1.   De økonomiske aktører, der sambehandler biomasse, kan til at bestemme den kulstofbaserede andel af bioindhold udvikle og anvende en virksomhedsspecifik eller forarbejdningsspecifik testmetode, der er tilpasset deres særlige fabriksdesign og råproduktblanding. Denne primære testmetode skal være baseret på enten masse- eller energibalance, udbyttemetoder eller kulstof-14-test (dvs. påvisning af radioaktivt kulstof i outputtet ved hjælp af AMS-metoden (acceleratormassespektrometrimetoden) eller LSC-metoden (væskescintillationsmetoden)).

2.   De økonomiske aktører skal betragte hele raffinaderiet, anlægget til behandling af flydende biobrændsler og fossil olie eller anlæggets input til sambehandling af affald som grænser for systemet uafhængigt af den anvendte testmetode. Blanding af sambehandlede brændstoffer med andre brændstoffer skal anses for at ligge uden for systemets grænser. Kulstof-14-testen skal udføres, før de brændstoffer, der produceres ved sambehandling, blandes yderligere med andre fossile brændstoffer eller biobrændstoffer, der ikke indgik i selve sambehandlingen.

3.   Når de økonomiske aktører indberetter sambehandlingsresultater, giver de nærmere oplysninger om nøjagtigheden og præcisionen af den anvendte testmetode. De økonomiske aktører skal i forbindelse med deres primære testmetode redegøre for og indberette eventuelle unøjagtigheder i deres målinger af strømme eller brændværdier. De økonomiske aktører anvender den samme testmetode på forskellige forarbejdningsenheder i samme raffinaderi, anlægget, der behandler flydende biobrændsler og fossil olie, eller anlægget, der sambehandler affaldsinput. Hvis disse enheder ikke er forbundet, og der ikke er nogen strømme mellem dem, kan de økonomiske aktører anvende forskellige testmetoder. For anlæg, der sambehandler affaldsbaserede input, kan denne metode og kontrollen ved hjælp af kulstof-14-test kun anvendes, hvis der kan udtages et pålideligt og repræsentativt sæt prøver på inputniveau, som gør det muligt at bestemme bioindholdet i de samlede input.

4.   De økonomiske aktører sikrer, at detektionsgrænsen for den valgte testmetode er egnet til effektivt at måle den forventede andel af biobrændstoffer eller biogas i processen.

5.   Når de økonomiske aktører indberetter sambehandlingsresultater ved hjælp af en anden primær testmetode end en kulstof-14-baseret testmetode, skal de regelmæssigt anvende kulstof-14-test af outputtet til at kontrollere rigtigheden af deres systems ydeevne og resultaterne af den anvendte primære testmetode. Kontrol ved hjælp af kulstof-14-test skal anvendes for alt output, for hvilket der angives et kulstofbaseret bioindhold.

6.   De økonomiske aktører skal grundigt dokumentere de mængder og typer af biomasse, der indgår i den fælles proces, hvori biomasse forarbejdes med fossile brændstoffer, samt mængden af biobrændstoffer og biogas, der produceres af denne biomasse. Desuden underbygger de økonomiske aktører disse oplysninger med dokumentation, herunder resultaterne af den primære kontroltestmetode, der er fastsat i stk. 1, og resultaterne af den kontrolmetode, der er fastsat i stk. 5 eller artikel 5 i tilfælde af bestemmelse af andelen af brint af biologisk oprindelse.

1.   Ved anvendelse af en massebalancemetode foretager den økonomiske aktør den fuldstændige massebalanceanalyse af den samlede masse af input og output. Massebalancemetoden skal sikre, at bioindholdet i alt output er proportionalt med inputtets bioindhold, og at andelen af biogent materiale, der er identificeret ved kulstof-14-test, tilskrives hvert output. Der skal anvendes forskellige omregningsfaktorer for hvert output, således at disse mest nøjagtigt modsvarer resultatet af målingen af bioindholdet ved hjælp af kulstof-14-testen. I outputtet skal der tages hensyn til den masse, der går tabt i afgasser, i flydende industrispildevand og i faste restprodukter. Massebalancemetoden skal omfatte yderligere analytisk karakterisering af råprodukter og produkter såsom endelige og tilnærmede analyser af systemets massestrømme.

