(1)

Erhvervsejendomssektoren (CRE-sektoren) er vigtig for den finansielle stabilitet i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). I nogle EØS-lande udgør engagementer mod CRE-sektoren (herefter »CRE-eksponeringer«) en betydelig andel af bruttonationalproduktet samt af kreditinstitutters og andre finansielle institutioners balancer. CRE har stærke forbindelser med både realøkonomien og det finansielle system. Hertil kommer, at sektoren er vigtig for mange aktører på det finansielle marked, såsom investeringsforeninger, forsikringsselskaber, pensionsfonde og kreditinstitutter. En negativ udvikling i CRE-sektoren kan have en systemisk indvirkning på både realøkonomien og det finansielle system.

(2)

Sårbarheder i forbindelse med CRE-eksponeringer kan variere mellem forskellige CRE-delsektorer og -segmenter. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) skelner i sin vurdering af CRE-relaterede sårbarheder i EØS-landene primært mellem delsektorerne industri, kontor-, detail- og bolig-CRE-delsektorer og primære og ikke-primære CRE-segmenter. Desuden varierer arten af sårbarhederne mellem EØS-landene, bl.a. på grund af forskellene i betydningen af de respektive CRE-delsektorer og -segmenter i disse lande. Denne henstilling fra ESRB er rettet til de relevante myndigheder på EU-plan og nationalt plan i alle EØS-lande, da de er bedst i stand til at analysere betydningen af de respektive CRE-sektorer og -segmenter og de dermed forbundne risici for den finansielle stabilitet, herunder risikoen for afsmittende virkninger fra andre lande.

(3)

ESRB har løbende overvåget CRE-sektoren nøje og fremsatte i 2016 en henstilling lukning af datahuller vedrørende fast ejendom (4). Desuden har ESRB i 2015 og 2018 offentliggjort rapporter om sårbarheder i EU’s CRE-sektor (5) og har også udstukket konkrete retningslinjer for en konsekvent vurdering af systemiske risici, der kan opstå både som følge af udviklingen på CRE-markederne og relaterede makroprudentielle politikker (6). I sin nylige rapport om sårbarheder i CRE-sektoren i EØS (7)identificerede ESRB sårbarheder i CRE-sektoren i EØS samt potentielle politiske tiltag til at afhjælpe dem. Desuden udstedte ESRB i september 2022 advarsel ESRB/2022/7 fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici om sårbarheder i Unionens finansielle system (8). Uden at tilsidesætte den altoverskyggende betydning af andre kilder til systemiske risici, der blev fremhævet i advarsel ESRB/2022/7, handler ESRB i overensstemmelse med sit mandat ved at udstede en henstilling, der identificerer CRE-relaterede systemiske risici og præciserer de afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes som reaktion på disse systemiske risici.

(4)

CRE-sektoren er i øjeblikket sårbar over for cykliske risici i forbindelse med øget inflation og den markante forværring af vækstudsigterne efter den russiske invasion af Ukraine samt andre geopolitiske spændinger. Generelt har cyklusserne i CRE-sektoren større udsving end de samlede økonomiske cyklusser. Faldende ejendomsværdier og lejeindtægter kan tilskynde investorer til at sælge CRE, hvilket øger presset på CRE-priserne yderligere og kan føre til negative virkninger for den finansielle stabilitet. Desuden kan en stramning af de finansielle vilkår reducere CRE-virksomhedernes indkomst og værdien af deres ejendomme. Det betyder, at deres muligheder for at refinansiere eksisterende gæld og optage nye lån kan være stærkt begrænsede. Dette kan igen tvinge nogle investorer til at sælge ejendomme for at opfylde forfaldne gældsforpligtelser og likviditetsbehov, selv under stressede markedsvilkår, hvilket vil øge presset på priserne yderligere.

