(1)

Ruslands angrebskrig mod Ukraine har sat den europæiske forsvarsindustri og det europæiske marked for forsvarsmateriel på en prøve og blotlagt en række mangler, der svækker deres evne til sikkert og rettidigt at opfylde medlemsstaternes presserende behov for forsvarsprodukter og -systemer såsom ammunition og missiler i lyset af det store forbrug af sådanne produkter og systemer under en højintensiv konflikt.

(2)

Siden den 24. februar 2022 har Unionen og medlemsstaterne løbende intensiveret deres bestræbelser på at hjælpe med at opfylde Ukraines presserende forsvarsbehov. I den sammenhæng og i lyset af voksende ustabilitet, strategisk konkurrence og sikkerhedstrusler besluttede Unionens stats- og regeringschefer, der mødtes i Versailles den 11. marts 2022, at påtage sig et større ansvar for Unionens egen sikkerhed og tage yderligere afgørende skridt hen imod at opbygge europæisk suverænitet. De forpligtede sig til at »styrke de europæiske forsvarskapaciteter« og blev enige om at øge forsvarsudgifterne, intensivere samarbejdet gennem fælles projekter og fælles indkøb af forsvarskapacitet, afhjælpe mangler, fremme innovation og styrke og udvikle Unionens forsvarsindustri. Den 21. marts 2022 blev det strategiske kompas, der skal gøre EU's sikkerhed og forsvar stærkere i det næste årti (»det strategiske kompas«), godkendt af Rådet, og efterfølgende tilsluttede Det Europæiske Råd sig det den 24. marts 2022. I det strategiske kompas understreges behovet for at øge forsvarsudgifterne og investere mere i kapacitet, både på EU-plan og nationalt plan.

(3)

Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik forelagde den 18. maj 2022 en fælles meddelelse om en analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem, hvori de satte fokus på de finansielle, industrielle og kapacitetsmæssige mangler på forsvarsområdet i Unionen. Den 19. juli 2022 fremlagde Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA), der har til formål at støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne i indkøbsfasen for at afhjælpe de mest akutte og kritiske mangler, navnlig dem, der er opstået som følge af reaktionen på Ruslands angrebskrig mod Ukraine, på en samarbejdsbaseret måde. EDIRPA vil bidrage til styrkelsen af det fælles indkøb af forsvarsmateriel og gennem den tilhørende EU-finansiering bidrage til styrkelsen af Unionens forsvarsindustrielle kapacitet og tilpasningen af EU-forsvarsindustrien til strukturelle markedsændringer, der skyldes en øget efterspørgsel som følge af nye udfordringer, såsom en genkomst af højintensive konflikter.

(4)

I lyset af situationen i Ukraine og dets presserende forsvarsbehov, navnlig med hensyn til ammunition, nåede Rådet den 20. marts 2023 til enighed om en tresporet tilgang, der har til formål ved en fælles indsats at forsyne Ukraine med en million stykker artilleriammunition inden for de næste 12 måneder. Det nåede til enighed om hurtigst muligt at levere jord til jord- og artilleriammunition til Ukraine og, hvis der anmodes herom, missiler fra eksisterende lagre eller ved hjælp af en omprioritering af eksisterende ordrer. Det opfordrede endvidere medlemsstaterne til i fællesskab at indkøbe ammunition og, hvis der anmodes herom, missiler fra den europæiske forsvarsindustri (og Norge) inden for rammerne af et eksisterende projekt, der gennemføres af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), eller gennem supplerende opkøbsprojekter, der ledes af medlemsstaterne, med henblik på at genopbygge deres lagre og samtidig gøre det muligt fortsat at støtte Ukraine. For at støtte disse bestræbelser besluttede Rådet at tilvejebringe passende finansiering, herunder gennem den europæiske fredsfacilitet (EPF). Rådet bad også Kommissionen om at forelægge konkrete forslag med henblik på hurtigst muligt at støtte opskalering af den europæiske forsvarsindustris produktionskapacitet, sikre forsyningskæder, lette effektive indkøbsprocedurer, afhjælpe mangler i produktionskapaciteten og fremme investeringer, herunder, hvor det er relevant, ved at gøre brug af Unionens budget. En sådan fremme af investeringer er afgørende for at sikre, at Unionens egne sikkerhedsbehov til enhver tid er tilstrækkeligt dækket, og at EU-forsvarsindustrien og det indre marked kan holde trit med de aktuelle udfordringer. De tre indbyrdes forbundne spor skal forfølges parallelt og på koordineret vis. For at sikre en tilstrækkelig gennemførelse af de tre spor vil der også blive afholdt regelmæssige møder mellem de nationale materieldirektører og taskforcen for fælles indkøb af forsvarsmateriel (bestående af repræsentanter for Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og EDA) for at vurdere behovene og den industrielle kapacitet samt sikre den nødvendige tætte koordinering.

