheder, repræsentanter for gruppen af bemyndigede organer og for organisationen af tekniske vurderingsorganer og produktkontaktpunkter for byggeri og anlæg have adgang til informations- og kommunikationssystemet.

2.   De organer, der er anført i stk. 1, kan anvende informations- og kommunikationssystemet til at rejse spørgsmål eller problemer vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af de regler, der er fastsat i eller i medfør af denne forordning, herunder deres forhold til andre bestemmelser i EU-retten.

3.   Ved anvendelsen af stk. 2 kan organerne anført i stk. 1 fremføre spørgsmål eller problemer vedrørende følgende emner:

4.   Når det relevante organ rejser et spørgsmål eller problem, indfører det i informations- og kommunikationssystemet oplysninger om:

5.   Medlemsstaterne opretter et nationalt informationssystem eller en mailinglistetjeneste for at informere deres kompetente nationale myndigheder, de erhvervsdrivende, der er aktive på deres område, tekniske vurderingsorganer og bemyndigede organer med forretningssted på deres område og, efter anmodning, også andre tekniske vurderingsorganer og bemyndigede organer om alle spørgsmål, der er relevante for den korrekte fortolkning eller anvendelse af de regler, der er fastsat i eller i medfør af denne forordning. I den forbindelse tager de hensyn til de oplysninger, der er tilgængelige i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i stk. 1.

6.   De kompetente nationale myndigheder, tekniske vurderingsorganer og bemyndigede organer med et forretningssted i den pågældende medlemsstat registrerer sig i systemet eller tilmelder sig mailinglistetjenesten og tager hensyn til alle de oplysninger, der fremsendes via dem. De erhvervsdrivende kan lade sig registrere i systemet eller tilmelde sig mailinglistetjenesten. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at gøre de erhvervsdrivende opmærksom på systemet eller mailinglistetjenesten.

7.   Det nationale informationssystem eller den nationale mailinglistetjeneste skal kunne modtage klager fra enhver fysisk eller juridisk person, herunder tekniske vurderingsorganer og bemyndigede organer, om uensartet anvendelse af de regler, der er fastsat i eller i medfør af denne forordning. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, videresender det centrale forbindelsespunkt sådanne klager til deres kolleger i andre medlemsstater og til Kommissionen.

1.   Medlemsstaterne støtter erhvervsdrivende gennem produktkontaktpunkter for byggeri og anlæg. Medlemsstaterne udpeger og opretholder mindst ét produktkontaktpunkt for byggeri og anlæg på deres område og sikrer, at disse produktkontaktpunkter har tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til, at de kan udføre deres opgaver korrekt. De sikrer, at produktkontaktpunkterne for byggeri og anlæg leverer deres tjenesteydelser i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1724, og at de koordinerer med de produktkontaktpunkter for gensidig anerkendelse, der er oprettet i medfør af artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/515 (29).

2.   Produktkontaktpunkter for byggeri og anlæg skal på anmodning af en erhvervsdrivende eller en anden medlemsstats kompetente nationale myndighed levere alle nyttige varerelaterede oplysninger, f.eks.:

Produktkontaktpunkterne for byggeri og anlæg skal også levere oplysninger om varerelaterede bestemmelser i denne forordning og i retsakter, der er vedtaget i overensstemmelse hermed.

3.   Produktkontaktpunkterne for byggeri og anlæg skal senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af en anmodning i henhold til stk. 2 levere oplysninger vederlagsfrit.

4.   Produktkontaktpunkterne for byggeri og anlæg skal være i stand til at udføre deres opgaver, uden at der opstår interessekonflikter, navnlig i forbindelse med proceduren for opnåelse af CE-mærkning.