(5)

Sårbarheder i forbindelse med strukturelle ændringer omfatter virkningerne af klimarelaterede økonomiske politikker og overgangen til e-handel på CRE-markedet. COVID-19-pandemien har desuden øget efterspørgslen efter fleksibilitet inden for kontorlokaler, der kan udlejes, da mobile og hybride arbejdsmodeller er blevet udvidet. Disse strukturelle ændringer øger efterspørgslen efter energieffektive ejendomme og logistikfaciliteter, såsom store lagerbygninger, samtidig med at de mindsker efterspørgslen efter detailhandel, kontorer og mere generelt ikke-primære CRE.

(6)

Kreditinstitutterne er særligt eksponeret over for CRE-sektoren via kreditrisiko på CRE-lån. De foreliggende data tyder på, at bankernes udlån i CRE-sektoren forekommer med høje belåningsgrader i flere EØS-lande. Hvis værdien af sikkerhedsstillelsen for lånet falder, stiger belåningsgraden. Dette vil øge kreditinstitutternes andel af tab som følge af misligholdelse, hvilket potentielt kan føre til højere hensættelser og kapitalkrav, og kan derfor begrænse kreditinstitutternes evne til at opretholde kreditudbuddet. Selv i de tilfælde, hvor belåningsgraden er lav, kan aggregerede oplysninger dække over andre risikofyldte karakteristika såsom udbredelsen af ordninger for tilbagebetaling af bullet, strukturer uden regresret, udækkede variable rentesatser eller meget lange løbetider, som i nogle tilfælde kan være betydelige.

(7)

Med hensyn til banksektoren har Den Europæiske Centralbank (ECB) i en foreløbig rapport om CRE-eksponeringer fremhævet nogle betænkeligheder med hensyn til udlånsstandarder, værdiansættelse af sikkerhedsstillelse og overvågningsprocesser for den fælles tilsynsmekanisme (9).

(8)

En af sårbarhederne i ikke-banksektoren er likviditetsmismatch i åbne ejendomsinvesteringsforeninger. Dette likviditetsmismatch opstår, når sådanne foreninger tilbyder deres investorer indløsningsperioder, som er kortere end den periode, der er nødvendig for at realisere de ejendomsaktiver, som foreningen har investeret i, til markedspriser. Ejendomsinvesteringsforeninger risikerer generelt også korrektioner i aktivpriserne, hvis vurderingshyppigheden er for lav, og der er incitamenter til at overvurdere fast ejendom, navnlig på et marked, hvor priserne allerede er faldende. Dette kan igen føre til cliff-effekter i forbindelse med indløsningen af aktiver.

(9)

Risici i forbindelse med pensionskasser og forsikringsselskaber på CRE-markederne kan variere betydeligt på tværs af jurisdiktioner, hvilket både afspejler forskellige forretningsmodeller og praksisser samt forskellige markedsstrukturer. En forståelse af de risici, der er forbundet med pensionskasser og forsikringsselskaber på CRE-markederne, og de potentielle likviditetsmismatch mellem finansieringen af dem og investeringer på CRE-markederne, herunder når disse foretages via investeringsfonde, er en forudsætning for at imødegå risici i CRE-sektoren for dette markedssegment.

(10)

Hvis der opstår risici i CRE-sektoren, vil det også have en negativ indvirkning på kreditvurderingen af securitiseringer, der samler CRE-lån, og som holdes af kreditinstitutter eller andre markedsdeltagere. Sårbarheder som følge af CRE-securitiseringer vedrører securitiserede låns underliggende kreditkvalitet samt koncentrationen af investorer og låntagere og deres indbyrdes forbundethed.

(11)

Afsmittende virkninger på tværs af finansielle markeder og lande kan forstærke sårbarhederne og dermed øge risikoen for afsmitning på tværs af sektorer eller lande. I den forbindelse anses udvekslingen af oplysninger for at være nødvendig for at forbedre overvågningen og analysen af potentielle kilder til systemiske risici. ESRB kan støtte den udveksling af oplysninger, der anses for nødvendig for at overvåge CRE-relaterede sårbarheder.