(5)

Den 13. april 2023 vedtog Rådet en bistandsforanstaltning til en værdi af 1 mia. EUR inden for rammerne af EPF til støtte for Ukraines væbnede styrker, der gør det muligt at kompensere medlemsstaterne for omkostningerne til jord til jord- og artilleriammunition og eventuelt missiler, der doneres til Ukraine fra eksisterende lagre eller ved omprioritering af eksisterende ordrer i perioden fra den 9. februar til den 31. maj 2023. For så vidt angår fælles indkøb har indtil videre 24 medlemsstater sammen med Norge undertegnet EDA's projektordning for samarbejdsbaseret indkøb af ammunition.

(6)

Fælles bestræbelser på at sætte medlemsstaterne i stand til at genopbygge deres udtømte lagre og støtte Ukraine kan kun lykkes, hvis Unionens udbudsside kan levere de nødvendige forsvarsprodukter til tiden. Men med hastigt svindende lagre, produktionen i Unionen næsten på maksimumskapacitet som følge af ordrer fra medlemsstaterne eller tredjelande og priser, der allerede er stærkt stigende, er det nødvendigt med yderligere industripolitiske foranstaltninger fra Unionens side for at sikre en hurtig opskalering af produktionskapaciteten.

(7)

Som fremhævet i forbindelse med det arbejde, der gøres i taskforcen for fælles indkøb af forsvarsmateriel for at koordinere meget kortsigtede behov for offentlige indkøb af forsvarsmateriel og iværksætte et samarbejde med medlemsstaterne og med Unionens producenter af forsvarsmateriel for at støtte fælles indkøb for at genopbygge lagre, navnlig i lyset af den støtte, der ydes til Ukraine, råder Unionens industri over produktionskapacitet inden for jord til jord- og artilleriammunition samt missiler (»relevante forsvarsprodukter«). Produktionskapaciteten i EU-forsvarsindustrisektoren er imidlertid skræddersyet til tider, hvor udfordringerne var anderledes end de udfordringer, som Unionen på nuværende tidspunkt står overfor. Forsyningsstrømmene er blevet tilpasset på grundlag af en mere beskeden efterspørgsel med minimale lagerbeholdninger og mange forskellige leverandører på globalt plan for at reducere omkostningerne, hvilket har skabt afhængighed hos EU-forsvarsindustrisektoren. Som følge heraf giver den nuværende produktionskapacitet og de eksisterende forsynings- og værdikæder i denne kontekst ikke mulighed for sikker og rettidig levering af de forsvarsprodukter, der er nødvendige for at opfylde medlemsstaternes sikkerhedsmæssige behov og for den fortsatte støtte til Ukraines behov, hvilket skaber spændinger på markedet for de relevante forsvarsprodukter og risiko for en crowding-out-effekt. Der er derfor behov for en yderligere indsats på EU-plan.