5.   Stk. 1-4 finder også anvendelse på varer, der endnu ikke er omfattet af harmoniserede tekniske specifikationer.

6.   Kommissionen offentliggør og ajourfører en liste over de nationale produktkontaktpunkter for byggeri og anlæg.

1.   Markedsovervågningsmyndighederne, produktkontaktpunkterne for byggeri og anlæg, udpegende myndigheder, tekniske vurderingsorganer, bemyndigende myndigheder og bemyndigede organer sikrer, at deres personale:

2.   Kommissionen tilrettelægger regelmæssigt og mindst en gang om året uddannelsesarrangementer i fællesskab for det personale, der arbejder hos markedsovervågningsmyndighederne, produktkontaktpunkterne for byggeri og anlæg, de udpegende myndigheder, de bemyndigende myndigheder og de bemyndigede organer. Kommissionen tilrettelægger disse uddannelsesarrangementer i samarbejde med medlemsstaterne.

Uddannelsesarrangementerne er åbne for deltagelse af personale fra de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1020, de centrale forbindelseskontorer, der er udpeget i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1020, og, hvor det er relevant, andre myndigheder i medlemsstaterne, der er involveret i gennemførelsen eller håndhævelsen af nærværende forordning.

3.   Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaterne tilrettelægge programmer for udveksling af personale mellem markedsovervågningsmyndigheder, bemyndigende myndigheder og bemyndigede organer i to eller flere medlemsstater.

1.   For at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning med hensyn til markedsovervågning, udpegelse af og tilsyn med tekniske vurderingsorganer, bemyndigede organer og produktkontaktpunkter for byggeri og anlæg, kan medlemsstaterne udpege:

De pågældende medlemsstater sikrer i fællesskab, at de delte organer eller myndigheder opfylder alle relevante krav. De er i fællesskab ansvarlige for dem, mens afgørelser, der træffes over for fysiske eller juridiske personer i en bestemt medlemsstat, kun retligt kan tilskrives den pågældende medlemsstat.

2.   Myndighederne i forskellige medlemsstater kan, uden at dette berører deres individuelle forpligtelser i henhold til denne forordning eller andre retsakter, dele ressourcer og ansvarsområder for at sikre en harmoniseret anvendelse eller effektiv håndhævelse af denne forordning.

Med henblik herpå kan de også:

De relevante medlemsstater er i fællesskab ansvarlige for de foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med dette stykke.

1.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at supplere denne forordning ved at indføre et system for digitale produktpas for byggevarer i overensstemmelse med betingelserne i dette kapitel.

2.   Systemet for digitale produktpas for byggevarer skal:

1.   Oplysningerne i det digitale produktpas skal være præcise, fuldstændige og ajour.

2.   Et digitalt produktpas for en vare i henhold til denne forordning skal:

3.   De krav, der er omhandlet i stk. 2, skal:

4.   Varer, for hvilke undtagelsen i artikel 14 finder anvendelse, er også fritaget fra forpligtelsen til at fremlægge et digitalt produktpas.

1.   Et digitalt produktpas skal opfylde følgende betingelser:

2.   Hvis anden EU-lovgivning kræver eller tillader medtagelse af specifikke oplysninger i det digitale produktpas, kan disse oplysninger medtages i det digitale produktpas i overensstemmelse med den delegerede retsakt, som er omhandlet i artikel 75, stk. 1.

3.   Den fabrikant, der bringer varen i omsætning, skal give de aktører, der gør varerne tilgængelige på markedet online eller gennem andre former for fjernsalg, en digital kopi af databæreren og produktidentifikatoren, således at de kan gøre den tilgængelig for kunder, hvis de ikke fysisk kan få adgang til varen. Den erhvervsdrivende stiller denne digitale kopi eller et link til en webside til rådighed gratis og senest fem arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen.

1.   Artikel 12 i forordning (EU) 2024/1781finder anvendelse med henblik på gennemførelsen af nærværende forordning for så vidt angår entydige identifikatorer og databærere, medmindre den delegerede retsakt, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 75, stk. 1, fastsætter mere detaljerede eller alternative regler vedrørende disse entydige identifikatorer, jf. artikel 75, stk. 2, litra h), i nærværende forordning.