2.   Hvis en massebalancemetode anvendes som primær metode, skal de økonomiske aktører ved beregningen tage hensyn til fugt og andre urenheder end brændstoffer i deres råprodukter samt i outputtet fra deres produktionsproces.

1.   Ved anvendelse af en udbyttemetode kan de økonomiske aktører anvende en af de to metoder, der er beskrevet nedenfor, til at opnå en udbyttefaktor, som anvendes på den fælles proces i brændstofproduktionen.

2.   De økonomiske aktører må kun anvende udbyttemetoder som primær metode, hvis systemet drives under de referencedriftsbetingelser, som de har fastlagt, herunder med hensyn til råmaterialekvaliteten. Hvis de økonomiske aktører anvender en udbyttemetode, anvender de en kulstof-14-test som kontrolmetode til at kontrollere dens udbyttefaktor, og det som minimum hver gang de ændrer referencedriftsbetingelserne og i overensstemmelse med artikel 6.

3.   Den økonomiske aktør skal påvise anlæggets kontinuerlige drift under kendte sambehandlingsbetingelser ved at foretage kulstof-14-test for hvert specifikt bioinput, som anvendes til at beregne den specifikke omregningsfaktor.

1.   Hvis produktionssystemet sambehandler vedvarende brint af biologisk oprindelse, skal de økonomiske aktører dokumentere brintens oprindelse, og at den brint, der kommer ind i hydrobehandlingsenheden eller en anden sambehandlingsenhed:

2.   Økonomiske aktører kan anvende en fælles grundstofanalyse for raffinaderiet såsom CHN-test (kulstof, brint, kvælstof) til at kvantificere materialets brintindhold før og efter hydrobehandling som en måde at dokumentere, hvis brændstoffets brintindhold øges. Økonomiske aktører kan medregne en sådan forøgelse som yderligere biobrændstof eller biogas i outputtet. Den biologiske oprindelse af den brint, der anvendes til hydrobehandling eller sambehandling, skal certificeres af leverandøren eller de økonomiske aktører selv, hvis de også er producenter før anvendelsen.

1.   Når der foretages kulstof-14-test, anvender de økonomiske aktører AMS-metoden (acceleratormassespektrometrimetoden). De kan dog alternativt anvende LSC-metoden (væskescintillationsmetoden), hvis bioandelen forventes at være på mindst 1 volumenprocent, og hvis prøven er egnet til denne testmetode, navnlig med hensyn til partikler i væsken.

2.   De økonomiske operatører sikrer, når de foretager kulstof-14-test, at den valgte kulstof-14-test på en pålidelig måde kan påvise og kvantificere bioandelen. De skal give nærmere oplysninger om resultaternes nøjagtighed og præcision.

3.   Kulstof-14-testen skal også kvantificere ethvert tab af kulstof af biogen oprindelse som følge af processen med at fjerne ilt fra det biogene råprodukt ved at foretage en sammenligning af biogent og fossilt kulstof i inputtet og outputprodukterne.

4.   Hvis kulstof-14-testen, når den anvendes som en sekundær testmetode til kontrol af bioindholdet i et output, viser en afvigelse på mere end 1 % i absolutte tal sammenlignet med resultaterne af den primære metode, der anvendes af den økonomiske aktør, anses alene værdierne fra kulstof-14-testen for gyldige. I det første år, hvor denne metode anvendes, kan de økonomiske aktører anvende en øget afvigelse på 3 % i stedet for 1 % i absolutte tal, indtil de finjusterer deres system af testmetoder. Den økonomiske aktør gennemgår desuden sine primære testmetoder for at korrigere eventuelle systemfejl, der fører til en sådan afvigelse, og kalibrerer testmetoden, hvis det er nødvendigt.