(8)

I overensstemmelse med artikel 173, stk. 3, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen bidrage til gennemførelsen af målet om, at industrien hurtigere kan tilpasse sig strukturforandringerne. Unionens industri bør derfor støttes i at øge sin produktionsmængde, reducere sin produktionsgennemløbstid og afhjælpe potentielle flaskehalse eller faktorer, der vil kunne forsinke eller hæmme rettidig tilgængelighed og forsyning af relevante forsvarsprodukter.

(9)

De foranstaltninger, der træffes på EU-plan, bør tage sigte på at styrke konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden hos den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) inden for ammunition og missiler for at muliggøre dens hurtige tilpasning til strukturforandringer.

(10)

Der bør med henblik herpå oprettes et instrument for finansiel støtte til styrkelse af industrien i hele forsynings- og værdikæden for så vidt angår produktion af relevante forsvarsprodukter i Unionen (»instrumentet«).

(11)

Den specifikke struktur og de specifikke betingelser og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i denne forordning, er særlige for dette kortfristede instrument og er fastlagt på baggrund af specifikke omstændigheder og den aktuelle nødsituation.

(12)

Der vil være sammenhæng mellem instrumentet og de eksisterende samarbejdsbaserede EU-initiativer på forsvarsområdet såsom Den Europæiske Forsvarsfond, det foreslåede EDIRPA og EPF, og det vil skabe synergier med andre EU-programmer. Instrumentet stemmer fuldt ud overens med ambitionerne i det strategiske kompas.

(13)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (3) (»finansforordningen«) bør finde anvendelse på instrumentet, medmindre andet er angivet.

(14)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan der ydes tilskud til en allerede påbegyndt foranstaltning, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, er imidlertid ikke støtteberettigede, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at imødekomme Rådets opfordring af 20. marts 2023 om at fremskynde leveringen af relevante forsvarsprodukter bør det i finansieringsafgørelsen være muligt at fastsætte finansielle bidrag til tiltag, der dækker en periode, der begynder fra denne dato.

(15)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele varigheden af instrumentet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (4), for Europa-Parlamentet og for Rådet under den årlige budgetprocedure.

(16)

De muligheder, der er fastsat i artikel 73, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (5), vil kunne anvendes, forudsat at projektet overholder reglerne i nævnte forordning og anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond Plus som fastsat i henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (6) og (EU) 2021/1057 (7). Kommissionen skal i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2021/1060 vurdere de ændrede programmer, som medlemsstaten har indgivet, og fremsætte bemærkninger senest to måneder efter indgivelsen af det ændrede program. I betragtning af situationens hastende karakter bør Kommissionen bestræbe sig på at afslutte vurderingen af de ændrede nationale programmer uden unødigt ophold.

(17)

Når medlemsstaterne foreslår ændrede eller nye genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (8), bør de kunne foreslå foranstaltninger, der også bidrager til instrumentets mål, i overensstemmelse med de formål og krav, som er fastlagt ved Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (9), Rådets forordning (EU) 2020/2094 (10) og forordning (EU) 2021/241. Med henblik herpå bør medlemsstaterne navnlig overveje foranstaltninger knyttet til forslag, der er indgivet i forbindelse med en indkaldelse af forslag inden for rammerne af instrumentet, og som har fået tildelt et »Seal of Excellence« i overensstemmelse med instrumentet.

(18)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (11) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (12), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (13) og (EU) 2017/1939 (14) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende anvendelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der er til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (15). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(19)

Medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), bør kunne deltage i instrumentet som associerede lande inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (16), i henhold til hvilken deres deltagelse i EU-programmer gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Denne forordning bør kræve, at de pågældende tredjelande giver den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at disse kan udøve deres respektive beføjelser fuldt ud.