(12)

Den Europæiske Unions og EØS-landenes nationale tilsynsmyndigheder i banksektoren og den finansielle sektor uden for banksektoren kan bidrage til modstandsdygtigheden i den finansielle sektor i EØS ved at i tæt samarbejde med hinanden at overvåge, identificere og afhjælpe CRE-relaterede sårbarheder i de institutter, der hører under deres ansvarsområde. Overvågning af sårbarhederne i forbindelse med CRE-sektoren er afgørende for at identificere potentielle risici for den finansielle stabilitet og vurdere mulige modsvar på disse risici. En sådan overvågning kan også bygge på og videreudvikle de vurderinger, der er omhandlet i artikel 124, stk. 2, og artikel 164, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (10). De nationale tilsynsmyndigheder skal fortsat være opmærksomme realiseringen af CRE-relaterede risici eller omvendt opbygningen af yderligere sårbarheder i CRE-sektoren i EØS. Myndighederne bør i forbindelse med overvågningen af sårbarheder differentiere mellem CRE-delsektorer og -segmenter.

(13)

Det fremhævedes i henstilling ESRB/2016/14 om lukning af datahuller vedrørende fast ejendom (11), at der er alvorlige datahuller og mangel på fælles datadefinitioner, der påvirker CRE-markederne i hele EØS. Datatilgængeligheden og -kvaliteten er blevet væsentligt forbedret, siden henstilling ESRB/2016/14 blev udstedt. Selv om de sidste dele af henstilling ESRB/2016/14 skal gennemføres senest 31. december 2025, bør henstillingen være en vejledning for de relevante myndigheder i deres overvågning af CRE-relaterede risici. Det bør ikke forhindre de relevante myndigheder i at foretage yderligere overvågning af CRE-markederne ved anvendelse af alle tilgængelige data (12).

(14)

Ved fastsættelsen af overvågningshyppigheden bør de relevante myndigheder tage hensyn til proportionalitetsprincippet og de potentielle risici for den finansielle stabilitet, der opstår på CRE-markedet og størrelsen af de finansielle institutioners eksponeringer mod forskellige CRE-delsektorer og -segmenter.

(15)

De politiske foranstaltninger, der træffes af de relevante myndigheder med henblik på bl.a. at gennemføre denne henstilling, bør tage hensyn til resultaterne af den fremadrettede overvågning, der gennemføres for at forhindre, at systemiske risici fra CRE-delsektorerne realiseres. Navnlig bør de relevante myndigheder, når de kalibrerer og træffer beslutning om indfasning, tage hensyn til det pågældende EØS-lands position i de økonomiske og finansielle cyklusser. Desuden bør der, hvor det er muligt, differentieres på tværs af CRE-delsektorer og -segmenter.

(16)

En passende politisk indsats for at imødegå risici i CRE-sektoren skal balancere flere hensyn, herunder den overordnede økonomiske udvikling og potentielt divergerende dynamikker på tværs af CRE-delsektorer og -segmenter. Kreditkvaliteten af CRE-porteføljer skal overvåges, og der er behov for tilstrækkelige hensættelser til kategorier af lån, der kan påvirkes negativt af ændringer på CRE-markedet eller af en negativ økonomisk og finansiel udvikling. Hvis sårbarhederne fortsat opbygges, er det vigtigt yderligere at sikre en sund udlåns- og investeringspraksis hvad angår CRE-sektoren suppleret med eventuelle makroprudentielle politiske foranstaltninger. Der er allerede kapitalbaserede foranstaltninger og andre makroprudentielle foranstaltninger til rådighed for EØS-landene enten i henhold til national lovgivning eller EU-retten (13), som gør det muligt at træffe visse makroprudentielle foranstaltninger til imødegåelse af CRE-risici i bank-, investeringsfonds-, pensionskasse- og forsikringssektoren. Gensidige foranstaltninger, der træffes af nationale myndigheder i forskellige EØS-lande, bør overvejes i forbindelse med enhver makroprudentiel politisk foranstaltning for at sikre effektiviteten af de nationale makroprudentielle foranstaltninger og forhindre, at den systemiske risiko overføres fra én jurisdiktion til en anden.

(17)

For at afspejle den heterogene karakter af CRE-markederne kan risikovægtningsforanstaltninger samt sektorspecifikke systemiske risikobuffere overvejes med henblik på at øge banksystemets modstandsdygtighed i tilfælde af systemiske risici.

(18)

Med hensyn til politiske foranstaltninger vedrørende investeringsfondssektoren kan der overvejes makroprudentielle gearingsgrænser og reduktion af likviditetsmismatch i sektoren (som anbefalet i henstilling ESRB/2020/4 fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici om likviditetsrisici i investeringsforeninger (14)) med henblik på at afhjælpe de identificerede sårbarheder, samtidig med at de afspejler de enkelte landes særlige forhold. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2017/6 om likviditets- og gearingsrisici i investeringsforeninger har til formål (15) at lette gennemførelsen af artikel 25 i direktiv 2011/61/EU, som indeholder bestemmelser om et makroprudentielt redskab til at begrænse gearing i alternative investeringsfonde.

(19)

Mens der i de fleste EØS-lande findes låntagerbaserede foranstaltninger til afbødning af systemiske risici vedrørende markederne for beboelsesejendomme, har kun nogle få EØS-lande adgang til låntagningsbaserede foranstaltninger til at imødegå systemiske risici vedrørende CRE-markederne. Konceptet for og udformningen af låntagerbaserede foranstaltninger for CRE-risici drøftes stadig i forskellige fora, og der er endnu ikke fastlagt en fælles holdning til udformningen af sådanne låntagerbaserede foranstaltninger. I den forbindelse bør gennemførligheden af låntagerbaserede foranstaltninger for CRE på EU-plan vurderes yderligere. Når og hvis sådanne låntagningsbaserede foranstaltninger er tilgængelige på nationalt plan, bør de relevante myndigheder på nationalt plan, der står over for en kombination af en stærk vækst i ejendomspriserne og kreditdynamikken samt udhuling af kreditstandarderne, overveje, om sådanne instrumenter er hensigtsmæssige. Hvis det skønnes nødvendigt og muligt, bør de relevante nationale myndigheder også supplere låntagerbaserede foranstaltninger med andre foranstaltninger for at sikre de finansielle institutioners modstandsdygtighed og afhjælpe CRE-relaterede sårbarheder.

(20)

For at sikre en ensartet behandling af visse risici i hele det finansielle system overvejer ESRB efter en omfattende analyse og drøftelse at indføre aktivitetsbaserede værktøjer. Makroprudentielle værktøjer kan som sådan omfatte både kreditinstitutter og finansielle institutioner, der ikke er banker, hvis de er udformet som aktivitetsbaserede værktøjer. Disse vil supplere den eksisterende enhedsbaserede regulering.

(21)

Enhver makroprudentiel politisk foranstaltning bør sigte mod at undgå procykliske virkninger for realøkonomien og andre segmenter i den finansielle sektor —

1.

nøje overvåger nuværende og potentielt nye sårbarheder i forbindelse med erhvervsejendomme (CRE), bl.a. ved at:

2.

regelmæssigt, men mindst en gang om året, overvåge risiciene på CRE-markederne i henhold til henstilling A (1). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør hyppigheden af overvågning af risici baseres på eksponeringernes relative størrelse og betydning.

3.

koordinere og samarbejde tæt med hinanden og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) om overvågning af CRE-relaterede sårbarheder i forbindelse med risikoovervågningen i henhold til henstilling A (1). En sådan koordinering og et sådant samarbejde bør omfatte udveksling af oplysninger, der anses for nødvendige for overvågningen af CRE-relaterede sårbarheder, navnlig i forbindelse med afsmittende virkninger på tværs af lande og sektorer. Udvekslingen af oplysninger bør foregå på det bedst mulige grundlag med støtte fra ESRB inden for de forskellige jurisdiktioners retlige rammer.

—

regelmæssige vurderinger af kvaliteten af de eksisterende CRE-lån og -investeringer, navnlig med hensyn til låntagernes gældsbetjeningskapacitet og værdien af sikkerhedsstillelsen

—

forsigtige udlånsstandarder for nye lån, der skal ydes

—

passende praksis for hensættelser

—

proaktiv og regelmæssig tilpasning af kapitalfremskrivninger under referencescenarier og negative scenarier

—

passende afspejling af de identificerede risici

—

ændring af tilsynsmyndighedernes vejledning og forventninger.

1.

Hvis CRE-relaterede eksponeringer, som indehaves af kreditinstitutter, er væsentlige, sikrer de udpegede myndigheder, der har fået overdraget aktiveringen af kapitalbaserede foranstaltninger eller andre makroprudentielle foranstaltninger, modstandsdygtigheden hos kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i de respektive EØS-lande, ved at aktivere passende kapitalbaserede foranstaltninger, der anses for nødvendige for at afbøde risici for den finansielle stabilitet, der stammer fra CRE-sektoren.

2.

Hvis investeringsfondes CRE-relaterede eksponeringer er væsentlige, fremmer tilsynsmyndighederne inden for deres respektive mandater modstandsdygtigheden af investeringsfonde, der er meddelt tilladelse i de respektive EØS-lande, og afbøder sårbarheder i CRE-sektoren som en kilde til risiko for den finansielle stabilitet ved at overveje foranstaltninger, der potentielt kan omfatte:

3.

Hvis forsikringsselskabers CRE-relaterede eksponeringer er væsentlige, sikrer tilsynsmyndighederne inden for deres respektive mandater forsikringsselskabernes modstandsdygtighed, der er meddelt tilladelse i de respektive EØS-lande, og afbøder sårbarheder i CRE-sektoren som en kilde til risiko for den finansielle stabilitet ved at overveje foranstaltninger, der potentielt kan omfatte:

4.

Hvis pensionskassers CRE-relaterede eksponeringer er væsentlige, sikrer tilsynsmyndighederne inden for deres respektive mandater modstandsdygtigheden af pensionskasser, der er meddelt tilladelse i de respektive EØS-lande, og afbøder sårbarheder i CRE-ssektoren som en kilde til risiko for den finansielle stabilitet

5.

De relevante myndigheder på det respektive nationale niveau overvejer hensigtsmæssigheden af låntagningsbaserede foranstaltninger, forudsat at sådanne instrumenter er tilgængelige på det respektive nationale niveau, hvis det skønnes nødvendigt og muligt for at supplere andre foranstaltninger for at sikre de finansielle institutioners modstandsdygtighed og sikre en sund udlånspraksis.

a)

»erhvervsejendom (CRE)«: erhvervsejendom som defineret i afdeling 2(1)(1), punkt 4), i henstilling ESRB/2016/14

b)

»relevante myndigheder«:

c)

»relevante myndigheder, der spiller en rolle i den finansielle stabilitet«: relevante myndigheder, der har mandat til at bidrage til forebyggelse eller afbødning af systemiske risici for den finansielle stabilitet i Unionen eller i et EØS-land

d)

»tilsynsmyndighed«:

e)

»de europæiske tilsynsmyndigheder«: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (European Banking Authority), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (18), sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (European Insurance and Occupational Pensions Authority), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (19) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (20)

f)

»national tilsynsmyndighed for kreditinstitutter«: en kompetent myndighed eller tilsynsmyndighed i et EØS-land som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013 og i artikel 3, stk. 1, nr. 36), i direktiv 2013/36/EU

g)

»national tilsynsmyndighed for forvaltere af alternative investeringsfonde og institutter for kollektiv investering i værdipapirer«: en kompetent myndighed i et EØS-land som defineret i artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 2011/61/EU og artikel 2, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (21)

h)