2.   Artikel 13 i forordning (EU) 2024/1781finder anvendelse med henblik på gennemførelsen af nærværende forordning for så vidt angår registre for digitale produktpas, medmindre den delegerede retsakt, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 75, stk. 1, fastsætter mere detaljerede eller alternative regler vedrørende disse registre, jf. artikel 75, stk. 2, litra h), i nærværende forordning.

3.   Artikel 14 i forordning (EU) 2024/1781 finder anvendelse med henblik på gennemførelsen af nærværende forordning for så vidt angår webportalen for oplysninger i det digitale produktpas.

1.   Seks måneder efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 75, stk. 1, skal systemet være fuldt operationelt og opfylde sine tilsigtede mål, herunder de funktioner, der er omhandlet i artikel 76. 18 måneder efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 75, stk. 1, finder de forpligtelser, der er fastsat i henhold til artikel 22, stk. 7, anvendelse. Systemet kan anvendes frivilligt af fabrikanterne i overgangsperioden.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 for at ændre denne forordning med henblik på:

1.   Med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed og sikkerhed eller af miljøet kan Kommissionen samarbejde med myndigheder i tredjelande eller internationale organisationer inden for denne forordnings anvendelsesområde. Samarbejdet kan omfatte:

Udvekslingen af oplysninger i henhold til dette stykke skal overholde fortrolighedsreglerne og gældende EU-ret.

2.   Den i stk. 1 omhandlede udveksling af oplysninger kan ske ved:

Kommissionen underretter regelmæssigt medlemsstaterne om de samarbejdsaktiviteter med tredjelande eller internationale organisationer, som den iværksætter i henhold til første afsnit.

3.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der giver myndigheder i udvalgte tredjelande, der frivilligt anvender denne forordning, eller som har reguleringssystemer for byggevarer svarende til denne forordning, adgang til eller ret til fuldt ud at deltage i et eller flere af følgende:

Adgang til de systemer og arrangementer, der er omhandlet i første afsnit, gives på betingelse af, at det pågældende tredjeland forpligter sig til at gribe ind over for erhvervsdrivende, der overtræder denne forordning fra deres område, og til at sikre fortrolighed.

Fuld deltagelse i de systemer, der er omhandlet i artikel 71 og 75, kan kun indrømmes, hvis det er fastsat i aftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande. En sådan deltagelse kan tilbydes tredjelande, forudsat at tredjelandets lovgivning er i overensstemmelse med denne forordning, og at tredjelandes kompetente nationale myndigheder anerkender attester udstedt af bemyndigede organer eller europæiske tekniske vurderinger i overensstemmelse med denne forordning. En sådan deltagelse kræver, at de opfylder de samme forpligtelser som dem, der gælder for medlemsstaterne i henhold til denne forordning, herunder notifikations- og opfølgningsforpligtelserne.

De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 90, stk. 2.

4.   Enhver udveksling af oplysninger i medfør af denne artikel i det omfang, den omfatter personoplysninger, sker i overensstemmelse med EU's regler for databeskyttelse. Hvis Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i henhold til artikel 45 i forordning (EU) 2016/679 med hensyn til det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation, omfatter udvekslingen af oplysninger ikke personoplysninger. Hvis der er vedtaget en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for tredjelandet eller den internationale organisation, kan udvekslingen af oplysninger med det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation indeholde personoplysninger, der falder ind under anvendelsesområdet for afgørelsen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, og kun i det omfang, en sådan udveksling er nødvendig med det ene formål at beskytte menneskers sundhed og sikkerhed eller miljøet.

1.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere obligatoriske minimumskrav til miljømæssig bæredygtighed for byggevarer.

2.   I forbindelse med udbudsprocedurer, der er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (32) eller 2014/25/EU (33), hvor kontrakter kræver mindstekrav til ydeevne med hensyn til miljømæssig bæredygtighed for byggevarer for så vidt angår deres væsentlige egenskaber, der er omfattet af harmoniserede tekniske specifikationer, anvender de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder de obligatoriske minimumskrav til miljømæssig bæredygtighed, der er fastsat i de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 1.