(20)

I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for forsvarsindustrien, hvor efterspørgslen næsten udelukkende kommer fra medlemsstaterne og de associerede lande, der også kontrollerer alle erhvervelser af forsvarsrelaterede produkter og teknologier, herunder eksport, følger forsvarsindustrisektoren ikke de sædvanlige regler og forretningsmodeller, der gælder for mere traditionelle markeder. Forsvarsindustrien finansierer derfor ikke selv betydelige industriinvesteringer, men gør det kun som følge af faste ordrer. Selv om faste ordrer fra medlemsstaterne er en forudsætning for enhver investering, kan Kommissionen gribe ind ved at nedbringe risikoen ved industriinvesteringer ved hjælp af tilskud og lån, der muliggør en hurtigere tilpasning til de aktuelle strukturelle markedsændringer. I den nuværende nødsituation bør EU-støtten dække op til 50 % af de direkte støtteberettigede omkostninger for at sætte støttemodtagerne i stand til at gennemføre tiltag hurtigst muligt, nedbringe risikoen ved deres investeringer og dermed fremskynde tilgængeligheden af relevante forsvarsprodukter.

(21)

Instrumentet bør yde finansiel støtte ved hjælp af midler som fastsat i finansforordningen til tiltag, der bidrager til rettidig tilgængelighed og levering af relevante forsvarsprodukter såsom industriel koordinering og netværksaktiviteter, adgang til finansiering for virksomheder involveret i fremstillingen af relevante forsvarsprodukter, reservation af kapacitet, industrielle processer til rekonditionering af forældede produkter, udvidelse, optimering, modernisering, opgradering eller ændring af anvendelsen af eksisterende, eller etablering af ny, produktionskapacitet på dette område samt uddannelse af personale.

(22)

Da instrumentet har til formål at forbedre EU-forsvarsindustriens konkurrenceevne og gøre den mere effektiv, er det kun enheder, hvad enten de er offentlige eller privatejede, der er hjemmehørende og har deres ledelsesstrukturer i Unionen eller i associerede lande, der bør være støtteberettigede. Disse enheder bør enten ikke være underlagt kontrol af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, eller alternativt bør de have været underlagt screening i den i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 (17) anvendte betydning og, hvor det er nødvendigt, afbødende foranstaltninger, under hensyntagen til målene omhandlet i nærværende forordnings artikel 4. En enhed, der er hjemmehørende i et ikkeassocieret tredjeland, eller en enhed, der er hjemmehørende i Unionen eller i et associeret land, men som har sine ledelsesstrukturer i et ikkeassocieret tredjeland, bør ikke være berettiget til at være modtager involveret i et tiltag.

(23)

Enheder, der er hjemmehørende i Unionen eller i et associeret land, og som kontrolleres af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, og som ikke har været underlagt screening i den i forordning (EU) 2019/452 anvendte betydning og, hvor det er nødvendigt, afbødende foranstaltninger, bør kun være berettigede til at være modtagere under forudsætning af, at strenge betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastsat inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), herunder med hensyn til styrkelsen af EDTIB, er opfyldt. Sådanne enheders deltagelse bør ikke stride mod instrumentets mål. I denne sammenhæng bør kontrol forstås som værende muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende enheder. Ansøgere bør fremlægge alle relevante oplysninger om den infrastruktur og de faciliteter, aktiver og ressourcer, der skal anvendes til tiltaget. Medlemsstaternes bekymringer med hensyn til forsyningssikkerheden bør også tages i betragtning i denne forbindelse. I betragtning af situationens hastende karakter som følge af den aktuelle ammunitionsforsyningskrise bør instrumentet tage hensyn til eksisterende forsyningskæder.

(24)

Infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer hos de modtagere, der deltager i et tiltag, der støttes inden for rammerne af instrumentet, bør befinde sig på en medlemsstats eller et associeret lands område under hele tiltagets varighed.

(25)

Instrumentet bør ikke yde finansiel støtte til opskalering af produktionskapaciteten for relevante forsvarsprodukter, der er underlagt en begrænsning af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, som begrænser medlemsstaternes mulighed for at anvende disse relevante forsvarsprodukter. Modtageren bør sigte mod at sikre, at det tiltag, som finansieres af instrumentet, vil gøre det muligt at levere produkter til Ukraine.