»nationale tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber«: en tilsynsmyndighed i et EØS-land som defineret i artikel 13, nr. 10), i direktiv 2009/138/EF

i)

»nationale tilsynsmyndigheder for pensionskasser«: en kompetent myndighed i et EØS-land som defineret i artikel 6, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets (22)direktiv (EU) 2016/2341

j)

»National makroprudentiel myndighed«: en national myndighed med de mål, ordninger, beføjelser, instrumenter, ansvarlighedskrav og andre egenskaber, som er fastsat i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2011/3 (23)

k)

»udpeget myndighed«: en udpeget myndighed i overensstemmelse med afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU og i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1a, artikel 164, stk. 5, og artikel 458, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013

l)

»markedsoplysninger«: en informationskilde til vurdering af systemiske risici, herunder oplysninger fra møder med markedskontakter og fra regelmæssige analyser af markedsanalyserapporter

m)

»kreditinstitut«: har samme betydning som »kreditinstitut« defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013

n)

»investeringsfond«: en investeringsfond som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU og institutter for kollektiv investering i værdipapirer som defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2009/65/EF

o)

»forsikringsselskab«: et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), og genforsikringsselskaber som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF

p)

»pensionskasse«: en pensionsordning som defineret i artikel 2, nr. 10), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr (24). 648/2012 og en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse som defineret i artikel 6, nr. 1), i direktiv (EU) 2016/2341

q)

»finansiel institution«: kreditinstitutter, investeringsfonde, forsikringsselskaber og pensionskasser

r)

»gearing«: en metode, som en investor anvender til at øge sin eksponering ud over foreningens aktiver, hvad enten dette sker ved hjælp af lån af kontante midler eller værdipapirer eller gearing indeholdt i derivatpositioner eller ved andre midler

s)

»kapitalbaseret foranstaltning«: kapitalgrundlagskrav, der pålægges et kreditinstitut for at forebygge og/eller begrænse systemiske risici som defineret i artikel 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1092/2010, herunder i henhold til artikel 124, 164 eller 458 i forordning (EU) nr. 575/2013 eller afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU, såsom den modcykliske kapitalbuffer eller den sektorspecifikke systemiske buffer

t)

»andre makroprudentielle foranstaltninger«: en makroprudentiel foranstaltning, bortset fra kapitalbaserede foranstaltninger, som er tilgængelig for lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) enten gennem national lovgivning eller EU-lovgivning, og som også kan omfatte ikke-juridisk bindende foranstaltninger såsom advarsler og henstillinger

u)

»aktivitetsbaserede værktøjer«: en særlig makroprudentiel ramme, der omfatter konsekvente regler for alle finansielle institutioner, når de udfører de samme aktiviteter, samtidig med at der tages hensyn til deres specifikke risikoprofiler

v)

»låntagerbaserede foranstaltninger«: makroprudentielle foranstaltninger rettet mod låntagere

w)

»securitiserede lån«: en securitisering som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (25) med CRE-lån som underliggende aktiver

x)

»stående lån«: lån med afdragsfrihed, hvor hovedstolen, i nogle tilfælde inklusive renterne, forfalder ved udløb.

1.

Følgende kriterier gælder for gennemførelsen af denne henstilling:

2.

Adressaterne anmodes om at aflægge rapport til Rådet og ESRB om de vurderinger og konklusioner, der drages af overvågningen i henhold til henstilling A, samt om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på denne henstilling, eller behørigt begrunde en eventuel undladelse af at træffe foranstaltninger. Rapporterne bør som minimum indeholde:

1.

ESRB’s sekretariat:

2.

Det Almindelige Råd vurderer de foranstaltninger og begrundelser, som adressaterne har meddelt, og træffer, alt efter omstændighederne, afgørelse med hensyn til, om denne henstilling ikke er blevet fulgt, og om adressaten ikke har givet en tilfredsstillende begrundelse for at have undladt at gennemføre foranstaltninger.