Dette forhindrer ikke de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder i at:

3.   Medlemsstaterne og Kommissionen yder teknisk bistand og rådgivning til ordregivende myndigheder og ordregivende enheder med ansvar for offentlige udbud om, hvordan de obligatoriske minimumskrav til miljømæssig bæredygtighed, der er fastsat i de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 1, skal overholdes.

4.   Obligatoriske minimumskrav til miljømæssig bæredygtighed, der er fastsat i de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 1, for offentlige kontrakter, der tildeles af ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder, kan, alt efter hvad der er relevant for den pågældende varefamilie eller -kategori, have form af:

5.   Ved fastsættelsen af obligatoriske minimumskrav til miljømæssig bæredygtighed i henhold til stk. 1 for offentlige kontrakter hører Kommissionen i overensstemmelse med stk. 13 og 28 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, og relevante interessenter, gennemfører en konsekvensanalyse og tager som minimum hensyn til følgende kriterier:

Den første konsekvensanalyse iværksættes af Kommissionen senest den 31. december 2026.

6.   Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder kan undtagelsesvis beslutte ikke at anvende denne artikels stk. 2, hvis det efter en indledende markedsundersøgelse i overensstemmelse med artikel 40 i direktiv 2014/24/EU og artikel 58 i direktiv 2014/25/EU blev konstateret, at:

Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder kan antage, at anslåede forskelle i kontraktværdien på over 10 % baseret på objektive og gennemsigtige data er uforholdsmæssige.

Når ordregivende myndigheder og ordregivende enheder anvender undtagelsen i dette stykke, kan udbudsproceduren ikke anses for at være miljømæssigt bæredygtig i forbindelse med de byggevarer, der er omfattet af undtagelserne.

Hvert tredje år aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om anvendelsen af dette stykke i overensstemmelse med artikel 83 i direktiv 2014/24/EU.

Dette stykke berører ikke muligheden for at udelukke unormalt lave tilbud i henhold til artikel 69 i direktiv 2014/24/EU og artikel 84 i direktiv 2014/25/EU.

7.   EU-miljømærket og andre nationale eller regionale EN ISO 14024 type I-miljømærkeordninger, der er officielt anerkendt i henhold til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 (34), kan anvendes til at påvise overensstemmelse med minimumskravene til miljømæssig bæredygtighed, hvis et sådant mærke opfylder kravene i nærværende forordnings artikel 19.

1.   Artikel 86-88 i nærværende forordning finder kun anvendelse, hvis Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 28 i forordning (EU) 2024/2747 i forbindelse med byggevarer omfattet af nærværende forordning.

2.   Denne forordnings artikel 86-88 finder anvendelse på byggevarer, der er udpeget som kriserelevante varer i henhold til artikel 18, stk. 4, i forordning (EU) 2024/2747.

3.   Dette kapitel finder kun anvendelse i nødsituationstilstanden for det indre marked, der er blevet aktiveret i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2024/2747, undtagen for så vidt angår Kommissionens beføjelser, jf. artikel 87, stk. 7, i nærværende forordning.

4.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de korrigerende eller restriktive foranstaltninger, der skal træffes, de procedurer, der skal følges, og de specifikke mærknings- og sporbarhedskrav for byggevarer, der bringes i omsætning i overensstemmelse med artikel 86 og 87. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

1.   Denne artikel finder anvendelse på byggevarer, der er anført i den i artikel 85, stk. 1, omhandlede gennemførelsesretsakt, og som er genstand for bemyndigede organers tredjepartsopgaver vedrørende vurdering og kontrol af byggevarer i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1.

2.   De bemyndigede organer skal gøre deres bedste for som en prioritet at behandle anmodninger om tredjepartsopgaver i forbindelse med vurdering og kontrol af byggevarer omhandlet i stk. 1, uanset om disse anmodninger er indgivet før eller efter aktiveringen af hasteprocedurerne i henhold til artikel 85.

3.   Prioriteringen af anmodninger om tredjepartsopgaver i relation til vurdering og kontrol af byggevarer i henhold til stk. 2 må ikke medføre uforholdsmæssige ekstraomkostninger for de fabrikanter, der har indgivet anmodningerne.

4.   De bemyndigede organer gør en rimelig indsats for at øge deres respektive vurderings- og kontrolkapacitet for så vidt angår byggevarer, der er omhandlet i stk. 1, og som de er notificeret for.

1.   Hvor byggevarer er udpeget som kriserelevante varer, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med angivelse af passende standarder eller fastlæggelse af fælles specifikationer, der omfatter metoderne til og kriterierne for at vurdere de pågældende varers ydeevne med hensyn til deres væsentlige egenskaber, i følgende situationer:

2.   De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, skal fastsætte den mest hensigtsmæssige alternative tekniske løsning med henblik på at levere en vurdering af ydeevne og en ydeevnedeklaration i overensstemmelse med stk. 5. Med henblik herpå kan der offentliggøres referencer for europæiske standarder eller referencer for relevante gældende internationale eller nationale standarder i disse gennemførelsesretsakter eller, hvis der ikke findes nogen europæisk standard eller nogen relevant gældende international eller national standard, kan der fastsættes fælles specifikationer ved disse gennemførelsesretsakter.

3.   De i denne artikels stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3, og finder anvendelse indtil den sidste dag i det tidsrum, hvor nødsituationstilstanden for det indre marked er aktiveret, medmindre disse gennemførelsesretsakter ændres eller ophæves i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.

4.   Inden Kommissionen udarbejder et udkast til gennemførelsesretsakt omhandlet i denne artikels stk. 1, underretter den det udvalg, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) nr. 1025/2012, om, at den anser betingelserne i nærværende artikels stk. 1 for opfyldt. Når Kommissionen udarbejder et udkast til gennemførelsesretsakt, tager den synspunkter fra ekspertgruppen vedrørende regelværket om byggevareforordningen i betragtning og hører alle relevante interessenter behørigt.

5.   Metoderne og kriterierne i standarderne eller de fælles specifikationer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, eller dele heraf kan anvendes til at vurdere og deklarere ydeevnen for byggevarer, der er omfattet af de pågældende standarder eller fælles specifikationer, med hensyn til deres væsentlige egenskaber, jf. dog artikel 13 og 15. Fra dagen efter udløbet eller deaktiveringen af nødsituationstilstanden for det indre marked er det ikke længere muligt at udarbejde ydeevnedeklarationer og overensstemmelseserklæringer baseret på de standarder eller fælles specifikationer, der er omhandlet i den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

6.   Uanset artikel 85, stk. 3, og medmindre der er tilstrækkelig grund til at antage, at byggevarer, der er omfattet af de standarder eller fælles specifikationer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, udgør en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller ikke opfylder den deklarerede ydeevne, forbliver ydeevnedeklarationerne og overensstemmelseserklæringerne for byggevarer, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med disse standarder eller fælles specifikationer, gyldige efter udløbet eller ophævelsen af en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 3 og efter udløbet eller deaktiveringen af nødsituationstilstanden for det indre marked.

7.   Hvis en medlemsstat mener, at en standard eller fælles specifikation som omhandlet i stk. 1 er ukorrekt med hensyn til metoder og kriterier til vurdering af ydeevne med hensyn til væsentlige egenskaber, underretter den Kommissionen herom ved at forelægge en detaljeret redegørelse. Kommissionen vurderer den detaljerede redegørelse og kan, hvis det er hensigtsmæssigt, ændre eller ophæve den gennemførelsesretsakt, der angiver standarderne, eller i medfør af hvilken den pågældende fælles specifikation er fastlagt.

1.   Medlemsstaterne prioriterer i deres markedsovervågningsaktiviteter byggevarer, der er anført i den i denne forordnings artikel 85, stk. 1, omhandlede gennemførelsesretsakt. Kommissionen letter koordineringen af sådanne bestræbelser på at prioritere gennem EU-netværket for produktoverensstemmelse, der er oprettet i henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2019/1020.

2.   Medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder sikrer, at der gøres den bedste indsats for at bistå andre markedsovervågningsmyndigheder i en nødsituationtilstand for det indre marked, herunder ved at mobilisere og udsende hold af eksperter til midlertidig forstærkning af personalet hos markedsovervågningsmyndigheder, der anmoder om bistand, eller ved at yde logistisk støtte, f.eks. i form af styrkelse af testkapaciteten for byggevarer, der er anført i den i artikel 85, stk. 1, omhandlede gennemførelsesretsakt.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 7, artikel 5, stk. 5, 6 og 10, artikel 7, stk. 1 og 8, artikel 9, stk. 3 og 4, artikel 10, stk. 2 og 4, artikel 12, artikel 15, stk. 5, artikel 22, stk. 8 og 9, artikel 32, stk. 5, artikel 75, stk. 1, artikel 80, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 7. januar 2025. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 4, stk. 7, artikel 5, stk. 5, 6 og 10, artikel 7, stk. 1 og 8, artikel 9, stk. 3 og 4, artikel 10, stk. 2 og 4, artikel 12, artikel 15, stk. 5, artikel 22, stk. 8 og 9, artikel 32, stk. 5, artikel 75, stk. 1, artikel 80, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 7, artikel 5, stk. 5, 6 eller 10, artikel 7, stk. 1 eller 8, artikel 9, stk. 3 eller 4, artikel 10, stk. 2 eller 4, artikel 12, artikel 15, stk. 5, artikel 22, stk. 8 eller 9, artikel 32, stk. 5, artikel 75, stk. 1, artikel 80, stk. 2, eller artikel 83, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af Det Stående Byggeudvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

4.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.

1.   Alle ansøgninger fra eller til bemyndigede organer eller tekniske vurderingsorganer og afgørelser truffet af disse organer i overensstemmelse med denne forordning kan indgives på papir eller i et almindeligt anvendt elektronisk format, såfremt signaturen er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 910/2014, og den underskrivende person er blevet bemyndiget til at repræsentere organet eller den erhvervsdrivende i henhold til henholdsvis medlemsstaternes lovgivning eller EU-retten.

2.   Alle oplysningsforpligtelser i henhold til denne forordning kan, medmindre andet er angivet, opfyldes elektronisk. Hvis oplysningerne gives elektronisk, udstedes oplysningerne i et almindeligt læsbart elektronisk format, der gør det muligt for modtageren at downloade og udskrive disse oplysninger.

Når forpligtelsen er fastsat i overensstemmelse med artikel 22, stk. 7, skal de erhvervsdrivende opfylde oplysningsforpligtelserne vedrørende de dokumenter, der er omhandlet i artikel 76, stk. 2, ved at stille det digitale produktpas til rådighed.

Ydeevnedeklaration og overensstemmelseserklæring samt generelle produktoplysninger, brugsanvisning og sikkerhedsoplysninger skal stilles gratis til rådighed i papirformat, hvis slutbrugeren anmoder herom på købstidspunktet.

1.   Produktkontaktpunkter for byggeri og anlæg, der er udpeget i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011, anses også for at være udpeget i henhold til nærværende forordning.

2.   Tekniske vurderingsorganer og bemyndigede organer, der er udpeget eller bemyndiget i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011, anses også for at være udpeget eller bemyndiget i henhold til nærværende forordning. De skal dog vurderes og udpeges på ny af de udpegende medlemsstater i overensstemmelse med deres periodiske revurderingscyklus og senest den 8. januar 2030. Indsigelsesproceduren i artikel 51, stk. 5, i nærværende forordning finder anvendelse.

3.   Harmoniserede standarder, hvis referencer er opført på den liste, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) nr. 305/2011, og som er i kraft den 8. januar 2026, forbliver gyldige i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011, indtil de trækkes tilbage af Kommissionen eller på anden måde ophæves.

4.   Europæiske vurderingsdokumenter, hvis referencer er opført på den liste, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EU) nr. 305/2011 senest den 8. januar 2026, forbliver gyldige indtil den 9. januar 2031, medmindre de er udløbet af andre årsager. Varer må ikke bringes i omsætning på grundlag af europæiske tekniske vurderinger, der er udstedt i overensstemmelse med disse europæiske vurderingsdokumenter efter den 9. januar 2036.

5.   Når en harmoniseret teknisk specifikation, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 5, stk. 8, eller artikel 6, stk. 1, i denne forordning, omfatter samme vare og samme tilsigtede anvendelse som et europæisk vurderingsdokument, hvis reference er opført på den liste, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EU) nr. 305/2011, må det europæiske vurderingsdokument ikke længere anvendes med henblik på nærværende forordning, og varer må ikke bringes i omsætning på grundlag af europæiske tekniske vurderinger udstedt i overensstemmelse med dette europæiske vurderingsdokument.

6.   Europæiske tekniske vurderinger, der er udstedt i henhold til europæiske vurderingsdokumenter, hvis referencer ikke er opført på den liste, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EU) nr. 305/2011 senest den 8. januar 2026, behandles som anmodninger om europæisk teknisk vurdering i henhold til nærværende forordning. Den administrative overførsel skal ske uden omkostninger for fabrikanten.

7.   Attester, prøvningsrapporter og europæiske tekniske vurderinger udstedt i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011 kan anvendes som det tekniske grundlag for at påvise en vares overensstemmelse med nærværende forordning i tilfælde, hvor varetypen svarer til en varetype i henhold til nærværende forordning, og kravene og vurderingsmetoderne er gyldige i lyset af den gældende harmoniserede tekniske specifikation eller det gældende europæiske vurderingsdokument. Anerkendelse af sådanne dokumenter er mulig på de betingelser, der er fastsat i artikel 62 i nærværende forordning, der finder tilsvarende anvendelse.

8.   Artikel 2, artikel 4-9, artikel 11-18, artikel 27 og 28, artikel 36-40, artikel 47-49, artikel 52 og 53, artikel 55 og artikel 60-64 i forordning (EU) nr. 305/2011 finder kun anvendelse på varer, der er omfattet af de standarder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, eller på varer, der er omfattet af europæiske vurderingsdokumenter som omhandlet i nærværende artikels stk. 4.

Med henblik på denne forordnings artikel 5, stk. 7, artikel 6, stk. 1, og artikel 31, stk. 2, behandles harmoniserede standarder, hvis referencer er opført på den liste, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) nr. 305/2011, og som ikke er blevet trukket tilbage, som harmoniserede ydeevnestandarder.

9.   De krav og forpligtelser for erhvervsdrivende, der er fastsat i kapitel I, II og III, finder først anvendelse på en bestemt varefamilie eller varekategori inden for en sådan familie fra og med et år efter datoen for vedtagelsen af en gennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel 5, stk. 8, som gør en harmoniseret standard obligatorisk eller en gennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel 6, stk. 1, som dækker den pågældende varefamilie eller varekategori, medmindre der er fastsat en senere anvendelsesdato i gennemførelsesretsakten. Erhvervsdrivende kan imidlertid vælge at anvende disse harmoniserede tekniske specifikationer fra deres ikrafttræden, hvis de gennemfører den procedure, der fører til en ydeevnedeklaration og en overensstemmelseserklæring.

10.   Senest et år efter anvendelsesdatoen for krav og forpligtelser i forbindelse med en bestemt varefamilie eller -kategori, jf. denne artikels stk. 9, trækker Kommissionen referencerne for harmoniserede standarder og europæiske vurderingsdokumenter eller dele deraf, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, og artikel 22 i forordning (EU) nr. 305/2011, tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende, når de dækker samme varefamilie eller -kategori.