(26)

I henhold til artikel 85 i Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 (18) kan fysiske personer og organer og institutioner, der er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), opnå finansiering under overholdelse af instrumentets regler og mål og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det relevante OLT hører under.

(27)

Kommissionen bør ved vurderingen af forslag indgivet af ansøgere være særlig opmærksom på disses bidrag til instrumentets mål. Forslagene bør navnlig vurderes i forhold til deres bidrag til en forøgelse, opskalering, reservation eller modernisering af produktionskapaciteten samt omskoling og opkvalificering af den tilknyttede arbejdsstyrke. De bør også vurderes i forhold til deres bidrag til en reduktion af produktionsgennemløbstiden for relevante forsvarsprodukter, herunder ved hjælp af mekanismer til omprioritering af ordrer, til identifikation og fjernelse af flaskehalse i forsyningskæderne og til udvikling af disse forsyningskæders modstandsdygtighed ved at udvikle og operationalisere samarbejde på tværs af grænserne mellem virksomheder, navnlig og i høj grad små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og midcapselskaber, der er aktive i de berørte forsyningskæder.

(28)

Når Kommissionen udformer, tildeler og gennemfører finansiel støtte fra Unionen, bør den være særlig opmærksom på at sikre, at sådan støtte ikke har en negativ indvirkning på konkurrencevilkårene på det indre marked.

(29)

Desuden har krisen som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine ikke alene blotlagt mangler i Unionens forsvarsindustrielle sektor, men har også skabt udfordringer for funktionen af det indre marked for forsvarsprodukter. Således medfører den nuværende geopolitiske situation en betydelig stigning i efterspørgslen, hvilket påvirker det indre markeds funktion for så vidt angår produktion og salg af relevante forsvarsprodukter og komponenterne hertil i Unionen. Mens visse medlemsstater af hensyn til den nationale sikkerhed har truffet eller sandsynligvis vil træffe foranstaltninger med henblik på at opretholde deres egne lagre, har andre problemer med at få adgang til de varer, der er nødvendige for at fremstille eller anskaffe de relevante forsvarsprodukter. I visse tilfælde er problemer med at skaffe et bestemt råmateriale eller en særlig komponent en hæmsko for hele produktionskæden. For at sikre et velfungerende indre marked er det nødvendigt på koordineret vis at etablere harmoniserede regler for at forøge forsyningssikkerheden for relevante forsvarsprodukter. Disse foranstaltninger bør omfatte fremskyndelse af tilladelsesproceduren og lettelse af indkøbsprocedurerne. Disse foranstaltninger bør baseres på artikel 114 i TEUF.

(30)

I lyset af, hvor vigtigt det er at sikre forsyningssikkerheden for relevante forsvarsprodukter, bør medlemsstaterne sikre, at administrative ansøgninger vedrørende planlægning, opførelse og drift af produktionsanlæg, overførsel af input inden for Unionen samt kvalificering og certificering af relevante slutprodukter behandles effektivt og rettidigt.

(31)

For at forfølge det generelle samfundsmæssige mål om sikkerhed er det nødvendigt, at produktionsfaciliteter, der angår fremstilling af relevante forsvarsprodukter, etableres så hurtigt som muligt, samtidig med at den administrative byrde holdes på et minimum. Medlemsstaterne bør af den grund behandle ansøgninger vedrørende planlægning, opførelse og drift af anlæg og installationer til produktion af relevante forsvarsprodukter på den hurtigst mulige måde. Sådanne ansøgninger bør gives fortrinsret, når der foretages en afvejning af retlige interesser i det enkelte tilfælde.

