|
8.8.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 198/27 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/1609
af 1. juni 2023
om berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2017/118 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i Nordsøen
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (1), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/118 (2) fastlægges der bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i visse områder af Nordsøen. Nævnte forordning blev senest ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/340 (3). |
|
(2) |
Den 22. februar 2023 gjorde Tyskland Kommissionen opmærksom på en fejl i delegeret forordning (EU) 2023/340. Det drejer sig om en sætning i den fælles henstilling, som ikke er blevet gennemført i delegeret forordning (EU) 2023/340, nemlig at fiskeribevarelsesforanstaltningerne i de centrale og østlige områder af Sylter Aussenriff [område 1(10)] skal træde i kraft den 1. maj 2023. |
|
(3) |
Den 28. februar 2023 gjorde Tyskland endvidere Kommissionen opmærksom på yderligere tekniske fejl i bilaget til delegeret forordning (EU) 2023/340 for så vidt angår afgrænsningen af den nederlandske eksklusive økonomiske zone og de geografiske koordinater for skillelinjen mellem den tyske og den nederlandske eksklusive økonomiske zone. |
|
(4) |
Artikel 3, stk. 1, i og bilag I og VI til delegeret forordning (EU) 2017/118 bør derfor berigtiges. |
|
(5) |
Da de berigtigelser, der er fastsat i denne retsakt, har direkte indvirkning på fiskeriet i de områder, der er omfattet af fiskeribevarelsesforanstaltningerne, bør denne forordning træde i kraft straks efter offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I delegeret forordning (EU) 2017/118 foretages følgende berigtigelser:
|
1) |
I artikel 3, stk. 1, tilføjes som litra d):
|
|
2) |
Bilag I og VI ændres som angivet i bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juni 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/118 af 5. september 2016 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i Nordsøen (EUT L 19 af 25.1.2017, s. 10).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/340 af 8. december 2022 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/118 for så vidt angår bevarelsesforanstaltninger i Sylter Aussenriff, Borkum-Riffgrund, Doggerbank og Östliche Deutsche Bucht samt i Klaverbank, Friese Front og Centrale Oestergronden (EUT L 48 af 16.2.2023, s. 18).
BILAG
I bilag I og VI til delegeret forordning (EU) 2017/118 foretages følgende berigtigelser:
|
1) |
I bilag I, område 1(11), affattes litra c) således:
|
|
2) |
I bilag VI, område 4(3), »Forvaltningsområde A i Borkum-Riffgrund«, affattes litra c) således:
|
|
3) |
I bilag VI, område 4(3), »Forvaltningsområde B i Doggerbanke«, affattes litra c) således:
|