(1)

For at måle det tilstrækkelige likviditetsniveau, som investeringsselskaber bør besidde, er det nødvendigt at fastsætte fælles kriterier for at anslå det tilsvarende likviditetsbehov under normale og stressede forhold og at fastslå, om der er misforhold mellem størrelsen af de likvide aktiver, som investeringsselskaberne besidder, og de identificerede likviditetsbehov.

(2)

Investeringsselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber, jf. artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (2), anses kun for at have en begrænset likviditetsrisiko i forhold til andre investeringsselskaber. Derfor kan de kompetente myndigheder i henhold til artikel 43, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2019/2033 fritage sådanne investeringsselskaber fra likviditetskravet i nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, første afsnit. Denne fritagelse er imidlertid fakultativ. For at tage højde for små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber, som ikke er blevet fritaget fra dette likviditetskrav af deres kompetente myndighed, ville det være uforholdsmæssigt at underlægge disse investeringsselskaber de samme likviditetskrav som større og indbyrdes forbundne investeringsselskaber. Det bør derfor fastsættes, at de kompetente myndigheder, når de måler likviditetsrisikoen og de elementer af likviditetsrisikoen, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1, første afsnit, litra a), i direktiv (EU) 2019/2034, kun bør måle den likviditetsrisiko eller de elementer af likviditetsrisiko, der hidrører fra disse aktiviteter og fra andre faktorer, der er specifikke for små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber, og som med stor sandsynlighed vil føre til en likviditetsrisiko, der er væsentlig, og som ikke er omfattet af likviditetskravene i femte del i forordning (EU) 2019/2033. Disse faktorer omfatter aktiviteter, der består i at yde porteføljepleje, drive en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, nr. 22), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (3) eller en organiseret handelsfacilitet som defineret i nævnte direktivs artikel 4, nr. 23), yde kreditter og lån til investorer samt finansieringsrisikoen og koncernstrukturens relevans for likviditetsrisikoen.

(3)

I henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2019/2033 skal moderinvesteringsselskaber i Unionen, moderinvesteringsholdingselskaber i Unionen og blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen opfylde likviditetskravene i nævnte forordnings femte del på konsolideret niveau. Et moderinvesteringsselskab i Unionen, et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen og et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen kan i en konsolideret situation være eksponeret for likviditetsrisiko eller elementer af likviditetsrisiko, der er væsentlige og ikke er dækket eller ikke tilstrækkeligt dækket af disse likviditetskrav. Tilsvarende kan et moderinvesteringsselskab i Unionen, et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen og et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen i en konsolideret situation ikke opfylde kravene i artikel 24 og 26 i direktiv (EU) 2019/2034, mens det er usandsynligt, at andre administrative foranstaltninger i tilstrækkelig grad vil forbedre de ordninger, processer, mekanismer og strategier, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2019/2034, inden for et passende tidsrum. For sådanne moderinvesteringsselskaber i Unionen, moderinvesteringsholdingselskaber i Unionen og blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen bør de kompetente myndigheder derfor på konsolideret niveau måle, om disse selskabers eksponering for likviditetsrisiko er væsentlig og ikke er omfattet af likviditetskravene i femte del i forordning (EU) 2019/2033.

(4)

Investeringsselskabers forskellige aktiviteter kan påvirke deres likviditetsprofil på forskellige måder. Ændringer i værdien af aktivpriser kan medføre tab og påvirke investeringsselskabers balancer og likviditetsposition, på trods af at disse selskaber ikke opbevarer kundernes aktiver for egen regning. Investeringsselskaber, der yder porteføljepleje, kan være følsomme over for markedsudsving, der kan skabe eller øge misforhold mellem pengestrømme; mellem indgående pengestrømme fra betaling af gebyrer, der typisk modtages kvartalsvist eller halvårligt, og udgående pengestrømme til betaling af forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Derfor bør de kriterier, som de kompetente myndigheder bør tage hensyn til ved målingen af, om et investeringsselskabs likviditetsrisiko eller elementer af likviditetsrisiko er tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte del i forordning (EU) 2019/2033, præciseres for hver investeringsservice eller -aktivitet, der er anført i afsnit A i bilag I til direktiv 2014/65/EU. De kompetente myndigheder bør navnlig være forpligtet til at tage hensyn til de investeringsservicer eller -aktiviteter, der er mest følsomme over for markedsudsving, fordi sådanne udsving er uforudsigelige, både hvad angår tidspunkt og omfang, og kan påvirke likviditetsrisikoen på forskellige måder, herunder højere margin calls, lavere fortjeneste og nedsatte gebyrer.

(5)

Investeringsselskaber, der har tilladelse til at yde kreditter eller lån til investorer som en accessorisk tjenesteydelse, er eksponeret for en specifik likviditetsrisiko. Investorernes forsinkede tilbagebetaling af gæld kan forringe et investeringsselskabs evne til at opfylde sine forpligtelser, mens afvikling af sikkerhedsstillelse med forringet likviditetsprofil kan resultere i færre likvide aktiver, der kan anvendes til daglig drift. De kompetente myndigheder bør derfor vurdere den øgede risiko for investeringsselskaber, der yder sådanne tjenesteydelser.

(6)

Finansiering er en primær kilde til likviditet for investeringsselskaber, og begrænset eller suspenderet adgang til finansiering kan resultere i, at investeringsselskabernes tjenesteydelser afbrydes, med en potentiel negativ indvirkning på markeder og kunder. I betragtning af forskellene mellem finansiering af investeringsselskaber og finansiering af kreditinstitutter, der modtager indlån, og i betragtning af, at adgang til finansiering fra sådanne investeringsselskaber under visse omstændigheder kan indebære risici, er det nødvendigt at præcisere de elementer, som de kompetente myndigheder bør tage hensyn til, når de fastsætter særlige likviditetskrav for sådanne investeringsselskaber.

(7)

Forværringen af den makroøkonomiske og geopolitiske situation kan medføre alvorlige begrænsninger i adgangen til finansiering for investeringsselskaber. De kompetente myndigheder bør derfor vurdere de konsekvenser, som en sådan forværring kan have for investeringsselskabers finansieringskilder, herunder engrosfinansiering og kreditlinjer. På denne baggrund er det nødvendigt at præcisere, hvilke elementer de kompetente myndigheder skal vurdere i forbindelse med ugunstige eksterne hændelser, hvis forekomst kan øge investeringsselskabers likviditetsrisiko.

(8)

For at give de kompetente myndigheder mulighed at afgøre, hvilke operationelle hændelser der kan have væsentlig indvirkning på investeringsselskabernes likviditet, er det nødvendigt at specificere de operationelle hændelser, der forventes at være de mest relevante for investeringsselskaber, som en undergruppe af den liste over tabshændelsestyper, der er omhandlet i artikel 324 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (4).

(9)

Øget likviditetsrisiko kan opstå som følge af omdømmemæssige risici, som igen kan påvirke investeringsselskabers aktiviteter. Nogle virkninger af den omdømmemæssige risiko er ikke umiddelbart forudsigelige, mens der kan tages højde for andre såsom begrænset markedsadgang eller adgang til likviditet fra modparter. De kompetente myndigheder bør derfor vurdere indvirkningen af sådanne forudsigelige virkninger af omdømmemæssige risici for investeringsselskabers likviditetsrisiko.

(10)

På grund af likviditetsrisikoens potentielle indvirkning på et investeringsselskabs drift bør investeringsselskaber nøje overvåge en sådan risiko. I overensstemmelse med artikel 29 i direktiv (EU) 2019/2034 skal investeringsselskaber sørge for at have solide strategier, politikker og processer, herunder overvågning af likviditetsrisici og afhjælpning af likviditetsmangel. Det er derfor nødvendigt at præcisere, hvad de kompetente myndigheder bør vurdere for at evaluere effektiviteten af investeringsselskabers likviditetsrisikostyring og -kontrol.

(11)

En koncern kan stille yderligere likviditet til rådighed for et investeringsselskab, men en sådan koncern kan også anvende betydelige likvide ressourcer, der tilhører investeringsselskabet, gennem aftaler og andre mekanismer for overførsel af aktiver mellem investeringsselskabet på den ene side og moderselskabet eller andre enheder i koncernen på den anden side. De kompetente myndigheder bør derfor være forpligtet til at vurdere den overordnede koncernstruktur og overveje de konsekvenser, som sådanne aftaler og andre mekanismer for overførsel af aktiver kan have for likviditetsrisikoen for investeringsselskaber, der er en del af en sådan koncern.

(12)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(13)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (5) —

a)

om der er tilgængelige eksisterende finansieringskilder og adgang til på forhånd fastlagte nødfinansieringskilder

b)

om sådanne finansieringskilder er sikrede eller usikrede

c)

valutaen for sådanne finansieringskilder

d)

værdien af ubehæftede aktiver, der ville stå til rådighed for at opnå sikret finansiering

e)

de forskellige løbetider for sådanne finansieringskilder i henhold til deres nærmeste forfaldsdato og den tidligste dato, hvor de kontraktligt kan anvendes

f)

risikoen for afbrydelse af investeringsselskabets daglige pengestrømme som følge af en afbrydelse af investeringsselskabets kreditfaciliteter

g)

andre bevilgede, men uudnyttede finansieringskilder, der stilles til rådighed for investeringsselskabet.

a)

manglende adgang til de af investeringsselskabets systemer, der anvendes til at få adgang til markedet eller finansieringskilder

b)

afbrydelse af tjenester hos depotinstitutioner eller korrespondentbanker

c)

ekstern eller intern svig

d)

kompensationer og krav i forbindelse med fejl i ordreudførelsen.

a)

investeringsselskabets markedsadgang er begrænset

b)

investeringsselskabets finansieringskilder reduceres af dets modparter

c)

markedsmodparter reducerer deres eksponeringer mod investeringsselskabet i forbindelse med OTC-transaktioner.

a)

systemerne til måling, styring og indberetning af likviditetsrisici og investeringsselskabets ledelsesramme, herunder hvorvidt dets risikostyringsfunktion er fyldestgørende

b)

eventuelle afbødende foranstaltninger, herunder reduktion af de af investeringsselskabets aktiviteter, der kræver store udgående pengestrømme, oprettelsen af dets kreditlinjer, dets kapitalforhøjelse i kontanter og dets anvendelse af aktiver som sikkerhed i genkøbstransaktioner

c)

robustheden af investeringsselskabets genopretningsplan, hvor forpligtelsen til at udarbejde og opretholde en genopretningsplan i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (6) finder anvendelse.