(32)

I lyset af denne forordnings mål, nødsituationen og de ekstraordinære omstændigheder, under hvilke forordningen vedtages, bør medlemsstaterne overveje fra sag til sag, om der skal gøres brug af forsvarsrelaterede undtagelser i henhold til national ret og den relevante EU-ret, hvis de vurderer, at anvendelsen af sådanne undtagelser ville lette opnåelse af dette mål. Dette kunne navnlig komme på tale i forhold til EU-retten på miljø-, sundheds- og sikkerhedsområdet, der er uundværlig for at øge beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet og opnå en bæredygtig og sikker udvikling. Gennemførelsen af denne ret vil imidlertid også kunne skabe reguleringsmæssige hindringer, der hæmmer EU-forsvarsindustriens muligheder for at opskalere produktionen og leverancerne af relevante forsvarsprodukter. Unionen og dens medlemsstater har et kollektivt ansvar for hurtigst muligt at undersøge, hvilke tiltag de vil kunne træffe for at afhjælpe eventuelle hindringer. Ethvert sådant tiltag, hvad end det træffes på EU-plan, regionalt plan eller nationalt plan, bør ikke kompromittere miljøet, sundheden og sikkerheden.

(33)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF (19) har til formål at samordne fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og dermed gøre det muligt at opfylde medlemsstaternes sikkerhedskrav og de forpligtelser, der følger af TEUF. Dette direktiv indeholder navnlig specifikke bestemmelser, der regulerer nødsituationer som følge af en krise, navnlig afkortede frister for modtagelse af tilbud og muligheden for at anvende udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Denne særligt hastende situation, der er opstået som følge af den nuværende ammunitionsforsyningskrise, vil imidlertid kunne være uforenelig med selv nævnte bestemmelser i tilfælde, hvor to eller flere medlemsstater har til hensigt at foretage fælles indkøb. I nogle tilfælde er den eneste løsning, der garanterer disse medlemsstaters sikkerhedsinteresser, at åbne en eksisterende rammeaftale for ordregivende myndigheder/enheder i medlemsstater, der ikke oprindeligt var part i den, selv om denne mulighed ikke var indeholdt i den oprindelige rammeaftale.

(34)

I overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis skal ændringer af en offentlig kontrakt være strengt begrænset til, hvad der er absolut nødvendigt under de givne omstændigheder, samtidig med at principperne om ikkeforskelsbehandling, gennemsigtighed og proportionalitet i videst muligt omfang overholdes. I den forbindelse bør det være muligt at fravige direktiv 2009/81/EF ved at øge de mængder, der er fastsat i en rammeaftale, samtidig med at den åbnes for deltagelse af ordregivende myndigheder/enheder i andre medlemsstater. For så vidt angår disse yderligere mængder bør disse ordregivende myndigheder/enheder være omfattet af de samme betingelser som den oprindelige ordregivende myndighed/enhed, der indgik den oprindelige rammeaftale. I sådanne tilfælde bør den oprindelige ordregivende myndighed/enhed også give enhver økonomisk aktør, der opfylder den ordregivende myndigheds/enheds betingelser som oprindeligt fastsat i udbudsproceduren for rammeaftalen, herunder krav om kvalitativ udvælgelse som omhandlet i artikel 39-46 i direktiv 2009/81/EF, mulighed for at tilslutte sig denne rammeaftale. Der bør desuden træffes passende gennemsigtighedsforanstaltninger for at sikre, at alle potentielt interesserede parter informeres. For at begrænse disse ændringers virkninger for det indre markeds funktion og for at forhindre uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger bør det kun være muligt at foretage sådanne ændringer af rammeaftaler indtil den 30. juni 2025.

(35)