5.   Hyppigheden af anvendelsen af den primære testmetode og kulstof-14-testmetoden, når denne anvendes som sekundær kontroltestmetode, fastlægges under hensyntagen til kompleksiteten og variabiliteten af nøgleparametrene for sambehandlingen på en sådan måde, at det sikres, at den angivne mængde bioindhold til enhver tid afspejler de faktiske andele. De økonomiske aktører skal som minimum beregne andelen af bioindhold for hvert batch eller parti. Medmindre der anvendes en metode, der kan kortlægge driftsbetingelserne i relation til kulstofindholdet i produktionen for hvert batch eller parti, skal kulstof-14-testen gennemføres, hver gang der sker en ændring på mere end 5 % i forhold til basisbetingelserne i råproduktsammensætningen for så vidt angår andelen af biogene input eller mængden af brint og katalysatorinput i den samlede masse, procesparametrene for så vidt angår procestemperatur i absolut [K] eller procestryk i absolut tryk [Pa] eller produktsammensætningen. Der skal fremlægges en grundstofanalyse af kulstof, ilt og nitrogen sammen med en analyse af indholdet af vand og faste stoffer som grundlag for vurderingen af parametrene for produktsammensætningen. I alle tilfælde skal kulstof-14-testmetoden anvendes mindst en gang hver fjerde måned.

1.   Når de økonomiske aktører angiver, at der er en specifik andel af biobrændstoffer eller biogas i det brændstof, de markedsfører, skal de opbevare prøver i mindst to år samt optegnelser over måledata og beregninger. De økonomiske aktører giver certificeringsorganerne og deres revisorer fuld adgang til sådanne prøver, optegnelser og anden dokumentation. De økonomiske aktører skal udarbejde en udførlig beskrivelse af den primære testmetode, de har anvendt, herunder en angivelse af dens nøjagtighed og præcision, som også er blevet kontrolleret ved anvendelse kulstof-14-testen, sammen med en procedure for dens anvendelse.

2.   For ikke at risikere afvigelser og lette efterfølgende revision af nøjagtigheden af raffinaderiers eller andre sambehandlingsanlægs angivelser om bioandelen i deres brændstoffer anvender de økonomiske aktører et overordnet massebalancesystem, der angiver den biogene andel af input og output. De skal foretage denne massebalanceberegning parallelt med den primære testmetode for at kontrollere og sammenligne resultaterne af begge metoder til vurdering af bioandelen i de endelige producerede brændstoffer.

3.   Hvis de økonomiske aktører inden for raffinaderiets eller et andet sambehandlingsanlægs grænser blander outputtet fra sambehandling med andre brændstoffer, skal de anvende et massebalancesystem, som gør det muligt at blande partier af fremstillede brændstoffer, der stammer fra biomasse forarbejdet med fossile brændstoffer i en fælles proces, med andre brændstoffer, samtidig med at de giver tilstrækkelige oplysninger om partiernes karakteristika og størrelse i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001.

4.   Enhver afvigelse, som certificeringsorganernes revisorer fastslår med hensyn til andelen af biobrændstoffer eller biogas i det brændstof, som de økonomiske aktører markedsfører, behandles som væsentlige manglende overensstemmelser og meddeles straks de frivillige ordninger eller andre certificeringsordninger, der kontroller, at brændstoffet fra biomasse overholder bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i artikel 29, stk. 2-7, og stk. 10, i direktiv (EU) 2018/2001.

5.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan også kontrollere de økonomiske aktørers angivelser om andelen af biobrændstoffer eller biogas i de brændstoffer, de markedsfører, ved hjælp af de metoder, der er omhandlet i artikel 6 og 7 i denne forordning.' Enhver afvigelse, der konstateres som følge af denne kontrol, skal straks meddeles det certificeringsorgan og den frivillige ordning eller anden certificeringsordning, der har certificeret angivelserne.

6.   I tilfælde af sådanne meddelelser fra enten certificeringsorganer eller medlemsstaternes kompetente myndigheder er den pågældende certificeringsordning forpligtet til at sikre, at der træffes øjeblikkelige foranstaltninger ved at undersøge sagen. Hvis deres undersøgelse bekræfter resultaterne fra certificeringsorganet eller den kompetente myndighed i medlemsstaten, skal certificeringsordningen behandle afvigelserne som en væsentlig afvigelse og straks suspendere den økonomiske aktørs certifikat.

7.   For at sikre korrekte angivelser skal de lavere værdier, der er fastslået ved kontrollen, anvendes som grundlag for en ny beregning af angivelserne. Certificeringsordningerne opfordrer desuden den økonomiske aktør til at revidere sine testmetoder for bl.a. at korrigere eventuelle systemfejl, der fører til sådanne afvigelser.

8.   Effektiviteten af de foranstaltninger, som den økonomiske aktør har truffet, skal bekræftes ved en yderligere revision foretaget af certificeringsorganet, inden suspensionen af dets certifikat kan ophæves.