10.8.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 200/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1622

af 9. august 2023

om udformning af fælles logoer til identifikation af dataformidlingstjenesteudbydere og dataaltruistiske organisationer, der er anerkendt i Unionen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/868 af 30. maj 2022 om europæisk datastyring og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 (forordning om datastyring) (1), særlig artikel 11, stk. 9, andet afsnit, og artikel 17, stk. 2, andet afsnit,

efter høring af udvalget for datapolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre, at anerkendte dataformidlingstjenesteudbydere og dataaltruistiske organisationer let kan identificeres i hele Unionen, bør designet af de fælles logoer, der skal anvendes af sådanne udbydere og sådanne organisationer, der er anerkendt i Unionen, specificeres.

(2)

Logoerne bør tjene som EU-tillidsmærker, der adskiller anerkendte tjenester fra andre tjenester, og dermed bidrage til tilliden til frivillig datadeling og til gennemsigtighed på markedet —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Eneste artikel

De fælles logoers design, som omhandlet i artikel 11, stk. 9, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) 2022/868, skal følge modellerne i bilaget til nærværende forordning.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. august 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 152 af 3.6.2022, s. 1.


BILAG

De i artikel 1 omhandlede modeller for de fælles logoer er som følger:

a)

De vandrette logoer er de primære logoer. De kan anvendes i fuld farve — blå og turkis.

Image 1

b)

Referencefarverne er:

 

Grøn: #00A99D | RGB: 0 169 157

 

Blå: #1743CE | RGB: 23 67 206

 

Gul: #FFFF10 | RGB: 255 255 16

c)

De fælles logoer skal have en bredde på mindst 40 mm i trykt udgave og mindst 300 pixels i digitale applikationer.

d)

Til pjecer, løbesedler, brochurer og andre trykte materialer skal logoerne leveres i vektor-, bitmap- eller .pdf-format for at undgå forvrængning.

e)

De fælles logoer skal være statiske og uden animation.

f)

De følgende negativudgaver af de vandrette logoer skal anvendes på mørke baggrunde:

Image 2

g)

De lodrette logoer udgør et alternativt design til standardlogoerne i tilfælde, hvor de vandrette logoer kun kan anvendes i begrænset omfang på grund af manglende plads eller æstetiske faktorer. De kan anvendes i fuld farve — blå og turkis:

Image 3

h)

De følgende negativudgaver af de lodrette logoer skal anvendes på mørke baggrunde:

Image 4

i)

Logoernes beskyttede område — logoerne skal med en margin adskilles fra baggrunden og de omkringliggende elementer. Marginen skal være fri for al anden mærkning og omgive symbolet »n« på alle fire sider. For eksempel:

Image 5

j)

Principper, der skal overholdes, når disse logoer anvendes i forbindelse med co-branding: Logoerne bør stemme overens med andre anvendte logoer i deres farve- eller negativudgaver. De bør også være lige store, placeres med lige stor afstand og indrettes på en sammenhængende måde, for eksempel:

Image 6