For at være konkurrencedygtig, innovativ og modstandsdygtig samt for at kunne opskalere sin produktionskapacitet har EDTIB behov for adgang til både offentlig og privat finansiering. Som det fremgår af Kommissionens meddelelse af 15. februar 2022 med titlen »Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar« er EU-initiativer vedrørende bæredygtig finansiering fortsat i overensstemmelse med Unionens bestræbelser på at gøre det lettere for den europæiske forsvarsindustri at få tilstrækkelig adgang til finansiering og investeringer. I den kontekst er Unionens ramme for bæredygtig finansiering ikke til hinder for investeringer i forsvarsrelaterede aktiviteter. EU-forsvarsindustrien yder et afgørende bidrag til Unionens modstandsdygtighed og sikkerhed og dermed til fred og social bæredygtighed. Inden for politikkerne for EU-initiativer vedrørende bæredygtig finansiering anses kontroversielle våben, der er omfattet af internationale konventioner, der forbyder udvikling, produktion, oplagring, anvendelse, overførsel og levering heraf, og som er undertegnet af medlemsstaterne, for at være uforenelige med kravene til social bæredygtighed. EU-forsvarsindustrisektoren er underlagt nøje reguleringsmæssig kontrol, som gennemføres af medlemsstaterne i forbindelse med overførsel og eksport af militære produkter og produkter med dobbelt anvendelse. I det perspektiv ville et tilsagn fra nationale og europæiske finansielle aktører — såsom nationale erhvervsfremmende banker eller institutter — om at støtte den europæiske forsvarsindustri sende et stærkt signal til den private sektor. Den Europæiske Investeringsbank bør, samtidig med at den i overensstemmelse med artikel 309 i TEUF og dens vedtægter fuldt ud varetager sine andre opgaver vedrørende finansiering af økonomisk udvikling og offentlig politik, herunder den dobbelte grønne og digitale omstilling, øge sin støtte til den europæiske forsvarsindustri og fælles indkøb ud over sin løbende støtte vedrørende dobbelt anvendelse, hvor sådanne investeringer klart ville bidrage til at gennemføre prioriteterne i det strategiske kompas.

(36)

Virksomheder i værdikæden for relevante forsvarsprodukter bør have adgang til lånefinansiering for at fremskynde de investeringer, der er nødvendige for at øge produktionskapaciteten. Instrumentet bør lette adgangen til finansiering for EU-virksomheder i sektoren for ammunition og missiler. Denne forordning bør navnlig sikre, at disse virksomheder gives de samme betingelser, som tilbydes andre virksomheder, og at eventuelle yderligere omkostninger, der opstår specifikt for forsvarssektoren, overtages.

(37)

Kommissionen bør som led i de investeringslettende aktiviteter kunne oprette en særlig facilitet, der skal henvises til som »opskaleringsfonden«. Opskaleringsfonden bør gennemføres ved indirekte forvaltning. I den forbindelse bør Kommissionen i tæt samarbejde med sine gennemførelsespartnere undersøge, hvordan Unionens budget bedst kan udnyttes til at frigøre offentlige og private investeringer til støtte for den hurtige opskalering, der tilstræbes, f.eks. ved hjælp af en blandingsfacilitet, herunder inden for rammerne af InvestEU-fonden oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (20). Aktiviteterne under opskaleringsfonden bør støtte forøgelsen af produktionskapaciteten i sektoren for ammunition og missiler ved at skabe muligheder for øget adgang til midler for virksomheder på tværs af værdikæderne.

(38)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at vedtage arbejdsprogrammet og tildele finansiering til udvalgte tiltag. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (21).

(39)

Målet for denne forordning, nemlig at imødegå virkningerne af sikkerhedskrisen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den foreslåede handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(40)

Denne forordning bør finde anvendelse, uden at det berører Unionens konkurrenceregler, navnlig artikel 101-109 i TEUF og de retsakter, der gennemfører disse artikler.

(41)

I overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, i TEU afholdes aktionsudgifter til iværksættelsen af afsnit V, kapitel 2, i TEU over Unionens budget, bortset fra udgifter til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

(42)

Denne forordning bør i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (22) evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder, navnlig for medlemsstaterne, undgås. Hvor det er relevant, bør sådanne krav omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for evalueringen af denne forordnings praktiske virkninger. Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning senest den 30. juni 2024, herunder med henblik på at fremsætte forslag til ændringer af denne forordning, hvor det er hensigtsmæssigt.

(43)

I betragtning af den overhængende fare for forsyningssikkerheden som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(44)

Denne forordning bør finde anvendelse, uden at det berører den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik —